&DATA METODE. Indhold i dette nummer: DDA Nyt nr forbrugerundersøgelser. Kvalitative patientkommentarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "&DATA METODE. Indhold i dette nummer: DDA Nyt nr. 91 2005. forbrugerundersøgelser. Kvalitative patientkommentarer"

Transkript

1 METODE & DATA Nr DANSK DATA ARKIV DDA Nyt nr METODE &DATA Indhold i dette nummer: Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser Kvalitative patientkommentarer Den fysikmisundelige og antikvaren et essay om politologer og samtidshistorikere Færdiganmeldelser Om DDA Sundhed Beretning for Dansk Data Arkiv 2004 English Summary

2 DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense Tlf: Telefax mailbox@dda.sa.dk Internet Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200

3 Indhold Redaktionelt 3 Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser: Markedsmuligheder for nye typer kød 4 Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser 13 Den fysikmisundelige og antikvaren et essay om politologer og samtidshistorikere 20 Færdiganmeldelser DDA- 1830: Kandidater ved kommunalvalget 16. november DDA- 1833: Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere 31 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1989: Danskere 32 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere 32 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1996: Danskere 33 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1999: Danskere 33 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter 34 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande 34 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter 34 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande 34 DDA : Børn og unges idrætsdeltagelse i København, DDA : Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 1999-november DDA : Skolestart DDA : Holdning til svinekød, DDA : Fødevarerelateret livsstil i Danmark, DDA- 2397: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker DDA- 3497: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt DDA- 3498: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt DDA- 5219: Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, DDA : Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, DDA : Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere 42 Om DDA Sundhed 43 Beretning for Dansk Data Arkiv English Summary 56

4 Om Metode & Data Dansk Data Arkiv udgiver tidsskriftet Metode & Data én gang årligt. Tidsskriftet bringer dels artikler om aktuelle metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie, dels artikler med resultater af empiriske studier inden for samme fagområder. Tidsskriftets ambition er at udfylde en niche med en faglig og videnskabelig diskussion af metoder, metodeanvendelse og dataanalyse indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Metode & Data udkom første gang i 1999 som en videreførelse af DDA-Nyt, og tidsskriftet rummer fortsat færdiganmeldelser af studier, der er oparbejdet i henhold til Dansk Data Arkiv standard (studiestatusklasse FOD) samt nyt fra Dansk Data Arkiv. Metode & Data modtager meget gerne manuskripter inden for de ovennævnte fagområder.

5 Redaktionelt Af ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD, DDA Så er vi nået frem til årets nummer af Metode & Data, der denne gang bringer tre artikler, der præsenterer metodiske aspekter relateret til de tre forskningsområder, DDA dækker, nemlig samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Herefter følger nyt fra virksomheden DDA i form af en tekst om det nyoprettede DDA Sundhed, en kort årsberetning 2004 for DDA og endelig anmeldelser af 20 studier, der er gjort klar til nye analyser. Som bidrag fra det samfundsvidenskabelige område har vi Joachim Scholderer og Lone Bredahls artikel Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser Markedsmuligheder for nye typer kød. Artiklen baserer sig på tre forskellige undersøgelsesdesigns fokusgruppeinterviews, en traditionel spørgeskemaundersøgelse samt et informationseksperiment der alle har haft til formål at skaffe forskerne indsigt i, hvordan forbrugerne danner deres opfattelse af kvalitet af kødtyper med forskellige produktionsmåde. I artiklen Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser fremstiller Mette Fritze Christensen, Rikke Gut og Morten Freil, hvordan man i Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt har arbejdet systematisk og struktureret med de kvalitative kommentarer, der indhentes som en del af amtets løbende patienttilfredshedsundersøgelser. Artiklen kunne inspirere til i højere grad at inddrage de kvalitative kommentarer, der typisk indgår i en spørgeskemaundersøgelse, så disse når længere ind i analysefasen end at danne baggrund for den kvantitative fortolkning. Under den tankevækkende titel Den fysikmisundelige og antikvaren har Jens Ringsmose skrevet et essay om politologer og samtidshistorikere. Artiklen kaster lys på grænseflader mellem statskundskab og historie, som de kommer til udtryk, når genstandsfeltet samtidshistorien er tilfælles. Ringsmose afslutter således med nogle eksempler på, hvordan forskningstilgange og -metoder kunne deles på tværs af disciplinerne. Nummerets to sidste tekster er som nævnt beretninger, der giver indsigt i det daglige arbejde i DDA og DDA Sundhed. Sidstnævnte enhed er oprettet dette forår til indsamling, bevaring og formidling af data inden for det sundshedsfaglige område. Enheden bygger naturligvis i høj grad på arbejdet i det tidligere ERAS Enheden til registrering og arkivering af sundhedsvidenskabelige data. Efter beretningen fra DDA Sundhed følger DDA s årsberetning for Til slut bringer vi, som vi altid gør, anmeldelser af datasæt, der er gjort klar til analyse siden sidst. Da færdiganmeldelserne løbende kommer til, vil jeg opfordre til, at interesserede checker DDA s hjemmeside i ny og næ, hvor anmeldelser slås op, så snart de foreligger. Emner for de analyseklare datasæt er denne gang kommunalvalg, grænsehandel, flygtninge, børns idrætsdeltagelse, skolestart, holdninger til svinekød, fødevarer og livsstil, betalingsvilje i relation til forebyggelse af trafikulykker, patienttilfredshed og sygdomsforebyggelse. God læselyst! side 3 Metode & Data nr

6 Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser: Markedsmuligheder for nye typer kød Af JOACHIM SCHOLDERER OG LONE BREDAHL MAPP, HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Forbrugerne ønsker i stigende grad fødevarer, der er produceret under hensyntagen til dyrevelfærd og miljø. Artiklen præsenterer resultater fra empiriske undersøgelser af forbrugernes kvalitetsopfattelse og betalingsvillighed mht. svinekød produceret i ekstensive svinebrug. Implikationerne for markedsføringen af ekstensivt produceret kød diskuteres afslutningsvist. Artiklen beskriver tre undersøgelser: En kvalitativ pilotundersøgelse Et studie af kvalitetsforventninger (effektiv n=664) Et informationseksperiment (effektiv n=185) Alle tre undersøgelser blev udført med danske forbrugere. Resultaterne viser, at forbrugerne har meget høje kvalitetsforventninger, både når det drejer sig om frilandskød og mht. økologisk kød. Samtidig peger resultaterne på en vis assimilering, når den objektivt målelige kvalitet af ekstensivt produceret kød kun adskiller sig en smule fra kvaliteten af konventionelt kød. Overordnet kan det konkluderes, at hvis afsætningen af kød fra systemer, der tager hensyn til dyrevelfærd og miljø, skal blive en markedsmæssig succes, så er det helt nødvendigt at produktudvikle henimod bedre spisekvalitet og at udvikle rentable produktionssystemer, der tillader, at kødet kan sælges til en begrænset merpris. Samtidig er det helt afgørende, at der indføres et troværdigt certificeringssystem. Indledning I fødevareforskning såvel som i produktudvikling anvendes begrebet kvalitet typisk som betegnelse for (elementer af) et produkts fysisk/kemiske beskaffenhed (f.eks. fedteller saltindhold), men kvalitet kan også omhandle omfanget af standardisering af den bagvedliggende produktionsproces. Begge former for kvalitet kan måles og i princippet dokumenteres objektivt. Den kvalitet, en forbruger forbinder med et produkt er ofte en ganske anden. Uoverensstemmelsen opstår, bl.a. fordi forbrugernes kvaltietsopfattelse beror på den enkeltes evner og erfaring (Steenkamp, 1989), og fordi den deraf følgende individuelle og subjektive vurdering er afhængig af fødevarernes tilberedning og forudgående opbevaring i hjemmet. Ikke desto mindre er det den kvalitet, forbrugerne forbinder med et produkt, der i sidste ende afgør produktets markedsmæssige succes. Opfattet kvalitet påvirker endvidere forskellige typer af købsbeslutninger på forskellig vis. Forbrugernes kvalitetsopfattelsesproces Forskning har vist, at den kvalitet, forbrugerne forbinder med et fødevareprodukt, omfatter følgende faktorer: Sensorik Sundhed Convenience Fremstillingsmetoder (Brunsø, Fjord & Grunert, 2002). Forbrugerne har sædvanligvis kun mulighed for at vurdere produktkvaliteten på nogle af disse faktorer i butikken. Deres kvalitets- Metode & Data nr side 4

7 opfattelsesproces falder derfor i to faser. I første omgang dannes kvalitetsforventninger i butikken. Det sker på basis af informationer, som forbrugeren betragter som troværdige indikatorer for produktets kvalitet. Indikatorerne kan være intrinsiske, dvs. en del af det fysiske produkt (eksempelvis farve eller fedtindhold), eller de kan være ekstrinsiske, dvs. vedrøre al anden information der relaterer sig til produktet (eksempelvis pris eller emballage) (Olson & Jacoby, 1972; Steenkamp, 1990). Anden fase af kvalitetsopfattelsen følger, når produktet spises, og der dannes en kvalitetsoplevelse, eventuelt efter forudgående tilberedning i hjemmet. I assimilerings- og kontrastteori antages det, at forbrugernes forventninger fungerer som en slags holdepunkter for kvalitetsoplevelsen (Sherif & Hovland, 1961); hvis forskellen mellem forventning og erfaring, dvs. kvalitetsoplevelse, er lille, tillempes erfaringen forventningen, men hvis forskellen mellem forventning og erfaring er stor, vil nye erfaringer fremstå med relativt større kontrast til forventningen (Cardello, 1994). Kvalitetsforventninger bestemmer sammen med opfattede omkostninger (monetære og andre) og forventet indfrielse af købsmotiver købsbeslutningen. På samme måde bestemmer forventet kvalitet den oplevede kvalitet sammen med anvendte tilberedningsmetoder, måltidssituationen og produktets objektive sensoriske egenskaber. Endelig influerer den oplevede kvalitet på fremtidige køb (Grunert, Baadsgaard, Larsen & Madsen, 1996). Forbrugeres kvalitetsvurderinger er særligt komplekse, når det gælder kød, blandt andet fordi det meste uforarbejdede kød stadig sælges som bulkvarer. Det betyder, at forbrugerne kun har ringe muligheder for at skelne mellem produkter, som iøvrigt ikke adskiller sig i deres fysiske beskaffenhed. Ydermere er kød karakteriseret ved betydelig (naturlig) biologisk variation. Kød gennemgår desuden generelt en omfattende videreforarbejdning i hjemmet efter køb i forbindelse med tilberedningen af måltidet. For produkter som frilands- og økologisk kød kompliceres kvalitetsebedømmelsen yderligere af, at forbrugere almindeligvis ikke ved inspektion af selve det fysiske produkt kan afgøre procesegenskabers tilstedeværelse hverken ved køb, under tilberedning eller ved spisning af produktet (dvs. de er tillidsegenskaber; Darby & Karni, 1973). Procesegenskaber, der anvendes som kvalitetsindikatorer af forbrugerne, fordrer derfor troværdig og retvisende information. I forhold til kød har tidligere forskning vist, at forbrugerne generelt set ønsker velsmagende, mørt og saftigt kød, som samtidig er sundt og magert (Bredahl, Grunert & Fertin, 1998; Grunert, Bredahl & Brunsø, 2004; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Ydermere har produktionsmetoden, for eksempel om der tages behørigt hensyn til dyrevelfærd i primærproduktionen, stigende betydning for forbrugernes kvalitetsopfattelse og produktvalg (Dransfield et al, 2005: Magnusson, Arvola, Hursti, Åberg & Sjödén, 2001: O Donovan & McCarthy, 2002). Bæredygtige kødproduktionssystemer står over for den udfordring, at forbrugere forventer fordele, som går ud over procesparametre som forbedret dyresundhed og -velfærd. I tillæg til sådanne procesfordele har forbrugerne store forventninger til spisekvaliteten af kød fra dyr, der er produceret efter frilands- eller økologiske principper. Selv om disse forventninger kan være urealistisk høje, har nyudvikling i opdrætsog fodringsstrategier ført til økologisk kød af en kvalitet, der nærmer sig spisekvaliteten af kød produceret i konventionelle systemer (Heyer, Andersson & Lundström, 2004; Lindahl, 2004). Formålet med dette tredelte studie var at undersøge forbrugernes kvalitetsopfattelse og betalingsvillighed, når det drejer sig om kød fra grise fra udendørsproduktion, og at anvende disse resultater til at fremkomme med generiske anbefalinger for markedsføring af kød fra ekstensive produktionssystemer. Der blev gennemført tre empiriske undersøgelser. I undersøgelse 1 blev der gennemført to fokusgruppediskussioner for at få dybdegående indsigt i forbrugeres forståelse af kvalitetskonceptet, og anvendelsen af konkrete kvalitetsindikatorer ved køb af svinekød. I undersøgelse 2 blev der brugt standardiserede surveys til at undersøge forbrugernes kvalitetsforventninger til ekstensivt produceret svinekød. Endelig blev der i undersøgelse 3 gennemført et informationseksperiment for at teste effekten af faktisk kødtype på forbrugeres kvalitetsopfattelse alt efter informationsniveau. Forskningsspørgsmålet side 5 Metode & Data nr

8 var her formuleret i forhold til assimilation og kontrastteori (Sherif & Hovland, 1961): selv om forbrugernes kvalitetsforventninger til økologisk kød måske er urealistisk høje, kan forskellen mellem forventet og oplevet kvalitet alligevel være så lille, at den falder inden for rammerne af, hvad forbrugerne kan acceptere. Hvis dette er tilfældet, så kan man forvente, at forbrugerne vil tillempe deres kvalitetsoplevelse mod den målestok, som tidligere erfaring har afsat, og at denne effekt kan observeres uafhængig af små variationer i kødets objektive kvalitet. Alle undersøgelser blev gennemført med danske forbrugere. Det danske marked for miljøvenlige fødevarer er forholdsvis modent, men kød, der er produceret i ekstensive produktionssystemer markedsføres endnu kun i begrænset omfang. Ved at gennemføre studierne med danske forbrugere sikres vi en vis bevidsthed i populationen mht. miljø- og dyrevenlige produkter, mens opfattelser og holdninger kun i begrænset omfang er baseret på faktisk produkterfaring. Metode Undersøgelse 1 Pilotundersøgelsen Der blev gennemført to fokusgrupper én i storbyen (Københavnsområdet) og én i et landdistrikt (Koldingegnen). Deltagerne var mellem 30 og 60 år, de havde som minimum medansvar for madindkøb i deres husholdning, og de spiste svinekød mindst én gang om ugen. Rekrutteringen foregik per telefon ved random digit dialling. Denne fremgangsmåde gav en ligelig fordeling af mænd og kvinder i storbygruppen og en overvægt af kvinder i landgruppen. Undersøgelse 2 Kvalitetsforventningssurvey Der blev udført en landsdækkende standardiseret postal spørgeskemaundersøgelse med udsendelse til 1329 personer efter forudgående telefonisk accept (igen baseret på random digit dialling). Ud over at indvillige i at deltage blev deltagerne screenet to på to kriterier: a) mindst én person i respondentens hjem skulle spise svinekød mindst én gang om måneden b) respondenten skulle være den hovedansvarlige for indkøb og madlavning i husholdningen Den effektive stikprøve omfattede 664 personer (svarende til en svarprocent på 50), og bestod af 75 procent kvinder. Gennemsnitsalderen var 48,1 år (st.d.=15,0). Spørgeskemaet blev udarbejdet bl.a. på basis af resultaterne fra undersøgelse 1. Forbrugerne blev bedt om at angive deres kvalitetsforventning til svinekød fra forskellige produktionssystemer. Disse systemer omfattede ekstensive udendørsbrug såvel som konventionel indendørs produktion. Kvalitetsforventningen blev målt på syv dimensioner: magerhed, friskhed, sundhed, mørhed, ernæringsværdi, saftighed og smag. Procesegenskaberne indenlandsk oprindelse, ingen hormon- eller medicinrester, lokal produktion og dyrevelfærd (informeret) blev målt som ekstrinsiske kvalitetsindikatorer sammen med pris. Alle items blev bedømt på en beskrivende 7-punkts Likert-skala. Undersøgelse 3 informationseksperimentet I alt 240 forbrugere blev rekrutteret til dette eksperiment. Den første kontakt blev igen etableret per telefon (random digit dialling i Roskildeområdet). Deltagerne blev screenet ud fra to kriterier: a) de skulle spise svinekød mindst én gang om måneden, og b) de skulle være enten hoved- eller medansvarlige for indkøb og madlavning i deres husholdning. Af de oprindeligt rekrutterede respondenter dukkede 55 ikke op i laboratoriet i rette tid, hvilket gav et effektivt panel på 185 personer (svarprocent = 71,2). Gennemsnitsalderen var 43,6 år (st.d.= 12,0), 60,5 procent var kvinder. I alt vurderede hver deltager otte svinekoteletter før og efter tilberedning og spisning. Forventet kvalitet, oplevet smag, oplevet saftighed, oplevet mørhed og samlet oplevet kvalitet blev alle målt på en beskrivende 7-punkts Likert-skala. Derudover blev betalingsvilligheden målt vha. et åbent spørgsmål, hvor gennemsnitssalgsprisen for svinekoteletter uden rabat på undersøgelsestidspunktet blev oplyst som referencepris. Generel holdning til økologiske fødevarer blev målt ved hjælp af tre items, alle til vurdering på en 7-punkts skala med yderpunkterne fuldstædnig uenig fuldstæn- Metode & Data nr side 6

9 Mere sandsynligt i svinekød fra udendørs produktion Mere sandsynligt i konventionelt produceret svinekød Figur 1: Forventet kvalitet og opfattede egenskaber God smag Magert Mørt Saftigt Ernæringsrigtigt lav pris Dansk Kvalitets-/procesdimension Lokalt produceret Friskt Sundt Ingen medicinrester Dyrevelfærd dig enig. Spørgsmålene blev taget fra det tværkulturelt validerede fødevarerelaterede livsstilsinstrument (Grunert, Brunsø & Bisp, 1997; Scholderer, Brunsø, Bredahl & Grunert, 2004). Alle smagesessionerne blev gennemført i et videnskabeligt sensoriklaboratorium i oktober Prøverne blev varieret på to faktorer: faktisk kødtype (konventionelt kontra økologisk svinekød), og mærkning (mærkning som hhv. økologisk, friland eller konventionelt og ingen mærkning). Informationen på etiketten og den faktiske kødtype blev blev fuldstændig krydset i et faktorielt design. Hver deltager fik en smagsprøve af hver kødtype, markeret med den allokerede mærkning. Der blev således uddelt ialt otte smagsprøver per respondent. Dette tillod efterfølgende at udskille effekten af forventninger fra effekten af objektiv kødkvalitet. Det konventionelle kød og det økologiske kød kom fra den samme svinerace, den samme slagtemetode blev anvendt ved slagtning af alle svinene, og alle kødprøver blev tilberedt på samme standardiserede måde. Resultater Kvalitet og kvalitetstegn Deltagerne i fokusgrupperne definerede svinekød af høj kvalitet som kød, der smager godt og er mørt, saftigt, frisk, fedtfattigt og sundt. Først og fremmest skulle kødet smage godt. Generelt syntes informanterne, at det var vanskeligt at vurdere kødkvalitet i butikken, især blev kvalitetsvurderingen af færdigpakket kød anset som vanskelig. Farve og synligt fedt fremstod som vigtige kvalitetsindikatorer. Generelt gik man efter kød med kun lidt fedt. Nogle informanter anvendte endvidere fedt og kødfarve som indikatorer for kødets friskhed. Kød, der var udskåret i uregelmæssige stykker, og kød, der var dårligt afpudset, blev generelt anset for at være af ringere kvalitet. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem opfattelsen af svinekøds kvalitet og den anvendte produktionsmetode, idet det generelt var opfattelsen, at kød fra grise i ekstensive udendørsbrug er af højere kvalitet end kød fra grise i intensive staldbrug. Andre faktorer, forbrugerne tillagde indflydelse på kvaliteten var transport til slagteriet, forhold på gården, fodertyper, brug af vækstfremmere, hvordan de levende grise behandles på slagteriet, grisenes generelle velfærd, brug af medicin, veterinærkontrol, nedkøling af kødet efter slagtning og race. På trods af præferencen for kød fra ekstensive produktionsformer blev der ikke købt meget af denne type kød. side 7 Metode & Data nr

10 Figur 2: Forventet kvalitet og mærkningsinformation Forventet kvalitet Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk Mærkningsinformation De væsentligste barrierer for køb, der blev nævnt, var, at man enten anså det for at være for dyrt eller for besværligt at få fat i. De forbrugere, der generelt var mere positive over for økologiske fødevarer, syntes dog at være mere tilbøjelige til at ville betale en merpris. Der var gennemgående ikke forskel på resultaterne i de to fokusgrupper. Kvalitetsforventninger til svinekød fra udendørsbrug Den systematiske sammenligning i undersøgelsen af forbrugernes kvalitetsforventninger og brugen af procesegenskaber som kvalitetsindikatorer for svinekød produceret i udendørsbrug og i konventionelle brug viste en tydelig haloeffekt. Forbrugerne vurderede generelt svinekød fra udendørsbrug mærkbart højere på alle dimensioner af forventet kvalitet og alle kvalitetsindikatorer, med undtagelse af pris. Figur 1 viser resultaterne for hver enkelt egenskab i form af ratings på konventionelt produceret svinekød fratrukket ratings for det udendørs producerede kød. En haloeffekt af disse dimensioner kan vise sig at være en alvorlig hæmsko. Når forbrugere forbinder udendørsproduktion ikke bare med sundhed og dyrevelfærd, men også med at kødet smager godt, er magert, mørt og saftigt, betyder det, at en procesrelateret attribut som udendørsproduktion ikke længere kun er en tillidsegenskab, men til dels baserer sig på en kvalitetsoplevelse (erfaring), hvor forventningen enten be- eller afkræftes efter købet. Når forbrugerne har en (måske urealistisk) forventning til, at kød fra grise, der er opdrættet i udendørs produktionssystemer, smager bedre, kan et negativt udslag af en sådan forventning mindske sandsynligheden for, at produktet købes igen. Hvis det sker gentagne gange, at kontrasten mellem forventning og oplevelse er for stor, således at oplevelsen ikke kan leve op til forventningerne, skabes en potential barriere for fremtidige køb af alle former for ekstensivt produceret kød. Når forventningen opfyldes Resultaterne fra informationseksperimentet viste et ensartet mønster. Koteletter, der var mærket friland eller økologisk blev konsekvent opfattet som værende af højere spisekvalitet end koteletter, der var mærket konventionel, eller som var umærkede, uanset hvilken kødtype, forbrugerne reelt havde smagt. Resultaterne er vist i figur 2. Når der blev kontrolleret for mærkningsinformationen, blev de faktiske økologiske koteletter, der blev anvendt i undersøgelsen, konsekvent opfattet som værende af lidt ringere spisekvalitet end de konventionelle koteletter. Effekten af mærkningsinformationen var derimod væsentligt højere end effekten af den faktiske type kød; hvis man tager gennemsnittet på tværs af dimensio- Metode & Data nr side 8

11 nerne, var effekten af mærkningsfaktoren hele ni gange højere end effekten af kødfaktoren. Selv om forbrugernes rapporterede betalingsvillighed i forhold til koteletter, der var mærket økologisk eller friland, var væsentligt højere end for koteletter, der var mærket konventionel eller var umærkede, så var den absolutte merpris, de var parate til at betale, relativt lille. Resultaterne kan ses i figur 3. Hvis man tager gennemsnittet på tværs af faktiske kødtyper, var respondenterne efter eget udsagn parate til at betale 12 procent mere for koteletter, der var mærket økologisk eller friland. Da det må forventes, at forbrugere, der generelt køber økologisk, også er villige til at betale mere for ekstensivt produceret kød, delte vi gruppen i to dele efter generel holdning til økologiske fødevarer. Resultaterne viste, at forbrugere med en mere positiv holdning er parate til at betale en merpris på 20 procent, igen ud fra et gennemsnit på tværs af kødtyper. Vores konklusion på basis af denne del af undersøgelsen er derfor, at den forventede assimilationseffekt eksisterer; hvis forskellene i den objektive kvalitet mellem økologisk og konventionelt kød er små nok, er effekten af forbrugernes forventninger stærk nok til at opveje eventuelle uoverensstemmelser mellem forventet og oplevet kvalitet. Konklusioner og implikationer Produktudvikling Resultaterne fra undersøgelsen viser, at forbrugerne forventer, at svinekød fra frilandseller økologisk opdrættede dyr har en højere kvalitet, ikke kun hvad angår dyresundhed og -velfærd, men også hvad angår spisekvalitet. Det primære mål i produktudviklingen må derfor være at opnå en høj og konstant standard for de hårde kvalitetsparametre. Det gælder mørhed, saftighed og sensorisk profil. Små afvigelser fra forventningerne vil sandsynligvis blive tolereret, men hvis afvigelserne bliver store, er det ikke sandsynligt, at forbrugerne vil købe produktet igen. De kan endog være tilbøjelige til at nedjustere deres forventninger til andre økologiske produkter og frilandskød generelt set. Ydermere peger vores forskning på, at forbrugerne har en indbyrdes modstridende opfattelse af parameteren fedt. Resultater fra sensorisk (objektiv) kødforskning viser, at en Faktisk kødtype: Konventionelt svinekød Økologisk svinekød Figur 3: Betalingsvillighed og mærkningsinformation Betalingsvillighed (merpris i %) Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk Mærkningsinformation side 9 Metode & Data nr

12 vis fedtmarmorering sikrer høj spisekvalitet, fordi det både forbedrer kødes smagsegenskaber og mørhed. I vores undersøgelser blev højere spisekvalitet derimod primært forbundet med magert kød. Det bekræfter det generelle fedtparadoks blandt forbrugere, som også er påvist i anden forskning, nemlig at forbrugerne vælger fedtfattigt kød, fordi de opfatter det som sundere (Dransfield et al., 2005; Verbeke, De Snet, Vackier, van Oeckel, Warnants & Van Kenhov, 2005), men at de, når de efterfølgende spiser kødet skuffes på grund af kødets ringere sensoriske egenskaber (Bredahl, 2003: Bredahl, Grunert & Fertin, 1998; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Den anden store udfordring er derfor at udvikle kød, der både smager godt og er mørt, men som er uden markant synligt fedt. Markedskommunikation Forbrugerne har allerede høje forventninger kvaliteten af ekstensivt produceret kød. Enhver markedskommunikation vedrørende denne type kød bør derfor ikke fokusere på at promovere et kvalitetsimage, men snarere på at påvirke valget af kødet i købssituationen. Køb af svinekød er ofte uplanlagt og afhænger af en situationsspecifik vurdering i butikken. Det primære formål med markedsføringen bør derfor være at synliggøre produktet i butikken ved hjælp af en troværdig mærkningsordning. At mærkningsordningen kontrolleres af en uafhængig instans, er det vigtigste i denne forbindelse. Markedsføringen af frilandskød er endnu ikke veludviklet på det danske marked, og forbrugerne skelner kun i ringe grad mellem frilandskød og økologisk kød. Forbedringer og standardisering af certificerings- og mærkningsordninger i hele sektoren må derfor anbefales. Endvidere er fødevareindkøb generelt en rutinemæssig aktivitet, der ofte udføres under et vist tidspres. Derfor er troværdige og let gennemskuelige kvalitetsindikatorer i høj kurs. Her kan producentmærket sammen med kvalitetsmærker, og hvis anvendt på den rette måde levere en anselig mængde information, bruges til at differentiere produkter i forhold til andre producenters produkter, og samtidig anvendes som en let genkendelig indikator for kvalitet. Prisfastsættelse Den mest problematiske parameter i markedsføringen af nye svinekødskvaliteter er sandsynligvis prisen. Resultaterne af undersøgelserne peger på, at forbrugerne i det store og hele kun er parate til at betale en meget begrænset merpris for frilands- og økologisk svinekød. Kun det segment af forbrugere, der er mere end gennemsnitligt positive over for økologi, angav at ville betale en pris, der var op til 20 procent højere. Forbrugernes reelle betalingsvillighed er formentlig en smule højt sat i disse tal. Forskning i svar-bias i studier af betalingsvillighed viser, at forbrugere har en tendens til at afgive symbolske svar på spørgsmål om betalingsvillighed, når de anvender deres svar til at udtrykke en værdiholdning (Blamey, 1998), sådan som det meget vel kan være tilfældet i forhold til produkterne i dette studie, og at der i disse tilfælde bør lægges en nedjusteringsfaktor ned over de rå betalingsvillighedssvar. Faktorens eksakte størrelse kendes imidlertid ikke. Selv om svarmulighederne, der var valgt til vores undersøgelse, er kendt for at give relativt lidt bias sammenlignet med andre muligheder (Blumenschein, Johannesson, Blomquist, Liljas & O Coor, 198; Wertenbroch & Skiera, 2002), så bør estimaterne her altså ligeledes tages med et vist forbehold. Uanset dette repræsenterer de alligevel en udfordring; hvis man vil markedsføre svinekød fra udendørs produktionssystemer bredt, er kun en merpris på under 10 procent formentlig konkurrencedygtig. Hvis man derimod vil gå efter et bestemt segment, er markedet betydeligt mindre, idet det sandsynligvis kun vil bestå af økologiske kerneforbrugere samt forbrugere, der ønsker høj kvalitet til særlige anledninger. Omvendt er det ikke utænkeligt, at en merpris på procent kan opnås på dette marked. Generel segmentering og positionering Undersøgelserne har givet indsigt i, hvordan forbrugerne opfatter kvaliteten af svinekød fra forskellige produktionssystemer. Nu er det sådan, at der i Europa er mange forskellige madkulturer, som adskiller sig ved, hvordan fødevarer indkøbes, tilberedes og spises. Ydermere tillægger forskellige forbrugere fødevarer forskellig mening, og forbrugerne har individuelle værdistrukturer, som påvirker deres interesse for at købe ekstensivt produceret kød, som f.eks. frilandskød og økologisk kød. Forbrugerne Metode & Data nr side 10

13 reagerer derfor ikke ens på markedskommunikation. En segmentbaseret tilgang, som tager de forskellige forbrugergruppers fødevarerelaterede holdninger, adfærd og betalingsvillighed i betragtning, vil derfor alt andet lige være mest hensigtsmæssig. Note Denne undersøgelse blev gennemført som del af projektet Bæredygtighed i produktion af svinekød med forbedret ernærings- og spisekvalitet ved hjælp af strategisk fodring i udendørs produktion (SUSPORKQUAL), som er støtter af Europakommissionen kontrakt nr QLK5-CT Rapporten afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens holdning og foregriber ikke på nogen måde dens fremtidige politik på området. Litteratur BLAMEY, R. K. (1998). Decisiveness, attitude expression and symbolic responses in contingent valuation surveys. Journal of Economic Behavior & Organization, 34, BLUMENSCHEIN, K., JOHANNESSON, M., BLOMQUIST, G. C., LILJAS, B. & O CONOR, R. M. (1998). Experimental results on expressed certainty and hypothetical bias in contingent valuation. Southern Economic Journal, 65(1), BREDAHL, L. (2003). Cue utilization and quality perception with regard to branded beef. Food Quality & Preference, 15, BREDAHL, L., GRUNERT, K.G. & FERTIN, C. (1998). Relating consumer perceptions of pork quality to physical product characteristics. Food Quality & Preference, 9, BRUNSØ, K., FJORD, T. A. & GRUNERT, K. G. (2002). Consumers food choice and quality perception. MAPP working paper no. 77. Aarhus: Aarhus School of Business. CARDELLO, A. V. (1994). Consumer expectations and food acceptance. In H. J. H. Mac- Fie & D. M. H. Thomsen, Measurement of food preferences, Blackie Academic & Professional, London, pp DARBY, M. R. & KARNI, E. (1973). Free competition and the optimal amount of fraud. Journal of Law and Economics, 16, DRANSFIELD, E., NGAPO, T. M., NIELSEN, N. A., BREDAHL, L., SJÖDEN, P.-O., MAGNUSSON, M., CAMPO, M. M. & NUTE, G. R. (2005). Consumer choice and suggested price for pork as influenced by its appearance and information concerning country of origin and organic pig production. Meat Science, 69, GRUNERT, K. G., BAADSGAARD, A., LARSEN, H. H. & MADSEN, T. K. (1996). Market orientation in food and agriculture, Kluwer, Dortrecht. Grunert, K. G., Bredahl, L. & Brunsø, K. (2004). Consumer perception of meat quality and implications for product development in the meat sector a review. Meat Science, 66, GRUNERT, K. G., BRUNSØ, K. & BISP, S. (1997). Food-related lifestyle: Development of a cross-culturally valid instrument for market surveillance. In L. Kahle & C. Chiagouris (Eds.), Values, lifestyles, and psychographics, Erlbaum, Mahwah, NJ, pp HEYER, A., ANDERSSON, K. & LUNDSTRÖM, K. (2004). Effect of organic raising on carcass and technological meat quality of growing/ finishing pigs. In Sustainable Pork Production: Welfare, quality, nutrition and consumer attitudes. European workshop of the EU 5th FP programme, June 2004, Copenhagen, pp LINDAHL, G. (2004). Pork quality Effect of rearing system and pig breed. In Sustainable Pork Production: Welfare, quality, nutrition and consumer attitudes. European workshop of the EU 5th FP programme, June 2004, Copenhagen, pp MAGNUSSON, M. K., ARVOLA, A., HURSTI, U.- K. K., ÅBERG, L. & SJÖDÉN, P.-O. (2001). Attitudes towards organic foods among Swedish consumers. British Food Journal, 100, O DONOVAN, P. & MCCARTHY, M. (2002). Irish consumer preference for organic meat. British Food Journal, 104, OLSON, J. C. & JACOBY, J. (1972). Cue utilization in the quality perception process. In M. Venkatesan, Proceedings of the 3 rd Annual ACR Conference, Association for Consumer Research, Chicago, IL, pp side 11 Metode & Data nr

14 SCHOLDERER, J., BRUNSØ, K., BREDAHL, L. & GRUNERT, K. G. (2004). Cross-cultural validity of the food-related lifestyle instrument (FRL) within Western Europe. Appetite, 42, SHERIF, M. & HOVLAND, C. I. (1961). Social judgment: Assimilation and contrast effects in communication and attitude change, Yale University Press, New Haven, CT. STEENKAMP, J.-B. E. M. (1989). Product quality. An investigation into the concept and how it is perceived by consumers, Van Gorcum, Assen. STEENKAMP, J.-B. E. M. (1990). Conceptual model of the quality perception process. Journal of Business Research, 21, STEENKAMP, J.-B. E. M. & VAN TRIJP, H. C. M. (1996). Quality guidance: A consumerbased approach to food quality improvement using partial least square. European Review of Agricultural Economics, 23, VERBEKE, W., DE SMET, S., VACKIER, I., VAN OECKEL, M. J., WERNANTS, N. & VAN KEN- HOVE, P. (2005). Role of intrinsic search cues in the formation of consumer preferences and choice for pork chops. Meat Science, 69, WERTENBROCH, K. & SKIERA, B. (2002). Measuring consumers willingness to pay at the point of purchase. Journal of Marketing Research, 39, Metode & Data nr side 12

15 Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser Af METTE FRITZE CHRISTENSEN, RIKKE GUT OG MORTEN FREIL, ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER, KØBENHAVNS AMT Indledning Baggrund Det er af væsentlig betydning, at patienter er aktive og tages med på råd om, hvordan sygehusvæsenet skal indrettes. Derfor udføres kvantitative spørgeskemaundersøgelser for at få patienters oplevelser og vurderinger belyst (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; Jenkinson, 2002; Pettersen, 2003). En fordel ved surveyundersøgelser er, at de gør det muligt at opnå et repræsentativt udtryk for patienters oplevelser, eftersom en stor gruppe mennesker spørges. Undersøgelserne kan bl.a. benyttes til at udpege områder med store forbedringspotentialer og skabe grundlag for at iværksætte tiltag, der kan forbedre den patientoplevede kvalitet. Hvis det i praksis skal lykkes at indfri forbedringspotentialerne, kan det imidlertid være nødvendigt at opnå en mere nuanceret viden om de pågældende områder. Her kan det være fordelagtigt at supplere med kvalitative analyser (Enheden for Brugerundersøgelser, 2004a; s. 9). Kvalitative metoder Med kvalitative metoder kan opnås en dybere forståelse af de undersøgte områder, og der kan opstilles mulige forklaringer på patienternes oplevelser. Det er fx muligt at inddrage kvalitative data fra de åbne svarkategorier, der findes i de landsdækkende og amtslige spørgeskemaundersøgelser af patienters oplevelser gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser. 1 En systematisk bearbejdning af sådanne kommentarer kan give et detaljeret billede af, hvori de problemer, som spørgeskemaundersøgelser dokumenterer tilstedeværelse og omfang af, mere præcist består. På denne måde er kvalitative data og analyser nyttige, når formålet er at forklare og nyfortolke kvantitative data (Miles & Huberman, 1994; s. 10). Udover at skabe en dybere forståelse af de kvantitative resultater, kan kommentarerne også danne udgangspunkt for at videreudvikle de eksisterende spørgsmål og påpege nye områder til belysning i fremtidige undersøgelser. Patienternes kommentarer I de landsdækkende og amtslige undersøgelser, som Enheden for Brugerundersøgelser foretager af patienters oplevelser, er der sidst i spørgeskemaerne et spørgsmål med åben svarkategori, her har patienterne mulighed for med egne ord at påpege og kommentere forhold omkring deres indlæggelse eller ambulante besøg, som er af betydning for dem. Denne undersøgelse behandler 600 kommentarer, som stammer fra tre forskellige undersøgelser af patienters oplevelser. Som det ses i figur 1, gør en stor del af patienterne i de tre undersøgelser brug af muligheden for at anføre en kommentar. I det følgende vil patienternes kommentarer blive diskuteret. Det vil bl.a. blive belyst, 1 Enheden for Brugerundersøgelser er et videnscenter for brugerinddragelse i Københavns Amt, som yder hjælp og vejledning til brugerundersøgelser på sygehusafdelinger i amtet (kvalitative undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser). Enheden for Brugerundersøgelser har desuden ansvaret for gennemførelse af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), på vegne af landets amter, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. side 13 Metode & Data nr

16 Figur 1: Fakta om de tre undersøgelser Titel Udgivet Niveau for afrapportering Formulering af spørgsmål Andel af patienter, der svarer på det åbne spørgsmål Ambulante patienters oplevelser i Roskilde Amt. Spørgeskemaundersøgelse blandt ambulante patienter Ambulatorieniveau Hvis du har forslag til forbedringer i ambulatoriet, er du meget velkommen til at skrive dem her. 28% Patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Københavns Amt 2003/ Afdelingsniveau Skriv her, hvad du synes, afdelingen kunne gøre bedre, og hvad du synes, afdelingen gjorde særligt godt. 58% Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter. (LUP) 2005 Sygehusniveau Er der andet om indlæggelsen på sygehuset, du synes, vi burde spørge om i spørgeskemaet? 30% hvilke temaer patienterne kommenterer, om kommentarerne er positive eller negative, samt hvilken betydning formuleringen af det åbne spørgsmål har. Metode Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ analyse af patientkommentarer fra tre forskellige undersøgelser af patienters oplevelser udført af Enheden for Brugerundersøgelser (jvf. figur 1). Fra hver af de tre undersøgelser er der tilfældigt udvalgt 200 kommentarer i form af besvarelser af det åbne spørgsmål sidst i spørgeskemaet. Antallet var ikke på forhånd fastsat, idet der blev inddraget nyt materiale, indtil det var vurderingen, at der ikke længere fremkom nye informationer. Undersøgelsens sigte Undersøgelsens formål er ikke at opnå repræsentativitet. Derimod bestræbes det i analysen at opnå høj gyldighed i kraft af, at der tages udgangspunkt i det partikulære og deskriptive, det vil sige i patienternes beskrivelser af deres oplevelser og vurderinger. En sådan viden er af stor betydning, hvis det i praksis skal lykkes at omsætte de kvantitativt dokumenterede forbedringspotentialer i kvalitetsforbedringer. Formålet med denne undersøgelse er at skabe resultater, der er praktisk anvendelige og kan udgøre et mellemled mellem de kvantitative resultater og den konkrete indfrielse af forbedringspotentialerne (Danermark, 2003; S. 53ff). Kvalitative data Selvom kvalitative dybdeinterview er den mest udbredte metode til at indhente kvalitative data, kan andre metoder også benyttes. Eksempelvis kan åbne svarkategorier i spørgeskemaer anvendes, som tilfældet er i denne undersøgelse. Kommentarer fra disse åbne svarkategorier, som er kvalitative, idet de gengiver patienternes subjektive beskrivelser af deres erfaringer, indeholder i langt højere grad nuancerede beskrivelser, end svar på kvantitative spørgsmål med forudbe- 2 Kodning er betegnelsen for den proces, hvor kommentarerne tildeles koder, som er...tags or labels for assigning units of meaning to the descriptive or inferential information compiled during a study. (Miles & Huberman, 1994; s. 56). På baggrund af kodningen er der udviklet en række kategorier (jvf. figur 2), som er mere overordnede end koderne. Metode & Data nr side 14

17 stemte svarkategorier gør. Dog har de åbne svarkategorier den begrænsning, at det ikke har været muligt for en interviewer at afklare meningen bag uklare udsagn. Muligheden for at inddrage kontekstens betydning i analysen er også forholdsvis begrænset. Arbejdet med kvalitative data, som fx er genereret via åbne svarkategorier, kan desuden fordre et omfattende analysearbejde, idet der ofte ikke spørges ind til ét konkret emne, hvorved svarerne kan være meget divergerende og følgelig svære at sammenholde. Kodning af data Efter indtastning i en database, som også indeholdt baggrundsvariable (alder, køn og indlæggelsesform akut/planlagt), blev kommentarerne kodet. 2 En række overordnede temaer blev benyttet som startkodeliste. De blev valgt, da de i Enheden for Brugerundersøgelsers hidtidige arbejde har vist sig at indeholde mange af de oplevelser, patienter har på sygehuse i forbindelse med et indlæggelsesforløb (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; s. 17). Det drejer sig om temaerne behandlingsforløb (kontinuitet og koordination), klinisk ydelse (behandling og pleje), information, kommunikation, medinddragelse, fysiske rammer og frit sygehusvalg. Kodningen var deduktiv, eftersom den tog afsæt i de på forhånd kendte temaer, der er at betragte som en form for forforståelse (Olsen, 2002; s. 117). Der er dog ikke tale om en lukket kodning, idet der blev udviklet mere specifikke koder undervejs, som kodningen skred frem. I nogle tilfælde kom der også helt nye koder til. Slutkodelisten endte derfor med at være meget mere nuanceret end startkodelisten. Forskellen mellem startog slutkodeliste kan ses som et udtryk for empirisk sensitivitet i kodningen (Ibid.; s. 122). Udover at kommentarerne fik indholdsmæssige koder, blev de også kodet efter, om de var positive, negative eller neutrale. Resultater Temaer En del af patienternes kommentarer omhandler temaer, der stilles spørgsmål til i spørgeskemaerne. Det drejer sig bl.a. om forskellige aspekter ved behandlingsforløb, klinisk ydelse, information og kommunikation. Andre kommentarer er imidlertid rettet mod temaer, der ikke spørges til i spørgeskemaerne. Det er bl.a. tilfældet for aspekter ved de fysiske rammer som forplejning og rengøring/hygiejne samt koordinationen mellem forskellige parter i behandlingsforløbet. Det er bl.a. samarbejdet mellem forskellige afdelinger og sygehuse, der kommenteres. Endelig er der kommentarer, der omhandler koordinationen internt i personalet samt personalets tid til patienterne, selvom temaerne ikke er inkluderet i alle undersøgelserne. Temaer for kommentarerne fremgår af figur 2. Positive og negative kommentarer Nogle patienter giver i deres kommentarer udtryk for positive oplevelser eller vurderinger, mens andres kommentarer er udtryk for negative oplevelser eller vurderinger. Endelig er der også en del patienter, der udtrykker både positive og negative oplevelser eller vurderinger i deres kommentarer. Sidstnævnte er udtryk for, at en indlæggelse eller et ambulant forløb i patienternes øjne er en sammensat størrelse, hvori både positive og negative aspekter indgår. Eksempelvis er svar af denne type typisk i undersøgelsen fra Københavns Amt: Kommunikationen fungerer ikke. Den ene ved ikke, hvad den anden laver. Det skaber meget forvirring. I øvrigt fantastiske sygeplejersker de gør, hvad de kan. Det synes altså ikke at være tilstrækkeligt én gang for alle at karakterisere en indlæggelse eller et ambulant forløb som værende enten positivt eller negativt. Der er forskel på, hvordan patienterne udtrykker henholdsvis deres positive og negative oplevelser eller vurderinger. Der er en tendens til, at de negative kommentarer består i detaljerede oplevelsesnære beskrivelser. En patient skriver: Under udførelse af keglesnit virkede lokalbedøvelse ikke, da såret skulle brændes med laser for at lukkes. Meget ubehageligt. Modsat er de positive kommentarer mere overordnede og indeholder flere vurderinger end de negative. Eksempler på dette er kommentarer som Udmærket tilfreds og Generelt fungerer det godt. Forskellen på de positive og negative kommentarer kan også illustreres ved, at selvom der samlet set er næsten dobbelt så mange kommentarer med negative aspekter, som der er kommentarer med positive aspekter, er størstedelen (5/6) af de kommentarer, side 15 Metode & Data nr

18 Figur 2: Temaer for kommentarer Overordnet tema Kategorier Antal udsagn* Behandlingsforløb Ventetid, tilrettelæggelse (overholdelse af tidspunkter, lægens forhåndskendskab til patienten mv.), kontinuitet (udskiftning af personale), koordination, mulighed for personalekontakt, travlhed 244 Klinisk ydelse og fejl Information Kommunikation Samlet vurdering Behandling og pleje, efterbehandling og genoptræning Information om sygdom og behandling, information om ventetid mm. Kommunikation mellem personale og patient, medinddragelse, tid til kommunikation Samlet vurdering, kompenserende tilfredshed Fysiske rammer Forplejning, rengøring og hygiejne mv. 113 Spørgeskema og besvarelse af det Kommentarer til spørgeskemaet, uddybninger af svar, forskellige oplevelser 79 Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg 3 Andet Andet 30 * Antallet af udsagn er udelukkende anført for at anskueliggøre materialet. At mange udsagn er rettet mod et tema, er ikke ensbetydende med, at temaet er særligt vigtigt. Antallene danner således ikke udgangspunkt for egentlige kvantitative analyser. Det er hverken hensigten med undersøgelsen eller muligt ud fra det eksisterende materiale. der er kategoriseret som samlet vurdering 3, positive. Betydning af spørgsmålsformulering Der er flere af patienterne i Københavns Amts undersøgelse, hvis kommentarer er positive, end der er i de to andre undersøgelser. Til gengæld er der flere af patienterne i Roskilde Amts undersøgelse, hvis kommentarer er negative, end tilfældet er for de to andre undersøgelser. Mulige forklaringer på dette kunne være de forskellige spørgsmålsformuleringer eller forskelle relateret til at være ambulant eller indlagt patient. Formuleringen af det åbne spørgsmål, jvf. figur 1, synes at have en vis betydning for patienternes kommentarer. Eksempelvis stammer de fleste af de neutrale kommentarer fra LUP, hvor patienterne i det åbne spørgsmål bliver spurgt om, hvorvidt der er andre ting omkring deres indlæggelse, som de synes, der burde spørges til i spørgeskemaet. Således bliver de ikke bedt om at tage stilling til de emner, de anfører. Nogle patienter skriver derfor blot maden, sygetransporten eller den lægefaglige kompetence. Som nævnt er der flere positive kommentarer i Københavns Amts undersøgelse end i de to øvrige undersøgelser. En mulig forklaring på dette er, at det kun er i spørgsmålet i Københavns Amts undersøgelse, at patienterne eksplicit bliver bedt om at anføre, hvad afdelingen gjorde godt. Overvægten af negative kommentarer i Roskilde Amts undersøgelse kan modsat tænkes at skyldes, at der her spørges direkte til forslag til forbedringer. Det er sandsynligt, at patienter giver udtryk for negative oplevelser eller vurderinger, hvis de har forslag til forbedringer. Der er i de tre undersøgelser forskel på, hvor mange patienter, der har svaret på det åbne spørgsmål. Dette kan være udtryk for, 3 I tilfælde hvor patienterne har skrevet alt i alt, generelt set osv. Metode & Data nr side 16

19 at formuleringen af spørgsmålet har en vis betydning. Andelen af patienter, der har svaret på spørgsmålet, er omkring dobbelt så stor i Københavns Amts undersøgelse som i de to andre undersøgelser. En mulig forklaring på dette er, at spørgsmålet i Købehavns Amts undersøgelse er bredere formuleret, end det er i de andre undersøgelser. I Københavns Amts undersøgelse spørges der både til, hvad afdelingen gjorde godt, og hvad der kunne gøres bedre. Spørgsmålene i Roskilde Amts undersøgelse og LUP er mere snævert formuleret, idet der spørges til henholdsvis mulige forbedringer, og hvad der ellers burde spørges til i spørgeskemaet. Der er imidlertid også patienter, der er autonome og ikke svarer ordret på det stillede spørgsmål. Eksempelvis er der patienter i Roskilde Amts undersøgelse, der udtrykker tilfredshed i stedet for at komme med forslag til forbedringer. Eksempelvis skriver en patient: Det er godt med den videofilm, man får forevist, inden behandlingen starter. Ligeledes er der patienter i LUP, der, frem for at angive, hvad der bør spørges om i spørgeskemaet, udtrykker tilfredshed med deres indlæggelse. Eksempelvis skriver en patient: Simpelthen det bedste sygehus, jeg har været indlagt på. Så meget sødt personale samt en dejlig afslappet atmosfære og ro. Der er også patienter, der i stedet for at svare på det stillede spørgsmål beskriver deres sygdom eller behandlingsforløb. Eksempelvis skriver en patient i LUP: Knæoperation. Nu har jeg to knæ med rustfrit stål. Diskussion og perspektiver Opsummering af resultater Undersøgelsen har vist, at nogle patienters kommentarer omhandler temaer, der stilles spørgsmål til i spørgeskemaerne, mens andre er rettet mod temaer, der ikke spørges til. Nogle kommentarer er positive, andre er negative, mens andre igen er neutrale. Det har vist sig, at formuleringen af det åbne spørgsmål har en vis betydning for kommentarernes indhold. Da nogle patientkommentarer indeholder mere end én pointe, er de 600 kommentarer blevet til 998 kodede udsagn. 90 af de 600 patientkommentarer indeholder både positive og negative udsagn. Positive og negative kommentarer At skelne mellem positive og negative kommentarer har bl.a. været nyttigt i forhold til at sætte fokus på den kompleksitet, der er forbundet med patienters oplevelser og vurderinger. I denne forbindelse kan kvalitative tilgange være fordelagtige, da de gør det muligt at indfange sådanne nuancer gennem en indsigt i og forståelse af patienters oplevelser fra deres eget perspektiv. Modsætninger og detaljer kan risikere at blive overset, hvis patienternes oplevelser udelukkende undersøges fra et kvantitativt perspektiv gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor patienter kan være nødt til at karakterisere oplevelser eller vurderinger som enten positive eller negative. Flertydigheden i patienters oplevelser og vurderinger kan også udgøre en forklaring på, at der i undersøgelsen er flere negative end positive kommentarer til trods for, at omkring 90% af patienterne i de tre undersøgelser giver udtryk for at have et godt eller virkelig godt samlet indtryk eller vurdering af deres indlæggelse/besøg. 4 Der er faktisk forholdsvis store forbedringspotentialer (negative svarandele), når der i undersøgelserne stilles spørgsmål til patienternes oplevelser på konkrete områder.5 Desuden viser patienttilfredshedsundersøgelser udført af Århus Amts sygehusvæsen, at patienter er mere tilbøjelige til at knytte kommentarer til negative end til positive oplevelser eller vurderinger (Riiskjær, 2003; s. 31). Herudover viser en polsk undersøgelse af forskelle i patienters svar på åbne og lukkede spørgsmål, at patienter, der besvarer et lukket spørgsmål positivt, Figur 3: Fakta om kommentarer 4 87% af patienterne i Københavns Amts undersøgelse, 90% af patienterne i LUP og 95% af patienterne i Roskilde Amts undersøgelse har et godt eller meget godt samlet indtryk eller vurdering af deres indlæggelse eller ambulante forløb (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; 2004a; 2004b). 5 I Roskilde Amts undersøgelse er der spørgsmål, hvor helt op til 70% af patienterne svarer negativt. I LUP og side 17 Metode & Data nr

20 Figur 4: Meningstilkendegivelser i udsagn Positive udsagn 297 Negative udsagn 557 Neutrale udsagn 124 I alt 998 i en del tilfælde besvarer et tilsvarende åbent spørgsmål negativt (Marcinowicz 2002). Således er kommentarerne i undersøgelsen i højere grad en uddybning af patienternes negative end af deres positive oplevelser. Dette er imidlertid uproblematisk, eftersom undersøgelsen ikke tilstræber repræsentativitet. Tværtimod er de mange negative kommentarer et godt udgangspunkt for at få nuanceret viden om områder, der rummer forbedringspotentialer. Som tidligere beskrevet er mange af de negative kommentarer specifikke og oplevelsesnære, mens kun få af dem er abstrakte og vurderende. En mulig forklaring på dette kan findes i resultaterne af en undersøgelse udført af Williams et al (1998). I undersøgelsen skelnes mellem patienters beskrivelser af deres oplevelser og deres efterfølgende evalueringer/vurderinger af disse oplevelser. Ifølge undersøgelsen munder en negativ oplevelse, som en patient har haft i forbindelse med en ydelse i sundhedsvæsenet, ikke nødvendigvis ud i en negativ vurdering. Hvorvidt det er tilfældet afhænger af, om patienten i egne øjne har krav på den pågældende ydelse, og om der er formildende omstændigheder til stede, der kan undskylde fraværet af ydelsen (Williams 1998). Dette kan få en patient til at foretage en positiv vurdering af en ellers negativ oplevelse. At de negative patientkommentarer i denne undersøgelse overvejende er beskrivelser af oplevelser, mens kun få af dem er vurderinger/evalueringer af oplevelser, kan muligvis hænge sammen med, at en række af de negative oplevelser grundet formildende omstændigheder har ført til positive vurderinger. Et eksempel på dette ses i følgende citat: Ventetiden mellem de forskellige undersø- Københavns Amts undersøgelse er de største negative svarandele i relation til enkelte spørgsmål henholdsvis 55% og 56%. Det er især høje negative svarprocenter ved spørgsmål rettet mod personalekontinuitet, modtagelse af skriftlig information og information om årsag til ventetid ved ambulante besøg. 6 Også tidligere undersøgelser har illustreret anvendelsesmulighederne for kvalitative patientkommentarer. Det gælder bl.a. en litauisk undersøgelse af årsager til utilfredshed med sundhedsydelser (Bankauskaite & Saarelma, 2003) og en walisisk undersøgelse af kvinders kommentarer i forbindelse med brystkræftsymptomer og brystgelser var for lang. Men det var ok, for det var samme læge. Alt i alt ok. Den pågældende patient har altså haft en negativ oplevelse med ventetid, men den fører ikke til en negativ vurdering, fordi ventetiden i patientens øjne kan retfærdiggøres med henvisning til, at hun blev undersøgt af den samme læge. I dette tilfælde er kontinuitet i forhold til personale altså en formildende omstændighed. En mere dybdegående analyse af disse sammenhænge er svær at foretage på baggrund af patienternes skriftlige kommentarer. Det vil kræve udførelse af kvalitative interview, hvor den fornødne indsigt i forholdet mellem oplevelser og vurderinger kan opnås. Formulering af åbne spørgsmål Undersøgelsen viser, at formuleringen af åbne spørgsmål har betydning for, hvilke forhold patienterne kommenterer. Således lader det til at være en god idé at overveje formuleringen af åbne spørgsmål nøje, da det rent faktisk er muligt at påvirke, hvad patienterne kommenterer. I denne forbindelse er det bl.a. vigtigt at reflektere over målet med den efterfølgende anvendelse af kommentarerne. Hvis man både er interesseret i at få kommentarer, der kan danne udgangspunkt for uddybning af kvantitative svar og videreudvikling af spørgeskemaer, kan det overvejes at medtage to åbne spørgsmål. Kvantitative og kvalitative metoder Kvalitative analyser af patienters kommentarer kan supplere kvantitative spørgeskemaundersøgelser ved bl.a. at bidrage til en nuancering af de kvantitative resultater. 6 Ligesom kvantitative resultater af spørgeskemaundersøgelser ikke kan stå alene, kan heller ikke undersøgelser, der udelukkende består af kvalitative analyser af patientkommentarer, give et dækkende billede af patienters oplevelser. Der er eksempelvis den begrænsning ved kvalitative analyser af patientkommentarer, at de ikke som kvantitative metoder kan sige noget om udbredelsen af patienters Metode & Data nr side 18

Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser

Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser Af METTE FRITZE CHRISTENSEN, RIKKE GUT OG MORTEN FREIL, ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER, KØBENHAVNS AMT Indledning

Læs mere

MERE END SMAG OG HELSE - HVAD ER FØDEVAREKVALITET I DAG?

MERE END SMAG OG HELSE - HVAD ER FØDEVAREKVALITET I DAG? MERE END SMAG OG HELSE - HVAD ER FØDEVAREKVALITET I DAG? RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION Det er besværligt at spise! Det smager godt! DET HAR EN HØJ KVALITET! Harskning, størrelse,

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 117 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 61 % af

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Spørgeskemaet er udsendt til 44 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 73 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 401 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 52 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Patientoplevet kvalitet

Patientoplevet kvalitet Patientoplevet kvalitet Af Afdelingsleder Morten Freil Patientoplevet kvalitet Baggrund Hvorfor beskæftige sig med patientoplevet kvalitet? Patienters prioriteringer Forbedringsområder National undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Ambulante patienters oplevelser i ROSKILDE AMT

Ambulante patienters oplevelser i ROSKILDE AMT Ambulante patienters oplevelser i ROSKILDE AMT Spørgeskemaundersøgelse blandt 4.400 ambulante patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af Ambulante patienters oplevelser i ROSKILDE AMT Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 214 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på GERIATRISK AFD. G Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Idrætsklinikken, Tage-Hansens gade Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 163 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober 2011. 79 % af disse

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børneortopædisk sektor Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

steno diabetes center

steno diabetes center Steno Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 ambulante patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i region hovedstaden på vegne af steno diabetes

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Infektionsmedicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Spørgeskemaet er udsendt til 185 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2010. 68 % af disse svarede

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinik for Blodfortynding Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Midtjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september

Læs mere

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 154 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober 2011. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Dialyse Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Patienters vurdering af sygehusafsnit i

Patienters vurdering af sygehusafsnit i Patienters vurdering af sygehusafsnit i Nordjyllands Amt Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.712 patienter 2005 Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Patienters vurdering af sygehusafsnit i Nordjyllands

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Nyreambulatoriet, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Øre-, næse- og halsambulatorium Øreafdelingen Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Undersøgelsen er blandt 53 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på ØJENAFDELING J Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Sår- og Varice Dagafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Den

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 for

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hvad er kvalitet af svinekød? Resultater af en kvalitativ undersøgelse Jensen, Lone Bredahl; Andersson, Marchen

Hvad er kvalitet af svinekød? Resultater af en kvalitativ undersøgelse Jensen, Lone Bredahl; Andersson, Marchen Syddansk Universitet Hvad er kvalitet af svinekød? Resultater af en kvalitativ undersøgelse Jensen, Lone Bredahl; Andersson, Marchen Publication date: 1998 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere