Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere

Transkript

1 Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere Undersøgelse udarbejdet af Akademikernes Centralorganisation i samarbejde med de fem akademiske a-kasser (AAK, IAK, MA, CA og AJKS) Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse TVÆRGÅENDE SAMMENFATNING INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL DE ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESEFFEKT HVILKE JOB FÅR AKADEMIKERE EFTER ENDT FORLØB HOS ANDEN AKTØR? OMFANG AF JOB SOM KRÆVER AKADEMISKE KOMPETENCER ØVRIGE KARAKTERISTIKA JOBTILFREDSHED HVAD ER AKADEMIKERES FORVENTNINGER TIL ANDEN AKTØR? KRAV TIL KOMMENDE JOB FORVENTNINGER TIL SERVICENIVEAU HOS ANDEN AKTØR HVILKEN SERVICE TILBYDER ANDEN AKTØR? MØDEFREKVENS HOS ANDEN AKTØR ELEMENTER I KONTAKTFORLØBET DE ANDRE AKTØRERS VEJLEDNINGS- OG OPKVALIFICERINGSFORLØB Hvem afholder kurserne? Kursustyper I hvilket omfang afvises de lediges forslag om kurser? ANDEN AKTØR OG LØNTILSKUDSJOB IRRELEVANTE ASPEKTER VED FORLØBET HOS ANDEN AKTØR GØR ANDEN AKTØR EN FORSKEL? METODE UDVÆLGELSESPROCEDURE INDSAMLINGSPROCEDURE SVARPROCENT...45

3 Tværgående sammenfatning Akademikernes Centralorganisation præsenterer i denne rapport en række målinger af kvaliteten i de andre aktørers indsats under LVU-udbudet, som er gennemført i samarbejde med de akademiske a-kasser. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle akademikere, der i perioden har opnået en ledighed på mere end 7 måneder, og dermed er overgået til anden aktør. Der er indsamlet svar fra 790 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 39. Der er med andre ord tale om en repræsentativ og præcis afdækning af populationen. Rapporten tegner et billede af en særskilt beskæftigelsesindsats for akademikere, som både er præget af positive og negative oplevelser af de andre aktørers indsats; oplevelser som hver især er tæt sammenvævet med og farvet af - personens egen ledighedshistorik og de generelle lovmæssige krav, som vil være rammevilkår også hvis indsatsen skulle være foretaget af jobcenteret eller a-kasserne. For at dæmme op for de subjektive oplevelser, som præger den almene debat om LVUudbudet, behandler rapporten først og fremmest de andre aktørers indsats ud fra en række objektive kriterier; herunder om de ledige akademikere finder akademikerjob i forbindelse med et forløb hos anden aktør, og om hvad de andre aktørers opkvalificeringsindsats konkret består i. Rapporten åbner således den sorte boks i forhold til de detaljemangler, som er i Arbejdsmarkedsstyrelsens og beskæftigelsesregionernes løbende monitorering af jobeffekter og redskabsanvendelse og tegner derfor et mere komplet billede af, hvad der kommer ud af indsatsen. Nærværende rapport er tænkt som et supplement til den eksisterende dokumentation, der allerede findes i beskæftigelsessystemet. I tillæg til de objektive målinger angives også en række målinger, der beskriver de ledige akademikeres oplevelse af de andre aktørers merværdi. Dette er nødvendigt for at kunne holde fakta om den konkrete indsats op imod de lediges perciperede effekt. Hvis fx jobeffekterne under LVU-udbudet er bedre end dets rygte, og der kun samler sig opmærksomhed om de negative oplevelser, falder den samlede bedømmelse skævt ud. I det følgende sammenfattes rapportens hovedkonklusioner: Langt de fleste finder akademikerjob. Systematisk og omfangsrigt pres ud i ufaglærte job synes ikke at være tilfældet. Bemærkelsesværdig høj jobtilfredshed. Arbejdsmarkedsstyrelsens målinger viser, at ca. 50 pct. af de ledige akademikere finder job indenfor de 12 måneder, de er udlagt til anden aktør. En diskussion af, om disse effekter er imponerende eller under målet, kan nemt ende med at handle om, om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Det er derfor mindst ligeså relevant at afdække, hvilken type job som de ledige akademikere finder. Nærværende undersøgelsen viser imidlertid, at hele 86 pct. af de ledige, der finder ordinær beskæftigelse, får et akademisk job. Det er relativt højt, da tidligere analyser viser, at ca. 95 pct. af en hel akademikerårgang finder et akademisk job under konjunkturer med gode jobmuligheder og 91 pct. får akademiske job i tider med lavkonjunktur. I det perspektiv, er 86 pct. ganske pænt, da der er tale om akade- 1

4 mikere, som minimum har gået 7 måneder ledig, og dermed alt andet lige må opleve større udfordringer ved at få fodfæste på det akademiske arbejdsmarked. Dertil kommer, at hele 90 pct. af akademikerne, som har fundet ordinær beskæftigelse efter forløbet hos de andre aktører, enten er tilfredse eller meget tilfredse med de job, de finder. Betragtes en 50 pct.-jobeffekt derfor som relativ lav, kan det hænge sammen med, at de andre aktører faktisk gør en indsats for, at de ledige akademikere kommer på den rette hylde til glæde for både samfundet og den enkelte. De andre aktører tilbyder ikke reel opkvalificering. Skal de andre aktører opnå bedre resultater, må de tilbyde faglig kompetenceudvikling og/eller omskoling til den mindre gruppe akademikere, der har rustne kompetencer. De andre aktører tilbyder ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikker ofte opkvalificering (28 pct. af alle aktiveringstilbud i tredje kvartal 2008 er fx angivet som opkvalificering). Denne rapport viser, at en tredjedel af de ledige akademikere får tilbudt minimum ét kursus i forbindelse med deres forløb hos anden aktør. De indsamlede data dokumenterer imidlertid også, at det i langt de fleste tilfælde er tale om et jobsøgningskursus holdt hos anden aktør selv. Dvs. der reelt er tale om vejledningskurser, selvom de figurer i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik som opkvalificering. Det er derimod meget få 6 pct. af dem som har været på kursus - der har været på et fagligt kursus på akademisk niveau. Omregnet betyder det, at kun 2 pct. af de ledige akademikere, som kommer i et forløb hos anden aktør, får et fagligt kursus på akademisk niveau. Selvom det kun er lille del af de ledige akademikere, hvis kompetencer er for uopdaterede til ikke at kunne indtræde direkte på det akademiske arbejdsmarked, så er 2 pct. ifølge AC s vurdering meget lav, og stemmer vanskeligt overens med de opkvalificeringsbehov, som er blandt enkelte ledige akademikere. Der er med andre ord indikationer på, at de andre aktørers betalingsmodel afskærmer for en intelligent håndholdt indsats, som kan få de sidste ledige akademikere hurtigst muligt ud på det akademiske arbejdsmarked. Mange ledige bedømmer de andre aktørers indsats som ringe. Irrelevant og manglende evne til at bringe akademikere tættere på arbejdsmarkedet er det prædikat, som en betydelig del af de ledige sætter på de andre aktører. 49 pct. vurderer, at der er dele af andre aktørers indsats, som er irrelevant heraf er der mange, der mener, at hele forløbet hos anden aktør er spild af tid. Mange fremfører endvidere, at: anden aktør ikke har kendskab til det akademiske arbejdsmarked anden aktør er så profitorienteret, at der ikke tages højde for den lediges fremtidsønsker anden aktør forsøger at presse til løntilskudsjob og omvejsaktivering 2

5 Blandt de ledige, der nu er kommet i beskæftigelse, vurderer endvidere kun 21 pct., at anden aktør har været medvirkende til, at de fik jobbet. Som udgangspunkt er det ikke vigtigt, hvem som tilskrives æren, men der tændes dog nogle advarselslamper. I bedste fald har anden aktørs indsats været usynlig men dog virkningsfuld både i form af hjælp-til-selvhjælp og som motivationsskabende foranstaltning; i så fald står anden aktør overfor en opgave, hvor de skal blive bedre til at sandsynliggøre, at de har gjort en forskel. I værste fald er effekten af anden aktør ikke større end skitseret af respondenterne selv. Sandheden ligger nok et sted imellem. En del af forklaringen på den lave kreditering af anden aktørs indsats er dog også, at så snart jobbet er i hus fortoner erindringen sig om en måske lidt trist tid som ledig, og i den proces kan erkendelsen af anden aktørs indsats også blive glemt. For de personer, som endnu ikke er kommet i job, vurderes betydningen af anden aktørs indsats i hvert fald en smule højere. De kritiske ledige ønsker imidlertid ikke, at indsatsen flyttes til jobcentrene. Anden aktør og a-kasserne vurderes til at yde den bedste service. Den relativt lave andel, som oplever, at de andre aktører gør en forskel, sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved, om akademikerindsatsen er bedst varetaget via udlicitering. En tredjedel vurderer, at a-kassen yder den bedste service med henblik på at finde det rette job, mens en anden tredjedel mener, at anden aktør leverer den bedste service. Den sidste tredjedel er i tvivl. Kun 2-3 pct. oplever, at jobcentret yder den bedste service, så der er absolut ikke et ønske om, at indsatsen skal overflyttes til jobcentrene. En styrket rolle til a-kasserne vurderes mere positivt som et muligt alternativ. Et stort flertal fremhæver trods alt, at de andre aktører har nogle klare styrker, når de holdes op imod jobcentre og a-kasser. Men feltet af andre aktører er for broget; mange har fået dårlige oplevelser af anden aktørs indsats. Behov for at få frasorteret de brodne kar. En gennemgang af de mange hundrede tekstbesvarelser, hvor respondenterne udpeger styrker og svagheder ved de andre aktører i forhold til jobcentre og a-kasser giver et mere nuanceret billede af de andre aktørers indsats. Et stort flertal fremhæver en række positive karaktertræk ved LVU-udbudet: Det giver en forløsende frizone for den ledige, hvor det ikke kun handler om kontrol. De andre aktører tager den enkelte persons jobønsker alvorligt og arbejder målrettet mod hurtigst muligt i job. De andre aktører tilbyder kontinuitet i indsatsen; man mødes med den samme konsulent, og der er tid til at mødes ofte. Det skaber et godt flow i jobsøgningsprocessen med mulighed for sparring jævnligt. De andre aktører er gode til coaching og kompetenceafklaring. Denne store forekomst af både gode og dårlige oplevelser indikerer, at der skal ske en væsentlig styrkelse af den næstkommende udbudsproces, hvor der skal sikres, at samtlige andre aktører har grundig viden om det akademiske arbejdsmarked og har en seriøs tilgang til anvendelse af redskabsviften. 3

6 Konklusion: LVU-udbudet har vist sin berettigelse med høj andel af akademikerjob og høj jobtilfredshed. Men effekterne kan blive endnu bedre, og der er for mange negative oplevelser. Denne rapport lægger dokumentation frem, som viser, at kvaliteten i de andre aktørers indsats reelt er langt bedre, end det ofte italesættes blandt mange interessenter, der følger LVU-udbudet. Det etablerede sortsyn skyldes formentlig mange negative anekdoter om stedmoderlig service, som har overskygget en stor tavs gruppe, som har fået et godt job med udfordrende indhold og høj jobtilfredshed. Rapporten tegner dog på ingen måde et glansbillede af de andre aktørers indsats. Der er stadig et væsentligt forbedringspotentiale; der skal ske en væsentlig reduktion i de alt for mange dårlige oplevelser; ikke mindst via øget investering i den mindre gruppe, som mangler opkvalificering eller skal omskoles. Samtidig skal jobcentrene blive bedre til at bruge de andre aktører, som har stort kendskab til det akademiske arbejdsmarked og afslutte samarbejdet med de andre aktører, som åbenbart har oversolgt deres ekspertise til at håndtere beskæftigelsesindsats for akademikere. 4

7 1 Indledning Akademikernes Centralorganisation præsenterer i denne rapport en række kvalitetsmålinger af andre aktørers indsats. Målingerne er foretaget via en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af de akademiske a-kasser (AAK, MA, IAK, AJKS og CA). 1.1 Baggrund I maj 2007 overtog andre aktører indsatsen for alle ledige akademikere efter hhv. 4 og 7 måneders ledighed; det såkaldte LVU-udbud. De andre aktører har til opgave at sikre, at de ledige akademikere finder hurtigste vej til job. De andre aktører er udvalgt af de fire beskæftigelsesregioner som de bedst kvalificerede til prisen. Aflønningen af de andre aktører foregår efter en betalingsmodel, hvor 75 pct. af betalingen tilbageholdes til den ledige er kommet i arbejde (½ bonus ifm. løntilskudsjob). Denne betalingsmodel er valgt for at skabe et kraftigt incitament hos de andre aktører til hurtigst muligt at få de ledige i job. De andre aktører skal desuden opfylde krav om, at de ledige aktiveres 40 pct. af tiden, de er visiteret til anden aktør. 40 pct.-kravet bunder i et ønske om, at de andre aktører skal give et aktivt tilbud til alle de ledige med henblik på at imødegå incitament til parkering af ledige med lang udsigt til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I det første år 1½ år af LVU-udbudet har der været en del debat om kvaliteten i de andre aktørers indsats. Bekymringerne har bl.a. gået på, om de andre aktører er optaget af, om jobbet bliver med et akademisk indhold, og om indsatsen sker ud fra et match mellem de kompetencer, som den enkelte akademiker har, og de opgaver virksomheden skal have løst. Desuden har der været drøftet om, at de andre aktører ikke har incitament nok til at give det rigtige aktiveringstilbud, hvis anden aktør vurderer tilbudet til at være for dyrt og for tidskrævende, jf. at fx alle uddannelsesudgifter skal afholdes af anden aktør selv. AC har et klart mål for den arbejdsmarkedspolitiske indsats: Akademikere skal så vidt muligt ansættes i akademikerjobs. Det er bedst for samfundet og for den enkelte akademiker. Hvis de bekymringer, som nævnes ovenfor, er en del af den virkelighed, som ledige akademikere møder i andre aktør-systemet, er det således vigtigt at få det dokumenteret, så indsatsen kan blive justeret fremadrettet. Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne måler de andre aktørers beskæftigelseseffekter, men disse målinger indfanger ikke kvaliteten i beskæftigelsen. AC har derfor i samarbejde med de akademiske a-kasser iværksat disse kvalitetsmålinger som et supplement til Arbejdsmarkedsstyrelsens evaluering og løbende monitorering. Nærværende undersøgelse er således et vigtigt bidrag til et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til anbefalinger om den fremtidige indretning af beskæftigelsesindsatsen for akademikere. 1.2 Formål Undersøgelsens formål er at sikre mere kvalificeret viden om de andre aktørers matchningsstrategi, herunder at undersøge: 5

8 I hvilket omfang ledige, som er udliciteret til anden aktør, finder akademikerjob? Hvilken service tilbydes de ledige hos anden aktør, herunder omfanget af reelle opkvalificeringstilbud? Hvilke forventninger og behov har de ledige i forhold til anden aktør? I hvilket omfang opleves det, at anden aktør gør en forskel? Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledige akademikere, som alle har 7 måneders ledighed eller derover bag sig, og således i en periode har været udlagt til anden aktør. Der indgår både besvarelser fra ledige, som efterfølgende er kommet i job og ledige, som stadig er i forløb hos anden aktør. Undersøgelsen er ikke tilrettelagt som en tilfredshedsundersøgelse. For det første findes denne type målinger allerede jf. tekstboks 1.1 og 1.2 sidst i kapitlet. For det andet er der stadig et uafklaret forhold mellem de lediges grad af tilfredshed og så effekten af indsatsen; bl.a. fordi den lediges egen indsats nemt væves ind i den indsats, som de andre aktører tilbyder, og det derfor er vanskeligt for den ledige at adskille de to parametre. Desuden har de ledige svært ved at skelne, hvad der er utilfredshed/tilfredshed med loven, og hvad der utilfredshed/tilfredshed med anden aktørs indsats. Nærværende undersøgelse er i stedet primært orienteret mod at afdække en række objektive elementer omkring den service, som tilbydes hos anden aktør, og den type af job, som de ledige efterfølgende får. 1.3 De andre aktørers beskæftigelseseffekt Der forelægger en vis mængde dokumentation af de andre aktørers adfærd. Dels en række effektmålinger, dels en evaluering og en løbende brugerundersøgelse. Denne dokumentation er beskrevet nedenfor. Fælles for den dokumentation er dog, at den ikke belyser de emner, som tages op i denne rapport, herunder omfanget af akademikerjob og substantielle uddannelsestilbud. Dokumentationen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog en udbredt tilfredshed med de andre aktører under LVU-udbud både blandt jobcentre og de ledige akademikere. Frem til sommeren 2008 har AMS ikke foretaget konkret effektmonitorering af de andre aktører. Jobcentrene har således ikke kunnet styre deres visitering efter de andre aktører, som har haft bedst effekter. Fra sommeren 2008 har effekttal imidlertid været tilgængelig på jobindsats.dk, og fra december 2008 har man også kunnet skelne mellem de andre aktører, som opnår gode effekter i forhold til hhv. ordinær beskæftigelse og løntilskud. Som det fremgår af figuren nedenfor, er ca. halvdelen af de ledige i ordinær job eller løntilskud 12 måneder efter start hos anden aktør. Jobeffekten stiger relativt jævnt over forløbet. Denne lineære udvikling er måske ikke helt forventelig. Man kunne fx have en tese om, at stigningen i jobeffekten fladede ud efter, at de ledige har været i forløbet i en længere periode hos anden aktør, da anden aktør så kunne have udtømt alle muligheder. Dette er ikke tilfældet. Der sker også et markant spring i jobeffekten mellem den 9. og 12. måned, hvilket kan forklares ud fra, at det er sidste udkald for den anden aktør til at få bonus, inden den ledige skal revisiteres. Den anden aktør har altså økonomisk incitament til at gøre en ekstra indsats i den sidste del af visiteringsperioden. Det skal bemærkes, at 50 pct.-jobeffekten er opnået under en højkonjunktur. 6

9 Figur 1.1: Udviklingen i jobeffekt over tid (udbetaling af bonusandele) for hhv. ledige lagt ud i 3. og 4. kvartal % 3. kvt kvt % 49% 48% 40% 38% 38% 30% 24% 24% 20% 10% 5% 6% 0% 4 mdr. efter forløbets start 6 mdr. efter forløbets start 9 mdr. efter forløbets start 12 mdr. efter forløbets start Kilde: Jobindsats.dk En opsplitning i bonusandele udbetalt for hhv. ordinær beskæftigelse og løntilskudspladser viser, at 95 pct. af de udløste bonuser sker for ordinære job. Antallet af løntilskudsjob (som ikke udvikler sig til ordinære job) udgør således kun en lille del i effektopgørelserne. Om 50 pct. er godt eller under mål er svært at vurdere, da der ikke er en sammenlignelig kontrolgruppe i andet regi. Det er dog interessant at se på variationen i effekten på tværs de andre aktører. I de to næste figurer nedenfor er angivet jobeffekten hos de 6 største andre aktører over perioden 3. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 (y-aksen til højre). Alle andre aktører med under 1 pct. af de visiterede personer er ikke medtaget 1. Jobeffekten er målt ved andelen af de visiterede for hver anden aktør, som har udløst bonus efter 12 måneder. Der er en vis variation over de enkelte anden aktørers andele af de visiterede og jobeffekter over forskellige kvartaler. Derfor er i figurerne valgt at vise hhv. et simpelt og et vægtet gennemsnit af bonusandelene over de angivne tre kvartaler. Det vægtede gennemsnit er beregnet ved at vægte bonusandelen for hvert kvartal med kvartalets andel af de visiterede i alt over de tre kvartaler. Det er markeret med søjler, hvor stor en gennemsnitlig andel af personerne hver af de andre aktører har fået henvist (y-aksen til venstre). I den første figur, som omfatter ledige LVU ere med udsat arbejdsmarkedssituation, som derfor er overgået til anden aktør allerede efter 4 måneders ledighed, kan det ses, at der er stor variation i, hvor mange personer hver anden aktør får visiteret. 1 Hartmanns A/S er også udeladt, selvom virksomheden fik visiteret væsentlig mere end 1 pct. af personerne. Hartmanns A/S er udeladt på grund af vurderede datafejl på Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk for jobeffekter i 1. kvt

10 Dette hænger sammen med jobcentrenes tendens til at vælge de billigste, trods at der for denne målgruppe er en sammenhæng mellem pris og effekt jf. tekstboks om evalueringen nedenfor. Samtidig kan det ses, at der er forskel i jobeffekten 12 måneder efter, at de ledige startede hos anden aktør. De simple gennemsnit af jobeffekterne svinger således mellem 30 pct. og 51 pct. Figuren viser, at der ikke er stor forskel på de simple og vægtede gennemsnit, og de vægtede gennemsnit svinger også mellem 30 pct. og 51 pct. Figur 1.2: Gennemsnit af bonusandele og andel af visiterede fordelt på andre aktører 3. kvartal kvartal Landsplan. Ledige LVU ere med udsat arbejdsmarkedssituation. Andel af Bonusandel efter visiterede 12 måneder 50% Andel af visiterede Vægtet gns. af bonuspct. Simpelt gns. bonuspct. 60% 45% 40% 50% 35% 30% 40% 25% 30% 20% 15% 20% 10% 5% 10% 0% Ramsdal A/S Job Vision A/S JobDK A/S Alecto-NetCom ApS Institut for Karriereudvikling Job4Gruppen A ps 0% Kilde: Jobindsats.dk, bonusandele for forløb hos andre aktører og egne beregninger. Note: Selvom Hartmanns A/S modtager en andel over 1 pct. af de visiterede er virksomheden udeladt i figuren da der vurderes at være en datafejl for virksomhedens tal på Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk for 1. kvt Den næste figur angiver jobeffekter og visitationsandele for øvrige ledige LVU ere, dvs. dem som overgår til anden aktør efter 7. måneders ledighed. De simple gennemsnit af jobeffekterne for denne gruppe svinger mellem 39 pct. og 46 pct. For de vægtede gennemsnit svinger jobeffekten mellem 38 pct. og 46 pct. Spændet mellem dårligst og bedst performance er altså lidt mindre for denne målgruppe. Det fremgår endvidere af figuren, at der er forholdsvis god konsistens mellem højeste effekter og antal visiterede. Samlet set viser tallene, at der er et behov for at få sat yderligere fokus på de andre aktørers effekter ude på jobcentrene, da der stadig er et potentiale ift. at visitere målrettet til de andre aktører, som har de bedste effekter (kvantitativt og kvalitativt). Det vil i sig selv kunne give et løft i det samlede performance i LVUudbudet. 8

11 Figur 1.3: Gennemsnit af bonusandele og andel af visiterede fordelt på andre aktører 3. kvartal kvartal Landsplan. Øvrige ledige LVU ere. Andel af visiterede 40% Andel af visiterede Vægtet gns. bonuspct. Simpelt gns. bonuspct. 35% Bonusandel efter 12 måneder 60% 50% 30% 25% 20% 40% 30% 15% 20% 10% 5% 10% 0% Ramsdal A/S Job Vision A/S JobDK A/S Alecto-NetCom ApS Institut for Karriereudvikling Job4Gruppen A ps 0% Kilde: Jobindsats.dk, bonusandele for forløb hos andre aktører og egne beregninger Note: Selvom Hartmanns A/S modtager en andel over 1 pct. af de visiterede er virksomheden udeladt i figuren da der vurderes at være en datafejl for virksomhedens tal på Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk for 1. kvt I de næste to tekstbokse sammenfattes den øvrige tilgængelige dokumentation fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Boks 1.1: AMS evalueringen af LVU-udbudet Deloitte har for Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en evaluering på baggrund af dataindsamling i forsommeren Væsentligste konklusioner er: At LVU udbudet har fungeret tilfredsstillende og har bidraget til at få ledige hurtigere i job. At priserne hos anden aktør er faldet markant pga. skærpet konkurrence. At jobcentrene visiterer til de billigste på markedet (ca. 75 pct. af alle ledige akademikere bliver henvist til andre aktører, hvis priser er mindre 90 pct. af gennemsnitspriserne). At der er en sammenhæng mellem pris og effekt fsva. akademikere, som har en særlig udsat arbejdsmarkedssituation (ca. 60 pct. af de udlagte akademikere), mens der ikke er entydig sammenhæng mellem pris og effekt for gruppen af stærke ledige akademikere. Det er problematisk, at der ikke visiteres efter effekt frem for pris for de målgrupper, hvor der er en positiv sammenhæng mellem pris og effekt. At løntilskud er det redskab i viften, som helt klart prioriteres højst af anden aktør. 9

12 At det for tidligt at konkludere entydigt på effekten af anden aktørs indsats, da offentliggørelse af bonusandele først blev tilgængelig på jobindsats.dk efter evalueringens fokusperiode. At den eksisterende betalingsmodel giver en stærk incitamentsstruktur, som leder anden aktør til at tilstræbe en effektiv indsats. At der er en svag negativ statistisk sammenhæng mellem bonusandele og deltagertilfredshed, hvilket kan skyldes, at de ledige ikke tilskriver deres beskæftigelsessituation forløbet hos anden aktør, eller at de ledige, der har opnået beskæftigelse, har været udsat for et ekstra tæt kontakt- og opfølgningsforløb, som de kan have fundet ubehageligt. At der ikke kan fremlægges dokumentation på creaming eller parkering. At kravet om 40 pct. aktivering ikke er et hensigtsmæssigt instrument til at begrænse creaming-incitament, da det har nogle bieffekter i form af incitament til omvejs-aktivering. Evalueringen konkluderer endvidere, at jobcentrene ikke har oplevet et fald i kvaliteten i anden aktørs indsats. Evaluator har dog ikke i spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcentrene defineret, hvad der forstås ved kvalitet, hvilket betyder, at hver enkelt respondent helt subjektivt har forholdt sig til begrebet. Konsekvensen af den manglende operationalisering af kvalitet er, at evaluators konklusion ikke er valid, da man ikke har målt det samme hos respondenterne. Boks 1.2: AMS brugerundersøgelse Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører også hvert år en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af de andre aktører under LVU-udbudet (undersøgelsen er gennemført blandt ledige, der var i forløb hos andre aktører i løbet af september 2008). Stigende og høj tilfredshed med samlet forløb hos andre aktører. Andel af tilfredse eller meget tilfredse er steget fra 60 pct. i 2007 til 75 pct. i 2008 (1.181 pers. begge år). Størst tilfredshed fandtes hos JobVision A/S med 82 pct. (274 pers.). Den laveste andel af tilfredse fandtes hos Institut for Karriereudvikling 64 pct. (244 pers.), efterfulgt af Integro 65 pct. (37 pers.) samt JOBDK 67 pct. (120 pers.). Tilfredsheden med jobplanens aktiveringstilbud lå samlet på 71 pct. (722 pers.) Størst tilfredshed var hos Institut for Karriereudvikling samt Job Vision A/S begge med 75 pct. tilfredse (begge 159 pers.) Den markant laveste tilfredshed fandtes hos JOBDK 51 pct. (72 pers). Lidt over halvdelen (52 pct.) mener, at forløbet hos aktøren har styrket deres muligheder for at komme i job (1.179 pers). Størst tilfredshed fandtes hos JobVision A/S med 60 pct. (273 pers.), samt Ramsdal A/S med 58 pct. (238). Igen har JOBDK den laveste andel af tilfredse med 42 pct. (120 pers.) Kilde: 10

13 2 Hvilke job får akademikere efter endt forløb hos Anden Aktør? Ca. 50 pct. finder altså job efter maksimalt 12 måneder hos anden aktør. Men hvad er det for en type jobs, akademikerne finder? Bliver de presset ud i det først ledige ufaglærte job trods stærke akademiske kvalifikationer, eller foregår der et reelt match i forhold til de lediges kvalifikationer? Dette kapitel omhandler hvilke typer jobs, de ledige akademikere får, hvis de har deltaget i et forløb hos anden aktør. Kapitlet måler bl.a. jobindholdet ud fra følgende parametre: Omfang af job som kræver akademiske kompetencer Sektor og branche Virksomhedsstørrelse Fuld- og deltid Kapitlet analyserer ikke på, i hvilket omfang anden aktør har været medvirkende til, at de ledige fik netop disse job (her henvises til kapitel 5). Kapitlet koncentrerer sig i stedet om at få belyst det kvalitative indhold i de job, som de ledige akademikere finder, uanset om de andre aktører spiller en lille eller stor rolle. Kapitlet udgør således et vigtigt supplement til de kvantitative jobeffekter, som findes på jobindsats.dk. 2.1 Omfang af job som kræver akademiske kompetencer Undersøgelsen giver et overblik med hensyn til, hvor mange som finder job inden for følgende tre jobkategorier: (i) Job, som forudsætter akademiske kompetencer (enten specifikke eller generelle). (ii) Job, som potentielt kan udvikle sig til akademiske job, men som indholdsmæssigt ikke eller kun delvist fordrer akademiske kompetencer, når den højtuddannede får jobbet. Her kan det i nogle tilfælde være kandidatens egen opgave at udvikle jobbet hen imod et mere akademisk indhold. (iii) Job, som klart er afgrænset til at skulle varetages af andre faggrupper med kortere uddannelse; fx butiksassistenter, regnskabsassistenter, receptionister, taxachauffører, postbude, rengøringsassistenter, sekretærfunktioner osv. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan vi opgøre, hvor stor en andel, af de ledige, der opnår ordinær beskæftigelse efter forløb hos anden aktør, som får et akademisk job (kategori I ovenfor). Som det fremgår af tabellen nedenfor, får hele 86 pct. af de ledige et akademisk job. Det er relativt højt, da tidligere analyser viser, at ca. 95 pct. af en hel akademikerårgang finder et akademisk job under konjunkturer med gode jobmuligheder og 91 pct. får akademiske job i tider med lavkonjunktur. 2 I det perspektiv, er 86 pct. ganske pænt, da der er tale om akademikere, som minimum har gået 7 måneder ledig, og dermed alt andet lige må opleve større udfordringer ved at få fodfæste på det akademiske arbejdsmarked. 2 AC og Rambøll Management: Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse, januar

14 Det hører med til billedet, at den høje andel af akademikerjob blandt ledige, som har været hos anden aktør, kan være hjulpet af de gode konjunkturer. Det skal yderligere bemærkes, at det er den samme tendens, som tegner sig blandt personer, som er i et løntilskudsjob. Også her er der kun ca. 14 pct. af løntilskudsjobbene, som ikke har et akademisk indhold. 3 Tabel 2.1: Hvilke kvalifikationer kræver dit job? Kvalifikationer som ligger i direkte forlængelse af mit speciale 7 pct. Kvalifikationer fra netop min uddannelse 46 pct. Hovedsageligt generelle akademiske kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 32 pct. Ingen kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 14 pct. I alt 100 pct. N 414 Vi kan endvidere opgøre, hvor mange af de job, som pt. ikke kræver kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse, der har potentialet til at udvikle sig til akademikerjob. Som det fremgår af tabel 2.2, så kan halvdelen af de fundne ikke-akademiske job helt sikkert ikke udvikle sig til akademikerjob. Kun 17 pct. angiver, at der er et åbenlyst potentiale til at udvikle jobbet i retning af en akademisk stilling, mens yderligere 33 pct. angiver, at der måske er en mulighed for, at det på sigt bliver en akademikerstilling. Tabel 2.2: Har jobbet mulighed for at udvikle sig til et job, som kræver akademiske kvalifikationer? Ja 17 pct. Nej 50 pct. Måske 33 pct. I alt 100 pct. N 58 Fra respondenternes angivelse af stillingsbetegnelse ved vi, at det typisk drejer sig om følgende stillinger. 3 Der er ikke medtaget tabeller med data for personer i løntilskudsjob. Disse kan dog rekvireres hos AC. 12

15 Boks: Eksempler på respondenternes stillingsbetegnelser Ikke-akademiske job, som ikke kan udvikles til akademiske job PA for en sælger (administrativ medarbejder) Butiksassistent Diakon Folkeskolelærer Handikapmedhjælper Lagerassistent Livredder Maskinarbejder Museumsassistent Pædagogmedhjælper Receptionist Taxachauffør Ikke-akademiske job, som måske med tiden kan udvikles til et akademisk job Bogholder Beskæftigelsesmedarbejder (sagsbehandler) Administrator Kontormedarbejder Kundeservicekonsulent Mediekonsulent Researcher i rekrutteringsfirma Systemkonsulent Af spørgeskemaundersøgelse fremgår det yderligere, at ca. to-tredjedele af de ikke-akademiske job finder akademikerne i den private sektor. Ser vi lidt nærmere på baggrundskarakteristika blandt de personer, som får et ikkeakademisk job, står det klart, at der ikke er de helt store kønsforskelle. Hvor 16 pct. af mændene finder et ikke-akademisk job, er den tilsvarende andel 13 pct. for kvinder. Der kan dog observeres en stigning i andelen, som får et ikke-akademikerjob, jo højere alder (jf. figur nedenfor). Mens kun 13 pct. af personer under 40 år finder et ikke-akademisk job, finder 20 pct. blandt personer over 50 år et ikke-akademisk job. Figur 2.1: Andel, som får et job, som ikke kræver kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse. Fordelt på alder. 22% 20% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 13% 13% 0% Under 40 år (N=264) år (N=82) Over 50 år (N=59) 13

16 Ser man på uddannelsesbaggrund, er der ikke særlige uddannelsesgrupper, som springer i øjnene. Der er således personer som opnår ikke-akademiske job blandt både samfundsvidenskab, humaniora, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab osv. Der er med andre ord ikke i denne undersøgelse indikationer på, at eksempelvis humaniora er overrepræsenteret blandt de personer, som finder ikke-akademiske job. Det skal dog bemærkes, at der er tale om få personer indenfor hver uddannelseskategori, hvilket vanskeliggør håndfaste konklusioner. Lige så store forbehold skal der tages, når tidligere joberfaringer undersøges. Det lille antal personer med ikke-akademiske job giver ikke mulighed for robuste baggrundsanalyser, men det er alligevel interessant at løfte et par sten. Fx er det relevant at undersøge tidligere joberfaring, da akademikere sagtens kan have bevæget sig langt væk fra de type job, som det formelle eksamensbevis gav mulighed for tidligere i karrieren. I tabellen nedenfor kan det således ses, at 29 pct. af de personer, der har fundet et ikke-akademisk job efter forløb hos anden aktør, også havde et ikke-akademisk job, før de blev ledige. Altså en vis fastholdelseseffekt, som er forventelig jf., at de akademiske kompetencer kan være rustne og måske endda ikke har været i anvendelse i en længere årrække. Det er dog også værd at bemærke, at 55 pct. af de personer, som finder ikkeakademisk job, havde erhvervserfaring i en akademisk stilling fra det seneste job. I de tilfælde har de andre aktører altså ikke kunne bidrage til at fastholde personerne i akademikerjob muligvis pga. manglende fokus på omskolingspotentiale jf. kapitel 4. Tabel 2.3: Tidligere joberfaring (ekskl. job under studietiden): Andel som finder et ikke-akademisk job Mit sidste job krævede hovedsageligt kvalifikationer fra netop min uddannelse 30 pct. Mit sidste job krævede hovedsageligt generelle akademiske kvalifikationer 25 pct. Mit sidste job krævede ingen kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 29 pct. Er dimittend 16 pct. I alt 100 pct. N 69 Men går mobiliteten også den anden vej? Finder personer, som senest havde et ikke-akademikerjob, nogle gange job med akademikerindhold efter forløb hos anden aktør? I tabellen nedenfor, kan vi se, at det er tilfældet. 67 pct. af de personer, der senest havde et ikke-akademisk job, har fundet et akademisk job efter forløbet hos anden aktør. De andre aktører formår altså godt hjulpet af konjunkturerne og de ledige akademikere selv at skabe en vis mobilitet til job længere oppe på kvalifikationsrangstigen. 14

17 Tabel 2.4: Tidligere joberfaring: Hvilket job finder personer, som senest har haft et ikke-akademisk job? Mit nye job kræver hovedsageligt kvalifikationer fra netop min uddannelse 47 pct. Mit nye job kræver hovedsageligt generelle akademiske kvalifikationer 20 pct. Mit nye job kræver ingen kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 33 pct. I alt 100 pct. N 61 Grundet det lave antal personer, som finder et ikke-akademisk job, er det også svært at spotte en valid variation på tværs af de andre aktører jf. figuren nedenfor. IKU - som har fået flest visiteret - har laveste andel af personer, som finder ikkeakademiske job (10 pct.), mens Ramsdal ligger i den tunge ende med 24 pct.; dog med væsentlig færre personer visiteret. Genkaldes effektoversigterne fra kapitel 1, er det interessant at bemærke, at fx Ramsdal markerede sig som en af de andre aktører med højeste effekttal. Denne måling af jobtype viser så, at Ramsdal samtidig er den anden aktør, som har flest der finder et ikke-akademisk job. Dette rejser en tese om, at nogle af de andre aktører, der har de bedste effekter, kan have presset nogle akademikere ud i ikkeakademiske job, selvom de kunne bestride et akademisk job. Figur 2.2: Andel som finder et ikke-akademisk job. Fordelt på andre aktører (udvalgt i forhold til flest respondenter, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen) 30% 25% 24% 20% 15% 16% 14% 15% 10% 10% 5% 0% IKU (N=125) Jobdk (N=88) JobVision (N=65) Ramsdal (N=62) Alecto Netcom (N=13) 15

18 2.2 Øvrige karakteristika Nedenfor oplistes nogle af de øvrige karakteristika for de job, som de ledige akademikere får, hvis de har deltaget i et forløb hos anden aktør. Som i de øvrige dele af dette kapitel indgår der kun personer, som har opnået ordinær beskæftigelse, i tabellerne; dvs. løntilskudsstillinger er bortsorteret. I forbindelse med de andre aktørers betalingsmodel betragtes ordinær beskæftigelse som beskæftigelse af en varighed på minimum 20 timer ugentligt. 4 Dermed belønnes andre aktører også for at formidle personer til deltidsbeskæftigelse (med mindst 20 timer/uge). I tabel 2.5 kan det ses, at det store flertal af ledige akademikere, som kommer i ordinært job (89 pct.), får et fuldtidsarbejde. Der er ikke lavet opgørelser for hele akademikerstanden, som kan bruges som sammenligningsgrundlag, men en undersøgelsen blandt 6 humanistårgange viser, at 87 pct. af dem, som stadig arbejder i første job, har en fuldtidsstilling. 5 Humanistundersøgelsen viser også, at starter du i et deltidsjob, er der stor sandsynlighed for, at du konverterer det til et fuldtidsjob i forbindelse med jobskifte. Der er således indikationer på, at de ledige akademikere, der har været forbi anden aktør, har samme tendens til at få fuldtidsstillinger som øvrige akademikere. Af tabellen fremgår det også, at der ikke er væsentlig forskel på mænd og kvinder. Tabel 2.5: Er det et fuldtids- eller deltidsarbejde? Mand Kvinde Total Fuldtidsarbejde 90 pct. 88 pct. 89 pct. Deltidsarbejde (Under 30 timer) 10 pct. 12 pct. 11 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. N Af tabel 2.6 fremgår det, at langt størstedelen (91 pct.) bliver lønmodtagere, mens 5 pct. dog samtidig driver selvstændig virksomhed. Kun 4 pct. bliver fuldtids selvstændig. Ifølge AC s medlemsopgørelse er ca. 6 pct. af den samlede akademikerbestand selvstændige. 6 Dvs. at andelen af de ledige akademikere, som bliver selvstændige flugter godt med den generelle tendens blandt alle akademikere. Der er således ikke indikationer på, at de andre aktører enten over-opfordrer de ledige til at blive selvstændige, eller at de underprioriterer selvstændig virksomhed som mulig karrierevej. 4 Arbejdsmarkedsstyrelsen: En fælles resultatafhængig betalingsmodel når AF inddrager andre aktører. 5 Humanistundersøgelsen Udarbejdet af 6 danske universiteter og Capacent Epinion

19 Tabel 2.6: Er du selvstændig eller lønmodtager? Mand Kvinde Total Lønmodtager 90 pct. 92 pct. 91 pct. Selvstændig 7 pct. 2 pct. 4 pct. Begge dele 3 pct. 6 pct. 5 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. N Gennem det seneste år, er der på det akademiske arbejdsmarked sket en udvikling mod flere og flere tidsbegrænsede eller løse ansættelser. De tidsbegrænsede stillinger benyttes særligt af dimittender og ledige som indgang til beskæftigelse, og fungerer ofte som et godt springbræt til en fast stilling på samme arbejdsplads eller til en fast stilling i lignende job på en anden virksomhed. Udbudet af tidsbegrænsede stillinger hænger dog også sammen med konjunkturerne. Under lavkonjunkturer og i den spæde start til opgangstider er arbejdsgiverne forsigtige med at tage nye medarbejdere ind, og bruger derfor særligt tidsbegrænsede stillinger i den type situationer. I højkonjunkturer med mangel på højtuddannet arbejdskraft og virksomheder i kraftig vækst, ses ofte den modsatte tendens; nemlig at tilbyde fastansættelse fra starten. Af tabel 2.7 fremgår det, at ca. to-tredjedele af de ledige akademikere får en fuldtidsstilling i forbindelse med, at de træder ud af ledighed. Det er ganske flot, taget i betragtning, at to-tredjedele af en hel årgang af akademikere, som kommer ud på arbejdsmarkedet under tilsvarende konjunkturer, også får en fuldtidsstilling som første job. 7 Der er således ikke indicier for, at ledige akademikere, som har været i forløb hos anden aktør, får fat på hverken færre eller flere fuldtidsstillinger end den øvrige akademikerbestand. Tabel 2.7: Er det en fast eller tidsbegrænset stilling? (Selvstændige er frasorteret er kun stillet til lønmodtagere) Fast stilling 64 pct. Tidsbegrænset stilling (fx projektstilling, vikariat o.lign.) 36 pct. I alt 100 pct. N 396 Af tabellen nedenfor fremgår det, at mange af de tidsbegrænsede stillinger bruges til at få fodfæste i den enkelte virksomhed. Det kan med andre ord åbne døre at være villig til at tage en midlertidig ansættelse. Således vurderer knap halvdelen af personer i projektstillinger, vikariater og lign., at der er store eller meget store chancer for, at jobbet udvikler sig til en permanent ansættelse. En tredjedel af respondenter er derimod ret sikre på, at den midlertidige stilling ikke kan føre til en fastansættelse. 7 AC og Rambøll Management: Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse, januar

20 Tabel 2.8: Personer med tidsbegrænset stilling: Hvor store er chancerne for, at dit job kan udvikle sig til en permanent ansættelse? Meget store 8 pct. Store 40 pct. Små 13 pct. Meget små 20 pct. Ved ikke 20 pct. I alt 100 pct. N 142 Der er endvidere indikationer på, at ledige akademikere, der har deltaget i forløb hos anden aktør, har haft en lidt større tendens til at blive ansat i den offentlige sektor i forhold til, hvor dimittender som helhed finder deres første ansættelsessted. Mens 49 pct. af de ledige akademikere i spørgeskemaundersøgelsen har fået ansættelse i den offentlige sektor, så ligger andelen for en hel dimittendårgang på omkring pct. 8 Den relativt høje andel af personer, som finder beskæftigelse i den offentlige sektor, er måske ikke som forventet. Det akademiske arbejdsmarked har ekspanderet markant i den private sektor i de seneste år. Flere og flere brancher har fået behov for højtuddannede, og der er udviklet en lang bredere palet af stillinger i den private sektor. Samtidig er optaget af akademikere i den statslige del af den offentlige sektor stagneret. Det var således forventet, at den højeste andel vil finde job i den private sektor. En mulig forklaring på det høje optag i den offentlige sektor kan være, at kommunerne har absorberet flere højtuddannede efter strukturreformen. En anden forklaring kan imidlertid også være, at de andre aktører har for lidt fokus på de nye jobmuligheder, som har åbnet sig i den private sektor; særligt blandt små og mellemstore virksomheder. De andre aktører kan derfor muligvis blive bedre til at etablere netværk til private virksomheder; herunder fx trække på erfaringerne fra Akademikerkampagnen, som i sikrede jobåbninger i små og eller mellemstore virksomheder via opsøgende arbejde. Endelig kan man ikke afvise, at der er en større andel af de ledige hos andre aktører, som primært ønsker job i den offentlige sektor, end der er blandt akademikere generelt. Tabel 2.9: Er virksomheden offentlig eller privat? Offentlig 49 pct. Privat (inkl. NGO'er og interesseorganisation) 51 pct. I alt 100 pct. N AC og Rambøll Management: Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse, januar