NOGET VI BARE GØR FRIVILLIGE HJÆLPER ETNISKE MINORITETER MED UDDANNELSE OG JOB DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOGET VI BARE GØR FRIVILLIGE HJÆLPER ETNISKE MINORITETER MED UDDANNELSE OG JOB DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID"

Transkript

1 I N S P I R A T I O N S H Æ F T E NOGET VI BARE GØR FRIVILLIGE HJÆLPER ETNISKE MINORITETER MED UDDANNELSE OG JOB DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 NOGET VI BARE GØR Frivillige hjælper etniske minoriteter med uddannelse og job Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2005 Dansk Flygtningehjælp / Frivillige Borgergade 10, 3. sal Postboks København K Tlf Fax Mail Redaktion: Kit Jørgensen, Rie Græsborg, Sidsel Jacobsen Grafisk design: Steven Leweson ISBN nr Tryk: Special-Trykkeriet Viborg A/S Oplag: eks.

3 INDHOLD Netværk og karriere Som ny i Danmark har man ikke noget netværk til arbejdsmarked eller uddannelse. Men det har til gengæld de frivillige. SIDE 4 Når jobbet kræver, at man kan cykle Der er stor søgning til frivilliggruppens cykelkursus for kvinder. SIDE 12 Landskabsarkitekten og turistguiden to fynske fagfæller Det frivillige Arbejdsmarkedsprojekt på Fyn skaffer fagfæller eller coaches til etniske minoriteter. SIDE 20 SIDE 3 Noget vi bare gør to historier om netværk Når helt almindelige danskere skaffer arbejde til flygtninge og indvandrere. SIDE 6 Pensionister følger til dørs Ældre erfarne frivillige støtter flygtninge og familiesammenførte på vej til uddannelse eller arbejde. SIDE 14 Frivillighed og professionalisme Det offentlige har ansvar for de basale rammer for integrationen, mens den frivillige indsats giver adgang til private relationer og netværk. SIDE 22 Lige pludselig var det os, der regnede og forklarede på tavlen Højt kvalificeret lektiehjælp gav selvtillid og ny uddannelse og job. SIDE 8 Vi skal støtte hinanden Den iranske læge kom hver dag i Netværkshuset for at træne sit dansk. SIDE 16 Introduktionsprogrammet de første 3 år Hver enkelt flygtning over 18 år indgår en individuel kontrakt med kommunen, og et brud på den kan få alvorlige følger. SIDE 23 Frivillige hjælper med lommepengene Gennem fritidsjob lærer minoritetsunge tidligt arbejdsmarkedet at kende. SIDE 10 Sådan er jeg ikke opdraget Via Guideprojektet lærte Sara at se sine stærke sider og bruge dem. SIDE 18

4 NETVÆRK OG KARRIERE FLYGTNINGE OG INDVANDRERE KAN FÅ ET NYT NETVÆRK GENNEM DE FRIVILLIGE, SOM REPRÆSENTERER MASSER AF ERHVERVS- OG UDDANNELSESERFARINGER. SIDE 4 Vi har næsten alle oplevet det i en eller anden version: at få øje på en ny jobmulighed, få et uvurderligt råd eller gode fif gennem venner og bekendte, når der skulle ske noget nyt i vores arbejdsliv eller vi skulle vælge uddannelse. Der er mange bud på hvor stor en procentdel af jobs der sker ved privat formidling, men den ligger ikke under 50 %. I hvert fald hvis man også inkluderer at mennesker i ens nærhed fungerer som jobspejdere og gør opmærksom på muligheder man ikke selv ville have fået øje på, eller kendskab til. Flere undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis er den nærmeste familie der er mest effektiv, men snarere det løsere netværk: venner og bekendte og venners venner. Når man som flygtning eller indvandrer kommer til Danmark har man ladt sit netværk bag sig. Sine gamle skolekammerater, sine kolleger og kollegers venner osv. Man begynder så at sige ved år nul og er samtidig i en situation hvor man, om nogensinde før, har brug for netværk der rækker ud i erhvervslivet, i uddannelsesverdenen og kan støtte, give gode råd og åbne døre I langt de fleste tilfælde er flygtningenes nærmeste danske netværk de frivillige, der jo heldigvis repræsenterer en kolossal sum af erhvervs- og uddannelseserfaringer, fagkompetencer, og adgang til et endnu større netværk, nemlig deres eget. Kortlæg dine egne erfaringer og forbindelser Når en flygtning eller indvandrer har behov for en frivillig sparringspartner og støtte på vej til og gennem uddannelse eller jobs er det ikke ligegyldigt, hvem der mødes med hvem. De frivillige er nemlig på dette felt ikke professionelle, men repræsenterer hver især egne erfaringer og netværk, som kan være værdifulde og relevante for den enkelte flygtning. Alt efter fag og uddannelsesønsker. Nogle gange sker det rette match ved lidt af en tilfældighed. Andre gange må vi give tilfældet en hjælpende hånd og organisere at de rette mennesker mødes med hinanden. Det kan i en mindre frivilliggruppe, hvor mange kender mange, ofte klares ved en snak i gruppen og en opringning til nogen man kender. I større byer må det ofte organiseres, og det er der i dette hæfte flere eksempler på hvordan man kan gøre. Man kan som frivillig og gerne i en mindre gruppe starte med at kortlægge sin egen vej gennem uddannelser og jobs. Og fundere over de erfaringer man selv sidder inde med, som kan være en flygtning til hjælp. Hvordan skriver jeg jobansøgninger? Hvordan valgte jeg erhvervsretning og uddannelse. Hvilke processer var jeg igennem. Hvem hjalp til? Hvad inspirerede? For mange flygtninge og indvandrere kan det være tankevækkende at opleve den danske model personificeret i et andet menneske: At man godt som ung kan vælge en uddannelse og derefter arbejde, bygge videre med ny eller efteruddannelse, eller helt skifte erhvervsretning midt i livet. Så del ud af jeres egne karriere-historier og erfaringer. Det fremmer forståelsen af det danske uddannelsessystem og inspirerer.

5 Flygtningenes nærmeste danske netværk er i de fleste tilfælde de frivillige. Foto: Merete Biltzing. Derefter kan man kortlægge sine forbindelser ud i andre brancher end ens egen. Venner og bekendte som ved noget om netop deres branche, om jobmuligheder, uddannelsesveje, lokale forhold, og som man kan spørge til råds eller etablere kontakt til. Jo mere viden og jo flere erfaringer den enkelte flygtning har at trække på, jo mere kvalificerede bliver de valg som den enkelte til syvende og sidst selv må træffe. DET VAR DOG UTROLIGT Og så skal vi sammen med den enkelte flygtning være parate til et konstruktivt samarbejde med de professionelle personer som den enkelte flygtning må støtte sig til og samarbejde med. SIDE 5 For de fleste er det en positiv overraskelse at få anskueliggjort hvor megen viden og erfaringer de har adgang til - som kan aktiveres når en flygtning skal finde vej til job og uddannelser. At afdække hinandens talenter kan være lige så relevant når en flygtning skal bakkes op i et uddannelsesforløb. Hvor iblandt os selv eller folk vi kender, finder vi de rette sparringspartnere og lektiehjælpere? Vi skal ikke være bange for at øse af vore egne erfaringer og viden eller bruge vore egne netværk i processen, når en flygtning eller indvandrer skal støttes og inspireres på vej gennem uddannelse eller i jobs. Hun har passet kalve, lavet mad på et plejehjem, vasket tøj på et sygehus, været fabriksarbejder, arbejdet som bogholder i mange år. Så læste hun HF, tog en pædagoguddannelse og arbejder nu professionelt i grænselandet mellem børnehave og folkeskole. I hendes personlige netværk er der sådan cirka 15 andre brancher. Alt fra bibliotekar til industriarbejder. Og så er hun i øvrigt frivillig i en frivilliggruppe under Dansk Flygtningehjælp. På Dansk Flygtningehjælps kurser for frivillige, der har lyst til at støtte flygtninge og indvandrere på vej i uddannelse og til jobs, laver deltagerne et kort over hvilke uddannelses- og brancheerfaringer de selv og deres omgangskreds repræsenterer. De fleste bliver overraskede over, hvor mange tangenter de selv har at spille på, når en flygtning skal hjælpes på vej til uddannelse og jobs. Den frivillige kvinde der begyndte som kalvepasser og nu er pædagog er kun et ud af mange kort der har tegnet sig til stor overraskelse for frivilligkollegerne: Det vidste jeg søreme ikke om dig. Hvis vi i vores gruppe derhjemme lavede denne øvelse med hinanden, er der næsten ikke det gode råd, den snusepraktik eller jobmulighed vi ikke kunne få frem.

6 NOGET VI BARE GØR DET HANDLER OM AT HELT ALMINDELIGE DANSKERE KAN UDVIDE FLYGTNINGES NETVÆRK OG DERMED CHANCER FOR AT KOMME I ARBEJDE FORDI VI KENDER NOGEN INDEN FOR MANGE FORSKELLIGE FAG ELLER BRANCHER. SIDE 6 Frivilliggruppen i Dianalund blev dannet i 2001 og ligner nok mange andre grupper i små byer der har fået boligplaceret flygtninge efter integrationsloven i Nyankomne flygtningefamilier får tilbudt en dansk kontaktfamilie, og frivilliggruppen og flygtninge mødes derudover til ture, arrangementer og madaftener. I det sidste halvandet år har den unge mand været ansat på Danfoss, der netop manglede en person, der mestrede det italienske sprog. Det drejede sig jo bare om et telefonopkald siger Gert. Han fortsætter med historien om en afghansk journalist, der ønskede at arbejde med hvad som helst. Om vi kalder det at gøre brug af sit netværk eller noget der bare tilfældigt sker, kommer ud på et. Det handler om at en helt almindelig dansker kan udvide flygtninges netværk og dermed chancer for at komme i arbejde fordi vi kender nogen inden for mange forskellige fag eller brancher. Vi kender Gud og hvermand i sognet Det allersydligste Danmark huser Netværk Sydfalster, hvor seks frivillige i de seneste år har taget imod flygtninge i kommunens tre små bysamfund. Hver anden uge er der caféaften i Gedser. I Dianalund har de frivillige desuden prøvet at trække på deres eget og fælles netværk for at hjælpe flygtningene i arbejde. Gert Andersen, gruppens kontaktperson, har selv brugt sit personlige netværk til at hjælpe et par flygtninge ud på arbejdsmarkedet. En af Gerts historier gælder en somalisk mand i starten af 20 erne. Han boede på det nærliggende asylcenter, men da han fik asyl skulle han bosættes i Kolding. I hjemlandet havde han læst på universitetet og talte derudover italiensk og engelsk. Nu er det sådan at jeg har en søn på Danfoss, og det er jo ikke så langt fra Kolding. Jeg ringede til ham for at bane vejen lidt, men vi aftalte at den unge somalier selv skulle henvende sig. Og så var det at vores naboer arbejder i Kvickly i Slagelse. Her sagde de, at hvis han kom på kursus på slagteriskolen i seks måneder, så ville de gerne have ham i praktik, fortæller Gert. Kurset blev finansieret af kommunen, fordi den kommende slagter var garanteret en praktikplads. Nu er han flyttet fra Dianalund, men han er stadig fastansat i Kvickly. Gert Andersen begynder på en tredje historie om en afghansk bager der gennem frivilliggruppen kom til at bruge sit fag i et supermarked i Roskilde. Det har jo været sådan lidt tilfældigt noget vi bare gør, slutter han. Frivillig Tom Petersen husker at snakken i gruppen en kold vinteraften faldt på hvor stor en del af vores identitet, der er forbundet med vores arbejde. Du er ikke numismatiker, filatelist eller håndboldspiller med mindre du er professionel og lever af det. Nej, du er laborant, konsulent eller elektriker, som Tom formulerer det.

7 Spørgsmålet om frivilliggruppens muligheder for at hjælpe flygtninge ud på arbejdsmarkedet fulgte lige efter. Ret hurtigt går det op for os, at det er os seks der tilsammen kender Gud og hvermand i sognet. Det er os der har det personlige kendskab og forbindelserne til det lokale erhvervsliv, fortæller Tom. På næste caféaften lægger gruppen ideerne frem: Fatmir vil gerne ansættes i en butik, Samir og Hussein vil gerne arbejde i kafeteria på færgerne til Tyskland. De frivillige deler opgaverne imellem sig ud fra evner og kontakter i lokalsamfundet: To hjælper flygtningene med at afdække og beskrive deres baggrund og personlige ressourcer, én kender brugsuddeleren i Væggerløse, én kender ham i Gedser Brugsforening, og én har kontakt med den forhenværende direktør i Scandlines i Gedser. Tom har en dør åben til lokalavisen og kender da også købmanden i Gedesby. Ansæt en flygtning lyder overskriften på Toms artikel i den lokale avis og det er begge brugsuddelere da også umiddelbart interesserede i. Ikke mindst da de har hørt om mulighederne for løntilskud. Tom beder kommunen fortælle om ordningen. Og én gang til da de efter 14 dage har glemt det. Scandlines sender ansøgningsskemaer som udfyldes til næste caféaften. Samir kommer til informationsmøde om arbejde i færgernes supermarkeder. Kort tid efter har færgeselskabet et vikariat til Samir, der får fri fra sprogskolen og starter på det obligatoriske kursus. For Hussein går det ligesådan han får et kafeteria-vikariat. Resultatet af de frivilliges kontakter til områdets brugsuddelere og købmand bliver en ansættelse med løntilskud til Fatmir i Gedser Brugs. SIDE 7

8 LIGE PLUDSELIG VAR DET OS DER REGNEDE OG FORKLAREDE PÅ TAVLEN TAG EN NY UDDANNELSE TIL ET UKENDT ARBEJDSMARKED. DET ER VIRKELIGHEDEN FOR MANGE FLYGTNINGE, DER KOMMER HERTIL SOM VOKSNE. EUGENE OG JEANNE FRA RWANDA FIK HØJT KVALIFICERET LEKTIEHJÆLP, OG IKKE MINDST FIK DE STYRKET DERES SELVTILLID. SIDE 8 Et par cykler, en bil af ældre dato og en krukke med lyserøde pelargonier, der kæmper en sidste kamp mod novembervejret. Parcelhuset i udkanten af Kalundborg skiller sig på ingen måde ud. Familien der bor bag de gule mursten har imidlertid levet et liv som de færreste har fantasi til at forestille sig. For syv år siden kom familien til Danmark som kvoteflygtninge fra Rwanda. Da havde de været adskilt fra hinanden i flere år, og børnene på det tidspunkt tre piger havde oplevet uudslettelige scener i hjemlandet og flygtningelejrene. På syv år blev kaos vendt til en meningsfuld tilværelse i Danmark. En udvikling som parret i dag takker de frivillige for. Nu sidder der fire børn rundt om det velassorterede kaffebord i stuen. Ægteparret Jeanne og Eugene husker begge udflugten til Røsnæs. Det var her det rigtig startede. De havde igennem flere måneder kendt de frivillige, heriblandt Grethe. Men Grethes mand, Per, uddannet ingeniør og ansat på Novo, var også taget med på turen, og mødet med ham vendte op og ned på tilværelsen for Eugene og to andre flygtninge der var med på turen. Per spurgte hvad jeg ville lave. Jeg svarede, at jeg bare ville forsørge min familie. Jeg tænkte på noget rengøring. Men Per kunne fortælle om en ny uddannelse til industrioperatør for udlændinge. Det var en meget praktisk orienteret uddannelse, husker Eugene, der har en universitetsuddannelse fra hjemlandet. Jeg har aldrig haft et stykke værktøj i hånden! Men jeg var meget interesseret. At arbejde med teknik var en barnedrøm men i Rwanda er det staten der bestemmer hvilken uddannelse man tager. Derefter gik det hurtigt; Per sendte en brochure om uddannelsen, Eugene kom til informationsmøde og begyndte kort tid efter på Processkolen sammen med to andre flygtninge fra Røsnæsturen. Lektiehjælp giver selvtillid De fleste i klassen havde i forvejen en teknisk baggrund. For Eugene var de tekniske fag spændende, men skræmmende. De tre begyndte derefter at læse lektier med Per en lektiegruppe der bestod igennem uddannelsens to et halvt år. Så vi blev meget dygtige i klassen samme niveau som ingeniørerne! Lærerne kunne ikke forstå det. Lige pludselig var det os, der forklarede og tegnede på tavlen! Jeanne genkender forløbet. Da hun, et par år senere, skulle starte på Laborantskolen var det nærliggende at ringe til Per. I min klasse er der mange unge danskere, og det er lidt svært at følge med, fortæller Jeanne, imens hun hælder mælk op til den mindste. Især kneb det med kemi, og Per og Jeanne mødtes en gang om ugen i starten nogle gange mere for at gennemgå stoffet og opgaverne. Eugene og Jeanne er enige om, at det nok ikke havde været muligt for dem at gennemføre uddannelsen uden den kvalificerede lektiehjælp. Men deres egen tvivl og usikkerhed har måske været den største barriere. At Per blev en højt værdsat guide for dem begge skyldes uden tvivl hans faglige kvalifikationer, men ikke mindst hans evner til at styrke sine elevers selvtillid.

9 DE TRE DER LÆSTE LEKTIER MED PER UNDER DERES SKOLEOPHOLD PÅ PROCES ER I DAG ANSAT PÅ NOVO I KALUNDBORG. Foto: Kit Jørgensen Så lykkedes det! De nyuddannede industrioperatører hos Novo Nordisk Kalundborg. Det er Eugene yderst til venstre. Foto: Steen Rasmussen. Han fik os også til at tro på os selv. Ellers bliver man bange i starten, fortæller Jeanne. Nu fik vi kræfter og håb med i skole. Bedst at finde praktikpladsen selv Jeanne skal snart til at afslutte skoleforløbet. Og Per hjælper mig med at repetere til prøverne og skrive ansøgninger til praktiksteder. Blandt andet har Jeanne lært at man godt kan skrive nogle af sine bløde kvalifikationer ind i ansøgningen fx omstillingsparathed og fleksibilitet det ville man aldrig gøre i hendes hjemland. Hun tror på at det vil lykkes hende at finde en praktikplads. Eugene fik en praktikplads på Novo, da han havde afsluttet sit skoleophold. Per hjalp de tre i lektiegruppen med ansøgningerne, men det var ikke ham der skaffede praktikpladsen på Novo eller lagde et godt ord ind for sin elev. Faktisk har jeg aldrig set Per på Novo, fortæller Eugene, der nu i halvandet år har været ansat på verdens største insulinfabrik. Det er også bedre at finde den selv, indvender Jeanne. Lektiegruppen fortsatte møderne med Per under praktikperioden. De havde stadig et stort behov for at få snakket om processerne på arbejdspladsen både dem i anlægget og blandt kollegerne. Hvornår går man fx til chefen med et problem, og hvornår til kollegerne? De frivillige havde tid Familien har boet i det gule parcelhus i et år. Eugene havde fået arbejde, og så tog vi chancen. Vi er så mange der skal have plads til at lave lektier, og det var svært i lejligheden, fortæller Jeanne. Og der er ikke skyggen af tvivl i ægteparrets vurdering. De havde aldrig siddet i deret eget hus uden hjælpen fra Per og de andre frivillige i byen. Det er rigtig rart! Vi har ingen familie her i Danmark, men der er altid nogen vi kan spørge om råd og snakke med... Jeg ser det som et netværk, slutter Jeanne. SIDE 9

10 FRIVILLIGE HJÆLPER MED LOMMEPENGENE DET ER VIGTIGT FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE AT LÆRE ARBEJDSMARKEDET AT KENDE TIDLIGT SÅ BLIVER DET IKKE SÅ MYSTISK, MENER DE FRIVILLIGE I RINGKØBING. AL ERFARING TÆLLER MED, NÅR DE UNGE SENERE SKAL SØGE ARBEJDE, OGSÅ ET JOB SOM AVISBUD. SIDE 10 Hvordan finder man et fritidsjob når man er år? De fleste af os vil vel svare, at det finder man igennem sine venner, klassekammerater, ældre søskende eller også finder man det bare selv Men hva så hvis man ikke taler flydende dansk, fordi man har været i Danmark i kort tid? Og ikke har nogen klassekammerater, der kender de gode steder i byen fordi man aldrig har gået i en almindelig dansk skoleklasse? Ringkøbing Kulturhus? Det er slet ikke bygget endnu! Ekspedienten i sportsbutikken morer sig øjensynligt. Jeg skal mødes med Jaffar på 19 og Sonja der er kontaktperson for Frivilliggruppen i Ringkøbing for at snakke om fritidsjob til de unge. Tilsyneladende på et ikke-eksisterende sted. Underholdningsværdien stiger yderligere da jeg finder adressen frem. Ja, det er dér det skal bygges! I stedet for det gamle stadion. En gammel cykel, et frikort og et lille puf Hvis det her ikke er et kulturhus så ved jeg ikke hvad det er, griner Sonja da hun fem minutter senere tager imod i den gamle stadionforvalter-lejlighed, der udgør Ringkøbing Kulturhus. Stedet er mødested for frivillige og flygtninge, i de sidste fire år mest irakere. Udover Sonja og Jaffar er også Jens, Aase og Ahmed mødt op. Både Ahmed og Jaffar er sent ankomne unge, det vil sige unge der er kommet til Danmark efter skolealderen. Deres erfaringer med at finde fritidsjob er derimod meget forskellige. Jaffar der kun var 15 år da han kom til landet startede som avisbud samtidig med at han gik i en ungdomsmodtageklasse. Sammen med Sonja havde de kigget på annoncen i lokalavisen, og Sonja opfordrede ham til at slå et slag forbi avisdistributionen. Frivilliggruppen, der har en aftale med en lokal brugt-cykel-forhandler havde skaffet Jaffar en gammel cykel. Samtidig kontaktede Sonja kommunen for at sætte gang i et frikort til det kommende avisbud. Mere skulle der ikke til. De næste 8-9 måneder delte Jaffar aviser ud i Ringkøbings gader. For Ahmed gik det anderledes. Han var nemlig over 18 og dermed uden interesse for mange virksomheder. Det første job baner vejen Det vigtigste ved et fritidsjob er pengene! mener Jaffar. Som alle andre unge. Men han ved også godt at al erfaring tæller når man skal søge et andet arbejde. Arbejdsgivere spørger altid om man har haft andet arbejde. Selv et job som avisbud tæller. Det er jo vigtigt for flygtninge at man har været ude på arbejdsmarkedet så tidligt som muligt, indskyder Sonja, så er det ikke så mystisk. Men det er svært når man er over 18. Ahmed nikker. Mine små søskende arbejder også, de er under 18. Jeg arbejdede en sommer på byens biograf, men det var uden løn. Som frivillig, smiler han. For Jaffar fulgte en ansættelse på en fiskefabrik efter avisjobbet. Det fandt han selv. Senere gjorde han rent i slagterafdelingen i et supermarked og senest har han været på en anden fiskefabrik for at tjene til et kørekort. Han er sikker på at det lykkedes ham at få arbejde selvom han nu er over 18, fordi han allerede havde en del erfaring med at være på en arbejdsplads. Lige nu er tiden for dem begge helliget den vanskelige start i en helt almindelig dansk gymnasieklasse, men Jaffar er sikker på at han kan finde et feriejob, når den tid kommer.

11 Vi gør egentlig ikke så meget, siger Sonja. Som i Jaffars tilfælde snakker de frivillige med de unge om mulighederne for fritidsjob avisbud, supermarkederne eller sommerlandet som dækker kystbyerne med mange turister om sommeren. Hvor kan man søge når man er under 18? Og hvor kan man prøve når man har passeret den magiske aldersgrænse? Derefter henvender de unge sig selv til arbejdspladsen eller også snakker Sonja med integrationsmedarbejderen i kommunen, der selvom det ikke er en kommunal pligt prøver at finde de eftertragtede fritidsjobs. Opskriften er simpel: De frivillige kender de unge, integrationsmedarbejderen har god kontakt til byens erhvervsliv. Det virker godt! understreger Sonja og remser sammen med Ahmed og Jaffar en lang liste op over alle de unge irakere der har fået et fritidsjob. De yngre søskende ofte på den danske måde. De går nemlig i skole og har større søskende der har banet vejen. Andre fordi de frivillige i starten er trådt ind som supplement for et lokalt netværk. SIDE 11 Jaffar (til venstre) var 15 år da Sonja Kristensen fra Ringkøbing Frivillighus hjalp med at finde fritidsjob. Det var sværere for Ahmed fordi han var over 18 år. Foto: Kit Jørgensen. SMÅRAPSERIER FØRTE TIL ANSÆTTELSE Da et par af de unge blev taget i rapseri i et af byens supermarkeder mødtes de frivillige med den kommunale integrationsmedarbejder for at drøfte mulighederne. Løsningen blev at de unge skulle have et fritidsjob. I dag kommer de unge jævnligt i supermarkedet men nu iført butikkens tøj som alle andre ansatte

12 NÅR JOBBET KRÆVER AT MAN KAN CYKLE DER ER STOR SØGNING TIL KURSET KVINDER CYKLER. 12 SØNDAG EFTERMIDDAGE FORÅR OG EFTERÅR TRÆNER FRIVILLIGE FRA NETVÆRKSGRUPPEN I KØBENHAVN MED FLYGTNINGE- OG INDVANDRERKVINDER. SIDE 12 En gruppe kvinder iført cykelhjelme og skriggule sikkerhedsveste stiger en efter en op på cyklerne og begynder at køre rundt på stierne i den parklignende kirkegård. Nogle slingrer lidt endnu og har blikket stift rettet mod fødderne, andre tramper mere sikkert i pedalerne. Kig op, Eman! lyder det opmuntrende fra en af de frivillige der er mødt op for at holde, løbe, og give gode råd. Hver søndag fra august til november møder de op på indre Nørrebro for at træne den vanskelige kunst med en gruppe flygtninge- og indvandrerkvinder: At lære at cykle som voksen. Uddannelse kræver cykling Da 32-årige Eman startede på SoSu-skolen troede hun ikke, at det blev nødvendigt at cykle. I hvert fald ikke lige med det samme. Hun kunne nok komme i praktik på et plejehjem i stedet for som hjemmehjælper. Men det gik hurtigt op for hende, at hun ikke kunne gennemføre uddannelsen til social- og sundhedshjælper uden at lære at cykle. Alle skal ud i praktik som hjemmehjælper, og alle skal kunne cykle. Det er en del af jobbet som hjemmehjælper de fleste steder i Danmark. Op på cyklen eller farvel til en fremtid som social- og sundshedshjælper. Eman fandt sedlen frem fra frivillighuset på Nørrebrogade og skrev telefonnummeret ned. Eman kom til Danmark i 1998 fra den palæstinensiske Vestbred, hvor hun arbejdede som sygehjælper på et hospital. Hun havde mødt sin dansk-palæstinensiske mand, da han var på besøg i sit hjemland. Dernede er der ikke mange der cykler, slet ikke kvinder! fortæller Eman, der var bekymret for hvem der ville se hende på cykel. Og hendes mand var da heller ikke begejstret, da hun lancerede det forestående cykelkursus. Men så sagde jeg bare, at det er nødvendigt hvis jeg skal have det arbejde, fortæller hun med et smil. Og så var den diskussion ikke længere. Nødvendighed og personligt mål Mødet med de frivillige og timerne hen over styret har givet Eman et frisk pust i hverdagen og ikke mindst øget selvtillid. Bekymringerne om hvem der ville se hende på cykel blev blæst væk den første søndag. Herefter koncentrerede hun sig alene om pedalerne, balancen og vejen fremad. Jeg har slået mig, når jeg falder. Men det gør ikke noget. Jeg skal bare fortsætte. Det er blevet et af mine personlige mål. Før kursets vinterpause nåede kvinderne hvoraf ca. 15% skal bruge cyklen for at kunne passe et arbejde ud på de hektiske københavnske cykelstier, med en frivillig foran og en bagved. At lære spillereglerne for cyklister i trafikken er den næste hurdle. Måske skal jeg også med på næste kursus der kommer en fra politiet og fortæller om trafikken.

13 Kendskabet til frivillighuset har imidlertid ikke bare løst et konkret problem for Eman. Gennem cykelkurset fandt hun nemlig ud af, at der også var hjælp at hente til lektier og opgaver en hjælp som ellers er svær at finde, når man som Eman ikke har nogen danske venner. Jeg har heller ikke computer derhjemme, det giver muligheder at jeg kan bruge dem her. Flere gange har jeg tænkt: Hvorfor kendte jeg ikke frivillighuset før? Jeg har også fortalt det til andre på skolen - at de kan komme her og få hjælp af de frivillige. At blive sikker i trafikken er det der tager længst tid, fortæller Karen Gonzales Lundager fra Netværksgruppen, som har været med til at starte cykelkurserne i Derfor er vi begyndt at køre et fortsætterhold her i efteråret, hvor vi øver i trafikken. Heldigvis er der også tid til at hygge med kaffe og snak på kryds og tværs i pauserne. 37 kvinder på forårsholdet og 42 i efteråret 2004 må siges at være et flot resultat. Karen koordinerer tilmeldinger og frivillige, sørger for at cyklerne er i orden og at Nørrebro Nærpoliti kommer og fortæller om trafiksikkerhed og lovgivning. Kvinder cykler holdt også åben workshop over en weekend i Miljøtrafikugen. SIDE 13 Selv mangler hun bare cyklen. Og så lidt øvelse. Men hendes mand har tilbudt at hjælpe hende det sidste stykke vej før hun er klar til at starte i praktik som hjemmehjælper. Foto: Jette Lise Hansen.

14 PENSIONISTER FØLGER TIL DØRS ÆLDRE ERFARNE FRIVILLIGE SØRGER FOR STØTTE OG TÆT KONTAKT UNDERVEJS PÅ SPORET MOD ARBEJDE. DE FRIVILLIGE SKAL HELST VÆRE GODE TIL AT STILLE SPØRGSMÅL, VIDEREFORMIDLE OG FØLGE OP, MEN DET SKADER IKKE AT KENDE LIDT TIL UDDANNELSESSYSTEMET ELLER DEN KOMMUNALE FORVALTNING SIDE 14 Efter et langt arbejdsliv som lærer meldte Aksel Balle sig som frivillig på Nørrebro i København da han stod overfor en tilværelse som pensionist. Tiden skulle bruges til noget fornuftigt. Den første tid var han aktiv i gruppens lektiehjælp, men nu bruger han al sin tid som frivillig på længere individuelle forløb for flygtninge og familiesammenførte, der skal i arbejde eller i gang med en uddannelse. De individuelle forløb Det var egentlig en bruger, en flygtning der var uddannet styrmand fra sit hjemland, der fik Aksel Balles øjne op for hvor lang vej der kan være til et arbejde, når ens uddannelse og arbejdserfaring stammer fra et land fjernt fra Danmark. Og at det kræver overskud, gå-på-mod og tro på egne evner at blive ved med at gå efter sit mål. Aksel og styrmanden havde mødt hinanden i frivillighuset på Nørrebrogade i København. Aksel prøvede i lang tid at bakke ham op og tage med ham til møder alverdens steder. Men til sidst stod jeg af, indrømmer Aksel, der ikke kunne blive ved med at tro på, at mandens drøm om at komme på havet igen nogensinde ville lykkes. I dag lever den energiske sømand af at tage unge der er rendt ind i problemer med ud at sejle. Denne lille historie gjorde det tydeligt for Aksel Balle, hvor stor en indsats det som regel kræver at komme til at bruge sine erhvervserfaringer fra hjemlandet. Og at der er adskillige mellemstationer hvor det er fristende at stige af. En af dem som efterfølgende kom under Aksels vinger var Grace fra Ghana. De første år efter familiesammenføringen til Danmark arbejdede hun som rengøringsassistent, men kom i kontakt med frivillighuset, da hun begyndte på sprogskole. Grace havde gået mindre end seks år i skole i sit hjemland. Jeg har altid ønsket at arbejde med gamle mennesker, fortæller Grace, så sammen med Aksel fandt jeg ud af, at jeg skal være social- og sundhedshjælper. Sammen gennemgik de papirerne fra uddannelsesstedet, snakkede om hvad uddannelsen kunne føre til, hvad den ville kræve osv. Arbejdsformidlingen lagde en uddannelsesplan som skulle føre frem til målet. Forud for første dag på SoSu-skolen var der blandt andet møder med Arbejdsformidlingen og A-kassen, og et intromøde på det kommende uddannelsessted. Og Grace ville gerne have Aksel med. Det er svært at forstå det hele, og Aksel fortæller mig stille og roligt bagefter alt hvad der er blevet sagt. Ensomt frivilligarbejde? Det er godt at man som frivillig i denne her rolle kender lidt til uddannelsessystemet eller den kommunale forvaltning, mener Aksel, der dog understreger, at det vigtigste er at man er god til at tage telefonen og stille spørgsmål, videreformidle og følge op. Det er hans erfaring, at den tætte kontakt til én frivillig er nødvendig i en periode, typisk overgangen fra sprogskole til brugeren er kommet godt i gang med en uddannelse eller arbejde. Men vi må ikke tage ansvaret fra brugeren og tage helt over det er en balancegang, understreger Aksel, der også har været på kursus for bisiddere.

15 Der er travlt sådan en mandag eftermiddag hos Netværksgruppen i København, når pensionistholdet rykker ud. Foto: Nadja Christy. Men er det ikke ensomt at være frivillig på den måde? Det er vigtigt at de frivillige samles, deler erfaringer og bruger hinandens stærke sider, mener Aksel Balle. Det har hvilet på ret få af os, nu er vi ved at være en gruppe på pensionister. Mange af dem har fundet vej til Nørrebrogade efter et par artikler, dels i et fagblad for lærere, dels i en avis, hvor Aksel har fortalt om sin indsats i det frivillige integrationsarbejde. For at kunne koordinere og udvikle tilbuddet yderligere har Aksel planer om at starte en vinklub for de mange ældre frivillige. Jeg kan ikke lade være med at organisere tingene, siger Aksel, der også har et mangeårigt politisk arbejde i bagagen. I gang på SoSu-skolen Grace startede på SoSu-skolen og skulle hurtigt ud i praktik på et plejehjem. Efter to dage ville jeg stoppe! Jeg kunne slet ikke lide det! fortæller Grace. Hvis ikke Aksel havde sagt at hun skulle fortsætte var hun måske sprunget fra. Efter det første chok faldt Grace godt til blandt kolleger og beboere. Jeg har fået en god anbefaling jeg ved at jeg er god til at hjælpe gamle mennesker, smiler hun. Selv om praktikopholdet endte godt, stod det imidlertid klart at Grace måtte forbedre sine danskkundskaber for at gennemføre det kommende skoleophold. Det betød en afbrydelse for at gå på VUC. Den dag da Grace skulle starte på et dansk-hold på VUC kom der ikke et øje. Hun ringede straks til Aksel som rådede hende til at få fat i skolens studievejleder. Min opgave var at holde humøret oppe, husker Aksel, da heller ikke vejlederen var på sit kontor. Først på tredjedagen fik de afklaret, at Grace havde fået en forkert startdato VUC-holdet startede først en måned senere. Nu er Grace i gang med VUC, og fire dage om ugen får hun lektiehjælp i frivillighuset. Derefter er det tilbage til SoSu-skolen. Rygtet breder sig Grace er ikke den eneste som Aksel har haft fat i. Der var den irakiske laborant der kom i praktik på Seruminstituttet og nu har et vikariat samme sted. Og den iranske psykolog, der med Aksels hjælp er i gang med at afdække mulighederne; skal hun satse på en fremtid inden for det pædagogiske felt, eller skal hun forfølge drømmen om at åbne en blomsterbutik? Og den somaliske biolog med speciale i fisk, der nu skal til intromøde på laborantskolen. Og rygtet om at der er nogen der har tid og evner til at hjælpe flygtninge videre på sporet mod arbejde har bredt sig. Vi ser nu helt nye brugere som aldrig før har været i frivillighuset, siger Aksel og rejser sig undskyldende. Han skal lige nå at ringe til en sprogskole. Inden han skal over i frivillighuset til dagens aftaler. SIDE 15

16 VI SKAL STØTTE HINANDEN NÅR MAN KOMMER SOM NY TIL DANMARK MED EN HØJERE UDDANNELSE, SKAL MAN FØRST HAVE ANERKENDT UDDANNELSEN OG DEREFTER SKAFFE SIG ARBEJDE INDEN FOR SIT FAG. DET ER LYKKEDES FOR LÆGEN MASOUD, SOM KOM HVER DAG HOS NETVÆRKSGRUPPEN I GENTOFTE FOR AT FÅ LEKTIEHJÆLP OG SPROGTRÆNING. SIDE 16 Jeg har været på operationsgangen hele dagen, så jeg er lidt træt, siger Masoud undskyldende, da vi mødes i Netværkshuset. Endnu må han kun assistere ved operationerne eller tage sig af mindre alvorlige ting på skadestuen, hvor han var i sidste uge. Efter masser af forgæves ansøgninger til mange forskellige hospitaler er 43-årige Masoud i dag ansat som læge på Amtssygehuset i Gentofte, ortopædkirurgisk afdeling; foreløbig på prøve, men om nogle måneder har han forhåbentlig afsluttet eksamen i de fag, der kræves for at han kan få autorisation i Danmark, og så... Masoud fik opholdstilladelse i november Bag sig havde han næsten 14 års erfaring med hospitalsarbejde, anatomiundervisning og almen praksis i Iran. Lægeuddannelsen i Iran er tæt på den danske, det er stort set de samme engelske og amerikanske lærebøger, fortæller Masoud, men nogle fag adskiller sig alligevel. Derfor skal han tage retsmedicin, socialmedicin og receptskrivning - og selvfølgelig gennem ildprøven med at stille diagnose og anvise behandling på hele 20 patienter. Det er vigtigt at vise, at patienterne og han kan kommunikere. Masoud har lige fra starten koncentreret sig om at blive god til dansk. Jeg bliver så ked af det, hvis en patient eller en af de andre læger siger Hvad siger du?, sukker han, men det har han nu ingen grund til, for hans dansk er glimrende. Det har sin forklaring. Arne Madsen fra Netværksgruppen fortalte forleden, at Masoud er kommet hver eneste dag i Netværkshuset, indtil han fik arbejde. Masoud havde fået adressen fra kommunen, men først kunne han ikke finde stedet. Heldigvis kunne en afghaner i samme midlertidige bolig vise vej. Jeg kan huske, det var en tirsdag, smiler Masoud, for om tirsdagen kommer Karen. Mit første møde var med hende, og hun blev min første lærer. Når man kommer hver dag, får man mange forskellige frivillige lærere. Alle har hjulpet mig meget, Masoud remser op: Esther, som er sygeplejerske, Holst Andersen, som er forfatter, Birgit, som er radiograf og som har hjulpet ham med at finpudse den helt rigtige ansøgning osv., osv.. I dag er det onsdag, og det er Hans dag. Hans Koch er en af dem, der har haft meget at gøre med Masoud, og han er helt skuffet over, at Masoud ikke kommer med ind for at snakke. Det er en berigelse at tale med ham, siger Hans, det er ikke bare mig, der hjælper ham. Det er et venskab! Nu kommer Masoud kun en eller to gange om ugen i Netværkshuset. Ikke fordi han behøver hjælp til eksamenslæsningen, men det er lige som min familie, siger han, som ikke har nogen familie her. Et afgørende kursus, som nær ikke var blevet til noget De frivillige yder ikke bare venskab og sprogtræning. En støtte i forholdet til myndighederne kan være nok så vigtig. Masoud havde alle sine papirer med sig ved ankomsten til Danmark, så efter fem-seks måneder fik han sin uddannelse godkendt. Et anatomikursus på Panum Instituttet gik godt, men det blev et andet kursus, der fik afgørende betydning for hans fremtid.

17 Masoud sammen med to af de frivillige, der har hjulpet ham, Hans Koch (til venstre) og Ole Meyer fra Netværksgruppen i Gentofte. Foto: Arne Madsen. Og så var det lige ved, at Masoud slet ikke var kommet med. Hans lærer på sprogskolen havde gjort opmærksom på specialkurset i læge-dansk for udenlandske læger på Amtssygehuset i Gentofte. Men jobkonsulenten mente ikke, at kurset var relevant for Masouds arbejdsmuligheder og sagde nej, mindes Arne Madsen med en hovedrysten. Masoud havde i forvejen problemer med finansiering af de dyre lærebøger, og han blev meget vred ved tanken om at gå glip af dette kursus. Arne hjalp med at skrive det brev, der overbeviste kommunen. Men jeg hjalp kun, jeg skrev ikke brevet - det gjorde han, understreger Arne. Det er altid en balancegang, hvor meget man skal hjælpe. Men når nogen er så velfungerende som Masoud, så kan han selv skrive sådan et brev. Vi skal støtte hinanden Kurset i læge-dansk var kombineret med korte praktikker på forskellige afdelinger, og allerede efter et par uger havde Masoud en fire måneders praktikplads på øre-, næse- og halsafdelingen. Med en positiv evaluering herfra gik Masoud i gang med at undersøge, om der var andre muligheder på Gentofte, og det var der, nu på ortopædkirurgisk. Jeg tog en direkte samtale med overlægen, fortæller Masoud, og sagde: Jeg er læge, jeg kommer fra Iran. Jeg vil gerne være praktikant på jeres afdeling. Det blev han 1. april 2004, og her har han været siden, fra november 2004 i fast stilling. Sygehuset har ikke nogen egentlig mentorordning, men alle lægerne er meget hjælpsomme, synes Masoud. Nu giver han stafetten videre. Han har påtaget sig at hjælpe nogle af de andre udenlandske læger, der dukker op: Der kommer en praktikant fra Indien og en fra Frankrig, og jeg viser dem afdelingen og hjælper dem til rette. Vi skal støtte hinanden. SIDE 17

18 SÅDAN ER JEG IKKE OPDRAGET OVER 60 ANSØGNINGER OG FIRE ANSÆTTELSESSAMTALER UDEN RESULTAT. SARA MANGLEDE EN PRAKTIKPLADS FOR AT KUNNE GENNEMFØRE SIN UDDANNELSE SOM TANDKLINIKASSISTENT. MEN SÅ FIK HUN BIRTHE SOM GUIDE. SIDE 18 Sara var helt sikker på at det var tørklædet der stod i vejen. Eksamensresultaterne var det i hvert fald ikke de var meget fine. Så kom Birthe på banen. Birthe er uddannet tandlæge, har arbejdet på klinik og er nu konsulent i branchen. Birthe er også frivillig guide i Guideprojektet og blev guide for Sara. Sådan er jeg ikke opdraget Sammen gennemgik de Saras skriftlige ansøgninger. Det var de små detaljer, hun faldt over, husker Sara. Jeg skulle blive meget mere konkret om mig selv: at jeg kan klare stress, at jeg er god til at tage imod kritik. Jeg skulle være sådan lidt selvglad. Det er jeg ikke vant til sådan er jeg ikke opdraget Hun forberedte mig på hvordan tandlæger tænker og hvad de er optaget af. Hun gav mig tryghed så jeg kunne blive modig og fremhæve hvad jeg kan og hvem jeg er. Ikke sidde til ansættelsessamtalen og vente på at de f.eks. vil kommentere mit tørklæde eller spørge til min religion, men selv tage spørgsmålet op. Op med skuldrene, sagde hun, og husk at lægge ansøgningen i en A4-kuvert og ikke folde den sammen i et lille beskedent brev. Det var jo ikke så meget der skulle til, siger Birthe. Sara var jo selv godt i gang. Men når man skriver til mennesker som ikke kender en, kan man ikke bare overlade det til dem selv at tolke oplysningerne. Det er ikke nok, som i Saras tilfælde at skrive at hun er blevet månedens medarbejder hos Mac Donalds flere måneder i træk. Man må dreje den oplysning konkret i forhold til det job man søger. At det viser at man er ambitiøs og meget, meget serviceminded. Tandlægeklinikassistentfaget er om noget et servicefag. Sara mente først, at det var en ulempe at hun kommer fra Marokko, og ville helst slet ikke berøre det i ansøgningen. Men jeg fik hende overtalt til at vende det til en fordel og understrege at hun udover dansk talte flydende arabisk, og at det kunne være en stor hjælp på klinikken. Den hjælp der gjorde forskellen Udover ansøgningen og relevante nye adresser på mulige tandlægeklinikker drøftede de to også selve ansættelsessamtalen. Birthe satte sig i tandlægens sted, så Sara kunne forberede sig på at have svar parat på de mange mulige spørgsmål og selv spille med åbne kort. Senere har de talt om hvordan man som praktikant er nederst i klinik-hierarkiet og at man kun får mere spændende opgaver ved selv at tage initiativer. For meget hurtigt efter at hun sammen med Birthe havde gjort sit hjemmearbejde fik Sara en praktikplads. Og selv om Birthe mener at det ikke var så meget så var det for Sara lige netop den hjælp hun havde brug for og som gjorde forskellen. Og Sara får allerede nu flere og flere faglige opgaver på klinikken, tilføjer Birthe. Sara er 20 år og var 13 år, da hun kom til Danmark. Birthe er 44 år, uddannet tandlæge, Master of Public Health og arbejder som odontologisk konsulent.

19 Guideprojektet er et tilbud til unge med anden etnisk baggrund om at få en frivillig guide. Guiderne er erhvervsaktive voksne med et stort fagligt og personligt netværk. De stiller løbende deres egen viden, erfaringer og netværk til rådighed, når de unge skal vælge og gennemføre en uddannelse, når de skal finde praktikplads eller jobs. Ofte mangler de unge nogle personer i deres eget private netværk med solid forankring og bredt kendskab til arbejdsmarkedet. SIDE 19 Guideprojektet findes i Storkøbenhavn, Århus, Randers, Esbjerg, Fredensborg-Humlebæk og Kolding. Se Nasib var en af de første som fik en guide. Øjvind Begstrup, faglig sekretær i HK, brugte sit netværk til at finde praktikplads. Nu er Nasib i lære hos FONA, og han har startet en klub i Brønshøj for unge somaliere med stor opbakning fra Øjvind og HK. Foto: Torben Stroyer.

20 LANDSKABSARKITEKTEN OG TURISTGUIDEN TO FYNSKE FAGFÆLLER DET FRIVILLIGE ARBEJDSMARKEDSPROJEKT PÅ FYN SKAFFER FAGFÆLLER, SOM HJÆLPER ETNISKE MINORITETER MED AT FÅ ET FAGLIGT NETVÆRK ELLER MÅSKE DET ER EN COACH, DER ER BRUG FOR TIL AT AFKLARE MULIGHEDERNE I UDDANNELSESSYSTEMET OG PÅ ARBEJDSMARKEDET. SIDE 20 Lise Bendix Madsen kendte faktisk slet ikke til det frivillige arbejde i Dansk Flygtningehjælp. Men Dansk Landskabsarkitekt Forening pegede på hende fordi hun bor på Fyn og nok også fordi hun i forvejen har kontakt til nogle flygtninge i lokalsamfundet. Da Lise blev ringet op af Dansk Flygtningehjælp var hun da heller ikke i tvivl. Hun ville gerne prøve rollen som frivillig fagfælle for afghanske Asef. Frivillige fagfæller Lise og Asef er blevet bragt sammen som led i et nyt projekt under Dansk Flygtningehjælp på Fyn. Projektet skal hjælpe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet ved brug af frivillige kontaktpersoner. Vi vurderer om flygtningene har brug for en coach til at afklare hvilken retning de skal bevæge sig i, eller en fagfælle for den person der ønsker et netværk inden for et bestemt fagligt område, fortæller Birte Nyholm, der koordinerer projektet. Det gør hun sammen med en gruppe frivillige, der gerne skal overtage det fulde arbejde med at interviewe flygtninge eller familiesammenførte, rekruttere egnede fagfæller eller coaches og matche parrene. Asef var ikke i tvivl. Han ville prøve muligheden for at finde arbejde inden for sit faglige felt. At være fagfælle er en god indgang til at tale sammen, fortæller Lise om den kontakt hun har opbygget til Asef igennem de sidste fire måneder, men der er lang vej igen. Job som landskabsarkitekt eller bare noget lignende hænger ikke på træerne heller ikke for ledige med en dansk uddannelse. Lige nu er udfordringen for Asef og Lise at afklare Asefs faglighed: Hvad omfatter den, og hvordan passer den ind i en dansk sammenhæng? Foreløbig har Lise konkluderet, at Asefs militære uddannelses- og erhvervsbaggrund ikke helt ligner en dansk landskabsarkitekts. En invitation ind i Lises faglige netværk giver mulighed for at stifte bekendtskab med feltet som det ser ud i en dansk virkelighed. Vi har et mødenetværk for fynske planlæggere landskabsarkitekter, arkitekter og ingeniører der tager jeg ham med. Asef der har været tre år i Danmark forstår endnu ikke alt hvad der bliver diskuteret på møderne, men hans faglige sprog udvikles lidt efter lidt ved at snakke om fag, uddannelse og arbejdsområder. Turistguiden Projektets succeskriterium er ikke at kontakten med en fagfælle resulterer i job, men derimod at dørene til et fagligt netværk åbnes. Vi fandt straks hinanden vi havde samme baggrund. Vi er begge døtre af skoleinspektører og har begge arbejdet som stewardesser, fortæller Jette Klingenbæk om sit første møde med afghanske Jamilla. Jette har erstattet flyveturene med et job som freelance turistguide tilknyttet det regionale turistselskab Fyn Tours, og det er netop dette spring som Jamilla ønsker at gøre efter. Selskabets holdning var fra starten ikke specielt positiv, hvilket straks tændte Jette og fik hende til at tage imod udfordringen da hun hørte at der var brug for en frivillig fagfælle.

21 KAN DET SKE I EN ALMINDELIG FRIVILLIGGRUPPE? Ja, og det gør det. Selv mindre frivilliggrupper kan forsøge at finde en fagfælle til voksne flygtninge, der ønsker et fagligt netværk. Mange kontaktpersoner fungerer som coachere. Jette lagde ud med at arrangere nogle lørdagsture, hvor hun og Jamilla sammen med et par veninder tog rundt til fynske seværdigheder. Jette guidede og introducerede til de ansatte på stederne. Men for at få det nødvendige certifikat skal man på et af Fyn Tours guidekurser. Jamilla blev præsenteret og da de ansatte i selskabet havde mødt hende, blev hun optaget på det fire måneder lange kursus. SIDE 21 Jamilla har foreløbig ikke opnået det eftertragtede certifikat til at guide engelsksprogede turister, og er nu i praktik på en af de fynske herregårde. Men et vigtigt produkt af kurset er at Jamilla nu kender en hel række af personer inden for turisterhvervet. At være turistguide er ikke et fast job, men jeg kunne sagtens se Jamilla for mig på en af vores internationale turistattraktioner som H.C. Andersens Hus eller Egeskov, siger Jette om Jamillas muligheder for at finde et job i branchen igennem sit nyerhvervede netværk. VIRKSOMHEDSBESØG Flere frivilliggrupper arrangerer besøg på arbejdspladser. Her gælder det Berg Reklame på Frederiksberg, hvor deltagerne fik lov at øve sig. Foto: Gitte Skov Andersen.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres. Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh arbejder som serviceassistent på OUH Odense Universitets Hospital. Dinesh historie Dinesh kommer fra Nepal og kom til Danmark

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Aktuelt har vi haft 1 deltager i løntilskud hen over sommeren hos en privat produktionsvirksomhed i Hjørring.

Aktuelt har vi haft 1 deltager i løntilskud hen over sommeren hos en privat produktionsvirksomhed i Hjørring. Status projekt 500 august 2016 I juni havde vi i Hjørring besøg af Cabi og Integrationsnet. Status på projektet i Hjørring er, at vi er i mål med 30 deltagere og ønsker at fortsætte med at rekruttere deltagere

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere