ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE"

Transkript

1 ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af diarre. Forløbet i den enkelte besætning er kortvarigt og kan håndteres via de normale salmonella-tiltag. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING KEN STEEN PEDERSEN SVEND HAUGEGAARD BIRGITTA SVENSMARK UDGIVET: 19. AUGUST 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Sundhed Sammendrag Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier (salmonellose) er stigende i danske svinebesætninger. Det kliniske billede har ændret sig fra den klassiske karry-gule diarre til øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af en uspecifik diarre. Forløbet i den enkelte besætning er normalt kortvarigt og kan håndteres via de tiltag som normalt er virksomme mod salmonellabakterier, herunder optimering af stihygiejne, tilsætning af organiske syre til foderet, lavere proteinniveau i foderet samt anvendelse af valset korn. 1

2 På baggrund af udtræk fra laboratoriedatabasen på Laboratorium for Svinesygdomme samt efterfølgende telefoninterview med praktiserende dyrlæger er forekomst, klinik, patologi, forløb, udløsende forhold samt behandling og forebyggende tiltag i relation til sygdomstilfælde med salmonellabakterier blevet undersøgt. Sammenlignet med årene er der siden 2010 set en kraftig stigning i antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier. Sygdomstilfældene ses nu hyppigst hos smågrise ned til 1-3 uger efter fravænning, hvor Salmonellabakterier tidligere primært var et sygdomsproblem hos slagtesvin. Det kliniske billede er ligeledes ændret fra bl.a. den klassiske karry-gule diarre til øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af en uspecifik diarre. Ved obduktion ses nu tyktarmsbetændelse, hvor det tidligere var overvejende tyndtarmsbetændelse. Omkring halvdelen af besætningerne oplever et stigende antal Salmonella positive kødsaftprøver i forbindelse med sygdomstilfældene. Geografisk har sygdomstilfældene med salmonellabakterier været fordelt ud over det meste af Jylland, mens Fyn, de Østlige øer og Bornholm er underrepræsenteret. Alle besætningstyper og SPF-status er repræsenteret. Det tidsmæssige forløb i den enkelte besætning er typisk 2-3 måneder. Det har ikke været muligt at påvise nogen rød tråd i de udløsende årsager og i omkring halvdelen af sygdomstilfældene havde den praktiserende dyrlæge ingen forklaring på salmonellaproblemerne. Generelt var der god effekt af antibiotikabehandling, når valg af antibiotika var baseret på en resistensbestemmelse. Forebyggende kunne de fleste tilfælde håndteres via ændringer i foder, hygiejne samt tilsætning af organiske syre. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og har aktivitetsnr:

3 Baggrund Salmonella er en stor gruppe af bakterier, hvor der findes mere end 2400 forskellige typer [1]. De vigtigste typer hos svin i Danmark er Salmonella Typhimurium og Salmonella Derby. På verdensplan skyldes sygdomstilfælde med salmonellabakterier (salmonellose) hos svin primært den svinespecifikke Salmonella cholerasuis eller Salmonella Typhimurium. Sidstnævnte kan smitte en bred række af dyrarter, herunder mennesker. Andre Salmonellatyper har lejlighedsvist været påvist som årsag til sygdom hos svin [1]. Salmonella i danske svin har primært haft betydning som en potentiel smittekilde til mennesker via svinekød. Dette er baggrunden for den nationale salmonellahandlingsplan, der bl.a. er årsagen til, at slagtesvin undersøgelses for salmonella-antistoffer i kødsaftprøver ved slagtning. Salmonellabakterier har derimod sjældent givet anledning til sygdom hos svin i Danmark. Dette er i modsætning til andre dele af Europa og resten af verden, hvor Salmonella cholerasuis ses som årsag til blodforgiftning og Salmonella Typhimurium betragtes som en væsentlig årsag til tarmbetændelse, diarre og dehydrering ved smågrise og slagtesvin [1]. I de senere år har en ny variant af Salmonella Typhimurium fået stigende betydning i Europa [2]. I Danmark har sygdomstilfælde med salmonellabakterier traditionelt været en tarmbetændelse som følge af Salmonella Typhimurium. De kliniske symptomer har været en vandig ofte karry-gul diarre, der spredes hurtigt mellem grise idenfor den samme sti. Diarren varer 3-7 dage og grisene kan samtidigt have feber, nedsat ædelyst og dehydrering. Dødeligheden er generelt lav. Ved obduktion ses forandringer i sidste del af tyndtarmen, blindtarm og tyktarm. Forandringerne er bl.a. rødme, sårdannelser og/eller vævsdød i slimhinden samt forstørrede tarmlymfeknuder. Her ud over har der i Danmark været enkelte tilfælde af blodforgiftning med bl.a. Salmonella cholerasuis, Salmonella Typhimurium og Salmonella Derby. På Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup har der de seneste år været berettet om et stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med salmonellabakterier i Danmark. Formålet med denne undersøgelse var at indsamle laboratoriedata til at beskrive forekomst og patologi samt indsamle kliniske erfaringer fra de indsendende praktiserende dyrlæger. 3

4 Materiale og metode Forekomsten af sygdomstilfælde med salmonellabakterier, sygdomshistorie fra den indsendende dyrlæge, grisenes alder samt forandringer ved obduktion blev undersøgt på laboratoriedata. Data fra Laboratorium for Svinesygdomme blev anvendt. Indledningsvist blev der samlet laboratorieindsendelser, hvor der var foretaget en undersøgelse for salmonella fra 1. januar 2000 til marts Indsendelser til laboratoriet, hvor der blev påvist salmonellabakterier i de indsendte grise eller organer kombineret med patologiske fund ved obduktion, som traditionelt regnes som forenelige med en salmonella-infektion, blev klassificeret som sygdomstilfælde med salmonellabakterier. Den geografiske fordeling af sygdomstilfælde med salmonellabakterier blev undersøgt for årene 2005 til Interview med praktiserende dyrlæger Iblandt de praktiserende dyrlæger, som havde indsendt materiale til Laboratorium for Svinesygdomme fra sygdomstilfælde med salmonellabakterier fra 1. januar 2012 til 31. marts 2013, blev der udvalgt 10 dyrlæger til telefoninterview. Dyrlægerne blev udvalgt så de forskellige dyrlægepraksis og geografiske regioner blev repræsenteret i undersøgelsen. Telefoninterviewene blev gennemført i april Til brug ved telefoninterviewene blev der anvendt et spørgeskema, som indeholdt spørgsmål omkring besætningernes stamoplysninger (størrelse, produktionstype, fodertype, SPF sundhedsstatus), kliniske fund (kliniske symptomer, grisene alder, effekt på produktivitet), oplysninger om antal positive kødsaftprøver ved slagtesvin, det tidsmæssige forløb i besætningen, sandsynlige årsager (overbelægning, kvalitet af grise ved fravænning, samtidig sygdom, foderfejl m.m.) samt håndtering i relation til behandling (antibiotika, foderændringer) og forebyggende tiltag (organiske syre, foderændringer, smittebeskyttelse, hygiejne, m.m.). 4

5 Procent af sygdomstilfælde med salmonellabakterier Antal sygdomstilfælde med salmonellabakterier Resultater og diskussion Forekomsten sygdomstilfælde med salmonellabakterier, grisenes alder og de patologiske fund ved obduktion fra årene 2000 til 2013 fremgår af figur 1, 2, 3 og Figur 1. Antallet af indsendelser til Laboratorium for Svinesygdomme klassificeret som sygdomstilfælde med salmonellabakterier i år 2000 til % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ej anført over Figur 2. Relative fordeling af indsendelser til Laboratorium for Svinesygdomme klassificeret som sygdomstilfælde med salmonellabakterier i forhold til grisenes alder (angivet i dage efter fødsel) i årene 2000 til

6 De praktiserende dyrlægers baggrund for at foretage en laboratorieindsendelse var typisk øget dødelighed, utrivelighed eventuelt ledsaget af diarre samt svingende effekt af antibiotikabehandling hos grise omkring 2-3 uger efter fravænning. Som det ses på figur 1 var der et højere niveau af indsendelser til laboratoriet fra sygdomstilfælde med salmonellabakterier i årene efterfulgt af et lavt niveau fra Siden 2010 har der været en kraftig stigning. På figur 2 ses aldersfordelingen af sygdomstilfælde med salmonellabakterier fra 2000 til Overordnet fremgår det, at sygdomstilfælde med salmonellabakterier er påvist hos pattegrise, smågrise og slagtesvin. Der ses imidlertid en ændring, hvor det tidligere har været i den sidste halvdel af smågriseperioden og hos slagtesvin ses nu et skifte til grise i de første 2-3 uger efter fravænning. Ved obduktion af grise fra sygdomstilfælde med salmonellabakterier er der blevet påvist tyndtarmsbetændelse, tyktarmbetændelse, Lawsonia-lignende forandringer, malabsorption, blodforgiftning, lungebetændelse og diverse andre fund. Hen over de undersøgte år er der sket en ændring i de dominerende obduktionsfund, figur 3 og 4. I perioden var tyndtarmsbetændelse samlet set det hyppigste fund. I perioden var tyktarmsbetændelse imidlertid det hyppigste fund, figur 5. Andre fund 10% Tyndtarmsbetændelse 21% Lungebetændelse 12% Blodforgiftning 15% Lawsonia-lignende forandringer 15% Malabsorption 18% Tyktarmsbetændelse 9% Figur 3. Obduktionsfund ved sygdomstilfælde med salmonellabakterier fra 2000 til 2004 (n=199 laboratorieindsendelser) 6

7 Lungebetændelse 3% Andre fund 4% Blodforgiftning 17% Tyndtarmsbetændelse 24% Malabsorption 3% Lawsonia-lignende forandringer 8% Tyktarmsbetændelse 41% Figur 4. Obduktionsfund ved sygdomstilfælde med salmonellabakterier fra 2005 til 2013 (n=199 indsendelser) Figur 5. Tyktarmsbetændelse med vævsdød i en gris med salmonella 7

8 Geografisk forekomst Den geografiske fordeling af sygdomstilfælde med salmonellabakterier i årene 2005 til 2013 ses på figur 6. I denne periode var der også indsendelse af materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet i København, som ikke er med i den pågældende opgørelse. Figur 6. Geografiske fordeling af sygdomstilfælde med salmonellabakterier fra 2005 til Som det ses har der været en nogenlunde ensartet fordeling af sygdomstilfælde med salmonellabakterier i Jylland med et mindre antal tilfælde på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Der er ingen sager fra Bornholm. En tilsvarende fordeling ses for sygdomstilfælde med salmonellabakterier fra juli 2012 til marts 2013, hvor der ikke har været indsendt materiale til Veterinærinstituttet i København. Baggrunden for disse geografiske forskelle er ukendt. Interview med praktiserende dyrlæger I alt var der 81 sygdomstilfælde med salmonellabakterier i perioden 1. januar 2012 til 31. marts Iblandt de indsendende praktiserende dyrlæger blev der gennemført telefoninterview med 10 dyrlæger, som havde håndteret sygdomstilfælde med salmonellabakterier i samlet 12 forskellige besætninger. Data fra disse 12 besætninger indgik i opgørelserne. 8

9 Antal sygdomstilfælde med salmonellabakterier 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 < >6 Antal måneder Figur 7. Fordeling af det tidsmæssige forløb af sygdomstilfælde med salmonellabakterier i 12 besætninger I de udvalgte sygdomstilfælde var Salmonella Typhimurium påvist i 4 tilfælde, mens en anden variant af Salmonella Typhimurium (Salmonella 4,5,12:i:-) var påvist i de resterende 8 sygdomstilfælde. Besætningsoplysninger fremgår af tabel 1, 2 og 3. I forhold til SPF sundhedsstatus var der både besætninger med høj og lav sundhedsstatus. Alle besætninger var produktionsbesætninger og repræsenterede forskellige besætningsstørrelser og besætningstyper fra sobesætninger med 30 kg s produktion over specialiserede 7-30 kg s producenter til full-line sobesætninger med slagtesvin. Tabel 1. Produktionstype for 12 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier Produktionstype Antal (n=12) Søer med 30kg produktion 4 Søer med slagtesvin kg produktion kg produktion 4 9

10 Tabel 2. Sundhedsstatus for 12 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier Sundhedsstatus Antal (n=12) Ukendt 5 Blå SPF 1 Mykoplasma 5 App 4 PRRS 5 Nysesyge 2 Tabel 3. Fodertype i 12 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier Fodertype Antal (n=12) Færdigfoder 5 Hjemmeblandet 7 Foder har traditionelt været en væsentlig faktor i relation til håndtering af salmonella problemer. Bl.a. har hjemmeblandet melfoder en beskyttende effekt. Iblandt de 12 sager havde 7 hjemmeblandet foder. Der kunne således ikke påvises en relation mellem forekomst af sygdomstilfælde med salmonellabakterier og fodertype. Der blev ikke undersøgt nærmere omkring fodersammensætning (råvare, nærringsstof-niveauer, foderstruktur) i de pågældende sager. Det tidsmæssige forløb af de enkelte sygdomsudbrud varierede mellem besætninger, men det typiske forløb var mellem 2-3 måneder, figur 7. I nogle besætninger fortsatte de kliniske problemer dog i mere end 6 måneder. I en enkelt besætning, var problemerne isoleret til et enkelt ugehold. I alle på nær ét af de undersøgte sygdomstilfælde var problemerne begrænset til uge 1-3 efter fravænning. De kliniske symptomer var domineret af øget dødelighed samt utrivelighed eventuelt med almen påvirkning og udvikling af diarre, tabel 4. Flere dyrlæger angav at de utrivelige grise var PMWSagtige (utrivelige, sløve, stærkt nedsat ædelyst). Karry-gul diarre har traditionelt været forbundet med sygdom som følge af salmonellabakterier, men denne type diarre blev kun observeret i 2 af de 12 undersøgte sygdomstilfælde. Tabel 4 Kliniske fund i 12 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier Kliniske fund Antal (n=12) Øget dødelighed 11 Utrivelighed 11 Almen påvirkning 6 Diarre 9 10

11 I halvdelen af de undersøgte sygdomstilfælde med salmonellabakterier havde den praktiserende dyrlæge kendskab til et stigende antal Salmonella positive kødsaftprøver hos besætningens egne eller en aftagers slagtesvin. I 5 tilfælde var der ikke observeret nogen stigning, mens informationen ikke var tilgængelig i én besætning. Forskellige udløsende årsager til sygdomstilfældene blev oplyst af de praktiserende dyrlæger, tabel 5. Som det ses var den udløsende årsag til salmonellaproblemerne ukendt i flere af sygdomstilfældene, men de praktiserende dyrlæger angav en række sammenfaldende problemer i de pågældende besætninger, tabel 6. Samlet set er der tilsyneladende ikke en entydig rød tråd i de udløsende årsager. Tabel 5. Udløsende årsager i 12 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier Udløsende årsag Antal (n=12) Gødningsimmunisering af søer 2 Pandemisk influenza 1 Salmonella påvist i sobesætning 1 Foderfejl 1 Ukendt 7 Tabel 6. Tidsmæssigt sammenfaldende problemer i 7 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier, hvor den udløsende årsag er ukendt Sammenfaldende problemer i kategorien Ukendt Antal (n=7) Dårlige grise ved fravænning (vægt, alder, sundhed) 3 PRRS og/eller svineinfluenza 3 Intet 1 Som tidligere angivet var mangelfuld effekt af antibiotikabehandling en af årsagerne til at laboratoriediagnostik blev gennemført i besætningerne. De fleste dyrlæger angav imidlertid en god effekt af antibiotikabehandling efter påvisning af salmonellabakterier med en efterfølgende resistensbestemmelse på laboratoriet. De typer af antibiotika som har været anvendt var amoxicillin, apramycin, colistin, doxcycyklin, lincocin+spektinomycin og sulfa+tmp. De forebyggende tiltag, som blev anvendt ses i tabel 7. Som det fremgår, blev mange af sygdomstilfældene håndteret ved hjælp af ændringer i fodersammensætningen, tilsætning af organiske syre og øget hygiejne som er veldokumenterede for håndtering af salmonellaproblemer. I de fleste sygdomstilfælde har de pågældende tiltag umiddelbart været effektive, som følge af det relativt korte tidsforløb i besætningen. Enkelte dyrlæger angav at ændringer i fodersammensætningen ikke havde haft en positiv effekt på sygdomsproblemerne. 11

12 Tabel 7. Virksomme forebyggende tiltag i 12 besætninger med sygdomstilfælde på grund af salmonellabakterier Forebyggende tiltag Syre i drikkevand eller foder Ændring til skåneblandinger (lavere protein, valset korn, havre, byg) Optimering af hygiejne + desinfektion (kalkning) Kun medicinsk kontrol Fokus på pasning, kvalitet af grise ved fravænning Offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen laver i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering om der skal indføres offentligt tilsyn eller ej som følge af sygdomstilfældene med salmonellabakterier (salmonellose). Det stigende antal tilfælde af sygdomstilfældene med salmonellabakterier har ikke på nuværende tidspunkt været ledsaget af en stigning i antallet af offentlige tilsyn i svinebesætninger. Konklusion Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende i danske svinebesætninger. Det kliniske billede har ændret sig fra den klassiske karry-gule diarre til øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af en uspecifik diarre. Forløbet i den enkelte besætning er normalt kortvarigt og kan håndteres via de tiltag som normalt er virksomme mod salmonellabakterier, herunder optimering af stihygiejne, tilsætning af organiske syre til foderet, lavere proteinniveau i foderet samt anvendelse af valset korn. Referencer [1] Carlson, S.A.; Barnhill. A.E.; Griffith, R.W. (2012): Salmonellosis. In: Diseases of swine, 10 th Edi., Zimmermann et al., Wiley-Blackwell, pp [2] Crayford, G.; Davies, R. (2013): Observations on the latest epidemic strain of Salmonella in pigs: monophasic S. Typhimurium. Proceedings 5 th ESPHM (European Symposium of Porcine Health), Maj 22-24, 2013, Edinburgh United Kingdom, p. 88. //PB// 12

13 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE Svend Haugegaard, lab. Kjellerup, VSP, SEGES 27.4. 2016 DET, JEG VIL SIGE ER: Danske grise har rigtigt meget mavesår 2...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER ERFARING NR. 1306 Manual til God antibiotikapraksis hjalp 12 ud af 16 svineproducenter med at reducere deres antibiotikaforbrug markant. Producenterne

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE

SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 ERFARING NR.1320 I en spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2013 opsamlede vi 79 praktiserende dyrlægers erfaringer med spædgrisediarré. Undersøgelsen omhandlede

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere