Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg - Biogasanlæg, Grarupvej, Brande FORSLAG

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg - Biogasanlæg, Grarupvej, Brande FORSLAG

2 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Nørre Snede Hvis byrådet ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse. Tillægget indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derudover indeholder tillægget et afsnit om rammer for lokalplanlægningen. Områdets placering i kommunen. Hvis det berørte område i kommunen ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan, opretter tillægget nye rammer. Hvis det berørte område allerede er rammebelagt i kommuneplanen, beskrives de eksisterende rammebestemmelser og de ændrede rammebestemmelser for området. Rammernes afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag. Hvis der er tale om et forslag til tillæg, kan du se, hvornår byrådet har vedtaget forslaget. Og du kan se, hvornår tillægget er i offentlig høring. Hvis der er tale om det endelige tillæg, kan du også læse, hvornår byrådet har vedtaget tillægget endeligt. Planloven bestemmer, at borgene skal kunne tage stilling til et forslag inden endelig vedtagelse. Derfor sendes et kommuneplantillæg i offentlig høring i mindst 8 uger. Der er i perioden mulighed for at komme med ændringsforslag eller indsigelser. Titel Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 Teknisk anlæg - Biogasanlæg, Grarupvej, Brande Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.: Ansvarlig medarbejder Navn: Lilian Ebbesen Direkte tlf.: E-post: liebb@ikast-brande.dk 2

3 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forslag Redegørelse 5 Lokalplanlægning 7 Forhold til Ikast-Brande kommuneplan Forhold til anden planlægning 16 Rammer for lokalplanlægningen 18 Miljøvurdering 21 VVM 21 Retsvirkninger 22 Bilag - Ikke teknisk resumé 24 3

4 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag 4

5 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplantillæg nr. 1 Forslag Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg - Biogasanlæg, Grarupvej, Brande Redegørelse Formålet med forslag til tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Kommuneplan er at udlægge et område ved Grarupvej øst for Brande til Teknisk anlæg og beskrive, hvilke rammebestemmelser, der skal være for arealet. Tillægget er udarbejdet, fordi byrådet i området ønsker at give Bionaturgas Månsson A/S mulighed for at opføre et økologisk biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og øvrige biomasser. Restproduktet fra gasproduktionen skal anvendes som gødning på Månssons økologiske frilandsgartneri. Gr ar up ve j ej mv ol uph tr Ejs Områdets placering ved Brande Ar va d Tvæ r ve j Målestok 1:6.000 ved print i A4 Tillæggets arealafgrænsning 5

6 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Da der ikke er fastlagt rammebestemmelser i kommuneplanen for området, skal det eksisterende plangrundlag ændres med dette tillæg. Planområdet Planområdet ligger i landzone i det åbne land i et landbrugsområde. Området omfatter matrikel nr. 1k, Arvad, Brande. Omgivelserne er præget af landbrugsejendomme, herunder en nærliggende stor minkfarm, som ligger øst og sydøst for planområdet. Området er mod vest, nord og øst omgivet af dyrkede marker. Umiddelbart syd og sydvest for planområdet ligger der et par beboelsesejendomme. Planområdet er i dag afgrænset af levende hegn mod nord, syd og vest, mens afgrænsningen mod øst er en lokal vej, Grarupvej. Der vil blive adgang til planområdet fra denne vej. Terrænet i området falder mod sydsydvest ned mod Goldbæk, der løber parallelt med Arvad Tværvej i en afstand af ca. 220 meter. Mellem planområdet og Goldbæk er der landbrugsarealer og skovbevoksning. Ca. 500 meter nord for planområdet løber Skjern Å gennem Mes Sø og Elværk Sø. Den nærmeste samlede boligbebyggelse er et boligområde sydøst for Brande Plantage, der ligger ca. 940 meter sydvest for planområdet. Biogasanlægget Biogasanlægget skal årligt behandle ca tons biomasse, som hovedsageligt består af husdyrgødning fra bl.a. kvæg, svin, mink, høns og i mindre grad af vegetabilsk affald fra Månssons grønsagsproduktion og kløvergræs. Leverandørerne er alle lokalt placeret. Der er kalkuleret med 48 daglige transporter. Ved afgasning af biomassen produceres der årligt ca. 8,3 millioner m3 biogas. Den producerede gas vil løbende blive opgraderet til naturgas og tilført naturgasnettet på naturgasstationen/ koblingsstationen, der ligger ca. 400 meter vest for anlægget i den nærliggende Brande Plantage. Den forventede årlige produktion af bionaturgas vil have et omfang svarende til opvarmning af ca parcelhuse. Restproduktet fra gasproduktionen skal anvendes som gødning på Månssons økologiske frilandsgartneri. Afgasning og opvarmning af husdyrgødningen sikrer en højere grad af hygiejne i forhold til de økologiske afgrøder. Foroffentlighed Der har været afholdt en offentlig forhøring med det formål at få ideer og forslag til den videre planlægning. Høringsperioden løb fra den 29. oktober til den 11. november Ikast-Brande Kommune modtog 7 høringssvar i løbet af høringsperioden. Der blev ikke peget på rimelige alternativer til plan- 6

7 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan lægningen. Forslag Der er efterfølgende foretaget en høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Høringssvarene fra begge høringsrunder er inddraget i den videre planlægning for biogasanlægget, herunder vejadgang til planområdet samt placeringen af anlægget inden for planområdet så der bliver størst mulig hensyn til naboer i forhold til bl.a. lugt og støj. Mange miljøforhold er desuden behandlet i forbindelse med miljøvurderingen og VVM-redegørelsen. Lokalplanlægning Parallelt med forslag til kommuneplantillæg nr. 1 bliver der fremlagt et forslag til lokalplan nr. 304, hvor der er gjort nærmere rede for placering og udformning af biogasanlægget. Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Ikast-Brande Kommuneplan sendes i offentlig høring sideløbende med forslag til lokalplan nr Forhold til Ikast-Brande kommuneplan I Ikast-Brande Kommuneplan er der udarbejdet retningslinjer til lokalisering af biogasanlæg. I den forbindelse er arealet ved Grarupvej udpeget som et område, hvor der er mulighed for at etablere et biogasanlæg. Området er ikke afgrænset præcist, der er kun tale om en omtrentlig lokaliseringsmulighed. I kommuneplanen er der således heller ikke fastlagt rammebestemmelser for planområdet ved Grarupvej, derfor vil det ikke være i overensstemmelse med kommuneplanen at etablere et biogasanlæg i området. Arealet er i kommuneplanen også udpeget som Særlig værdifuld landbrugsareal. Nordvest og sydvest for planområdet er der i kommuneplanen udlagt erhvervsområder til tungere industri (rammeområde nr. 13.E3.5. og 13.E3.6). Områderne er endnu ikke lokalplanlagte, og derfor endnu ikke udnyttet. Ikast-Brande Kommune har vurderet, at biogasanlægget er VVM-pligtigt. En VVM-redegørelse skal altid ledsages af et kommuneplantillæg, der fastlægger retningslinjerne for placeringen af det ønskede biogasanlæg Tillæg nr. 1 til kommuneplanen fastlægger rammebestemmelser og retningslinjer for området ved Grarupvej, hvor biogasanlægget ønskes etableret. Eksisterende rammer i nærområdet. 7

8 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Det nye rammeområde får nr. 25.T1.4. Bestemmelserne for rammeområdet fremgår af side 18. Afgrænsningen af rammeområdet fremgår af kortet på side 20. Retningslinjer for biogasanlægget Biogasanlægget er et gårdanlæg, men på grund af anlæggets omfang vurderer Ikast-Brande Kommune, at anlægget skal følge kommuneplanens eksisterende retningslinjer for fælles biogasanlæg. Retningslinjer for fælles biogasanlæg: 1. I de områder der er udpeget til placering af fælles biogasanlæg, kan der efter en konkret vurdering, etableres fælles biogasanlæg. 2. Ikast Brande Kommune lægger ved ansøgning vægt på følgende hovedhensyn ved placeringen: Gode vej- og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for miljø og naboer Teknisk tiltag for at nedbringe lugt og støj generne til et minimum Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses, Hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse grundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder m.v.), og hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger, m. m. 3. Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om der kan gives tilladelse til opførelse af et fælles biogasanlæg indenfor de udpegede områder. Kommuneplanens retningslinje for gårdbiogasanlæg: 1. Gårdbiogasanlæg kan efter en konkret vurdering placeres uden for de udpegede områder. Grundvand Planområdet ligger i udkanten af indvindingsoplandet til Brande Vandværk, men uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI), hygiejnezone til vandværksboringer og indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Retningslinjer for Grundvand og drikkevandsinteresser På næste side kan man se det kort, der er knyttet til retningslinjerne for Grundvand og drikkevandsinteresser i Ikast-Brande Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget i november

9 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Signaturforklaring Indvindingsoplande Områder, særlig drikkevandsinteresse 9 Målforhold 1:250000

10 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Kommuneplanens relevante retningslinjer for Grundvand og drikkevandsinteresser: 1. I de udpegede områder må arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandplaner. 2. I de udpegede områder - og særligt i hygiejnezonen samt de grundvandsdannende oplande - skal kommunen sikre, at der bliver taget hensyn til grundvandsbeskyttelse i alle afgørelser. 4. Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevands-kvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Grundvandskortlægning Biogasanlæg er på Miljøstyrelsens opmærksomhedsliste over Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, i den statslige udmelding (Bilag 1 til: Statslig udmelding, oktober 2012). Biogasanlæg kan være grundvandstruende, fordi der kan være oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Kommunen skal derfor vurdere, hvorvidt det konkrete biogasanlæg må placeres i indvindingsoplandet. Den statslige grundvandskortlægning er endnu ikke påbegyndt for denne del af kommunen. Ikast-Brande Kommune har i stedet vurderet anlægget ud fra det foreliggende datagrundlag, som er mest opdateret, dvs. kommuneplanen og tidligere Ringkjøbing Amts rapport: Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. Planområdet for biogasanlægget ligger i den nordøstlige del af Brande Generelle Indsatsområde. I følge rapporten er de øverste ca meter af undergrunden præget af aflejringer fra istiderne (Kvartær-tid). Under istidsaflejringerne findes aflejringer fra den miocæne periode i Tertiærtiden med skiftevis aflejringer af ler eller sand. De sandede aflejringer udgør dybe grundvandsmagasiner bestående af kvartssand og glimmersand. 10

11 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Brande Vandværk indvinder hovedsageligt drikkevand fra de tertiære grundvandsmagasiner. Der er to primærmagasiner af tertiær alder i området, hvoraf det såkaldte Bastrup Sand er det øverste og ligger mellem meter under terræn med en tykkelse på meter. Bastrup sand er et regionalt, stort grundvandsmagasin. Forslag Under Bastrup Sand ligger et nyt lag glimmerler og silt med en tykkelse på meter, og herunder findes et nyt grundvandsmagasin, kaldet Billund Sand. Billund sandet findes fra omkring 80 meter under terræn, og kan have en tykkelse på op mod 80 meter. Brande vandværksboringer Brande Vandværk og Petersborg Vandværk - indvinder vand fra Billund Sand. Lerlag, der er meter tykke, udgør dæklag for grundvandsmagasinerne i Bastrup- og Billund-sandet. Sidstnævnte er således godt beskyttet mod påvirkninger fra overfladen. Geologisk profil fra Brande til Sdr. Feldig Skitse fra Ringkjøbing Amts rapport: Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. I 2005 udarbejdede Ringkjøbing Amt i samarbejde med Brande Kommune og lokale vandværker og foreninger Indsatsplan Brande. Indsatsplanen omhandler alle kildepladserne i den tidligere Brande kommune. Planen har fokus på de sårbare områder, hvor en ekstra indsats er nødvendig. Ifølge Indsatsplan Brande er der ikke udlagt sårbart område i planområdet eller dets nærområde, og dermed ikke udfærdiget særlig indsatsplan for området. Se kortet over sårbare områder på næste side. 11

12 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Vest for Brande ligger der et sårbart drikkevandsmagasin. Planområdet ligger øst for Brande, her er ikke udlagt sårbart område. Kortet er fra Indsatsplan Brande. I forslag til Statens vandplaner er grundvandsforekomsternes tilstand, overordnet for oplandsområdet, vurderet til ringe, både kvantitativt og kemisk. Kriterierne for vurderingerne fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Statens vandplaner fastsætter ingen indsatser for grundvand i første vandplanperiode. Der er ikke krav om miljømål for grundvand. Brande Vandværks indvindingsopland ligger øst for Brande og omfatter planområdet. Kortet er fra Ringkjøbing Amts rapport: Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. Biogasanlægget bliver placeret i den nordøstlige del af Brande Vandværks indvindingsopland øst for Brande. Ingen andre vandværker henter deres drikkevand her. 12

13 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Vurdering af anlæggets påvirkning på grundvandet Ikast-Brande Kommune vurderer, at der ikke er optimale, alternative beliggenheder til biogasanlægget uden for indvindingsoplandet. Den placering, der er anvist i tillægget, er afvejet både i forhold til grundvandsbeskyttelse og andre planmæssige hensyn herunder landskabs- og naturinteresser, trafikale forhold, nabohensyn og biomassegrundlaget for biogasanlægget. Forslag Det er vurderet, at biogasanlægget som udgangspunkt ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal, der regelmæssigt bliver tilført gylle. Der vil både i anlægs- og driftsfasen blive stillet krav om at sikre grundvandsbeskyttelsen. Det er planen, at biogasanlægget skal være vandforsynet fra Brande Vandværk. Det årlige vandforbrug forventes at være på et forholdsvis lavt niveau, da der ikke bliver brugt procesvand i produktionen. Der bliver brugt vand til rengøring og mandskabsfaciliteter. Det er vurderet, at anvendelsen af arealet til biogasanlæg ikke vil påvirke grundvandsforekomsterne væsentligt i forhold til målopfyldelse om god kemisk og kvantitativ tilstand, jf. forslag til vandplanen. Sikring af grundvandsbeskyttelsen Anlægsfasen: I forbindelse med, at der gives tilladelse til anlægsarbejdet vil Ikast-Brande Kommune stille vilkår til arbejdets udførelse, herunder vilkår til miljømæssigt forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer på veldefinerede og egnede områder, herunder eventuelle tanknings-anlæg, som anvendes i anlægsfasen. Derudover kan der stilles krav om en beredskabsplan, der beskriver indsats ved eventuelle uheld i anlægsfasen, herunder håndtering af spildevand. Håndtering af spildevand fra mandskabsfaciliteter i forbindelse med anlægsarbejder vil følge gældende regler. Driftsfasen: Der er skærpet opmærksomhed på indarbejdelse af relevante vilkår, i forbindelse med udarbejdelse af Miljøgodkendelse til biogasanlægget, herunder indretning, håndtering samt sikring og overvågning af stoffer, produkter og materialer, som kan forurene grundvandet samt indarbejdelse af punkter i en beredskabsplan, så en hurtig og målrettet indsats også er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Derudover tages der i forbindelse med den endelige projektering af nedsivningsanlæg hensyn til terrænhældninger på projektområdet, således at anlægget bliver placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til sikring ved eventuelle uheld og udslip af flydende materiale. Jf. Grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde yder flere mægtige lerlag beskyttelse af grundvandsmagasinerne i Bastrup- og Billund-sandet, hvorfra Brande Vandværk 13

14 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag (herunder Petersborg Vandværk) indvinder drikkevand. På den baggrund er det vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke den kemiske tilstand af Brande Vandværks grundvandsmagasin. Da det forventede vandforbrug er forholdsvis lavt, er det endvidere vurderet, at tilkoblingen til Brande Vandværk ikke vil påvirke grundvandsmagasinets (Billund-sand) kvantitative tilstand væsentligt. Da der befæstes et stort udendørs areal, hvor der sker transport og håndtering af forskellige biomasser, kan der ske spild på befæstede arealer spild der kan medføre organisk belastning af det vand, der nedsives fra de befæstede arealer ved regnhændelser. For at afværge en efterfølgende forurening af det terrænnære og lokale grundvand vil der blive etableret et beplantet vådbassin, dimensioneret efter gældende dimensionspraksis, for vandmængden fra de befæstede arealer, således at næringsstoffer fra evt. spild på pladserne omsættes inden tilledning til nedsivningsområdet. Med etablering af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre, at grundvandsdannelsen i området ikke bliver ændret væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Det vurderes, at vilkårene i miljøgodkendelsen sammen med de nævnte tiltagskrav vil være tilstrækkelige til beskyttelse af OSD området mod væsentlig forurening fra anlægget. Vandplanernes retningslinje 40 og 41 Selv om de statslige vandplaner er ophævet, varetages statens interesser i planlægning i forhold til rent drikkevand/grundvand i overensstemmelse med planlægningsprincipperne i den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41. Retningslinjerne danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande. Vandplanernes retningslinje 40 siger: Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som 14

15 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Retningslinje 41 siger: Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der er i rammebestemmelserne for kommuneplantillægget indarbejdet tekniske tiltag omkring håndtering af olie, kemikalier, organiske opløsningsmidler og andre mobile forureningskomponenter samt krav om fast belægning ved veje og parkeringspladser. Natura 2000 De nærmest beliggende Natura 2000-områder er: EF-habitatområde nr. 64: Harrild Hede, Ulvemosen og hede i Nørlund ca. 4,5 km nord for planområdet. EF-habitatområde nr. 63: Mose ved Kartoft Å ca. 8 km sydvest for området. Det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34: Skovområde syd for Silkeborg ligger 15 km nordøst for planområdet. På grund af afstanden er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil påvirke naturtyper, planter og dyr, der indgår i udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områder. Naturgasledning Vest og syd for planområdet løber en Naturgas-hovedledning, og sydvest for området ligger der en naturgasstation/koblingsstation i Brande Plantage umiddelbart syd for Ejstrupholmvej. Naturgassen bliver ledt i rør fra biogasanlægget til koblingssta- 15

16 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag tionen. En del af planområdet ligger inden for sikkerhedszonen (class location) fra en naturgasledning. Inden for denne må der kun etableres erhverv, der er pladskrævende og som ikke er personintensive. Der må ikke etableres bygninger til ophold for mennesker nærmere end 90 meter fra naturgasledningen. Man må heller ikke etablere områder til udendørsophold for virksomhedens ansatte indenfor en afstand af 90 meter fra naturgasledningen. Før et projekt iværksættes inden for 200 m fra gasledningens tracé, skal der fremsendes tegninger og andet relevant materiale til Energinet.dk. Anlægget må ikke igangsættes, før Energinet har fastsat vilkår, og der foreligger en godkendelse af projektet. Planområdets beliggenhed i forhold til hovednaturgasledningen og M/R station ved Ejstrupholmvej. Forhold til anden planlægning Grøn Vækst-aftalen Etableringen af biogasanlægget ved Grarupvej ligger i fin tråd med Grøn Vækst-aftalen fra 2009, der har et mål om, at op til 50 procent af gyllen i Danmark, skal bruges til grøn energi - og dermed biogas - inden år Den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland 2012 omfatter overordnede visioner på energi- og miljøområdet. Konkret for biogasanlæg fremgår det, at potentialet for anvendelse af biomasseressourcerne skal analyseres under hensyn til bæredygtighed. 16

17 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Råstofplan 2012 I Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er der ikke udlagt råstofgraveområder eller råstofinteresseområder inden for eller umiddelbart i nærheden af planområdet. Spildevandsplan Planområdet, der ligger i det åbne land, er ikke omfattet af eksisterende eller planlagte kloakoplande i Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan Afledning af spildevand fra biogasanlægget vil ske til godkendt septiktank med nedsivningsanlæg, og anlægget bliver tilmeldt den kommunale tømningsordning. Der er i Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan indført et generelt princip om, at regnvand skal håndteres lokalt for at reducere påvirkningen af vandløb, søer og fjorde. Overfladevand fra befæstede arealer og tagflader nedsives i planområdet efter kommunens gældende retningslinjer på areal udenfor byggefeltet. Miljøgodkendelse Anlægget skal miljøgodkendes af Ikast-Brande Kommune. 17

18 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Rammer for lokalplanlægningen Ramme nr. 25.T1.4 Teknisk anlæg, Grarupvej, Det åbne land Fremtidig anvendelse: Generel anvendelse: Teknisk anlæg Specifik anvendelse: Biogasanlæg Zonestatus: Nuværende: Landzone Fremtidig: Landzone Max. bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 45 %. Max. bygningshøjde: Bebyggelsen må ikke overstige en højde på 15 meter, målt fra det omkringliggende terræn. Max. miljøklasse: 7 Notat om områdets anvendelse: Rammeområdet må kun anvendes til biogasanlæg med de bygningsværker og tankanlæg etc., der er nødvendige for produktion af biogas samt et opgraderingsanlæg til at omdanne biogassen til naturgas. I rammeområdet kan der opsættes antenne- og mobilmaster. Notat om bebyggelsens omfang og udformning: Rådnetanke kan antage en højde på maksimalt 25 meter. Skorstene kan antage en højde på maksimalt 40 meter. Andre tekniske anlæg som f.eks. ventilation, antenne- og mobilmaster er ikke omfattet af bestemmelsen om højdebegrænsning. Der må ikke etableres bygninger til ophold for mennesker nærmere end 90 meter fra naturgasledningen, der løber vest og sydvest for rammeområdet. Notat om opholdsog friarealer: Der skal udlægges areal til udendørs opholds- og friareal for virksomhedens ansatte. Størrelsen på det udendørs opholdsareal skal tilpasses antallet af ansatte, men skal mindst være 25 m 2. 18

19 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Områder til udendørsophold for virksomhedens ansatte må ikke etableres indenfor en afstand af 90 meter fra naturgasledningen, der løber vest og sydvest for rammeområdet. Notat miljø: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Notat om infrastruktur: Al form for parkering skal ske på egen grund, hvor der skal etableres minimum 10 parkeringspladser. 19

20 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Ejstrupholmvej Grarupvej N Arvad Tværvej 25.T1.4 Målestok 1:5.000 ved print i A Meters Signaturforklaring Ny afgrænsning af rammeområde Matrikelskel Optaget vej 20

21 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Miljøvurdering Forslag Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. bekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013. Planforslaget er derfor screenet med det resultat, at det skal miljøvurderes i henhold til lovens 3 stk. 1. Biogasanlæg er omfattet af listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven Anlæg til bortskaffelse af affald. Biogasanlægget vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er foretaget en samlet miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplanforslag nr. 304, jf. 3, stk. 2 og 7 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I miljøvurderingen er der lagt særlig vægt på vurdering af følgende forhold: Trafik, støj og lugt Visuel påvirkning af landskabet Natur, plante- og dyreliv Overfladevand og grundvand VVM Fællesbiogasanlæg, der behandler minimum 200 tons husdyrgødning pr. dag er VVM-pligtige, jf. lovforslag L og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMK ) af 12. september Biogasanlægget er således underlagt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, (BEK nr af 15/12/2010, med senere ændringer). Biogasanlægget er omfattet af listepunkt 12b på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Bekendgørelsen fastsætter, at der ved planlægning for biogasanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (VVM). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering og VVM-redegørelse i en samlet miljørapport Miljørapport inkl. VVM-redegørelse - etablering af biogasanlæg, Bionaturgas Månsson A/S, mellem Arvad Tværvej og Grarupvej, Brande. Miljørapporten foreligger som et selvstændigt dokument, der er offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg nr. 1. Et ikke-teknisk resume af miljørapporten er vedhæftet dette forslag til tillæg som selvstændigt bilag. Miljørapporten kan ses på Ikast-Brande kommunes hjemmeside: 21

22 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag I miljørapporten er der lagt særlig vægt på vurdering af følgende forhold: påvirkning af naboer - støj og lugt påvirkning af landskabet og kulturmiljøer i nærområdet påvirkning af naturområder påvirkning af grundvand og overfladevand afvikling af transport risiko for eventuelle uheld på anlægget anlæggets effekter på klimaforhold relevante alternative placeringer. Retsvirkninger Forslag til tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Kommuneplan offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr 937 af 24. september 2009). Planlovens 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dvs. annonceret i avisen. Bestemmelsen i 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen. Bestemmelsen i 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. 22

23 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Bilag Forslag Ikke-teknisk Resumé - fra Miljørapport VVM og miljøvurdering 23

24 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag IKKE-TEKNISK RESUMÉ Indledning Bionaturgas Månsson A/S har ansøgt om at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg ved Grarupvej øst for Brande. Projektet er omfattet af listepunkt 12b på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen samt listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven Anlæg til bortskaffelse af affald. Hensynet til omgivelserne inddrages i planlægningen ved at foretage miljøvurdering af denne. Der er i den forbindelse udarbejdet en scoping, som fremhæver de miljøforhold, der skal vægtes højest i miljøvurderingen, herunder bl.a. trafik, støj, luftforurening og klima, landskabsforhold, natur-, plante- og dyreliv, overfladevand og grundvand. Dette resumé samler de overordnede konklusioner fra den samlede VVM-redegørelse og miljøvurdering (miljørapport), der er udarbejdet sideløbende med udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan for projektområdet. Idet det endelige anlægsdesign først vælges efter at der er afholdt licitation, rummer forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan og nærværende kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport redegørelse for og vurdering af to anlægsdesign, hhv. Forslag 1 og Forslag 2. Projektbeskrivelse Månsson A/S ønsker at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg i tilknytning til virksomheden. Månsson A/S, som producerer økologisk frugt og grønt samt fjerkræ med henblik på at nyttiggøre affalds- og restprodukter til energiproduktion. Da der foreligger en statslig politisk målsætning om at øge andelen af biogasanlæg og den afgassede andel husdyrgødning, er det en kommunal opgave at skabe plangrundlaget for etablering af biogasanlæg de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. Bionaturgas Månsson anlægget forventes at producere ca. 8,3 Nm 3 biogas om året ved at afgasse op til ton biomasse bestående af primært kvæg- og svinegylle. Biogasanlægget etableres på matrikel nr. 1k, Arvad, Brande, der ligger mellem Grarupvej og Arvad Tværvej øst for Brande. Projektområdets samlede areal udgør 3,9 ha, som hidtil har været anvendt som landbrugsjord. Projektområdet er beliggende indenfor et område, der i Ikast-Brande Kommuneplan 2013 er udpeget som egnet til (fælles) biogasanlæg. Lokalisering af anlægget er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen samt den overordnede planlægning for lokalisering af biogasanlæg i Ikast-Brande Kommune. 24

25 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Der er til Ikast-Brande Kommuneplan udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som overfører området til tekniske anlæg i det åbne land og fastsætter rammerne for lokalplanen. I henhold til kommuneplanen er projektområdet desuden omfattet af retningslinjerne: Forslag 1. Områder til (fælles) biogasanlæg 2. Særligt værdifulde landbrugsområder 3. Sikkerhedszone for forsyningsanlæg (naturgastransmissionsledning) 4. Indvindingsoplande til I/S Brande Vandværk Bestemmelserne i udkast til lokalplan sikrer de overordnede rammer for projektet således, at forudsætningerne, som redegørelsen bygger på, fastholdes ved projektets realisering. I lokalplanen lægges der særligt vægt på naboforhold, støj, lugt, landskabspåvirkning, naturpåvirkning samt sikkerhedskrav i forhold til naturgastransmissionsledningen. Bestemmelserne omfatter bl.a. krav til bygningshøjder, placering af bygninger og anlægsdele samt etablering af voldanlæg. Lokalplanen sikrer desuden, at adgangsveje til projektområdet etableres fra Grarupvej med en minimumsafstand til vejkryds. Landskabsmæssige hensyn gennemføres ved krav om, at eksisterende læhegn bevares. Af hensyn til medarbejdernes sikkerhed fastlægger lokalplanen desuden en afstand på 90 meter fra naturgastransmissionsledningen, hvor der ikke må etableres opholdsarealer eller bygninger til ophold for anlæggets medarbejdere. Dermed er der i lokalplanlægningen draget omsorg dels for de statslige og kommunale interesser i arealanvendelsen og dels for lokale forhold samt nabohensyn. Bidrag fra borgere i idéfasen samt høringssvar fra berørte myndigheder er behandlet i miljørapporten og inddraget i det videre planlægningsforløb. Der er gennem arbejdet med lokalplanudkast, miljøvurdering og VVM-redegørelse foretaget projekttilpasninger således, at krav til lugt og andre emissioner samt støj overholdes. Tilpasningerne omfatter bl.a. fastsættelse af skorstenshøjder, dimensioner på lugtfilter og skorstene samt placering af udendørs planlager samt adgangsveje. Lokalplanens retningslinjer sikrer, at forudsætningerne for beregningerne fastholdes ved anlæggets realisering. Undersøgte alternativer I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om en alternativ placering af biogasanlægget med beliggenhed på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande. Med denne placering vil en del af biogasanlægget ligge udenfor område, der er udpeget til biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan. Med den nuværende ansøgte placering, på matr. nr. 1k Arvad, Brande ligger biogasanlægget indenfor udpegningen. Anlægget vil med denne placering ligge i nærheden af hovednaturgasled- 25

26 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag ningen samt M/R tilslutningsstationen på Ejstrupholmvej. Øvrige udpegede områder til placering af biogasanlæg ligger længere borte fra M/R tilslutningsstationen for naturgas. I idéfasen er der ikke indkommet forslag om andre, rimelige alternative placeringer. I VVM-redegørelsen og miljøvurderingen indgår to alternative anlægsdesign, Forslag 1 og Forslag 2. Hvor der er særligt væsentlige forhold, som adskiller de to forslag fra hinanden, er der foretaget særskilte vurderinger. 0-alternativet er den situation, hvor Bionaturgas Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg. Dette kan resultere i, at der enten ikke opføres et biogasanlæg på området eller, at der opføres et andet biogasanlæg, da området i kommuneplanen er udpeget til placering af biogasanlæg. Anlægsbeskrivelse Der er for anlægs- og driftsfase redegjort for to anlægsdesign og indretning samt anvendte processer, råvarer og naturlige råstoffer. For begge forslag omfatter de primære byggematerialer beton og stål, og der opnås jordbalance ved at benytte overskudsjord fra anlægsarbejdet til etablering af jordvolde rundt om bygningsmassen, som efterfølgende tilsås med græs. De primære køreveje etableres med asfaltbelægning, mens interne transportveje etableres med grusbelægning. Parkeringsareal til personbiler etableres med betonsten. Bygningsmassen består overordnet af 3 rådnetanke på en højde op til 25 meter samt en læsse-/lossehal på op til 15 meter i højden. Der etableres også en administrationsbygning, i Forslag 1 er denne integreret i jordvolden på projektområdets sydøstlige del mod krydset ved Arvad Tværvej og Grarupvej. I Forslag 2 er administrationsbygningen integreret i hovedbygningen med læsse-/lossehaller. På grunden etableres desuden en række for- og lagertanke til opbevaring af flydende biomasse, som pumpes direkte fra lastbilerne. Lastbilerne tilhører Bionaturgas Månsson A/S, og pumpning foregår indendørs for lukkede porte. Faste biomasser opbevares i modtagehallen eller i et udendørs planlager, som placeres i det nordøstlige hjørne væk fra naboer. Anlægsfasen forventes at løbe over 9 måneder og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder. Udover tankanlæg omfatter bygningsmassen bl.a. også et kedelanlæg til produktion af proces- og bygningsvarme. Herudover produceres der også varme ved hjælp af genindvinding fra biogasprocessen. Der er skorstene fra hhv. luftfilter og kedelanlæg. Emissioner fra anlægget omfatter ammoniak, svovl, kulilte og kvælstofoxider. Luftfilterets kapacitet samt skorstenshøjder er dimensioneret på baggrund af beregninger, som dokumenterer at krav til lugt og andre emissioner er overholdt. 26

27 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Når anlægget er idriftsat, vil der blive transporteret biomasser til og fra anlægget i dagtimerne på hverdage. Anlægget er dimensioneret til at modtage og behandle op til ton biomasse om året med en periodevis maksimal belastning på 500 ton i døgnet. Anlægget behandler primært kvæg- og svinegylle efterfulgt af dybstrøelse og fjerkrægødning. Herudover behandles bl.a. kartoffelpulp og -stivelse samt kløvergræsensilage og grønsagsrester (f.eks. løgskaller). Der forventes en årlig produktion af biogas på 8,3 mio. Nm3, som opgraderes til bionaturgas og fra en modta-gestation tilføres naturgasnettet via en gasledning fra projektområdet til en M/R station beliggende på Ejstrupholmvej umiddelbart øst for Brande by. HMN Naturgas etablerer modtagestation samt gasledning, mens det er Bionaturgas Månsson A/S, der forestår opgradering af biogassen. Den afgassede biomasse køres tilbage til leverandøren, hvorefter den udbringes på landbrugsjorde som gødning. Idet Bionatur Månsson A/S er et økologisk biogasanlæg, kan biomassen anvendes på økologiske marker. Forslag Udover byggematerialer, råstoffer og biomasse benyttes vand og rengøringsmidler til mandskabsfaciliteter samt vask af maskiner og materiel. I luftfilteret anvendes en række hjælpestoffer i form af syrer og baser samt desinfektionsmidler. Til maskiner og materiel anvendes desuden dieselolie samt en mindre mængde smøremidler. Vaskevand og eventuelt spild af hjælpestoffer og biomasser ledes til en opsamlingstank og anvendes i biogasprocessen. Regnvand fra tage og rene, befæstede arealer ledes til nedsivningsanlæg med forbassin. Sanitært spildevand ledes til septiktank og derefter til nedsivningsanlæg. Nedsivning af regn- og spildevand kræver særskilt tilladelse hos Ikast-Brande Kommune. Lov- og plangrundlag Ikast-Brande Kommune har foretaget en screening af projektet og truffet afgørelse om VVM-pligt samt miljøvurdering af udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan. Nærværende rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Planlægning af biogasanlæg sker i overensstemmelse med politiske målsætninger og strategier og indgår som et virkemiddel i forhold til at opnå såvel energi- som miljøpolitiske mål. Udpegning af egnede områder til placering af biogasanlæg skal ske under hensyn til de statslige interesser i arealanvendelsen. I dette tilfælde ligger en stor del af projektområdet inden for 200 meter af naturgastransmissionsledning ejet af Energinet. dk. Lokalplanforslag vedrørende nye anlæg eller ændret brug af arealer inden for den såkaldte 200 meter class-locationzone skal sendes i høring hos Energinet.dk. På baggrund af høringssvar fra Energinet.dk samt den tinglyste risiko- og sikkerhedszone på 2x20 meter i forhold til transmissionsledningen, er det i lokalplanens vedtægter sikret, at der ikke etableres bygninger eller udearealer til ophold for mennesker inden for 90 meter fra 27

28 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag naturgastransmissionsledningen. I henhold til kommuneplanen er projektområdet beliggende inden for et område, der er udpeget som egnet til placering af (fælles) biogasanlæg. Gårdbiogasanlæg kan principielt placeres alle steder i landzone, men i de udpegede områder er infrastruktur og beliggenhed vurderet særligt egnet til biogasanlæg og den transport med lastbil, der er forbundet hermed. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg til Kommuneplan , som udlægger projektområdet til tekniske anlæg i landzone. Der er i overensstemmelse hermed udarbejdet et forslag til lokalplan for projektområdet, hvorved der opnås overensstemmelse i planlægningen. Idet projektområdet er beliggende inden for indvindingsopland til Brande Vandværk skal Ikast-Brande Kommune administrere efter vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt biogasanlægget må placeres inden for indvindingsoplandet. Omfanget af den supplerende redegørelse for udpegningen af områder egnet til placering af biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan , fastlægges af Ikast-Brande Kommune og fremgår af kommuneplantillægget. Projektområdet er ikke beliggende indenfor eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Ikast-Brande Kommune er internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Idriftsættelse af et biogasanlæg kræver en række myndighedstilladelser, bl.a. en miljøgodkendelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, som fremsætter en række standardvilkår, som skal dokumenteres overholdt ved drift af anlægget. Ikast-Brande Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Herudover skal der ved Fødevarestyrelsen opnås tilladelse iht. biproduktforordningen, idet behandling af animalske biprodukter kan udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden. Udbringning af den afgassede biomasse skal ske iht. reglerne i enten husdyrgødnings- eller slambekendtgørelsen. Støj Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlæggelsen af 28

29 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag biogasanlægget vurderes at være fuldt sammenligneligt med andre typer anlægsarbejder. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil medføre støjpåvirkninger, der for denne type aktiviteter kan betegnes som usædvanlige. Anlægsaktiviteterne vil påvirke de nærmeste naboer ift. støj og transporter, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Da nabohensyn desuden vil blive inddraget i projekteringsfasen, samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. For driftsfasen er der foretaget en støjberegning, hvor støjkilder hovedsageligt omfatter kørsel til og fra anlægget (biomassetransporter og personbiler), læsning/tipning af biomasse på anlægget, samt omrørere på rådnetankene, som er i konstant drift. Nærmeste naboer er beliggende i afstande fra ca meter fra biogasanlægget. Transporter med biomasse vil finde sted i tidsrummet fra kl. 06 til kl. 18 på hverdage, og der er i beregningen kalkuleret med op til 48 transporter pr. hverdag. Det forventede niveau på baggrund af de ton behandlet biomasse er ca. 30 transporter pr. døgn i hverdagene. Dermed er der i støjberegningen taget højde for usikkerheder, f.eks. sæsonudsving. Støjberegningen viser, at grænseværdierne for støj er overholdt for både dag-, aften- og natteperioden i såvel hverdage som øvrige tidsrum (weekender/helligdage). På baggrund heraf vurderes støj- og vibrationer ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende under forudsætning af, at tunge transporter med gyllebiler, tank- og tippevogne til og fra an-lægget forekommer indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. Desuden skal indkørsel ske fra Grarupvej, og der skal etableres et voldanlæg omkring driftsbygninger, mens eksisterende læhegn skal bevares. Da der er tale om åbent land er der ingen øvrige industrielle støj- og vibrationskilder, som anlægget kan indgå i kumulation med, men støj fra personbiler og lastvogne til og fra biogasanlægget vil indgå kumulativt med øvrig trafik i området. Desuden vil støj fra biogasanlægget indgå i kumulation med den nærliggende minkfarms aktiviteter. Lokalplanens bestemmelser sikrer, at forudsætningerne for støjberegningen fastholdes ved anlæggets realisering. Dette sker gennem fastlæggelse af byggefelter for rådnetankene, som har omrørere i konstant drift. Desuden omfatter lokalplanen bestemmelser om etablering af en jordvold samt at eksisterende beplantning og læhegn i skel skal bevares, og om at der skal etableres beplantning ud mod Grarupvej. Når biogasanlægget har opnået de nødvendige tilladelser, 29

30 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat støjvilkår på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Støjvilkårene er bindende, og Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Luftforurening og klima Etableringen af biogasanlægget vil både i anlægsfasen og driftsfasen medføre udledninger (emissioner) af stoffer, der kan medføre luftforurening og have effekt på klimaet. De væsentligste udledninger vil være støv, lugt, kvælstofoxider, kulilte og svovl. I anlægsfasen vil der forekomme emissioner af støv fra anlægsarbejdet samt brændstofemissioner fra gravemaskiner og lastbiler. Dette vil især kunne berøre de nærmeste beboelser. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret, og der er derfor ikke tilgængelige opgørelser om jordflytninger, transport mv., der kan bruges i emissionsberegninger under anlægsfasen. I forhold til luftforurening og klimapåvirkning er det vurderet, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige sammenlignet med procesemissioner og brændstofemissioner fra transport i driftsfasen. I driftsfasen vil de væsentligste udledninger være lugt, kvælstofoxider, kulilte, svovl og støv. I forhold til lugt viser lugtberegningerne, at lugt-grænseværdierne til nabobeboelser og samlet bebyggelse/byzone er overholdt. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra anlægget, men at anlæggets drift ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. I forbindelse med opstart af anlægget vil der være en indkøringsfase, hvor lugtpåvirkningerne vil være af en anden karakter. Denne opstartsfase kan vare op til fire måneder, men luftafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Forudsætninger for, at anlæggets drift ikke medfører væsentlige lugtpåvirkninger af omkringboende er, at anlægget kører efter forskrifterne med fokus på drift, vedligeholdelse og egenkontrol. Derudover er det en forudsætning, at naboer bliver informeret ved uregelmæssigheder i driften og ved planlagte aktiviteter, som for eksempel rensning af tanke og luftfiltre, der kan medføre øget lugtbidrag til omgivelserne. Biogasanlæggets emission af lugt kan indgå i kumulation med lugtemissioner fra minkfarmen på Grarupvej 3A. Den kumulative effekt kan ikke beregnes, da der ikke kan måles lugtbidrag fra mink. I forhold til lugt er minkfarme reguleret af afstandskrav, der blandt andet er fastsat af hensyn til beskyttelse mod lugtgener for nabobeboelser. Alle afstandskrav i forbindelse med etablering og udvidelse af minkfarmen er overholdt og alle lugtgrænseværdier for biogasanlæggets afgivelse af lugt er overholdt. På den baggrund er det vurderet, at etableringen af biogasanlægget heller ikke i kumulation med lugtbidraget fra 30

31 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan minkfarmen, vil være til væsentlig gene for nabobeboelser. Forslag Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder grænseværdierne i Miljøstyrelsens luftvejledning. I forhold til klimaeffekten vil transportbehovet, der opstår som følge af tilkørsel af biomasser til og fra anlægget, medføre en øget CO2 udledning. Ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlægget vil der være en mindsket udledning af lattergas og metan, der tilsammen giver en mindsket udledning af CO2. Desuden vil produktionen af biogas og den efterfølgende opgradering til naturgas medføre, at der fortrænges naturgas (fossil energi). Samlet vil etableringen af biogasanlægget betyde, at CO2 udledningen mindskes med ca ton. Etableringen af biogasanlægget vil medføre, at der er tagflader og befæstede arealer, der skal afledes overfladevand fra. For at hindre forurening af overfaldevand og grundvand etableres der et nedsivningsbassin med et vådt forbassin, der vil kunne tilbageholde eventuelle næringsstoffer fra befæstede arealer inden regnvandet nedsives. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, og der vil blive udarbejdet instrukser, for både drift og vedligehold af anlægget samt instrukser for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, herunder håndtering af kontakt til naboer og myndigheder. Mennesker, sundhed og samfund Der er redegjort for de direkte og indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Der er desuden redegjort for biogasanlæggets risikoforhold samt socioøkonomiske forhold. De foretagne undersøgelser viser, at de væsentligste, direkte påvirkninger af nærmeste naboer omfatter støj, luft, landskab og trafik, mens grundvandsbeskyttelse vedrører en større del af befolkningen. For at påvirkningerne ikke bliver væsentlige, er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt. Disse opfyldes dels gennem lokalplanens bestemmelser og dels gennem tilladelser og godkendelser, der skal foreligge før anlægsarbejde kan påbegyndes, og dernæst før anlægget kan idriftsættes. Støjgrænseværdier vil blive fastsat i tilladelsen til anlægsarbejdet samt i virksomhedens miljøgodkendelse. I forslag til lokalplan er hensyn til omkringboende inddraget ved bl.a. at fastlægge afstandskrav for vejadgange til projektområdet samtfastsætte krav om etablering af en jordvold rundt om bygningsmassen. Desuden fastsætter lokalplanen de overordnede støjgrænseværdier for anvendelsen af området. Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at arbejdet foregår 31

32 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende forudsat, at anlægget drives efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse, samt at der sker information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan medføre midlertidige, øgede lugtgener. I udkast til lokalplan er der af hensyn til omkringboende fastlagt byggefelter med henblik på at placere anlæg, som kan give anledning til lugt, længst væk fra naboejendomme (f.eks. planlageret). Landskabspåvirkningen vil være størst for naboer, men vil i øvrigt ikke kunne betegnes som væsentlig, idet anlægget ikke er markant synligt på afstande over 500 m. Vurderingen sammenholdes med, at der i lokalplanen indgår retningslinjer for bl.a. bibeholdelse af eksisterende læhegn omkring projektområdet samt etablering af jordvolde og forholdsvis specifik placering af de højeste bygninger på området, rådnetankene. Med etablering af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene nuværende og fremtidige erhvervsområder øst for Brande. Adgang til projektområdet er, af hensyn til nærmeste naboer og de trafikale forhold, i forslag til lokalplan fastsat til at foregå fra Grarupvej og med en minimumsafstand på 30 m ift. vejkrydset mellem Arvad Tværvej / Grarupvej. Det anbefales, at Grarupvej og krydset til Ejstrupholmvej udvides og ombygges i overensstemmelse med den forventede trafikmængde som følge af biogasanlæggets realisering. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej afspærres for gennemkørsel af tung trafik. Tiltagene bør af hensyn til trafiksikkerheden og trygheden iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes. Biogasanlægget vurderes ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen i anlægs- eller driftsfasen. Oplaget af gas og hjælpestoffer, som udgør en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under de i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdier. I tilladelse til anlægsarbejdet samt miljøgodkendelse af virksomheden vil der blive 32

33 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan stillet vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld. Herudover vil procedurer i en beredskabsplan bidrage til, at påvirkningens omfang i tilfælde af uheld begrænses, og at myndighederne straks informeres og inddrages. Forslag Generelt for såvel anlægs- som driftsfasen, må etablering af biogasanlægget antages at have en positiv socioøkonomisk effekt, om end den ikke kan betegnes som værende væsentlig. Realisering af projektet vil skabe arbejdspladser for driftsfasen og desuden medføre afledte positive effekter i jordbrugserhvervene, bl.a. på grund af biomassens gødningsværdi og dens anvendelse på økologiske landbrugsjorder. Det vurderes, at en eventuel værdimæssig påvirkning af naboejendomme ligger inden for det acceptable for ejendomme beliggende i jordbrugsområder med hus- og pelsdyrproduktion. Landskab, kulturarv og rekreative interesser Projektområdet ligger på Grindsted hedeslette, hvor landskabet er fladt og domineret af lange rektangulære markfelter, omgivet af levende hegn, og primært orienteret nord-syd mellem de to vand løb Skjern Å og Goldbæk. Vejnettet gennemskærer området. Kulturarv, kulturhistoriske interesser og rekreative interesser er knyttet til Skjern Å og omgivelserne omkring Skjern Å samt Mes Sø og Elværk Sø. Området omkring Skjern Å er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. De mulige påvirkninger i anlægsfasen kan være en visuel uro i forbindelse med anlægsarbejdet, hvor store anlægsmaskiner og øget trafik i området vil medføre de største påvirkninger. I forhold til driftsfasen er landskabsvurderingerne baseret på visualiseringer af anlægget, hvor biogasanlægget er indsat på fotos med det korrekte størrelsesforhold og den korrekte placering i terrænet. Anlæggets påvirkning af landskabet er vist fra fem forskellige fotostandpunkter med det nærmeste fra de nærmeste omgivelser af anlægget og det fjerneste fra Brande Bakkeø. Derudover er anlæggets påvirkning af landskabet vist i kumulation med det planlagte butiks- og erhvervsområde ved Kåremagervej. Der vil være en visuel påvirkning af især den nære landskabsoplevelse indenfor ca. 500 meter fra anlægget og mest markant set fra Grarupvej og Ejstrupholmvej. Længere borte ved Kåremagervej og længere ude ad Ejstrupholmvej i retningen mod Ejstrupholm samt fra udsigtspunktet på Brande Bakkeø vil anlægget ikke ændre på det visuelle indtryk af landskabets flade karakter. I forhold til udpegninger i kommuneplanen vil etableringen af biogasanlægget være i overensstemmelse med planerne om en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab til et mere erhvervspræget område med høje bygningsdele, der vil ændre og 33

34 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag bryde den nuværende landskabsstruktur. Etableringen af biogasanlægget og eventuelle lagertanke til opbevaring af biomasser fra AKM på nabomatriklen mod vest, der er indkommet som forslag i idéfasen, er vurderet ikke at påvirke bevaringsværdige landskaber ved Skjern Å på grund af terrænforskellene. Endvidere er det vurderet, at etablering af lagertanke på nabomatriklen sammen med biogasanlæggets bygningselementer, vil kunne fremstå som en samlet bygnings-masse. Kulturhistoriske og rekreative interesser vurderes heller ikke at blive påvirket, da interesserne hovedsageligt knytter sig til området omkring Skjern Å. Som følge af øget trafik til og fra biogasanlægget kan der opleves en større visuel uro i landskabet. Etableringen af biogasanlægget vil ikke have en kumulativ effekt i forhold til lokalplanen for Erhvervs- og butiksområdet ved Kåremagervej, da biogasanlægget vil være skjult af det planlagte hotel eller af beplantninger i Brande Plantage. For at begrænse påvirkningerne af landskabet skal der etableres et voldanlæg af den overskydende jord fra anlægsarbejdet, og den eksisterende beplantning omkring området skal bevares. Endvidere skal der etableres ny beplantning ud mod Grarupvej, således at indsigten fra Grarupvej minimeres. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget skal der tages udgangspunkt i Ikast- Brande Kommunes retningslinjer for farvevalg og farvestyrke for anlæg i det åbne land. Natur, plante- og dyreliv Der er ikke registreret naturområder eller beskyttede arter indenfor projektområdet. Der er registreret en del natur, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, i nærheden af projektområdet. Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i nærområdet, men det er vurderet, at flere arter af flagermus vil kunne forekomme sporadisk i området under fødesøgning. Derudover vil odder kunne forekomme i Skjern Å og Goldbæk. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger ca. 5 km nord for projektområdet. Der vil ikke være fysiske påvirkninger af naturområder i anlægs- og driftsfasen, da nærmeste område ligger minimum 170 meter fra projektområdet. Der kan være en midlertidig påvirkning af eventuelle beskyttede arter, der midlertidigt befinder sig i området. Under anlæggets drift udledes der bl.a. kvælstof og svovl, der kan påvirke den omgivende natur. Udledning af kvælstof kan medføre en næringsstofbelastning af naturområder, mens udledning af svovl kan have en forsurende effekt på 34

35 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan naturområder. Forslag Beregninger af anlæggets kvælstofbidrag til de nærmeste naturområder viser, at de nærmeste naturområder vil modtage et mindre bidrag af kvælstof i forbindelse med anlæggets drift. Bidraget er meget lille i forhold til baggrundsbelastningen med kvælstof og er vurderet ikke at påvirke den omgivende natur væsentligt. Til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er kvælstofbidraget nul, og det er på den baggrund vurderet, at etableringen af biogasanlægget heller ikke vil påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, hverken det nærmeste område eller områder, der ligger længere borte, da afsætningen af kvælstof aftager med afstanden. Den årlige middelkoncentration af svovldioxid i Danmark er langt under grænseværdien, der er fastlagt for at beskytte vegetation mod skadelige virkninger fra udledning af svovldioxid. Med overholdelse af grænseværdien for svovl, jf. Miljøstyrelsens luftvejledning, er det derfor vurderet, at der ikke vil være en forsurende påvirkning af den omgivende natur som følge af biogasanlæggets etablering. Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i området men arter af flagermus kan forekomme sporadisk i projektområdet under fødesøgning. Odder kan forekomme i Skjern Å og Goldbæk. Anlæggets drift vurderes at være neutral i forhold til eventuelle midlertidigt forekommende beskyttede arter i projektområdets nærhed. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget vil der blive udarbejdet arbejdsprocedurer til sikring af omgivelserne mod støv og emissioner i forbindelse med anlægsarbejdet. I miljøgodkendelsen indarbejdes vilkår, der sammen med en beredskabsplan og et egenkontrolprogram skal sikre, at anlæggets drift ikke giver anledning til utilsigtede udledninger af miljøfremmede stoffer. Overfladevand og grundvand I anlægsfasen håndteres forskellige flydende materialer, og der vil være sanitært spildevand i forbindelse med mandskabsfaciliteter. I forbindelse med tilkoblingen til naturgasstationen skal der føres en ledning under Goldbæk. For at sikre grundvand og overfladevand, vil der i forbindelse med, at der gives tilladelse til anlægsarbejdet, blive stillet vilkår til arbejdets udførelse, herunder vilkår om miljømæssig forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer på veldefinerede og egnede områder. Desuden kan der stilles krav om en beredskabsplan, i tilfælde af uheld. Håndtering af spildevand i anlægsfasen vil følge gældende lovgivning. Da projektområdet er placeret i indvindingsopland til Brande Vandværk er placeringen vurderet i henhold til den statslige udmelding fra Naturstyrelsen, og der er skærpet opmærksomhed 35

36 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag på indarbejdelse af relevante vilkår i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse til biogasanlægget. Ved etablering af anlægget befæstes et stort areal, hvorfra der skal afledes regnvand. Regnvand afledes på egen grund ved etablering af et nedsivningsanlæg med forbassin. Afledning af sanitært spildevand vil ske til godkendt septiktank med nedsivningsanlæg. Ved projekteringen af nedsivningsanlæg tages hensyn til terrænhældninger på området, således at anlæggene placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til sikring af grundvand og overfladevand ved eventuelle uheld. Flere mægtige lerlag beskytter grundvandsmagasinerne under Brande Vanværk, og det er vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke Brande Vandværks grundvandsmagasin. Det terrænnære og lokale grundvand beskyttes mod nedsivning af næringsstoffer fra eventuelt spild på befæstede arealer med etableringen af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte eventuelt forurenet overfladevand fra arealerne inden tilledning til nedsivningsområdet. I forbindelse med tilslutningen til naturgasnettet på Ejstrupholmvej er det nødvendigt at krydse Goldbæk. Passagen af vandløbet vil ske ved underskydning, og det vurderes, at anlæggelsen af tilslutningsledningen ikke vil påvirke plante- eller dyrelivet i eller omkring Goldbæk. Der kan være en risiko for forurening af det omgivende vandmiljø i forbindelse med eventuelle uheld på biogasanlægget, og da terrænet fra projektområdet falder ned mod Goldbæk, vil der, for at forebygge og hindre forurening af vandløb, søer og kystvande, blive etableret en jordvold af overskudsjord fra anlægsfasen. Vejadgange vil blive udformet, så de hindrer direkte udløb af flydende stoffer fra området. Terrænet stiger mod Skjern Å og eventuelle udslip af forurenet overfladevand vil derfor ikke kunne påvirke Skjern Å, Mes Sø eller Elværk Sø, der ligger ca. 650 meter nord for området. Samtidig er det vurderet, at øvrige vandløb samt søer og kystvande, herunder naturtyper og arter i Natura 2000-områder, i projektets samlede vandopland, heller ikke vil blive påvirket væsentligt. I den videre myndighedsbehandling bør det sikres, at projektet ikke giver anledning til udledning af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet ved befæstelse af arealer med tæt belægning, fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, samt opbevaring af olie og kemikalier i egnede beholdere på særligt indrettede pladser. Desuden skal det sikres, at beredskabsplanen indeholder retningslinjer til håndtering af eventuelle uheld. 36

37 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Trafik Af hensyn til naboer bør transporter i anlægsfasen foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Før anlægsarbejdet påbegyndes, skal der ske udvidelse og ombygning af Grarupvej og krydset ved Ejstrupholmvej, og Arvad Tværvej skal spærres for gennemkørende, tung trafik. For anlægsarbejder må det generelt accepteres, at hyppigheden af tunge transporter til og fra projektområdet i perioder overstiger det, der kan forventes når anlægget er idriftsat. Da nabohensyn vil blive inddraget i projekteringsfasen samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. Forslag Biogasanlæggets placering vil ikke kræve etablering af nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene erhvervsområder øst for Brande by, mens der er behov for at udbygge Grarupvej og tilslutningen fra denne til Ejstrupholmvej. Desuden skal tung kørsel via Arvad Tværvej, som er en grusvej, forhindres. Transporter til og fra anlægget med biomasse foregår med Bionaturgas Månssons egne lastbiler, hvorfor kørsel kan fastlægges til at ske primært fra Ejstrupholmvej via Grarupvej til anlægget, hvorved gennemkørsel af mindre veje samt kørsel forbi naboer undgås, dog transporter fra nærleverandører undtaget (f.eks. Månsson A/S på Grarupvej). De ændrede transportmønstre bør overvåges med henblik på at opretholde trafiksikkerhed og tryghed. Transporter med biomasse til og fra anlægget vil indgå i kumulation med øvrig trafik i kommunen, og vil generelt medføre en øget trafikbelastning. I idéfasen er der indkommet forslag om at etablere tankanlæg til opbevaring af restprodukter fra kartoffelmelsfabrikken i Brande. Etablering af tankanlæggene vil betyde, at der fortsat vil være et øget transportarbejde fra Brande by til tankanlæggene ved siden af biogasanlægget i sæsonen fra august til årsskiftet. Afværgeforanstaltninger omfatter udvidelser af Grarupvej samt tilslutnings ved Ejstrupholmvej samt afspærring af Arvad Tværvej, som bør udføres inden anlægsarbejdet påbegyndes. Råstoffer, jord og affald Behovet for byggematerialer i anlægsfasen omfatter hovedsageligt beton og stål. Naturlige råstoffer som anvendes omfatter dermed bl.a. sand, grus, kalk og jern, som ikke er knappe ressourcer. Der er ingen kortlagt jordforurening inden for eller ved projektområdet. Fund af eventuel forurening skal meldes til kommunen inden arbejdet fortsættes. Der opnås jordbalance ved at genanvende jord til etablering af volde, hvorved der hverken skal tileller fraføres jord fra projektområdet. I driftsfasen nyttiggøres rest- og affaldsprodukter fra husdyr-, 37

38 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan Forslag planteavls- og fødevareproduktionen til produktion af bionaturgas. Der er ikke større risiko for jordforurening med et biogasanlæg end ved almindelige gyllebeholdere, idet kemiske hjælpestoffer holdes i et lukket system. Spild af biomasse minimeres ved at transportere gylle mv. i lukkede lastvogne. Desuden foregår håndtering og pumpning indendørs og på befæstede arealer med opsamling til tank, hvorfra evt. spild kan pumpes ind og anvendes i processen. Der kan ske uheld i form af lækager mv., som kan medføre jordforurening. Jordvoldene omkring bygningsmassen vil bidrage til at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. I virksomhedens miljøgodkendelse vil der desuden indgå en række vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld samt begrænse skadens omfang såfremt der sker utilsigtede hændelser. Produktionen af affald i anlægsfasen vurderes at være sammenlignelig med andre anlægsarbejder, og vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning under forudsætning af, at kommunens regulativer for erhvervsaffald overholdes. I driftsfasen anvendes den afgassede biomasse som gødning på landbrugsjorde i henhold til gældende regler, og nyttiggøres dermed også. Øvrige affaldsprodukter fra rengøring, mandskabsfaciliteter mv. vurderes ikke at være af væsentligt omfang eller betydning under forudsætning af, affaldet afhændes i overensstemmelse med kommunens regulativ for erhvervsaffald. Der er ingen kumulative effekter forbundet med råstoffer, jord og affald. Forslag til lokalplan omfatter bestemmelser om, at der etableres en jordvold rundt om bygningsmassen, som bl.a. har til formål at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. Herudover vil en række vilkår i miljøgodkendelsen sikre, at driften kan foregå uden sandsynlig eller væsentlig risiko for jordforurening. Overvågning Planområdet og anlægget bliver omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, vilkår i VVM-tilladelsen og bestemmelser i lokalplanen. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og positive indvirkninger på miljøet, vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser. Ikast-Brande Kommune, der er miljømyndighed, skal udarbejde en miljøgodkendelse, hvor der foretages en vurdering af den fremtidige virksomheds påvirkninger af det omgivende miljø. I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens vejledninger, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og luftemissioner, herunder også lugt. Overholdelse af vilkårene overvåges ved, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår for målinger, kontrol og egenkontrol og ved miljømyndighedens løben- 38

39 Kommuneplantillæg nr. 1 Ikast-Brande Kommuneplan de tilsyn efter reglerne herfor. Forslag Etableringen af anlægget og anlæggets drift vil give anledning til forøgelse af trafik på vejene i nærområdet, hvilket både kan give kapacitetsmæssige og støjmæssige påvirkninger af området. Det er vurderet, at der inden anlægsfasen bør udføres tiltag på Grarupvej og i krydset til Ejstrupholmvej, samt at Arvad Tværvej skal spærres for gennemkørende tung trafik. Overvågningen af den trafikale udvikling på sigt er en del af den almindelige overvågning af trafikken, der udføres af vejmyndigheden. Da en del af projektområdet og de nære omgivelser er omfattet af beskyttelseszoner omkring hovednaturgasledningen må anlægget ikke igangsættes før Energinet har fastsat vilkår og der foreligger en godkendelse af projektet. Der kan i den forbindelse blive udarbejdet overvågningsprocedurer, der skal følges. Området er ikke omfattet af andre udpegninger, restriktioner eller bygge- og beskyttelseslinjer af hensyn til fredninger, landskabelige forhold, naturforhold eller kulturforhold, der skal tages særlige hensyn til. Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning. Forbrug af kemikalier og energiforbrug kan følges i det grønne regnskab for Bionaturgas Månsson A/S. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning. 39

40 Praktiske oplysninger - om planprocessen Måned xx Høringsperiode Ikast-Brande Byråd har den 16. december 2013 besluttet at offentliggøre et forslag til kommuneplantillæg nr. 1 Teknisk anlæg - Biogasanlæg, Grarupvevej, Brande. Høringsperioden løber fra den 17. december 2013 og frem til den 11. februar På hjemmesiden under Offentliggørelser kan du se og downloade forslaget og sende dine Har du spørgsmål til planforslaget, er du velkommen til at kontakte kommunen på: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk eller på tlf.: Høringssvar Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af planen. Høringssvar kan sendes pr. til: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk hvis det ikke er muligt, kan det sendes pr. brev til: Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Borgermøde Der afholdes et borgermøde i høringsperioden. Mødet vil blive annonceret på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside og i lokalavisen. Ikast-Brande Kommune - Planafdelingen - Centerparken Brande

41 VVM-redegørelse og miljørapport Bionaturgas Månsson A/S DECEMBER 2013

42 VVM-redegørelse og miljørapport Bionaturgas Månsson A/S Rekvirent Bionaturgas Danmark A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej Aalborg Tlf.: Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Lotte Weesgaard Jette Mikkelsen, Anne H. Christensen Jette Mikkelsen, Anne H. Christensen Revisionsnr. 2 Godkendt af Lars Aage Sloth Udgivet 6. december 2013

43 3 TEKNISK REDEGØRELSE 6. december 2013 TEKNISK OMRÅDE Ikast-Brande Kommune Ansvarlig medarbejder: Lindy Tanvig Brande administrationsbygning Centerparken Brande Tlf.: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk BYGHERRE Bionaturgas Månsson A/S v/ Bionaturgas Danmark A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: info@bionaturgasdanmark.dk og v/ Axel Månsson Holding ApS Grarupvej Brande Tlf.: axel@maanssons.dk RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MIL- JØVURDERING Orbicon A/S Vand- & Naturressourcer Gasværksvej Aalborg Tlf.: info@orbicon.dk STØJBEREGNINGER Grontmij, Acoustica Sofiendalsvej Aalborg Tlf.: info@grontmij.dk TEKNISK VISUALISERING Sweco Architects Studsgade 22, Aarhus Tlf.: FORSIDEBILLEDE Lemvig Biogasanlæg A.m.b.a.

44 4

45 5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Planlægning af et biogasanlæg Læsevejledning IKKE-TEKNISK RESUMÉ PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund og formål Lokalisering Planforhold Lokalplanlægning Opfølgning på idéfasen og høring af berørte myndigheder ALTERNATIVER Lokaliseringsovervejelser alternativet TEKNISK BESKRIVELSE AF BIOGASANLÆGGET Anlægslayout Forslag Anlægslayout Forslag Råstoffer, råvarer og andre ressourcer Gasproduktion- og distribution LOV- OG PLANGRUNDLAG Metode VVM og Miljøvurdering Plankontekst Sektorlove STØJ Metode Beskrivelse af støjkilder Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger LUFTFORURENING OG KLIMA Metode Luftforurening Klima Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND Metode Miljøkonsekvenser for mennesker Risikoforhold Socioøkonomiske forhold Vurdering LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER Metode Landskab Arkæologiske og kulturhistoriske interesser Rekreative forhold Projektets påvirkninger Visualiseringer Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger NATUR, PLANTE- OG DYRELIV Metode beskyttet natur Natura 2000-områder Strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) Bilag I-fugle Fredede, rødlistede og sjældne arter Udpegninger i Kommuneplan Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND Metode Grundvand Overfladevand Håndtering af spildevand og regnvand Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger TRAFIK Metode Trafikale forhold Trafik i anlægsfasen Trafik i driftsfasen Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger RÅSTOFFER, JORD OG AFFALD Metode Råstoffer og stofstrømme Affaldsproduktion Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER OVERVÅGNING REFERENCER

46 6 BILAGSLISTE Bilag 1: Scoping Bilag 2: Situationsplan Forslag 1 Bilag 3: Situationsplan Forslag 2 Bilag 4: Støjberegning for driftsfasen, resultater og decibelkurver Bilag 5: Visualiseringer Bilag 6: Udpegningsgrundlag for Natura områder

47 7 1. INDLEDNING 1.1. Planlægning af et biogasanlæg Bionaturgas Månsson A/S har ansøgt om at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg ved Grarupvej øst for Brande. Projektet er omfattet af listepunkt 12b på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen 1 samt listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven 2 Anlæg til bortskaffelse af affald. Ikast-Brande Kommune har foretaget en screening af projektet og truffet afgørelse om VVM-pligt samt miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan. Fællesbiogasanlæg, der behandler minimum 200 tons husdyrgødning pr. dag er VVM-pligtige, jf. lovforslag L og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMK ) af 12. september Hensynet til omgivelserne inddrages i planlægningen ved at foretage miljøvurdering af denne. Der er i den forbindelse udarbejdet en scoping, som fremhæver de miljøforhold, der skal vægtes højest i miljøvurderingen. 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010 med senere ændringer) 2 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 939 af 03/07/2013) Figur 1.1: Oversigtskort for placering af projektområdet (rød skravering) for Bionaturgas Månsson A/S.

48 8 Miljøforhold, som i henhold til scopingen skal undersøges og vurderes nærmere omfatter følgende: Projektområdet i forhold til naturgastransmissionsledning (Statslige interesser) Sammenhæng med Ikast-Brande Kommuneplan Sammenhæng med andre planer og projekter Sammenhæng med øvrig lovgivning Trafikforhold og støjpåvirkning, herunder især påvirkning af mennesker Luftforurening og klimaforhold Landskabs- og kulturforhold samt rekreative interesser Beskyttelse af natur, plante- og dyreliv Beskyttelse af overfladevand og grundvand Ressourceforbrug og affaldsproduktion 1.2. Læsevejledning Denne rapport omfatter en kombination af hhv. VVM-redegørelse for projektet samt miljøvurdering af planlægningen. Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra kriterierne i lovgivningen, jf. kapitel 6: Lov- og plangrundlag. Der er i miljøvurderingen lagt særlig vægt på parametre, som i henhold til scopingen skal undersøges nærmere eller er vurderet at kunne blive væsentligt berørt, se Bilag 1. Desuden er indkomne forslag i idéfasen indarbejdet i redegørelsen, se Kapitel 3, afsnit 3.5. Kapitler, som redegør for miljøpåvirkninger, er opbygget, så de begynder med en metodebeskrivelse efterfulgt af en redegørelse for eksisterende miljøforhold og en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger. Eventuelle miljøpåvirkninger er sammenfattet i et oversigtsskema. I slutningen af hvert kapitel følger en vurdering af kumulative effekter samt forslag til afværgeforanstaltninger, hvor dette er relevant. Se Figur 1.2, der viser den generelle struktur for redegørelseskapitler. Metodebeskrivelse Redegørelse Vurdering Kumulative effekter Aværgeforanstaltninger Figur 1.2: Generel struktur for redegørelseskapitler For anlægs- og driftsfasen er der foretaget separat beskrivelse og vurdering, hvor påvirkninger og forhold adskiller sig væsentligt fra hinanden, og hvor en individuel vurdering er relevant. Generelt er vurderinger for anlægsfasen foretaget under hensyn til, at eventuelle påvirkninger af omgivelserne, i modsætning til driftsfasen, er af en midlertidig karakter. Idet det endelige anlægsdesign først bliver valgt efter der er afholdt licitation, er der i rapporten beskrevet og redegjort for to anlægsdesign, hhv. Forslag 1 og Forslag 2. Vurderingerne er derfor opdelt i hhv. Forslag 1 og Forslag 2, hvor der er særligt væsentlige forhold, som adskiller de to design fra hinanden, f.eks. i landskabsvurderingen. Øvrige vurderinger er foretaget samlet for begge design, idet anlæggenes drift, stofstrømme, transportbehov etc. antages at være tilnærmelsesvis identiske. Forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan og nærværende kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport for disse rummer dermed begge anlægsdesign, Forslag 1 og Forslag 2.

49 9 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Indledning Bionaturgas Månsson A/S har ansøgt om at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg ved Grarupvej øst for Brande. Projektet er omfattet af listepunkt 12b på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen samt listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven Anlæg til bortskaffelse af affald. Hensynet til omgivelserne inddrages i planlægningen ved at foretage miljøvurdering af denne. Der er i den forbindelse udarbejdet en scoping, som fremhæver de miljøforhold, der skal vægtes højest i miljøvurderingen, herunder bl.a. trafik, støj, luftforurening og klima, landskabsforhold, natur-, plante- og dyreliv, overfladevand og grundvand. Dette resumé samler de overordnede konklusioner fra den samlede VVM-redegørelse og miljøvurdering (miljørapport), der er udarbejdet sideløbende med udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan for projektområdet. Idet det endelige anlægsdesign først vælges efter at der er afholdt licitation, rummer forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan og nærværende kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport redegørelse for og vurdering af to anlægsdesign, hhv. Forslag 1 og Forslag 2. Projektbeskrivelse Månsson A/S ønsker at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg i tilknytning til virksomheden. Månsson A/S, som producerer økologisk frugt og grønt samt fjerkræ med henblik på at nyttiggøre affalds- og restprodukter til energiproduktion. Da der foreligger en statslig politisk målsætning om at øge andelen af biogasanlæg og den afgassede andel husdyrgødning, er det en kommunal opgave at skabe plangrundlaget for etablering af biogasanlæg de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. Bionaturgas Månsson anlægget forventes at producere ca. 8,3 Nm 3 biogas om året ved at afgasse op til ton biomasse bestående af primært kvæg- og svinegylle. Biogasanlægget etableres på matrikel nr. 1k, Arvad, Brande, der ligger mellem Grarupvej og Arvad Tværvej øst for Brande. Projektområdets samlede areal udgør 3,9 ha, som hidtil har været anvendt som landbrugsjord. Projektområdet er beliggende indenfor et område, der i Ikast-Brande Kommuneplan 2013 er udpeget som egnet til (fælles) biogasanlæg. Lokalisering af anlægget er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen samt den overordnede planlægning for lokalisering af biogasanlæg i Ikast-Brande Kommune. Der er til Ikast-Brande Kommuneplan udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som overfører området til tekniske anlæg i det åbne land og fastsætter rammerne for lokalplanen. I henhold til kommuneplanen er projektområdet desuden omfattet af retningslinjerne Områder til (fælles) biogasanlæg Særligt værdifulde landbrugsområder Sikkerhedszone for forsyningsanlæg (naturgastransmissionsledning) Indvindingsoplande til I/S Brande Vandværk Bestemmelserne i udkast til lokalplan sikrer de overordnede rammer for projektet således, at forudsætningerne, som redegørelsen bygger på, fastholdes ved projektets realisering. I lokalplanen lægges der særligt vægt på naboforhold, støj, lugt, landskabspåvirkning, naturpåvirkning samt sikkerhedskrav i forhold til naturgastransmissionsledningen. Bestemmelserne omfatter bl.a. krav til bygningshøjder, placering af bygninger og anlægsdele samt etablering af voldanlæg. Lokalplanen sikrer desuden, at adgangsveje til projektområdet etableres fra Grarupvej med en minimumsafstand til vejkryds. Landskabsmæssige hensyn gennemføres ved krav om, at eksisterende læhegn bevares. Af hensyn til medarbejdernes sikkerhed fastlægger lokalplanen desuden en afstand på 90 meter fra naturgastransmissionsledningen, hvor der ikke må etableres opholdsarealer eller bygninger til ophold for anlæggets medarbejdere. Dermed er der i lokalplanlægningen draget omsorg dels for de statslige og kommunale interesser i arealanvendelsen og dels for lokale forhold samt nabohensyn.

50 10 Bidrag fra borgere i idéfasen samt høringssvar fra berørte myndigheder er behandlet i miljørapporten og inddraget i det videre planlægningsforløb. Der er gennem arbejdet med lokalplanudkast, miljøvurdering og VVM-redegørelse foretaget projekttilpasninger således, at krav til lugt og andre emissioner samt støj overholdes. Tilpasningerne omfatter bl.a. fastsættelse af skorstenshøjder, dimensioner på lugtfilter og skorstene samt placering af udendørs planlager samt adgangsveje. Lokalplanens retningslinjer sikrer, at forudsætningerne for beregningerne fastholdes ved anlæggets realisering. Undersøgte alternativer I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om en alternativ placering af biogasanlægget med beliggenhed på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande. Med denne placering vil en del af biogasanlægget ligge udenfor område, der er udpeget til biogasanlæg i Ikast- Brande Kommuneplan. Med den nuværende ansøgte placering, på matr. nr. 1k Arvad, Brande ligger biogasanlægget indenfor udpegningen. Anlægget vil med denne placering ligge i nærheden af hovednaturgasledningen samt M/R tilslutningsstationen på Ejstrupholmvej. Øvrige udpegede områder til placering af biogasanlæg ligger længere borte fra M/R tilslutningsstationen for naturgas. I idéfasen er der ikke indkommet forslag om yderligere alternative placeringer udover det allerede behandlede. I VVM-redegørelsen og miljøvurderingen indgår to alternative anlægsdesign, Forslag 1 og Forslag 2. Hvor der er særligt væsentlige forhold, som adskiller de to forslag fra hinanden, er der foretaget særskilte vurderinger. 0-alternativet er den situation, hvor Bionaturgas Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg. Dette kan resultere i, at der enten ikke opføres et biogasanlæg på området eller, at der opføres et andet biogasanlæg, da området i kommuneplanen er udpeget til placering af biogasanlæg. Anlægsbeskrivelse Der er for anlægs- og driftsfase redegjort for to anlægsdesign og indretning samt anvendte processer, råvarer og naturlige råstoffer. For begge forslag omfatter de primære byggematerialer beton og stål, og der opnås jordbalance ved at benytte overskudsjord fra anlægsarbejdet til etablering af jordvolde rundt om bygningsmassen, som efterfølgende tilsås med græs. De primære køreveje etableres med asfaltbelægning, mens interne transportveje etableres med grusbelægning. Parkeringsareal til personbiler etableres med betonsten. Bygningsmassen består overordnet af 3 rådnetanke på en højde op til 25 meter samt en læsse-/lossehal på op til 15 meter i højden. Der etableres også en administrationsbygning, i Forslag 1 er denne integreret i jordvolden på projektområdets sydøstlige del mod krydset ved Arvad Tværvej og Grarupvej. I Forslag 2 er administrationsbygningen integreret i hovedbygningen med læsse-/lossehaller. På grunden etableres desuden en række for- og lagertanke til opbevaring af flydende biomasse, som pumpes direkte fra lastbilerne. Lastbilerne tilhører Bionaturgas Månsson A/S, og pumpning foregår indendørs for lukkede porte. Faste biomasser opbevares i modtagehallen eller i et udendørs planlager, som placeres i det nordøstlige hjørne væk fra naboer. Anlægsfasen forventes at løbe over 9 måneder og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder. Udover tankanlæg omfatter bygningsmassen bl.a. også et kedelanlæg til produktion af proces- og bygningsvarme. Herudover produceres der også varme ved hjælp af genindvinding fra biogasprocessen. Der er skorstene fra hhv. luftfilter og kedelanlæg. Emissioner fra anlægget omfatter ammoniak, svovl, kulilte og kvælstofoxider. Luftfilterets kapacitet samt skorstenshøjder er dimensioneret på baggrund af beregninger, som dokumenterer at krav til lugt og andre emissioner er overholdt. Når anlægget er idriftsat, vil der blive transporteret biomasser til og fra anlægget i dagtimerne på hverdage. Anlægget er dimensioneret til at modtage og behandle op til ton biomasse om året med en periodevis maksimal belastning på 500 ton i døgnet. Anlægget behandler primært kvæg- og svinegylle efterfulgt af dybstrøelse og

51 11 fjerkrægødning. Herudover behandles bl.a. kartoffelpulp og -stivelse samt kløvergræsensilage og grønsagsrester (f.eks. løgskaller). Der forventes en årlig produktion af biogas på 8,3 mio. Nm 3, som opgraderes til bionaturgas og fra en modtagestation tilføres naturgasnettet via en gasledning fra projektområdet til en M/R station beliggende på Ejstrupholmvej umiddelbart øst for Brande by. HMN Naturgas etablerer modtagestation samt gasledning, mens det er Bionaturgas Månsson A/S, der forestår opgradering af biogassen. Den afgassede biomasse køres tilbage til leverandøren, hvorefter den udbringes på landbrugsjorde som gødning. Idet Bionatur Månsson A/S er et økologisk biogasanlæg, kan biomassen anvendes på økologiske marker. Udover byggematerialer, råstoffer og biomasse benyttes vand og rengøringsmidler til mandskabsfaciliteter samt vask af maskiner og materiel. I luftfilteret anvendes en række hjælpestoffer i form af syrer og baser samt desinfektionsmidler. Til maskiner og materiel anvendes desuden dieselolie samt en mindre mængde smøremidler. Vaskevand og eventuelt spild af hjælpestoffer og biomasser ledes til en opsamlingstank og anvendes i biogasprocessen. Regnvand fra tage og rene, befæstede arealer ledes til nedsivningsanlæg med forbassin. Sanitært spildevand ledes til septiktank og derefter til nedsivningsanlæg. Nedsivning af regn- og spildevand kræver særskilt tilladelse hos Ikast-Brande Kommune. Lov- og plangrundlag Ikast-Brande Kommune har foretaget en screening af projektet og truffet afgørelse om VVM-pligt samt miljøvurdering af udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan. Nærværende rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVMbekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Planlægning af biogasanlæg sker i overensstemmelse med politiske målsætninger og strategier og indgår som et virkemiddel i forhold til at opnå såvel energi- som miljøpolitiske mål. Udpegning af egnede områder til placering af biogasanlæg skal ske under hensyn til de statslige interesser i arealanvendelsen. I dette tilfælde ligger en stor del af projektområdet inden for 200 meter af naturgastransmissionsledning ejet af Energinet.dk. Lokalplanforslag vedrørende nye anlæg eller ændret brug af arealer inden for den såkaldte 200 meter class-location-zone skal sendes i høring hos Energinet.dk. På baggrund af høringssvar fra Energinet.dk samt den tinglyste risiko- og sikkerhedszone på 2x20 meter i forhold til transmissionsledningen, er det i lokalplanens vedtægter sikret, at der ikke etableres bygninger eller udearealer til ophold for mennesker inden for 90 meter fra naturgastransmissionsledningen. I henhold til kommuneplanen er projektområdet beliggende inden for et område, der er udpeget som egnet til placering af (fælles) biogasanlæg. Gårdbiogasanlæg kan principielt placeres alle steder i landzone, men i de udpegede områder er infrastruktur og beliggenhed vurderet særligt egnet til biogasanlæg og den transport med lastbil, der er forbundet hermed. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg til Kommuneplan , som udlægger projektområdet til tekniske anlæg i landzone. Der er i overensstemmelse hermed udarbejdet et forslag til lokalplan for projektområdet, hvorved der opnås overensstemmelse i planlægningen. Idet projektområdet er beliggende inden for indvindingsopland til Brande Vandværk skal Ikast- Brande Kommune administrere efter vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt biogasanlægget må placeres inden for indvindingsoplandet. Omfanget af den supplerende redegørelse for udpegningen af områder egnet til placering af biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan , fastlægges af Ikast-Brande Kommune og fremgår af kommuneplantillægget. Projektområdet er ikke beliggende indenfor eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Ikast-Brande Kommune er internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Idriftsættelse af et biogasanlæg kræver en række myndighedstilladelser, bl.a. en miljøgodkendelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, som fremsætter en række standardvilkår, som skal dokumenteres overholdt ved drift af anlægget. Ikast-Brande

52 12 Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Herudover skal der ved Fødevarestyrelsen opnås tilladelse iht. biproduktforordningen, idet behandling af animalske biprodukter kan udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden. Udbringning af den afgassede biomasse skal ske iht. reglerne i enten husdyrgødnings- eller slambekendtgørelsen. Støj Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlæggelsen af biogasanlægget vurderes at være fuldt sammenligneligt med andre typer anlægsarbejder. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil medføre støjpåvirkninger, der for denne type aktiviteter kan betegnes som usædvanlige. Anlægsaktiviteterne vil påvirke de nærmeste naboer ift. støj og transporter, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Da nabohensyn desuden vil blive inddraget i projekteringsfasen, samt gennem de vilkår Ikast- Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. For driftsfasen er der foretaget en støjberegning, hvor støjkilder hovedsageligt omfatter kørsel til og fra anlægget (biomassetransporter og personbiler), læsning/tipning af biomasse på anlægget, samt omrørere på rådnetankene, som er i konstant drift. Nærmeste naboer er beliggende i afstande fra ca meter fra biogasanlægget. Transporter med biomasse vil finde sted i tidsrummet fra kl. 06 til kl. 18 på hverdage, og der er i beregningen kalkuleret med op til 48 transporter pr. hverdag. Det forventede niveau på baggrund af de ton behandlet biomasse er ca. 30 transporter pr. døgn i hverdagene. Dermed er der i støjberegningen taget højde for usikkerheder, f.eks. sæsonudsving. Støjberegningen viser, at grænseværdierne for støj er overholdt for både dag-, aften- og natteperioden i såvel hverdage som øvrige tidsrum (weekender/helligdage). På baggrund heraf vurderes støj- og vibrationer ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende under forudsætning af, at tunge transporter med gyllebiler, tank- og tippevogne til og fra anlægget forekommer indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. Desuden skal indkørsel ske fra Grarupvej, og der skal etableres et voldanlæg omkring driftsbygninger, mens eksisterende læhegn skal bevares. Da der er tale om åbent land er der ingen øvrige industrielle støj- og vibrationskilder, som anlægget kan indgå i kumulation med, men støj fra personbiler og lastvogne til og fra biogasanlægget vil indgå kumulativt med øvrig trafik i området. Desuden vil støj fra biogasanlægget indgå i kumulation med den nærliggende minkfarms aktiviteter. Lokalplanens bestemmelser sikrer, at forudsætningerne for støjberegningen fastholdes ved anlæggets realisering. Dette sker gennem fastlæggelse af byggefelter for rådnetankene, som har omrørere i konstant drift. Desuden omfatter lokalplanen bestemmelser om etablering af en jordvold samt at eksisterende beplantning og læhegn i skel skal bevares, og om at der skal etableres beplantning ud mod Grarupvej. Når biogasanlægget har opnået de nødvendige tilladelser, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat støjvilkår på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Støjvilkårene er bindende, og Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Luftforurening og klima Etableringen af biogasanlægget vil både i anlægsfasen og driftsfasen medføre udledninger (emissioner) af stoffer, der kan medføre luftforurening og have effekt på klimaet. De væsentligste udledninger vil være støv, lugt, kvælstofoxider, kulilte og svovl. I anlægsfasen vil der forekomme emissioner af støv fra anlægsarbejdet samt brændstofemissioner fra gravemaskiner og lastbiler. Dette vil især kunne berøre de nærmeste beboelser. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret, og der er derfor ikke tilgængelige opgørelser om jordflytninger, transport mv., der kan bruges i emissionsbe-

53 13 regninger under anlægsfasen. I forhold til luftforurening og klimapåvirkning er det vurderet, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige sammenlignet med procesemissioner og brændstofemissioner fra transport i driftsfasen. I driftsfasen vil de væsentligste udledninger være lugt, kvælstofoxider, kulilte, svovl og støv. I forhold til lugt viser lugtberegningerne, at lugtgrænseværdierne til nabobeboelser og samlet bebyggelse/byzone er overholdt. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra anlægget, men at anlæggets drift ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. I forbindelse med opstart af anlægget vil der være en indkøringsfase, hvor lugtpåvirkningerne vil være af en anden karakter. Denne opstartsfase kan vare op til fire måneder, men luftafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Forudsætninger for, at anlæggets drift ikke medfører væsentlige lugtpåvirkninger af omkringboende er, at anlægget kører efter forskrifterne med fokus på drift, vedligeholdelse og egenkontrol. Derudover er det en forudsætning, at naboer bliver informeret ved uregelmæssigheder i driften og ved planlagte aktiviteter, som for eksempel rensning af tanke og luftfiltre, der kan medføre øget lugtbidrag til omgivelserne. Biogasanlæggets emission af lugt kan indgå i kumulation med lugtemissioner fra minkfarmen på Grarupvej 3A. Den kumulative effekt kan ikke beregnes, da der ikke kan måles lugtbidrag fra mink. I forhold til lugt er minkfarme reguleret af afstandskrav, der blandt andet er fastsat af hensyn til beskyttelse mod lugtgener for nabobeboelser. Alle afstandskrav i forbindelse med etablering og udvidelse af minkfarmen er overholdt og alle lugtgrænseværdier for biogasanlæggets afgivelse af lugt er overholdt. På den baggrund er det vurderet, at etableringen af biogasanlægget heller ikke i kumulation med lugtbidraget fra minkfarmen, vil være til væsentlig gene for nabobeboelser. Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder grænseværdierne i Miljøstyrelsens luftvejledning. I forhold til klimaeffekten vil transportbehovet, der opstår som følge af tilkørsel af biomasser til og fra anlægget, medføre en øget CO 2 udledning. Ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlægget vil der være en mindsket udledning af lattergas og metan, der tilsammen giver en mindsket udledning af CO 2. Desuden vil produktionen af biogas og den efterfølgende opgradering til naturgas medføre, at der fortrænges naturgas (fossil energi). Samlet vil etableringen af biogasanlægget betyde, at CO 2 udledningen mindskes med ca ton. Etableringen af biogasanlægget vil medføre, at der er tagflader og befæstede arealer, der skal afledes overfladevand fra. For at hindre forurening af overfaldevand og grundvand etableres der et nedsivningsbassin med et vådt forbassin, der vil kunne tilbageholde eventuelle næringsstoffer fra befæstede arealer inden regnvandet nedsives. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, og der vil blive udarbejdet instrukser, for både drift og vedligehold af anlægget samt instrukser for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, herunder håndtering af kontakt til naboer og myndigheder. Mennesker, sundhed og samfund Der er redegjort for de direkte og indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Der er desuden redegjort for biogasanlæggets risikoforhold samt socioøkonomiske forhold. De foretagne undersøgelser viser, at de væsentligste, direkte påvirkninger af nærmeste naboer omfatter støj, luft, landskab og trafik, mens grundvandsbeskyttelse vedrører en større del af befolkningen. For at påvirkningerne ikke bliver væsentlige, er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt. Disse opfyldes dels gennem lokalplanens bestemmelser og dels gennem tilladelser og godkendelser, der skal foreligge før anlægsarbejde kan påbegyndes, og dernæst før anlægget kan idriftsættes. Støjgrænseværdier vil blive fastsat i tilladelsen til anlægsarbejdet samt i virksomhedens miljøgodkendelse. I forslag til lokalplan er hensyn til omkringboende inddraget ved bl.a. at fastlægge afstandskrav for vejadgange til projektområdet samt

54 14 fastsætte krav om etablering af en jordvold rundt om bygningsmassen. Desuden fastsætter lokalplanen de overordnede støjgrænseværdier for anvendelsen af området. Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at arbejdet foregår indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende forudsat, at anlægget drives efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse, samt at der sker information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan medføre midlertidige, øgede lugtgener. I udkast til lokalplan er der af hensyn til omkringboende fastlagt byggefelter med henblik på at placere anlæg, som kan give anledning til lugt, længst væk fra naboejendomme (f.eks. planlageret). Landskabspåvirkningen vil være størst for naboer, men vil i øvrigt ikke kunne betegnes som væsentlig, idet anlægget ikke er markant synligt på afstande over 500 m. Vurderingen sammenholdes med, at der i lokalplanen indgår retningslinjer for bl.a. bibeholdelse af eksisterende læhegn omkring projektområdet samt etablering af jordvolde og forholdsvis specifik placering af de højeste bygninger på området, rådnetankene. Med etablering af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene nuværende og fremtidige erhvervsområder øst for Brande. Adgang til projektområdet er, af hensyn til nærmeste naboer og de trafikale forhold, i forslag til lokalplan fastsat til at foregå fra Grarupvej og med en minimumsafstand på 30 m ift. vejkrydset mellem Arvad Tværvej / Grarupvej. Det anbefales, at Grarupvej og krydset til Ejstrupholmvej udvides og ombygges i overensstemmelse med den forventede trafikmængde som følge af biogasanlæggets realisering. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej afspærres for gennemkørsel af tung trafik. Tiltagene bør af hensyn til trafiksikkerheden og trygheden iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes. Biogasanlægget vurderes ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen i anlægs- eller driftsfasen.. Oplaget af gas og hjælpestoffer, som udgør en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under de i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdier. I tilladelse til anlægsarbejdet samt miljøgodkendelse af virksomheden vil der blive stillet vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld. Herudover vil procedurer i en beredskabsplan bidrage til, at påvirkningens omfang i tilfælde af uheld begrænses, og at myndighederne straks informeres og inddrages. Generelt for såvel anlægs- som driftsfasen, må etablering af biogasanlægget antages at have en positiv socioøkonomisk effekt, om end den ikke kan betegnes som værende væsentlig. Realisering af projektet vil skabe arbejdspladser for driftsfasen og desuden medføre afledte positive effekter i jordbrugserhvervene, bl.a. på grund af biomassens gødningsværdi og dens anvendelse på økologiske landbrugsjorder. Det vurderes, at en eventuel værdimæssig påvirkning af naboejendomme ligger inden for det acceptable for ejendomme beliggende i jordbrugsområder med husog pelsdyrproduktion. Landskab, kulturarv og rekreative interesser Projektområdet ligger på Grindsted hedeslette, hvor landskabet er fladt og domineret af lange rektangulære markfelter, omgivet af levende hegn, og primært orienteret nord-syd mellem de to vand-

55 15 løb Skjern Å og Goldbæk. Vejnettet gennemskærer området. Brande Bakkeø vil anlægget ikke ændre på det visuelle indtryk af landskabets flade karakter. biogasanlægget vil være skjult af det planlagte hotel eller af beplantninger i Brande Plantage. Kulturarv, kulturhistoriske interesser og rekreative interesser er knyttet til Skjern Å og omgivelserne omkring Skjern Å samt Mes Sø og Elværk Sø. Området omkring Skjern Å er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. De mulige påvirkninger i anlægsfasen kan være en visuel uro i forbindelse med anlægsarbejdet, hvor store anlægsmaskiner og øget trafik i området vil medføre de største påvirkninger. I forhold til driftsfasen er landskabsvurderingerne baseret på visualiseringer af anlægget, hvor biogasanlægget er indsat på fotos med det korrekte størrelsesforhold og den korrekte placering i terrænet. Anlæggets påvirkning af landskabet er vist fra fem forskellige fotostandpunkter med det nærmeste fra de nærmeste omgivelser af anlægget og det fjerneste fra Brande Bakkeø. Derudover er anlæggets påvirkning af landskabet vist i kumulation med det planlagte butiks- og erhvervsområde ved Kåremagervej. Der vil være en visuel påvirkning af især den nære landskabsoplevelse indenfor ca. 500 meter fra anlægget og mest markant set fra Grarupvej og Ejstrupholmvej. Længere borte ved Kåremagervej og længere ude ad Ejstrupholmvej i retningen mod Ejstrupholm samt fra udsigtspunktet på I forhold til udpegninger i kommuneplanen vil etableringen af biogasanlægget være i overensstemmelse med planerne om en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab til et mere erhvervspræget område med høje bygningsdele, der vil ændre og bryde den nuværende landskabsstruktur. Etableringen af biogasanlægget og eventuelle lagertanke til opbevaring af biomasser fra AKM på nabomatriklen mod vest, der er indkommet som forslag i idéfasen, er vurderet ikke at påvirke bevaringsværdige landskaber ved Skjern Å på grund af terrænforskellene. Endvidere er det vurderet, at etablering af lagertanke på nabomatriklen sammen med biogasanlæggets bygningselementer, vil kunne fremstå som en samlet bygningsmasse. Kulturhistoriske og rekreative interesser vurderes heller ikke at blive påvirket, da interesserne hovedsageligt knytter sig til området omkring Skjern Å. Som følge af øget trafik til og fra biogasanlægget kan der opleves en større visuel uro i landskabet. Etableringen af biogasanlægget vil ikke have en kumulativ effekt i forhold til lokalplanen for Erhvervs- og butiksområdet ved Kåremagervej, da For at begrænse påvirkningerne af landskabet skal der etableres et voldanlæg af den overskydende jord fra anlægsarbejdet, og den eksisterende beplantning omkring området skal bevares. Endvidere skal der etableres ny beplantning ud mod Grarupvej, således at indsigten fra Grarupvej minimeres. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget skal der tages udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes retningslinjer for farvevalg og farvestyrke for anlæg i det åbne land. Natur, plante- og dyreliv Der er ikke registreret naturområder eller beskyttede arter indenfor projektområdet. Der er registreret en del natur, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, i nærheden af projektområdet. Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i nærområdet, men det er vurderet, at flere arter af flagermus vil kunne forekomme sporadisk i området under fødesøgning. Derudover vil odder kunne forekomme i Skjern Å og Goldbæk. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger ca. 5 km nord for projektområdet. Der vil ikke være fysiske påvirkninger af naturområder i anlægs- og driftsfasen, da nærmeste område ligger minimum 170 meter fra projektområdet. Der kan være en midlertidig påvirkning af

56 16 eventuelle beskyttede arter, der midlertidigt befinder sig i området. Under anlæggets drift udledes der bl.a. kvælstof og svovl, der kan påvirke den omgivende natur. Udledning af kvælstof kan medføre en næringsstofbelastning af naturområder, mens udledning af svovl kan have en forsurende effekt på naturområder. Beregninger af anlæggets kvælstofbidrag til de nærmeste naturområder viser, at de nærmeste naturområder vil modtage et mindre bidrag af kvælstof i forbindelse med anlæggets drift. Bidraget er meget lille i forhold til baggrundsbelastningen med kvælstof og er vurderet ikke at påvirke den omgivende natur væsentligt. Til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er kvælstofbidraget nul, og det er på den baggrund vurderet, at etableringen af biogasanlægget heller ikke vil påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, hverken det nærmeste område eller områder, der ligger længere borte, da afsætningen af kvælstof aftager med afstanden. Den årlige middelkoncentration af svovldioxid i Danmark er langt under grænseværdien, der er fastlagt for at beskytte vegetation mod skadelige virkninger fra udledning af svovldioxid. Med overholdelse af grænseværdien for svovl, jf. Miljøstyrelsens luftvejledning, er det derfor vurderet, at der ikke vil være en forsurende påvirkning af den omgivende natur som følge af biogasanlæggets etablering. Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i området men arter af flagermus kan forekomme sporadisk i projektområdet under fødesøgning. Odder kan forekomme i Skjern Å og Goldbæk. Anlæggets drift vurderes at være neutral i forhold til eventuelle midlertidigt forekommende beskyttede arter i projektområdets nærhed. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget vil der blive udarbejdet arbejdsprocedurer til sikring af omgivelserne mod støv og emissioner i forbindelse med anlægsarbejdet. I miljøgodkendelsen indarbejdes vilkår, der sammen med en beredskabsplan og et egenkontrolprogram skal sikre, at anlæggets drift ikke giver anledning til utilsigtede udledninger af miljøfremmede stoffer. Overfladevand og grundvand I anlægsfasen håndteres forskellige flydende materialer, og der vil være sanitært spildevand i forbindelse med mandskabsfaciliteter. I forbindelse med tilkoblingen til naturgasstationen skal der føres en ledning under Goldbæk. For at sikre grundvand og overfladevand, vil der i forbindelse med, at der gives tilladelse til anlægsarbejdet, blive stillet vilkår til arbejdets udførelse, herunder vilkår om miljømæssig forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer på veldefinerede og egnede områder. Desuden kan der stilles krav om en beredskabsplan, i tilfælde af uheld. Håndtering af spildevand i anlægsfasen vil følge gældende lovgivning. Da projektområdet er placeret i indvindingsopland til Brande Vandværk er placeringen vurderet i henhold til den statslige udmelding fra Naturstyrelsen, og der er skærpet opmærksomhed på indarbejdelse af relevante vilkår i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse til biogasanlægget. Ved etablering af anlægget befæstes et stort areal, hvorfra der skal afledes regnvand. Regnvand afledes på egen grund ved etablering af et nedsivningsanlæg med forbassin. Afledning af sanitært spildevand vil ske til godkendt septiktank med nedsivningsanlæg. Ved projekteringen af nedsivningsanlæg tages hensyn til terrænhældninger på området, således at anlæggene placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til sikring af grundvand og overfladevand ved eventuelle uheld. Flere mægtige lerlag beskytter grundvandsmagasinerne under Brande Vanværk, og det er vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke Brande Vandværks grundvandsmagasin.

57 17 Det terrænnære og lokale grundvand beskyttes mod nedsivning af næringsstoffer fra eventuelt spild på befæstede arealer med etableringen af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte eventuelt forurenet overfladevand fra arealerne inden tilledning til nedsivningsområdet. I forbindelse med tilslutningen til naturgasnettet på Ejstrupholmvej er det nødvendigt at krydse Goldbæk. Passagen af vandløbet vil ske ved underskydning, og det vurderes, at anlæggelsen af tilslutningsledningen ikke vil påvirke plante- eller dyrelivet i eller omkring Goldbæk. Der kan være en risiko for forurening af det omgivende vandmiljø i forbindelse med eventuelle uheld på biogasanlægget, og da terrænet fra projektområdet falder ned mod Goldbæk, vil der, for at forebygge og hindre forurening af vandløb, søer og kystvande, blive etableret en jordvold af overskudsjord fra anlægsfasen. Vejadgange vil blive udformet, så de hindrer direkte udløb af flydende stoffer fra området. Terrænet stiger mod Skjern Å og eventuelle udslip af forurenet overfladevand vil derfor ikke kunne påvirke Skjern Å, Mes Sø eller Elværk Sø, der ligger ca. 650 meter nord for området. Samtidig er det vurderet, at øvrige vandløb samt søer og kystvande, herunder naturtyper og arter i Natura 2000-områder, i projektets samlede vandopland, heller ikke vil blive påvirket væsentligt. I den videre myndighedsbehandling bør det sikres, at projektet ikke giver anledning til udledning af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet ved befæstelse af arealer med tæt belægning, fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, samt opbevaring af olie og kemikalier i egnede beholdere på særligt indrettede pladser. Desuden skal det sikres, at beredskabsplanen indeholder retningslinjer til håndtering af eventuelle uheld. Trafik Af hensyn til naboer bør transporter i anlægsfasen foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Før anlægsarbejdet påbegyndes, skal der ske udvidelse og ombygning af Grarupvej og krydset ved Ejstrupholmvej, og Arvad Tværvej skal spærres for gennemkørende, tung trafik. For anlægsarbejder må det generelt accepteres, at hyppigheden af tunge transporter til og fra projektområdet i perioder overstiger det, der kan forventes når anlægget er idriftsat. Da nabohensyn vil blive inddraget i projekteringsfasen samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. Biogasanlæggets placering vil ikke kræve etablering af nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene erhvervsområder øst for Brande by, mens der er behov for at udbygge Grarupvej og tilslutningen fra denne til Ejstrupholmvej. Desuden skal tung kørsel via Arvad Tværvej, som er en grusvej, forhindres. Transporter til og fra anlægget med biomasse foregår med Bionaturgas Månssons egne lastbiler, hvorfor kørsel kan fastlægges til at ske primært fra Ejstrupholmvej via Grarupvej til anlægget, hvorved gennemkørsel af mindre veje samt kørsel forbi naboer undgås, dog transporter fra nærleverandører undtaget (f.eks. Månsson A/S på Grarupvej). De ændrede transportmønstre bør overvåges med henblik på at opretholde trafiksikkerhed og tryghed. Transporter med biomasse til og fra anlægget vil indgå i kumulation med øvrig trafik i kommunen, og vil generelt medføre en øget trafikbelastning. I idéfasen er der indkommet forslag om at etablere tankanlæg til opbevaring af restprodukter fra kartoffelmelsfabrikken i Brande. Etablering af tankanlæggene vil betyde, at der fortsat vil være et øget transportarbejde fra Brande by til tankanlæggene ved siden af biogasanlægget i sæsonen fra august til årsskiftet. Afværgeforanstaltninger omfatter udvidelser af Grarupvej samt tilslutnings ved Ejstrupholmvej samt afspærring af Arvad Tværvej, som bør udføres inden anlægsarbejdet påbegyndes. Råstoffer, jord og affald Behovet for byggematerialer i anlægsfasen omfatter hovedsageligt beton og stål. Naturlige råstoffer som anvendes omfatter dermed bl.a. sand, grus, kalk og jern, som ikke er knappe ressourcer.

58 18 Der er ingen kortlagt jordforurening inden for eller ved projektområdet. Fund af eventuel forurening skal meldes til kommunen inden arbejdet fortsættes. Der opnås jordbalance ved at genanvende jord til etablering af volde, hvorved der hverken skal til- eller fraføres jord fra projektområdet. I driftsfasen nyttiggøres rest- og affaldsprodukter fra husdyr-, planteavls- og fødevareproduktionen til produktion af bionaturgas. Der er ikke større risiko for jordforurening med et biogasanlæg end ved almindelige gyllebeholdere, idet kemiske hjælpestoffer holdes i et lukket system. Spild af biomasse minimeres ved at transportere gylle mv. i lukkede lastvogne. Desuden foregår håndtering og pumpning indendørs og på befæstede arealer med opsamling til tank, hvorfra evt. spild kan pumpes ind og anvendes i processen. Der kan ske uheld i form af lækager mv., som kan medføre jordforurening. Jordvoldene omkring bygningsmassen vil bidrage til at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. I virksomhedens miljøgodkendelse vil der desuden indgå en række vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld samt begrænse skadens omfang såfremt der sker utilsigtede hændelser. Produktionen af affald i anlægsfasen vurderes at være sammenlignelig med andre anlægsarbejder, og vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning under forudsætning af, at kommunens regulativer for erhvervsaffald overholdes. I driftsfasen anvendes den afgassede biomasse som gødning på landbrugsjorde i henhold til gældende regler, og nyttiggøres dermed også. Øvrige affaldsprodukter fra rengøring, mandskabsfaciliteter mv. vurderes ikke at være af væsentligt omfang eller betydning under forudsætning af, affaldet afhændes i overensstemmelse med kommunens regulativ for erhvervsaffald. Der er ingen kumulative effekter forbundet med råstoffer, jord og affald. Forslag til lokalplan omfatter bestemmelser om, at der etableres en jordvold rundt om bygningsmassen, som bl.a. har til formål at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. Herudover vil en række vilkår i miljøgodkendelsen sikre, at driften kan foregå uden sandsynlig eller væsentlig risiko for jordforurening. Overvågning Planområdet og anlægget bliver omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, vilkår i VVMtilladelsen og bestemmelser i lokalplanen. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og positive indvirkninger på miljøet, vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser. Ikast-Brande Kommune, der er miljømyndighed, skal udarbejde en miljøgodkendelse, hvor der foretages en vurdering af den fremtidige virksomheds påvirkninger af det omgivende miljø. I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens vejledninger, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og luftemissioner, herunder også lugt. Overholdelse af vilkårene overvåges ved, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår for målinger, kontrol og egenkontrol og ved miljømyndighedens løbende tilsyn efter reglerne herfor. Etableringen af anlægget og anlæggets drift vil give anledning til forøgelse af trafik på vejene i nærområdet, hvilket både kan give kapacitetsmæssige og støjmæssige påvirkninger af området. Det er vurderet, at der inden anlægsfasen bør udføres tiltag på Grarupvej og i krydset til Ejstrupholmvej, samt at Arvad Tværvej skal spærres for gennemkørende tung trafik. Overvågningen af den trafikale udvikling på sigt er en del af den almindelige overvågning af trafikken, der udføres af vejmyndigheden. Da en del af projektområdet og de nære omgivelser er omfattet af beskyttelseszoner omkring hovednaturgasledningen må anlægget ikke igangsættes før Energinet har fastsat vilkår og der foreligger en godkendelse af projektet. Der kan i den

59 19 forbindelse blive udarbejdet overvågningsprocedurer, der skal følges. Området er ikke omfattet af andre udpegninger, restriktioner eller bygge- og beskyttelseslinjer af hensyn til fredninger, landskabelige forhold, naturforhold eller kulturforhold, der skal tages særlige hensyn til. Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning. Forbrug af kemikalier og energiforbrug kan følges i det grønne regnskab for Bionaturgas Månsson A/S. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning.

60 20

61 21 3. PROJEKTBESKRIVELSE Dette kapitel udgør en overordnet beskrivelse af Bionaturgas Månsson projektet og baggrunden herfor. Der redegøres for lokaliseringsovervejelser samt planforholdene i henhold til Ikast-Brande Kommuneplan Herudover fremlægges forslag, idéer og høringssvar, der er indarbejdet i den videre planproces og i denne miljørapport Baggrund og formål Månsson A/S har i samarbejde med Videncentret for Landbrug samt Agrotech kortlagt muligheder og udfordringer ved at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg i tilknytning til virksomheden. Månsson A/S producerer økologisk frugt og grønt samt fjerkræ. Kortlægningen har afdækket potentialet for at opnå en betydelig produktion af grøn energi ved nyttiggørelse af affaldsstoffer fra Månsson A/S. Affaldsstofferne, der skal nyttiggøres omfatter husdyrgødning og øvrige biomasser som f.eks. løgskaller, kløvergræs. Desuden dimensioneres anlægget til at behandle kartoffelpulp og kartoffelstivelse fra Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland A.m.b.a. (AKM), som leveres til anlægget i kampagneperioden fra august til årsskiftet. Udover en miljøvenlig energiproduktion gennem nyttiggørelse af affalds- og restprodukter er der en række øvrige fordele af betydning for virksomhedens produktion. Ved afgasning af biomasse opnås en forbedret næringsstofudnyttelse i afgrøderne, og udledning af metan og lattergas til atmosfæren samt næringssalte til vandrecipienter reduceres. Herudover forventes den hygiejniserede og homogeniserede gødning at have en positiv effekt for grønsagsproduktionen. Da der samtidig foreligger en statslig politisk målsætning om at øge andelen af biogasanlæg og den afgassede andel husdyrgødning, er det en kommunal opgave at skabe plangrundlaget for etablering af biogasanlæg de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. Biomassegrundlag og -afsætning Biogasanlæggets biomassegrundlag vil hovedsagelig blive baseret på husdyrgødning fra husdyrbrug i nærområdet, der også vil aftage den afgassede biomasse til udbringning på egne udbringningsarealer. Der kan også være et overskud af afgasset biomasse, som skal afsættes til andre landbrugsbedrifter, gartnerier og lignende. Anlægget forventes at afgasse ca ton biomasse om året, men dimensioneres til daglig modtagelse af op til 500 ton pr. døgn af hensyn til sæsonudsving, herunder bl.a. kartoffelkampagnen. Gasproduktionen forventes at udgøre ca. 8,3 millioner Nm 3 om året. Produktionen vil dog afhænge af den nøjagtige sammensætning af den biomasse, der tilføres anlægget. Arealgrundlaget er de ca. 662 ha udbringningsareal (ejet/forpagtet areal på 171,8 ha og 481,1 ha aftaleareal), der er godkendt i miljøgodkendelse af 30. september 2010 for husdyrbruget Grarupvej 15, 7330 Brande tilhørende Axel Månsson. Fuldstændig konkretisering vedrørende udbringningsarealer (biomassemodtagere) vil først foreligge på tidspunktet for anlæggets etablering og idriftsættelse. De øvrige arealer, der skal modtage afgasset biomasse, skal anmeldes til kommunen løbende med henblik på VVM-screening. Der vil være følgende typer af arealer: Udbringningsarealer, der er godkendt i en miljøgodkendelse, jf. husdyrgodkendelsesloven 3 Udbringningsarealer, der er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en tidligere VVM-vurdering Øvrige udbringningsarealer, hvoraf nogle vil være robuste, hvilket vil sige, at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4 og derfor umiddelbart 3 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) 4 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (BEK nr af 08/11/2013)

62 22 kan anvendes til udspredning af husdyrgødning Det forventes, at arealer, der allerede er miljøgodkendt, VVM-vurderet eller er robuste ikke udløser VVM-pligt. Kommunen vil på baggrund af screeningen afgøre, hvorvidt ikke-robuste arealer kan anvendes. Miljøpåvirkninger forbundet med udbringning af afgasset biomasse undersøges ikke nærmere i nærværende redegørelse. Bevaringsværdige kulturmiljøer, landskaber, fortidsminder og fredninger Grundvandsinteresser Naboer (trafik, støj, lugt) Lokalisering er således i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen /2/ samt den overordnede planlægning for lokalisering i Ikast-Brande Kommune. Hvordan hensynene er inddraget i den fysiske planlægning beskrives i det efterfølgende afsnit, som omhandler de eksisterende planforhold samt hensyn, indarbejdet i lokalplanen Lokalisering Biogasanlægget etableres på matrikel nr. 1k, Arvad, Brande, der ligger mellem Grarupvej og Arvad Tværvej øst for Brande. Projektområdets samlede areal udgør 3,9 ha, som hidtil har været anvendt som landbrugsjord. Projektområdet er beliggende indenfor et område, der i Ikast-Brande Kommuneplan 2013 er udpeget som egnet til (fælles) biogasanlæg. Gårdbiogasanlæg kan som udgangspunkt placeres overalt i landzone på baggrund af en konkret vurdering. /1/ De primære lokaliseringshensyn omfatter beliggenhed i forhold til Biomassegrundlag samt udbringningsarealer Opkoblingsmuligheder til naturgasnettet Vej- og tilkørselsforhold Naturbeskyttelsesinteresser Figur 3.1: Kommuneplanudpegninger og -retningslinjer samt tinglyst sikkerhedszone for naturgastransmissionsledning tilhørende Energinet.dk.

63 Planforhold Retningslinjer for projektområdet Projektområdet er beliggende øst for Brande by og en række planlagte rammeområder i landzone til erhverv (tung industri). Nord for området er der udpeget bevaringsværdige landskaber, og Ejstrupholmvej nord for projektområdet er desuden udpeget som rekreativ rute, se Figur 3.2. Projektområdet er beliggende i det åbne land og er omfattet af følgende udpegninger, jf. Ikast- Brande Kommuneplan : Områder til fælles biogasanlæg Særligt værdifulde landbrugsområder Sikkerhedszone for forsyningsanlæg (naturgastransmissionsledning) Indvindingsoplande til I/S Brande Vandværk Udpegningerne fremgår af Figur 3.1 og Figur 3.2. Da projektområdet er beliggende i landzone og ikke er omfattet af kommuneplanrammer, er der til Kommuneplan sideløbende med denne redegørelse udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget overfører området til tekniske anlæg i det åbne land og fastsætter rammerne for lokalplanen. De hidtil gældende kommuneplanrammer for nærområdet fremgår af Figur 3.2. Figur 3.2: Kommuneplanrammer og retningslinjer i nærområdet til projektområdet samt indvindingsoplande til Brande Vandværk. I det følgende beskrives de fire retningslinjer, som projektområdet er direkte berørt af.

64 24 Retningslinjer for fælles biogasanlæg 1. I de områder der er udpeget til placering af fælles biogasanlæg, kan der efter en konkret vurdering, etableres fælles biogasanlæg. 2. Ikast Brande Kommune lægger ved ansøgning vægt på følgende hovedhensyn ved placeringen: Gode vej- og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for miljø og naboer Tekniske tiltag for at nedbringe lugt og støj generne til et minimum Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses, Hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse grundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder mv.), og hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger, m. m. 3. Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om der kan gives tilladelse til opførelse af et fælles biogasanlæg indenfor de udpegede områder. Retningslinje for gårdbiogasanlæg 1. Gårdbiogasanlæg kan efter en konkret vurdering placeres uden for de udpegede områder. Formålet med udpegningen Områder til fælles biogasanlæg er at sikre plangrundlaget for denne type anlæg under størst mulig hensyn til omgivelserne, idet de udover en miljømæssige gevinst vil skabe værdi og arbejdspladser i lokalområdet. Bionaturgas Månsson A/S er et økologisk gårdbiogasanlæg. I henhold til kommuneplanen kan gårdbiogasanlæg placeres uden for de udpegede områder til (fælles) biogasanlæg. Retningslinjer for særlig værdifulde landbrugsområder 1. De områder, der er udpeget til særlig værdifulde landbrugsområder, skal som hovedregel anvendes til jordbrugsformål. Udlæg af særlig værdifulde landbrugsområder til anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål skal begrænses til et minimum. 2. I særlige tilfælde kan Ikast-Brande Kommune tillade en anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål i de områder, der er udpeget til særlig værdifulde landbrugsområder. I så fald skal der være dialog mellem lodsejer og Ikast-Brande Kommune så tidligt som muligt i planlægningsprocessen om jordbrugets udviklingsmuligheder. 3. Når landbrugsjorder skal overgå til andre formål end jordbrug, lægger Ikast-Brande Kommune vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling: At de nødvendige arealer fortrinsvis inddrages på en måde, så man bevarer de bedst egnede landbrugsjorder, og således at jordbrugserhvervene konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder At forbruget af landbrugsjord til andre formål end jordbrug ikke bliver større end nødvendigt At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, til forholdene i det lokale nærområde, til behov for arealer til udbringning af husdyrgødning og til de investeringer i jordbruget, der allerede er foretaget At der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så man så vidt muligt undgår konflikter om miljøet At der bevares større sammenhængende jordbrugsområder for at sikre jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder. Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget med det formål at sikre den moderne husdyrproduktions fortrinsret under hensyn til omgivelserne, bl.a. gennem en langsigtet planlægning, som synliggør hvor, en intensiv husdyrproduktion vil foregå fremover. Det er samtidig målet at skabe udviklingsmuligheder for landbrugsproduktionen og de følgeerhverv, som er afhængige af dens eksistens, herunder bionaturgasproduktionen. Retningslinje for gasledninger 2. I en zone på 100 m bredde må der ikke ske aktiviteter, der kan true leveringssikkerheden for naturgas. Mindre betydende afvigelser fra de reserverede arealer kan dog accepteres.

65 25 Beskyttelseszoner omkring el- og naturgasdistributionsledninger er udlagt af hensyn til forsyningssikkerheden samt for at forebygge gener i forhold til omgivelserne. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse 1. I de udpegede områder må arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandplaner. 2. I de udpegede områder - og særligt i hygiejnezonen samt de grundvands-dannende oplande - skal kommunen sikre, at der bliver taget hensyn til grundvandsbeskyttelse i alle afgørelser. 3. For at undgå skader på natur, vandløb eller grundvandsmagasiner må vandindvindingen ikke være så stor, at den er i strid med Statens gældende vandplaner. 4. Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 5. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Formålet med retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen er at sikre det fremtidige behov for rent drikkevand generelt og ikke kun i Ikast-Brande Kommune. Desuden har bestemmelserne til formål at sikre, at vandkvaliteten er i overensstemmelse med vandets anvendelsesformål, herunder at der skelnes mellem, hvornår der er behov for at anvende det bedst beskyttede grundvand, og hvornår der kan benyttes vand af ringere kvalitet Lokalplanlægning Der er for projektområdet udarbejdet et udkast til lokalplan. Retningslinjerne i lokalplanen har til formål at sikre de overordnede rammer for projektet således, at forudsætningerne som redegørelsens vurderinger er foretaget ud fra, er fastholdt ved anlæggets realisering. Særlige hensyn inddraget i lokalplanen vedrører naboforhold, støj (særligt fra transporter), lugt, landskabspåvirkning, naturpåvirkning samt sikkerhedskrav i forhold til beliggenheden tæt ved naturgastransmissionsledningen. Lokalplanen fastlægger de overordnede rammer for bygningshøjder, placering og udformning. Lokalplanen sikrer herudover ved sine byggefelter, at der friholdes en zone på minimum 25 meter ud mod skel ved Arvad Tværvej og nærmeste beboelse. Inden for denne zone er det kun muligt at etablere anlæg til ikke-støjende og lugtfrie aktiviteter, såsom administrationsbygning og/eller beplantning og voldanlæg. Der er desuden fastlagt et område til placering for eventuel udendørs plansilo til oplag af ensilerede biomasser i hjørnet længst væk fra nærmeste naboer, idet der kan forekomme en del støj fra transport, af- og pålæsning mv. omkring denne. Der er af hensyn til støj og øvrig påvirkning fra transporter til og fra anlægget stillet vilkår om en minimumsafstand på 30 meter fra vejkrydset Arvad Tværvej/Gravadvej til nærmeste adgangsvej.

66 26 Adgang til biogasanlæggets matrikel skal ske fra Grarupvej ad en eller to nye adgangsveje afhængigt af, hvilket anlægsdesign der vælges. Af landskabsmæssige hensyn er der krav om, at eksisterende læhegn rundt om matriklen bevares, samt at der etableres jordvolde og beplantning ud mod Grarupvej. Lokalplanen fastlægger desuden, hvor på matriklen, der kan etableres udrådningstanke. Dette er gjort ved at faslægge et byggefelt til anlæg på op til 25 meters højde. Øvrige anlæg og driftsbygninger fastlægges til en maksimal højde på 15 meter. Dermed opretholdes forudsætningerne for den landskabsvurdering, der er foretaget på baggrund af oplysninger om anlægsdesign samt de udarbejdede visualiseringer. Af hensyn til medarbejdernes sikkerhed fastlægger lokalplanen desuden, at der i en afstand af 90 meter fra naturgastransmissionsledningen, ikke må etableres opholdsarealer eller bygninger til ophold for anlæggets medarbejdere (f.eks. administrationsbygninger). Dermed er der i lokalplanlægningen draget omsorg dels for de statslige og kommunale interesser i arealanvendelsen og dels for lokale forhold samt nabohensyn Opfølgning på idéfasen og høring af berørte myndigheder Bidrag fra idéfasen Der har i perioden fra den 29. oktober til den 11. november 2013 været afholdt forudgående idéfase i Ikast-Brande Kommune. I denne fase har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder haft mulighed for at komme med idéer og forslag til den videre planlægning af projektet, herunder til indholdet i nærværende miljørapport. Der er kommet bidrag fra beboerne på Skovbrynet, Arvad Møllevej, Arvad Tværvej, Grarupvej, Dørslundvej og Ejstrupholmvej, hvor forhold som lugt, trafik, støj og transmissionsledninger har været anført. Derudover har der været forslag om flytning af anlægget til en anden og tidligere undersøgt placering på østsiden af Gravadvej, se mere i Kapitel 4 Alternativer. Der er desuden indkommet forslag fra AKM om etablering af opbevaringsanlæg på nabogrunden vest for biogasanlægget, som er en del af matrikel 1l, Arvad, Brande. Projektet omfatter etablering af fire protamylassetanke 5 á m 3, en frugt- 5 Koncentreret kartoffelfrugtvand, som er et restprodukt fra produktionen af kartoffelstivelse. Restproduktet anvendes også til udbringning på (økologiske) landbrugsarealer. vandstank på m 3 samt en vaskevandstank på m 3. Anlægget skal desuden omfatte en tilkørsel eller arbejdsvej med brovægt samt en befæstet plads, der skal benyttes til vask og påfyldning. Baggrunden for den forslåede placering er, at der fra tankene kan føres en direkte rørledning til Bionaturgas Månsson anlægget på nabomatriklen med henblik på indfødning direkte i biogasproduktionen. Projektet vil kræve udarbejdelse af lokalplan, og der skal foretages nærmere undersøgelser af placeringen, bl.a. i forhold til trafikale forhold, naturgastransmissionsledningen, landskabspåvirkning og beskyttelse af grundvand og overfladevand. I nærværende rapport er der i relevante kapitler foretaget en umiddelbar vurdering af projektet i kumulation med Bionaturgas Månsson anlæggets realisering. Fra Energinet.dk er der indkommet høringssvar, som Ikast-Brande Kommune har inddraget og behandlet i nærværende miljøvurdering. På baggrund heraf er der i forslag til lokalplan for projektområdet bl.a. stillet krav om, at en 90 meter zone fra transmissionsledningen friholdes for bebyggelse (administrationsbygning) samt udendørsarealer beregnet til ophold for mennesker. Bidragene fra idéfasen er inddraget i det videre planlægningsforløb.

67 27 Høring af berørte myndigheder i forhold til indhold i miljøvurderingen I forhold til miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan for projektet er der desuden foretaget høring af berørte myndigheder, som har haft mulighed for at komme med bemærkninger til det fremsendte scoping-notat, der danner baggrund for vægtningen i nærværende miljørapport. Følgende berørte myndigheder er hørt i perioden fra den 31. oktober til den 14. november 2013: Projekttilpasning i forbindelse med miljøvurdering Der er foretaget beregning af projektets påvirkning ift. luftforurening, se Kapitel 8 samt støj, se Kapitel 7. I støjberegningen indgår støj fra transporter som en væsentlig bidragsyder til virksomhedens støjpåvirkning af omgivelserne. Herudover er der i Kapitel 13 redegjort for de ændrede trafikmønstre som følge af projektets realisering. Der er gennem arbejdet med lokalplanudkast, miljøvurdering og VVM-redegørelse foretaget projekttilpasninger således, at krav til lugt og andre emissioner samt støj overholdes. Tilpasningerne omfatter bl.a. fastsættelse af skorstenshøjder, dimensioner på lugtfilter og skorstene samt placering af udendørs planlager samt adgangsveje. Lokalplanens retningslinjer sikrer, at forudsætningerne for beregningerne fastholdes ved anlæggets realisering. Naturstyrelsen Energinet.dk Naturstyrelsen har alene rettet henvendelse med bekræftelse på modtagelse af materialet.

68 28

69 29 4. ALTERNATIVER 4.1. Lokaliseringsovervejelser I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om en alternativ placering af biogasanlægget med beliggenhed på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande, der er lokaliseret på den østlige side af Grarupvej. Med denne placering vil en del af biogasanlægget ligge udenfor område, der er udpeget til (fælles) biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan, og længere fra naturgasledningen og M/R tilslutningsstationen på Ejstrupholmvej, se Figur 4.1. Den nuværende ansøgte placering, på matr. nr. 1k Arvad, Brande, ligger, ifølge Ikast-Brande Kommuneplan, indenfor et udpeget område for placering af (fælles) biogasanlæg og nærmere tilslutningsstationen, M/R stationen, for naturgas. Figur 4.1: Projektområdet (Matrikel nr. 1k Arvad, Brande) og det fravalgte alternativ (del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande), udpeget område for placering af biogasanlæg, naturgastransmissionsledningen og nærmeste M/R station.

70 30 De nærmeste øvrige udpegede områder for placering af (fælles) biogasanlæg ligger ca. 4,7 km nordøst for den ansøgte placering ved Grarupvej, se figur 4.2. Med baggrund i, at biogasanlægget hovedsageligt skal modtage og behandle biomasser fra Månsson A/S og fra øvrige leverandører i nærområdet af Månsson A/S virksomheder, er det vurderet, at den ansøgte placering er den mest hensigtsmæssige i forhold til transportafstande i forbindelse med ind- og udlevering af biomasse. Ved valg af en alternativ placering på et af de øvrige udpegede områder jf. Figur 4.2, til placering af biogasanlæg vil transporten af den opgraderede naturgas til en M/R station endvidere blive længere, end med den valgte placering. I idéfasen er der ikke indkommet forslag om andre alternative placeringer, se Kapitel 3. Projektbeskrivelse, afsnit 3.5. Opfølgning på idéfasen. I VVM-redegørelsen og miljøvurderingen indgår to alternative anlægsdesign, Forslag 1 og Forslag 2. Hvor der er særligt væsentlige forhold, som adskiller de to forslag fra hinanden, er der foretaget særskilte vurderinger. Dette gør sig f.eks. gældende i vurderinger af projektets visuelle påvirkning af omgivelserne alternativet Figur 4.2: Udpegede områder for placering af biogasanlæg, der ligger fra 4,7 km nordøst for det valgte område. 0-alternativet er den situation, hvor Bionaturgas Månsson A/S enten ikke opnår godkendelse til

71 31 etablering af biogasanlægget, eller at Bionaturgas Månsson A/S vælger ikke at opføre anlægget. Hvis Bionaturgas Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg kan det udmøntes i to alternativer: 1. Der opføres ikke et biogasanlæg på Matr. nr. 1k Arvad, Brande, hvilket vil svare til de eksisterende forhold. 2. Der opføres et andet biogasanlæg. Dette med baggrund i, at området er indeholdt i et udpeget område for placering af (fælles) biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan. I de enkelte kapitler er de eksisterende forhold beskrevet, hvilket vil svare til, at der ikke etableres et biogasanlæg. Der er ikke beskrevet og vurderet andre anlæg, end de, der indgår som Forslag 1 og Forslag 2.

72 32

73 33 5. TEKNISK BESKRIVELSE AF BIO- GASANLÆGGET Dette kapitel omfatter en teknisk beskrivelse af de to anlægsdesign, hhv. Forslag 1 og Forslag 2, som fremlagt af byderne på projektet. Den tekniske beskrivelse er dermed ansøgers redegørelse, som udgør det anlægstekniske grundlag for de foretagne beregninger og miljøvurderinger Anlægslayout Forslag 1 Figur 5.1: Design for Forslag 1 Anlægget omfatter et 1-trins termofilt biogasanlæg med modtagesystem/system til behandling af fast biomasse til leverance af biogas renset for svovl til opgraderingsanlæg. Situationsplan fremgår af Bilag 2. Anlægsdesign og indretning Anlægget omkranses delvist af en grøn vold skabt af overskudsjord fra byggefasen. Den grønne græsbevoksede jordvold formes og bearbejdes, så den passer optimalt ind i terrænet. Anlægget skærmes således af ud mod omgivelserne af jordvolden og opleves som et roligt og imødekommende bygningsanlæg. Administrationsbygningen ligger som en integreret del af den grønne jordvold ved forpladsen ud mod vejen. Bygningerne opbygges som grønne stålhaller med den nødvendige isolering. Indvendigt i hallerne er der tænkt betonvægge i op til 4 meters højde, hvor det er påkrævet. Mellem reaktorerne er der indbygget en mindre isoleret bygning, der indeholder de tekniske installationer. Adgangen til reaktortaget foreslås som en rigtig trappe, dels af hensyn til den daglige adgang og dels som attraktiv funktion, hvis man ønsker at invitere besøgene op til toppen af reaktortårnene for at opleve udsigt over anlæg og landskab. Processer og råvarer i biogasproduktionen Modtagelse og forarbejdning af biomasse Ved indkørslen til biogasanlægget vil alle transporter til og fra anlægget blive vejet på en brovægt. Al aflæsning og pålæsning af biomasser foregår i lukkede læssehaller. Kartoffelpulp og energiafgrøder/grønne biomasser kan som alternativ aflæsses i planlageret. Tankvogne med gylle aflæsses og påfyldes i aflæsse-/pålæssehallen. Gylle pumpes fra tankvogne over i en omrørt modtagetank, hvor det blandes med kartoffelpulp. Aflæsning af gylle foregår i den første sektion af aflæsse-/pålæssehallen, mens pålæsning af afgasset gylle foregår i den anden sektion. De to sektioner er adskilt af en port. Før pålæsning af afgasset gylle vaskes tankvognen udvendigt og indvendigt med et højtryksspulesystem. Kartoffelpulp leveres direkte til modtagetank (104) via tipvogne. Modtagetanken (100 m 3 ) er udstyret med en glidebane for at minimere skvulp, når pulpen tippes ned i tanken. Tanken er udstyret med neddykkede omrørere. Modtagetanken er placeret 4 meter under terræn, således at væskespejlet i tanken aldrig kan overstige højden på den stud, hvor tankbilerne kobler sig på, når der aflæsses gylle. Herved sikres det, at der ikke kan forekomme tilbageløb i systemet. Fra modtagetanken pumpes massen til modtagetank/fortank (101), som er udlagt med et volumen på m 3 svarende til en opbevaringskapacitet på ca. 6 dage. Fra modtagetank (101) pumpes gennem en macerator og et varmevekslersystem over i reaktorerne (121, 122, 123). Indpumpningen sker via et vekslersystem, hvor indpumpet kold biomasse veksles med varm udpumpet, afgasset biomasse. Ved pumpningen neddeles større faststofpartikler i en macerator til partikler på max. 12 mm, hvilket øger omsætteligheden i reaktoren. Dybstrøelse, grønsagsaffald og kløvergræsensilage leveres til biogasanlægget ved hjælp af tipvogne/frontlæssere direkte til et indfødningssystem

74 34 (103). Indfødningssystemet består af en modtagesilo med et system, der trækker biomassen ned i en doseringscontainer vha. et bevægeligt gulv. Doseringscontaineren er placeret på vejeceller i en nedgravet grube. Doseringscontaineren fyldes/tømmes i batch for at kunne bestemme mængderne, der bliver fødet til reaktorerne. Når doseringscontaineren er fyldt, snegles biomassen fra containeren til en biogrinder eller lignende (106), der findeler biomassen. Dette er nødvendigt for at sikre en optimal opblanding og udnyttelse af de fiberrige biomasser i reaktorerne. Findeling af dybstrøelse og grønne biomasser er en forudsætning for garantien for processen samt effektiviteten af varmevekslersystemet. Efter findelingen fødes den forbehandlede, fiberrige biomasse til en power-feeder-pumpe (110). I pumpen blandes biomassen med recirkuleret reaktorindhold, så det kan pumpes gennem en macerator (max 12 mm partikler) og herefter til reaktorerne. Kartoffelstivelse leveres til anlægget ved hjælp af lastbiler og modtages i separat tank (102) med omrøring. Det forventes, at kartoffelstivelse kun leveres i kampagneperioden. Fra tanken pumpes i sekvenser direkte ind i reaktorerne. Tanken vurderes at skulle have et volumen på 500 m 3, hvilket under kampagneperioden svarer til en opbevaringskapacitet på ca. 9 dage. Denne lagertank skaber fleksibilitet i anlægget og kan udenfor kartoffelkampagneperioden benyttes som lager for andre pumpbare biomasser, f.eks. glycerin. Aflæsning af kartoffelstivelse og faste biomasser foregår i samme læssehal. Biogasreaktorer Den bedst tilgængelige reaktorteknologi er konstant omrørte tankreaktorer 6, som er simple og robuste. De designes i en højde/bredde ratio, som sikrer optimal omrøring og minimalt strømforbrug. Reaktorerne er udstyret med ekstern varmeveksler til vedligeholdelse af procestemperaturen i reaktorerne. Ekstern varmeudveksling sikrer, at processen kan forløbe uhindret i tilfælde af rengøring af varmevekslere. Reaktorerne udstyres med videokamera som supplement til et skueglas. Operatørerne kan hermed overvåge biogasprocessen visuelt fra kontrolrummet. Det vurderes, at det optimale design og procesbetingelser opnås ved at bygge 3 parallelle reaktorer med et netto væskevolumen på ca m 3 hver. Ud fra den specificerede biomassesammensætning fastsættes den gennemsnitlige opholdstid for biomassen der vil ligge på ca dage med en organisk belastning på 2,3-3,0 kg VS/m 3 /dag afhængigt af årstid. 6 CSTR: Continuously stirred tank reactors Det anses for uhensigtsmæssigt at anvende sekundære reaktorer. Den bedste udnyttelse af det totale reaktorvolumen opnås ved at drive alle reaktorer som primære reaktorer, dvs. parallelt. Dette medfører dog, at et lille biogaspotentiale kan gå tabt, men det ekstra gasudbytte pr. behandlet mængde biomasse i sekundære reaktorer anses ikke for tilstrækkeligt til at kunne godtgøre den ekstra investering og behandlingsomkostninger. Biogasproduktionen på en given mængde tilført biomasse følger en gasproduktionsmodel som skitseret herunder: Figur 5.2: Biogasproduktionsmodel Efter en given opholdstid vil størstedelen af biogaspotentialet være udnyttet, og 100 % udnyttelse vil kræve meget lang opholdstid og være omkostningsfuldt. Mindre total reaktorvolumen medfører lavere el- og varmeforbrug samt færre investeringsomkostninger. Besparelserne vurderes at

75 35 overstige det teoretiske tab forbundet med ikke at have en sekundær udrådningsproces. Efter den anaerobe udrådning afkøles biomassen for at stoppe processen. Herved kan en relativ stor andel af varmeenergien i den udrådnede biomasse genanvendes til at opvarme tilført biomasse. Biogashåndtering og opgradering Der bliver kontinuerligt produceret biogas i reaktorerne. Gastrykket på mbar er nok til at presse biogassen gennem gassystemet og afsvovlingsanlægget (171). Herefter bliver gassen blæst ind i et gaslager (175) med en kapacitet på m 3. Lageret udligner fluktuationer i gasproduktionen og muliggør service og reparation på opgraderingssystemet uden at biogassen behøver at brændes af. Efter gaslageret ledes størstedelen af biogassen til et biogasopgraderingsanlæg (200). En mindre del sendes til en gaskedel (190), hvor det afbrændes til varmeproduktion. Som sikkerhed opføres en gasfakkel (176), der kan afbrænde biogassen, hvis nødvendigt. Hele gassystemet er ydermere forsynet med dræn, hvorved kondenseret damp ledes til en kondensatbrønd (173). Biogassen vil indeholde op til ppm H 2 S afhængigt af råvarerne. Dette skal fjernes i et afsvovlingsanlæg, inden gassen kan opgraderes til bionaturgas. Der findes forskellige teknologier til afsvovling, hvor den biologiske er den mest anvendte. Her udnyttes bakterier til fjernelse af svovlbrinte. Teknologien valgt til Bionaturgas Månsson er et Thiopaq afsvovlingsanlæg, som er en basisk skrubber kombineret med en biologisk afsvovling. Den biologiske afsvovling kræver, at der tilføres oxygen, bl.a. via luft. Fordelen ved Thiopaq systemet er, at luft ikke tilsættes til biogassen direkte som i traditionelle biologiske afsvovlingsanlæg Hermed forurenes biogassen ikke med nitrogen. I Thiopaq systemet ledes biogassen med H 2 S ind i bunden af en skrubberenhed fyldt med fyldlegemer. I toppen af skrubberen ledes en basisk væske ind (biologisk væske indeholdende NaOH). I skrubberen overføres H 2 S til væsken, og der dannes NaHS. Renset biogas forlader skrubberens top og væsken tages ud af bunden. Væsken ledes til en bioreaktor, hvor luft tilsættes. I bioreaktoren dannes frit svovl af bakterier og natriumhydroxid gendannes. En del af bioreaktorens indhold recirkuleres til skrubberens top og en anden del ledes til en bundfældningsenhed. Herfra ledes svovlslam ud fra bunden til lagertank (161). Afsvovlet biogas leveres til bioopgraderingen (200) med et overtryk på 0,3 bar via en gasbooster (178). Afgasset biomasse og separation Den afgassede biomasse indeholder alle de næringsstoffer, der kommer ind med føden. Den har en relativ stor gødningsværdi og skal opbevares og udbringes efter samme principper som gylle. Den afgassede biomasse vil blive sendt til en lagertank på m 3, hvor biomassen bliver oplagret inden udbringning (161). Alternativt kan en andel svarende til 200 ton pr. måned blive sendt til en skruepresse (131) til separering. Fra skruepressen ledes den tynde væskefraktion til en hygiejnisering (140) og derefter til en lagertank (164) med et volumen på 300 m 3. Der er også mulighed for at installere yderligere 2 lagertanke af hver m 3 til opbevaring af afgasset biomasse. Ved aflevering af afgasset biomasse pumpes der fra lagertankene til en 75 m 3 udleveringstank (160), som er placeret 4 meter under terræn, så væskespejlet aldrig kan overstige højden på den studs, hvor tankbilerne kobler sig på, når den afgassede gylle suges ud. Procesopvarmning På anlægget er det hovedsageligt biogasprocessen, som kræver opvarmning. Denne forløber ved 37 o C. Modtagetanken (102) bliver til dels også opvarmet. Procesvarmen vil komme fra to kilder, hhv. varmegenindvinding fra den afgassede biomasse og et internt fjernvarmesystem. Når der pumpes frisk biomasse fra modtagetank 1 til en reaktor, pumpes der afgasset biomasse ud af den næste reaktor. Både frisk biomasse og afgasset biomasse ledes igennem en spiralvarmeveksler (110/112) på hver deres side. Hermed overføres varmen fra den afgassede biomasse til den friske

76 36 biomasse, hvorved en stor varmegenindvinding opnås. Varmesystemet består af en kedel, som kan anvende biogas og anden egnet brændsel. Anlægget er et Danstoker eller lignende og består af en varmtvandskedel, hvis nominelle effekt er på 1 MW, som er det dobbelte af det forventede varmeforbrug under normal drift. Anlægget producerer varme til hele det interne varmebehov. Øvrigt varmeforbrug udover proces- og vedligeholdelsesvarme er opvarmning af administrations- og teknikbygninger, varmt forbrugsvand og frostfriholdelse af haller. Lugtbehandling På anlægget opsættes et 3-trins skrubberanlæg af typen fra Ammongas eller lignende til lugtbehandling af procesluft. I den første skrubber bliver den forurenede luft vasket med en vandig opløsning af syre. Her fjernes basiske lugtstoffer som f.eks. ammoniak og aminer. I den anden skrubber vaskes luften med en vandig opløsning af base, som fjerner sure lugtstoffer, eksempelvis eddikesyre, valeriansyre og smørsyre. I den sidste og tredje skrubber, vaskes luften med en ph og redoxstyret opløsning af hypochlorit. Dette miljø fjerner svovlbrinte og merkaptaner. Afløb fra skrubberne er typisk neutrale salte, som uden videre kan ledes til lagertank 1 (161). Der suges procesluft fra proceshaller, modtagetanke (101, 102, 104), kondensatbrønd (173), af- /pålæssehaller, lagertank (161), evt. separationsbygning, separationsenhed (131), buffertank (132), hygiejniseringsanlæg (140), lagertanke (162, 163, 164), kompostcontainere (165). I perioder uden af- og pålæsning reduceres hastigheden af luftrensesystemet, så der udelukkende opretholdes en svag indadgående luftstrøm i haller og tanke, dette med henblik på at minimere energiforbruget Anlægslayout Forslag 2 Figur 5.3: Design for Forslag 2 Anlægget omfatter et 2-trins termofilt biogasanlæg med nødvendigt modtagesystem/system til behandling af fast biomasse til leverance af biogas renset for svovl til opgraderingsanlæg. Situationsplan fremgår af Bilag 3. Anlægslayout og indretning I anlæggets layout og udformning har der været stor fokus på funktionaliteten af anlægget sammenholdt med den arkitektoniske helhed. Den solide base af beton tåler den daglige påvirkning af maskiner og mennesker. Den helt lette overbygning lukker dagslys ind og danner et translucent volumen, der tager farve efter himlens skiften. De to ortogonale elementer skaber i samspil med siloerne et moderne anlæg, der er meget ærligt i sit arkitektoniske udtryk. Reaktortanke udføres som ståltanke med en yderbeklædning i trapez-stålplader. Med en lys, grå farvetone får de store bygningsstrukturer et let udtryk. De lave, nedgravede tankanlæg udføres i (standard) beton. Tankene har kun lille visuel betydning for anlægget som helhed og ligger med deres placering meget afskærmede bag hovedbygning og reaktortanke, set fra Grarupvej. Modtagelse af biomasse, installationer og administration/personalerum er alle samlet i en hovedbygning. Modtagehallerne er indrettet med henblik på optimale dagslysforhold og optimerede arbejdsgange. Ydermure er opbygget af en solid base af betonsandwichelementer i 4,5 meters højde udført i sort, formglat beton. Elementerne er placeret på ydersiden af en let stålhals-konstruktion. Overbygningen udføres i transparente plader af po-

77 37 lycarbonat monteret på en let stålhalskonstruktion. Portene udføres som hejseporte, udført i markant gul-lakeret metal. Bygningen omfatter: - Værksted - Laboratorium - Tavlerum - Læsse-/lossehal, flydende biomasse - Lossehal, kløvergræs mm - Lossehal, fast gødning mm - Lossehal, tørlager Lossehallerne har et samlet areal på ca. 900 m 2 og en loftshøjde op til 13,5 m. I den nordlige del af tørlageret er loftshøjden sænket for at mindske luft volumenet. Mellem hallerne er der gennemgang til kørsel med gummiged. Herudover er der - Rum til lugtfilter - Pumperum - Kedelrum Biogasanlægget er opdelt i to typer områder (zoner), hhv. ren og uren. Anlægslayoutet er optimeret med henblik på at skabe mindst mulige pumpestrækninger, hensigtsmæssig logistik for lastbiler der leverer til anlægget samt optimering af driftslinjen. Ved design af anlægget er der især lagt vægt på følgende forhold - Håndtering af biomasse med relativt højt indhold af tørstof - Minimering af lugt - Effektiv udrådningsproces - Arbejdsmiljø Alle modtagetanke, mixertanke og buffertanke udføres som standard betonelement-tanke med overdækning (beton eller dug) og effektiv omrøring. Buffertank til opbevaring af opblandet kartoffelpulp, græsensilage og grønsagsaffald forsynes med gulvvarme samt gastæt overdækning. Opvarmningen sikrer lettest mulig omrøring, og den gastætte overdækning sikrer, at evt. gasproduktion i disse tanke ikke udledes til omgivelserne, men nyttiggøres, ligesom at der ikke udledes lugt. Sandfjernelse i fortanke og buffertanke udføres med tørsuger. Mixertank forsynes med stenfælde. Efterlagertanken forsynes med gastæt overdækning med integreret gaslager (dobbeltmembran). Som sikkerhed mod udslip af biogas til omgivelserne etableres en åben gasfakkel. Valg af komponenter og materialer Alle komponenter leveret i industrikvalitet i materialer, der er egnede til de konkrete miljøer, og opfylder materialekrav og andre krav stillet i bl.a. arbejdstilsynets krav til biogasanlæg (AT vejledning D2.7). Modtageanlæg Modtagesystemet for fast biomasse er delt på følgende 4 systemer: 1. Gylle Modtagetank ca m 3 Betonelement-tank med overdækning Neddykket omrører (1 stk.) Biomassen tilføres tanken fra tankbiler via studs i modtagehal Tanken er coated med epoxy 2. Kartoffelstivelse Modtagetank ca. 350 m 3 Betonelement-tank med fast låg (beton) Sidemonterede omrørere (2 stk.) Biomassen tilføres tanken fra tankbiler via studs i modtagehal Tanken er coated med epoxy 3. Kløvergræs mm Mixer indføder med påslag på ca. 50 m 3 Mixertank (ca. 80 m 3 ) med chopperpumpe og omrører Buffertanke 2 stk. ca. 700 m 3 med isolering, sidemonterede omrørere, isoleret plastlåg, niveaumåling og gulvvarme. 4. Dybstrøelse Mixer/indføder med påslag på ca. 50 m 3 Mixertank (ca. 80 m 3 ) med chopperpumpe og omrører

78 38 Buffertanke ca. 200 m 3 med isolering, sidemonterede omrørere, betonlåg, niveaumåling og gulvvarme. Tanken er epoxy coated. Hertil kommer modtagehal med planlager fælles for kløvergræs, kartoffelpulp, grønsagsaffald og dybstrøelse på ca. 470 m 2. Lager opbygger dels som forlager til frisk ikkebehandlet biomasse (tørlager) og dels som buffertanke med opblandet biomasse klar til tilførsel til rådnetanke. Der er lagerkapacitet til minimum 5 dage for både indkommende biomasse og afgasset gylle. Afgasset gylle lagres i gylletank med gaslager i dobbeltmembran. Lagerkapaciteten er ca m 3. Tabel 5.1: Lagerkapacitet på anlægget. Lagerkapacitet (minimumskapacitet) Biomasse Tørlager Tankelager 7 Kartoffelstivelse: Max 55 t/dag Densitet: 800 kg/m 3 Kløvergræs, pulp, grønt mm: Max 113 t/dag Densitet ( tør ) 8 : 800 kg/m 3 Gylle: 246 t/dag 0 ton 275 ton 350 m ton 395 ton 213 m m 3 Densitet: kg/m 3 0 ton ton m 3 Dybstrøelse: 56 t/dag Densitet ( tør ): 500 kg/m ton 490 m 3 35 ton 200 m 3 7 Opblandet fast og flydende biomasse 8 Densiteten på råvaren inden opblanding Al opvarmning af biomassen foregår udenfor rådnetankene i varmevekslere dels ved krydsveksling mellem udpumpet og indpumpet biomasse og dels i en biomasse/vand veksler, der anvendes dels ved indpumpning af biomassen og dels ved recirkulation af biomassen. Rørvekslertype og kapacitet Varmeveksler biomasse/biomasse: 25 m 3 /time/stk. Varmeveksler biomasse/vand: 25 m 3 /time/stk. Primære rådnetanke To ens tanke à ca m 3. Boltede ståltanke (sort stål) med epoxycoating af top samt øverste ca. 2 meter. Isoleret med 200 mm mineraluld. Kan drives parallelt eller i serie. Omrøring: Topophængt langsomtgående omrører med 2 propeller. Tankdimension: Svøbhøjde ca. 19 m, diameter (indvendig) ca. 18 m, totalhøjde ca. 22 m. Fundering: Randfundament med armeret betonplade. Instrumentering pr. tank: Niveaumåling, trykmåler, 3 stk. temperaturmålere, sikkerhedsventil (tryk/vakuum). Der etableres sump i midt af tankbund med rør til yderside af tank, hvor der kan tilsluttes slamsuger for udtag af sand. Sekundær rådnetank Der etableres 1 tank med samme specifikationer som de primære rådnetanke. Efterlagertank Betonelementtank med dobbeltmembran. Tanken forsynes med sidemonteret omrører, niveaumåling samt integreret gaslager med en kapacitet på ca m 3. Fra tanken etableres rørledning til læsse/lossehal med studs til tilslutning af tankbil. Rørføringer Rørføringer mellem bygninger og tanke etableres som hovedregel i jord. Disse udføres i plast iht. gældende normer. Rørføringer i hus (bl.a. i pumperum) udføres som hovedregel i stål. Rørføringer fra jord og til gennemføringer i rådnetankene og andre isolerede tanke udføres i isoleret skakt på tanken. Alle motorstyrede ventiler er pneumatiske. Der etableres derfor trykluft forsyning med køletørreanlæg således, at der ikke opstår kondensproblemer i trykluftsanlægget. Alle ventiler på gylle-/biomasserør er spadeventiler. Alle ventiler på gassystemet er butterfly ventiler. Gassystemet Gassen transporteres på anlægget og frem til lager ved naturligt tryk. Fra lager og til gasrenser

79 39 (svovlrensning) transporteres gassen med gasblæser. Systemet kan rense gasse for svovl (H 2 S) uden at tilføre ilt og kvælstof fra atmosfærisk luft til den rensede gas. Det er et Thiopaq system fra Pacques, som vil konvertere svovlbrinten til frit svovl, der kan benyttes som gødning på markerne. Bionaturgas Månsson har stillet krav om 0,1 % O 2 (vol %). Kravet svarer til den forventede koncentration efter Thiopaq-systemet, men leverandøren kan kun garantere for værdier > 0,4 %. Energinet.dk overvejer at øge grænseværdien for indpumpning af bionaturgas på transmissionsnettet fra 0,1 % til 0,5 % for ilt. En sådan ændring i opadgående retning vil sandsynligvis kunne løse garanti-problemet. Det vil formentlig også muliggøre anvendelse af et billigere system eller forbedringer af det eksisterende. I den tilbudte gasrenser optages svovl i natriumhydroxid (NaOH), der efterfølgende regenereres vha. atmosfærisk luft. Hermed undgås at tilsætte luft til biogassen med deraf følgende indhold af kvælstof i gassen. Desuden minimeres NaOHbehovet. Der forventes et årligt forbrug af NaOH opløsning (20 %) på ca. 100 m 3. Svovl fra gasrensningen tilføres den afgassede gylle således, at svovlen kan nyttiggøres som næringsstof ved udbringning på landbrugsarealer. Den valgte gasrenser kan rense gassen for H 2 S til det krævede niveau. Ventilation Overslagsberegning på luftmængde til filter til rensning af ventilationsluft fra modtagehallerne og tanke, der ikke er tilsluttet gassystemet. Volumen af bygning: Haller, hvor der håndteres biomasse, holdes lukkede og afskærmede med et konstant undertryk. Dette opretholdes med et luftskifte 1 gang/time. Når der er biler/aktivitet i hallerne øges luftskiftet til 5 gange/time for at sikre undertrykket, når dørene åbnes. Der monteres punktudsug til fjernelse af udstødningsgas. Fortanke og mixertanke: Luftskifte opnås ved at tanke, der ikke er tilsluttet gassystemet tilsluttes ventilationssystemet. Der holdes konstant svagt undertryk i tankene. Når der tilføres biomasse, øges ventilationen svarende til tilført biomasse. Installationsbygningen: Bygningen ventileres med et konstant undertryk på 1 gang/time. Der er ved normal drift ikke døre eller andre åbninger, der påvirker opretholdelsen af dette undertryk, da adgang til bygningen sker gennem sluser med overtryksventilering. For alle bygninger etableres der riste med spjæld i facaden, der tilvejebringer erstatningsluften, når døre ikke åbnes. Den samlede kapacitet af ventilationssystemet er op til m 3 /h med afkast via skorsten. Kemisk lugtfilter Filteret etableres med 3 identiske PE-scrubbere hver med en volumen på ca. 17 m 3. Hver tank har en højde på ca. 7,5 m og en diameter på 2 m. Filtermateriale er polypropylen eller lignende Filteret anvender følgende kemikalier til rensning af luften: Svovlsyre (96 %) Natriumhydroxid (25-30 %) Natriumhypochlorit (NaClO) Ecolab eller lignende (syre til desinfektion anvendt i fødevareindustrien). Svovlsyre og natriumhydroxid leveres og opbevares i palletanke på ca. 1 m 3 pallet i samme rum, som filtrene er installeret. Afløb fra rum til det kemiske filter går til opsamlingsbrønd og herfra til modtagetank for gylle og viderebehandling i biogasanlægget. Hypochlorit leveres og opbevares i palletanke på ca. 1 m 3 i særlig del af bygningen. Herfra er der afløb til særskilt brønd, hvorfra evt. afløb pumpes

80 40 til modtagetank for gylle og viderebehandling i biogasanlægget. Funktion af lugtfilter Tank 1: En alkalisk skrubber, som fanger lugt med lav ph-værdi, f.eks. H 2 S. Natriumhydroxid opløses i ca. 300 l vand i reservoiret i bunden af tanken. Denne væske har en ph-værdi på 9,5 som holdes konstant ved at dosere natriumhydroxid fra palletanken til reservoiret med en pumpe, der styres af ph-meter i reservoiret. Cirka liter af væsken skiftes dagligt og føres til opsamlingstanken og herfra til indtagelsestank på biogasanlægget. Tank 2: En syre-skrubber, der primært behandler alkalisk lugt som f.eks. ammoniak. Syren opløses i ca. 300 liter vand i reservoiret i bunden af tanken. Denne væske har en ph-værdi på 2,5, der holdes konstant ved at dosere syre fra palletanken til reservoiret ved en pumpe, der styres af ph-meter i reservoiret. Cirka liter af væsken skiftes dagligt og føres til opsamlingstanken og herfra til indtagelsestank på biogasanlægget. En gang om ugen tilsættes kemikalier (f.eks. 1 liter Ecolab) for at forhindre vækst af alger i tanken. Tank 3: En kombineret alkalisk og hypochlorit skrubber. Her fjernes de resterende svovlforbindelser før ventilationsluften udledes gennem skorsten. Tanken opererer med en ph på 9,5 der justeres vha. soda. Dosering af hypochlorit justeres ven en Redox-måling. Reservoiret indeholder ca liter, der skiftes dagligt. Udløbet går til opsamlingstank og herfra til yderligere behandling i biogasanlægget. Forbrug af kemikalier til lugtfjernelse Det årlige forbrug vil være: Ca l svovlsyre (96 %) Ca l opløsning af natriumhydroxid (25-30 %) Ca l natriumhypochlorit Ca. 50 l Ecolab (eller lignende) Varmesystem Varme tilføres fra et 1,0 MW biogas-kedelanlæg i modulerede drift. Kedlen etableres som kondenserede kedel med en høj virkningsgrad. Kedlen tilsluttes skorsten på 25 m. Endelig skorstenshøjde beregnes på grundlag af konkrete lokale forhold. Ved opstart tilsluttes mobil oliekedel indtil der er tilstrækkelig biogas til at sikre opvarmningen. Styresystem Biogasanlægget forsynes med SRO-anlæg med mulighed for komplet fjernbetjening via mobil enhed, dvs. overførsel af samtlige relevante signaler og alarmer til den mobile enhed (eksternt placeret driftsleder). Den mobile enhed betjenes via internettet. Systemet er opbygget således, at alarmniveauer kan programmeres/indtastes direkte i SCADA interface. Systemet er udstyret med Ethernet, således signal kommunikation kan overgå til eventuelt eget SRO eller SCADA system. Der leveres 2 operatørstationer. Desuden er serveren leveret med nødvendig backup funktion, og der leveres den nødvendige kursusaktivitet for betjening af SCADA-systemet. Processer og råvarer i biogasproduktionen Anlægget skal behandle betydelige mængder fast biomasse. Dette er positivt ift. anlæggets biogasproduktion, men det stiller også store krav til håndteringen. Der er lagt vægt på, at den faste biomasse hurtigt neddeles og gøres pumpbar. Der er desuden lagt vægt på, at dette kan foregå med så lavt et energiforbrug som muligt. Der er derfor valgt at grovneddele den faste biomasse i indfødningsudstyret, og herefter findele biomassen i en våd proces, hvor den faste biomasse blandet med enten afgasset gylle eller rågylle. Modtagelse af biomasse Modtageanlægget etableres med fire linjer: 1. Flydende biomasse uden krav om hygiejnisering (kartoffelstivelse)

81 41 2. Fast biomasse uden krav om hygiejnisering (kløvergræs, kartoffelpulp, grønsagsaffald) 3. Flydende biomasse med krav om hygiejnisering i termofil proces (gylle) 4. Fast biomasse med krav om hygiejnisering i termofil proces (fast gødning) Kartoffelstivelse tilføres forlagertank fra tankbilerne. Denne biomasse pumpes direkte til rådnetank. Fast vegetabilsk biomasse (græsensilage, kartoffelpulp og grønsagsaffald) aflæsses i modtagehal enten til indfødningsudstyr eller på gulv til senere indfødning. Indfødningsudstyret doserer biomassen til mixertank. Doseringen fra indfødningsudstyr til mixertank tager ca. 2 timer pr. 50 m 3. I mixertanken blandes den faste biomasse med afgasset gylle (fra sekundær rådnetank), og der foretages en effektiv neddeling og opblanding til en pumpbar blanding. Fra mixertanken pumpes blandingen gennem macerator og videre til buffertank og herfra direkte til rådnetank. Gylle tilføres fortank fra tankbilerne. Fra denne fortank kan gyllen pumpes til mixertank for gødning eller direkte til rådnetank via varmeveksler. Fast gødning aflæsses i modtagebygning enten til indfødningsudstyr eller på gulv til senere indfødning. Indfødningsudstyret doserer biomassen til mixertank. Doseringen fra indfødningsudstyr til mixertank tager ca. 2 timer pr. 50 m 3. I mixertanken blandes den faste gødning med gylle, og der foretages en effektiv neddeling og opblanding til en pumpbar blanding. Fra mixertanken pumpes blandingen gennem macerator og videre til buffertank og herfra via varmeveksler til rådnetank. Opblanding i mixertankene foregår i batches med intensiv neddeling i chopperpumpe samt kraftig omrøring. Fast biomasse og flydende biomasse blandes til en biomasse med % TS. Tiden for behandling af en batch afhænger af biomassen, men med en iblanding af fast gødning og lignende forventes en blande-/neddelingstid på ca minutter pr. batch. Den hurtige opblanding sikrer laves muligt elforbrug. Mixertanken sikrer en homogen og neddelt biomasse, der er let at håndtere i pumper og tanke samt sikrer optimal udrådning af biomassen. Dette system er desuden ikke følsomt overfor ændring i hvilke typer faste biomasser, der håndteres. Indpumpning Gylle samt blanding af gylle og fast gødning indpumpes til rådnetanke således, at den krævede opholdstid ved termofil temperatur opnås i de primære rådnetanke. Indpumpningen af gylle/gødning foregår via varmeveksler. I første varmeveksler opvarmes den tilførte biomasse vha. biomasse, der udpumpes fra den sekundære rådnetank til udleveringstanken. I anden varmeveksler opvarmes biomassen til procestemperatur vha. anlæggets varmeforsyning (biogaskedel). Hermed sikres en stabil temperatur i rådnetankene, og tankene holdes fri for varmesystem, hvorved omrøring lettes. Kartoffelstivelse tilføres anlægget via varmeveksler tilsvarende gylle/gødning. Blandingen af fast vegetabilsk biomasse og afgasset gylle tilføres de primære rådnetanke uden varmeveksling (er forvarmet i buffertankene). Der er valgt robuste rørvarmeudvekslere, der kan håndtere frisk biomasse med højt tørstofindhold. Rådnetankene Biomassen udrådnes i en to-trins termofil/termofil proces. Primære og sekundære rådnetanke etableres alle som effektivt isolerede silotanke i stål. Tankene er forsynet med topophængte omrørere. Al opvarmning af biomassen foregår i eksterne varmevekslere dels ved indpumpning som beskrevet ovenfor og dels ved at recirkulere biomasse fra rådnetankene. Den sekundære rådnetank bliver som hovedregel ikke opvarmet, men kan opvarmes ligesom de primære tanke. Rådnetankene etableres med udtag fra bund, hvor der kan fjernes evt. ophobning af sand. Der etableres en sump midt i tankene, hvorfra der føres et rør ud gennem siden, hvor der kan tilsluttes slamsuger.

82 42 Der er valgt at anvende effektivt isolerede ståltanke i de to udrådningstrin. Dette for at sikre mindst muligt varmetab fra tankene, hvorved varmebehovet mindskes. Begge tanke drives termofilt. Dette sikrer en effektiv proces. Desuden kan der foretages en effektiv varmeveksling mellem udpumpning fra andet trin og tilført kold biomasse. Efterlager Fra den sekundære rådnetank pumpes den afgassede og afkølede biomasse til en efterlagertank, hvorfra der læsses afgasset gylle på tankbiler. Efterlagertanken forsynes med gastæt overdækning med integreret gaslager (dobbeltmembran). Gassystem Gassen håndteres i et gassystem, hvor rådnetanke, buffertanke for vegetabilsk biomasse/afgasset gylle samt efterlagertanken er sluttet sammen med åbne rørforbindelser. Der etableres kondensbrønde på de interne gasledninger i jord til afvanding af gassen. Kondensvand pumpes til lagertanken for afgasset gylle. Gassen renses for svovl i et svovlrensefilter (uden tilsætning af atmosfærisk luft og dermed kvælstof og ilt), inden den tilføres opgraderingsanlægget. Udrenset svovl tilføres efterlagertank og tilbageføres til landbruget. Som sikkerhed mod udslip af biogas til omgivelserne etableres en åben gasfakkel. Gasfaklen etableres med automatisk tænding og med en kapacitet således, at den forventede gasproduktion kan afbrændes, hvis der er behov herfor. Lugtrensning Alle bygninger og tanke, hvor der håndteres biomasse og hvor der kan slippe luft ud til omgivelserne, ventileres til et kemisk lugtfilter. Afkast fra lugtfilteret går til skorsten. Endelig skorstenshøjde beregnes på grundlag af de faktiske forhold i omgivelserne (OML-beregning). Det kemiske filter er valgt, da dette er effektivt og ikke påvirkeligt af udetemperaturer, hvorfor der kan foretages en effektiv lugtrensning hele året. Procesparametre De anvendte rådnetanksvolumener resulterer i følgende nøgleparametre for biogasprocessen. Gennemsnitlig opholdstid: Primære rådnetanke Sekundær rådnetank 22 døgn 12 døgn Minimum opholdstid (efterår/vinter): Primære rådnetanke 21 døgn Sekundær rådnetank 11 døgn Organisk belastning: Primære trin 4,8 kg VS/m 3 /dag Sekundære trin 1,7 kg VS/m 3 /dag 5.3. Råstoffer, råvarer og andre ressourcer Råstoffer og materialer i anlægsfasen Forslag 1 Byggematerialer omfatter primært stål og beton, herunder råstoffer som bl.a. sand og grus. Facaden på administrationsbygningen etableres med glas i en stålpladeramme i cortenfarve som en integreret del i den grønne jordvold. Anlægget omkranses delvist af en grøn vold skabt af den overskudsjord, der kommer ved udgravningerne til bygninger og tanke. Volden tilsås med græs, og der etableres forskellige typer beplantning indpasset på matriklen.. Forslag 2 Til bygninger og tanke anvendes primært beton og stål, herunder råstoffer som bl.a. sand og grus.. På hovedbygningen anvendes transparente plader af polycarbonat. Primære køreflader etableres med slidstærk asfalt med betonkant, mens øvrige interne veje primært etableres med grus. Pladsen foran administrationsbygningen etableres med betonsten, hvilken også er velegnet til parkering for personbiler. Jord fra anlægsarbejdet genanvendes til etablering af jordvolde rundt om driftsbygningerne. Voldene tilsås med græs, og der etableres forskellige typer beplantning indpasset på matriklen.

83 43 Biomasse i driftsfasen De forventede årlige mængder og typer af biomasser (brændselstyper) fremgår af nedenstående tabel: Biomasse Tons Central/decentral lagring Kvæggylle Lagres decentralt. Løbende tilførsel Svinegylle Lagres decentralt. Løbende tilførsel Minkgylle Lagres decentralt. Løbende tilførsel Fjerkrægødning Lagres decentralt. Dybstrøelse, svin og kvæg Løbende tilførsel Lagres decentralt. Løbende tilførsel Kartoffelpulp Løbende tilførsel fra august til februar. Lagres i planlager på anlægget Kartoffelstivelse Løbende tilførsel fra august til februar. Lagres decentralt Anlægget skal behandle ca tons biomasse om året, men dimensioneres til at kunne behandle op til 500 tons pr. døgn, idet der for nogle af biomasserne er en del årstidsvariation (f.eks. kartofler). Vand og spildevand i driftsfasen Der benyttes ikke procesvand i produktionen af biogas, men der anvendes vand til mandskabsfaciliteter, rengøring samt vask af maskiner og materiel. Belastningen af sanitært spildevand vil være mindre en 30 PE. Sanitært spildevand ledes til septiktank med nedsivningsanlæg, der opfylder alle renseklasser iht. spildevandsplanen, og virksomheden tilmeldes den kommunale tømningsordning. Afledning af regnvand fra tage og befæstede arealer håndteres lokalt via nedsivningsanlæg. Vaskevand og eventuelt spild af kemiske produkter opsamles i tank og anvendes i biogasprocessen. Kløvergræs Løbende tilførsel. Lagres i planlager på anlægget Grønsagsrester Løbende tilførsel I alt

84 Gasproduktion- og distribution Det anslås, at ca. 10 % af den producerede biogas går til eget forbrug, som er opvarmning af biomasser og vedligeholdelse af temperaturen i reaktorerne. Der forventes herved en årlig produktion af biogas på 8,3 millioner Nm 3 (59 % metan), som opgraderes til bionaturgas, ca. 4,4 mio. Nm 3. Den producerede gas vil løbende blive kølet, tørret og opgraderet, inden den tilføres naturgasnettet. Biogassen vil inden den ledes på naturgasnettet blive omdannet til bionaturgas, ved at gassen renses for urenheder og brændværdien derved hæves, så det svarer til naturgas. Opgradering og injektion foretages på biogasanlægget. HMN Naturgas vil etablere en såkaldt modtagestation, som fysisk vil være placeret på samme matrikel som biogasanlægget og som vil aftage den opgraderede biogas direkte fra opgraderingsanlægget. Modtagestationen indeholder udstyr til gasanalyse, måling, kommunikation af måledata samt ventiler og filtre. Så snart den opgraderede gas har passeret modtagestationen, er gassen at betragte som værende på naturgasnettet. Figur 5.4: Gasledning der etableres af HMN Naturgas fra projektområdet til M/R station ved Ejstrupholmvej. HMN Naturgas vil etablere en ny 4 bar gasledning fra projektområdet via Arvad Tværvej og videre mod Brande by ad Ejstrupholmvej til en M/R station (0101 Brande By) i en afstand af ca. 1,7 vest for projektområdet, se Figur 5.2.

85 Sektorlove LOV- OG PLANGRUNDLAG Dette kapitel redegør for lovgrundlaget for nærværende VVM-redegørelse samt miljøvurdering og sammenhængen med øvrige planer og programmer. Desuden fremhæves eksempler på sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med planlægning og drift af biogasanlæg svarende til projektet for Bionaturgas Månsson A/S. Formålet er dels at fremhæve lovkrav ift. nærværende redegørelse samt at skitsere projektets sammenhæng og indpasning i forhold til øvrig planlægning og lovgivning Metode Der er taget udgangspunkt i lovgivningens krav til VVM-redegørelser samt miljørapporter (miljøvurdering af planer og programmer), idet disse fremsætter kravene til indholdet i nærværende rapport. VVM + MV Statslige interesser Region Midtjylland (RUP) Ikast-Brande Kommuneplan (inkl. sektorplaner) Kommuneplantillæg Lokalplan Miljøgodkendelse, div. tilladelser etc. Figur 6.1: Plan- og lovkonteksten, som den fremlægges i dette kapitel. Politiske visioner og strategier Herefter er beskrivelsen af plangrundlaget opbygget startende med de overordnede politiske strategier og visioner efterfulgt af hhv. statslige interesser, de regionale udviklingsplaner (RUP) og kommune- og lokalplanlægning. Opbygningen afspejler dermed plansystemets hierarki i relation til de overordnede strategier og politikker, som har indflydelse på arbejdet forbundet med planlægning af et biogasanlæg. Endeligt er de væsentligste sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med biogasanlæggets realisering, beskrevet. Dette med henblik på at klarlægge, hvordan projektets aktiviteter fortsat reguleres efter at planprocessen er fuldført. Plansystemet og dets relationer, som de er beskrevet i dette kapitel, er illustreret ved Figur 6.1. I kapitlet er henvisninger til love og bekendtgørelser angivet i fodnoter for at overskueliggøre disse. Selve lovteksten kan tilgås via Øvrige referencer er angivet med henvisning til referencelisten sidst i rapporten, som det er tilfældet for øvrige kapitler i rapporten. Politiske dokumenter og plandokumenter er hentet fra ministerier, Region Midtjylland og Ikast-Brande Kommunes hjemmesider: - (Miljøministeriet) - (Energistyrelsen) - (Region Midtjylland) - (Ikast-Brande Kommune) Naturstyrelsens hjemmeside rummer bl.a. information om de statslige interesser i arealanvendelsen. Biogasrejseholdet, som har til formål at hjæl-

86 46 pe kommunerne med planlægningen, er desuden organiseret under Naturstyrelsen VVM og Miljøvurdering Ikast-Brande Kommune har foretaget en screening af projektet og truffet afgørelse om VVM-pligt samt miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Planlægning for biogasanlæg sker med udgangspunkt i VVM-Bekendtgørelsen 9, udstedt i medfør af Planloven 10. VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2 og stk. 3 fastsætter, at der som forudsætning for anlæggelse af nye biogasanlæg (jf. bilag 2, punkt 12b), som er vurderet VVM-pligtige, skal offentliggøres forslag til kommuneplanretningslinjer. Disse skal ledsages af en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, jf. 7. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på 9 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010 med senere ændringer) 10 Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013) mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Derudover skal redegørelsen i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Af VVM-bekendtgørelsens 7, stk. 2 og bilag 4 fremgår oplysningskravene til VVM-redegørelsen: 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora 13), jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer 14) samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: 4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Luftforurening Støjbelastning Anvendelsen af naturlige råstoffer Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.

87 47 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Nærværende rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Miljøvurderingslovens 3 er det obligatorisk for myndigheder at foretage miljøvurdering af planer og programmer, når disse fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af Miljøvurderingslovens 11 bilag 3 eller bilag 4. Biogasanlæg er omfattet af listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven Anlæg til bortskaffelse af affald, og der skal foretages miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanforslaget. Miljørapporten skal fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer mht. planens mål og geografiske anvendelsesområde. 11 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) Formålet med at foretage miljøvurdering af lokalplanforslaget er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau samt bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af den pågældende plan, når denne forudsættes at angive rammerne for projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Omfanget af miljøvurderingen afgrænses i overensstemmelse med resultatet af den forudgående scoping. Desuden indarbejdes eventuelle bemærkninger fra berørte myndigheder samt modtagne forslag fra idéfasen. Af Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 og bilag 1 fremgår oplysningskravene til miljøvurderingen: a) En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. b) De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. h) En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. 9, stk. 2, og 11. j) Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Nærværende rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen og Miljøvurderingsloven.

88 Plankontekst Politiske målsætninger og strategier I Danmark indgår biogasanlæg som et konkret virkemiddel i forhold til at nå såvel energi- som miljøpolitiske mål. Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af biogas i Danmark, og det er bl.a. en overordnet målsætning, at op til halvdelen af husdyrgødningen i Danmark kan benyttes til biogas i /1/ Energiaftalen af 22. marts 2012 /2/ rummer en lang række energipolitiske initiativer frem til 2020, der indgår som delmål i forhold til at omstille Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i Udbygning af biogas skal ske gennem økonomisk støtte, herunder også til udvikling af nye anvendelsesmuligheder ift. naturgasnettet, industrielle processer og i transportsektoren. Af Regeringens klimaplan 2013 /3/ fremgår det desuden, at afgasning af husdyrgødning indgår som virkemiddel i forhold til at mindske udledningen af metan i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ikast-Brande Kommunes Vision 2016 /4/ omfatter en overordet vision for politikområdet for miljø, natur, klima og energi: Ikast-Brande Kommune er foregangskommune med anvendelse af eksisterende og nye miljø- og energiteknologier. Vi er klimakommune og energineutral. Førende producenter af teknologi til vedvarende energi finder os en attraktiv kommune. Vision 2016 fremsætter under denne vision en række målsætninger for udviklingen indenfor energi-, klima- og miljøteknologi og VE-erhverv, som biogasanlæg hører ind under. Statslige interesser i arealanvendelsen Staten fremsætter de overordnede politiske visioner og målsætninger for landsplanlægningen, som udgøres af de regionale udviklingsplaner samt kommuneplaner. Herudover er der en række overordnede restriktioner for arealanvendelsen i medfør af Planloven. Krav til planlægning i kystområderne, jf. Planlovens Kapitel 2 a, har til formål at friholde de danske kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en kystnær placering. Kystnærhedszonen omfatter en 3 km bred zone langs alle landets kyster. Ikast-Brande Kommune har ingen arealer omfattet af kystnærhedszonen. Omkring naturgastransmissionsledninger (55-80 bar) er der tinglyst et servitutbælte på 2x5 meter samt en risiko- og sikkerhedszone på 2x20 meter. Indenfor servitutbæltet, er det ikke tilladt at udføre grave- eller anlægsarbejder uden en gravetilladelse fra gasselskabet. Indenfor risiko- og sikkerhedszonen må der ikke opføres bygninger til ophold for mennesker, ligesom etablering af ny bebyggelse eller ændret arealanvendelse på arealer nær transmissionsledningen kan medføre krav til planændringer eller ny placering af ledningen. Lokalplanforslag og zonelovsansøgning vedrørende nye anlæg eller ændret brug af bygninger og arealer inden for 200 meter af gastransmissionsledninger (class-location-zone) skal sendes i høring hos Energinet.dk 12. Ved tilslutning til naturgasnettet placeres biogasanlæg mest hensigtsmæssigt i nærheden af et opkoblingspunkt. Dette med henblik på at minimere omfanget af tilslutningsledningen samt transportarbejde. Planlægning i Region Midtjylland Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland 2012 omfatter overordnede visioner på energi- og miljøområdet. Konkret for biogasanlæg fremgår det, at potentialet for anvendelse af biomasseressourcerne skal analyseres under hensyn til bæredygtighed. /5/ I Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er der ikke udlagt råstofgraveområder eller råstofinteres- 12 Cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgning vedrørende arealer indenfor 200 meters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas (CIR nr. 183 af 26/11/1984)

89 49 seområder inden for eller umiddelbart ved projektområdet. /6/ Kommune- og lokalplanlægning Kommunerne er forpligtet til konkret at inddrage placering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen, jf. Planlovens 11 a, nr. 5, med henblik på at sikre grundlaget for, at det fornødne antal biogasanlæg kan realiseres. Udpegning af områder til placering af biogasanlæg skal foretages med udgangspunkt i, at gylleog husdyrgrundlaget er til stede, også over tid. En central placering i et område med stor biomasseproduktion vil desuden minimere gener og omkostninger forbundet med transporten til og fra anlægget. Projektområdet er beliggende i landzone i et område, der i Kommuneplan er udpeget som retningslinjerne, hhv. område til biogasanlæg samt særligt værdifulde landbrugsområder. Det primære lokaliseringshensyn er opfyldt ved en placering nær større plante- og husdyrbrug og disses arealer. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg til Kommuneplan , og for projektområdet skal der udarbejdes en lokalplan. Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede rammer for lokalplanens indhold, jf. Planlovens 11 b, herunder bl.a. fordelingen af bebyggelsens art og anvendelsesformål. Sektorplaner En række sektorplaner for Ikast-Brande Kommune omfatter projekter og/eller restriktioner for arealanvendelsen i kommunen. I relation til planlægningen af nærværende projekt, omfatter disse sektorplaner bl.a.: - Trafikplan (Stiplan, Trafiksikkerhedsplan samt Vej- og hastighedsplan) - Affaldsplan Spildevandsplan Der er ingen arealudlæg eller restriktioner i de nævnte planer i forhold til projektet. Den samlede vandforsyningsplan for Ikast-Brande Kommune er pt. under udarbejdelse. Det samme gør sig gældende for klimatilpasningsplanen, hvorfor projektet ikke er sammenholdt med disse. Vandplaner Regionplanenernes retningslinjer for beskyttelse af grundvandet er ophøjet til landsplandirektiv, og de udgør grundlaget for miljøregulering på vandområdet frem til vedtagelsen af vandplanerne i medfør af Miljømålsloven 13. Retningslinjerne omfatter i denne henseende beskyttelse af drikkevandsressourcerne samt målsætninger for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande. 13 Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr. 932 af 24/09/2009 med senere ændringer) Projektområdet er omfattet af retningslinjerne i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. /7/ Kommuneplanlægningen skal desuden ske under hensyn til de initiativer, der forventes gennemført på baggrund af vandplanerne. /8/ Projektområdet er placeret inden for indvindingsopland til Brande Vandværk, men uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI), indsatsområder mht. nitrat (ION). Der er ingen indsatsplaner i forhold til grundvand for området nordøst for Brande by, hvor projektområdet ligger. Naturstyrelsen har foretaget grundvandskortlægning af Brande Karstoft - Sønder Felding Stakroge Blåhøj området i 2003, og på baggrund heraf er der udarbejdet en indsatsplan for Brande med fokus på at opnå særlig beskyttelse af områder syd og sydvest for Brande by, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor forurening. /9/ Selvom vandplanerne ikke er endeligt vedtaget, skal kommunen administrere efter vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Kravene til planlægning i områder inden for indvindingsoplande i henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 fremgår af den statslige udmelding fra Naturstyrelsen af oktober /10/

90 50 Vandplanernes retningslinjer 40 og 41: 40) Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Biogasanlæg indgår på statens opmærksomhedsliste over potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg /11/. Der skal i hvert tilfælde derfor foretages en konkret vurdering af, hvorvidt biogasanlægget må placeres i OSD og indvindingsoplande. Omfanget af den supplerende redegørelse for udpegningen af områder egnet til placering af biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan fastlægges af Ikast-Brande Kommune og fremgår af kommuneplantillægget. Vurdering af grundvandsforholdene i forhold til det konkrete projekt fremgår af kapitel 12. Natura 2000-planer I forhold til projektområdet er Natura 2000-område nr. 75, i en afstand af ca meter, nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Natura 2000-planen /12/ er gældende fra , og de nye planer er under udarbejdelse. Redegørelse for eventuelle påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af rapportens kapitel Sektorlove Miljøbeskyttelsesloven Etablering af biogasanlæg er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen 14 med tilhørende standardvilkår 15 i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 16 kapitel 5. Standardvilkårene er udarbejdet, så de er repræsentative for de typiske virksomheder inden for en bestemt branche, og vilkårene er baseret på den bedste tilgængelige teknik (BAT) inden for branchen. Standardvilkårene er udarbejdet, så de dækker alle nødvendige vilkår, bortset fra vilkår om støj og spildevand og eventuelle lugtgrænseværdier inklusiv egenkontrolvilkår for disse. Standardvilkårene omfatter bl.a. krav til retablering af arealet ved ophør af drift, krav til indretning og drift af anlægget, særskilte krav til forebyggelse af luftforurening, affaldshåndtering og beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand. Herudover stilles der en række krav til egenkontrol og føring af driftsjournal. Hvis anlægget har aktiviteter, der ikke er beskrevet i standardvilkårene, skal godkendelsen sup- 14 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 20/12/2012 med senere ændringer) 15 Udkast til Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelser af særligt forurenende virksomheder (j. nr. MST ) version Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr 879 af 26/06/2010 med senere ændringer)

91 51 pleres med de nødvendige krav, f.eks. vilkår i henhold til Luftvejledningens kapitel 6. /13/ Miljøbeskyttelsesloven (MBL) har til formål at værne natur og miljø, herunder bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt forebygge vibrations- og støjgener. Godkendelsesbekendtgørelsen og luftvejledningen er eksempler på en central sektorlov og vejledning, som gælder i medfør af MBL i forbindelse med regulering af aktiviteter forbundet med etablering samt drift af et biogasanlæg. Biproduktforordningen Biogasanlæg, hvor animalske biprodukter/afledte produkter helt eller delvist udgør det materiale, der skal omdannes til biogas og nedbrydningsprodukter, skal godkendes efter reglerne i Biproduktforordningen 17 samt gennemførelsesforordningen 18. Animalske biprodukter/afledte produkter kan udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden, dels pga. risikoen for smittefare og dels pga., at produkterne kan indeholde restkoncentrationer af f.eks. medicin. Derfor stilles der særlige krav til håndtering og behandling af disse produkter, også på biogasanlæg. Ansøgning iht. Biproduktforordningen stiles til Fødevarestyrelsen, som er myndighed. Tilladelsen vil udover krav til håndtering og forarbejdning af biprodukterne også omfatte et egenkontrolprogram, der har til formål at forebygge uheld og mindske risikoen for virksomhedens medarbejdere og det omgivende miljø. Husdyrgødning, mad- og slagteriaffald og flotationsslam er bl.a. omfattet af reglerne, mens dyrket biomasse ikke er omfattet. Anvendte råvarer samt processer i biogasproduktionen er beskrevet i den tekniske redegørelse i rapportens kapitel 5. Husdyrgødnings- og slambekendtgørelsen Hvis den afgassede biomasse indeholder mere end 75 pct. husdyrgødning (beregnet ud fra tørstofbasis før afgasning), skal den udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 19. Såfremt andelen af husdyrgødning i den afgassede biomasse er mindre end 75 pct. skal udbringningen ske efter reglerne fremført i slambekendtgørelsen 20. Der skal foretages screening af udbringningsarealer, når disse er endeligt fastlagt og anmeldt til kommunen. Miljøpåvirkninger forbundet med udbringning af afgasset biomasse på konkrete udbringningsarealer er derfor ikke er undersøgt nærmere i nærværende redegørelse. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven 21 har til formål at værne om Danmarks natur og miljø. Loven omfatter særlig beskyttelse mod tilstandsændringer af en række naturtyper benævnt 3 områder, disses vilde planter og dyr samt deres levesteder. Naturtyperne omfatter moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe samt overdrev og heder, som hver for sig eller i sammenhæng 3 søer har et areal på mindst m 2. Desuden omfatter beskyttelsen søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 samt vandløb, der er omfattet af Ikast- Brande Kommuneplan Herudover har loven til formål at beskytte de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder af betydning for dyr, planter, landskabelige og kulturhistoriske interesser samt give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet. 17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (BEK nr. 915 af 27/06/2013) 20 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (BEK nr 1650 af 13/12/2006) 21 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr 951 af 03/07/2013)

92 52 En række restriktioner samt beskyttelseslinjer/zoner er gældende i medfør af naturbeskyttelsesloven, herunder bl.a. sø- og å-beskyttelseslinjer (150 m) skovbyggelinjen (300 m) fortidsminder (100 m) kirker (300 m v/ højder > 8,5 m) Naturstyrelsen har foretaget revurdering af skovbyggelinjen i nærområdet, og projektområdet er på baggrund heraf ikke længere omfattet af denne. En række 3 beskyttede naturtyper er beliggende i umiddelbar nærhed af projektområdet. Redegørelse for eventuelle påvirkninger og deres væsentlighed fremgår af kapitel 11. Skovloven Skovloven 22 har til formål at bevare og værne landets skove, øge skovarealet samt fremme bæredygtig drift. Når særlige grunde taler for det, kan fredskovspligten ophæves. Det er Naturstyrelsen, der afgør om fredsskovpligten kan ophæves. Det er ligeledes Naturstyrelsen, der sætter vilkår for rejsning af erstatningsskov. 22 Bekendtgørelse af lov om skove (LBK nr 678 af 14/06/2013) Der er fredskov i nærområdet til projektområdet, men ikke inden for projektområdet. Fugle- og habitatdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområder, og hører dermed ind under Natura netværket. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Jf. habitatbekendtgørelsen 23 er Ikast-Brande Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for planteog dyrearter, samt naturtyper af international værdi. I forhold til projektområdet er Natura 2000-område nr. 75 i en afstand af ca meter nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Området udgøres af EF-habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Redegørelse for projektets eventuelle påvirkning af Natura 2000 områder indgår i rapportens kapitel Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 1) (BEK nr 408 af 01/05/2007 med senere Beregningændringer)

93 53 7. STØJ Dette kapitel redegør for projektets virkning på omgivelserne i form af støjpåvirkninger i såvel anlægs- som driftsfasen Metode Kapitlet tager udgangspunkt i en beskrivelse af de eksisterende forhold omkring projektområdet, hvad angår støjkilder. Der er for anlægsfasen udelukkende foretaget en kvalitativ vurdering af støjkilder og støjende aktiviteter. For driftsfasen er der foretaget støjberegning udført af Grontmij, Acoustica. Forudsætningerne for beregningen indbefatter de forskelle i indretning og anlægsdesign, som adskiller Forslag 1 og Forslag 2 fra hinanden. Der er anvendt vejledninger fra Miljøstyrelsen, herunder: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder /1/ Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder /2/ Orientering fra miljøstyrelsen nr. 9, 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø /3/ Driftsforudsætninger Gyllebiler Til- og frakørsel med gyllebiler forekommer på hverdage i tidsrummet kl Omfanget er 3 gyllebiler pr. time. Gyllebiler vejes på brovægt før og efter aflæsning. Aflæsning og pålæsning foregår i en hal med lukkede porte. Støj udstrålet gennem portene under aflæsning og pålæsning medregnes. Tipvogne og tankvogne Til- og frakørsel forekommer på hverdage i tidsrummet kl Omfanget er 1 tipvogn eller tankvogn pr. time. Alle vogne vejes på brovægt før og efter aflæsning. Aflæsning og pålæsning foregår i en hal med lukkede porte. Støj udstrålet gennem portene under aflæsning og pålæsning medregnes. Personbiler Omfanget for personbiler er 2 tilkørsler i natperioden før kl. 6 og 2 tilkørsler og 4 frakørsler i dagperioden kl Støj fra parkeringsoperationer medregnes. Gummihjulslæsser og lastbil med container Der medregnes drift af en gummihjulslæsser i 1 time i dagperioden på et endnu ikke præcist fastlagt depot i den nordlige ende af området. Herfra flyttes to containere med lastbil til aflæsning indendørs i løbet af dagperioden. Omrørere på udrådningstanke Der forudsættes uafbrudt drift af en omrører på toppen af hver af de tre store udrådningstanke. Den udsendte lydeffekt fra hver af disse omrørere sættes til LWA = 85 db. Omgivelser Der er regnet på to situationer, hvor bygninger, tanke, køreveje, støjvolde er placeret forskelligt. Støjvolde forudsættes at være 2 meter høje, bortset fra i Forslag 1, hvor voldens højde øges op til 4 meters i forbindelse med den integrerede administrationsbygning. Befæstede områder samt de omgivende veje forudsættes akustisk reflekterende (hårdt terræn). Alle øvrige områder forudsættes akustisk bløde. Beregningsforudsætninger Støjudsendelsen fra de enkelte støjkilder er for køretøjernes vedkommende katalogværdier fra bl.a. Støjdatabogen. For de stationære støjkilder er støj-udsendelsen fastlagt ud fra tidligere målinger på tilsvarende støjkilder. Der foretages beregninger af støjbelastningen ved de nærmeste boliger i det åbne land. Beregningspunkterne er beliggende 1,5 meter over terræn. Der tages ikke hensyn til afskærmende eller reflekterende virkninger af bygninger udenfor biogasanlægget. Beregningerne er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder /2/ med beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.1, update Detaljerede beregningsforudsætninger fore-

94 54 findes hos Grontmij, Acoustica, Aalborg, under sagsnr Beskrivelse af støjkilder Eksisterende forhold Projektområdet er beliggende i landzone i et område øst for Brande by, som hovedsageligt består af landbrugsarealer og ejendomme samt spredt bebyggelse. Støjkilder i åbne landområder omfatter hovedsageligt trafik, herunder transporter til og fra landbrugsejendomme og de dertilhørende udbringningsarealer. Driften af landbrugsejendomme kan desuden give anledning til støj af lokal karakter i forbindelse med det daglige arbejde og kørsel på selve ejendommen. Støjkilder i anlægsfasen Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Bygge- og anlægsarbejder er ikke reguleret gennem lovgivning, hvad angår overholdelse af specifikke støjgrænser. I forbindelse med, at kommunen giver tilladelse til anlægsarbejdet, kan der dog blive stillet en række vilkår for udførslen, som har til formål at reducere påvirkningen af omgivelserne. I tilladelsen kan der f.eks. fastsættes driftstider for anlægsarbejdet og tilladte støjgrænseværdier i disse tidsrum. Anlægsarbejdet vil primært foregå inden for almindelig arbejdstid, og forventes at strække sig over ca. 9 måneder. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlæggelsen af biogasanlægget vurderes at være fuldt sammenligneligt med andre typer anlægsarbejder. Det forventes derfor ikke, at anlægsarbejdet vil medføre støjpåvirkninger, der for denne type aktiviteter kan betegnes som usædvanlige. Støjkilder i driftsfasen På Bilag 4, Figur er vist de beregnede iso-decibel kurver over støjens udbredelse i forhold til biogasanlæggets omgivelser. Støjkilder er vist med en pink farve på figurerne, og omfatter kørsel til og fra anlægget (biomassetransporter og personbiler), læsning/tipning af biomasse på anlægget, samt omrørere på rådnetankene. Jordvoldene er vist med en lys grå markering. Nærmeste nabobeboelser markeret på kortet med en sort/hvid cirkel er Arvad Tværvej 6 (ca. 20 m) Grarupvej 3C (ca. 40 m) Grarupvej 3A (ca. 60 m) Grarupvej 3B (ca. 120 m) Afstanden er estimeret ud fra luftfoto, og er målt fra beboelsens nærmeste hjørne til afgrænsningen for lokalplanområdet for biogasanlægget. Det gælder for alle former for lyde, at de aftager i styrke over afstand. Generelt aftager lydtrykniveauet med 6 db for hver gang afstanden til kilden fordobles. Bevokset terræn, haver og lignende virker dæmpende på lyde på frekvenser Hz, mens frekvenser under ca. 100 Hz ikke dæmpes af denne type terræn. Bygninger, højdedrag og lignende virker afskærmende ved at hindre lydens direkte udbredelsesvej i det omfang, afskærmningen kan måle sig med lydens bølgelængde. Lavfrekvente lyde påvirkes generelt ikke af støjafskærmning med mindre disse har en betragtelig højde og udstrækning. Lyde på 50 Hz har eksempelvis en bølgelængde på 6,8 meter. /3/ Transporter til og fra anlægget er den primære kilde til støj. Gyllebiler, tank- og tippevogne kører til og fra anlægget på hverdage i tidsrummet fra kl Intern kørsel med gummihjulslæsser og containerbil forekommer ligeledes primært indenfor almindelig arbejdstid. Tabel 7.1: Forudsætninger for støjberegningen ift. antal biomassetransporter i hverdage fra kl Transporter med biomasse Hyppighed Hverdage 6-18 Gyllebiler 3 /time 36/dag Tip- og tankvogne 1/time 12/dag I alt 4/time 48/dag

95 55 Medarbejdere kører i personbiler til og fra anlægget, og i støjberegningen for natperioden i hverdage, er der taget højde for, at to medarbejdere i personbiler ankommer til anlægget før klokken 6 om morgenen og påbegynder arbejdet. Der er derfor foretaget beregning af den lydpåvirkning, der kan være forbundet med parkering (dørsmæk, opbremsninger etc.) i dette tidsrum, maksimalværdien L pa, max. I støjberegningen er der kalkuleret med, at yderligere to medarbejdere ankommer i dagtimerne mellem klokken 06-18, og at alle fire medarbejdere igen forlader anlægget i dagperioden. Omrørere på de store rådnetanke er i stabil, uafbrudt drift, og er på tidspunkter uden for arbejds- og mødetid de eneste støjkilder. Beregningerne viser, at grænseværdierne er overholdt for både dag-, aften- og natteperioden samt for maksimalværdien Vurdering Anlægsfasen Ved tilladelse til anlægsarbejdet fastsættes vilkår for driftstider som evt. suppleres med støjgrænseværdier. Af hensyn til naboer bør støjende anlægsaktiviteter foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. For anlægsarbejder må det dog accepteres, at der lejlighedsvis forekommer støj, som overstiger de vejledende støjgrænser. Anlægsaktiviteterne vil påvirke de nærmeste naboer ift. støj og transporter, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Da nabohensyn desuden vil blive inddraget i projekteringsfasen samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. Driftsfasen Omrørere og ventilation forudsættes ikke at give anledning til vibrationer, lavfrekvent lyd eller anden støjpåvirkning af væsentlig karakter, såfremt drift og vedligeholdelse af disse foregår i overensstemmelse med producentens vejledning herom. Støjberegninger (støjbelastning, Lr) for driften af biogasanlægget viser, at den beskrevne drift kan overholde de vejledende støjgrænseværdier for alle døgnperioder. I Tabel 7.2 er vist de beregnede støjbelastninger og usikkerheder for Forslag 1 og Forslag 2 med de anførte driftsforudsætninger. Af Bilag 4 fremgår desuden de beregnede isodecibelkurver for samme perioder. Beregnet støjbelastning L r, hverdage kl På hverdage inden for den almindelige arbejdstid er støjbelastningen af omgivelserne størst. I dette tidsrum indgår biomassetransporter til og fra anlægget, arbejdskørsel internt på matriklen, til- og frakørsel af personbiler samt omrørere på udrådningstanke. Der forventes to tilkørsler og 4 frakørsler af personbiler (ansatte). Støjgrænsen er 55 db for dagperioden, som er overholdt i både Forslag 1 og Forslag 2, se Tabel 7.2. Beregnet støjbelastning L r, hverdage kl På hverdage i aftenperioden svarer støjbelastningen til det niveau, der kan forventes i weekender og på helligdage (benævnt øvrige referencetidsrum). Støjkilder udgør her almindeligvis udelukkende omrørere på udrådningstankene. Støjgrænsen er 45 db for aftenperioden, som er overholdt i både Forslag 1 og Forslag 2, se Tabel 7.2. Beregnet støjbelastning L r, hverdage kl På hverdage i natteperioden er der indregnet en ekstra støjkilde i forhold til aftenperioden, weekender samt helligdage. Dette hænger sammen med, at to medarbejdere forventes at møde før kl. 6 om morgenen og påbegynde arbejdet. På baggrund heraf er der også beregnet en maksimalværdi L pa,max for de støjudfald, der kan forbindes med parkering af personbiler i natteperioden (dørsmæk, opbremsning etc.). Støjgrænsen er 40 db for natteperioden, som er overholdt i både Forslag 1 og Forslag 2, se Tabel 7.2.

96 56 Beregnet støjbelastning L r, øvrige tidsrum Beregningen omfatter alle tidsrum, som ikke er hverdage (weekender, helligdage), og indbefatter udelukkende støj fra omrørere. Dermed vil støjen være på samme niveau både dag, aften og nat. Der vil almindeligvis ikke være personale, som ankommer eller kører fra anlægget i dette tidsrum. Støjgrænsen er 40, 45 eller 55 db for hhv. nat, aften og dag i dette tidsrum, hvilket er overholdt i både Forslag 1 og Forslag 2, se Tabel 7.2. Beregnet støjbelastning L pa, max, nat (hverdage) Idet to medarbejdere forventes at møde på biogasanlægget før kl. 6 om morgenen, er der foretaget en beregning af maksimalværdien for dørsmæk, opbremsning mv. i dette tidsrum. I beregningen er anvendt en katalogværdi, der er fastsat på baggrund af måling på parkeringsoperationer for et repræsentativt udvalg af biler. Beregningen er baseret på 2 begivenheder inden for referencetidsrummet på en halv time. L pa, max vil være det samme om der ankommer 1 eller 10 personbiler. Støjgrænsen for maksimalværdien er 55 db for natteperioden, hvilket er overholdt i både Forslag 1 og Forslag 2, se Tabel 7.2. Tabel 7.2: Beregnede støjbelastninger i driftsfasen, maksimalværdier samt støjgrænser Støjberegning Arvad Tværvej 6 Grarupvej 3A Grarupvej 3B Grarupvej 3C Støjgrænse Hverdage kl Forslag 1 Støjbelastning Lr 40 ± 4 db 38 ± 4 db 34 ± 4 db 39 ± 4 db Forslag 2 Støjbelastning Lr 37 ± 5 db 39 ± 3 db 35 ± 3 db 40 ± 3 db Hverdage kl Forslag 1 Støjbelastning Lr 26 ± 6 db 24 ± 6 db 23 ± 6 db 26 ± 6 db Forslag 2 Støjbelastning Lr 24 ± 6 db 27 ± 6 db 22 ± 6 db 26 ± 6 db Hverdage kl Forslag 1 Støjbelastning Lr 29 ± 3 db 25 ± 4 db 24 ± 4 db 28 ± 4 db Forslag 2 Støjbelastning Lr 25 ± 5 db 28 ± 5 db 23 ± 5 db 27 ± 4 db Øvrige tidsrum (kun omrørere i drift) Forslag 1 Støjbelastning L Forslag 2 Støjbelastning Lr Hverdage, natperioden (støjens maksimalværdi) 26 ± 6 db 24 ± 6 db 23 ± 6 db 26 ± 6 db 24 ± 6 db 27 ± 6 db 22 ± 6 db 26 ± 6 db Forslag 1 LpA,max 42 ± 5 db 32 ± 5 db 28 ± 5 db 34 ± 5 db Forslag 2 LpA,max 45 ± 5 db 45 ± 5 db 40 ± 5 db 47 ± 5 db 55 db 45 db 40 db 40 / 45 / 55 db 55 db

97 57 På baggrund af beregningen vurderes det, at den påtænkte indretning og drift af biogasanlægget ikke vil kunne påvirke omgivelserne væsentligt ift. støj. Mangler i vurderingsgrundlaget for støjberegningen er beskrevet i Kapitel 15. Sammenfatning Støj- og vibrationer forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning for omkringboende under forudsætning af, at arbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Der vil være en påvirkning i form af støj fra anlægsaktiviteter, som dog vil være af midlertidig karakter. Anlægsarbejdet forudsættes at strække sig over ca. 9 måneder. I driftsfasen vurderes støj- og vibrationer ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende under forudsætning af, at tunge transporter med gyllebiler, tank- og tippevogne til og fra anlægget forekommer indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. Desuden skal indkørsel ske fra Grarupvej, og der skal etableres et voldanlæg omkring driftsbygninger, mens eksisterende læhegn skal bevares. Oversigt fremgår af Tabel 7.3. Tabel 7.3: Oversigt over vurdering af støjpåvirkninger EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Transporter Bygge- og anlægsaktiviteter Driftsfasen Transporter Af- og pålæsning (intern arbejdskørsel) Omrørere SIGNATUR FOR MILJØVURDERING Bliver ikke berørt Forventes ikke at blive berørt Der er ingen påvirkning af betydning Indkørsel sker fra Grarupvej. Midlertidige gener, som periodisk vil være omfattet meget støjende aktiviteter. Vilkår til arbejdstid for støjende aktiviteter bør fastsættes i tilladelsen til anlægsarbejdet og evt. suppleres med støjgrænseværdier, som dog ikke kan forventes overholdt for alle anlægsaktiviteter. Indkørsel sker fra Grarupvej. I Forslag 1 etableres en adgangsvej minimum 30 meter fra Arvad Tværvej. I Forslag 2 etableres to adgangsveje med samme afstandskrav. Planlager er placeret på matriklen længst væk fra nærmeste nabo med henblik på at minimere gener ved af- og pålæsning, idet lageret også er forbundet med en intern transport og aktiviteter. Drift-, kontrol og vedligeholdelse skal ske iht. producentens anbefalinger. Der kan være en lille påvirkning, men ingen påvirkning af betydning udenfor området Kan blive berørt Kan blive berørt i væsentlig grad Der kan være en moderat påvirkning, også udenfor området Der kan være en væsentlig påvirkning, også udenfor området

98 Kumulative effekter Da der er tale om åbent land er der ingen øvrige industrielle støj- og vibrationskilder, som anlægget kan indgå i kumulation med, men støj fra personbiler og lastvogne til og fra biogasanlægget vil indgå kumulativt med øvrig trafik i området. Desuden vil støj fra biogasanlægget indgå i kumulation med den nærliggende minkfarms aktiviteter, som i forhold til støj hovedsageligt omfatter transporter til og fra ejendommen Afværgeforanstaltninger Idet der i både Forslag 1 og Forslag 2 anvendes overskudsjord fra anlægsarbejdet til etablering af en jordvold, vil der gennem lokalplanens retningslinjer blive stillet vilkår herom, hvorved forudsætningerne for støjberegningen realiseres. Desuden stilles der i lokalplanen også krav om, at eksisterende beplantning og læhegn i skel skal opretholdes. Når biogasanlægget har opnået de nødvendige tilladelser, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat støjvilkår på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Støjvilkårene er bindende, og Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed.

99 59 8. LUFTFORURENING OG KLIMA I dette kapitel beskrives anlæggets emissioner af støv, lugt, NO x, SO 2 og CO og deres påvirkning af omgivelserne, herunder både lokal og global påvirkning Metode Der er foretaget en emissionsopgørelse af de relevante udledninger baseret på standardemissionsværdier og erfaringstal for: afkast fra kedelanlæg (kvælstofoxider og kulilte), biofiltre (lugt og ammoniak) og gasopgraderingsanlæg (lugt og svovl). Beregninger er foretaget ved hjælp af OML-modellen, der er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til beregning af skorstenshøjder. Resultaterne sammenholdes med B-værdier, der er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser. Beregningerne anvendes også i kapitel 11 i vurderingen af anlæggets kvælstofdepositionsbidrag og svovldepositionsbidrag til naturområder. Beregninger er foretaget jf. Luftvejledningen /1/. I vurderingen af påvirkningen af klimaet er der taget udgangspunkt i EU s vejledninger vedrørende inddragelse af klimaændringer i miljøvurderinger og VVM /2/ og /3/. Der foretages en overordnet beregning af den reduktion i udledning af klimagasser, etableringen af anlægget vil give anledning til. Der er ikke skelnet mellem Forslag 1 og Forslag 2. Emissionsberegningerne tager udgangspunkt i et centralt område, hvor kedelanlæg, lugtfiltre, lagre og opgraderingsanlæg placeres Luftforurening Baggrundsbelastningen for kvælstof er for Ikast- Brande kommune på 14,8 kg N/ha/år og baggrundsbelastningen for svovl er på 4,9 kg S/ha/år jf. Depositionsberegninger for svovl og kvælstof baggrundsinformation /4/ og /5/. Ifølge rapport fra DCE /6/ er baggrundsbelastningen for kvælstof faldet med ca. 31 % i perioden Baggrundsbelastningen for svovl er faldet med ca. 72 % i perioden , og har været forholdsvis konstant indtil 2007, hvorefter der igen observeres en tendens til faldende svovldeposition. Faldet i depositionen følger udviklingstendensen for europæiske emissioner af svovl. Lugt er ofte en blanding af en række stoffer med meget forskellig tærskelværdi, og dette gør det derfor vanskeligt, at udføre en direkte lugtmåling. I stedet anvendes ofte et lugtpanel bestående af 6 personer af forskellig alder og køn, der under kontrollerede forhold bliver sat til at lugte til en luftprøve. Panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af prøven, dvs. stærkere og stærkere koncentration, og når halvdelen af panelet netop kan erkende lugten, er dette tærskelværdien, og koncentrationen er definitionen på 1 lugtenhed pr. m 3. Lugtkoncentrationen har enheden LugtEnheder pr. m 3 (LE/m 3 ). Det man måler på og sætter grænseværdier for er lugtkoncentrationen i omgivelserne, idet erfaringerne med lugtgrænser på 5-10 LE/m 3 har vist at være acceptable for omkringboende. Der tages ikke hensyn til lugtens varighed eller karakter, og forskellige lugtbidrag adderes. Ved etablering af et biogasanlæg i landzone må driften ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens areal. Virksomhedens bidrag til lugtstofkoncentrationen må således ikke overstige følgende lugtgenekriterier: Tabel 8.1: Lugtgenekriterier for boliger i det åbne land. Område Lugtgenekriterie Cg LE/m 3 Ved bolig i landzone 10 Ved landsby eller boligområde 8.3. Klima Af Regeringens klimaplan 2013 /7/ fremgår det, at afgasning af husdyrgødning indgår som virkemiddel i forhold til at mindske udledningen af metan i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ikast-Brande Kommunes Vision 2016 /8/ omfatter en overordet vision for politikområdet for miljø, 5

100 60 natur, klima og energi, og fremsætter en række målsætninger for udviklingen af teknologier indenfor disse områder og VE-erhverv som biogasanlæg hører ind under. Klimaplanen for Ikast-Brande Kommune er under udarbejdelse, men endnu ikke offentliggjort. Klima som miljøparameter omfatter forebyggelse og tilpasning. I forbindelse med etablering og drift af biogasanlæg kan følgende være relevant: Forebyggelse Energiforbrug Drivhusgas emissioner Transportmønstre og CO 2 -udledninger fra transport Tilpasning Ekstreme regnhændelser I forbindelse med etablering og drift af et biogasanlæg er det hovedsagelig CO 2 balancen, der er interessant i forhold til klima, mens tilpasning til ekstreme regnhændelser vil være af mindre betydning, men afhænger af hvor anlægget er placeret. Biogasdannelse Biogas består af en blanding af hovedsageligt metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ), der dannes, når organisk materiale nedbrydes af bakterier i lukkede iltfrie tanke. Anvendelsen af biogas er CO 2 neutral, forstået på den måde, at den mængde CO 2 der frigives ved forbrændingen af biogassen, stammer fra den CO 2, som de planter, der udgør biomassen, har optaget /9/. På den måde recirkuleres kuldioxid i biosfæren. Hvor stor en indflydelse anvendelse af biogas har på CO 2 regnskabet afhænger af hvilken energikilde, biogassen erstatter. Det kan være kul, olie, naturgas, halm eller anden vedvarende energi. Effekten af biogas som energikilde afhænger desuden af indholdet af metangas. Jo mere metan jo bedre. Mængden af metan i biogassen afhænger i høj grad af hvilket tørstof, der bliver brugt i biogasanlægget. Jo mere fedt i forhold til protein og kulhydrat, jo større bliver metanindholdet. Metan og lattergas er ligeledes drivhusgasser, der bidrager væsentligt til drivhuseffekten. I forbindelse med biogasproduktion bliver metan og lattergasemissionen fra marker og stakke reduceret. Projektets påvirkninger Anlægsfasen I anlægsfasen vil der, på grund af gravearbejde og transport af jord og materialer, forekomme emission af støv fra anlægsarbejdet samt brændstofemissioner fra gravemaskiner og lastbiler. Driftsfasen Fra anlægget vil der forekomme emissioner fra fire afkastkilder af henholdsvis lugt, NO x, CO, ammoniak og svovlbrinte. Emissioner fra transportbiler til og fra anlægget er ikke indeholdt i emissionerne fra anlægget, men indgår i opgørelsen af CO 2 balancen. Lugtbidraget fra tankbiler i modtagehallen indgår i beregningerne af emissionerne fra biofilteret. Lugt Der er risiko for lugt fra anlægget fra håndtering af biomasse på biogasanlægget, dette fra: Modtagehallen (fortrængningsluft fra tankbil, faststoflager, separationsanlægshal og fiberhal) Tanke (modtagetanke og lagertanke) Opgraderingsanlæg Kedel Fra modtagehallen og alle tanke, der ikke er på gassystemet, er der afsug til biofilter. For øvrige tanke er der afsug til gaslager. Alle tanke er gastætte. Resultatet af OML-beregninger på lugt fra biofilter, kedel og opgraderingsanlæg fremgår af Tabel 8.2 og af Figur 8.1. og 8.2. Tabel 8.2: Resultat af OML-beregning på lugt fra biofilter og opgraderingsanlæg ved nærmeste nabo og boligområde. Område Ved nærmeste nabo, Arvad Tværvej 6 Nærmeste boligområde, Brande OML beregnet maksimalt (LE/m 3 ) 5-8 1

101 61 Udover lugtemissionerne fra anlæggets almindelige drift, kan der forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke (ca. 1 gang årligt, én arbejdsdag) Rensning af svovlrensefilter (ca.1 gang årligt, én arbejdsdag) Udslip af urenset biogas. Anlæggets rådnetanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved for højt tryk i rådnetankene. Dette vil normalt ikke forekomme, da første sikkerhedsforanstaltning ved for høj gasproduktion er afbrænding i anlæggets nødfakkel. Figur 8.1: Resultat af OML-beregning ved nærmeste naboer, lugtbidragskurver. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Dette skyldes, at gasproduktionen er en biologisk proces, der først skal startes op med podemateriale (metanbakterier) fra et andet biogasanlæg. Først når gassen opnår et metanindhold, der muliggør opstart af anlæggets kedel, vil anlæggets drift i lugtmæssig henseende være næsten normal. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare op til 4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt.

102 62 Emissionerne af stofferne, der udledes fra anlægget skal overholde immissionsgrænseværdierne (B-værdier) jf. Luftvejledningen /1/. Afkasthøjder af de enkelte afkast er fastsat ud fra disse grænseværdier. I Tabel 8.3 er vist de maksimale bidrag som resultatet af OML-beregninger på NO x og CO fra kedelanlæg, NH 3 fra lugtfilter og H 2 S fra opgraderingsanlægget. Til sammenligning er vist immissionsgrænseværdierne (B-værdier). Tabel 8.3: Resultat af OML-beregninger på NO x Immissionsgrænse- værdi B-værdi (mg/m 3 ) OML - maksimalt bidrag (mg/m 3 ) NO x 0,125 som NO 2 0,008 CO 1 0,009 NH 3 0,3 0,034 H 2S 0,001 0,00099 Figur 8.2: Resultat af OML-beregning ved samlet bebyggelse/byzone. Andre luftemissioner Fra anlægget vil der også være luftemissioner af NO x, CO, NH 3 og H 2 S, der kan påvirke det omgivende miljø. Emissioner af kvælstof fra luftfilter, og kvælstof samt emissioner af svovl fra gasopgraderingsanlægget er vurderet i kapitel 11 i forhold til den omgivende natur. Klima Energiforbrug I forbindelse med driften af biogasanlægget anvendes fossile brændsler til transport af råvarer fra leverandørerne til biogasanlægget. Varme til drift af biogasanlægget (procesvarme) og til opvarmning produceres ud fra biogassen ved hjælp af gaskedlen.

103 63 Tilpasning I forbindelse med afledning af tagvand og overfladevand fra befæstede arealer etableres der nedsivningsanlæg på egen grund. Nedsivningsanlægget og dets funktion er beskrevet i Kapitel Vurdering Anlægsfasen I anlægsfasen vil der på grund af gravearbejde og transport af jord og materialer forekomme emission af støv, der kan påvirke de nære omgivelser. Dette vil primært berøre de nærmeste naboer. Transport og gravearbejde vil også medføre brændstofemissioner i anlægsfasen. Anlægget er endnu ikke detailprojekteret, og der er derfor ikke tilgængelige opgørelser om jordflytninger, transport mv., der kan bruges i emissionsberegninger. Der vil dog i forbindelse med den endelige projektering blive udarbejdet retningslinjer, der skal afværge uacceptable støvgener ved nabobeboelser. Det vurderes, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige sammenlignet med procesemissioner og brændstofemissioner fra transport i driftsfasen. Lugt Driftsfasen Resultatet af lugtberegningen er vist i Figur 8.1, hvor de nærmeste naboer i forhold til anlægget er afmærket. De største lugtpåvirkninger vil være øst og vest for anlægget i en afstand af meter. Det maksimale lugtbidrag er 14,5 LE/m 3 i en afstand af 50 meter i retning 80 grader i måned 12 - dette er indenfor projektområdet. Ved nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6 er lugtbidraget beregnet til mellem 5-8 LE/m 3 med den største påvirkning vest for beboelsen og den mindste lige omkring beboelsen. For Grarupvej 3C er lugtbidraget beregnet til 4 LE/m 3 og for Grarupvej 3A og 3B er lugtbidraget beregnet til 3 LE/m 3. Lugtbidraget til nærmeste boligområde/byzone vest-sydvest for projektområdet er beregnet til 1 LE/m 3. Grænseværdierne på 10 LE/m 3 og 5 LE/m 3 til henholdsvis enkeltbolig og samlet bebyggelse/byzone er beregningsmæssigt dermed overholdt. En overholdelse af lugtgrænseværdierne er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra anlægget, men med udgangspunkt i, at lugtbidraget til nærmeste naboer og samlet bebyggelse/byzone ligger under grænseværdierne, er det vurderet, at driften af biogasanlægget ikke vil være til væsentlig gene for de omkringboende. Dette forudsætter, at der er fokus på anlæggets drift og vedligeholdelse. Derudover vil informationer til omkringboende, f.eks. i tilfælde af opståede unormale driftsforhold eller eventuelle planlagte aktiviteter, der kan øge lugtbidraget fra anlægget, være med til at mindske oplevelsen af eventuelle øgede lugtafgivelser fra anlægget. Andre luftemissioner Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder immissionsgrænseværdierne med de valgte afkasthøjder biofiltre på 10 meter, 15 meter for kedel og 12 meter for gasopgraderingsanlæg. Dermed opfylder anlægget Luftvejledningens /1/ grænseværdier (B-værdier). Klima Forebyggelse af klimaændringer Transporten af råvarer fra leverandørerne til biogasanlægget og retur enten til lagre eller udbringning på marker vil medføre, at forbruget af fossile brændsler stiger i området. Da den producerede biogas anvendes til procesvarme og opvarmning vil der ikke være et øget forbrug af fossile brændstoffer i forbindelse med driften. Den producerede biogas oprenses til ren metangas i opgraderingsanlægget og kobles efterfølgende på naturgasnettet. Tilkoblingen til naturgasnettet betyder, at naturgas, som er et fossilt

104 64 brændsel, fortrænges. Derudover reduceres udslip af metan og lattergas som følge af behandling af husdyrgødning i biogasanlægget, frem for at den opbevares lokalt og efterfølgende udbringes ubehandlet på udspredningsarealer. Transportbehovet, der opstår som følge af, at biomasserne tilkøres biogasanlægget, er indregnet i fuldt omfang i beregningerne. Det reelle transportmønster er ikke kendt på nuværende tidspunkt, og derfor er der regnet på worst case. Fortrængning af fossil energi Der produceres ca. 8,3 mio. Nm 3 biogas pr. år, hvoraf ca. 90 % opgraderes til naturgas. Ved beregningen er forudsat et indhold af metan på 59 % og en effektivitet på opgraderingsanlægget på 98 %. Ifølge Miljøstyrelsen /9/ er energiindholdet i naturgas 11 kwh/nm 3, og afbrænding af naturgas er beregnet til 204 g CO 2 /kwh. Dette giver en fortrængning af naturgas (målt i CO 2 -ækvivalenter) på ca ton CO 2. Mindsket udledning af klimagasser På baggrund af Biogas Grøn Energi /10/ er anvendt en reduktion på 1,2 kg CO 2 pr. produceret Nm 3 biogas for beregningen af mindsket udledning af lattergas og metan ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlæg. Dette giver en mindsket udledning på Nm 3 x 0,0012 CO 2 /Nm 3 = ton CO 2. Klimagasser fra brug af fossil energi Dieselforbruget i forbindelse med transport er sat til 2 km/l diesel. Der regnes med en gennemsnitlig afstand for en transport tur/retur på 32 km (ud fra den foreløbige leverandørliste, se kapitel 13). Der vil i alt være ca sådanne transporter pr. år. Afbrænding af én liter diesel medfører et CO 2 udslip på 2,7 kg /11/. CO 2 udslippet fra transporter vil såedes være ((32km/2km) x x 0,0027 ton)= 435 ton. CO 2 balance ved drift af Bionaturgas Månsson vil således være ton CO 2 ækvivalenter, se Tabel 8.4. Tabel 8.4: CO 2 balance for Bionaturgas Månsson. Fortrængning af fossil energi (naturgas) Mindskede klimagasser (lattergas og metan) Brug af fossil energi (dieselforbrug til transport) CO 2 ækvivalenter ton Samlet reduktion Tilpasning til klimaændringer I forbindelse med etablering af biogasanlægget vil der være tagflader og befæstede arealer, der skal afledes regnvand fra. Der etableres et nedsivningsanlæg med vådt forbassin, hvortil der søges særskilt nedsivningstilladelse. Nedsivningsanlægget og forbassinet vil sikre det omgivende miljø, grundvand og overfladevand, mod eventuel forurening i forbindelse med regnhændelser. Se også kapitel 12. Sammenfatning Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at arbejdet foregår indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. Der vil være en CO 2 udledning i forbindelse med anlægsarbejdet, men denne er vurderet at være minimal sammenlignet med den samlede CO 2 reduktion, der kan opnås på årsbasis, når anlægget er i drift. Anlægsarbejdet forudsættes at strække sig over ca. 9 måneder. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende (påvirkning af natur er vurderet i kapitel 11). Forudsætning for vurderingen er, at anlægget kører efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse og information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter,

105 65 der kan øge lugtbidraget. Se afsnit 8.6 om overvågning og afværgeforanstaltninger. Tilpasning til ekstreme regnhændelser sker ved etablering af nedsivningsanlæg med vådt forbassin. Etablering af biogasanlægget er i overensstemmelse med Regeringens klimaplan og de overordnede målsætninger i Vision2016 for Ikast-Brande Kommune og vil medføre en reduktion i udledningen af klimagasser. Oversigt fremgår af Tabel 8.5. SIGNATUR FOR MILJØVURDERING Bliver ikke berørt Forventes ikke at blive berørt Kan blive berørt Kan blive berørt i væsentlig grad Der er ingen påvirkning af betydning Der kan være en lille påvirkning, men ingen påvirkning af betydning udenfor området Der kan være en moderat påvirkning, også udenfor området Der kan være en væsentlig påvirkning, også udenfor området Tabel 8.5: Oversigt over vurdering af luftemissioner og klimaeffekt. EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Støv og emissioner fra transporter Bygge- og anlægsaktiviteter Driftsfasen Indkørsel sker fra Grarupvej. Midlertidige gener, som periodisk vil være støv fra jordflytninger og emissioner fra anlægsmaskiner og køretøjer. Vilkår til arbejdstid for især aktiviteter, der støver, bør fastsættes i tilladelsen til anlægsarbejdet. Lugt Lugtbidrag på 3-8 LE/m 3 til nærmeste naboer og 1 LE/m 3 til nærmeste samlet bebyggelse/byzone. Der kan være øget lugtbidrag i forbindelse med opstart af anlægget, samt ved unormalt drift og under vedligehold af tanke og filtre. Omkringboende bør informeres ved unormal drift og planlagte aktiviteter, der kan forårsage øget lugt. Andre luftemissioner Klima (forebyggelse) CO 2 reduktion Klima (tilpasning) Ekstreme regnhændelser Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder immissionsgrænseværdierne med de valgte afkasthøjder biofiltre på 10 meter, 15 meter for kedel og 12 meter for gasopgraderingsanlæg. Drift-, kontrol og vedligehold (kedel, luftfilter, gasopgraderingsanlæg) skal ske iht. producentens anbefalinger Der vil være en reduktion i udledningen af klimagasser samlet i alt ca ton CO 2 ækvivalenter, der vil have en positiv klimaeffekt. Regnvand fra befæstede arealer nedsives lokalt (nedsivningsanlæg med vådt forbassin dimensioneret efter gældende regler)

106 Kumulative effekter Biogasanlæggets emission af lugt kan indgå i kumulation med lugtemissioner fra minkfarmen, der ligger på Grarupvej 3A. Den kumulative effekt kan ikke beregnes, da der ikke findes tilstrækkeligt dokumenterede lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. I forhold til lugt er en minkfarm reguleret af afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen /12/. Afstandskravene er opstillet blandt andet af hensyn til beskyttelse mod lugtgener for omboende. Minkfarmen på Grarupvej 3A er miljøgodkendt til årstæver (mink) i 2012 med en udvidelse fra årstæver til årstæver. Udvidelsen af dyreholdet er sket i nye bygninger, der er etableret nord for den eksisterende minkfarm. Ved udvidelsen af minkfarmen skal der overholdes en afstand på 200 meter til nærmeste beboelse (der ikke er ejet af ansøger) og en afstand til nærmeste byzone, sommerhusområde, og områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende på 300 meter. Afstanden til nærmeste beboelse (Arvad Tværvej 6) er over 200 meter, til byzone (Brande) er der ca. 870 meter og til område, der i kommuneplanens rammedel er udpeget som fremtidig byzone, er der ca. 360 meter. De beregnede lugtbidrag fra det planlagte biogasanlæg, overholder lugtgenekriterierne for boliger i det åbne land, og afstandskravene, der gælder for minkfarmen er overholdt. På den baggrund er det vurderet, at de kumulative lugteffekter som følge af etableringen af biogasanlægget ikke vil være væsentlige. Vurderingen er dog forudsat, at anlægget kører efter forskrifterne, og at der er foretaget nødvendige tiltag til minimering af lugt udenfor anlæggets område, som beskrevet i afsnit Afværgeforanstaltninger Når der er udarbejdet de nødvendige tilladelser til anlæg og drift af biogasanlægget, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat vilkår, der skal sikre, at emissioner fra anlægget (herunder lugt, ammoniak, svovl, kulilte, støv) begrænses mest muligt på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Vilkårene er bindende. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, der bl.a. skal sikre, at anlægget kører driftssikkert og efterlever forudsætningerne i miljøgodkendelsen. I forhold til at begrænse lugtbidraget fra aktiviteterne skal der være fokus på rengøring, vedligehold og opfølgning i form af kontrol af anlæggets drift, herunder også eftersyn for eventuelle utætheder i driftsenhederne. Det skal endvidere sikres, at anlægsdokumentationen indeholder beskrivelser af systemerne og serviceanvisninger, således at der kan udarbejdes driftsinstrukser for både drift og vedligehold af anlægget. Derudover skal der udarbejdes instrukser for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer. I forbindelse med sager omhandlende lugt skal der udarbejdes instrukser for hvordan kontakt til naboer og myndigheder håndteres, herunder både utilsigtede lugtafvigelser og planlagte aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan give anledning til lugt. Informations- og dialogaktiviteterne bør igangsættes samtidig med, at anlægsfasen (byggeriet af biogasanlægget) påbegyndes. Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed.

107 67 9. MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND I dette kapitel fremlægges resultaterne fra redegørelsen om de direkte og indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Fokus er, grundet biogasanlæggets beliggenhed, rettet mod miljøkonsekvenser for naboer til projektområdet. Der gøres rede for anlæggets risikoforhold, og socioøkonomiske forhold Metode Baggrunden for dette kapitel er de undersøgelser og vurderinger, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, som er en kombineret VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan. Kapitlet omfatter med udgangspunkt i disse data en kvalitativ redegørelse for de miljøparametre, der kan påvirke mennesker og sundhed, særligt i forhold til naboer til projektområdet. Risikoforhold er vurderet ud fra bygherres oplysninger om produktion samt oplag af farlige stoffer. Socioøkonomiske forhold er vurderet kvalitativt ud fra bygherres oplysninger om anlæggets etablering og drift Miljøkonsekvenser for mennesker Støjpåvirkninger Den primære støjkilde, forbundet med biogasanlæggets etablering og drift, er transporter til og fra området. Anlægsfasen vil strække sig over ca. 9 måneder, og vil være reguleret i tilladelsen til anlægsarbejdet, hvad angår bl.a. driftstider. Der er foretaget beregning af støjbidraget for driftsfasen, se Kapitel 7, som er overholdt for alle tidsrum. Transporter med biomasse til og fra anlægget vil forekomme i tidrummet kl og kun på hverdage. Støjgrænseværdier vil desuden blive fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse. I forslag til lokalplan er hensyn til omkringboende inddraget ved bl.a. at fastlægge afstandskrav for vejadgange til projektområdet. Luftforurening Driften af et biogasanlæg giver anledning til emissioner fra kedelanlæg (kvælstofoxider og kulilte), biofilte (lugt og ammoniak) samt gasopgraderingsanlæg (lugt og svovl). Der er foretaget spredningsberegninger ved hjælp af OML-modellen, som er en atmosfærisk spredningsmodel, der anvendes til beregning af skorstenshøjder. Resultaterne er sammenholdt med B-værdier, der er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser. Kravene er overholdt, jf. Kapitel 8. Resultatet vil danne baggrund for dimensionering af luftfilterets kapacitet samt højder på skorstene. I udkast til lokalplan er der desuden, af hensyn til omkringboende, fastlagt byggefelter med henblik på at placere bl.a. planlageret for opbevaring af ensilerede biomasser længst væk fra naboejendommene. Landskabspåvirkning Projektområdet er beliggende i et fladt landbrugspræget landskab øst for Brande og en række områder planlagt til erhvervsformål. Etablering af biogasanlægget vil påvirke landskabsoplevelsen, hovedsageligt fra Grarupvej og Ejstrupholmvej, hvilken søges afbødet bl.a. gennem bibeholdelse af eksisterende læbælter samt ved etablering af jordvold og ny beplantning langs Grarupvej. Udover funktionalitet er der i forbindelse med de to anlægslayout indtænkt landskabshensyn. Projektområdet er beliggende udenfor kulturarvsog rekreative interesser, hvorfor landskabspåvirkningen vil opleves mest markant for naboer. Grundvandsbeskyttelse Projektområdet er beliggende indenfor indvindingsopland til Brande Vandværk, og der er i projektet inddraget en række hensyn til både det terrænnære, regionale og dybere grundvand, jf. Kapitel 12. Regnvand nedsives i nedsivningsanlæg med forbassin, lokalt på matriklen, mens vaskevand og evt. spild i forbindelse med pumpning/læsning af biomasse eller hjælpestoffer går til afløb til en opsamletank og anvendes i processen. Trafikale forhold Transporter til og fra anlægget med biomasse vil betyde en merbelastning af nærområdets veje. Antallet af transporter forventes at udgøre ca. 30 tilkørsler og 30 frakørsler med lastbiler på hver-

108 68 dag, jf. Kapitel 13. Biogasanlæggets placering i et område, der er udpeget som egnet til fælles biogasanlæg er udover biomassegrundlaget valgt på baggrund af den eksisterende infrastruktur, med et overordnet vejnet, der er dimensioneret til at betjene nuværende og fremtidige erhvervsområder øst for Brande. Adgang til projektområdet er, af hensyn til nærmeste naboer og de trafikale forhold, i forslag til lokalplan fastsat til at foregå fra Grarupvej og med en minimumsafstand på 30 m ift. vejkrydset mellem Arvad Tværvej / Grarupvej. Det anbefales, at Grarupvej og krydset til Ejstrupholmvej udvides og ombygges i overensstemmelse med den forventede trafikmængde som følge af biogasanlæggets realisering. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej afspærres for gennemkørsel af tung trafik. Tiltagene bør iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes Risikoforhold Anlægsfasen Anlægsarbejdet antages at være fuldt sammenligneligt med andre anlægsarbejder, og indbefatter ikke større oplag af materialer og stoffer, og vurderes på baggrund heraf ikke at udgøre en risiko ift. brand- og eksplosionsfare eller være omfattet af risikobekendtgørelsen. Driftsfasen På Bionaturgas Månsson A/S produceres biogas indeholdende metan, og der anvendes hjælpestoffer i form af svovlsyre, natriumhydroxid, natriumhypoklorit. Herudover anvendes dieselolie til køretøjer samt en mindre mængde smøre- og rengøringsmidler. I det følgende gennemgås det forventede maksimale oplag af risikostoffer. Biogasoplag Hovedbestanddelen af bio- og naturgas er metan, som er en farve- og lugtløs gas. Metan har et kogepunkt på -162 o C og et flammepunkt på 188 o C. Metan har risikosætningen R12 (yderst brandfarlig), og indgår dermed i Risikobekendtgørelsen, Bilag 1, del 2, Tabelpunkt 8 Kategorier af farlige stoffer klassificeret som yderst letantændelige. Biogasanlæg klassificeres som kolonne 2- virskomhed, såfremt det samlede oplag overstiger 10 ton biogas svarende til Nm 3 biogas. På Bionaturgas Månsson anlægget oplagres maksimalt 8,2 ton biogas ad gangen. Biogassen opbevares primært i gaslageret (ca. 5,8 ton). Der er desuden gas i toppen af rådnetankene (ca. 1,8 ton) samt i de interne gasledninger mellem disse og opgraderingsanlægget (ca. 0,6 ton). Oplag af hjælpestoffer Svovlsyre og natriumhydroxid er ikke angivet på bilag 1 i Risikobekendtgørelsen /1/. Oplaget er i forhold til brandfare uklassificeret. Natriumhypoklorit indeholder 15 % aktivt klor og er mærket med risikosætning R50, og stoffet er omfattet af Risikobekendtgørelsen /1/. Tærskelværdien for klor er 10 ton, og tærskelværdien for stoffer med risikosætning R50 er 100 ton ift. kolonne 2. /1/ Biogasanlæggets totale forbrug er på 50 ton pr. år svarende til 7,5 ton klor. Det maksimale oplag er langt mindre (5 palletanke á 1 m 3 ), jf. Kapitel 14. Dieselolie opbevares i en typegodkendt, overjordisk tank, der kan rumme ca. 10 ton. Tærskelværdien for dieselolie er 2500 ton, og oplaget er dermed ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Bionaturgas Månsson A/S vurderes med den oplyste produktion samt oplag af gas og hjælpestoffer ikke at være omfattet af Risikobekendtgørelsen /1/ Socioøkonomiske forhold Anlægsfasen Etablering af biogasanlægget vil betyde, at der skabes arbejdspladser, primært inden for byggeog anlægssektoren. Forbruget af materialer er ikke opgjort, jf. Kapitel 14, men antages at være fuldt sammenligneligt med ordinære anlægsarbejder, hvor der anvendes materialer som beton, stål, sand, grus etc.

109 69 Anlægsfasen er af bygherre estimeret til at forløbe over 9 måneder med forudgående myndighedsbehandling og projektering. Anlægsarbejdet kan blive udført af såvel lokale som udenlandsk arbejdskraft. Materialer og tekniske installationer vil blive indkøbt hos og installeret af personer med faglig ekspertise indenfor biogasteknologi, og vil derfor ikke blive valgt på baggrund af geografisk nærhed til projektområdet alene. Driftsfasen Idriftsættelse af Bionaturgas Månsson A/S vil betyde en direkte, socioøkonomisk effekt lokalt, idet der på anlægget som udgangspunkt forventes en bemanding på 4 fuldtidsansatte. Herudover vil driften af anlægget betyde et positivt samspil med jordbrugserhvervene i området, som bl.a. kan opnå et optimeret udbytte ved at udbringe den afgassede, økologiske biomasse, hvis næringsværdi er højere end f.eks. rågylle. Den afgassede biomasse er et produkt, som er kontrolleret og testet ift. bl.a. colibakterier. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det gavnligt at anvende husdyrgødning og restprodukter fra f.eks. fødevareproduktionen til produktion af biogas. Samtidig er det væsentligt at minimere forbruget af biomasser, der kan tjene andre formål, f.eks. fødevarer og foder. Dette sikres bl.a. gennem den fysiske planlægning, hvor biogasanlæg placeres i områder, hvor biomassegrundlaget, i form af husdyrgødning, er til stede og hvor den afgassede biomasse kan afsættes. Sammensætningen af biomasser, se Figur 9.1 har til formål at opnå en optimal gasproduktion og høj driftssikkerhed. Biomassetyper 1% Kvæggylle Svine- og minkgylle Dybstrøelse og fast husdyrgødning Grøntsagsaffald Kartoffelstivelse/protamylasse Kartoffelpulp, kløvergræsensilage m.v. 7% 15% 17% 17% 43% Figur 9.1: Råvarefordeling på det økologiske gårdbiogasanlæg Bionaturgas Månsson A/S. For den enkelte husejer kan projektets realisering betyde en forringelse af ejendomsværdien. Biogasanlægget er placeret naturligt i tilknytning til jordbrugserhvervene, der leverer råmateriale til anlægget Vurdering Miljøkonsekvenser for mennesker Støjpåvirkninger I anlægsfasen kan der forekomme støjpåvirkninger, men idet arbejdet er af midlertidig karakter og desuden foregår inden for almindelig arbejdstid, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. I forslag til lokalplan er hensyn til omkringboende inddraget ved bl.a. at fastlægge afstandskrav for vejadgange til projektområdet. Desuden vil transporter til og fra anlægget kun foregå på hverdage mellem kl Idet anlægget etableres i landzone på et område, der tidligere har været landbrugsareal, vil projektet betyde, at naboer kan blive påvirket af støj. Støjberegningen viser ud fra et worst-case scenarie med maksimalbelastning på op til 48 transporter i døgnet, at støjgrænserne kan overholdes, og på baggrund heraf vurderes påvirkningen i driftsfasen ikke at være væsentlig. Vurderingen sammenholdes med lokalplanens retningslinjer for vejadgang, placering af rådnetanke samt etablering af voldanlæg rundt om bygningsmassen og bibeholdelse af eksisterende læhegn i skel. Luftforurening

110 70 Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at arbejdet foregår indenfor almindelig arbejdstid på hverdage. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende forudsat, at anlægget drives efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse, samt at der sker information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan medføre midlertidige, øgede lugtgener. Landskabspåvirkning Landskabspåvirkningen vil være størst for naboer, men vil i øvrigt ikke kunne betegnes som væsentlig, idet anlægget ikke er markant synligt på afstande over 500 m. Vurderingen sammenholdes med, at der i lokalplanen indgår retningslinjer for bl.a. bibeholdelse af eksisterende læhegn omkring projektområdet samt etablering af jordvolde og forholdsvis specifik placering af de højeste bygninger på området, rådnetankene. Grundvandsbeskyttelse Med etablering af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Trafikale forhold Det vurderes at den større trafikmængde til og fra biogasanlægget ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt, idet det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene eksisterende og planlagte erhvervsområder øst for Brande. Vurderingen sammenholdes med, at der i forslag til lokalplan af hensyn til omkringboende for adgangsvej(e) til projektområdet er fastlagt en minimumsafstand på 30 m ift. vejkrydset mellem Arvad Tværvej / Grarupvej og dermed nærmeste naboer. Risikoforhold Biogasanlægget vurderes ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen i anlægs- eller driftsfasen.. Oplaget af gas og hjælpestoffer, som udgør en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under de i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdier. I tilladelse til anlægsarbejdet samt miljøgodkendelse af virksomheden vil der blive stillet vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld. Herudover vil procedurer i en beredskabsplan bidrage til, at påvirkningens omfang i tilfælde af uheld begrænses, og at myndighederne straks informeres og inddrages. På baggrund heraf vurderes det, at driften af anlægget kan foregå uden væsentlig risiko for omkringboende. Det vurderes desuden, at driften af anlægget ikke vil betyde en væsentlig risiko for ansatte under forudsætning af, at gældende arbejdsmiljøregler overholdes, herunder at eksplosionsfarlige områder på anlægget klassificeres og afmærkes iht. reglerne omkring eksplosionsfare (ATEX) /2/ samt beredskabsloven /3/. Socioøkonomiske forhold Generelt for såvel anlægs- som driftsfasen, må etablering af biogasanlægget antages at have en positiv socioøkonomisk effekt, om end den ikke kan betegnes som værende væsentlig. Realisering af projektet vil skabe arbejdspladser for driftsfasen og desuden medføre afledte positive effekter i jordbrugserhvervene, idet den afgassede biomasse er et optimeret gødningsprodukt ift. næringsværdi og med reduceret indhold af uønskede stoffer. Biomassen kan desuden udbringes på økologiske landbrugsjorder. Sammensætningen af biomasser vurderes at afspejle husdyrgødningsgrundlaget i nærområdet og er desuden sammensat med henblik på at opnå en stabil og effektiv biogasproduktion. Det vurderes, at påvirkningen af naboejendomme ligger inden for det acceptable for ejendomme beliggende i jordbrugsområder med hus- og pelsdyrproduktion.

111 71 Sammenfatning En samlet oversigt over miljøeffekter ift. mennesker, sundhed og samfund fremgår af Tabel 9.1. For vurdering af kumulative effekter, overvågning og afværgeforanstaltninger henvises til Kapitel 7 Støj Kapitel 8 Luftforurening og klima Kapitel 10 Landskab, kulturarv og rekreative interesser Kapitel 12 Overfladevand og grundvand Kapitel 13 Trafik Tabel 9.1: Oversigt over vurdering af miljøeffekter ift. mennesker, sundhed og samfund EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Befolkningen Risikoforhold Socioøkonomiske forhold Driftsfasen Befolkningen Risikoforhold Støjpåvirkning* Luftforurening* Landskabspåvirkning* Grundvand Trafik* Støjpåvirkning* Luftforurening* Landskabspåvirkning* Grundvand Trafik* Socioøkonomiske forhold SIGNATUR FOR MILJØVURDERING Bliver ikke berørt Forventes ikke at blive berørt Kan blive berørt Kan blive berørt i væsentlig grad *Kun påvirkning ift. naboer Der er ingen påvirkning af betydning Der kan være en lille påvirkning, men ingen påvirkning af betydning udenfor området Der kan være en moderat påvirkning, også udenfor området Der kan være en væsentlig påvirkning, også udenfor området

112 72

113 LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabet og landskabets karakter, visuelle forhold, arkæologiske og kulturhistoriske interesser samt rekreative forhold Metode De eksisterende landskabelige forhold er kortlagt og beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet ud fra landskabsdannelsen, jordtyper og terræn. Herefter er den kulturgeografiske og kulturhistoriske udvikling af landskabet analyseret og beskrevet, hvor både bevoksning, dyrkningsform, bebyggelsesstruktur, kulturhistoriske helheder og enkeltelementer samt tekniske anlæg indgår. Rekreative interesser i landskabet er også beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet og analyseret med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden /1/, herunder geomorfologiske kort /2/ og jordartskort /3/, topografiske kort og luftfotos /4/ samt geoteknisk placeringsundersøgelse /5/. Analysearbejdet omfatter en vurdering af landskabselementernes karakteristika og de enkelte elementers betydning for landskabsbilledet. Undersøgelsen af kulturarv og kulturlandskab er baseret på oplysninger fra historiske kortblade /4/ (høje og lave målebordsblade), der giver et billede af landskabets udvikling. Analysen af landskabsudviklingen kan være med til at fortælle, hvornår de dominerende træk i det eksisterende landskab er dannet og siger derigennem noget om kulturlandskabets alder (tidsdybden). De rumlige visuelle forhold, der skabes af de karaktergivende landskabselementer, og af den måde de påvirker de synsmæssige indtryk af landskabet, er beskrevet med udgangspunkt i kortmaterialet og er suppleret med data indhentet fra besigtigelse af projektområdet i oktober Der er derudover indhentet oplysninger fra Ikast- Brande Kommuneplan /6/ og Kulturstyrelsens database /7/. Oplysninger om arkæologiske forhold er indhentet dels fra Kulturstyrelsens database /7/ og gennem udtalelse fra Herning Museum. De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af udsynet til og eventuelt støj og lugt fra anlægget, er kortlagt og beskrevet på baggrund af Naturstyrelsens friluftsdatabase /8/ og oplysninger fra Ikast-Brande Kommuneplan /6/. Vurderingen af den visuelle påvirkning på landskabet, oplevelsen af områdets kulturarv og de rekreative interesser, er udfærdiget på baggrund af de udarbejdede visualiseringer af projektforslagene og analysen af landskabets natur- og kulturforhold. Undersøgelsesområdet omfatter dels det udpegede rammeområde i Ikast-Brande Kommuneplan /6/ i det følgende benævnt, projektområdet og dels et større udsnit af de omgivende arealer, i det følgende benævnt, undersøgelsesområdet. Under de enkelte beskrivelser afgøres undersøgelsesområdets omfang af relevansen i forhold til anlæggets miljøpåvirkninger. Landskabets visuelle og rumlige karakter er således beskrevet inden for et område svarende til anlæggets synlighed. Metode for visualiseringer Visualiseringer laves for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både for de nære omgivelser og fra områder længere væk, hvorfra biogasanlægget stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. Der er udvalgt en række punkter, hvorfra der er lavet visualiseringer. Der er valgt punkter i nærområdet ved nærmeste beboelser, nær steder, hvor offentligheden normalt færdes, nær bevaringsværdige landskaber og fra udsigtspunkt med offentlig adgang. Visualiseringer af Bionaturgas Månsson anlægget ved Brande er udarbejdet i 3ds Max, hvor anlægsdele er leveret færdigmodelleret af projektets anlægsudbydere. Visualiseringerne viser anlæggets visuelle fremtræden fra de udvalgte fotostandpunkter omkring anlægget. Der kan forekomme unøjagtigheder i forhold til de virkelige forhold.

114 74 Visualiseringerne giver et billede af de planlagte anlægs visuelle fremtræden fra et bestemt fotostandpunkt. Generelt vil anlæg fremstå forholdsvis tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan anlæg forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give anlæggets fremtræden en vis overdrivelse på visualiseringerne, typisk ved at øge kontrasten på anlæggene. For at visualiseringerne kan være sammenlignelige, er alle visualiseringer som udgangspunkt gengivet i samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse af proportionerne i visualiseringen afhænger af betragtningsafstanden til billedet. Visualiseringerne er fortrinsvis gengivet i et mål på 18x27 cm, og dækker en vinkel på 40. En betragtningsafstand på omkring 20 cm svarer bedst til den oplevelse, man vil have, hvis man stod på stedet. Landskabsbilleder og førbilleder samt visualiseringer af Forslag 1 og Forslag 2 er vedlagt som fuldsidebilleder, se Bilag 5. Hvor det er nødvendigt med et bredere perspektiv (standpunkt 4), optages flere fotos i forlængelse af hinanden, der efterfølgende kan sættes sammen til et panoramafoto. Der kan ved sammensætningen af de enkelte fotos til panoramafoto forekomme unøjagtigheder. Panoramafotos kameravinkel i 3d modellen er justeret for at kompensere for knækket i kameravinkel, der kommer af sammensætningen af de enkelte fotos. Visualiseringen kan således ikke præcist modsvare den oplevelse man ville have hvis man stod på stedet Landskab Naturgrundlaget Projektområdet ligger på Grindsted Hedeslette, som er en del af smeltevandssletten, der strækker sig vest og syd for isens hovedopholdslinje fra sidste istid. Hovedopholdslinjen rejser sig ca. 20 km øst for projektområdet. Ved Hovedopholdslinjen standsede isen sin fremrykning fra nordøst under den sidste istid, Weichselistiden, for ca år siden. Isen vandrede mod sydvest og skubbede materiale, primært ler og sand, foran sig. Da isen begyndte at smelte, løb smeltevandsfloder mod vest ud over den isfri slette, hvor den næstsidste istid, Saaleistiden, havde efterladt store og små bakkeøer. Smeltevandet formede bakkeøerne til omtrent deres nutidige form og aflejrede store mængde materiale på den flade hedeslette mellem dem. Projektområdet ligger på hedesletten, et plateau, ca. 50 meter over havet. Små bakkeøer rejser sig i en afstand af ca. 2 km mod henholdsvis nordvest og østnordøst og 1,5 km mod sydsydøst, mens den større, Brande Bakkeø ligger ca. 3,8 km mod vestsydvest og er undersøgelsesområdets højeste punkt. Nørlund Bakkeø ligger længere borte mod nord i en afstand af ca. 7 km. Se Figur De øverste jordlag i projektområdet består overvejende af sand med varierende forekomster af grus. Fra højderyggen i øst og fra de mindre bakkeøer løber regnvandet ned i den smeltevandsdal, hvor Skjern Å i dag løber. Skjern Å har sit udspring i Tinnet Krat ca. 15 km østsydøst for projektområdet, og breder sig, i en afstand af ca. 600 meter nord for projektområdet, ud i de to søer Mes Sø og Elværk Sø, inden den fortsætter sit løb mod nordvest. Syd for projektområdet i en afstand af ca. 230 meter løber Goldbæk, der løber til Brande Å ca. 3,6 km fra området mod vestnordvest. Fra sydøst løber Brande Å til Skjern Å efter at have passeret Brande parallelt med Rute 18. Skjern Å fortsætter sit løb vestpå mod Ringkøbing Fjord. Kulturgrundlaget Kulturgrundlaget omfatter undersøgelsesområdets og projektområdets dyrkningsform, bevoksning, bebyggelse, kulturhistoriske mønstre og anlæg samt tekniske anlæg. Projektområdet er omgivet af dyrkede marker, der har en udstrækning på ca. 5 km i retning øst-vest mellem de to vandløb, Skjern Å og Goldbæk. Nord og syd for de to vandløb er landskabet også præget af landbrugsarealer. Mod vest ligger Brande i en afstand af ca. 800 meter og mod øst, i en afstand af ca. 2,3 km, ligger Hastrup Plantage. Langs med Skjern Å og Goldbæk ligger beskytte-

115 75 middelalderen, hvor heden i store perioder har domineret egnen her. Fra 1800-tallet begynder landskabet omkring projektområdet for alvor at ændre karakter. Dels med opdyrkningen af heden, hvor landbrugslandet dannes omkring spredte gårde i det åbne land, og dels med opstemningen af Skjern Å i forbindelse med etablering af elværket, der ligger i den vestlige ende af Elværk Sø, der dannedes ved opstemningen i 1910 efterfulgt af Mes Sø, der ligger øst for Elværk Sø og dannedes efter opstemningen i Fra begyndelsen af 1900-tallet vokser Brande By frem som en stationsby omkring den anlagte jernbane, der løber 1,5 km syd om projektområdet. Figur 10.1: Geologisk oversigtskort for projektområdet (vist med rød afgrænsning) og de nærmeste omgivelser (Kilde: Per Smed) de naturområder og både i nærområdet af det planlagte projekt og langs med henholdsvis Skjern Å og Goldbæk ligger flere små og mellemstore skovområder. Hele undersøgelsesområdet er karakteriseret ved mange levende hegn omkring landbrugsparcellerne, fortrinsvis i nord-sydgående retning. Projektområdet er afgrænset af levende hegn mod vest, sydvest og nord. Regionen har haft spredte bosættelser siden oldtiden, og med undtagelse af en samling bebyggelse i det nuværende Brande Centrum, har projektområdet og de nærmeste omgivelser antagelig kun haft meget begrænset bosættelse gennem Projektområdet er afgrænset af Grarupvej mod øst og af Arvad Tværvej mod sydvest. Ca. 230 meter nord for området løber Ejstrupholmvej og ca. 800 meter mod sydvest løber den Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle. Hele undersøgelsesområdet er gennemskåret af vejnettet omkring Brande. Både de nærmeste boligområder mod sydvest og det meste af erhvervsområderne øst for jernbanen er helt nye by- og infrastrukturområder fra de seneste årtier. 1,2 km øst for projektområdet løber en højspændingsledning parallelt med Grarupvej, og det nærmeste vindmølleområde ligger 2,7 km mod

116 76 vestnordvest med én eksisterende mølle. Naturgashovedledningen er gravet ned umiddelbart vest for projektområdet, således at 50 meter beskyttelseszonen ligger delvis i projektområdet. Der er ikke geologiske interesseområder i eller omkring projektområdet, men der ligger et område ca. 740 meter mod vest, der er udlagt som råstofområde. Lokalt har råstofindvindingen sat præg på dette terræn med lave graveområder og småbakker med jorddepoter. Landskabets rumlige visuelle forhold Landskabet omkring projektområdet kan betegnes som et landskab domineret af små afgrænsede landskabsrum i en lille skala, som er kendetegnende for landskaber domineret af levende hegn og små skovområder. Den dominerende struktur i landskabet omkring projektområdet er de lange rektangulære markfelter orienteret nord-syd mellem de to vandløb Skjern Å og Goldbæk med levende hegn mellem felterne. Den visuelle uro, der er et relativt mål for i hvor høj grad landskabsoplevelsen præges af genstande i bevægelse, kan betegnes som middel som følge af det omgivende vejnet med en del transport. Figur 10.2: Bevaringsværdige landskaber, udpeget i Ikast- Brande Kommuneplan, beliggende nord for projektområdet Bevaringsværdige landskaber I Ikast-Brande Kommuneplan er udpeget bevaringsværdige landskaber. Det nærmeste er et større område omkring Skjern Å, Mes Sø og Elværk Sø, der ligger i en afstand af 500 meter nord for projektområdet. Se Figur 10.2 Andre planforhold Nord og sydvest for projektområdet er der i Ikast- Brande Kommuneplan udpeget byvækstarealer i byzone nord for Ejstrupholmvej og sydvest for Arvad Tværvej.

117 77 Projektområdet og undersøgelsesområdet (undtagen Brande og skovområder) er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Sydvest for projektområdet og syd for projektområdet er der i kommuneplanen udpeget arealer til driftsbygninger til større husdyrbrug. 500 meter vest for projektområdet ligger et lokalplanlagt område, der bl.a. skal indeholde et hotel der maksimalt har 14 etager med en højde 50 meter, samt flere lavere bygninger Arkæologiske og kulturhistoriske interesser Efter istidernes formdannende processer er ændringerne i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark finder man menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle kulturhistorien. Registreringen og landskabsanalysen af de kulturhistoriske elementer omfatter særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder, kirker, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Jf. udtalelse fra Herning Museum er der ikke fortidsminder eller andre arkæologiske værdier på projektområdet, der skal tages hensyn til. Der er ingen fredede fortidsminder indenfor projektområdet. De nærmeste er to gravhøje, der er omfattet af en 100 meters beskyttelseslinje, der ligger ca. 600 meter øst for projektområdet. Figur 10.3: Kulturhistoriske bevaringsværdier, værdifulde kulturmiljøer samt det planlagte erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej. Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger indenfor eller i nærheden af projektområdet. Der ligger ikke kirker i nærområdet nærmeste Kirke er Brande Kirke, der ligger ca. 2 km vest for projektområdet.

118 78 I Ikast-Brande Kommuneplan er udpeget et værdifuldt kulturmiljø, der omfatter Elværk Sø og Mes Sø som vidner om vandkraftudnyttelsen i området. De resterende mølleanlæg og elværker står tilbage som et værdifuldt kulturhistorisk vidnesbyrd over vandkraftudnyttelsen. Se Figur Rekreative forhold Der er ingen rekreative interesser i selve projektområdet. De rekreative interesser i projektområdets nærhed knytter sig primært til de landskabelige værdier i området, hvor især området omkring Skjern Å, Elværk Sø og Mes Sø nord for projektområdet samt Hastrup Plantage, der ligger 2,3 km øst for projektområdet har stor rekreativ værdi. Dørslundvej, der løber ca. 1,5 km nordvest for projektområdet er udpeget som Margueritrute (bilrute, der viser vej til de skønneste steder i Danmark). Derudover er Ejstrupholmvej, der løber ca. 200 meter nord for projektområdet udpeget som rekreativ rute i Ikast-Brande Kommuneplan Projektets påvirkninger Anlægsfasen Det forventes at de fleste anlægsarbejder er afsluttet indenfor ca. 9 måneder, fra anlægsarbejdets igangsættelse. De mulige påvirkninger, som projektet kan betyde for landskab, kulturarv og friluftsliv, er inddragelse af areal, opsplitning af landskabet samt påvirkning af landskabsoplevelsen og de rekreative interesser med hensyn til Figur 10.4: Kortet viser de valgte fotopunkter (punkt 1-5), hvorfra der er lavet visualiseringer. visuel uro. I anlægsfasen kan det forventes, at der vil være trafik til området med byggematerialer, og at trafikken sammen med anlægsaktiviteterne vil betyde visuel påvirkning af omgivelserne. Driftsfasen Forslag 1 og Forslag 2 er visualiseret fra fem udvalgte fotostandpunkter, der fremgår af Figur Som beskrevet i metodeafsnittet er der valgt fotostandpunkter i nærområdet ved nærmeste beboelser, nær steder, hvor offentligheden normalt færdes, nær bevaringsværdige landskaber og fra udsigtspunkt med offentlig adgang. Derudover er der valgt et fotostandpunkt, der viser anlægget i forhold til projektet beskrevet i Miljørapport - Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej, Brande VVM-redegørelse Miljøvurdering, februar 2013.

119 Visualiseringer Fotostandpunkt 1 Fotoet er optaget fra Brande Bakkeø, der rejser sig ca. 3,8 kilometer sydvest for anlægget, og er det højeste punkt i nærområdet af Brande. Forslag 1 og Forslag 2 Anlægget vil lige kunne anes i horisonten i klart vejr over det mørke hus til venstre for midten. Figur 10.5: Anlægsdesign - Forslag 1 set fra udkanten af Brande by sydvest for projektområdet. Figur 10.6: Anlægsdesign - Forslag 2 set fra udkanten af Brande by sydvest for projektområdet.

120 80 Fotostandpunkt 2 Fotoet er optaget fra Kåremagervej ca. 850 meter nordvest fra anlægget. Forslag 1 Anlæggets rådnetanke kan anes mellem to træer ca. midt i billedet. Det omgivende landskab er fladt, og flere læbælter og enkeltstående træer skjuler de lavere anlægsdele. Figur 10.7: Anlægsdesign - Forslag 1 set fra Kåremagervej. Forslag 2 Anlæggets rådnetanke kan anes vest for de største træer midt i billedet. Det omgivende landskab er fladt, og flere læbælter og enkeltstående træer skjuler de lavere anlægsdele. Figur 10.8: Anlægsdesign - Forslag 2 set fra Kåremager.

121 81 Fotostandpunkt 3 Fotoet er optaget hvor Ejstrupholmvej og Grarupvej krydser, omtrent 500 meter nordøst fra anlægget. Forslag 1 Læhegnet, der løber langs den nordlige del af projektområdet i det flade landskab, skjuler de laveste anlægsdele, mens tre af de fire rådnetanke, en efterlagertank og modtagehallen fremtræder tydeligt. Nødfakkel samt udsug fra biofilter anes. Visualiseringen giver et billede af, hvordan anlægget vil opleves af kørende på Ejstrupholmvej. Figur 10.9: Anlægsdesign - Forslag 1 set fra Ejstrupholmvej / Grarupvej nordøst for projektområdet. Forslag 2 Læhegnet, der løber langs den nordlige del af projektområdet i det flade landskab, skjuler næsten de laveste anlægsdele, mens den nordligste rådnetank og en del af modtagehallen fremtræder tydeligt. Skorsten, nødfakkel og udsug fra biofilter anes. Figur 10.10: Anlægsdesign - Forslag 2 set fra Ejstrupholmvej / Grarupvej nordøst for projektområdet

122 82 Fotostandpunkt 4 Panorama visualiseringen afgrænser omtrent 140 meter af projektområdet ved Grarupvej set fra Arvad Tværvej syd for anlægget. Visualiseringen viser hvordan anlæggene vil opleves af forbipasserende langs Grarupvej. Forslag 1 Anlæggets administrationsbygning er indbygget i et voldanlæg, der skjuler de nederste anlægsdele og det nederste af de to synlige rådnetanke samt modtagehallen. De to efterlagertanke er synlige længst mod højre bag en lavere vold. Forslag 2 Anlæggets administrationsbygning og modtagehal er markante elementer set fra Grarupvej, hvor Arvad Tværvej krydser. Bag modtagehallen anes tre af de fire rådnetanke, mens resten af anlægget er skjult.

123 83 Figur 10.11: Anlægsdesign - Forslag 1 set fra Arvad Tværvej / Grarupvej Figur 10.12: Anlægsdesign - Forslag 2 set fra Arvad Tværvej / Grarupvej

124 84 Fotostandpunkt 5 Fotoet er optaget ved rabatten på Midtjyske Motorvej godt 1,6 kilometer nordvest for anlægget. Visualiseringen viser anlægget i forhold til projektet beskrevet i Miljørapport - Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej, Brande - VVMredegørelse - Miljøvurdering Februar For trafikanter, der kører fra vest mod øst på Midtjyske Motorvej, ved Kåremagervej, vil anlægget være skjult af det planlagte hotel ved passagen af det planlagte Erhvervs- og butiksområdet. Efter passagen vil biogasanlægget være skjult af beplantning (Brande Plantage). Figur 10.13: Anlægsdesign - Forslag 1 set fra midtjyske motorvej nordvest for projektområdet. Forslag 1 og Forslag 2 Biogasanlægget vil i både Forslag 1 og Forslag 2 være skjult af den højeste bygning, der er et hotel, i det planlagte Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej. Figur 10.14: Anlægsdesign - Forslag 2 set fra midtjyske motorvej nordvest for projektområdet.

125 Vurdering Landskab Anlægsfasen De mulige påvirkninger, som projektet kan betyde for landskabet og påvirkningen af landskabsoplevelsen er en visuel uro i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil være størst påvirkning fra Grarupvej, hvor der ikke er beplantning, mens påvirkningen ikke vil være helt så stor fra Arvad Tværvej, da der er en afskærmende beplantning mod sydvest. Fra Ejstrupholmvej, hvor der også er beplantning mod nord og vest og i øvrigt en større afstand, vil det hovedsageligt være store anlægsmaskiner som eksempelvis kraner, der vil medvirke til visuel uro i anlægsfasen. Afhængigt af årstiden for anlægstidspunktet kan kunstigt orienteringslys også medføre visuel uro for især de nærmeste omgivelser. Driftsfasen Området, der inddrages til opførelsen af biogasanlægget udgør ca. 3,9 ha i et landskab, der hovedsagelig er præget af landbrug og spredt bebyggelse. Et anlæg som Bionaturgas Månsson vil visuelt virke markant og som et noget teknisk præget element, der i et landbrugsområde kan sammenlignes med et stort korn- og foderstofanlæg. Projektområdets areal udgør en forholdsvis lille andel af det omgivende nære landskab, der er den flade hedeslette mellem Skjern Å og Goldbæk - med mange især nord-sydgående læhegn, der omgiver markarealerne og projektområdet. Landskabsændringen indenfor projektområdet vil således ikke i væsentlig grad påvirke det samlede indtryk af landbrugslandskabet mellem Skjern Å i nord og Goldbæk i syd. Forslag 1 Etableringen af biogasanlægget vil, indenfor projektområdet, ændre landskabet markant, både som følge af terrænændringer, der indbefatter indbygning af administrationsbygningen i et voldanlæg i den sydlige del af området, og som følge af de tekniske elementer og store bygninger, anlægget består af. Fra nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6 vil anlægget ikke være særlig synligt. Både voldanlægget, der rummer administrationsbygningen, foruden at afgrænse området, og den eksisterende beplantning, skjuler anlægsdelene. Se Figur 10.15, der viser beplantningen mod nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6, der anes til venstre i billedet. Efter løvfald vil de højeste dele af anlægget fremtræde tydeligere i den nordvestlige del af projektområdet. Terrænændringerne, der skjuler store dele af anlægget opleves som markante i forhold til det oprindelige flade landskab, set fra Grarupvej, hvor Arvad Tværvej krydser. Figur 10.15: Projektområdets beplantning mod nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6. Fra Grarupvej vil anlægget opleves som markant, men bygningsmassen dækkes delvis af voldanlægget, således at kun toppen af enkeltelementerne er synlige, og den markante fremtoning dæmpes. Fra Ejstrupholmvej vil anlægget fremstå tydeligt i det flade landskab. Projektets udstrækning ses tydeligt fra denne vinkel, hvor især de fire rådnetanke er markante. Fra Kåremagervej vil anlægget ikke ændre på den visuelle opfattelse af det flade landskab, der afbrydes af flere nord-sydgående læhegn, da de højeste elementer (rådnetanke) kun anes mellem læbælter og enkeltstående træer. Fra de øvrige fotostandpunkter (Brande Bakkeø og det planlagte Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej) vil biogasanlægget ikke være synligt. Se oversigtskort, Figur

126 86 Figur 10.16: Oversigtskort over projektområdet og nærmeste omgivelser.

127 87 Forslag 2 Etableringen af biogasanlægget vil, indenfor projektområdet, ændre landskabet markant, hovedsageligt som følge af de tekniske elementer og store bygninger, anlægget består af. Bygningsmassen opleves som et samlet anlæg, hvor voldanlægget, der afgrænser området, afbøder noget af den markante visuelle påvirkning. Fra nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6 vil anlægget ikke være særlig synligt i sommerperioden, hvor den eksisterende beplantning og voldanlægget afskærmer mod indsigt. Se Figur 10.15, der viser beplantningen mod nærmeste nabo på Arvad Tværvej. Efter løvfald vil anlæggets højeste dele, træde frem i projektområdets nordlige del. Fra Grarupvej vil anlægget opleves som markant, men bygningsmassen fremtræder som en helhed, og voldanlægget vil afbøde lidt af den visuelle påvirkning. Voldanlægget, der afgrænser projektområdet ændrer ikke væsentligt ved opfattelsen af den flade landskabskarakter. Fra Ejstrupholmvej vil anlægget fremstå tydeligt i det flade landskab. Projektets udstrækning er mindre tydelig, da de fire rådnetanke, som de største elementer, ligger parallelt med Grarupvej og derfor kun syner som én fra fotostandpunktet på Ejstrupholmvej. Fra Kåremagervej vil anlægget ikke ændre på den visuelle opfattelse af det flade landskab, der afbrydes af flere nord-sydgående læhegn, da de højeste elementer (rådnetanke) kun anes mellem læbælter og enkeltstående træer. Fra de øvrige fotostandpunkter (Brande Bakkeø og det planlagte Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej) vil anlægget ikke være synligt. Bevaringsværdige landskaber Skjern Å dalen er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab, hvilket betyder, at der skal tages særligt hensyn, når der planlægges i området omkring Skjern Å. Niveauforskellen fra projektområdet til landskabet ved Skjern Å dalen er minimum to meter, og området ved Skjern Å (inklusive Mes Sø) er vegetationsrigt med mange buske og træer. Anlægget vil derfor ikke kunne ses fra Skjern Å dalen, og det bevaringsværdige landskab vurderes på den baggrund ikke at blive påvirket af anlæggets etablering. Andre planforhold Etableringen af biogasanlægget på projektområdet, der i Ikast-Brande Kommuneplan indgår i udpeget område til etablering af (fælles) biogasanlæg vil ud fra et landskabsmæssigt synspunkt være i overensstemmelse med flere øvrige udpegninger i kommuneplanen: Byvækstarealer til erhverv (nord for Ejstrupholmvej og sydvest for Arvad Tværvej), særligt værdifuldt landbrugsområde, og udpegede arealer sydvest for og syd for projektområdet til driftsbygninger til større husdyrbrug. Endvidere vil det planlagte Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej også bidrage til en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab på hedesletten nærmest Brande til et mere erhvervspræget område med flere høje bygningselementer, der vil bryde med den nuværende visuelle opfattelse. Forslag indkommet i idéfasen I forbindelse med idéfasen til nærværende biogasprojekt er der desuden indkommet forslag og ansøgning fra AKM (Andels- Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland A.m.b.a.), om etablering af fire opbevaringstanke til protamylasse (4 x m 3 ), en 2000 m 3 frugtvandstank og en vaskevandstank på m 3 samt et befæstet køreareal. Der er ansøgt om en placering på arealet vest for projektområdet på matr. 1l Arvad, Brande. Alle tanke overdækkes og de største tanke vil være op til 11 meter. Ansøgningen om etablering af tankanlægget er med baggrund i, at AKM er tiltænkt at skulle levere biomasser til biogasanlægget. Med en placering af opbevaringstankene ansøges der samtidig om etablering af en direkte rørledning fra tankanlægget til biogasanlægget.

128 88 Landskabsmæssigt vil en etablering af tankanlæggene til opbevaring af biomasser fra kartoffelmelsprodukter kunne indgå i en sammenhæng med biogasanlæggets bygningsmasse, således at de to anlæg vil fremstå som en samlet enhed, set fra Ejstrupholmvej. Kulturarv Anlægsfasen De mulige påvirkninger, som projektet i anlægsfasen kan have for kulturarven, er tab af kulturarv/arkæologi og inddragelse af kulturlandskab. Der er ikke hidtil registreret fund inden for projektområdet, og påvirkningen på projektområdets kulturarv vurderes som, ikke væsentlig. Se også afsnit 10.9 om afværgeforanstaltninger. Driftsfasen Placeringen af biogasanlægget vil ikke påvirke hverken fredede fortidsminder, beskyttede stenog jorddiger eller andre kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Der er ingen fredede fortidsminder eller beskyttelseszoner til fredede fortidsminder indenfor projektområdet og heller ingen beskyttede sten- og jorddiger i tilknytning til området. Nærmeste kirke er Brande Kirke, der ligger 2 km vest for området, og indsigten til kirken vil ikke blive påvirket af det planlagte anlæg. Jf. udtalelse fra Herning Museum er der ikke fortidsminder eller andet på projektområdet, der skal tages hensyn til. De kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer, der omfatter Elværk Sø (som pt. er næsten borte pga. brud på dæmningen) og Mes Sø samt resterende mølleanlæg og elværker, vil ikke blive berørt af etableringen af anlægget, da terrænforholdene i området vil betyde, at anlægget ikke vil kunne ses fra Skjern Å og de nære bevaringsværdige omgivelser. Rekreative interesser Anlægsfasen Da der ikke er rekreative interesser inden for selve projektområdet, og da der heller ikke er identificeret rekreative faciliteter stier mv. i de umiddelbare nære omgivelser, vurderes påvirkningerne i anlægsfasen at være ubetydelige. Det almene uorganiserede friluftsliv som eksempelvis hundeluftere, cyklister mv., der passerer området, kan dog opleve anlægsarbejdet som generende. Dette vil hovedsagelig være i form af støj og lys. Mulige påvirkninger af mennesker behandles i Kapitel 9. Driftsfasen De rekreative interesser i det omgivende nærområde knytter sig primært til de landskabelige værdier i området - især området omkring Skjern Å samt Hastrup Plantage 2,3 km øst for projektområdet. Etableringen af biogasanlægget vil ikke være synligt fra hverken Skjern Å og Hastrup Plantage og vurderes derfor ikke at kunne påvirke de rekreative interesser i områderne. Fra Dørslundvej, der er udpeget som Margueritrute, vil anlægget ikke kunne forstyrre den visuelle oplevelse pga. afstanden og levende hegn og skovbeplantning i området, der skærmer for indsigten til projektområdet. Fra Ejstrupholmvej, der er udpeget som rekreativ rute i Ikast-Brande Kommuneplan vil anlægget kunne opleves på strækningen fra Kåremagervej til Grarupvej, men placeringen af anlægget i det udvalgte projektområde vurderes ikke at forringe oplevelsen af landskabet væsentligt, da det hovedsageligt er Skjern Å dalen, der ligger på den modsatte side af Ejstrupholmvej, der udgør den rekreative værdi. Der kan være en påvirkning fra øget trafik i området, som følge af transporter af biomasser til og fra biogasanlægget, men denne vurderes ikke at være væsentlig i forhold til de rekreative interesser, der knytter sig til området omkring Skjern Å. Sammenfatning Sammenfattende vil der være en visuel påvirkning af især den nære landskabsoplevelse indenfor ca. 500 meter fra anlægget og mest markant set fra Grarupvej og Ejstrupholmvej. Længere borte

129 89 ved Kåremagervej og også længere ude ad Ejstrupholmvej i retningen mod Ejstrupholm samt fra udsigtspunktet på Brande Bakkeø vil anlægget ikke ændre på det visuelle indtryk af landskabets flade karakter, med markarealer og mange nordsydgående læhegn, der skaber flere mindre landskabsrum. I forhold til udpegninger i Ikast-Brande Kommuneplan vil etableringen af biogasanlægget være i overensstemmelse med planerne om en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab til et mere erhvervspræget område med høje bygningselementer, der vil bryde og ændre den nuværende visuelle opfattelse. Etableringen af biogasanlægget og eventuelle lagertanke til opbevaring af biomasser fra AKM er vurderet ikke at påvirke bevaringsværdige landskaber ved Skjern Å pga. af terrænforskellene. Kulturarv og rekreative interesser vurderes heller ikke at blive påvirket væsentligt, da interesserne hovedsagelig knytter sig til området omkring Skjern Å både kulturhistorisk og rekreativt. Som følge af øget trafik til og fra biogasanlægget kan der opleves en større visuel uro i landskabet. Tabel 10.1: Oversigt over vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser. EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Landskab Kulturarv Rekreative interesser Driftsfasen Landskab Kulturarv Rekreative interesser SIGNATUR FOR MILJØVURDERING Bliver ikke berørt Forventes ikke at blive berørt Der er ingen påvirkning af betydning Kraner, anlægsmaskiner, mandskabsvogne, arbejdslys mm. Ingen særlige forhold, da anlægsarbejdet skal standses ved eventuelle fund. Øget trafik Biogasanlægget vil være synligt i nærområdet og fra Ejstrupholmvej. Etableringen af anlægget er i overensstemmelse med udpegninger i kommuneplanen og med andre planer i området. Forventes ikke at blive berørt. Afhænger af, om der findes arkæologiske værdier. Rekreative områder og ruter ligger i Skjern Å dalen, der ligger på modsatte side af Ejstrupholmvej Der kan være en lille påvirkning, men ingen påvirkning af betydning udenfor området Oversigt fremgår af Tabel Kan blive berørt Kan blive berørt i væsentlig grad Der kan være en moderat påvirkning, også udenfor området Der kan være en væsentlig påvirkning, også udenfor området

130 Kumulative effekter Den kumulative effekt på landskabet defineres som påvirkningen af biogasanlægget i kumulation med andre anlæg samt planer og programmer i området. I projektområdets umiddelbare nærhed er der ikke eksisterende anlæg eller bygninger, som det planlagte biogasanlæg visuelt vil kunne kumulere med, men 500 meter vest for projektområdet ligger et lokalplanlagt område (Lokalplan nr. 271), Erhvervs- og butiksområde på Kåremagervej, der bl.a. skal indeholde et hotel der maksimalt har 14 etager med en højde på 50 meter, samt flere lavere bygninger. På den baggrund er der udvalgt et visualiseringspunkt (fotostandpunkt 5) 1,6 km nordvest for projektområdet. Figur og viser, at biogasanlægget ikke vil kunne ses fra det planlagte Erhvervs- og butiksområde på Kåremagervej, og således ikke vil have en kumulativ effekt i forhold til denne lokalplan. I forhold til den indkomne ansøgning om etablering af opbevaringslagre til biomasser fra AKM er det vurderet, at opførelsen af tankanlæg, som beskrevet ovenfor, vil kunne placeres på arealet vest for projektområdet, således at bygningsmassen for biogasanlægget og tankanlægget kan fremstå som en samlet enhed i landskabet og således ikke vil ændre yderligere på den visuelle oplevelse af landskabet Afværgeforanstaltninger For at begrænse påvirkningerne på landskabet, skal der gennemføres følgende afværgeforanstaltninger: Der skal etableres et voldanlæg med en udstrækning, der når rundt om hele anlægget undtagen ved indkørselsvejene. Volden skal etableres af den overskydende jord fra anlægsarbejdet og have en højde på 1 meter. Den eksisterende beplantning mod nord, vest og sydvest skal bevares, og der skal etableres ny beplantning ud mod Grarupvej, således at indsigten fra Grarupvej sløres. Beplantningen skal bestå af egnstypiske træer og buske. Endvidere skal der i forbindelse med den endelige projektering af anlægget tages udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes retningslinjer for farvevalg og farvestyrke for anlæg i det åbne land. Farvevalg i forbindelse med opførelse af bygninger i det åbne land vil have stor betydning for, hvorledes bygningsværker opfattes visuelt i samspil med omgivelserne. Såfremt der i forbindelse med anlægsarbejdet findes effekter, der kan være af arkæologisk oprindelse skal anlægsarbejdet straks standses og Herning Museum skal kontaktes. Anlægsarbejdet må ikke fortsættes før der er indgivet accept fra Herning Museum.

131 NATUR, PLANTE- OG DYRELIV I dette kapitel behandles forhold vedrørende natur, plante- og dyreliv, herunder arter omfattet af streng beskyttelsesordning (EF-habitatdirektivets /1/ bilag IV og fugle på EFfuglebeskyttelsesdirektivets /2/ bilag I), naturområder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven /3/ samt rødlistede /4/ og gullistede arter /5/. Kapitlet indeholder også en Natura vurdering (væsentlighedsvurdering) for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og habitat-naturtyper Metode Der er benyttet oplysninger fra: Danmarks Miljøportal /6/ Natura 2000-planer /7/ Faglige rapporter (DCE, tidligere DMU rapporter mv.) /8/, /9/, /10/ Dansk Pattedyratlas /11/ Danmarks Svampeatlas /12/ Danmarks fugle- og natur /13/ Dansk ornitologisk forenings database /14/ Afrapportering til EU i henhold til artikel 17 i EF-habitatdirektivet /15/ VVM-redegørelse og miljørapport for Forsøgsmøller ved Flø /16/ VVM-redegørelse og miljørapport for Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej, Brande /17/ VVM-redegørelse Miljøvurdering. Rapport 344 /18/ Feltundersøgelser af lokalitet nr og tilhørende lokalitetsskema og notater (ikke publiceret) Oplysninger fra Ikast-Brande Kommune (personlig information) Ikast-Brande Kommuneplan /19/ Metode for beregning af emissioner af kvælstof og svovl fra biogasanlægget fremgår af kapitel 8. Vurdering af kvælstofemissionernes eventuelle påvirkning tager udgangspunkt i notat fra DMU /20/ og husdyrgodkendelseslovens /21/ grænseværdier. Vurdering af påvirkningen af svovl tager udgangspunkt i rapport fra DCE omhandlende atmosfærisk deposition /22/. Undersøgelsesområdets udstrækning afhænger af hvilke naturområder og arter, der undersøges for. Indenfor en radius af ca meter af projektområdet er der identificeret 3-beskyttede naturområder, og relevante områders naturtilstand og tålegrænser er beskrevet. Det nærmeste Natura 2000-område er beskrevet, og derudover er de nærmeste områder indenfor en radius af ca km identificeret, således at både de nærmeste habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er identificeret. Endelig er nærmeste Ramsarområde, der ligger mere end 40 km fra projektområdet, identificeret. Strengt beskyttede arter er medtaget indenfor UTM-kvadratet på 10 x 10 km 2 jf. /8/, der indeholder projektområdet. Derudover er der medtaget fund af beskyttede, truede og sjældne arter fra andre undersøgelser i området omkring projektområdet jf. /16/, /17/ og /18/. I vurderingen af påvirkning af natur, plante- og dyreliv er der ikke skelnet mellem Forslag 1 og Forslag 2. Emissionsberegningerne tager udgangspunkt i et centralt område, hvor kedelanlæg, lugtfiltre, lagre og opgraderingsanlæg placeres. 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven /3/ beskytter en række naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Beskyttelsen gælder naturtyperne heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over m 2, alle vandløb, som er beskrevet i vandplanen /23/ samt søer over 100 m 2. Vandløb og søer behandles i kapitel 12 om vand, mens de øvrige beskyttede naturtyper behandles i dette kapitel. Natura 2000-områder Habitatdirektivet /1/ og Fuglebeskyttelsesdirektivet /2/ indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttel-

132 92 se. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, i henholdsvis fuglebeskyttelsesog habitatområder. Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor Natura-2000 områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levesteder for arter eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. En væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område vil være, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, jf. EU-Domstolens Muslingedom /24/. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus, eller når mere præcise mål er fastsat de mål, som opstilles i Natura 2000-planen ikke kan opnås. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang. Nærmeste Natura 2000-område ligger meter nord for projektområdet, og der er foretaget en Natura 2000-vurdering ud fra informationerne i Natura 2000-planerne, faglige rapporter (DCE mv.), DOF-databasen, og Danmarks miljøportal. Ramsarområder Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Alle de danske Ramsarområder indgår i EF-fuglebeskyttelsesområder og er derfor også en del af Natura 2000-netværket. Udenfor Natura 2000-områder Natura 2000-områders udpegningsgrundlag (bilag I-habitatnaturtyper, bilag II-habitatarter og bilag I- fuglearter) er ikke formelt beskyttet udenfor Natura områder af habitat- og eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Der vil dog blive vurderet på nærmeste habitat-naturtype i forhold til projektområdet. Bilag IV-arter En række arter er strengt beskyttelseskrævende, jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter både planter og dyr. Beskyttelsen af arter handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel), men medlemslandene skal også sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Ligeledes må der ikke ske ødelæggelse af de plantearter (i alle livsstadier), som er optaget i Habitatdirektivets /1/ bilag IV. Beskyttelsen kan kun fraviges i helt særlige tilfælde. Det er derfor nødvendigt at vurdere om byggeri og aktiviteter i projektområdet vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter, væsentlig dødelighed i lokale bestande eller beskadigelse af beskyttede planter. I vejledningen /25/ til Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal være en klar årsagssammenhæng for, at en aktivitet vurderes at kunne beskadige eller ødelægge. Hvis det ikke kan godgøres, er det ikke omfattet af bestemmelserne i 11. Til forskel for Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip i forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter. Naturklagenævnet har dog understreget, at de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning skal være opfyldt. Potentielt forekommende arter indenfor UTMkvadrat på 10 x 10 km 2, der indeholder projektområdet, er identificeret ud fra, Håndbog og dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /8/. Derudover er der indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal /6/ og fra Ikast-Brande Kommune. Bilag I-fugle En række fugle er beskyttelseskrævende, jf. EFfuglebeskyttelsesdirektivets /2/ bilag I. Forekomst af disse og fuglearter i almindelighed er undersøgt. Oplysninger om fuglearter er indsamlet via søgning på online databaser dansk ornitologisk

133 93 forenings database /14/ og Danmarks fugle og natur /13/. I lighed med beskyttelsesniveauet for bilag IV-arter er der heller ikke lovhjemmel til særlig streng beskyttelse af fuglearter opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I udenfor for EFfuglebeskyttelsesområder. Fredede, rødlistede og sjældne arter Oplysninger om fredede, rødlistede og sjældne arter er indsamlet via søgning på online databaser (naturdata.dk, fugleognatur.dk, DOFdatabasen, svampeatlas.dk og oplysninger fra tidligere undersøgelser samt ikke publicerede informationer er indhentet fra Ikast-Brande Kommune beskyttet natur Indenfor selve projektområdet er der ikke registreret 3 beskyttet natur. De nærmeste 3 beskyttede naturområder indenfor en radius af ca meter i forhold til projektområdet fremgår af Tabel og af Figur Figur 11.1: 3 naturtyper inden for ca m af projektområdet.

134 94 Tabel 11.1: 3 beskyttet natur i projektets nærområde (indenfor ca m) og naturområdernes målsætninger: I) Høj, II) God, III) Moderat, IV) Ringe, V) Dårlig Naturområde Beliggenhed Målsætning Hede 280 m SV III Eng 470 m VSV III Mose 570 m V III Eng 710 m V III Mose 1020 m V II Mose 600 m N III Mose 690 m NNØ III Eng 740 m NNØ III Overdrev 780 m NNØ III Mose m ØNØ III Eng 500 m S III Hede 610 m S III Hede 850 m S III Hede m SSV IV Eng 310 m SSV III Søer (ca. 10 stk.) m III Mes Sø 500 m N III Skjern Å 800 m NØ II Skjern Å m NV I Goldbæk 220 m SV II Følgende to naturtyper, der ligger henholdsvis 280 meter sydvest og 600 meter nord for anlægget er beskrevet, valgt ud fra OML-beregningerne af kvælstofemissionerne fra biogasanlægget, der fremgår af kapitel 8. Hede 280 meter sydvest: Nærmeste 3 beskyttede naturområde er en hede, der ligger 280 meter sydvest for projektområdet. Heden har en estimeret naturtilstand på IV (Ringe) og målsætning III (Moderat). Naturområdet er afvandet, domineret af tør-bunds arter og under tilgroning. Af registrerede positiv-arter for naturtypen kan nævnes: blåhat, blåmunke, græsbladet fladstjerne, håret høgeurt, hedelyng og sandstar. Tålegrænsen for en tør hede er kg N/ha/år og denne hede er vurderet at have en tålegrænse i området kg N/ha/år. Mose 600 meter nord Mosens tilstand er vurderet til III (Moderat) og opfylder således den fastsatte målsætning. De dele af mosen, som ligger nærmest søen, består af rørsump, der er naturligt kvælstofrig. De højere liggende dele af mosen består af naturtyperne fattigkær og højstaudesamfund. Sidstnævnte har sandsynligvis udviklet sig fra fattigkæret. Tålegrænsen for fattigkær er kg N/ha/år. Området med fattigkær er vurderet at have en tålegrænse i området kg N/ha/år Natura 2000-områder Det planlagte biogasanlæg ligger ikke i nærheden af Natura 2000-områder, se Figur Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 75, der er EF-habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, der ligger meter nord for projektområdet. Dernæst ligger Natura 2000-område nr. 70, der er EFhabitatområde nr. 63, Mose ved Kartoft Å, ca. 9 km sydvest for projektområdet. Mod øst i en afstand af 10,6 km fra området ligger Natura område nr. 76, der er henholdsvis EFhabitatområde nr. 65, Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat og nr. 235, Holtum Ådal, øvre del. Mod nordvest i en afstand af ca. 13 km ligger Natura 2000-område nr. 68, der er EFhabitatområde nr. 61, Skjern Å. De nærmeste Natura 2000-områder, der også indeholder EF-fuglebeskyttelsesområder er Natura 2000-område nr. 57, Silkeborgskovene, der indeholder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34, Skovområde syd for Silkeborg og EFhabitatområde nr. 49, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov. Området ligger 14,4 km østnordøst for projektområdet. Nærmeste Ramsar-område er nr. 2, Ringkøbing Fjord, der ligger 48,2 km vest for projektområdet, og er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing Fjord, der sammen med EF-

135 95 habitatområde nr. 62, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er indeholdt i Natura område nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Bilag 6 indeholder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne listet efter stigende afstand til projektområdet. Natura 2000-område nr. 75 Natura 2000-område nr. 75 er det nærmeste i forhold til det planlagte biogasanlæg. Området, der består af EF-habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, er det eneste område, der beskrives, udvalgt ud fra OML beregningerne af kvælstofemissionerne, der fremgår af kapitel 8. Habitatområde H64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Natura 2000-området er på ha, hvor langt størstedelen af området ligger i Ikast-Brande Kommune, mens en mindre del ligger i Herning Kommune /28/. Området er et naturligt næringsfattigt naturområde med oprindelig natur i form af højmoser, indlandsklitter, småsøer, nedskårne kløfter med vandløb, hængesæk og tørvelavninger i vekselvirkning med kulturlandskabselementer som tørre og våde heder, tørveskær med hængesæk, rigkær mv. Store arealer henligger som tørre heder og vidner om kulturhistorien på stedet. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. Figur 11.2: Natura 2000-områder i forhold til projektområdet. De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være alvorligt påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering og følgevirknin-

136 96 ger heraf er bl.a. negative ændringer af biodiversiteten. På indlandsklitterne er dele af de tørre heder under tilgroning, og lyngen mangler fornyelse. Tilgroning af alle mosetyper er et stigende problem. Opvækst af vedplanter fortrænger de lyskrævende plantesamfund i hængesæk og rigkær langs vandløbene. Der er konstateret fragmentering af naturtyperne, som følge af tilgroning. Uhensigtsmæssig hydrologi vurderes flere steder at være en trussel mod opretholdelse af naturtyperne i gunstig tilstand. Den overordnede målsætning for området er, at: området i sin helhed fremstår som et sammenhængende, varieret naturområde, der er præget af store hedeflader med indlandsklitformationer og bakkeøer på Harrild Hede og i Nørlund Plantage ådalene/bækkekløfternes landskabselementer rummer værdifulde, lysåbne, næringsfattige sure moser med veludviklet hængesæk og tørvelavninger området udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på lysåbne, næringsfattige naturtyper der er fokus på at modvirke fragmentering gennem at øge arealandelen af fragmenterede naturtyper. Habitatnaturtype 4030 udenfor Natura 2000-områder Nærmeste habitatnaturtype udenfor Natura områder (her defineret som højmose, lobeliesø, hede >10 ha, overdrev >2,5 ha), er naturtypen 4030, Tørre dværgbusksamfund (heder). der ligger meter nordøst for projektområdet Strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) Dyre- og plantearter på Habitatdirektivets /1/ bilag IV, der er arter af betydning i EU, som kræver streng beskyttelse. I Tabel 11.2 er angivet de arter, der i perioden er fundet i UTM-kvadratet på 10 x 10 km 2 jf. /8/, der indeholder projektområdet. Derudover er angivet de arter (eller spor fra arter), der er fundet jf. oplysninger fra /6/, /11/, /16/, /17/ og /18/. Flagermus Området ligger i en egn, der er relativt fattig på flagermus. Alle danske flagermus har deres største udbredelse og hyppighed øst for isens hovedopholdslinje. Jf. Tabel 11.2 kan der forekomme otte arter af flagermus i projektområdet og i området øst og nord for Brande, hvor de mest oplagte ynglesteder er huse eller hule træer. Damflagermus kan træffes i projektområdet under træk og de resterende arter kan træffes under fouragering eller træk, hvor især de levende hegn omkring projektområdet kan tjene som forurageringsområde og ledelinjer. Brunflagermus og sydflagermus kan træffes over åbne marker i og omkring projektområdet. Damflagermus er bl.a. på udpegningsgrundlaget for H65, Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat og H61, Skjern Å. Odder Odder findes i hele Skjern Å systemet og har et meget stort aktivitetsområde (op til 50 km vandløb for hanner). Korridoren langs Skjern Å nord om Brande vurderes at være en væsentlig regional betydning som forbindelse mellem levesteder for odder i vest- og øststrømmende vandløb i Jylland, pga. den nærmest direkte forbindelse mellem Skjern Å og Gudenå ved disse hovedvandløbs udspring. På baggrund heraf og på baggrund af fund af ekskrementer fra odder i den nordvestlige del af Gormosen, der ligger meter syd for projektområdet /18/ formodes det, at odder også findes ved Goldbæk og Mes Sø, der er de nærmeste vandområder i forhold til projektområdet. Odder er på udpegningsgrundlaget for bl.a. H61, Skjern Å, for H64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage og for H64, Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat. Markfirben Markfirben, der er vidt udbredt i Danmark, forventes at forekomme på sandede jorder i undersøgelsesområdet på solvendte skråninger, vejskråninger, overdrev, heder og i råstofgraveområdet, der ligger 780 meter vest for projektområdet.

137 97 Padder Stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø kan have yngleområder i undersøgelsesområdets vandhuller, søer og moser. Stor vandsalamander og spidssnudet frø kan have rasteområder nær vandområderne i undersøgelsesområdet, og løgfrø kan desuden potentielt forekomme på land op til 500 meter fra ynglestedet. Der er dog ikke fundet løgfrø i projektområdet og dets nærhed. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed findes i Skjern Å, der løber nord for projektområdet. Arten kan muligvis forekomme i undersøgelsesområdet, fortrinsvis tæt på vandløbene og søerne i området, men også i solåbne skovlysninger. Der er ikke registreret individer af grøn kølleguldsmed i eller i nærheden af projektområdet.

138 98 Tabel 11.2: Bilag IV-arter, der med en vis sandsynlighed måske kan træffes i og omkring projektområdet