Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Transkript

1 poul Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014 for ansatte i den offentlige sektor, stat, kommuner og regioner. Dansk Arbejdsgiverforening har udsendt sin strukturstatistik for _ Danmarks Statistiks konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014 for den offentlige sektor er netop udkommet. Der mangler endnu tal for den private sektor. Disse forventes offentliggjort den 17. juni Dansk Arbejdsgiverforening har udsendt sin strukturstatistik for året 2013, men mangler fortsat sin konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014, men den er lige på trapperne. I strukturstatistikken for 2013 udviser lønningerne sammenlignet med året før en stigning på 1,4 procent. I konjunkturstatistikkerne har DA påvist en lønudvikling på 1, 4 procent de sidste to kvartaler af 2013 og 1,5 procent i 2. kvartal og 1,6 procent i 1. kvartal. Konjunkturstatistikkerne er opgjort med fast beregningsgrundlag, mens strukturstatistikken er påvirket af ændringer i personalesammensætningen, som i 2013 har betydet en beskeden ændring i lønudviklingen i nedadgående retning, men det kunne lige så godt være endt modsat. Danmarks Statik offentliggjorde tal for lønudviklingen i staten, for kommuner og regioner under et samt hver for sig. Staten Lønudviklingen i staten er lidt større end for sidste kvartal. Det skyldes primært lønudviklingen indenfor statslig administration. Netop denne branche er ændret, idet sociale kasser og fonde herunder A-kasserne er tilført den statslige sektor. Herudover er transport fjernet og overført til den private sektor. Herved er DSB og Bane Danmark rent lønstatistisk ikke længere statslige firmaer. Dette er gjort for at de danske lønstatistikker skal følge opgørelserne i nationalregnskabet som følger nogle EU-retningslinjer. Herved bliver statsbanerne og banenettet privatiseret rent statistisk. Det mindsker naturligvis sammenligneligheden med tidligere år, men det må vi leve med. I staten har man de seneste år fået foretaget en særlig opgørelse til brug for lønforhandlingerne og af hensyn til udmøntningen af reguleringsordningen. Det kan man gisne om formentlig fortsat bliver nødvendigt herefter. Notat Side 1

2 Tabel 1: Lønudviklingen i staten opgjort efter branche. Staten 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 1,8 2,0 1,8 1,9 0,4 0,8 0,6 0,9 Transport 1,3 2,0 1, Forskning og udvikling 1,7 1,6 3,0 3,6 2,0 2,6 0,6-0,1 Statslig administration, 1,5 2,0 1,8 1,5 0,1 0,3 0,1 1,2 forsvar og politi 1) Undervisning 1,7 1,8 1,7 2,1 0,8 1,4 0,9 0,7 Kultur og fritid 2,2 1,9 2,3 2,9 0,6 0,0-0,6-1,5 1) note: opgørelsen er ændret pr , hvorefter fx A-kasser, sociale kasser og fonde indgår Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON7 (2013 rettet) Der er ikke udløst nogen regulering af lønsatserne i staten siden april Al stigning er således stigning udover aftalt lønregulering og må således skyldes strukturforskydninger i datamaterialet eller lokalt udløst lønregulering. Det sidste er der ikke meget af, så hovedparten af lønændringerne må skyldes, at det er ikke helt er de samme ansatte, der måles på over tid. Ændringer som følge af personalereduktioner og udskiftning i personalet bærer formentlig hovedårsagen til de viste lønændringer. Hvis en lavt lønnet erstattes af en højere lønnet vil det påvirke gennemsnitslønnen i opadgående retning og dermed medvirke til at give en positiv lønudvikling, selvom lønsatserne er fastlåst uændret. Hvis en lavt lønnet fyres uden nogen erstatning vil det også påvirke gennemsnitlønnen i opadgående retning. Hvis der rekrutteres arbejdskraft vil en nyansat med en højere løn end gennemsnittet af alle vil det også påvirke den samlede gennemsnitsløn og dermed give et løft til lønudviklingen. Ifølge statens forhandlingsdatabase er antallet af medarbejdere i staten øget med ca fra februar 2013 til februar De ekstra hænder og hoveder til at udføre arbejdet er placeret på akademikere, som er den eneste gruppe som i det seneste år markant har øget sit antal, med i alt over En stigning på 15 procent eller en stigning på 5 procentpoint af alle. Altså væsentlig flere end det samlede antal er steget med. Den målte lønudvikling er næppe udtryk for at de ansatte har fået mere i løn, men derimod at arbejdsgiveren har ændret personalesammensætningen. Kommunerne og regionerne tilsammen I kommunerne og regionerne er lønnen steget med 1,2 procent. Det er beskedent og lidt mindre end forventet. Satserne er fra februar 2013 til februar 2914 steget med knap 1,3 procent. Bortset fra Kultur og Fritid, som har en faldende lønudvikling for de sidste 4 kvartaler, ligger lønstigningerne i 1. kvartal 2014 tær op ad de generelle lønstigninger på knap 1,3 procent. Notat Side 2

3 Tabel 2: Lønudviklingen i kommuner og regioner opgjort efter branche Kommuner og regioner 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 2,4 2,9 2,4 0,5 0,4 0,1 0,3 1,2 Rengøring og anden service 3,1 3,0 2,6 0,7 0,2 0,3 0,8 1,2 Administration 1,9 1,7 2,2 0,0 0,1 0,4 0,4 1,4 Undervisning 2,7 2,5 2,7 0,8 1,0 0,4 0,2 1,0 Sundhedsvæsen 2,0 3,6 2,3 0,4 0,3-0,7 0,4 1,1 Sociale institutioner 2,4 2,7 2,1 0,0 0,1 0,2 0,1 1,3 Kultur og fritid 2,1 1,8 2,0 0,3-1,3-0,2-0,5-0,2 Note: : Afgrænsningen af sektoren er ændret fra 2013, hvorved branchen Vandforsyning og renovation udgår. Tal med kursiv angiver at tallet er ændret for 2013 på grund af ændret sektor Kilde: Danmarks Statisti, statistikbanken, egne udtræk. Danmarks Statistiks hovedindeks for lønudviklingen for den kommunale sektor er indekset, hvori indgår ansatte i såvel kommuner som regioner. Det er påvirket af udviklingen i løn og antal ansatte i begge sektorer sammenvejet. DST offentliggør ikke antal eller andre oplysninger, som kan medvirke til at forklare forskydningerne i lønudviklingen. Her må vi ty til KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor), som anvender samme datagrundlag som DST. Selvom der er forskellige kriterier for godkendelse af data er vi nødtaget til at se på KRL s data, hvis vi vil have mere præcise oplysninger. Der findes ganske enkelt ikke andre kilder. Antal ansatte i hele den kommunale sektor er i perioden februar 2013 til februar 2014 steget med fuldtidsbeskæftigede, målt på de fastansatte inklusive eleverne, som er de grupper DST udarbejdet de kvartalsvise lønstatistikker ud fra. Igen er det antallet af akademikere, der øges. I kommunerne med 6 procent og i regioner nem 7½ procent. De nyansatte akademikere i kommunerne og regionerne bidraget kun i ringe grad til en forøgelse af gennemsnitslønnen, da deres løn ligger under gennemsnittet for de allerede ansatte akademikere. Men medregnes de akademikere, der er læger i regionerne, ændrer billedet sig, idet disse grupper har en lidt højere løn. Men personaleændringer på andre områder må have medført en faldende gennemsnitløn og dermed reduceret lønudviklingen. De aftalte stigninger ligger på knap 1,3 procent (=1,26) og dermed er de 1,2 procent, som DST nåede frem til, lige i underkanten af det forventede, men det ligger indenfor den normale tolerance på +/-0,1 procent, så reststigningen er ubetydelig eller nul. Reststigningen er definitorisk forskellen mellem den målte lønudvikling og den aftalte satsregulering. Tallet for kultur og fritid, som er negativt de seneste kvartaler er ikke ensbetydende med at folk er sat ned i løn. Snarere er det udtryk for ændringer i datagrundlaget. Der har været en personudskiftning med andre ord. Notat Side 3

4 Kommunerne Tabel 3: Lønudviklingen i kommunerne, opgjort branchevis Kommunerne 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 1,8 2,4 2,5 2,4 0,4 0,3 0,4 0,3 1,3 Vandforsyning og renovation 1) 2,4 3,8 4,1 2, Rengøring og anden service 2,7 3,0 2,9 2,6 0,6 0,1 0,3 0,7 1,2 Administration 1,5 1,8 1,6 2,1 0,0-0,1 0,3 0,3 1,4 Undervisning 2,4 2,7 2,4 2,7 0,8 1,0 0,5 0,2 1,0 Sundhedsvæsen 1,3 1,2 2,2 1,9-0,4 0,1 0,4 0,2 0,9 Sociale institutioner 1,5 2,5 2,8 2,2 0,1 0,2 0,5 0,3 1,5 Kultur og fritid 1,6 2,1 1,8 2,0 0,3-1,3-0,2-0,5-0,2 1) note: Fra 1. kvartal 2013 er afgrænsning af kommuner ændret, herefter udgår vandforsyning og renovation. Tal med kursiv for 2013 angiver en ændring. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON42 I tabel 3 er vist lønudviklingen for kommunerne. DST er nået frem til 1,3 procent, hvilket svarer til de aftalte satsstigninger. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne er stort set uændret det seneste år, et lille plus på 189, hvilket kræver procent med to decimaler for at kunne blive registreret procentvis. I betragtning af at sektoren har fuldtidsbeskæftigede er ændringerne i personalesammensætningen beskeden, men det er også de samme opgaver kommunerne løser i februar 2014 som i februar Regionerne Tabel 4: Regionerne. Lønudviklingen i procent 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 1,8 2,1 3,6 2,2 0,3 0,3-0,8 0,4 1,2 Regional administration 2,1 0,4 0,7 0,8-1,1 1,3 0,9 0,6 2,1 Sundhedsvæsen 1,7 2,1 3,9 2,3 0,6 0,3-0,9 0,4 1,2 Sociale institutioner 1,1-0,4 0,8-0,6-2,6-2,8-4,2-2,9-2,0 1) note: Fra 1. kvartal 2013 er afgrænsning af regioner ændret. Kursiv i 2013 angiver ændring Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON52 Lønudviklingen i regionerne er på 1,2 procent, hvilket er lidt mindre end de aftalte 1,26 procent (1,3 procent). Ellers er der i regionerne en tilgang af personale indenfor sundhedsvæsen, hvor antal læger og sundhedspersonale i øvrigt stiger antalsmæssigt. Lægerne trækker gennemsnitslønnen lidt opad mens øvrigt sundhedspersonale trækker den modsatte vej. Det ophæver stort set hinanden, således at resultatet ligger tæt op ad de aftalte satsstigninger. Reststigningen er enten beskedent negativ eller nul. Notat Side 4

5 Den private sektor DA har offentliggjort strukturstatistikken for I strukturstatistikken for 2013 udviser lønningerne sammenlignet med året før en stigning på 1,4 procent. I konjunkturstatistikkerne for 2013 har DA påvist en lønudvikling på 1,4 procent de sidste to kvartaler af 2013 og 1,5 procent i 2. kvartal og 1,6 procent i 1. kvartal. Konjunkturstatistikkerne er opgjort med fast beregningsgrundlag, mens strukturstatistikken er påvirket af ændringer i personalesammensætningen, som i 2013 har betydet en beskeden ændring i lønudviklingen i nedadgående retning, men det kunne lige så godt være endt modsat. For så vidt angår den offentlige sektor indgår strukturforskydningerne i datagrundlaget hos Danmarks Statistik. Herved er de 1,2 procent i kommunerne og de 0,9 procent i staten direkte sammenlignelige med DA s 1,4 procent, bortset fra tidsforskydningen på et kvartal. Løn og prisudviklingen Figur 1: Løn- og prisudviklingen opgjort sektorvis 3,5 Løn- og prisudviklingen 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Staten Private sektor Priser Kommuner Som det fremgår af figur 1 fluktuere lønudviklingen i den offentlige sektor, mens der er en mere stabil udvikling i den private sektor. Nederst på figuren er nu modsat tidligere - prisudviklingen, hvilket betyder en bedring for reallønnen. Notat Side 5

6 Reallønnen Trods meget små lønstigninger er det ikke ensbetydende med en ren katastrofe for reallønnen. Prisudviklingen har meget venligt været beskeden, og for 1. kvartal af 2014 er lønudviklingen for alle sektorer større end prisudviklingen. Dermed er udviklingen i reallønnen positiv for dette kvartal, hvilket det har knebet gevaldigt med de seneste tre år. Jf. figur 2. Figur 2: Udviklingen i reallønnen 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 pct. -1,0-1,5-2,0-2,5-3,0 Staten Private sektor Kommuner Regioner -3,5 Notat Side 6