EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE"

Transkript

1 Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato September 2011 EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

2 EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Dato Udarbejdet af JOAB, DVHA, MAHR Kontrolleret af JOAB Godkendt af NEJ Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE INDHOLD 1. Introduktion Introduktion til ordningen Formålet med evalueringen Evalueringens datagrundlag Læsevejledning 3 2. Sammenfatning og anbefalinger Anbefalinger til justering af ordningen 7 3. Hvem benytter selvvalgt uddannelse og i hvilket omfang? Fordeling på a-kasser Fordeling på køn, alder, beskæftigelsesregion, dimittend og branche Frafald på uddannelser/kurser Administration af ordningen Ledighedsydelsesmodtageres brug af ordningen Hvilke uddannelser tages? Volumen i uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet Typer af uddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesniveauet Typer af uddannelser på det videregående niveau Udbydere af uddannelser under selvvalgt uddannelse Uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet Hvad driver udviklingen og udgiftsstigningerne i ordningen? Hvad betyder stigende ledighed for ordningen? Efterspørgsel fra de ledige selv, a-kasser, jobcentre og virksomheder Prisloft Forbedres de lediges jobmuligheder? Forskelle mellem a-kassegrupper Analysens følsomhed for forudgående ledighedslængde Deltagernes oplevelse af ordningens betydning for egne jobmuligheder Ordningens målrettethed og oplevede udbytte Målretning af selvvalgt uddannelse Deltagernes primære årsag til at deltage i selvvalgt uddannelse Deltagernes oplevede udbytte af ordningen Målgruppebetinget udbytte 34

4 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BILAG Bilag 1 De 24 største Kurser på erhvervsuddannelsesniveauet i 2010 Bilag 2 Afholdte uddannelser på det videregående niveau i 2010 Bilag 3 Fordeling på køn, alder, beskæftigelsesregioner, dimittend ogbranche Bilag 4 Oplevet udbytte af selvvalgt uddannelse Bilag 4 Metodebeskrivelse Deltagersurvey og interview Bilag 5 Metodebeskrivelse Registeranalyse Bilag 6 Oversigt over afgang til selvforsørgelse og karakteristika for alle a-kassegrupper, samt analysens følsomhed for varighedsafgrænsning

5 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 1 1. INTRODUKTION I denne rapport præsenteres en evaluering af ordningen 6 ugers selvvalgt uddannelse. Evalueringen er gennemført af Rambøll for Arbejdsmarkedsstyrelsen i første halvår Introduktion til ordningen Ledige på dagpenge kan efter eget valg deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse (herfra vil ordningen benævnes som selvvalgt uddannelse) med uddannelsesydelse i 1. ledighedsperiode 1. Deltagelsen i ordningen skal finde sted inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er under 25 år. De 6 ugers uddannelse opgøres i timer og kan tages i sammenhæng eller opdeles i flere perioder. Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse var indtil 1. august 2009 fastsat i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som hører under Undervisningsministeriet. Pr. 1. august 2009 blev reglerne flyttet til beskæftigelseslovgivningen. For de ledige er deres uddannelsesniveau afgørende for, hvilke uddannelsesmuligheder de har under selvvalgt uddannelse 2 : 1. Folkeskole- og gymnasieniveau Målgruppe: a. 7-8 års skolegang + erhvervsrettet uddannelse uanset varighed eller b års skolegang + højst 2-årig erhvervsrettet uddannelse eller forældet uddannelse Typer af mulige selvvalgte uddannelser: Forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), studieforberedende enkeltfag til hf og stx mv. 2. Erhvervsuddannelsesniveau Målgruppe: a. Uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau b. Højere uddannede, der ikke har haft beskæftigelse inden for deres uddannelsesområde i de sidste 5 år Typer af mulige selvvalgte uddannelser: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) mv. 3. Det videregående niveau Målgruppe: a. Opfylde de krav, som den enkelte uddannelsesinstitution stiller b. Ledige under 25 år kan ikke deltage i disse uddannelser Typer af mulige selvvalgte uddannelser: Åben uddannelse, universitetsuddannelser, fagspecifikke kurser, andre uddannelsesområder. Under selvvalgt uddannelse anvendes kun meget begrænset folkeskole- og gymnasieniveauet (under 1 pct. af driftsudgifterne i 2010). Erhvervsuddannelsesniveauet anvendes derimod i meget høj grad (70 pct. af driftsudgifterne i 2010), og det videregående niveau anvendes i høj grad (30 pct. af driftsudgifterne i 2010) 3. 1 Se VEJ nr af 01/07/2010 og BEK nr. 631 af 26/06/2009 (retsinfo.dk). 2 Se bilag 1 i BEK nr. 678 af 01/07/2009 for udtømmende liste af uddannelser. 3 Se afsnit 4. Hvilke uddannelser tages?

6 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 2 Under selvvalgt uddannelse modtager forsikrede ledige uddannelsesydelse efter reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesydelse 4. Administrationen af selvvalgt uddannelse er delt mellem a-kasserne og jobcentrene. A-kasserne behandler den lediges ansøgning om deltagelse i uddannelse og sikrer, at den ledige opfylder betingelserne for deltagelse. Endvidere træffer a-kasserne afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse. Jobcenteret administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om at udbetale beløb til kost og logi for ledige. Jobcenteret har ikke ret til at nægte den ledige den selvvalgte uddannelse, medmindre jobcenteret allerede har igangsat et andet aktiveringsforløb. Den 1. januar 2011 blev der indført et prisloft på 1400 kr. eksklusive moms pr. årselev ved køb af selvvalgt uddannelse 5. Hvor der før prisloftet ikke var en maksimal pris for kurser udbudt under ordningen, betød prisloftet, at kurserne i 2011 maksimalt må koste kr. pr. fuldtidsuge (37 timer). Fra 1. januar 2011 blev der indført nye refusionsregler mellem staten og kommunerne i beskæftigelsesindsatsen 6. Før januar refunderede staten 100 pct. af driftsudgifterne til selvvalgt uddannelse til jobcentrene, men med indførelsen af det fælles driftsloft blev refusionen af driftsudgifterne til selvvalgt uddannelse ændret til (op til) 50 pct. og derudover medfinansierer kommunerne nu uddannelsesydelsen 1.2 Formålet med evalueringen Evalueringen har til formål at belyse udviklingen i brugen af selvvalgt uddannelse, årsagerne til denne udvikling, samt graden af overensstemmelse mellem ordningens intentioner og den nuværende brug af selvvalgt uddannelse. En del af baggrunden for en evaluering af ordningen er at undersøge, i hvilket omfang selvvalgt uddannelse understøtter den generelle beskæftigelsespolitiske målsætning om at få de ledige hurtigst muligt i job eller ordinær uddannelse. Overordnet set kan en bred, frivillig ordning, der ligger tidligt i ledighedsforløbet, som selvvalgt uddannelse have en række væsentligt forskellige bagvedliggende motiver: a) Umiddelbart jobmatch. Den ledige gennemfører kurser med henblik på at kvalificere sig til konkrete ledige jobs eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder b) Generel humankapitalopbyggende. Den ledige opnår generelle eller faglige kompetencer som ikke direkte retter sig mod ledige jobs eller mangelområder, men som må forventes at øge den lediges employability generelt c) Personlig udvikling. Den ledige opnår kompetencer, som kan være nyttige for den enkelte, men som ikke har nogen umiddelbar værdi på arbejdsmarkedet. Hvis det ses som ordningens formål at understøtte målsætningen om at få de ledige hurtigst muligt i arbejde, skal selvvalgt uddannelse gerne i størst muligt omfang ligge inden for motiv a), og sekundært motiv b). Evalueringen vil således vurdere, i hvilket omfang selvvalgt uddannelse er direkte beskæftigelsesrettet, og i hvilket omfang ordningen også opfattes at understøtte et bredere kompetenceopbyggende formål. En væsentlig del af baggrunden for en analyse af selvvalgt uddannelse er endvidere den meget betydelige stigning, der er sket i brugen af ordningen og i driftsudgifterne til ordningen fra ca. 250 mio. i 2007 til ca. 640 mio. i Evalueringen vil derfor belyse de årsager, der ligger bag aktivitetsstigningen frem til 2011, og betydningen af de efterfølgende ændringer i form af prisloft og refusionsregler. 4 Se BEK nr. 678 af 01/07/2009 (retsinfo.dk) 5 Se BEK nr af 22/12/2010 (retsinfo.dk) og 6 Se LOV nr af 22/12/2010 (retsinfo.dk) 7 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport 2010.

7 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Evalueringens datagrundlag Evalueringen bygger på et bredt datagrundlag, således at den inddrager såvel kvantitative som kvalitative vurderinger af ordningen, og information fra en bred vifte af ordningens interessenter. Følgende kilder udgør evalueringens datagrundlag (udførlig metodebeskrivelsen findes i Bilag 4 og Bilag 5 samt i noterne til rapportens tabeller og figurer): Deltagersurvey blandt dagpengemodtagere som har deltaget i selvvalgt uddannelse i 1. kv Registerbaseret effektanalyse på baggrund af DREAM-registret Særkørsler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens registre vedr. baggrundskarakteristika for deltagere, aktivitetsstigning og ledighedsudvikling samt målretning af selvvalgt uddannelse Særkørsler fra Undervisningsministeriet om kurser og uddannelser udbudt under selvvalgt uddannelse Fokusgruppeinterview med jobcenterchefer/afdelingsledere/fagkonsulenter Kvalitative interview med medarbejdere i a-kasser Kvalitative interview med udbydere af uddannelser Telefoninterview med økonomimedarbejdere i jobcentre. 1.4 Læsevejledning Efter dette indledende kapitel, følger evalueringens konklusion i kapitel 2. Her præsenteres evalueringens resultater og hovedkonklusioner, samt anbefalinger til eventuelle justeringer af ordningen. I kapitel 3 ser vi nærmere på, hvad der karakteriserer de ledige, som har anvendt selvvalgt uddannelse, samt i hvilket omfang ordningen anvendes. I kapitel 4 præsenteres en beskrivelse af de kurser og uddannelser, som har været anvendt under ordningen. Kapitel 5 indeholder en analyse af, hvad der driver udviklingen og udgiftsstigningen i ordningen. I kapitel 6 præsenteres en registerbaseret analyse af ordningens effekt i forhold til at få ledige i job. I forlængelse heraf ser vi i kapitel 7 nærmere på, i hvilken grad og hvordan selvvalgt uddannelse understøtter den beskæftigelsespolitiske målsætning om målretning mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Kapitlet indeholder også en analyse af de lediges motivation for at deltage i selvvalgt uddannelse, samt deltagernes oplevede udbytte af ordningen.

8 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 4 2. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER I det følgende præsenteres evalueringens hovedresultater samt en diskussion af mulige scenarier for ændringer af selvvalgt uddannelse, herunder en række konkrete anbefalinger til mulige tilpasninger. a. Hvem benytter selvvalgt uddannelse og i hvilket omfang? I 2010 var der registrerede personer, som deltog i selvvalgt uddannelse. Af den samlede andel af dagpengemodtagere svarer det til, at ca. 13 pct. af alle ledighedsberørte har været i selvvalgt uddannelse i Når man ser på antal deltagere i forhold til samlet antal dagpengemodtagere, er det Metals a- kasse, som repræsenterer den største brug af ordningen i Dernæst kommer El og byggefagene efterfulgt af 3F/NNF samt akademikere. Ser vi imidlertid på 1. halvår 2011, sker der en ændring i forhold til, hvilke a-kasser der anvender selvvalgt uddannelse. I forhold til 2010 går 3F/NNF kraftigt tilbage med 10 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse, Metal går tilbage med 6 procentpoint og akademikere går frem med 7 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse. Der ses derfor fremgang i tilgangen til selvvalgt uddannelse fra de højtuddannede og tilbagegang fra de ufaglærte og faglærte. Ordningen benyttes i betydelig højere grad af mænd end af kvinder. Dimittender udgør ca. 10 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse i Ser vi på 1. halvår 2011 danner der sig et andet billede end i Nu er der således lige mange mænd og kvinder, som anvender selvvalgt uddannelse. Dimittenders andel i forhold til antallet af ledighedsberørte er steget med 5 procentpoint fra 10 til 15 pct. Derudover er der sket et fald i brugen af selvvalgt uddannelse for brancherne Energi, Bygge og Fremstilling, mens Offentlige tjenesteydelser er steget med 10 procentpoint. Der er stort set ikke frafald på de kurser og uddannelser, der tages i ordningen. Deltagersurveyen viser, at 94 pct. af deltagerne har gennemført hele uddannelsesperioden. Af de seks pct. som ikke gennemførte, skyldes de 3 pct. point, at deltageren kom i job i uddannelsesperioden. b. Hvilke uddannelser tages som selvvalgt uddannelse? Uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet anvendes kun i meget begrænset omfang. På erhvervsuddannelsesniveauet er det hovedsagligt Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) inden for Teknisk-faglige og merkantile fag, som tages under selvvalgt uddannelse. Tre kurser modtog tilsammen 39 pct. af det samlede tilskud til erhvervsuddannelsesniveauet i Det drejer sig om Godstransport med lastbil, Personbefordring med bus og Gaffeltruck certifikatkursus B. I 1. halvår 2011 er der sket en markant reduktion i udgifterne til ordningen. Særligt de Teknisk-faglige og merkantile fag er blevet beskåret siden De tre største kurser fra 2010 fylder i 1. kvartal 2011 ca. 10 pct. af de samlede tilskud, som alt i alt er faldet til en tredjedel af omkostningsniveauet i På det videregående niveau (særligt uddannelser under åben uddannelse) dominerer akademiuddannelser. Derudover finder man meritlærer-ordningen og forskellige videregående fagspecifikke fag. En stor del af kurserne på åben uddannelse udbydes af forskellige private udbydere, men disse private kurser er dog altid udbudt i samarbejde med en offentlig uddannelsesinstitution, da kurser under 6 ugers selvvalgt skal ligge i regi af en offentlig uddannelsesinstitution. c. Hvad driver udviklingen og udgiftsstigningen i ordningen? Der har været en meget stor aktivitetsstigning i selvvalgt uddannelse frem til og med Stigende ledighed i sig selv kan forklare lidt under halvdelen af aktivitetsstigningen i brugen af ordningen. Således er brugen af ordningen steget med 1800 fuldtidspersoner i perioden Ledighedsudviklingen kan forklare en stigning på ca. 800 fuldtidspersoner, når der er taget højde

9 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 5 for stigende nyledighed og a-kasseforskydninger. Der resterer således en aktivitetsstigning på ca fuldtidspersoner, som ikke kan forklares i stigende ledighed. Der har været en stigende efterspørgsel på ordningen blandt de ledige, a-kasserne og jobcentre. Evalueringen peger på, at efterspørgslen især skyldes fraværet af alternative muligheder for uddannelse og opkvalificering i første ledighedsperiode. A-kasserne påpeger selv, at de har intensiveret deres vejledning om ordningen og aktivt anbefaler, at de ledige bruger selvvalgt uddannelse. Størstedelen af deltagerne angiver da også, at de kender til ordningen fra deres a-kasse. Den stigende efterspørgsel på selvvalgt uddannelse afspejles i markedet for udbydere af uddannelser under ordningen. Ifølge de interviewede a-kasser og jobcentre er der dels blevet mange flere udbydere af selvvalgt uddannelse, dels er udbyderne blevet mere effektive og opsøgende i deres markedsføring af ordningen. Prisloftet over ordningen har betydet en opbremsning i udgifterne til ordningen siden 1. januar 2011, mens søgningen til ordningen ifølge de interviewede a-kasser og jobcentre er uændret. Hvad angår AMU-kurserne på erhvervsuddannelsesniveauet under selvvalgt uddannelse har prisloftet medført, at flere af de populære kurser inden for transportbranchen ikke længere kan bevilges, da de er for dyre. For uddannelser på det videregående niveau (åben uddannelse) peger evalueringen på, at udbuddet er nogenlunde uændret efter prisloftet, men at der er sket en tilpasning af priser og kursusindhold på en del af kurserne. Især de private udbydere anfører, at de har været nødt til at ændre i uddannelsesindholdet, fx større hold og billigere undervisere, for at kunne få uddannelsens pris ned under prisloftet. d. Forbedrer selvvalgt uddannelse lediges jobmuligheder? Der er gennemført en registerbaseret analyse af deltagernes overgang til selvforsørgelse sammenlignet med en sammenlignelig kontrolgruppe. Den registerbaserede analyse viser ikke nogen samlet positiv beskæftigelseseffekt af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Tværtimod tyder analysen på, at der er en samlet negativ effekt, når man sammenligner deltager- og kontrolgruppe over hele den observerede periode på godt et år. Denne manglende positive effekt er særlig iøjnefaldende, i og med at 6 ugers selvvalgt uddannelse er en ordning, som er meget brugt blandt de ledige og forbundet med meget betydelige driftsomkostninger for staten og kommunerne. Analysen giver således, særligt sammen med oplysningerne fra deltagersurveyen, anledning til nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til betydningen for deltagernes selvforsørgelse: Der er en stor naturlig afgang fra ledighed i de første 9 mdr. af ledighedsforløbene og særligt i den helt tidlige del af ledigheden. Analysen tyder på, at der er et element af fastholdelse på baggrund af selvvalgt uddannelse, hvor deltagergruppen i mindre grad end kontrolgruppen afgår til selvforsørgelse. Dog er der stadig en betydelig selvrapporteret jobsøgningsaktivitet i kursusperioden, men undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, om denne jobsøgningsaktivitet er større eller mindre end blandt ikke-deltagere. Der er betydelige a-kasse-forskelle i effekten af selvvalgt uddannelse. For gruppen af 3F/NNF, Metal, El og byggefagene indhenter deltagergruppen den lavere selvforsørgelse de har tidligt i ledighedsperioden, og ligger efter den undersøgte periode på 56 uger med en højere gennemsnitlig selvforsørgelsesgrad end den opstillede kontrolgruppe, hvilket tyder på en opkvalificeringseffekt. For andre a-kassegrupper, primært akademikere, de mellemlange uddannelser, funktionærer og HK sker dette ikke. I disse a-kasser har deltagergruppen en lavere selvforsørgelsesgrad end kontrolgruppen igennem hele den undersøgte periode. 6 ugers selvvalgt uddannelse adskiller sig fra de fleste andre former for aktivering ved dels at være frivilligt, og dels ved at ligge forholdsvis tidligt i ledighedsforløbet. Disse forhold påvirker sandsynligvis effekterne. For det første ligger uddannelsen i starten af ledighedsforløbene, hvor der er en generel stor afgang til selvforsørgelse blandt de ledige, hvilket betyder, at fastlåsningseffekten kan bidrage betydeligt til en samlet negativ effekt. Analysen viser, at der er en lavere afgang til beskæftigelse blandt deltagerne i kursusperioden, end blandt andre ledige i samme ledighedsperiode. For det andet betyder det frivillige element, at motivationseffekten kan tænkes at være negativ, da den ledige gerne vil deltage i uddannelse og derfor er mindre tilbøjelig til at finde job umiddelbart forud for kurset. Den negative effekt der kan observeres tidligt i forløbene, passer således godt sammen med ordningens karakteristika og den eksisterende viden om effek-

10 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 6 ter af aktivering 8. Samtidig kan det konstateres at det kun er de ikke-faglærte og en del af de faglærte deltagere, som realiserer en opkvalificeringseffekt af kurset i form af bedre beskæftigelseschancer på sigt. Når man spørger de ledige selv, har de ikke nogen markant positiv vurdering af ordningens betydning for job. Blandt de ledige, der er kommet i beskæftigelse siden de tog selvvalgt uddannelse, vurderer blot 8 pct., at de ikke kunne have fået deres nuværende job uden kurset, mens 12 pct. vurderer, at kurset i væsentlig grad bidrog til, at de fik deres job. I evalueringen peger en del jobcentre og a-kasser på, at ordningens primære styrke består i, at de ledige har ret til selv at vælge en uddannelse eller et kursus, tidligt i deres ledighedsforløb. Det fremhæves at ordningen har en myndiggørende effekt på de ledige, idet de selv er med til at definere og forme en del af deres ledighedsforløb. Tilsvarende viser evalueringen, at selvvalgt uddannelse understøtter den beskæftigelsespolitiske indsats ved at give større mulighed for opkvalificering og uddannelse allerede i første ledighedsperiode. De interviewede aktører fremhæver, at der i praksis ikke findes andre lignende muligheder for uddannelse, hvilket i sig selv betyder, at ordningen er meget populær og efterspurgt både blandt de ledige selv og a-kasserne. e. I hvilket omfang er selvvalgt uddannelse målrettet arbejdsmarkedets behov? Samlet set vurderes mindst en fjerdedel af uddannelserne at være direkte målrettet områder med mindre gode jobmuligheder. Såfremt der udelukkende tages udgangspunkt i den del af aktiviteten, der kan kategoriseres på graden af målretning, er det ca. 39 pct., der er målrettet områder med mindre gode jobmuligheder. Ca. 37 pct. af den samlede aktivitet kan ikke umiddelbart kategoriseres. Analysen viser, at uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU) i højere grad end uddannelserne på det videregående niveau (primært åben uddannelse) er målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er der en stor del af uddannelsesaktiviteten, der ikke kan kategoriseres i henhold til Arbejdsmarkedsbalancen. De interviewede a-kasser og jobcentre fremhæver i tråd hermed, at de ikke anser ordningen for relevant i forhold til den beskæftigelsespolitiske målsætning om målretning. Det skyldes primært, at der ikke stilles krav om målretning mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder for de kurser som gives under ordningen, samt at de ledige har ret til selv at vælge deres uddannelse. Ikke desto mindre er det ud fra et ønske om job, eller styrkede jobmuligheder, at langt størstedelen af de ledige har deltaget i selvvalgt uddannelse. Knap halvdelen af deltagerne angiver, at deres primære årsag til at deltage i selvvalgt uddannelse er at øge deres generelle faglige kompetencer og overordnede beskæftigelsesmuligheder. Ledige på erhvervsuddannelsesniveauet, der har taget AMU-kurser, har i højere grad end ledige på det videregående niveau, der har taget uddannelser under åben uddannelse, valgt selvvalgt uddannelse for at opkvalificere sig til et eller flere konkrete ledige jobs. Seks ud af ti deltagere i deltagersurveyen vurderer, at selvvalgt uddannelse har øget viften af jobs, de kan søge. En fjerdedel af deltagerne er imidlertid uenig i dette udsagn. Godt halvdelen af deltagerne mener, at selvvalgt uddannelse har styrket deres muligheder for at komme hurtigere i job samt har betydet, at de er blevet bedre kvalificeret til job med gode beskæftigelsesmuligheder. Disse to udsagn er en fjerdedel af deltagerne uenig eller helt uenig i. Selvom deltagertilfredsheden og det oplevede udbytte er overvejende positivt, er det bemærkelsesværdigt, at en fjerdedel ikke vurderer, at uddannelsen har styrket deres jobmuligheder. Evalueringen peger på, at uddannelser der udbydes under ordningen, alle har et reelt uddannelses- og opkvalificeringsindhold. Der er naturligvis forskel på uddannelsernes indhold, fokus og kvalitet, hvilket kan bidrage til at forklare deltagernes forskellige oplevelser af udbytte af uddannelserne. 8 Se fx P. Jensen & M. Rosholm: "Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke?" Samfundsøkonomen nr. 1, marts 2011

11 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 7 Mere entydigt tegner billedet sig af deltagernes oplevelse af personligt udbytte af selvvalgt uddannelse, idet mere end otte ud af ti deltagere er enig eller helt enig i, at kurset gav et personligt udbytte, fx øget selvtillid, engagement, nye interesser, tro på egne evner mv. f. Ordningens administrative tilrettelæggelse På tværs af både jobcentre, a-kasser og udbydere peger flere på, at ordningen er uhensigtsmæssig tung at administrere. Udfordringen består primært i, at tre aktører skal involveres i hver ansøgning i forhold til at udfylde og godkende de påkrævede blanketter. Særligt jobcentrene finder deres administrative arbejde omkring ordningen uhensigtsmæssig, idet de ingen formel indflydelse har på de lediges valg af selvvalgt uddannelse. A-kasserne derimod vejleder de ledige om uddannelsesvalg og spiller på den måde en mere aktiv rolle i administration af ordningen. 2.1 Anbefalinger til justering af ordningen Evalueringen af selvvalgt uddannelse giver anledning til en række overvejelser om, hvorledes ordningen evt. kan tilpasses eller udvikles for bedre at understøtte de lediges behov. Evalueringen peger på nogle generelle anbefalinger til tilpasning af ordningen, samt en række mulige scenarier for ændringer, afhængigt af hvor omfattende ændringer der ønskes gennemført, og hvilken rolle ordningen skal spille i den fremtidige beskæftigelsesindsats: 1. Et scenarie med udgangspunkt i status quo, hvor der evt. sker mindre tilpasninger i form af en tilbagerykning af tidspunktet for selvvalgt uddannelse og administrative forenklinger af ordningen 2. Et fokuseret scenarie, hvor muligheden for at deltage i ordningen begrænses i forhold til uddannelser og/eller målgrupper, hvilket evt. kan ses sammen med en afskaffelse af det nuværende prisloft 3. Et scenarie hvor ordningen justeres/afskaffes, og midlerne overføres til den ordinære aktive indsats i jobcentrene. Ad 1. Et scenarie med udgangspunkt i status quo Tilbagerykning af ordningen til senere i ledighedsforløbet Der er en meget høj naturlig afgang fra ledighed til selvforsørgelse i de første måneder af dagpengeforløb. Da analysen tyder på, at der er en vis fastlåsningseffekt i selvvalgt uddannelse, kunne det være hensigtsmæssigt at placere tilbuddet om selvvalgt uddannelse senere i ledighedsforløbet, fx efter 3, 6 eller 9 mdr., hvor afgangen fra ledighed begynder at blive mindre. En tilbagerykning vil endvidere give de ledige lidt bedre tid til at overveje den relevante uddannelse eller kursus. Særligt for de unge skal uddannelsesvalget i dag gå meget hurtigt for at nå det før 1. aktivperiode, hvilket ifølge nogle interviewede aktører betyder, at kursusvalget bliver forhastet og ikke altid det mest relevante. Administrative forenklinger Set i forhold til ordningens forholdsvis simple opbygning forekommer den at være implementeret administrativt komplekst. Det bør overvejes, om det er muligt at forenkle den administrative sagsgang i ordningen. Ordningens administration er i dag delt mellem jobcentre og a-kasser, hvilket giver administrative omkostninger på grund af sagsgangen mellem de involverede instanser. Endvidere oplever jobcentrene det som uhensigtsmæssigt, at de har en rolle i ordningens administration, når de ikke har nogen indflydelse på de lediges brug af ordningen. Det er evaluators vurdering, at man i første omgang bør overveje, om sagsgangen omkring fremsendelse og underskrift af skemaer mellem a-kasser, jobcentre og uddannelsesudbydere kan forenkles og digitaliseres. Ved en digitaliseret sagsgang er det muligt, at det betydelige administrative ressourceforbrug der i dag peges på fra jobcentre og a-kasser, kan nedbringes betydeligt. Herunder bør det indtænkes om en digitaliseret løsning også kan støtte jobcentrene i forhold til betaling og budgettering af udgifter til ordningen, og således nedbringe jobcentrenes ressourceforbrug på den økonomiske administration af ordningen. I det omfang det ikke skønnes, at der kan opnås tilstrækkelige gevinster ved en digitalisering af ordningens administration, bør man overveje en organisatorisk omlægning af ordningen, fx at

12 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 8 lægge afholdelsen af ordningens driftsudgifter over på a-kasserne, eller at lægge betalingen centralt. Alternativt kunne det overvejes at lægge hele administrationen hos jobcentret. Ad 2. Et fokuseret scenarie Indførelsen af prisloftet har ført til en betydelig omkostningsreduktion til ordningen. Det kan imidlertid diskuteres, om prisloftet er den mest hensigtsmæssige metode til at opnå en sådan omkostningsreduktion. Givet den lave grad af målrettethed, der er påpeget i evalueringen, er det oplagt at tænke i retning af at fokusere ordningens midler på målgrupper og uddannelser, der sigter mere direkte på job. En sådan fokusering af ordningen kan ske enten som en horisontal eller en vertikal skæring jf. figuren nedenfor. Figuren illustrerer mulighederne for opkvalificering fordelt efter, om de er generelt målrettet arbejdsmarkedets behov (fx uddannelser inden for specifikke mangelområder eller over for specifikke grupper af ledige med opkvalificeringsbehov), hhv. om der er tale om en individuel relevansvurdering (fx jobcentrets vurdering af, om en specifik ledig vil få sine jobmuligheder forbedret væsentligt ved at deltage). I dag er selvvalgt uddannelse uden noget krav om målretning, og uden krav om, at der foretages en relevansvurdering, mens aktivering inden for rammerne af jobplanerne indebærer krav om målretning, såvel som individuel vurdering. Figur 2-1: Horisontal eller vertikal skæring af ordningen Individuel vurdering Jobplan Frit valg Målretning 6 ugers Rettighed for alle I evalueringens datamateriale påpeges det, særligt fra jobcentrene, at det vil være uhensigtsmæssigt at indføre et element af individuel vurdering i selvvalgt uddannelse, da ordningen dermed vil komme til at ligge for tæt op ad de øvrige aktiveringsmuligheder, og midlerne i så fald med fordel i stedet kan overføres til at kunne bruges på aktivering under jobplanen. Fokus retter sig dermed naturligt mod muligheden for at foretage en generel tilskæring af den vifte af kurser, der kan tages under ordningen, og/eller de målgrupper af ledige der kan benytte ordningen. Målretning af uddannelser, der kan tages under ordningen En mulighed for at etablere en mere målrettet og hensigtsmæssig brug af ordningen kunne være at foretage en tilskæring af de uddannelser, der er tilgængelige under ordningen. Det er dog vanskeligt at se hvorledes en sådan generel tilskæring af uddannelser under ordningen i praksis kan etableres uden at skulle etablere og vedligeholde specifikke lister over enkeltuddannelser på regionalt eller centralt niveau. En sådan model med lister over tilgængelige uddannelser vil både være vanskelig at foretage på et veldokumenteret grundlag, ligesom det vil være forbundet med et betydeligt løbende ressourceforbrug. Det er derfor evaluators vurdering at det umiddelbart forekommer mere hensigtsmæssigt at foretage en målretning af ordningen på baggrund af deltagernes uddannelsesniveau. Målretning i forhold til deltagernes uddannelsesniveau En anden oplagt tilskæring af ordningen kan gå i retning af at begrænse muligheden for at benytte ordningen for personer med kompetencegivende uddannelser over et givent niveau. Dermed vil adgangen til uddannelse blive koncentreret blandt ufaglærte og lavtuddannede, som har en

13 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 9 større grænsenytte af ekstra uddannelse. Der ligger allerede i dag et element af uddannelsesdifferentiering i ordningen, i og med at personer med videregående uddannelser ikke kan tage uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet. Men denne begrænsning kunne formentlig med fordel omlægges til en mere generel fokusering af ordningen mod lavtuddannede. I forbindelse med en tilskæring af ordningen i forhold til deltagernes uddannelsesniveau opstår der naturligvis et spørgsmål om, ved hvilket uddannelsesniveau grænsen skal lægges. Evalueringen tyder på, at akademikere og personer med mellemlange uddannelser (FTF, lærere, pædagoger, DSA), generelt ikke har nogen beskæftigelseseffekt af ordningen. Til gengæld viser analysen også, at de ikke-faglærte grupper har et udbytte på langt sigt. Blandt de faglærte grupper er billedet mere blandet. Hvor ledige i a-kasserne inden for metal og byggefag ser ud til at have en vis positiv effekt på sigt, er dette fx ikke tilfældet for ledige i HK's a-kasse. Overvejelser om tilskæring af ordningen vil således i nogen grad være en afvejning af hvad der er praktisk muligt at gennemføre som en simpel regel, der tager hensyn til ovenstående viden om forskellige gruppers udbytte af ordningen, men også med et vist element af politisk prioritering i forhold til, hvilke grupper der skal have adgang til ordningen. Justering af prisloft Det nuværende prisloft er et meget groft instrument i forhold til at begrænse omkostningerne ved ordningen. Selv om prisloftet formentlig har ramt en række uforholdsmæssigt dyre uddannelser, og har ført til en prisnedsættelse på andre uddannelser, rammer prisloftet også en række AMU-kurser, der blandt flere aktører i systemet beskrives som gode og målrettede i forhold til at hjælpe de ledige i job. Samtidig har prisloftet formentlig medført en utilsigtet og uhensigtsmæssig forskydning i brugen af ordningen over mod personer med videregående uddannelser (idet disse primært benytter uddannelser under åben uddannelse, der ikke i samme omfang som AMUkurser er påvirket af prisloftet). I forbindelse med en tilskæring i ordningen til kun at dække visse uddannelser eller deltagere, bør det derfor overvejes, om prisloftet kan hæves eller helt afskaffes for at genåbne for brugen af dyrere, men relevante kurser, såfremt disse er målrettet mod arbejdsmarkedets behov. Ad 3. Et scenarie med justering/afskaffelse af ordningen og overførsel af midler til jobcentrenes generelle aktive indsats Hvis tilpasningen af ordningen skal ske gennem indførelsen af et element af individuel vurdering i hver enkelt sag, bør det overvejes i stedet helt at afskaffe ordningen og overføre midlerne til den aktive indsats i jobcentrene. Det påpeges fra såvel a-kasser som jobcentre, at ordningen netop har sin relevans som selvstændig ordning i kraft af det selvvalgte element. Hvis dette afskaffes eller begrænses væsentligt, er det evaluators vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at bevare en selvstændig ordning, som medfører administrative omkostninger og øget kompleksitet i det beskæftigelsespolitiske system.

14 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE HVEM BENYTTER SELVVALGT UDDANNELSE OG I HVIL- KET OMFANG? I det følgende ser vi nærmere på, hvad der karakteriserer de ledige, som har anvendt selvvalgt uddannelse. Indledningsvist opsummeres hovedpointer fra de enkelte afsnit i kapitlet. I 2010 var der ca berørte personer i selvvalgt uddannelse. Af den samlede andel af dagpengemodtagere svarer det til i alt 13 pct., som har været i selvvalgt uddannelse i 2010 (ud af i alt dagpengemodtagere i 2010). Når man ser på antal deltagere i forhold til samlet antal dagpengemodtagere, er det Metals a- kasse, som repræsenterer den største brug af ordningen i Dernæst kommer El og byggefagene efterfulgt af 3F/NNF samt akademikere. I 2010 var det i langt højere grad mænd og i lidt højere grad personer mellem år, der anvendte selvvalgt uddannelse. Geografisk fordeler det sig meget jævnt ud fra befolkningssammensætningen i de enkelte beskæftigelsesregioner. Dimittender udgør ca. 10 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse i Set på branche viser det sig, at Fremstilling, Bygge og Energi har stået for 60 pct. Transportbranchen har kun stået for 3 pct. på trods af, at transportkurser har stået for langt størsteparten af udgifterne til AMU-kurser i Dette vidner om, at der i meget høj grad har været personer fra andre brancher, som benyttede sig af muligheden for at tage transportkurser og kørekort igennem ordningen. Ser vi på 1. halvår 2011 danner der sig et andet billede end i Nu er der således lige mange mænd og kvinder, som anvender selvvalgt uddannelse. Der er sket en stigning i antallet af dimittender, der anvender ordningen. Derudover er der sket et fald i brugen af selvvalgt uddannelse for brancherne Energi, Bygge og Fremstilling til fordel for Offentlige tjenesteydelser, som er steget 10 procentpoint fra Der er stort set ikke frafald på selvvalgt uddannelse. Deltagersurveyen viser, at 94 pct. af deltagerne har gennemført hele kurset. Af de seks pct. som ikke gennemførte, skyldes tre procentpoint ifølge deltagerne, at de kom i job. Når man ser på administrationen af ordningen påpeger flere af de interviewede a-kasser, jobcentre og udbydere, at selvvalgt uddannelse er bureaukratisk og besværlig at administrere. For hver ansøgning skal tre aktører involveres, og det er den lediges ansvar at henvende sig for at få blanketterne udfyldt og stemplet. Blot 10 pct. af de ledige mener derimod, at det i høj grad er bureaukratisk og besværligt at komme i selvvalgt uddannelse. At der ikke er flere utilfredse ledige kan skyldes, at de i forvejen er vant til sagsgange, som medfører krav om dokumentation, udfyldelse af blanketter mv. 3.1 Fordeling på a-kasser Når man ser på, hvilke a-kasser, der anvender ordningen, står 3F/NNF for langt den største brug af selvvalgt uddannelse med personer i 2010 (jf. Tabel 3-1). Sammenholder man imidlertid personer i selvvalgt uddannelse med det samlede antal personer på dagpenge, er brugen af ordningen for 3F/NNFs medlemmer dog kun lidt større end deres andel af de samlede dagpengemodtagere (med en faktor på 0,1). Det samme gør sig gældende for akademikere samt el- og byggefag, som også er svagt overrepræsenteret (med en faktor på hhv. 0,1 og 0,3). Metal er den a-kasse som er mest overrepræsenteret i brugen af selvvalgt uddannelse (med en faktor på 0,7). Herimod er HK, øvrige og offentlige a-kasser underrepræsenteret i brugen af ordningen (med en faktor på hhv. -0,2 og -0,6).

15 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 11 Tabel 3-1: Antal berørte personer i selvvalgt uddannelse ift. samlet antal personer på dagpenge i 2010 fordelt på a-kasser. Personer i selvvalgt uddannelse 7 Andel Total antal personer på Andel Faktor 9 dagpenge 8 3F/NNF % % 0,1 Tværfaglige % % 0,0 Akademiske % % 0,1 Øvrige (selvstændige, tekniske mv. FOA) % % -0,2 Metal % % 0,7 HK % % -0,2 El og byggefag % 106 3% 0,3 Offentlige % % -0,6 I alt % % - Noter: 1 Faglig Fælles (3F) A-kasse; Fødevareforbundet NNF s A-kasse. 2 Det Faglige Hus A-kasse; Frie Funktionærers A-kasse; Kristelig A-Kasse; ASE. 3 A-kasse-Journalistik, Kommunikation & Sprog; Akademikernes A-Kasse; CA, A-kasse; Ingeniørernes A-Kasse; Magistrenes A-Kasse. 4 Business Danmarks A-Kasse; Dana, A-Kasse For Selvstændige; FOA Fag og Arbejdes A-kasse; Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse; Ledernes A-kasse; Min A-kasse; Teknikernes A-Kasse; A-kasse uoplyst. 5 Byggefagenes A-Kasse; El-Fagets A-Kasse. 6 Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse; Lærernes A-kasse; FTF- A-kasse; Danske Sundhedsorganisationers A-kasse; BUPL, A-kasse. 7 Der er tale om en fuld tælling af berørte personer. 8 Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Perioder med ferie fra beskæftigelse indgår ikke i målingen (Kilde: jobindsats.dk). 9 Faktoren er udregnet ved at trække andelen af totale personer på dagpenge i procentpoint fra andelen af personer i selvvalgt uddannelse i procentpoint og derefter dividere med andelen af totale personer på dagpenge i procentpoint (fx Metal: (10-6)/6 = 0,7 i faktor). En positiv faktor viser en relativ stor brug af ordningen, mens en negativ faktor viser en relativ lille brug af ordningen. Kilde: E-indkomst. Egne beregninger. Ser vi imidlertid på 1. halvår 2011 sker der en ændring ift., hvilke a-kasser der anvender selvvalgt uddannelse (se Tabel 3-2). I forhold til 2010 går 3F/NNF kraftigt tilbage med 10 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse, Metal går tilbage med 6 procentpoint og akademikere går frem med 7 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse. Der ses derfor fremgang i tilgangen til selvvalgt uddannelse fra de højtuddannede og tilbagegang fra de ikke-faglærte og faglærte. Tabel 3-2: Antal berørte personer i selvvalgt uddannelse ift. samlet antal personer på dagpenge i 2010 og 1. halvår 2011 fordelt på a-kasser halvår Antal Andel Antal Andel 3F/NNF % % Tværfaglige % % Akademiske % % Øvrige (selvstændige, tekniske mv. FOA) % % Metal % % HK % % El og byggefag % % Offentlige % % I alt % % Noter: 1 For A-kasser i de enkelte kategorier se ovenstående figurs noter. 2 Det er ikke muligt at sammenligne med Total antal personer på dagpenge i 2011, da disse ikke opgøres halvårligt i jobindsats.dk Der er tale om en fuld tælling af berørte personer. Kilde: E-indkomst. Egne beregninger.

16 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Fordeling på køn, alder, beskæftigelsesregion, dimittend og branche I det følgende ser vi nærmere på en række baggrundskarakteristika for personer, som har benyttet sig af selvvalgt uddannelse. Alle resultaterne refererer til tabeller, som kan findes i Bilag 3. Når vi ser på brugen af ordningen fordelt på køn, viser det sig, at mænd udgjorde 65 pct. af det samlede antal berørte i Sammenholder vi med det samlede antal personer på dagpenge, viser det sig, at mænd i høj grad er overrepræsenteret i brugen af ordningen (9 procentpoint flere mænd end kvinder). Dette svarer godt overens med, at 70 pct. af ordningen foregår på erhvervsuddannelsesniveauet (primært AMU-kurser), hvoraf størsteparten er mænd. Ser vi på 1. halvår 2011 viser det sig, at kønsforskellene er udlignet, og at kvinder nu i lige så høj grad benytter ordningen som mænd. Ser vi på fordelingen på alder viser det sig, at gruppen af årige og årige i lidt højere grad anvender ordningen (overrepræsenteret med hhv. 2 og 3 procentpoint), hvorimod gruppen under 30 år, år og over 60 år i mindre grad anvender ordningen i forhold til det samlede antal personer på dagpenge (underrepræsenteret med hhv. 2, 1 og 1 procentpoint). Ser vi på 1. halvår 2011 ser fordelingen stort set ud på samme måde som i Ser vi på fordelingen på beskæftigelsesregionerne viser det sig, at der i Beskæftigelsesregion Hovedstaden-Sjælland var personer i selvvalgt uddannelse i 2010 (38 pct.). Syddanmark og Midtjylland havde begge ca. 25 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse. Beskæftigelsesregion Nordjylland havde 12 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse. I 1. halvår 2011 var det en forskydning over mod, at flere personer bruger ordningen i Beskæftigelsesregion Hovedstaden-Sjælland, hvorimod der er færre som anvender ordningen i Beskæftigelsesregion Syddanmark ift Dimittender udgør ca. 10 pct. af antallet af ledighedsberørte i selvvalgt uddannelse i I 1. halvår 2011 udgør dimittender 15 pct. af antallet af ledighedsberørte i selvvalgt uddannelse. Dimittenders andel i forhold til antallet af ledighedsberørte er således steget med 5 procentpoint fra 10 til 15 pct. Hvis vi ser på, hvilken branche personer der har benyttet ordningen i 2010 kommer fra, viser det sig, at Fremstilling, Bygge og Energi har stået for 60 pct., hvilket ikke er så overraskende, da det er her, arbejdsløsheden er steget mest. Derudover viser det sig, at offentlige tjenesteydelser har stået for 18 pct. Transportbranchen havde et meget lavt antal berørte personer i 2010 (3 pct.). På trods af det lave antal berørte personer i selvvalgt uddannelse, har transportkurser på erhvervsuddannelsesniveauet modtaget langt størstedelen af tilskud i (jf. Tabel 4-3). Dette vidner om, at der i meget høj grad er personer fra andre brancher, som benytter sig af muligheden for at tage transportkurser og kørekort igennem ordningen. Dette er dog ikke muligt, efter at prisloftet blev indført, da kurserne i udgangspunktet er dyrere end det tilladte maksimum (se nærmere om prisloftet i afsnit 5.3). I 1. halvår 2011 har branchefordelingen ændret sig markant. Offentlige tjenesteydelser er således steget med 10 procentpoint siden 2010, hvorimod Energi og Fremstilling er faldet med hhv. 6 og 8 procentpoint. 3.3 Frafald på uddannelser/kurser Frafald på selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere er meget begrænset. Deltagersurveyen viser, at 94 pct. af deltagerne har gennemført hele uddannelsen eller kurset. Af de seks pct. som ikke gennemførte, angiver tre pct., at det skyldes, de kom i job. Kun én pct. af deltagerne angiver, at de stoppede, fordi kurset ikke levede op til deres forventninger. Derudover angiver enkelte deltagere sygdom, start i uddannelse, økonomiske årsager, og at kurset ikke er slut endnu, som forklaring på, at de ikke har gennemført. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at kun 0,7 pct. af deltagerne ikke har bestået deres selvvalgte uddannelse. Interviews med a-kasser og udbydere peger ligeledes på, at frafald kun foregår i meget begrænset omfang. Flere udbydere fortæller, at de har kursister, som får job undervejs i uddannelsen, men som efter aftale med den nye arbejdsgiver vælger at færdiggøre kurset. Udbyderne fremhæver visitations- og screeningsprocessen forud for deltagernes uddannelsesvalg og -start som en væsentlig medvirkende faktor til det lave frafald. Forventningsafstemning omkring indhold, undervisningsform, forberedelses- og arbejdsbyrde under uddannelsen samt for-

17 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 13 ventet udbytte er blandt de emner, som udbyderne gerne drøfter med potentielle kursister, der henvender sig forud for tilmelding. A-kasserne bidrager ligeledes i denne proces gennem vejledning af de ledige i forhold til forventet udbytte af uddannelsen i forhold til, hvilke kompetencer og jobmuligheder den ledige har brug for og ønsker at opnå. 3.4 Administration af ordningen Flere af de interviewede a-kasser, jobcentre og udbydere fremhæver, at selvvalgt uddannelse er bureaukratisk at administrere. For hver ansøgning skal tre aktører involveres, og det er den lediges ansvar at henvende sig for at få blanketterne 9 udfyldt og stemplet. Særligt a-kasser og jobcentre fortæller, at de anvender uhensigtsmæssigt mange administrative ressourcer på ordningen. A-kasserne ser administration af ordningen som en del af deres medlemsservice, hvilket på sin vis mindsker utilfredsheden over det bureaukratiske papirarbejde. Flere jobcentre derimod, anser deres administrative rolle ved ordningen som særlig uhensigtsmæssig, idet de formelt ikke har nogen indflydelse på de lediges brug af ordningen. Flere udbydere fremhæver ligeledes ordningens bureaukrati som uhensigtsmæssigt. De lægger især vægt på, at de ledige ikke bør belastes med det omfattende papirarbejde og ansvar for at involvere tre institutioner. Mens de involverede institutioner og myndigheder finder ordningen administrativt tung, tegner der sig et lidt andet billede blandt tidligere kursister i selvvalgt uddannelse, som har besvaret deltagersurveyen. Over halvdelen af de tidligere deltagere mener ikke, at det var bureaukratisk og besværligt at komme i selvvalgt uddannelse. Således angiver 55 pct. af deltagerne, at det slet ikke var bureaukratisk. 21 pct. mener, at det i mindre grad var bureaukratisk, 15 pct. at det i nogen grad var bureaukratisk og 10 pct. mener, at det i høj grad var bureaukratisk. Om end størstedelen af deltagerne mener, at det ikke eller kun i mindre grad har været bureaukratisk og besværligt at benytte ordningen, er der dog også en væsentlig andel, som har oplevet det modsatte. At der ikke er flere utilfredse ledige kan skyldes, at de i forvejen er vant til sagsgange, som medfører dokumentation og blanketudfyldelse. 3.5 Ledighedsydelsesmodtageres brug af ordningen I en landsdækkende fleksjobanalyse 10 udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2010, angiver 20 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne i en spørgeskemaundersøgelse, at de har benyttet selvvalgt uddannelse. Der er ikke spurgt ind til det specifikke årstal for deltagelse i selvvalgt uddannelse, hvilket betyder, at der kan være tale om påbegyndt selvvalgt uddannelse i en periode over flere år. I 2010 var personer berørte af ledighedsydelse, hvilket såfremt alle ledighedsydelsesmodtagere havde taget deres selvvalgte uddannelse i 2010 ville betyde, at ca modtagere af ledighedsydelse havde deltaget i selvvalgt uddannelse. Dette syntes dog ikke at stemme overens med interview lavet med økonomimedarbejdere i jobcentrene og fokusgruppeinterview med jobcentermedarbejdere. Disse interview peger på, at ledighedsydelsesmodtageres brug af selvvalgt uddannelse fylder meget lidt. Derudover kan det forventes, at selvvalgt uddannelse bliver forvekslet med andre uddannelsesinitiativer, som ledighedsydelsesmodtagere har mulighed for at tage. At ca ledighedsydelsesmodtagere skulle have været på selvvalgt uddannelse i 2010 er derfor meget usandsynligt. Udfordringen i forhold til en mere præcis opgørelse er imidlertid, at flere af jobcentrene ikke registrerer ledighedsydelsesmodtageres andel i brugen af ordningen særskilt, men som en samlet konto for alle aktiviteter for målgruppen Blanket AR238, blanket AR245 samt ansøgningsskema til udbyder. 10 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Delrapporter vedr. de landsdækkende fleksjobanalyser, Et enkelt jobcenter oplyser, at de i 2010 konterede udgifter i ordningen til ledighedsydelsesmodtagere på funktion 5.81 og udgifter vedr konteres på 5.90 under gruppering 09 (aktiviteter vedr. ledighedsydelsesmodtagere).

18 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE HVILKE UDDANNELSER TAGES? I det følgende ser vi nærmere på, hvilke kurser og uddannelser der har været anvendt under selvvalgt uddannelse. Vi ser først på uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, dernæst på uddannelser på det videregående niveau og sidst uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet 12. Indledningsvist opsummeres hovedpointer fra de enkelte afsnit i kapitlet. Fra 2007 til 2010 tredobledes det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU-kurser). Det er hovedsagligt kurser inden for Teknisk-faglige og merkantile fag, som har været taget. Tre kurser modtog tilsammen 39 pct. af det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet i Det drejer sig om Godstransport med lastbil, Personbefordring med bus og Gaffeltruck certifikatkursus B. De tre største kurser fra 2010 fylder i 1. kvartal 2011 ca. 10 pct. af de samlede tilskud, som alt i alt er faldet til en tredjedel af omkostningsniveauet i Ser vi på uddannelser på det videregående niveau (primært åben uddannelse), er det særligt akademi-uddannelser, der dominerer. Derudover finder man meritlærer-ordningen og forskellige videregående fagspecifikke fag. Hvem der reelt udbyder selvvalgt uddannelse under åben uddannelse kan være lidt uklart, da private udbydere samarbejder med offentlige uddannelsesinstitutioner, da det er påkrævet i lovgivningen. Ser vi på uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet udgjorde tilskuddet under 1 pct. af de samlede tilskud i 2010, og uddannelser herfra fylder derfor meget lidt i ordningen. Det samme er tilfældet i 1. halvår Volumen i uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet Fra 2007 til 2010 tredobledes det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU-kurser) fra DKK i 2007 til DKK i Ser vi nærmere på de enkelte Eve-grupper, dvs. Undervisningsministeriets begreb for kategorisering af uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, viser det sig, at en markant stigning i samlet tilskud har fundet sted på stort set alle Eve-grupper i alle år (jf. Tabel 4-1). Det er kun Organisatoriske fag, hvis samlet tilskud er faldet en smule fra 2009 til Hvis vi dog ser på 1. halvår 2011 viser det sig, at prisloftet har haft en markant effekt i forhold til at reducere i udgifterne til ordningen. Særligt udgifter til de teknisk-faglige og merkantile fag er faldet markant. Den Eve-gruppe, som i årene har fået størst tilskud, er de Teknisk-faglige og merkantile fag. I alle årene fra udgjorde Teknisk-faglige og merkantile fag ca. 80 pct. og IT-fag ca. 10 pct. af det samlede tilskud givet til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet. 12 Aktiviteten har institutionerne opgjort og indberettet i henhold til bestemmelserne i tilskudsinstrukserne: På aktiviteten er påført finansårets takster, som er ganget svarende til tilskudsinstruksernes (finanslovens) bestemmelser.

19 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 15 Tabel 4-1: Oversigt over samlet tilskud til påbegyndte uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet fordelt på Eve-grupper i årene (og 1. halvår 2011). I DKK. Teknisk-faglige og merkantile fag halvår IT-fag Organisatoriske fag SOSU og PAU (FKB) IKV Almene fag I alt (DKK) Noter: Uddannelser afviklet under Videnskabsministeriets, Kulturministeriets, og Søfartsstyrelsens områder er ikke registreret i UVM s database. Dette betyder, at de samlede totale omkostninger er større end beskrevet i tabellen. Uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet står for ca. 70 pct. af de samlede udgifter i ordningen, hvilket estimeret vil svare til ca. 448 mio. DKK for Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) og Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) Fælles kompetencebeskrivelser (FKB). 2 Der er ca. 10 pct. af de samlede udgifter til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, der ikke er inkluderet i opgørelsen. Dette skyldes en ændret opgørelsesmetode til UVM for 2010 og Kilde: Egne beregninger pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet Typer af uddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesniveauet I det følgende ser vi nærmere på, hvilke uddannelser og kurser der har været anvendt under de enkelte Eve-grupper (jf. Tabel 4-2), og dernæst går vi tættere på den største gruppe Tekniskfaglige og merkantile fag (jf. Tabel 4-3). Tabel 4-2: Eksempler på uddannelser og kurser under de enkelte Eve-grupper Kurser eller uddannelser Fx forskellige kørekort, gaffeltruckcertifikat, svejsekurser, grundlæggende vagtkurser mv. Teknisk-faglige og merkantile fag Fx billedfremstilling, billedredigering, brug af pc, databaser, dataanlæg, netteknik, hjemmesider og for- IT-fag skelligt software, CNC-programmering mv. Fx samarbejde i grupper, samarbejde om dokumenter, personlig udvikling til arbejde og uddannelse, mødeledelse, ledelse af forandringsprocesser, kommunikation som ledelsesværktøj, konflikthåndtering Organisatoriske fag som ledelsesværktøj, coaching som ledelsesværktøj mv. Fx kurser om at arbejde med mennesker (særligt Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) og børn, handicappede, ældre), forebyggelse og sundhedsfremme, hygiejne, omsorg, konflikthåndtering Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) Fælles kompetencebeskrivelser (FKB). mv. IKV er AMU's program til realkompetencevurdering. Realkompetencer er alt det en person kan og ved, uanset hvor og hvordan det er lært. I IKV i AMU kan IKV en deltager få vurderet den del af sine realkompetencer, der svarer til alt det, som den pågældende kunne have lært ved at gennemføre AMU-kurser. Fx almene fag om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, ergonomi, nøgletal i it-systemer mv. Almene fag Noter: Uddannelser afviklet under Videnskabsministeriets, Kulturministeriets, og Søfartsstyrelsens områder er ikke registreret i UVM s database. Kilde: Beskrivelser pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet.

20 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE 16 Ser vi specifikt på de Teknisk-faglige og merkantile fag (jf. Tabel 4-3), viser det sig, at tre kurser tilsammen modtog 39 pct. af det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet i Det drejer sig om Godstransport med lastbil, Personbefordring med bus og Gaffeltruck certifikatkursus B. Ser vi samlet på de 10 største kurser, stod de for 56 pct. af det samlede tilskud til erhvervsuddannelsesniveauet i Ser vi på de 10 største kurser fra 2010 i 1. halvår 2011 efter prisloftet er indført, viser det sig, at der er sket en markant reduktion i udgifterne til kurserne (se nærmere om prisloftet i afsnit 5.3). De tre største kurser fra 2010 fylder i 1. kvartal 2011 ca. 10 pct. af de samlede tilskud, som alt i alt er faldet til en tredjedel af omkostningsniveauet i Tabel 4-3: Oversigt over de 10 typer påbegyndte kurser under Eve-gruppen Teknisk-faglige og merkantile fag, som modtog de største samlede tilskud i 2010 og 1. halvår I DKK halvår 2011 Samlet tilskud Andel Samlet tilskud Andel Godstransport med lastbil ,8 % ,6 % Personbefordring med bus ,2 % ,6 % Gaffeltruck certifikatkursus B ,4 % ,4 % Personbefordring med taxi ,0 % ,4 % TIG-svejsning (diverse kurser inden for TIG-svejsning) ,6 % ,3 % Kørsel med vogntog, kategori CE/DE ,0 % ,5 % Grundlæggende vagt ,1 % ,1 % Lastbilmonteret kran, certifikat D ,8 % ,1 % Teleskoplæsser med gafler betjening EU-efteruddannelse for godschauffører (herunder obligatorisk del) ,5 % ,1 % ,4 % 387 0,1 % I alt for de 10 typer kurser ,8 % ,9 % I alt (DKK) % % Noter: Der er ca. 10 pct. af de samlede udgifter til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, der ikke er inkluderet i opgørelsen. Dette skyldes en ændret opgørelsesmetode til UVM for For en oversigt over de 24 typer påbegyndte kurser, som modtog de største samlede tilskud, se Bilag 1. Kilde: Egne beregninger pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet.

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245.

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding.

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde Cadskolens ansøgningsskema og

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Campus Vejle ledelse CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr. Pris Datoer 2012 Anvendt produkt 43559:

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket

2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket 2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket CPR. nr. Campus Vejle sap Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr Pris Datoer Tilmeld (sæt X) 41373 Forretningsforståelse og

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Notat vedr., oversigt over reformelementer og lokale udfordringer i beskæftigelsesreform 2015, opdateret pr. 12-11-2014, opdateret pr.

Notat vedr., oversigt over reformelementer og lokale udfordringer i beskæftigelsesreform 2015, opdateret pr. 12-11-2014, opdateret pr. Dato: 28-11-2014 Kontaktperson: Jesper Bøtker Mortensen E-mail: jbmo@vejenkom.dk NOTAT Notat vedr., oversigt over reformelementer og lokale udfordringer i beskæftigelsesreform 2015, opdateret pr. 12-11-2014,

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Sociale Medier Tilmeldingsblanket

Sociale Medier Tilmeldingsblanket Sociale Medier Tilmeldingsblanket Campus Vejle it Gør din virksomhed mere synlig på nettet CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail Anvendte AMU-fag Pris pr. aften Datoer Tilmeld

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245.

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige Indledning Denne vejledning er vejledning til bekendtgørelse nr. xx af 2329. decemberjuni 20145 om 6 ugers jobrettet

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Effektevaluering af Kvalificering til nye job. Maj 2014

Effektevaluering af Kvalificering til nye job. Maj 2014 Effektevaluering af Kvalificering til nye job Maj 2014 Introduktion og læsevejledning Projektet Kvalificering til nye job er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond og har overordnet til formål at

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere