Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Transkript

1 Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1

2 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin er til gavn fr alle børn. Inkluderende læringsfællesskaber sætter fkus på inklusin sm et fælles ansvar det handler m fællesskab g relatiner, m at være sammen, lære sammen g trives sammen på lige vilkår. Hvis vi vil skabe en inkluderende skle må vi betragte sklen sm et fællesskab, hvr elever g frældre indgår sm vigtige ressurcer, g hvr det pædaggiske persnale samarbejder fagligt, er veluddannede g har pdateret viden m inklusin g inkluderende læringsmiljøer. Sklen er ikke hele barnets verden, men en str del af den, g vi må derfr se s selv sm en nødvendig træningsbane, når det kmmer til at udvikle sig sm menneske i fællesskabet. Nærværende strategi er vres skridt i den retning. Sklen er fuld af aktiviteter der skaber fællesskab - herunder frestilling, mrgensang, sprtsaktiviteter, lejrskler mm. På samme vis iværksættes tværkmmunale aktiviteter g samarbejder mellem skle, kultur g idrætsliv, der alt sammen understøtter børnenes plevelse af at bidrage til g være en del af et større fællesskab. Frmål g afsæt Sklens strategi fr inkluderende læringsfællesskaber skal skabe afsæt fr et fælles sprg samt illustrere hvrdan vi rganiserer arbejdet med indsatser ift. klasser g elever. Samtidig præsenteres vres gensidige frventninger til, hvrdan vi lærere/pædagger, ledelse, frældre g elever kan udvikle, sikre g støtte p m inklusin g fællesskaber på sklen. Vres strategi g praksis tager afsæt i Frederiksbergs Kmmunes Inklusinsstrategi. Inklusin er en dynamisk g vedvarende prces der øger mulighederne fr tilstedeværelse, plevelse af fællesskab, aktiv deltagelse g højt læringsmæssigt udbytte fr alle børn g unge. Inklusin handler dermed m, at alle børn er i psitiv scial, persnlig g faglig udvikling, g alle børn føler sig inkluderede. Alle børn plever at være en del af fællesskaberne. Fællesskab g læringsmiljø På Sklen på Nyelandsvej tager vi afsæt i en frståelse af inklusin sm en dynamisk g vedvarende prces, g vi frstår inklusin sm en prces der integrerer fællesskab g læringsmiljø. Vi trr på, at alle elever har ret til at være en del af et ligeværdigt læringsfællesskab, hvr de har mulighed fr at bidrage, deltage aktivt g øve indflydelse. Vi mener, at arbejdet med læringsmiljøet kan sikre fkus på helheden i læringssituatinen fremfr på den enkelte elev, g indsatsen bliver dermed fællesskabsrienteret fremfr individuel. Udvikling af inkluderende læringsfællesskaber er en prces, hvis mål er etablering af en kultur g ngle fælles parametre fr, hvrdan vi arbejder med g skaber inkluderende læringsfællesskaber på sklen. En kultur der starter med elevernes sklegang fra 0. klasse g sm ligeledes invlverer alle frældre fra første færd. 2

3 Inkluderende læringsfællesskaber indebærer fkus på samarbejde i årgangsteam g samarbejde mellem pædagger g lærere, m udvikling af gde relatiner g trivselsfrløb g m fleksibilitet i rganisering af undervisning g af skledagen generelt. Det handler m høj faglighed i frm af hlddeling g differentiering samt m livsduelighed g kreative læreprcesser udfldet i f.eks. i alternative frløb/dage g i den understøttende undervisning. Fr s er mangfldighed g frskellighed en styrke, sm vi understøtter med plads til frskellige aktiviteter. Fællesskabet med frældre Et rbust fællesskab frudsætter, at vi alle tager ansvar. Og det frudsætter, at vi ser s selv sm en del af et større fællesskab. Frældre til børn på sklen indtræder gså i et fællesskab med sklens persnale, frældre g andre børn. Dette fællesskab udvikles ikke af sig selv, men kræver fte en indsats fra alle parter. Fr at kunne fungere i et fællesskab, mener vi, at der må være ngle fælles retningslinjer g rammer, sm alle accepterer, g samtidig skal der være plads til g respekt fr frskelligheder. Sm medlem af et fællesskab må man til tider indstille sig på at give afkald på frihed g på at indgå kmprmisser. Et gdt fællesskab i sklen er ikke udelukkende idyl g harmni. Vi mener, at det handler m at skabe et rbust fællesskab mellem ligeværdige, sm tager sig af at håndtere de uenigheder g knflikter, sm kan pstå hen ad vejen. Et systemisk udgangspunkt Vres frståelse af inklusin g inkluderende læringsfællesskaber grunder sig i den systemiske tænkning. Det systemiske udgangspunkt har ligget til grund fr mange af sklens tiltag. Sklen har bl.a. tidligere intrduceret arbejdet med LP mdellen, sm er en systemisk analyse g refleksinsmdel ift. arbejdet med elever g klasser. I skleåret har hele sklens persnale deltaget i et kursus m Inklusin g pædaggisk praksis i et systemisk perspektiv. Vi uddanner et supervisinsteam i systemisk vejledning, hyptesedannelse g udarbejdelse af handleplaner. Den systemiske tænkning er således funderet generelt i vres børnesyn g i vres måde at rganisere indsatser på. At arbejde systemisk betyder krt frtalt, at vi tænker i helheder, relatiner g sammenhænge. Vi bevæger s i systemer; alt hvad jeg gør, påvirker andre g alt hvad andre gør, påvirker mig, g intet kan dermed frstås isleret. Klassen er et system, børnenes fællesskab udenfr klassen er et system, frældregruppen er et system sv. Når vi arbejder med trivsel fkuserer vi derfr på klassefællesskabet g på klassedynamikken fremfr at fkusere på det enkelte barn. I et systemisk perspektiv leder vi ikke efter årsager eller placerer skyld, når der frekmmer mistrivsel. Det er barnets relatiner, der er i fkus. Systemisk tænkning handler m en ændring fra fkus på det enkelte barn til relatinerne mellem børnene g en ptagethed af kmmunikatinsmønstre g kntekster g af at få alle perspektiver i spil. 3

4 Supervisinsteam en vej til vellykket inklusin Sklen har struktureret indsatser på sklen, sm stemmer verens med vres frståelse af inklusin, g sm skal sikre, at arbejdet med fællesskaber g læringsmiljøer får de bedste betingelser. Supervisinsteamet består af t AKT vejledere, en læsevejleder, en krdinatr fr specialundervisning g fr AKT-tiltag samt en AKT-pædagg. Supervisinsteamet er et tilbud til lærere/pædagger i en vejlederkultur. De primære pgaver er supervisin, men aspekter sm bservatiner, indsatsplaner, igangsættelse g udvikling af specialpædaggiske metder - tilrettet almenpædaggikken, frældresamarbejde g teamsamarbejde er gså en vigtig del. Supervisinsteamet tager udgangspunkt i den systemiske supervisin g har dermed fkus på relatiner g kntekster. Vi har en tr på, at børn g unge handler g agerer ud fra et ønske m at skabe mest mulig mening i deres liv. Frmålet med supervisinen/teamrefleksinen er derfr at undersøge: I hvilken kntekst giver det mening, at barnet har den adfærd barnet har? Supervisinsteamet arbejder med at danne hypteser m, i hvilken kntekst det giver mening, g kan på den baggrund lave en indsatsplan med tiltag, der invlverer både skle g hjem, g er rettet på at skabe mening fr barnet på en ny måde. Gensidige frventninger Nedenfr præsenteres vres indbyrdes frventninger g ansvar i frhld til udvikling af fællesskaber på sklen. Den enkelte elev skal pleve at være en værdifuld del af sklens faglige g sciale fællesskab, hvilket frudsætter, at vi ser det enkelte barn, sm en del af et større fællesskab. Ledelsens arbejde med at sikre inkluderende læringsfællesskaber Ledelsen skal være synlig i arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Det betyder: At ledelsen skaber rammer fr samarbejde g udvikling af inkluderende læringsfællesskaber. At ledelsen deltager ved teammøder ift. arbejdet med fællesskaber g inkluderende læringsmiljøer samt ift. sparring vedr. elever, klasser g eventuelle indsatsplaner. At ledelsen skaber g legitimerer en vejlederkultur g Supervisinsteamets prcedurer ift. supervisin, hyptesedannelse g udarbejdelse af indsatsplaner. At ledelsen påtager sig medansvar fr udarbejdelse af indsatsplaner. At ledelsen deltager i samarbejdet med PPR. At ledelsen sikrer at der er infrmatin g inddragelse af frældre i samarbejdet m indsatsplaner. At ledelsen deltager på infrmatins g frældremøder bl.a. med det frmål at infrmere m nærværende frventninger, sklens frståelse af inklusin g frældrenes ansvar heri. At ledelsen sørger fr kmpetenceudvikling af det pædaggiske persnale ift. udvikling af inkluderende læringsfællesskaber. 4

5 Lærere/pædaggers arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber Alle lærere g pædagger arbejder til dagligt med at udvikle inkluderende læringsmiljøer g fællesskaber. Det betyder: At alle lærere g pædagger er rganiserede i årgangsteam. Pædaggerne er med fra kl. Klubpædagger deltager i 4 årlige teammøder fra årgang. At lærere g pædagger samarbejder m sciale g faglige fællesskaber g afvikler trivselsfrløb på årgangen/i klasserne. At lærere g pædagger tager udgangspunkt i sklens strategi g den systemiske frståelse. At alle årgangsteam i samarbejde med eleverne udfrmer psitive g tydelige frventninger/aftaler til klasse g årgangsfællesskabet. At alle lærere g pædagger afhlder refleksinssamtaler/klassemøder mindst t gange m måneden med klassens elever. At alle lærere g pædagger tager fælles ansvar fr at afhlde g udvikle sklens traditiner til gavn fr fællesskabet. At alle lærere g pædagger invlverer g infrmerer frældre i en psitiv dialg m elever g klasser g eventuelle indsatsplaner. At skle- hjemsamarbejdet bygges på gensidig tillid til at begge parter vil det bedste fr barnet, g at der kan være frskellige perspektiver på en sag. Elevernes ansvar fr udvikling af sciale g faglige fællesskaber T repræsentanter fra hver klasse deltager i sklens Elevråd. Elevrådet er med til at sikre udvikling af faglighed g fællesskab via repræsentanter i Sklebestyrelsen. Den enkelte elev tager medansvar fr at pbygge det fællesskab, sm skal inkludere alle ved at: Deltage aktivt g psitivt i undervisning, frikvarterer g arrangementer på sklen. Tale venligt g imødekmmende til kammerater g gerne invitere dem med hjem. Også dem der ikke ligner en selv. Være nysgerrige g spørge til det, sm man ikke frstår g være åbne fr andres spørgsmål. Frældres betydning i frhld til udvikling af inkluderende fællesskaber Frældresamarbejdet er en vigtig frudsætning fr, at vi lykkes med inkluderende læringsfællesskaber g udviklingen af relatinskmpetencer hs børnene. Derfr er det vigtigt at man sm frældre: Bakker p m sklens frståelse af inkluderende læringsfællesskaber. Har frståelse fr, at sklehjemsamarbejdet bygger på tillid til at begge parter vil barnets bedste. Har frståelse fr, at der kan være flere perspektiver på en sag. Det enkelte barn plever ét, de øvrige invlverede nget andet. Omtaler sklen, andre frældre g elever psitivt i deres børns nærvær. 5

6 Er nysgerrig g anerkendende ver fr andre frældre g deres børn. Taler med sit barn m, at det er vigtigt at bidrage psitivt til fællesskabet inviter alle til fødselsdage, få legeaftaler med mange frskellige børn i klassen. Taler med sit barn m, at alle har ret til at være en del af fællesskabet. Taler åbent g knstruktivt m bekymringer, udfrdringer, særlige behv. Inklusin må ikke blive et tabu. Bakker p m, at klasselkalet er et læringsrum g derfr afleverer sit barn uden fr sklen, således at barnet selv går ind i klassen. Deltager i frældremøder g invlverer sig i trivselsarbejdet i de enkelte klasser. Er medansvarlig fr, at der udvælge t frældrerepræsentanter fr hver klasse, sm samarbejder med lærerne m klassens trivsel, den gde dialg mellem skle g hjem, afhldelse af frældremøder mm. 6

7 Sklebestyrelsens betydning i frhld til udvikling af inkluderende fællesskaber Sklebestyrelsen arbejder med principper fr inkluderende læringsmiljøer, sklehjemsamarbejde, kmmunikatin, frmulerer værdigrundlag, der understøtter fællesskabet g fører tilsyn med sklens praksis g indsatser. Arbejder med fællesskabende initiativer på sklen. Sklebestyrelsen infrmerer andre frældre m, hvrdan sklen arbejder med inkluderende læringsmiljøer g fællesskaber. 7