gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse KOPI Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse KOPI Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 3 marts årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Min mor gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader Danske Bank KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Helga C. Theilgaard KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: John Hansen, tlf , SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, Tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2. & 3. kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 27. marts 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Bankfælden Hus Forbi siger farvel til Danske Bank, og der skal herfra lyde en opfordring til læserne om at følge med. Et særligt abonnement på 300 kroner årligt til de fattigste kunder er et forkert signal, og det er et signal, som de hjemløses avis ikke kan sidde overhørig. Hus Forbi er de hjemløses og fattiges avis og talerør. Det skal selvfølgelig signaleres i valget af pengeinstitut. John Norden fra Mybanker siger ganske vist til denne avis, at det i gennemsnit koster mellem 400 og 500 kroner at administrere en konto, og man kan jo diskutere, om det så er rimeligt, at bankerne skal gøre det gratis. Men hør nu her: Bankernes store tab skyldes ikke fattige og socialt udsatte mennesker! Bankerne har lånt ud til hæmningsløse spekulanter, som har forsøgt at score kassen. Der findes eksempler på konkursryttere, som igen og igen har fået store lån og sat det hele over styr på de andre kunders bekostning. Med indførelsen af bankpakkerne blev regningen endda sendt videre til skatteyderne. Mens vi kan lade os underholde af reality-tv med gode bankkunder (de betaler i hvert fald høje renter), som er faldet i luksusfælden, kan vi i nyhedsmedierne konstatere, at regeringen er faldet i bankfælden. Efter samfundet har reddet bankerne med bankpakker, skylder vi ikke bankerne noget. Faktisk er det rimeligt at forvente en vis ydmyghed og et vist samfundssind fra bankernes side. Det viser Danske Bank ikke med sit nye tiltag, og bankerne bliver heller ikke tilskyndet af regeringens politik. Den er til gengæld ydmyg og fører en politik, som stod vi i gæld til pengeinstitutterne. Man kunne lovgive for at hindre bankerne i at indføre særlige abonnementsordninger for fattige kunder. Det vil være en naturlig forlængelse af beslutningen om, at alle skal have en NemKonto. Men vi sidder fast i bankfælden. Hus Forbis stille protest med bankskiftet står langt fra alene. Over hele verden mødes pengeinstitutternes grådige fremfærd med folkelige protester. Selv EU griber ind over for finanssektoren med indførelsen af finansskatten. Den betyder, at der indføres skatter på handel med aktier, obligationer og andre værdipapirer i de lande, der er med. Dermed kommer bankerne til at betale penge tilbage til de slunkne statskasser. De 11 lande, der er gået med, forventes at indtjene skatter for 260 milliarder kroner årligt. Men Danmark står udenfor. Regeringen vil hellere tækkes bankerne, end den vil tjene et beløb, som både kunne give et stort antal tiltrængte psykiatriske sengepladser og gøre besparelserne på uddannelsesstøtten såvel som den meget omtalte EU-rabat overflødig. Finanssektoren skal have lov til at lænse befolkningen med renter og gebyrer. Men i modsætning til i andre lande skal bankerne selv holdes fri fra at bidrage til fællesskabet. Derfor siger Hus Forbi: Kom med os! Forlad Danske Bank! Stem med fødderne! Handling er den eneste vej til sociale fremskridt, for vores regering sidder fast i bankfælden. Poul Struve Nielsen, redaktør Ordnede forhold på vej i Aarhus Udendørs-cafe for hjemløse x-ord ny hus forbi-sælger Hjemløse kan også skifte bank Banker må ikke afvise kunder. Heller ikke hjemløse og socialt udsatte, som har gæld og er registreret i RKI. Men bankerne har lov til at opkræve gebyrer fra de fattige kunder. Det gør Danske Bank, og derfor skifter Hus Forbi bankforbindelse. Greve Kommune løj om hjemløse Politikere i Greve har længe ønsket at lave botilbud til hjemløse, men er blevet stoppet, fordi socialdirektøren oplyste, at der ikke var hjemløse i kommunen. Det betyder jo, at vi intet har gjort for den målgruppe i de år, der er gået, siger politiker Hjemløse dør af kulde om natten Det er minus 19 grader i Grønlands hovedstad, Nuuk, da den 54-årige Hus Forbi-sælger Lars Jørgensen, som tripper for at holde varmen i fødderne, står foran Brugsen. Han er en af 650 hjemløse grønlændere. Vejret er en stor daglig udfordring. Min mor gik på landevejen Jeg har ikke rigtig været vred på min mor, men jeg følte mig forladt og angst og var altid bange for, om hun i det hele taget kom hjem, fortæller Ea Krassel. Hendes mor var alkoholiker og vagabond. Hus Forbi bringer en række artikler om samfundets børn. 13 Det skal du heller ikke. Jeg har købt en blender, Lars. Jeg synes, du skal prøve at blande stegt lever med løg og kartofler og rødbeder. Det er helt lyserødt Hjemløsejournalist Jesper Pedersen til Hernings borgmester, Lars Krarup, som måtte fortælle, at han ikke kunne sagsbehandle på et nyt gebis til Jesper i forbindelse med denne måneds borgmesterrunde. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte Hus Forbi? v/annemette Lyngh Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 3

3 Foto: Aarhus Kommune Ordnede forhold på vej til Aarhus Misbrugerne i Aarhus står stadig i kulden og fixer, men politikerne lover stofindtagelsesrum i år Jeg håber, vi har et sundhedsrum medio 2013, siger socialrådmand Hans Halvorsen. af Helle Horskjær Gavn af netværksmøder Udsatte familier har gavn af netværksmøder, hvor de mødes med fagfolk fra alle offentlige myndigheder på én gang. Det styrker samarbejdet og målretter indsatsen, viser en ny evaluering fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Netværksmøder skaber bedre samarbejde på kryds og tværs mellem socialrådgivere, sagsbehandlere, skolepsykologer, pædagoger og andre fagfolk, der er involveret i at hjælpe en udsat familie. Møderne København har allerede et. Og det har Odense også. Et stofindtagelsesrum. Men i Aarhus er stofbrugerne henvist til at stå udenfor med bukserne nede om anklerne og fixe sig i lysken. - For os, der til dagligt har med misbrugerne at gøre, er det en meget akut sag, som vi selvfølgelig så opfyldt så hurtigt som muligt, fortæller leder af Værestedet i Jægergårdsgade, Ove Abildgaard. Selvom regeringen og Enhedslisten lavede en aftale sidste år om at gøre det lovligt for landets kommuner at indrette stofindtagelsesrum, er det ikke sket i Aarhus. - Det er ærgerligt, at vi endnu ikke har fået et stofindtagelsesrum. Det er ikke værdige forhold, misbrugerne har i Aarhus i dag, siger Ove Abildgaard. I dag må byens misbrugere tage til takke med Nåleparken. En plads med et par overbyggede skure ved siden af Værestedet, hvis leder efterlyser mindre snak og mere handling hos byens politikere. Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Hans Halvorsen (S), siger: - Jeg er enig i, at Nåleparken er en uholdbar løsning, som vi ikke kan være bekendt. Hverken over for misbrugerne eller andre borgere, men det er ikke rigtigt, at vi bare har ladet stå til i et halvt år, siger han. Arbejder på sagen Thomas Medom (SF), der er rådmand for Sundhed og Omsorg, erkender, at arbejdet med at etablere et stofindtagelsesrum har trukket lidt ud. - Jeg havde da håbet på, at vi var lidt længere i forløbet, men jeg ser det også som udtryk for, at arbejdet omkring sundhedsrummet er blevet lavet grundigt. Når man arbejder med at finde de mest optimale løsninger, kan det nogle gange trække ud, siger Thomas Medom. Ifølge Hans Halvorsen er der blevet arbejdet intenst på at etablere et sundhedsrum. sikrer også en bedre koordinering af de ofte mangeartede indsatser, der ellers kan have tendens til at løbe parallelt, uden at der bliver prioriteret bevidst mellem dem. Social økonomiske virksomheder får udvalg Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen har udnævnt tidligere direktør for Novo Nordisk, Mads Øvlisen til formand for et nyt hurtigt arbejdende udvalg, der skal se på barrierer og muligheder for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. - Men vi skal have tingene til at hænge sammen. Og det er vigtigt, at vi får truffet de rigtige beslutninger, blandt andet i forhold til placeringen af sundhedsrummet og økonomien omkring det, forklarer han. Ifølge rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse er der politisk flertal for at etablere et sundhedsrum. Vi er meget tæt på mål, og jeg håber, vi har et sundhedsrum medio 2013, fortæller han. Ifølge forvaltningen kan et stofindtagelsesrum koste syv til 11 millioner kroner at indrette, men der er mulighed for at søge staten om halvdelen i støtte. - Vi skal have søgt om medfinansiering, og så skal resten af pengene findes på vores budget. Det er nu behovet er der, så derfor arbejder vi på at finde en økonomisk løsning, så vi kan komme i gang. Mit håb er, og det er også SF s ambition, at vi er i gang i løbet af 2013, fortæller Thomas Medom. stofmisbrug i aarhus Aarhus Kommune uddeler rene sprøjter om året og tæller 200 til 250, der er afhængige af at sprøjte sig med stoffer. Blandt andet skal udvalget udarbejde et konkret forslag til en særlig selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. - Fra regeringens side lægger vi vægt på, at vi skaber bedre vilkår for at starte og drive socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Vi tror på, at der i disse virksomheder er et vækstpotentiale og ikke mindst et potentiale til at skabe meningsfyldt beskæftigelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Udvalgets arbejde er vigtigt for, at vi kan fremme udviklingen af de socialøkonomiske virksomheder, siger Annette Vilhelmsen. Dobbelt husleje eller ud Dobbelt husleje eller ud. Det var beskeden, da en 19-årig ung mand mistede sin mor. Administratoren ville benytte den omdiskuterede regel om total-modernisering til at hæve huslejen. Sagen viser, hvor råt boligmarkedet er blevet i København, mener LLO i Hovedstaden. Nyt folkekøkken for udenlandske hjemløse Et nyt folkekøkken for udenlandske hjemløse er åbnet i København. Det er en gruppe elever fra Grundtvigs Højskole, der sammen med Kirkens Korshærs Varmestuen i Stengade 40 på Nørrebro står bag. Der er tale om et suppekøkken, som har åbent om lørdagen fra klokken 11 til 16. Skolen er ikke for udsatte børn Udsatte børn knækker halsen på de læringskrav, vi stiller til elever i skolen om projektarbejde, selvforvaltning og ønske om konstant personlig og faglig udvikling. Den måde, vi har indrettet skolen på, medfører, at flere børn bliver gjort forkerte, og at der bliver stillet flere diagnoser trods intenst fokus i regeringen og kommunerne på at inkludere flere børn med særlige behov i skolen. - De krav, vi stiller i skolen, kan næsten fremkalde diagnoser, fordi de gør en bestemt type børn og deres problemer meget tydelige, siger lektor Bjørn Hamre, som har forsket i emnet. Forskningen viser, at den gode elev i skolen i dag er den lærende elev, som er nysgerrig, positiv, motiveret, ansvarlig og social. Mens eleven, der har udfordringer i skolen, er lige præcis det modsatte: passiv, negativ, umotiveret, uansvarlig og har svært ved at arbejde og være sammen med andre. FOTO: COLOURBOX Konservative ønsker ret til dagpenge for prostituerede Mai Henriksen: Dobbeltmoralsk, at de skal betale moms og skat, men ingen rettigheder har Rettigheder på arbejdsmarkedet til de prostituerede er socialpolitik, siger Mai Henriksen. Af Poul Struve Nielsen De konservatives arbejdsmarkedsog ligestillingsordfører Mai Henriksen vil stille forslag i Folketinget om, at prostituerede skal have ret til dagpenge. Som det er nu, er det at være sexarbejder ikke godkendt som et erhverv, selvom det er lovligt, og selvom sexarbejdere skal betale moms og skat som alle andre. - Rettigheder på arbejdsmarkedet til de prostituerede er socialpolitik. Der er brug for en fuld legalisering frem for den gråzone, vi har i dag, hvor det er lovligt at købe sex, men hvor erhvervet ikke er lovligt. Lad os få det ud af gråzonen og ind i lyset, siger Mai Henriksen. Alle med bopæl i Danmark har ret til at melde sig ind i en a-kasse. Det gælder også prostituerede. Men med de nuværende regler, kan de ikke få dagpenge, selv om de er medlemmer af en a-kasse. - Erhvervet er ikke anerkendt i den her sammenhæng. Det kræver en politisk beslutning at afgøre, om sexarbejdere også skal have de her rettigheder, siger pressechef i de selvstændiges a-kasse (ASE). Thomas Telving. Han fortæller, at når man melder sig ind i en a-kasse som selvstændig, skal man angive sit erhverv. Sexarbejdere vil typisk komme ind under kategorien massør. Derfor henvender ASE sig til alle i denne kategori for at sikre, at de er klar over, at de ikke vil have ret til dagpenge, hvis de bliver ledige. Debat af sporet Mai Henriksens forslag er blevet kritiseret af regeringspartierne, som for nyligt droppede et forbud mod sexkøb. Hun beskylder dem for at køre debatten om rettigheder til prostituerede af sporet. - Jeg ønsker bedre vilkår for de prostituerede, og derfor rejser jeg forslaget. De Radikale sammenligner prostituerede med pushere og rockere, hvilket er helt galt afmarcheret. Socialdemokraterne kalder mig blot vanvittig, og det må de jo om. Fælles for Socialdemokraterne og De Radikale er, at de ikke kommer med forslag til, hvordan man så rent faktisk forbedrer vilkårene for de prostituerede. Jeg havde nok håbet på en mere nuanceret debat, fortæller Mai Henriksen. Hun tilføjer, at hun ikke har nogen intentioner om at fremsætte et lovforslag, der betyder, at en ledig risikerer at skulle i aktivering som sexarbejder for at kunne beholde dagpengeretten. - Jeg er ikke tilhænger af den hollandske model, som er en fuld liberalisering. Der er brug for en dansk model, som tager hensyn til de socialt udsatte, som det drejer sig om. Og den model må vi finde frem til ved at bruge den faglige ekspertise, der er om sexarbejderes vilkår, siger hun. Folkelig opbakning Mai Henriksen understreger, at hun ikke vil legalisere rufferi. - Det skal ikke være lovligt at drive bordeller med et over- og underordnet forhold. Men jeg ønsker at se på rufferiparagraffen, så det bliver lovligt for piger på klinik i et professionelt fællesskab at hyre en telefonpige og en revisor. Jeg forestiller mig mere et ligeværdigt fællesskab, hvor pigerne for eksempel kan være andelshavere. Der kunne også være mulighed for at stille arbejdsmiljøkrav og dermed for eksempel kræve, at der bliver brugt kondomer, siger hun. En måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2, tyder på bred folkelig opbakning til Mai Henriksens forslag. Et flertal i befolkningen mener, at prostitution bør ligestilles med andre erhverv. Ifølge Politiken er 56 procent af de adspurgte enige i det synspunkt, at prostituerede skal have samme rettigheder som andre i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen og dermed ret til at melde sig ind i en a-kasse og mulighed for at få dagpenge og sygedagpenge. Blot 24 procent er uenige. Hjælpeprogram lukningstruet Organisationen LivaRehab er truet af lukning på grund af manglende bevillinger. LivaRehab kritiserer i en pressemeddelelse regeringen for at erkende, at prostitution er et socialt problem uden at afsætte penge til at hjælpe tidligere prostituerede med helhedsorienterede rehabiliteringsforløb. - Det er vigtigt at tage hånd om de mennesker, der ved egen hjælp allerede har forladt prostitution, men som nu døjer med eftervirkningerne og senskaderne. LivaRehab er landets første og eneste center, der tilbyder et helhedsorienteret rehabiliteringsprogram til kvinder, der har fået skader af prostitution, siger Flora Ghosh, som er stifter af og leder af LivaRehab. Hun vil gerne vække politikernes opmærksomhed på betydningen af at afhjælpe udsathed hos tidligere prostituerede. 4 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 5

4 Hjemløse kan også skifte bank Banker må ikke afvise kunder, fordi de har gæld eller er registreret i RKI af Peter Andersen tegning: Peter Pedersen Enhver dansker over 18 år kan gå ind i en hvilken som helst dansk bank og oprette en konto. Men der vil blive længere mellem de banker, der går med til at gøre det uden at kræve gebyr. Sådan lyder meldingen fra både Forbrugerrådet og analysefirmaet Mybanker. Baggrunden er Danske Banks beslutning om, at voksne kunder fremover skal betale 300 kroner om året for en almindelig konto, med mindre de er studerende eller deres samlede forretninger med banken er større end kroner. Danske Bank kalder det et abonnement, men reelt er der tale om et gebyr. Banken argumenterer med, at mange kunder vil slippe for andre gebyrer. Men Hus Forbis formand, Ole Skou, understreger, at for hjemløse og andre i gruppen af socialt udsatte vil det være en ekstraudgift, som kan mærkes. - For en hjemløs er 300 kroner mange penge. Det er mad og andre fornødenheder, der ikke er råd til. Danske Bank signalerer jo klart, at her er nogle mennesker, man ikke vil have som kunder, og jeg synes, det er frækt. Så kan de bare skifte bank, siger man, og det synes jeg også, de skal. Man kan så håbe, at nogle af de såkaldt gode kunder følger med, siger han. Skal have en bankkonto Siden 2006 har det været et lovkrav, at alle har en NemKonto, som blandt andet kan bruges til indbetaling af løn eller kontanthjælp. Og i det lys mener Forbrugerrådet også, at Danske Banks beslutning er urimelig. - Det kan godt være, det koster dem 300 kroner om året at administrere sådan en konto. Men når bankerne er på røven, sikrer staten, at det ikke går helt galt. Så må sektoren omvendt også fungere som en del af samfundet, så de svage kan være med. Der er så nogle stærke kunder, der kommer til at betale for de svage, men sådan er vores samfund jo indrettet, siger Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet. Han fastslår, at utilfredse kunder har ret til at skifte bank, næsten uanset hvem de er. - En bank kan ikke nægte at oprette en basal bankkonto, medmindre der er helt særlige årsager. Og her taler vi om, at man har opført sig truende over for personalet eller lignende. Det, vi kan frygte, er, at andre banker vil følge efter, og at bankerne reelt begynder at konkurrere om, hvem der er mest effektiv til at skubbe svage kundegrupper over til konkurrenterne, siger Vagn Jelsøe. Stemme med fødderne Hos Mybanker, som blandt andet hjælper kunder til at gennemskue bankernes priser, er man overbevist om, at modellen vil brede sig. - Hovedparten vil følge Danske Bank, men ikke alle. Der vil være banker, som vil se deres fordel ved at holde sig gebyrfrie, siger John Norden, som er partner i Mybanker. Han mener, det må være helt op til den enkelte bank, hvilke gebyrer de vil opkræve. - Det koster i gennemsnit mellem 400 og 500 kroner at administrere en konto, og man kan jo diskutere, om det så er rimeligt, at bankerne skal gøre det gratis. Men så længe nogle banker vil blive ved med at gøre det gratis, er det jo fint. Så må man bare stemme med fødderne, siger John Norden. Arbejdernes Landsbank er en af de banker, der afviser at indføre abonnement eller gebyr på en almindelig konto. Og alle kunder vil være velkomne også hjemløse, siger bankens kommunikationschef, Lynne Scott Walkers. - Vi må ikke afvise kunder, fordi de for eksempel er registreret i RKI, og det gør vi heller ikke. Men man skal kunne dokumentere, hvem man er, fordi vi skal være sikre på, at kontoen ikke bruges til hvidvaskning af penge. Så hvis man ikke har fast adresse og heller ikke har pas eller kørekort, vil vi typisk kræve, at en medarbejder fra kommunen bekræfter, at man er den, man giver sig ud for, oplyser hun. Færre klager Reglerne er nedfældet i en lovbekendtgørelse om god bankskik. En bank, der nægter at oprette en konto, kan få en bøde, men det sker reelt aldrig, oplyser Annette Bjaaland Andersen, som er kontorchef i Finanstilsynet. - Vi får to-tre klager om måneden, i regelen fordi en medarbejder i en bankfilial ikke kender reglerne. Typisk handler det om kunder, der er blevet afvist, fordi de står i RKI. Vi reagerer skarpt hver gang, og banken retter sig reelt altid efter vores pålæg, siger hun. I Københavns Kommunes Ydelsesservice oplever man, at indførslen af NemKonto har reduceret mængden af problemer betragteligt. - En bank kan ikke nægte at oprette en basal bankkonto, medmindre der er helt særlige årsager. Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet - Nu er det blevet etableret, at alle skal have en bankkonto, og vi har vel kun 10 sager om året. Det kan være én, som søger om kontanthjælp for første gang og ikke har en NemKonto, eller det kan være borgere, som får lukket deres konto, fordi de skylder penge i banken. I de tilfælde kontakter vi banken, og det lykkes altid at få lavet en ordning, fortæller afdelingschef Hannah Grünbaum. Kommunen hjælper ikke folk med at skifte bank. Men selv om man har gæld i én bank, kan man godt flytte sin NemKonto til en anden og på den måse slippe for et gebyr, oplyser Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet. - Den nye bank har ret til at sige nej til at overtage noget, der er økonomisk risikabelt. Men en konto, der bruges til indbetalinger og udbetalinger udgør jo ikke en risiko. milliardoverskud i danske bank Danske Bank har godt kunnet finde ud af at tjene penge uden det nye abonnement. Årsregnskabet for 2012 viser et overskud på 8,6 milliarder kroner før skat og 4,7 milliarder, når skatten er betalt. Det er bankens bedste resultat siden Danske Bank forventer i øvrigt at fordoble overskuddet i Bankens topledelse fik i 2012 otte millioner kroner mere i løn end i Ordførende direktør Eivind Kolding tjente 13, 4 millioner kroner. Da han først tiltrådte i februar, svarer det til cirka kroner om dagen i Hus Forbi forlader Danske Bank Foreningen Hus Forbis bestyrelse opfordrer til solidaritet med de svageste De hjemløses avis Hus Forbi vil ikke længere være kunde i en bank, der ikke tager deres sociale ansvar alvorligt. Avisen opfordrer til solidaritet med de svageste. Bestyrelsen for foreningen bag hjemløseavisen Hus Forbi, har besluttet at vende Danske Bank ryggen. Hus Forbi flytter snarest muligt sine aktiviteter til en bank, der ikke opkræver gebyr af de fattigste borgere for at have en ganske almindelig basiskonto. - Det er vort håb, at virksomheder og foreninger, der ønsker en social og etisk profil, vil følge vort eksempel og flytte deres konti, siger formanden for Hus Forbis bestyrelse, Ole Skou. Socialt og etisk ansvar - Hus Forbi kan ganske enkelt ikke samarbejde med en bank, der som Danske Bank ikke vil leve op til det sociale ansvar, som Hus Forbi mener, de bør påtage sig, tilføjer han. Ole Skou fortsætter: - Det kan godt være, at gebyret ikke er nogen herregård for store dele af den danske befolkning, men for en hjemløs er der tale en ganske betragtelig del af den samlede indtægt. - Det er vort håb, at virksomheder og foreninger, der ønsker en social og etisk profil, vil følge vort eksempel og flytte deres konti. Ole Skou, Hus Forbis bestyrelse 6 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 7

5 Greve Kommune løj om hjemløse Politikere i Greve har længe ønsket at lave botilbud til hjemløse, men er blevet stoppet, fordi socialdirektøren oplyste, at der ikke var hjemløse i byen. Men det er der, opdagede medlem af socialudvalget, Liselott Blixt (DF), da hun læste Hus Forbi af Birgitte Rørdam foto: Lars Ertner Forundringen var stor, da Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Greve, Liselott Blixt, i december-nummeret af Hus Forbi læste om Rupert Geyer, som blev smidt ud af sin lejlighed og siden har hutlet sig igennem som hjemløs i Greve i mere end et år. For Liselott Blixt har sammen med sin socialdemokratiske byrådskollega, Jette Andersen, adskillige gange de seneste år spurgt socialdirektøren i Greve Kommune, om der var hjemløse i kommunen, og hver gang har svaret været nej. - Det undrer mig meget. Vi arbejder målrettet i kommunen på, at folk ikke bliver sat ud af deres boliger ved at lave forbyggende arbejde i boligforeningerne, og vi har i socialudvalget i de seneste mange år været meget opsatte på at lave vores egne tilbud til de hjemløse. Det være sig herberg, skæve boliger eller andre boformer, afhængigt af hvilke hjemløse vi har. Men hver gang er vores ideer blevet stoppet, fordi socialdirektøren har meldt tilbage, at vi ikke har borgere, der mangler et sted at bo, siger Liselott Blixt. Byrådet aldrig orienteret Rupert Geyer, der blev sat på gaden i begyndelsen af 2012 og siden har overnattet rundt omkring, uden at kommunen har gjort noget for at - Det er under al kritik, at socialforvaltningen, ikke har oplyst os om hjemløsetællingen. Vi kan jo ikke lave en indsats for hjemløse, når vi ikke ved, at de er der. Liselott Blixt hjælpe ham, er ikke den eneste hjemløse i Greve. Ifølge den seneste hjemløsetælling, som er foretaget i 2011 af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), har Greve Kommune 35 hjemløse. En optælling, som socialforvaltningen ifølge SFI har bidraget til og været informeret om. Men den hjemløsetælling er politikerne i socialudvalget aldrig blevet oplyst om, fortæller Liselott Blixt. - Det er under al kritik, at socialforvaltningen, ikke har oplyst os om hjemløsetællingen. Vi kan jo ikke lave en indsats for hjemløse, når vi ikke ved, at de er der, siger hun og fortsætter: - Én hjemløs er efter min mening én for mange. Vi vil ikke have, at folk ligger og dør af kulde på gaden, og med de nye oplysninger skal vi da helt klart arbejde på at etablere vores egne boliger til hjemløse. Ved at lave vores egne tilbud er vi også sikre på, hvad vi tilbyder de hjemløse, og vi kan bedre følge med i, hvordan det går dem, og hvad de i øvrigt har brug for. Liselott Blixt har på baggrund af artiklen i Hus Forbi bedt Greve Kommunes socialdirektør komme med svar på, hvorfor politikerne ikke er blevet oplyst om hjemløsetællingen. Samtidig har hun bedt om en opgørelse over, hvor mange hjemløse der aktuelt er i Greve. Det forventer hun svar på til næste socialudvalgsmøde i starten af marts måned. Viser det sig, at der er hjemløse, vil hun sætte etablering af hjemløseboliger i Greve Kommune på dagsordenen. Vil lave botilbud Også socialudvalgsmedlem Jette Andersen (S) er oprørt over, at byrådspolitikerne ikke har fået de rigtige oplysninger. Hun startede med at spørge Greve Kommunes socialdirektør, om der var hjemløse i byen allerede for op mod ti år siden. Og hun er som Liselott Blixt indstillet på, at kommunen skal have sine egne botilbud til hjemløse. - Jeg er vred over, at socialforvaltningen ikke har fortalt os, at vi har hjemløse i kommunen. Og jeg kan slet ikke forstå, at SFI i 2011 har optalt, at vi har 35 hjemløse, uden at den information er gået videre til os, siger hun og fortsætter: - Det er jo ikke byrådspolitikernes job at gå rundt i gaderne og lede efter hjemløse, det skal vores administration oplyse os om, så vi kan udføre vores arbejde ansvarligt. Og det ærgrer mig, at vi ikke har vidst det, for det betyder jo, at vi intet har gjort for den målgruppe i de år, der er gået. Jette Andersen vil nu rejse sagen i Social- og Sundhedsudvalget. - Jeg vil arbejde hårdt for, at der bliver gjort noget, hvis det viser sig, at vi aktuelt har hjemløse. Så må vi finde ud af, hvem de er, og hvilke problemer de har udover at være hjemløse. Samtidig må vi høre, hvad de har brug for, så vi kan få afklaret, hvilke boformer vi skal lave til dem. Og jeg er ret sikker på, at vi vil have et politisk flertal bag os i denne sag, fastslår hun. - Jeg er vred over, at socialforvaltningen ikke har fortalt os, at vi har hjemløse i kommunen. Og jeg kan slet ikke forstå, at SFI i 2011 har optalt, at vi har 35 hjemløse, uden at den information er gået videre til os. Jette Andersen fakta om sfi's hjemløsetælling Kortlægningen af landets hjemløse bliver foretaget hvert andet år. Det foregår ved, at alle relevante aktører lokale forvaltninger og myndigheder, sociale tilbud og behandlingsenheder udfylder et spørgeskema for alle personer, de har kontakt med, som er hjemløse i uge 6 i det år, tællingen bliver foretaget. Det indkomne materiale kontrolleres for dobbeltindberetninger. Hjemløsetællingen blev lavet første gang i 2007, herefter i 2009 samt Hjemløsetællingen for 2013 er lige blevet foretaget og bliver offentliggjort senere. Fra hjemløsetællingen 2011, Greve Kommune: Bor på gaden: 6 Natvarmestue: 2 Herberg: 5 Hotel: 1 Familie/venner: 11 Hospital: 1 Andet og uoplyst: 9 Hjemløse i alt: 35 Socialforvaltningen i Greve Kommune har oplyst til medlemmerne af socialudvalget i byrådet, at der ikke er hjemløse borgere i kommunen på trods af at socialforvaltningen selv har bidraget til den seneste hjemløsetælling, som viser, at der er 35 hjemløse i Greve Kommune. 8 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 9

6 57-årige Rupert Greyer blev smidt ud af sin lejlighed i hundige i Greve kommune for omkring et år siden. Han betaler kroner om måneden for at overnatte på sofaer i boliger, som han ikke har nogen nøgle til. socialdirektør erkender: Der er hjemløse i Greve Greves socialdirektør vil ikke svare på byrådspolitikeres kritik af hans forvaltning. Men han indrømmer, at der er hjemløse i kommunen af Birgitte Rørdam Socialdirektøren i Greve har ifølge politikere i Greve byråd nægtet, at der er hjemløse i kommunen. Det har betydet, at initiativer til herberger eller skæve boliger er blevet stoppet. Hus Forbi har bedt socialdirektør Peter Kjærsgaard Pedersen om en forklaring. Han har ikke ønsket at udtale sig om, hvad der er sket, blandt andet fordi han først er tiltrådt som socialdirektør i maj Men i en mail til Hus Forbi bekræfter han, at de har hjemløse i kommunen. - Jeg vil ikke kommentere på, hvad der tidligere har været af diskussioner i socialudvalget om hjemløshed. Men det, jeg kan sige, er, at det er helt korrekt, at der også er hjemløse i Greve. Vi har for eksempel borgere, som er på forsorgshjem, og vi har borgere, som har adresse på rådhuset, fordi de ikke har en egen bolig. Nu afventer vi hjemløsetællingen i uge seks. Når vi kender resultatet, vil vi naturligvis orientere socialudvalget om det, siger han. Skal hjælpe husvilde Samtidig har Peter Kjærsgaard Pedersen ikke ønsket at forklare sig i sagen om hjemløse Rupert Geyer, som har været uden bolig siden - Vi har for eksempel borgere, som er på forsorgshjem, og vi har borgere, som har adresse på rådhuset, fordi de ikke har en egen bolig. Peter Kjærsgaard Pedersen, socialdirektør starten af 2012 uden at få nogen form for hjælp fra kommunen. Han vedgår dog, at kommunen er forpligtet til at sikre hjemløse tag over hovedet. - Vi gør altid en indsats, når vi får kendskab til, at der er personer, som ikke har en bolig. Og vi er forpligtet til at hjælpe dem, som er blevet husvilde. Men de borgere, vi møder, har sjældent kun hjemløshed som problem. Derfor handler det om at strikke nogle løsninger sammen for borgerne, som tager højde for de problemer, den hjemløse har, siger han. politiker: Vi har svigtet hjemløse Rupert Greve Kommune har fejlet ved ikke at hjælpe en hjemløs borger til et sted at bo, vurderer byrådspolitiker minister: Alle borgere skal sikres tag over hovedet Kommunen er forpligtet til at hjælpe borgere, der er sat ud af deres bolig. Det påpeger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S), som Hus Forbi har talt med. - Når en lejer er truet af udsættelse, har kommunen en forpligtelse til at vurdere mulighederne for at løse problemet. Og kommunen har i al fald en forpligtelse til at sikre, at en person, der sættes ud af sin lejebolig, har tag over hovedet, det kan være på et herberg, genetablering i en lejlighed eller andet, siger han. Kommunerne skal sikre sine borgere tag over hovedet. Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter - Når en borger er i krise og kortslutter, er det kommunens opgave at hjælpe. Og alle vores borgere skal have tag over hovedet. Liselott Blixt (DF) af Birgitte Rørdam Liselott Blixt (DF) blev harm, da hun i Hus Forbi i december læste om 57-årige Rupert Geyer, der er borger i hendes kommune. Siden Rupert Geyer blev smidt ud af sin lejlighed i Greve for omkring et år siden, har han overnattet på en sofa på to forskellige adresser, men uden at have nøgle til nogen af stederne. Det arrangement betaler han 4000 kroner for om måneden. Ifølge hans sagsbehandler har kommunen slet ikke været opmærksom på, at han er uden bolig, før Hus Forbi kontakter Greve Kommune i november 2012 og beder om aktindsigt. Gennemgangen af sagens akter viser, at Greve Kommune har været klar over, at Rupert Geyer var hjemløs. Både boligforeningen, hvor han røg ud fra, samt hans praktiserende læge har tidligere skrevet til kommunen og gjort opmærksom på, at han er hjemløs. - Jeg har bedt Greve Kommunes socialdirektør redegøre for, hvad der er sket i denne sag, for nogen må have fejlet. Når en borger er i krise og kortslutter, er det kommunens opgave at hjælpe. Og alle vores borgere skal have tag over hovedet, fastslår Liselott Blixt og fortsætter: - Og så giver det jo slet ingen mening, at boligforeningerne gør en kæmpe indsats og bruger mange ressourcer på at forebygge, at folk bliver sat på gaden, hvis kommunen så bare lader stå til over for de personer, der af den ene eller anden grund alligevel ryger ud af deres bolig, understreger hun. Efter at Hus Forbi kontaktede Greve Kommune for at få aktindsigt i Rupert Geyers sag, har kommunen nu indkaldt Rupert Geyer til en samtale om hans boligsituation. - Det betyder jo, at vi intet har gjort for den målgruppe i de ti år, der er gået. Jette Andersen (S). 10 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 11

7 Borgmesterrunden Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013 Glad for at have tilbud til hjemløse Også socialt udsatte er velkomne her, siger borgmester Lars Krarup, Herning Af Jesper Pedersen og Poul Struve Nielsen Hus Forbis Herning-team har set frem til mødet med borgmester Lars Krarup (V). Den ene af os Jesper Pedersen - er nemlig frivillig hos det lokale ishockey-hold fra den bedste række, Herning Blue Fox. Og Lars Krarup var direktør for Blue Fox, før han som 29-årig blev borgmester i Herning i 2001, da forgængeren Helge Sander blev minister i Anders Fogh Rasmussens regering. Efterfølgende er vi nu enige om, at der ikke lige er tale om powerplay på socialområdet fra borgmesterens side. I fodboldsprog ville vi have sagt om mange af hans svar, at de blev sparket til hjørne med henvisning til socialudvalget og kommunens råd for socialt udsatte. Mens Lars Krarup gør det klart, at mens Herning Kommune selvfølgelig ikke er interesseret i, at borgerne er hjemløse, så har han det fint med, at hjemløse og socialt udsatte søger til Herning. - Vi har relativt mange hjemløse i Herning, fordi vi har en institution som Møltrup Optagelseshjem i Vildbjerg. Nu er det ikke kommunen, der betaler for Møltrup. Det er en selvstændig institution, som får penge fra staten til driften. Når jeg i denne sammenhæng nævner Møltrup, så er det, fordi det påvirker vores statistik. - Men vi har andre gode tiltag, som kommunen støtter, blandt andet i samarbejde med Blå Kors. Der er tale om initiativer, som der er noget samfundsmæssigt godt i, så det er ikke en statistik, hvor vi siger uha, det er for dårligt, vi ligger der. - Der er folk, som i en menneskealder har gjort et fantastisk arbejde for socialt udsatte i Herning, så jeg bilder mig ind, at lige så vel som det rygtes blandt rockstjernerne, at Boxen er et godt sted at spille, så rygtes det også, at der er nogen, der tager vare på en, siger Lars Krarup. Og det endda selv om interviewet fandt sted, før det blev offentliggjort, at Bruce Springsteen spiller i Herning i sommeren ver yngre og yngre. Der er mange, som endnu ikke er fyldt 20 og allerede bor på forsorgshjem. Kan kommunen ikke gøre mere for at hjælpe dem med at få styr på deres liv? - Det synes jeg også er alarmerende. Vores udsatteråd bør jo i virkeligheden have en snak om det. For det er jo vigtigt for de unge mennesker, at de ikke kommer skævt fra start i deres voksenliv. Der er mange mennesker, som lever på gaden i Herning og har store psykiske problemer og sygdomme. Kan Herning Kommune ikke tilbyde psykiatri på gadeplan, herunder i varmestuerne? - Det lyder jo bestemt besnærende. Det lyder som noget, der kunne være relevant. Vores udsatteråd må sammen med vores socialudvalg finde ud af, hvad der er de bedste redskaber. Jeg tror, det er bedre, at de, der arbejder med det, ser, hvad der er af erfaringer andre steder fra, siger Lars Krarup. Tænder Et af de særlige tilbud, Herning Kommune har for socialt udsatte, er et tilbud om tandpleje. Her støtter kommunen et projekt med frivillige tandlæger og tandplejere, og på den måde har Herning været lidt foran regeringen og Enhedslisten, som netop investerer et stort beløb i tandpleje over de kommende år, efter at de socialt udsatte endelig er kommet på Finansloven. Jesper har kun en tand tilbage. Han har en gang fået et nyt gebis, men han blev overfaldet, så det blev ødelagt. Så vi vil gerne vide, om han kan få et nyt gebis. Jeg er straffri, tager ikke stoffer, drikker ikke, har ikke drukket siden Men jeg savner mine tænder. Hvis jeg går ind på en restaurant, så vil jeg ikke kunne tygge, så ligner jeg sådan en gammel mand på 89. Sådan er det, når du kun har en tand at tygge med. - Jeg kan ikke sidde her og sagsbehandle på et enkelt gebis, siger Lars Krarup. Det skal du heller ikke. Jeg har købt en blender, Lars. Jeg synes, du skal prøve at blande stegt lever med løg og kartofler og rødbeder. Det er helt lyserødt Udsatte uden internet Så jeg kører hurtigt videre. Hvad med de hjemløse, der sidder rundt omkring og ikke har egen computer og muligvis ikke må komme på biblioteket. Jeg har ikke råd til at gå ud og købe en computer. Jeg kan ikke sidde og skrive med jer hernede. Det bliver aldrig sådan, at jeg sidder ved skærmen. Hvordan skal hjemløse komme i kontakt med læger og socialforvaltning? - Det er meget godt at få spotlys på. Både regering og kommuner arbejder jo meget med, at alting skal være digitalt. Men man skal jo lige huske på, at når man så snakker om, at der er nogle udfordringer, så siger man altid, at det er hos de allerældste, at der er udfordringer. Men det er det ikke nødvendigvis. Det kan du have ret i. Jeg tror ikke, jeg kan nævne en eneste af dem, der kommer nede på varmestuen i dag, som har mulighed for at sidde med en bærbar. - Da skal det selvfølgelig være således, at det offentlige sørger for, at der er nogle foranstaltninger, sådan at alle kan hjælpes. Hvis man går ind på vores borgerservice, så kan man få hjælp. Jeg kender mange mennesker, der sidder og er ved at få dårlige nerver. For hvordan skal de få fat på deres læge? - Vores samfund må i hvert fald ikke udvikle sig til, at vi er i en situation, hvor dem, der måske har allermest brug for hjælp, ikke kan få hjælp. Får Herning nogensinde et stofindtagelsesrum? Det kører i København. - Hvis de fagfolk, vi i øvrigt har til at udføre vores hjemløsestrategier og vores forebyggelsesstrategier, de kommer til os og siger, at de samlet set synes, det er en god ide, og hvis de politikere, der ellers skal sidde og kigge på det, de synes det, så er det ikke noget, jeg kommer til at gå imod, siger borgmester Lars Krarup. Hus Forbis Herning team Jesper Petersen kommer i Kirkens Korshær i Herning. Han har boet mange år på en campingplads, været i fængsel og på forsorgshjem, blandt andet på Møltrup Optagelseshjem. Han har været Hus Forbi-sælger i to omgange i Herning og i Silkeborg. Jesper er også tidligere stofbruger, men han har været clean i mange år. Nu lever han af pension og har skiftet campingvognen ud med en lejlighed i Herning. Jesper følger med i politik og er medlem af Dansk Folkeparti i Herning. Poul Struve Nielsen er redaktør af Hus Forbi. Han har været journalist siden 1987 og har jævnligt besøgt Herning, både til industri- og landsbrugsmesser i et tidligere job som kommunikationsmedarbejder i Udenrigsministeriet, privat og i de senere år for som journalist at følge udviklingen på det sociale område. Herning tiltrækker Han tilføjer, at selvom Herning ikke er en storby som København, Aarhus eller Odense, så er det den største by i Midt- og Vestjylland, og det tiltrækker forskellige former for mennesker, også hjemløse. - Men på den anden side er det sådan, at vi jo ikke synes, der skal være hjemløse i Herning. Derfor har vi et hjemløseteam, der arbejder med, hvordan vi kan hjælpe med at få hjemløse ind i egne boliger. Jeg har boet på mange forsorgshjem. Folk bli- 12 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 13

8 Hjemløse dør af kulde i natten Det er hårdt at være uden bolig i Grønland af Margit Knoblauch foto: Leif Josefsen Det er minus 19 grader i Grønlands hovedstad, Nuuk, denne lørdag formiddag, hvor 54-årige Lars Jørgensen står foran Brugsen og tripper for at holde varmen i fødderne. Han nikker genkendende til mange af de mennesker, der stopper op, stikker ham 20 kroner, og får udleveret seneste udgave af Hus Forbi. Lars er hjemløs. Det har han været i 15 år, og ligesom for godt 650 andre grønlændere, er det på denne årstid vejret, der er hans største daglige udfordring. - Der er mange hjemløse heroppe, som dør af kulde om natten, når det er vinter. For hvis du ikke kan finde et varmt sted at sove, risikerer du at falde i søvn og aldrig vågne op igen, siger Lars. Han har selv i mange år kæmpet for at finde Det eneste du tænker på fra du vågner om morgenen, er, hvor du mon skal sove i nat Hans Peter - hjemløs i Nuuk ly i de kolde polarnætter, hvor kulde og blæst let kan banke minusgraderne ned på omkring de 25 eller koldere. - Jeg kender én, der brændte inde i en kælder, da han lavede bål for at holde varmen, sukker Lars. Varmestue I dag har Nuuk takket være en flok private ildsjæle og med kommunens hjælp fået en varmestue, hvor byens hjemløse kan overnatte. - Det giver ro i sindet, for det eneste, man tænker på dagen lang om vinteren, er at finde ud af, hvor man skal sove næste nat, siger Lars. I mange år gik han ind på Dronning Ingrids Hospital, eller fandt en opgang, hvor de havde glemt at låse døren. - Men hvis de fandt mig og smed mig ud, måtte jeg overnatte i et læskur eller i en båd med presenning nede i havnen, fortæller han. Cafe Kialaarfik har 20 sengepladser, men da antallet af hjemløse i byen er stigende, er her behov for flere. Lars har det til fælles med over halvdelen af Grønlands hjemløse, at han er misbruger. Derfor former hans hverdag sig også som en daglig kamp for at få råd til sit hashforbrug. Og i Grønland kan man gange priserne med ti i forhold til Danmark. Der er en gadepris på godt 1000 kroner per gram. Så det meste af Lars dag går med at få finansieret sit forbrug. En ond cirkel - Jeg er holdt op med at drikke, men jeg kan ikke stoppe med hashen, siger han. Lars har søgt kommunen om hjælp til afvænning. - De ville ikke betale, fordi jeg mangler en bolig, sukker han og forklarer om den landstingsforordning, der betyder, at man ikke er berettiget til hjælp, hvis man ikke har en bolig. Boligmanglen i Grønland er et af landets store problemer. Der er simpelthen ikke boliger nok Efter en lang dag i kulden er Lars på vej 'hjem'. Bag ham Blok E, hvor han kan søge ly for natten. til alle, og det står allerværst til i Nuuk, hvor hele Grønlands centraladministration holder til. - Selvom kommunerne har nogle få boliger til rådighed for hjemløse og socialt udsatte, har de fleste bare ikke råd til huslejen, hvis de også skal finansiere deres misbrug. Og da mange af os også har psykiske problemer, klager naboerne, og så bliver vi smidt ud igen, siger Lars og slår ud med hænderne: - Det er ligesom en ond cirkel, kan man godt sige. Et voksende problem Lars' livshistorie er typisk for Grønlands hjemløse og socialt udsatte. - Jeg voksede op i en lille bygd, hvor min far var fanger, men da det gik skidt med fangsten, flyttede vi til Nuuk, og her begyndte de voksne at drikke, fortæller han. Hele opvæksten blev præget af de voksnes omsorgssvigt. - Sådan er mange grønlandske børn vokset op, og derfor bliver her flere og flere socialt udsatte ligesom mig, mener Lars, som selv forsøgte at bryde normen, da han flyttede hjemmefra. - Jeg forelskede mig i en pige, og da hun blev gravid, fik vi anvist en lejlighed fra kommunen, og da jeg så min søn for første gang, besluttede jeg mig for at være en god familiefar, siger Lars. Men han måtte erkende, at arv og miljø spillede en større rolle, end han havde forventet. - Når vi havde problemer, gik jeg på druk, og til sidst fik min kone nok og smed mig ud, sukker Lars og tilføjer: - Det var min egen skyld. Jeg er stadig gode venner med min kone og min dejlige søn, som nu er en voksen mand på 30 år. Den store nedtur Efter skilsmissen fik Lars en ungkarlebolig, og med et fast job som flyttemand i Nuuk var han i stand til at betale husleje og klare dagen og vejen. Men da hans tidligere kone fire år En flok glade brugere foran Nuuks varmestue Cafe Kialaarfik (kialaarfik betyder: et sted at være) sammen med Storm Ludvigsen, en af de frivillige, der var med til at skaffe dem et varmt sted at sove om natten. senere meddelte ham, at hun og sønnen ville flytte til Danmark, brød hans verden sammen. - Jeg begyndte at drikke igen, og jeg røg hash, så jeg kunne få det bedre, og til sidst var jeg så skæv, at jeg hverken kunne klare job eller husleje. Lars blev fyret, og efterfølgende sat på gaden. - Det var i 1998, og jeg har ikke haft mit eget sted siden! I ni år levede Lars det barske liv som hjemløs og misbruger i Grønland, hvor dagene gik med at skaffe penge til hashen og finde et sted at sove om natten. I byen havde en flok frivillige rendt det offentlige på dørene for at skabe en varmestue med mulighed for overnatning, men der kom først skub i sagerne, da den grønlandske avis 'Sermitsiaq' i 2007 bragte historien og billederne af en hjemløs, der boede i en affaldscontainer i Nuuk. Der blev etableret en varmestue i en af byens gamle boligbarakker. 650 hjemløse Der er mere end 650 hjemløse i Grønland, og i Nuuk ligger tallet lige nu ifølge den nye storkommune Kommuneqarfik Sermersooq på omkring de 150. Alle statistikker viser, at der bliver flere hjemløse i Grønland. Der er ikke nær sengepladser nok i byens varmestue. Samtidig står bygningen, der huser varmestuen, foran en kommende nedrivning. Indtil videre er det ikke lykkedes kommunen at finde en alternativ løsning, hvilket skaber øget utryghed blandt byens hjemløse. Varm kaffe I dag kan Lars derfor gå hen på kommunens varmestue, der består af to lejligheder med 26 sovepladser, og få sig et måltid mad og en kop varm kaffe, når varmestuen åbner. Han er ikke længere boligsøgende. - Jeg får 1772 kroner om måneden i socialhjælp plus de penge, jeg tjener ved at sælge Hus Forbi, og det er lige nok til at klare mig, men ikke hvis jeg skal betale husleje, siger Lars og erkender, at hans status som hjemløs er den bedste mulighed for at overleve lige nu. - Vi hjemløse i Grønland er nok ikke så gode til selv at gøre opmærksom på vores problemer, for vi skammer os også en del over vores liv, siger Lars. Han tilføjer med lidt barsk ironi: - Det er jo sjovt at tænke på, at byens herreløse hunde netop har fået et stort flot og nybygget hus nede ved fjorden. 14 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 15

9 SAMFUNDETS BØRN min mor gik på landevejen Ea Krassel har knækket koden og brudt den sociale arv Børn er også hjemløse Børn bliver hjemløse, fordi mor eller far ikke magter forældrerollen eller rollen som menneske i vores samfund. De voksne er måske hjemløse, og derfor kan de ikke tage sig af deres børn. Eller de er stof- eller alkoholbrugere, psykisk syge, eller de krænker børnene. Når forældrene giver op eller overskrider nogle grænser, overtager kommunen børnene. Derfor kalder vi denne serie for SAMFUN- DETS BØRN. I marts og april måned skriver Hus Forbi om børn, der er vokset op uden et rigtigt hjem. 16 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 17

10 SAMFUNDETS BØRN af Birgitte Ellemann Höegh foto: Helga C. Theilgaard T rods alle odds, har Ea knækket koden og undgået sin sociale arv. Hun er vokset op med fattigdom og utryghed hos en mor, der var alkoholiker og valgte at blive vagabond, og hun har været udsat for overgreb på et børnehjem. Siden kom Ea i en plejefamilie, der tog sig kærligt af hende og hjalp hende derhen, hvor hun står i dag: med en universitetsuddannelse, et godt job, mand og to børn. Selv forklarer hun det hele med en god portion held, og en evne til at være elskelig og række ud efter hjælp. - Jeg tror, det er en kombination af held, indre styrke og en drøm om at være lige som alle de andre, der har båret mig frem. Jeg har bare været heldig at møde personer indimellem, som har villet mig det godt for eksempel har min moster hjulpet mig meget. På børnehjemmet var der to pædagoger, som tog mig med hjem i weekenderne og lod mig være sammen med deres børn. Og i min plejefamilie holdt min plejemors far rigtig meget af mig. Det betød meget for mig at komme til en ny familie, hvor jeg blev betragtet som et barnebarn, fortæller Ea Krassel. Hun er mødt op på en café i København tæt på sin arbejdsplads, hvor hun sidder ved et bord og fletter fingre hårdt ind i hinanden under hele samtalen. Ea vil meget gerne fortælle sin historie, skønt den ikke er nem. For hun er nået til et sted i sit liv i en alder af 30 år, hvor hun har søgt aktindsigt i de journaler, der vedrører hendes opvækstvilkår, og så har hun taget en beslutning om, at det er nu, hendes historie skal frem. Barndomsminder Ea har taget nogle fotos med fra sin barndom. På det ene står Eas mor sammen med Ea og hendes to søstre på en parkeringsplads. Eas storesøster er netop blevet konfirmeret, og de tre søstre bor på daværende tidspunkt hos - Der kunne godt gå et par dage uden mad, og så kunne man gå og gnave af den pakke margarine, der var. Vi har også stjålet mad. deres plejefamilie i Jylland. De havde frygtet, at deres mor var dukket op i sit vagabondtøj og havde taget nogle af vagabondvennerne med, fordi hun gerne ville vise sine piger frem. Men hun kom alene, holdt sig forholdsvis ædru og havde klædt sig almindeligt på. På det andet foto er Eas mor, Maria, iklædt sit vagabondtøj, og Ea kan fortælle, at hun gik under navnet: Den lille, fordi hun ikke var ret høj omkring 160 cm. Billederne bliver liggende foran hende, mens hun fortæller. Ea er den mellemste datter i familien. Hendes lillesøster er seks år yngre og hendes storesøster halvandet år ældre. De har forskellige fædre alle tre fædre, som aldrig har været en del af familien. Ea er født i Slagelse og er vokset op i Skælskør, Slagelse, Greve og Karlslunde på mange forskellige adresser. Af - Jeg tror, det er en kombination af held, indre styrke og en drøm om at være lige som alle de andre, der har båret mig frem. 18 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 19

11 SAMFUNDETS BØRN - Et år efter blev hun gift med en af vagabonderne. Fodslaw hed han. Det blev årets bryllup og kom i avisen. Først var de i kirke, og efterfølgende holdt de fest for alle vagabonderne. registrerede steder 10! På et tidspunkt slog de sig mere permanent ned i Korsørs mest belastede kvarter på Motalavej. Den evige søgen Eas mor har været alkoholiker gennem hele Eas barndom og opholdt sig nærmest permanent på sit stamværtshus. Det blev Eas andet hjem, og hvis hun ikke kunne finde sin mor, kunne hun med stor sandsynlighed finde hende dér. - For mig var det okay at gå ned og hente hende, for så vidste jeg, at jeg var sammen med hende. Der var folk, jeg kendte, men nogle gange, når folk blev for fulde, og det blev ubehageligt, gik jeg hjem. I det hele taget husker Ea det, som om hun brugte hele sin barndom på at lede efter sin mor på byens værtshuse. Af og til fandt hun hende ikke. Så kom hun først hjem dagen efter. Det var Eas storesøster, der tog sig af lillesøsteren og bragte og hentede hende til og fra vuggestue. Der var ingen overordnet plan de klarede sig fra hånden til munden, og der var heller ingen voksne til at holde øje med, at Ea kom i skole. Hun erindrer næsten ikke at have været der i sine første ni leveår. - Jeg har ikke rigtig været vred på min mor, men jeg følte mig forladt og angst og var altid bange for, om hun i det hele taget kom hjem, og når hun endelig kom hjem, gav det også uro og angst, fordi hun mest af alt bare var træt og overfladisk og gik i seng. Vidste hun godt, at I havde det sådan? - Det ved jeg ikke. Hun havde jo perioder, hvor hun var en mere funktionsdygtig alkoholiker og kunne lave lidt mad. Da har vi haft gode stunder, været ude at sejle, og hun har hygget med os. Jeg kan forestille mig, at det kun var et par dage. I det hele taget er alle årene sammen med min mor rodet sammen. Jeg kan huske, at vi fejrede min lillesøsters barnedåb, og jeg har nogle billeder fra en juleaften, hvor jeg er to-tre år, og dér ligner det en nogenlunde normal jul. Jeg husker intet andet. Sikkert fordi det har været så kaotisk, at jeg har lukket helt af. Mens Ea har levet, har hendes mor aldrig arbejdet, men levet på bistand. Hun erindrer ikke deres hjem som ulækkert, men er til gengæld ikke sikker på, at de nogensinde gik i rent tøj. - Vi købte selv ind, hvis vi havde penge. Ellers tog vi det, der var i køleskabet, og hvis den var helt gal, måtte vi hjem til mormor eller moster. Der kunne godt gå et par dage uden mad, og så kunne man gå og gnave af den pakke margarine, der var. Vi har også stjålet mad. Uændret loyalitet og kærlighed Gennem hele Eas opvækst var der ingen myndigheder, som greb ind. Skolen anmeldte ikke hendes manglende tilstedeværelse. Børnehaven har en enkel gang sendt en underretning, men det kom der ikke noget ud af. Ea og hendes søstre kom hos deres mormor og en moster, som tog hånd om dem, så godt de kunne, men de sørgede heller ikke for, at pigerne blev fjernet. I starten spiste Eas mor lidt mad. Men det ændrede sig, og i de sidste mange år drak hun kun hele dagen. Til sidst var det så massivt, at pigerne kom på børnehjem. Da var Ea ni år. - Hun tog egentlig selv beslutningen. En aften sad hun og så en dokumentar sammen med min storesøster om en familie i Nordsjælland, som ikke havde det særlig godt. Og så sagde hun: Ej, det er godt, at vi ikke har det sådan, hvortil min søster svarede: Jamen mor, det har vi jo. Det var dér, det gik op for hende, at vi ikke havde det så godt, som hun bildte sig selv ind. Eas mor ringede selv til kommunen den efterfølgende dag, og Ea og hendes søstre kom på børnehjem på Brohuset i Nr. Aaby på Fyn, og dagen efter valgte Eas mor at gå på landevejen med barnevogn, blå kaffekande, rævehale og jakke med medaljer. Siden var kontakten til hendes piger meget sparsom. - Det var en overraskelse, at hun valgte at blive vagabond. Jeg tror, der gik et halvt år, før vi så hende igen, og så kom hun med hele udstyret. Forklarede hun dig det? - Ja, jeg tror hun romantiserede det lidt: Det var et valg. Det var landevejens svende og et godt fællesskab. Et år efter blev hun gift med en af vagabonderne. Fodslaw hed han. Det blev årets bryllup og kom i avisen. Først var de i kirke, og efterfølgende holdt de fest for alle vagabonderne. - Vi havde kun set Fodslaw en eller to gange, og det var svært at forholde sig til, at vi skulle have en ny far. Det syntes jeg absolut ikke, han var, og jeg brød mig ikke om ham. Vi 20 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 21

12 SAMFUNDETS BØRN - Lige nu er jeg gået i gang med at få aktindsigt og er kommet i snak med min mormor og moster for at høre, hvad der egentlig skete, og hvorfor der ikke var nogen, der reagerede. Jeg vil gerne undersøge, hvad der egentlig skete og få sat dato på. Hvor boede vi, og hvorfor skete det her? Hvorfor var der ikke nogen i Korsør Kommune, der reagerede på alle de underretninger, de fik? var ganske kort tid med ude til festen, inden det gik løs. Så måtte vi ikke være der mere, og det var sådan set også godt nok. For det hele var så kaotisk. Kirken var fyldt med vagabonder, hunde og kaos. Da vi kom ud, var der stimlet 100 vagabonder sammen. Jeg tror, alle vagabonder, der var i Danmark, nærmest var der. Måske var Fodslaw lidt stor. Han var vist Stodderkonge på det tidspunkt. Lærte du miljøet at kende? - Lidt. Vi mødte hende af og til på markeder, hvor vi kørte ud til hende med en pædagog fra børnehjemmet og siden med mine plejeforældre, og dér gik hun sammen med de andre vagabonder og tiggede og drak. Nåede I at vænne jer til det? - Ja, det tror jeg. Jeg var ikke pinligt berørt over hende, men jeg var bange for, at hun var flov over mig, fordi jeg havde rent tøj på. Men hun sagde aldrig noget. Jeg tror, hun syntes, det var godt, at vi kom i plejefamilie, men hun blev ved med at sige, at vi skulle komme hjem, når hun fik en lejlighed. Hun skulle bare liiige have nogle penge liiige ordne dit og dat. Så hun ønskede, at vi skulle samles igen. Og det ønskede Ea også hele vejen. Både børnehjemmet og plejefamilien betragtede hun, så længe hendes mor var i live, som midlertidige opholdssteder. Hendes loyalitet og kærlighed var uændret, og hun kunne heller ikke forstå, hvorfor hun ikke bare kunne gå på landevejen med hende. Misbrugt På børnehjemmet fik hun god kontakt til en pædagog, som hun kom hos privat, og det gav hende noget selvværd, men der var også en anden pædagog og en af de andre børn, der forgreb sig på hende noget hun har holdt for sig selv, indtil for et halvt år siden, og er begyndt at få psykologhjælp til i dag. Så det var først, da hun året efter kom i plejefamilie i Midtjylland, at rammerne begyndte at forme sig forsvarligt for hende. Plejeforældrene havde tre voksne børn, som var flyttet hjemmefra og masser af ressourcer til at være noget for Ea og hendes søstre. En familie, der tog pigerne til sig, som var de deres egne, havde forventninger og viste omsorg, tryghed og stabilitet. Her kom deres mor og besøgte dem et par gange. Men da Ea var 12 år, døde hun i en alder af 36 år. - De sagde, at det var skrumpelever. 14 dage før holdte min moster bryllup, og dér dukkede min mor op og så helt forfærdelig ud. Hun havde fået en stor mave og var meget tynd, og så boede hun hjemme hos min moster i en uge, hvor hun lå og sov. En nat stak hun af og ned på stamværtshuset, og så ringede de efter en ambulance, for de kunne godt se, at det var helt galt. Et par dage efter lå hun i koma. Vi sad hos hende, mens hun døde. Vagabonderne holdt begravelse for Eas mor i Korsør, og efterfølgende holdt Ea og hendes søstre og plejeforældre en lille bisættelse i Jylland, hvor hun blev lagt i jorden. Børneøjne skulle spares - Vi var ikke med til vagabondbegravelsen i Korsør. Mine plejeforældre syntes, vi skulle spare vores børneøjne for at se, kisten blive hældt over med øl, og hvad de ellers havde af traditioner. Hvordan havde du det i tiden efter hendes død? - Mærkeligt. Jeg havde stadig håbet om at komme hjem, og der gik mange år, før det virkelig gik op for mig, at det ikke kunne lade sig gøre. Men derefter blev jeg egentlig lettet over, at hun var død, og jeg kunne se fremad, slappe af og vide, at det var her, jeg var og skulle være. Ea blev boende hos sin plejefamilie, til hun blev færdig med gymnasiet. Hun begyndte reelt først i skolen i fjerde klasse, så der var meget, hun skulle samle op på. Hendes plejeforældre var skolelærere og kunne hjælpe hende godt, og så var hun bogligt anlagt. - Men jeg har selvfølgelig arbejdet hårdt for det. Jeg har aldrig haft en drøm om at få en lang uddannelse eller et højtbetalt job. Som barn drømte jeg bare om at blive en normal familie sammen med min mor. Da jeg kom i plejefamilie, begyndte jeg at tage mig sammen skolemæssigt, fordi jeg gerne ville være som de andre. Men jeg har altid følt mig lidt anderledes. Jeg kan stadig godt tænke: Hvad laver jeg her? Det er ikke her, jeg hører til! Der må snart være nogen, der opdager det. Held, lykke, sorg og vemod Og sådan har Ea det stadig i dag, når hun går på en café eller er sammen med sine kollegaer, skønt det eneste, mennesker omkring Ea oplever, er, at hun faktisk klarer sig fortrinligt. Ea har i dag en bachelor i fransk og europæiske studier og en kandidat i it og kommunikation fra Handelshøjskolen i Aarhus. Hun lever sammen med en mand, som hun har to børn med, og de besluttede at flytte til Sjælland, da hendes mand fik job herovre, og Ea siden fik arbejde som webansvarlig for Videnskab.dk i København. Hvordan har din opvækst sat sig i dig? - Rent praktisk er jeg ikke god til at håndtere sult og kulde. Mit køleskab skal helst være fyldt, og jeg skal have penge på lommen. Følelsen af sult får en alarmklokke til at ringe. Jeg kan ikke huske, at vi frøs, men det giver mig en følelse af noget, der ikke var så rart. Jeg ved slet ikke, om der var varme dengang. Min mor havde sikkert ikke betalt. Graver i fortiden Hvad er det, du tumler med? - Mest følelser og tanker fra dengang. Lige nu er jeg gået i gang med at få aktindsigt og er kommet i snak med min mormor og moster for at høre, hvad der egentlig skete, og hvorfor der ikke var nogen, der reagerede. Jeg vil gerne undersøge, hvad der egentlig skete og få sat dato på. Hvor boede vi, og hvorfor skete det her? Hvorfor var der ikke nogen i Korsør Kommune, der reagerede på alle de underretninger, de fik? Hvor synes du, ansvaret skal placeres? - Hovedansvaret er jo min mors, men hun har også selv haft et hårdt liv: Hun blev smidt ud som 16-årig og blev seksuelt misbrugt af sin far. Jeg synes også, at min moster og mormor skulle have gjort noget mere, da de så, hvor slemt det var. De tog os jo ind, når vi kom og bankede på, og min moster ville gerne beholde mig, men det ville min mor ikke have. Hvordan ser du på din mor i dag? - Jeg er kommet så langt, at jeg er ved at acceptere de valg, hun traf eller de valg hun kunne træffe. Jeg ved ikke, om jeg kan tilgive hende det arbejder jeg stadig på. Nogle gange har jeg behov for at slutte det, men jeg ved ikke, om det skal sluttes. Tidligere tænkte jeg: Hvorfor stoppede hun ikke bare med at drikke? Jeg har nok ikke været så vred, som jeg burde. Men jeg arbejder på det. Hvordan synes du, at samfundet har tacklet din livssituation? - Ikke særlig godt. Vi skulle have været fjernet. Det optimale ville have været, at vi fik hjælp som familie. Jeg tror egentlig godt, at min mor kunne have været blevet hjulpet ud af sit misbrug, hvis der havde været lidt mere kontrol over os som familie. Vuggestuer, børnehaver og skoler skulle i hvert fald have handlet. Jeg tror ikke, det er bedre i dag. Der skal virkelig meget til, før man bliver fjernet. Hvordan er dit syn på vagabonder og skæve eksistenser i dag? - I en lang årrække gad jeg ikke give dem penge, fordi de bare brugte dem på druk, men nu gør jeg det, for jeg ved jo godt, at de har det hårdt, og det ikke altid er noget, de selv har valgt. Jeg kan jo sagtens genkende mig selv og min mor i dem. Rollen som mor Hvordan håndterer du rollen som mor, vel vidende at du ikke har nogen rollemodel? - Jeg var ret nervøs for, hvordan det ville gå, men det går godt. Nok fordi jeg ved, hvordan man ikke skal gøre. Jeg tror, jeg er mere overbeskyttende end andre mødre, og jeg er ikke så glad for at være væk fra mine børn. Men det har betydet noget for mig at se, at jeg godt kunne, og så er det rart at have en base og en tryg familie. Jeg har fået brudt min families mønster og viderefører nu den gode linje. Jeg føler mig EKSTREMT heldig. Men når det gælder kontakten til andre mennesker, er der stadig en masse, Ea gerne vil have styr på. - Jeg er meget god til at sige fra over for mennesker, jeg ikke gider beskæftige mig med, men jeg er ikke så god til at sige til. Der er GANSKE få to måske - som jeg snakker rigtigt med. Den triste side, vemoden og sårbarheden, fylder meget. Dén viser jeg meget sjældent! 22 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 23

13 SAMFUNDETS BØRN & Kys kram kærlighed, tak! Der skal være plads til at være menneske på institutionerne af Birgitte Ellemann Höegh foto: Helga C. Theilgaard Uanset hvordan rammerne er for anbragte børn, har de fleste et håb om at komme tilbage til deres forældre og opfatter ikke anbringelsesstedet som deres hjem. De bliver til samfundets børn og oplever en grad af hjemløshed, uanset hvor de befinder sig. Men giver man dem masser af kys, kram og medindflydelse og etablerer hjemlige rammer på institutionerne, kan anbringelsesstedet være med til at skabe grundlaget for en god opvækst for dem. Dermed kan man måske bryde en ond cirkel. For der er en fællesnævner: Mange hjemløse har selv været anbragt i plejefamilier eller på institutioner. Og deres egne børn kommer ofte til at blive anbragt, når de selv forsøger sig med forældreskabet. Derfor finder man børn af hjemløse på institutionerne og et hav af billeder af børn i de hjemløses tegnebøger. Men hvordan er det at vokse op på en institution eller i en plejefamilie? Uanset om man er barn af en hjemløs eller af forældre, der ikke har magtet opgaven, kan man ikke ændre det faktum, at børnene er anbragt et sted, som ikke er deres oprindelige hjem, og at det for mange betyder, at de vokser op med en følelse af hjemløshed. Håber at komme hjem Hus Forbi har læst Børnerådets seneste rapport om anbragte børn og talt med den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen. Hun kan berette, at børn, uanset hvilke forhold, de kommer fra, næsten alle sammen har et grundlæggende håb om at vende tilbage til deres familie. Halvdelen af børnene opfatter ikke anbringelsesstedet som deres hjem. - Mange børn af hjemløse har en fornemmelse af, at det trods alt er bedre, at de er sammen med deres forældre, fordi det giver mulighed for, at forældrene holder fast i en tålelig hverdag og ikke slipper helt og eksempelvis går på gaden, siger Lisbeth Zornig Andersen. Hun tilføjer, at det er forskelligt, hvorvidt anbragte børn selv synes, de trives. - Det kommer an på, hvornår man spørger dem. Men når jeg møder anbragte børn, kan jeg fornemme, at de savner deres forældre - også dem der har været ude for de store forældremisbrugssager. Og det fortæller mig noget, som jeg allerede godt ved: Nemlig at blod er tykkere end vand. Vi kan være nok så forargede på forældrenes vegne, men det ser ud som om, at det er ufatteligt, hvad man kan udsætte sine børn for og så alligevel være savnet af dem. For børnenes skyld - Derfor er det bedste, man kan gøre, at lave et forældresamarbejde, siger hun og tilføjer: - Og det er ikke for forældrenes skyld, men børnenes! Jeg er selv bisidder og besøgsven for Tina Jensen - moderen fra Brønderslev-sagen som ser sine børn under overvåget samvær, og jeg kan se, at børnene har godt af det, og at savnet ville være større, hvis de ikke så hinanden - lige som bekymringen for, hvordan deres mor har det i fængslet, fortæller Lisbeth Zornig Andersen. Mens hun var formand for Børnerådet, fik rådet udarbejdet undersøgelsen De prøver at gøre det så normalt som muligt. Den om anbragte børn Fotos fra et børnehjem Billederne, som følger artiklen om at være anbragt som barn er taget af fotograf Helga C. Theilgaard på Josephine Schneiders Børnehjem. I næste måned fortsætter serien SAMFUNDETS BØRN med blandt andet en reportage fra børnehjemmet, som journalist Birgitte Ellemann- Höegh har besøgt. Anbragte børns familier er overvejende enlige forsørgeres familier. Anbragte børns forældre har et lavere uddannelsesniveau end jævnaldrendes forældre i form af flere, der kun har grundskolen (eller derunder), og flere, der ikke har erhvervsuddannelse. Anbragte børns forældre er i højere grad marginaliseret på eller ekskluderet fra arbejdsmarkedet end jævnaldrenes forældre. Ifølge flere undersøgelser er det majoriteten af de anbragte børns forældre, der ernærer sig via overførselsindkomster. Anbragte børns forældre er som konsekvens af de andre forhold fattige eller har begrænsede ressourcer. Anbragte børns forældre har selv i uforholdsmæssig høj grad været anbragt uden for hjemmet som børn. Knap hvert andet anbragt barn (45 procent) har en mor med en psykiatrisk diagnose, godt hvert fjerde (28 procent) har en far med en psykiatrisk diagnose, og cirka hvert syvende barn (15 procent) har forældre, der begge er psykisk syge. De anbragte børn har en næsten 100 gange så høj sandsynlighed for at have en mor, der er registreret i misbrugsregistret som de jævnaldrende børn i almengruppen. Også fædrene til de anbragte børn er hyppigere registreret for misbrug end fædrene i de andre grupper. Anbragte børn har en meget højere sandsynlighed end børn fra de andre to grupper for at have forældre, der er eller har været fængslet på grund af straffelovsovertrædelser. Der er en stor andel af anbragte børn, der har forældre, der selv har været anbragt uden for hjemmet som børn, og for mødrenes vedkommende er det en tredjedel, der selv har været anbragt uden for hjemmet. Fra SFI's rapport om Anbragte børn og unge, HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 25

14 SAMFUNDETS BØRN er fra foråret 2012 og handler om, hvordan børn oplever livet som anbragt. På baggrund af rapporten mener Lisbeth Zornig Andersen, at det er forsvarligt, at børn af hjemløse har kontakt til deres forældre, selvom de lever et usselt liv på gaden, hvor de i perioder raver rundt med høje alkohol-promiler eller narkotika i blodet. - Hvis børnene ønsker det, er det forsvarligt. De har jo kun de forældre. Men det skal være helt på børnenes præmisser, og man skal være god til at forberede børnene på, at de ikke skal forvente, at deres forældre holder aftaler eller vender tilbage. For det er forældrene slet ikke i stand til, og det er det barske i det, siger hun. I alle landets kommuner er der familiecentre, hvor anbragte børn kan mødes med forældrene, ligesom nogle få herberger også har familierum, som de kan mødes med børnene i. Og er rammerne i orden, mener Lisbeth Zornig Andersen godt, at en barnepsyke kan klare de møder. - Ja, for det er jo allerede svært, fordi børnene er født ind i en familie, hvor forældrene ikke kan være forældre. Skaden er sket! Men man kan lære dem at håndtere det og sætte pris på, at der er en eller anden kontakt. Kunsten er at lade være med at lave aftaler, der ikke kan holdes. Hvis de vil have med de her forældre at gøre med de skader, der er, så er det på de betingelser. Og man kan altid sige, at man har brug for en pause. Det er nemmere end at forholde sig til, at man aldrig vil se dem mere. Kærlighed og kram I Danmark var børn i alderen op til 18 år anbragte ved udgangen af 2011 et tal, der har været konstant i de sidste 30 år. Ifølge en rapport om anbragte børn fra SFI i 2009 er procent anbragt på grund af forældres misbrug. Børns adfærdsproblemer som årsag til anbringelse rangerer længere nede i undersøgelsesresultaterne, men de adfærdsproblemer, børnene ikke havde i starten, får de undervejs. I SFI's seneste hjemløsetælling fra 2011 talte man hjemløse om lisbeth zornig andersen Den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, har stiftet en ny tænketank, SIF (Social Innovations Forum). Hun laver radioprogrammet Zornigs Zone på Radio24syv. I tvdokumentaren Min barndom i helvede fortalte hun hudløst ærligt om sin egen opvækst med seksuelt misbrug og fjernelse fra hjemmet. Hun er uddannet cand. polit. og har blandt andet været direktør for Specialisterne, før hun dannede sit eget firma, Zornig Consult. i Danmark. 28 procent af de hjemløse mænd havde børn under 18 år, mens 37 procent af kvinderne havde børn under 18 år. Og det er ikke nogen overraskelse, at det er vanskeligt at varetage en forældrerolle og skabe en ramme for samværet med børnene, når den voksne er hjemløs. Derfor er hovedvægten af børnene anbragte. På lige fod med børn af forældre, der ikke er hjemløse, er rammen for anbringelsen naturligvis af afgørende betydning for, hvordan de børn vil klare sig resten af livet. Børnerådets rapport giver på baggrund af samtaler med i alt 113 børn en række råd til, hvordan opvæksten som anbragt bliver optimal og her rangerer kærlighed og kram fra personale på institutioner og i plejefamilier højest. Samtidig påpeger rapporten, at det er vigtigt for børn at blive inddraget i de beslutninger, der bliver truffet på deres vegne. Det handler om alt fra at blive set og hørt af pædagogerne i det daglige til, at ens meninger indgår, når der træffes vigtige afgørelser om fremtiden. Fremmede sagsbehandlere Derudover spiller en stabil sagsbehandler også en afgørende rolle, for det er selvsagt svært at opbygge den nødvendige tillid, hvis man hele tiden skal forholde sig til en ny sagsbehandler. Børnene oplever ofte, at deres sagsbehandler ikke rigtig kender dem og i øvrigt lytter mere til andre voksne end til børnene. Yderligere ønsker børnene ikke, at medarbejderne optræder for pædagogagtige. De voksne skal gerne engagere sig i børnene, som var det i en familie. Og hvad angår de fysiske rammer, lægger Børnerådet vægt på, at rammerne skal minde mest muligt om et rigtigt hjem. Følelsen af hjemlighed hænger for børnene sammen med, at der er pæne ting på væggene og potteplanter i vindueskarmene - at institutionen kort sagt ikke ligner en institution, og at det ikke er så stort et sted, at det myldrer rundt med mennesker. Desuden er det væsentligt, at der er pædagoger af begge køn, og at de er i stand til at fastlægge nogle regler og rammer, der kan være med til at give børnene en tryg hverdag. Sidst, men ikke mindst, er det væsentligt, at børnene så vidt muligt bevarer en kontakt til de biologiske forældre, som både kan komme og besøge - Det er himmelråbende, så lidt vi har nået i forhold til, at vi har haft et velfærdssystem i 30 år og mener, vi bliver klogere og klogere. Jeg synes ikke, vi har knækket den nød, og jeg bliver så frustreret. børnene på institutionen og tage dem med ud af huset og lave aktiviteter sammen med dem. Lisbeth Zornig Andersen Nutella og ikke kun spelt! - Jeg har jo selv været anbragt som barn og været længerevarende på to institutioner. Det ene sted følte jeg mig absolut ikke hjemme. Det var et tag over hovedet, der bare skulle levere mad og lommepenge. Det andet sted var indrettet som et fint hjem med kunst på væggen, bøger i reolen, god mad og servering. Dét blev mit hjem, og det var fordi, de forsøgte at få det til at ligne et hjem, fortæller Lisbeth Zornig Andersen. Når hun kommer ind på en institution i dag, tjekker hun altid, om hun har lyst til at stille skoene, og hvordan deres madplan ser ud. - Hvis der er linoleum på gulvet og en spelt madplan uden hakkebøffer, så oser det af institution, for så laver de det perfekte helseliv, som ikke er et familieliv. En del af at være familie er at få Nutella. Fornægter man det, får man signaleret til børnene, at alt det, de kommer fra, er dårligt, og det er ikke fair og godt for selvværdet. Det er enormt skamfuldt ikke at kunne spise de speltboller, fordi man har været vant til toastbrød, siger hun. Den sociale arv I rigtig mange tilfælde kommer børn af dysfunktionelle forældre til at kopiere deres egne forældres rolle, når de selv bliver forældre, og derfor møder man meget ofte hjemløse med forliste forældreskaber på gaden, hvor det viser sig, at de hjemløse selv har været anbragt på institutioner og i plejefamilier som børn. Det kræver tilsyneladende, at børnene ganske enkelt er heldige, hvis sådanne mønstre skal brydes. - Det bider sig selv i halen. En SFI-undersøgelse fra 2009 kan bekræfte, at en tredjedel af de anbragte børn selv har haft forældre, der var anbragte, så der er en klar sammenhæng, som bekræfter vanskeligheden ved social mobilitet, siger Lisbeth Zornig Andersen. Hun tilføjer, at der for eksempel er en sammenhæng mellem anbringelser og fædre i fængsel, rusmiddelforbrug og psykiske lidelser. - Mønstrene brydes, når andre sår et frø i én. Når man møder nogle voksne, der kan lide én, vise én en anden retning, være rollemodel og give masser af kærlighed. Jeg er stødt på en russisk-amerikansk psykolog, Urie Bronfenbrenner, som siger: For at kunne udvikle sig, har et barn brug for det irrationelle og vedvarende engagement fra én eller flere voksne i omsorg og fælles aktivitet med barnet? Spørgsmål: Hvad mener jeg med irrationelt engagement? Svar: Nogle er nødt til at være helt tosset med det barn. Og det oplevede jeg til rigelighed på min sidste anbringelse. De kæmpede for mig, og det var mit held, siger Lisbeth Zornig Andersen. Tung social arv Når forældrene ikke magter opgaven, bliver børnene automatisk til samfundets børn. Det er samfundets institutioner og pædagoger, der kommer til at opdrage børnene. Og som tallene viser, er det langt fra alle børn af misbrugere, hjemløse eller kriminelle, der klarer sig igennem, selvom de bliver fjernet fra deres forældre. Den sociale arv er tung og samfundets ansvar vanskeligt at løfte. Lisbet Zornig Andersen mener heller ikke, at samfundet løfter sit ansvar særlig godt. - Det er himmelråbende, så lidt vi har nået i forhold til, at vi har haft et velfærdssystem i 30 år og mener, vi bliver klogere og klogere. Jeg synes ikke, vi har knækket den nød, og jeg bliver så frustreret. Der skal masser af kærlige voksne til, som har tid til de børn, og som kan tage rollen som reservevoksne, siger hun. Den tidligere formand for Børnerådet mener, at vi har for mange forskellige pædagogikker, som er en blanding af noget selvopfundet og noget, man har læst. - Hver dag bliver børn udsat for eksperimenter, fordi vi ved så lidt, og fordi vi ikke har samlet nok evidens op om, hvad der virker. Der begynder at komme mere fokus. SFI har brugt meget tid på at forske i det, og den nuværende regering gør meget ud af det, siger hun. Lisbeth Zornig Andersen mener, der er lang vej endnu, selvom socialminister Karen Hækkerup i efteråret 2012 er kommet ud med en Tilsynsreform. Kilder: De prøver at gøre det så normalt som muligt Et indblik i 113 anbragte børn og unges liv er udgivet af Børnerådet og Socialministeriet og er udkommet i foråret Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik SFI's (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) Hjemløsetælling SFI's forskningsoversigt Anbragte børn og unge fra HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 27

15 Udendørs café for hjemløse En god dag med smil, snak, varmt tøj og mad til hundene af Tine Sejbæk foto: Lars Ertner Vejret viser sig ikke fra sin mest omsorgsfulde side, men intentionerne og den gode stemning fejler ikke noget. Der bliver uddelt kram, venlige ord, varm kakao, hundemad, chokoladekager, foldere og alt det varme tøj, man som hjemløs eller socialt udsat kan slæbe hjem. Den folkelige bevægelse Tænk Med Hjertet støttet af de hjemløses landsorganisation SAND havde indkaldt til udendørs café for hjemløse på Christianshavns Torv den 7. februar. Borgere, der havde lyst til at møde op og støtte hjemløse, var også inviteret. Vinterdagen er fodkold og fugtig med hvirvlende snefnug i luften. Som hjemløs kan man godt lide, at folk snakker til en, siger Edmund Jacobsen fra de hjemløses organisation, SAND. På store plastikunderlag ligger tøj bredt ud over torvet. Trods kulden er der det meste af tiden 70 personer i en klynge omkring tøj og termokander. Målet er ud over praktisk hjælp til hjemløse i form af mad, varme trøjer og soveposer - at skabe forståelse og omsorg. Hjemløse i vores hjerter Ideen er at sætte fokus på den omsorg, andre borgere kan give hjemløse. Og her kan man jo altid for eksempel spørge en Hus Forbisælger: Hvor lang tid har du solgt avisen? - Som hjemløs kan man godt lide, at folk snakker til en. Det handler om at føre en dialog med hjemløse, så de føler sig som medmennesker, forklarer bestyrelsesmedlem i SAND i hovedstaden, Edmund Jacobsen. Eller som stifter af Tænk Med Hjertet, Liv Bangsbo Petersen, siger: - Det handler om at vise hjemløse, at der er rigtig mange mennesker, der tænker på jer. I er i vores hjerter. Vi har brug for, at folk bliver mere åbne og medmenneskelige. Så man husker at sige hej, når man ser en hjemløs. Man behøver ikke kigge væk, hvis man ikke har nogen penge. Man kan sige: Jeg har desværre ikke nogen penge, men du må have en rigtig god dag. Et pragtfuldt tiltag Udover gruppen af hjemløse og deres hunde er en del borgere mødt frem. Flere har læst om arrangementet på Facebook. Nogle kommer slæbende med store, blå Ikea-tasker med brugt tøj, mens andre har bradepander med skærekage i favnen. - Det er et pragtfuldt tiltag. Folk har det med at tænke for meget på sig selv, men det her modbeviser jo, at det altid er sådan, siger Lisette Petersen, der sammen med sin voksne søn er taget fra Hvidovre til Christianshavn for at støtte med sin deltagelse og noget hundemad. Roland Thomsen fra Vanløse bruger også lang tid på at bakke op. Det er en god ide, at hjemløse og andre borgere kan møde hinanden, mener han. Og selv får han også en snak med et par af de hjemløse. Lige som han som regel taler med sin lokale Hus Forbi-sælger, der er grønlandsk. Det nyder han, blandt andet fordi han tidligere selv har boet 30 år i Grønland. Flere Hus Forbi-sælgere blandt andet Pølse og Kædestrammeren - har også fundet vej med deres barnevogne fulde af habengut. Og de er godt tilfredse. Kædestrammeren har en 14-årig datter, der snart skal konfirmeres, og det lykkes ham at finde sig noget brugt tøj i form af både blazer og bluse, så han kan tage sig godt ud på dagen. Et smil gør godt Men det handler ikke kun om en lun jakke og et plastikkrus kaffe. Det handler også om at føle sig som en del af samfundet. Maja, der har været med til at arrangere den Stifter af Tænk Med Hjertet, Liv Bangsbo Petersen, sammen med Kædestrammeren, som fandt noget tøj, han kan bruge til sin 14-årige datters konfirmation. udendørs café og selv har været hjemløs on and off i cirka fem år, siger: - Som hjemløs har man brug for andres omsorg. Nogle gange kan man blive vant til, at folk er ligeglade med én og kigger på én som en landsbytosse. Det kan betyde, at man faktisk bliver bange for at tage imod et venligt smil, en snak eller en madpakke. Det er forfærdeligt, at man bliver fremmedgjort på den måde, så man faktisk tror, at ens eksistens er mindre værd end en hundelort, mener hun. - Lad være med at fremmedgøre mennesker, når I ikke kender deres historie. Så lidt som et smil kan gøre godt på vejen ud i den kolde nat. Hvis alle mennesker blev mere imødekommende, smilede lidt og delte deres tid og omsorg, ville det være mere rart og trygt at være hjemløs, siger hun. Da mørket sænker sig over Christianshavns Torv, ligger der stadig en del tøj på stenbroen. Det skal fordeles til forskellige væresteder for hjemløse. - Sikke en succes, siger Liv Bangsbo Petersen, der hele eftermiddagen har haft travlt med at give kram og tale om behovet for mere medmenneskelighed. Edmund Jacobsen fra SAND har uddelt alt fra nøglesnore til hundemad, brochurer og jakker. Han er sådan set enig: - Det kunne godt være en idé med mere af denne type samarbejde i fremtiden, siger han. 28 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 29

16 Hus Forbis har for første gang holdt et seminar for sine distributører. Seminaret fandt sted i Skanderborg, og der kom distributører fra hele landet. Geografisk dækkede deltagerne området mellem Nørresundby og Rønne på Bornholm. Seminaret handlede selvfølgelig om: Hvordan kan vi udvikle distributionen af Hus Forbi og sammen sikre vores sælgere de bedst mulige rammer at virke i. off line Mindeord Hus Forbi-sælger Rene Breum er død. Rene Breum, også kaldet Rene Flyt, er død. Han blev dræbt med en kniv, da han kom op at toppes med en ny bekendt i sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Den aften, det skete, havde Rene drukket. Der var tale om et tilbagefald. Han havde ellers lige været på afvænning og var indstillet på at lægge sit liv om. Men sådan skulle det ikke blive. I de senere år holdt Rene ofte til omkring Brønshøj Torv, hvor han også solgte Hus Forbi. Før han blev hjemløs og Hus Forbi-sælger, har Rene arbejdet som borebisse på Øresundsforbindelsen, været med til at drive en børnetøjforretning, og som helt ung var han i søværnet. Rene var også med på Hus Forbis firmafodboldhold i foråret Æret være hans minde. Mindeord Hus Forbi-sælger Tommy Carlsen er død. Tommy boede i en periode ved siden af sin far, Kenneth, i Sydhavnen i København. De havde hver deres campingvogn. Siden flyttede Tommy ind på en boform på Nørrebro, mens faderen flyttede sin campingvogn ud på Amager. Efter en tid fik Tommy sin lejlighed i Bellahøjhuse, hvor han boede til sin død. Både han og faderen var Hus Forbi-sælgere og kendte skikkelser i hjemløsemiljøet. Før han blev hjemløs, boede Tommy i Hvidovre. Han voksede op i Herlev. Som dreng gik han på Elverhøjens skole, og han dyrkede sport i sin fritid. Tonny Rimsmeds hjørne Han kom i lære som gartner, siden arbejdede han på lager. Det sidste job, Tommy havde, inden han blev hjemløs, var hos DFDS i Glostrup. I den periode af Tommys liv, hvor han stadig havde familie, bolig og arbejde, men hvor hans far, Kenneth, var hjemløs og kæmpede med et stort alkoholforbrug, blev Tommy ved med at holde kontakten til faderen ved lige. Tommy havde også svært ved at holde sig fra flasken, og han døde af mavesår. Æret være hans minde. Dansk arbejdsgiverforening udtaler - Jørn Neergaard Larsen galer Bistandsklienter skal jages - ja, de skal pines og plages Og hvis sandheden ikke er god nok - så bruger vi bare en anden regnestok Som direktør for DA bli'r jeg først rigtig glad - når bistandsklienter bliver lagt helt for had Hus Forbi-sælger Tonny, nummer JNL's Regnestok: Bistandshjælpen i Sverige er langt mindre end i Danmark. Virkelighedens regnestok: Bruttobeløbet for den gennemsnitlige svenske bistandsklient er lavere end tilsvarende for danske. Dog skal svenske bistandsklienter eksempelvis ikke selv betale husleje, så det gennemsnitlige rådighedsbeløb er derfor typisk højere i Sverige end i Danmark. X-ord er kreeret af Anne Jensen. Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. april. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 31

17 3spørgsmål hvad fik du til aftensmad i går? - Ikke noget. Det glemte jeg. Men jeg fik en frikadellesandwich om morgenen hos den kammerat, jeg overnattede hos. Det var med hjemmelavede kalkunfrikadeller. hvor er du på vej hen? - Ud og i gang med at sælge. Jeg vil tage ud og prøve på Amager, hvor jeg har levet det meste af mit liv. Jeg har en knallert, så jeg kan jo bare køre hvorhen, jeg vil, og finde et sted, hvor der ikke står en masse andre sælgere. hvad er det vigtigste i dit liv? - Min datter på 12 år. Jeg ser hende cirka hver tredje uge hjemme hos min far eller nogle venner, der låner mig deres lejlighed. Hun har altid været det vigtigste, og det er også på grund af hende, at jeg ikke er røget længere ud. sælger nr Daniel ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner I sommeren 2012 blev 33-årige Daniel løsladt til gaden. Han havde siddet i fængsel i 60 dage i Ikast og mistet sin lejlighed undervejs, fordi han tidligere på året ikke havde betalt husleje i en måned. - Kommunen påstod, at jeg ikke havde mødt op som aftalt for at få min kontanthjælp i januar måned, hvor min kontanthjælp ikke var gået ind på min konto. Det passer ikke. Jeg har nemlig en parkeringsbillet fra den dag, og jeg kunne også se, at de havde registreret mig i deres papirer, da jeg siden fik aktindsigt. Men det betød, at jeg ikke havde penge til husleje, og jeg blev smidt ud, mens jeg var indsat i juni måned. Jeg mistede også alt mit indbo i lejligheden, som jeg ikke aner, hvor de gjorde af. Nu står jeg med et erstatningskrav på kroner for istandsættelse og rydning af lejligheden, fortæller Daniel. Nu er der gået et halvt år, siden han blev løsladt. Det er vinter, og Daniel bor stadig på gaden. Han sover hos venner og familie og så ind i mellem i nogle opgange på Amager. - Det er både godt og ondt. Godt, fordi jeg har ADHD og meget let bliver stresset over at skulle koncentrere mig om at betale regninger til el, licens, varme og den slags. Og når jeg er stresset, kan jeg godt få en hjerneblødning og blive meget hidsig. Og hvis man ikke betaler sine regninger, får man ikke nogen kontanthjælp, så det er meget nemmere ikke at have en lejlighed og alle de forpligtelser. - Det dårlige er, at det er dyrt med maden, fordi jeg jo ikke kan gå rundt med et køleskab og komfur på ryggen og i stedet for må leve af grillmad, som er dyrt i længden. Og så har jeg problemer med tøj og vask, kan ikke sidde og se fjernsyn eller have en hund eller et forhold, men må i stedet for leve på nas så jeg savner selvfølgelig stabiliteten, fortæller han. Men Daniel fastholder, at hverdagen på gaden lige nu er at foretrække, fordi han gerne vil have friheden til kun at skulle tænke over dagen i morgen, og han har heller ikke nogle som helst planer for, hvad hans fremtid skal indeholde. Til gengæld er han i gang med at søge førtidspension, for så slipper han for at møde op på kommunen hver måned for at få sin pension udbetalt, og det vil i hans optik gøre det væsentligt nemmere at få betalt sine regninger og blive i en bolig. - Jeg er ordblind og har ADHD og har aldrig gjort nogen af mine uddannelser som automekaniker, chauffør eller bager færdige, og jeg har også arbejdet meget, meget lidt igennem mit liv. Så jeg har faktisk været på kontanthjælp, siden jeg var 16 år. Men det var først for to år siden, at man opdagede, at jeg havde ADHD og var ordblind. Nu får jeg noget medicin, som har ændret mit liv fuldstændigt, fordi det gør mig meget mere rolig. Jeg har tidligere haft et voldsomt temperament og været fængslet seks eller syv gange på grund af selvforsvar eller kriminalitet. Og så hjælper medicinen mig også til at holde mig fra stoffer og alkohol. Tidligere tog jeg stoffer af trang, nu er det kun af lyst, fortæller han. Og kriminaliteten vil Daniel rigtig gerne holde sig fra, hvilket var hovedårsagen til, at han valgte at henvende sig til Hus Forbi for at få sig et sælgerkort og komme i gang med at sælge aviser. - Jeg kan jo ikke blive ved med at rende rundt og stjæle, og så synes jeg, at Hus Forbi er et rigtig godt projekt, som jo også giver mad til hjemløse. Jeg har selvfølgelig hørt om Hus Forbi tidligere, men da syntes jeg, at jeg var for fin til at komme de steder, hvor hjemløse kommer. Nu kan det være lige meget. Jeg er helt sikkert på, at jeg vil blive fast inventar her i Hus Forbis café, for her er god kaffe og god mad og nogen at snakke med, og jeg er meget social! Så jeg tror sgu næsten, jeg vil slå et telt op uden for, slutter han og griner. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/ hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Hjemløse piger på landsholdet

Hjemløse piger på landsholdet h u sfo r bi nr. 11 november 2013 17. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Hjemløse piger på landsholdet Kommunalvalg 2013 KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt

Læs mere

Britta lærte Danica at spille hjemløs

Britta lærte Danica at spille hjemløs h u sfo r bi nr. 10 0ktober 2014 18. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Britta lærte Danica at spille hjemløs Nu interviewer Hus Forbi-sælgeren stjernen fra Fasandræberne

Læs mere

Sådan oplever hjemløse danskerne

Sådan oplever hjemløse danskerne h u sfo r bi nr. 1 januar 2014 18. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Sådan oplever hjemløse danskerne Snydt for boliger og tandpleje Kunst hjælper hjemløse Fra

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

På vej mod et bedre liv

På vej mod et bedre liv h u sfo r bi nr. 7 juli 2013 17. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort På vej mod et bedre liv KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk.

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. 10-03-2014 Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. Tilstede: René Køhn formand Tlf. 60731569 sand-nvsj@live.dk Helle Kjeldgaard Due Tlf. 41440170

Læs mere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune. Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune. Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune 1. Konklusion

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere