Notat. Århus Kommune. Svar på spørgsmål fra socialudvalget Socialudvalget. Kopi til. Den 8. januar Socialforvaltning

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Svar på spørgsmål fra socialudvalget Socialudvalget Den 8. januar 2010 På ekstraordinært socialudvalgsmøde d. 21. december 2009 behandlede socialudvalget byrådsindstilling om styrkelse af økonomistyringen på socialområdet. I forbindelse med behandlingen blev der stillet en række spørgsmål, der besvares nedenfor. Generelle spørgsmål Der ønskes en beskrivelse af totalrammen med procentsatser for besparelserne og relevante budgettal: Århus Kommune Socialforvaltning Sekretariatet Værkmestergade Århus C Udviklingen i Socialforvaltningens økonomiske ramme (decentraliserede styrbare områder, ekskl. statsrefusion) i perioden fremgår af tabel 1. Som følge af strukturreformen er tal fra perioden før 2007 ikke sammenlignelige. Tabel 1. Udvikling i Socialforvaltningens ramme, (Mio. kr prisniveau) R2007 R2008 FVR2009 B2010 Sagsnummer: Sagsbehandler: Natascha Mannemar Jensen Telefon: Telefon direkte: Regnskab Ajourført ramme Note: I tabellen er ikke indregnet de 43 mio. kr., som ved budgetforlig af tekniske årsager blev tilført rammen for 2009 som et engangsløft. Der er tale om midlertidig finansiering, som vedrører perioden I figur 1 nedenfor er udviklingen i den ajourførte ramme sammenholdt med udviklingen i regnskabsresultatet på området. Den stiplede del af grafen illustrerer opbremsningsbehovet under antagelse af budgetoverholdelse i Det skal bemærkes, at det af indstillingen fremgår, at der først i 2011 forventes overensstemmelse mellem forbruget og den økonomiske ramme til området (under forudsætning af at de foreliggende forslag tiltrædes af Byrådet). Side 1 af 10

2 Figur 1. Udviklingen i økonomien på socialområdet, Regnskab Ajourført ramme R2007 R2008 FVR2009 B2010 I indstillingen er beskrevet forslag til opbremsning af økonomien svarende til i alt 65,8 mio. kr. Dette svarer til ca. 3,3 % af den ovenfor nævnte totalramme. Hvis de budgetreduktioner/egenfinansieringsbidrag, som blev vedtaget i budgetforliget, medregnes, ser billedet på de tre berørte områder ud som angivet i tabel 2. De generelle effektiviseringskrav, som er omfattet af budgetaftalen, er ikke medregnet i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over økonomistyringsredskaber og egenfinansiering vedtaget i budgetforliget for (1.000 kr., 2010-pl). Område Egenfinansiering forudsat i B (A) Opbremsningsbehov i forlængelse af budgetforliget (B) I alt (A+B) Budget 2010 Andel af områdets budget i hhv og 2013 Voksenhandicap ,2 % Sindslidende ,6 % Familier, Børn og unge ,2-10,3 % TOTAL Note: Intervallet på mio. kr. på området for familier, børn og unge skyldes en trinvis indfasning af målet om flere anbringelser i familiepleje i budgetforliget. Der er således antaget en udgiftsreduktion på 5 mio. kr. i 2010 stigende til 20 mio. kr. i 2012 og frem. Side 2 af 9

3 Vil der blive flere kontraktansættelser? Der er i de beskrevne forslag ikke lagt op til, at andelen af kontraktansatte i Socialforvaltningens tilbud vil stige på bekostning af fastansættelser. Muligheden for at tilknytte medarbejdere i tids- eller opgaveafgrænsede stillinger vil dog fortsat være en mulighed i det omfang dette skønnes hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Hvad er virkningen ved tidligere indsats på familier, børn og ungeområdet? Generelt er det begrænset, hvad der findes af forskning i effekter i socialt arbejde. Af tilgængelige undersøgelser bl.a. fra Socialforskningsinstituttet - fremgår det, at anbragte børn klarer sig ringere på en række faktorer, som eksempelvis skole, tilknytning til arbejdsmarkedet, fysisk og psykisk helbred, misbrug og kriminalitet, både når de sammenlignes med befolkningen som helhed, men også når de sammenlignes med ikke-anbragte børn, som er vokset op under lignende utilfredsstillende livsbetingelser. I evalueringsrapporten af den forebyggende indsats i børnesager (2002, Christensen og Egelund), sammenfattes der fire centrale temaer som betydning for indsatsens virkning. 1. Et godt resultat er i høj grad afhængigt af, at der sættes ind så tidligt som muligt, og at indsatsens varighed modsvarer problemets karakter og omfang 2. Det er vigtigt med en kompleks intervention og helhedsorienteret, hvor der sættes ind samtidigt på flere områder og niveauer (over for barnet, i familien, i barnets institutioner og kammeratgrupper, over for familiens socio-økonomisk forhold, i nærmiljøet m.v.) 3. Det er gunstigt at integrere indsatsen i barnets nærmiljø 4. Det er af væsentlig betydning, at der foretages en grundig undersøgelse af barn og familie, inden en given foranstaltning iværksættes (Axelsen, 2001). Side 3 af 9

4 I Socialforvaltningen arbejdes der med at indføre resultatdokumentation på børne, unge- og familieområdet. Her samles systematisk op på virkningen af den indsats, der ydes netop med henblik på at blive bedre til at vurdere effekten af indsatsen. Der er udviklet et koncept, som er indført på ungeområdet og som i løbet af 2010 løbende indføres på de øvrige områder. Århus Kommune må siges at være foregangskommune på dette område. Socialforvaltningen indgår desuden på landsplan i fora, der samarbejder om evidens på det sociale område; direktør Erik Kaastrup-Hansen er formand for (JYFE) Jysk Socialforsknings- og evalueringssamarbejde, driftschef Lotte Lyhne er medlem af Evidenssamarbejdsgruppe i regi af Servicestyrelsen og udviklingschef Søren Frost er medlem af Kommuneforum for effektmåling i regi af Socialforskningsinstituttet. Kilder: Børnesager, Evaluering af forebyggende indsats af Else Christensen og Tine Egelund 2002 Litteraturstudie om forebyggende foranstaltninger for børn og unge, Delrapport nr. 1 fra Evaluering af den forebyggende indsats af Inga Axelsen 2001 Spørgsmål til indstillingens enkelte forslag Spørgsmål til forslag VH1 Etablering af pladskoordineringsudvalg med henblik på optimering af ressourceudnyttelsen : Er serviceniveauet ikke fastsat ved lov? Der er ikke i lovgivningen fastsat bestemmelser om serviceniveauet, hverken generelt for botilbud på voksen handicap-området, eller bestemmelser om serviceniveauet for den enkelte borger. Det er ifølge lovgivningen byrådets ansvar at fastlægge det generelle serviceniveau i relation til botilbud på voksen handicap-området, herunder stillingtagen til eventuelle budgetmål for de maksimale ventetider på området. Vedrørende serviceniveauet i forhold til den enkelte borger, er der ikke med forslaget om etablering af et pladskoordineringsudvalg forudsat ændringer i den nuværende praksis, hvorefter det er en myndighedsrådgiver ved Socialcenter for Voksne, der forestår udredningen af borgerens konkrete behov. I forlængelse heraf foretages en indivi- Side 4 af 9

5 duel vurdering af behovene, hvilket kan resultere i visitation til én eller flere af følgende ydelser i henhold til Servicelovens bestemmelser: Socialpædagogisk støtte i egen bolig - i bofællesskaber 85 BPA - borgerstyret personlig assistance 96 Døvblinde kontaktpersonordning 98 Dækning af nødvendige merudgifter ved handicap 100 Beskyttet beskæftigelse - samværs- og aktivitetstilbud Midlertidige og længerevarende botilbud Det foreslåede pladskoordineringsudvalg kommer først ind i billedet efter at der er gennemført en visitation, dvs. i den fase, hvor der skal findes et konkret tilbud, der modsvarer den ydelse borgeren har fået bevilget. Spørgsmål til forslag til VH6 Flytning af 6 pladser fra Solbakken til Stefanshjemmet : Hvad er nettohuslejestigningernes konsekvenser for beboerne? Det fremgår af beskrivelsen af forslaget VH6, at beboerne efter flytningen til nybyggeri i forbindelse med Bofællesskabet Stefanshjemmet vil få en huslejestigning. Beboerne i den nuværende boform er alle pensionister, men har forskellige pensionsordninger. I nedenstående regnestykke er taget udgangspunkt i det laveste pensionsbeløb, som i 2009-priser er på brutto kr. om måneden. Netto-beløbet efter skat er kr. De faste udgifter omfatter: Husleje El, vand og varme 732 Kost Serviceartikler 340 Transport 300 Vedligehold 100 Faste udgifter i alt Efter betaling af de faste udgifter er der hver måned kr. til andre udgifter. Som anført i beskrivelsen af forslag VH6 vil huslejen være op mod kr. (efter at boligstøtten er indregnet) i de nye boliger, der er større og mere tidssvarende boliger med en beliggenhed i Side 5 af 9

6 Århus. Det vil i det konkrete eksempel betyde, at der hver måned er kr. til andre udgifter. Socialforvaltningen i Århus Kommune handler ud fra en rådmandsbeslutning fra 11. juni 2008, som fastsætter et minimums rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud for voksne (ophold efter servicelovens bestemmelser). Beløbet er i 2009-priser på kr. om måneden. Beløbet er et minimumsbeløb efter betalt boligudgift. Beløbet er sammensat af lommepenge og tøjpenge (kr.1.818) + kostpenge (kr.1.866) samt faste udgifter (ikke husleje) inklusive eventuel opsparing (kr.750). Det nuværende rådighedsbeløb (efter betaling af husleje, el, mv.) i ovennævnte eksempel er for en beboer på Solbakken kr. Efter flytningen til de nye boliger vil rådighedsbeløbet (i 2009-priser) være kr., altså væsentlig over kommunens minimums rådighedsbeløb på kr. Spørgsmål til forslag VH7 Konkurrenceudsættelse af omkostningstunge tilbud på voksenhandicapområdet : Hvad er erfaringerne med Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) i f.eks. Sverige? Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har kontaktet KL med henblik på en vurdering af andre landes (herunder Sveriges) erfaringer med OPP på socialområdet. KL har ikke haft mulighed for at svare på henvendelsen indenfor den korte tidsfrist. Såfremt forvaltningen via KL eller andre kilder kommer i besiddelse af de ønskede oplysninger, vil disse blive indarbejdet i bilag 1 (forslag på voksenhandicapområdet) inden indstillingen fremsendes til Byrådet. Det kan i forlængelse af ovenstående nævnes, at Skanderborg Kommune netop har besluttet at igangsætte en udbudsproces vedr. etablering af en ny daginstitution med plads til 200 børn som et Offentligt- Privat Partnerskab (OPP). En analyserapport fra PriceWaterhouseCoopers danner baggrund for beslutningen om at etablere tilbuddet efter denne metode. Af rapporten fremgår blandt andet, at OPP kan være en økonomisk fornuftig løsning i forbindelse med etablering og drift af tilbud, hvis projektet har en volumen, der gør det interessant for private investorer, og hvis der kan opnås en hensigtsmæssig ansvars- og risikodeling som følge Side 6 af 9

7 af at kommunens og den private parts ansvarsområder klart kan afgrænses. For hvert enkelt projekt er der behov for at afklare, om det er muligt at overdrage ansvaret for den kommunale kerneydelse (pleje og omsorg) til OPP-selskabet samt i hvilket omfang f.eks. efterspørgselsrisici (den økonomiske risiko sfa. tomme pladser) kan overføres til den private investor. PriceWaterhouseCoopers vurderer, at der fra privat side vil være interesse for at deltage i det konkrete daginstitutionsprojekt, selvom anlægssummen for den nye daginstitution er forholdsvis lav sammenlignet med tidligere OPP-projekter i Danmark (anlægsomkostningerne forventes at beløbe sig til ca. 25 mio. kr.). Samtidig er det dog usikkert, om der vil være et kommercielt potentiale i forbindelse med selve institutionsdriften. I rapporten vurderes ligeledes muligheden for at etablere og drive et nyt plejecenter som OPP-projekt. I dette tilfælde vurderes mulighederne for at inddrage en privat partner i forhold til selve institutionsdriften at være væsentligt større. Spørgsmål til forslag S7 Budgettilpasning i forhold til den opsøgende indsats i midtbyen : Hvorfor er der mindreforbrug for Støtte- og kontaktpersonordningen? I forbindelse med kommunalreformen pr blev Støttekontaktpersonordningen i Århus Kommune lagt sammen med Forsorgstilbuddet Midtbyen fra det tidligere Århus Amt. Målgruppen for begge ordninger var og er de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere samt hjemløse. Ved sammenlægningen blev der høstet en generel gevinst, blandt andet fik tilbuddene en fælles leder, hvorved en lederstilling blev nedlagt. Derudover har der i Støttekontaktpersonordningen siden strukturreformen været 2 vakante stillinger, som nu realiseres som en besparelse. Spørgsmål til forslag FBU1 Styrket økonomistyring - budgettering og opfølgning på enkeltsagsniveau : Hvad er muligheden for at nedbringe advokatsalærer i tvangsfjernelsessager? Side 7 af 9

8 I henhold til serviceloven 72 skal forældremyndighedsindehavere og børn over 15 år have gratis advokatbistand under en sag i børn og unge-udvalget om eksempelvis anbringelse uden samtykke. I samme bestemmelse anføres, at der "om salær og godtgørelse gælder de samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces jf. retsplejeloven kapitel 31". I henhold til serviceloven 168 finder 72 tilsvarende anvendelse ved sagens behandling i Ankestyrelsen. I kapitel 31 i retsplejeloven fremgår blandt andet, at der tilkommer advokaten et passende salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter. Af vejledningen til serviceloven punkt 347 fremgår det, at dommeren i børn og unge-udvalget træffer beslutning om salær og godtgørelse for udlæg, mens det ved sagens behandling i Ankestyrelsen er forvaltningen, der træffer afgørelse om salær og godtgørelse. Der er ikke mulighed for at klage over salærfastsættelsen taksten i fri processager har været kr. i timen for arbejdstid og 725 kr. for transporttid (takster oplyst fra Retten i Århus). Det vurderes, om der er tale om et rimeligt tidsforbrug. I en sag kan forekomme flere advokater, idet forældrene kan have hver sin advokat og barnet også egen advokat. Parten kan vælge den advokat, man måtte ønske. Advokatbistand er et tilbud, som parterne af og til ikke ønsker at benytte sig af. Endvidere kan oplyses, at det i forvaltningen er jurist Lotte Spure Nielsen, der godkender salærer. Sagerne kan efter Ankestyrelsen gå i både byret og landsret. Det godkendes udelukkende, at forældrene har hver sin advokat, hvis de ikke har sammenfaldende interesser. Hvis man skulle nedbringe udgifterne til advokatsalæret, så kunne man for så vidt muligt udelukke benyttelse af udenbys advokater, og således reducere udgifter til transport. Dette begrænser dog forældrenes frie valg af advokat. Århus Kommune kunne rette en henvendelse til ministeriet og foreslå mere standardiserede salærer i form af et mere fast timeantal pr. sag, hvilket kunne medvirke til at reducere udgifterne. Side 8 af 9

9 Spørgsmål til styringsredskabet på området for familier, børn og unge Omlægning af pladser fra døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder til familiepleje : Hvor mange børn skal overgå fra mini-institutionerne til familiepleje for at opnå besparelsen? For at opnå en besparelse på 5 mio. kr. i 2010 skal der samlet overgå 26 børn fra døgnophold til familiepleje. Det er forudsat at 13 børn skal overgå fra mini-institutionerne eller lignende prismæssige eksterne tilbud, 7 børn fra andre døgnforanstaltninger og 6 fra opholdsteder. I beregningen forudsat, at 90 % svarende til 23 af børnene får et tilbud i form af forstærket familiepleje. Der vil kun blive tale om konkrete flytninger, når dette fagligt vurderes hensigtsmæssigt. Skiftet vil så vidt muligt ske ved nyanbringelser. Side 9 af 9