%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
|
|
- Mathilde Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23
2 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % '
3 ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) +
4 Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test anvendes som pædagogisk redskab Af Lise Mayland, proceskonsulent, i samtale med viceskoleleder Bettina Kallenbach Liv i Skolen De første erfaringer med afviklingen af de nationale test er gjort landet over. På Dalmose Centralskole i det sydlige Sjælland har man blandt personalet diskuteret, hvorledes kravet om de nationale test bedst muligt kan indgå som et pædagogisk redskab, der kan understøtte den daglige praksis. I denne samtale fortæller viceskoleleder Bettina Kallenbach om de diskussioner, overvejelser og hidtidige erfaringer, som skolen har gjort sig i forbindelse med afviklingen af test og elevplaner, bl.a. at ledelsen tager ansvaret for den praktiske afvikling. Ministeriets intentioner og skolens værdier Kravet om at afvikle de nye nationale test er kommet fra centralt hold og er dermed ikke til diskussion. Alle skoler skal teste eleverne, og udfordringen består på skolerne i, hvorledes man bedst udfører denne opgave. - Det er noget vi skal, og derfor må vi som skole se på, hvordan vi vil gøre det, så det giver bedst mulig mening, siger Bettina Kallenbach. På Dalmose Centralskole har man valgt at hilse testene velkommen som ét blandt mange pædagogiske redskaber, der kan anvendes i forhold til at skabe den bedst mulige skolegang for eleverne. For at testene skal give mening, har det
5 Formålet må være at finde ud af, på hvilke områder den enkelte elev skal støttes i den videre læreproces. Bettina Kallenbach er lærer og viceskoleleder på Dalmose Centralskole været nødvendigt forinden at diskutere, hvordan man vil anvende testene, samt hvorledes den konkrete afvikling har skullet foregå. - Vi har valgt at fortolke på ministeriets intentioner og har truffet nogle beslutninger, der stemmer overens med vores pædagogiske synspunkter og værdier her på skolen, fortæller Bettina Kallenbach. - Dette har f.eks. betydet, at vi fra ledelsens side har forsøgt at tage os af de praktiske udfordringer, der er forbundet med afviklingen af testene. Hvis lærerne skal koncentrere sig for meget om, hvorvidt lokalet er i orden, og om teknikken virker, er der ikke meget plads tilbage til at forholde sig til de pædagogiske perspektiver, som kan være forbundet med testene. - Det er i testsituationen faglærerens opgave at skabe en kobling mellem den undervisning, eleverne har gennemgået i årets løb og de spørgsmål, som stilles i testen. Testresultaterne bør være et spejl af den enkelte elevs reelle viden indenfor et givent område. Formålet må være at finde ud af, på hvilke områder den enkelte elev skal støttes i den videre læreproces, siger Bettina Kallenbach. Derfor har Dalmose Centralskole også besluttet, at relevante hjælpemidler er tilladte, i det omfang de afspejler den daglige undervisning. Testsituationen skal afspejle undervisningen Bettina Kallenbach er ikke i tvivl om, at hvis testene skal give mening og kunne bruges til noget, er det vigtigt, at selve testsituationen kommer til at ligge så tæt op ad den daglige undervisning som muligt. - En testsituation bør ikke være noget kunstigt eller omgærdet med nogen form for mystik. Det bør være en situation, hvor eleverne har mulighed for at gennemføre testene med de nødvendige redskaber, siger hun. Derfor har skolen valgt at prioritere tilstedeværelsen af faglæreren, når testene afvikles. Denne hjælper eleverne med at besvare spørgsmål og uklarheder forbundet med testene, således at eleverne ikke misforstår selve testen, som jo også er en ny situation for dem. 23
6 Testsituationen ligge så tæt op ad den daglige undervisning som muligt. En af de ting, der har været diskuteret inden testafviklingen har været, om det er tilladt at høre musik, mens man tager testen. - Vi er en skole, hvor flere lærere i det daglige underviser ud fra elevernes forskellige læringsstile. Fra teorien ved vi, at nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen, når vi siger den skal afspejle den daglige praksis så meget som muligt, forklarer Bettina Kallenbach. Skolens holdning og måde at tackle de nye krav på har skabt ro for både lærere og elever. - Alle har naturligvis været påvirket af det nye, men vi har valgt at sige, at det er et prøveår, og det er tilladt at høste så mange erfaringer som muligt med henblik på at justere til det bedre, siger Bettina Kallenbach. Testresultaterne er en del af elevplanen Også elevplansarbejdet er under udvikling på Dalmose Centralskole. I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte anvendes i løbet af året forskellige evalueringsredskaber, blandt andet portfolio og logbogsskrivning. Testresultaterne er således én blandt flere evalueringer, der alle er med til at danne et billede af elevens standpunkt. Bettina Kallenbach mener imidlertid, at det er ærgerligt, hvis resultater og standpunkt får lov at fylder for meget i elevplanen. - Testresultater og den løbende evaluering bør anvendes fremadrettet. Vi må ikke miste det pædagogiske perspektiv og lade test og elevplaner bliver en gentagelse af det gamle karaktersy- Undgå papegøjeundervisning Det danske skolesystem har en lang tradition for metodefrihed, og kravet om test er mange steder forbundet med bekymring i forhold til, at der fremover undervises i test. Liv i Skolen Kan man undgå, at testene bliver styrende for undervisningens indhold? - Det er klart at testene har en afsmittende effekt i forhold til undervisningen. Det er svært at undgå. Men testene er jo baseret på Fælles Mål, som vi i forvejen er forpligtet på at undervise i. Der er stadig fri fortolkning i forhold til måden, man tilrettelægger sin undervisning på. Undervisningens indhold fastlægges først og fremmest i lærernes årsplaner. Her har teamet en vigtig opgave i forhold til at udvælge indhold og metode i relation til den læring, man ønsker at opnå med undervisningen. Det er vigtigt fra årets start at have gjort et ordentligt fodarbejde. Herefter bliver det nemmere at detailplanlægge de konkrete undervisningsforløb. Således sikrer man sig kvaliteten og undgår papegøjeundervisning, siger Bettina Kallenbach.
7 Det er klart, at testene har en afsmittende effekt i forhold til undervisningen. stem, hvor karakteren var mere vigtig end progressionen og udviklingen, siger hun. Derfor ser hun blandt andet portfolien som en meningsfuld evalueringsmetode. Portfolien kan både dokumentere elevens udvikling samt være afsæt for nye læringsmål og tiltag, der kan støtte elevens læreproces. Portfolien kan således både anvendes i den daglige undervisning og som grundlag for elevplanen og skole-hjemsamtalen. Forældrene skal inddrages Dalmose Centralskole vægter samarbejdet med forældrene højt i arbejdet med test og elevplaner. - Der har været uddelt en del information til forældrene i forbindelse med alle de nye tiltag. Nu hvor elevplanen er aktuel, er vi opmærksomme på at skabe en god dialog mellem skole og hjem. - Dette har afgørende betydning, hvis elevplanen skal give mening, siger Bettina Kallenbach. - Det er ikke sikkert, at forældrene har de rette forudsætninger for at forstå og vurdere elevplanen og dens indhold. Udtalelser og handleplaner mister deres værdi, hvis ikke forældrene forstår og er enige i den opfølgning, som skolen peger på. Tillid, inddragelse og dialog er her vigtige nøgleord i skole-hjem-samarbejdet. Hvis vi vil opnå en pædagogisk effekt af testresultaterne og elevplanerne, er der brug for en fælles indsats. Der skal etableres et ligeværdigt forhold mellem skolen og hjemmet, hvor man bygger på en fælles indsats. De pædagogiske intentioner omkring test og elevplaner kan betyde en ændret struktur i forbindelse med skole-hjemsamtalen. - Det er ikke sikkert man skal fastholde 2 samtaler pr. elev hvert år på samme tid. Der kan være differentierede behov både i omfang og tidspunkt for skole-hjemsamtalen. Nogen elever kan i perioder have større behov for opmærksomhed end andre. På sigt er der også andre kommunikationsformer, der kan komme på tale, blandt andet ved at benytte sig af intranettet, siger Bettina Kallenbach. Fremtidig udviklingsproces Som leder deltager Bettina Kallenbach gerne i teammøderne og deltager også i undervisningen de steder, hvor det er relevant. - Jeg har gerne en funktion, når jeg kommer på besøg. I stedet for blot at observere, deltager jeg i arbejdet de steder, hvor der har været tale om vanskeligheder. Således bliver teamsamtalerne mere konkrete, og det bliver lettere at støtte de tiltag, der er behov for, fortæller hun. Bettina Kallenbach understreger, at evalueringsarbejdet og den udviklingstænkning, der ligger bag, tager tid at implementere i en større organisation. Der skal både ændres på rutiner og måder at tænke lærerarbejdet på. Derfor har skolen valgt at igangsætte en samlet udviklingsproces til næste år, hvor fokus er på evaluering og elevplaner. Hver lærer tildeles 20 timer i udviklingstid. - Mange af lærerne arbejder med evaluering og elevplaner i forvejen, men der er behov for at skabe en mere sammenhængende systematik i processerne samt at synliggøre det arbejde, som allerede gøres. Der er meget tavs viden og indlejrede rutiner, som skal italesættes blandt lærerne, så vi kan skabe et fælles sprog omkring det vi gør og være tydelige i de indsatser, vi foretager os, siger Bettina Kallenbach afslutningsvist. Liv i Skolen
8 $ % '
9 ))* + ))*, -.% / $ 0 * ))* ) ))*
10 $ 4 $% $ $
11 % $ ' 8 '$ $ $% ' )* : ' %
12 ' 5-67 $ $ $ ' + 5 ', ' ' / +,$ ; 2 $ $ 00 :
13 * < $ ))*+ ))*,-./01.- ))* / $1 2%) 1 3 ) ))' $1 ' ))')* % -./01.-))* +0-./01.-))* ' 4)5 * * :$ ;))8 1 <= 3 > $..?@A?@))*4 ) ))*+ 0B333C?DEF C 6333G* 3' B %$ H. +B))'. I.+B<))' % <B+;86+$J))*K6 A LM/1;;;:NO< % =9B33*B? 03 5 =?-+33%>77$ 5LM5 ) ' =/7))'9$.$8 =BA@=L-M$ % $ $ + * ::$33'K:>$IK '3L%M 5?333:Q$ B6))' ) '
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereEvalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017
Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereEvaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereLæringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet
Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereSkolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs merePOLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereForældrene og skolen
1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereMål og evaluering. og evaluering DE MEDVIRKENDE SKOLER ER:
og evaluering Mål og evaluering At sætte mål for elevernes læring og at evaluere, om man når dem, kan være en stor udfordring. Skolerne i dette tema har taget udfordringen op og arbejdet fokuseret med
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereElevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune
Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereKortere virksomhedsforløb for faglærere
Kortere virksomhedsforløb for faglærere Kortere virksomhedsforløb for faglærere Her på UCH har vi et stærkt ønske om, at undervisningen skal have en høj grad af faglighed, der bygger på såvel tradition,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereUdviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereNATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE
Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereNyhedsbrev juni 2014. Kære alle
Nyhedsbrev juni 2014 Kære alle Folkeskolereformen nærmer sig med hastige skridt og i uge 22 blev udkastet til bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen offentliggjort. MinUddannelse
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden
Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereEvalueringsplan for Fænøsund Friskole.
Evalueringsplan for Fænøsund Friskole. Fænøsund Friskole er en værdibåren skole. Skolens grundlæggende værdier Kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid skal kunne aflæses direkte i skolens
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereMeebook for forældre. Kære forælder
Kære forælder I denne guide finder du vejledning til de forskellige funktioner i Meebook for forældre. Du kan bl.a. se, hvordan du opretter dig, og hvilke informationer dit barns års- og elevplaner indeholder.
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereSkolehjemsamarbejdet skoleåret
Skolehjemsamarbejdet skoleåret 2014-2015 Indledning... 2 To former for områder vedr. samtaler/møder... 2 1. Det nære vedrørende jeres eget barns faglige udvikling og trivsel... 2 2. Det fælles vedrørende
Læs mere