skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen?"

Transkript

1 Velkommen til samarbejde Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Hvorfor skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen? Tekst af Heidi Friborg Christophersen AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK ENGELSK NATURFAG PRAKTISK-MUSISKE FAG KRISTENDOMSKUNDSKAB

2 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? Forfatter: Heidi Friborg Christophersen, lærer, cand. pæd. Hæfterne: Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Redaktør: Helge Christiansen, konsulent, cand. pæd. Grafisk tilrettelæggelse: Lizzi Ege Johansen, Skole og Samfund Skole og Samfund, 2007 Skole og Samfund Kvægtorvgade København V Tlf Fax Hæfterne har modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet ISBN: Forsidefoto: Pia Burmølle Hansen Bagsidefoto: Pia Burmølle Hansen og Søren Hartvig Layout og produktion: Elbo Grafisk A/S Hæftet Hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? samt de andre hæfter i serien Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? kan dels frit downloades fra og dels købes hos Skole og Samfund. AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK ENGELSK NATURFAG PRAKTISK-MUSISKE FAG KRISTENDOMSKUNDSKAB

3 Hvorfor skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen? Tekst af Heidi Friborg Christophersen INDHOLD Forældresamarbejde giver succes i skolen Hvorfor er faget kristendomskundskab så vigtigt i dag? Hvad skal eleverne lære i kristendomskundskab? Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger og det religiøse sprog Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvordan undervises der i faget? Undervisningsforløb Eksempel på undervisningsforløb i klasse Eksempel på undervisningsforløb i klasse Eksempel på undervisningsforløb i klasse Eksempel på undervisningsforløb i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvordan kan forældrene støtte deres børns læring i faget? Hvordan evaluerer man kristendomskundskab? Materiale- og litteraturliste

4 Forældresamarbejde giver SUCCES i skolen Hvis du er interesseret i, hvordan skolen både kan være et godt lære- og værested for dit barn, er der information og inspiration at hente i dette og række andre hæfter i samme serie. Et samarbejde mellem forældre og skole bliver stadig mere nødvendigt. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men de kan være i tvivl om, hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra skolerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige undersøgelser, både her i Danmark og i en række andre lande. Samarbejdet bygger på en frugtbar dialog mellem skole og forældre, således at begge parter lytter til og respekterer hinandens meninger. I en serie, der består af otte hæfter, fortæller forskellige forfattere om forældresamarbejde og om skolens fag i dag. Hæfterne kan læses og diskuteres hjemme, til forældremøder, til forældresamtaler, til kontaktforældremøder og inspirere til diskussioner i skolebestyrelserne. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Det er den fælles overskrift for alle hæfterne. Samarbejde mellem skole og hjem betyder, at børnene lærer mere, og det kan skabe et trygt miljø og gode, fælles oplevelser for lærere, elever og forældre. DEN ENESTE RIGTIGE METODE FINDES IKKE Og endelig vil vi gerne slå fast en gang for alle: Der findes ikke én bestemt, rigtig måde at undervise på. Eksemplerne på undervisningsforløb i disse hæfter kan bruges som inspiration, og de konkretiserer, hvordan målene for undervisningen kan realiseres. Men det betyder ikke, at vi i disse hæfter har vist den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Der findes mange løsninger på, hvordan Fælles Mål kan nås, så andre måder og forslag, som lærere og forældre lokalt har udarbejdet, kan være lige så gode som forslagene i disse hæfter. OVERSIGT OVER HÆFTERNE: Nr. 1: Forældre som aktive medspillere i skolen Nr. 2: Hvad skal børnene lære - i skolen og som hjemmearbejde? Nr. 3: Det skal dit barn lære i dansk Nr. 4: Derfor har vi matematik i skolen Nr. 5: Hvorfor skal mit barn lære engelsk? Nr. 6: Naturfag i skolen Nr. 7: Glæden ved at skabe og forme - om de praktisk-musiske fag i skolen Nr. 8: Hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? Syv af de otte hæfter er udgivet i samarbejde mellem Skole og Samfund, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og støttes økonomisk af Undervisningsministeriet. Det viser noget om emnets vigtighed, at disse fire parter er fælles om et projekt om forældresamarbejde. Hæfte nr. 8 er udgivet af Skole og Samfund og støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. 4

5 Hvorfor er faget KRISTENDOMSKUNDSKAB så vigtigt i dag? FOTO: SØREN HARTVIG Børn har altid søgt efter håb og mening; og de beskæftiger sig med livets store spørgsmål, uanset om de er opdraget til det eller ej. Der er spørgsmål, som igen og igen kræver religiøse svar, men det betyder ikke, at børnene skal påvirkes til at acceptere en bestemt tro. Hvor bor Gud? Hvad sker der med os, når vi dør? Når børn stiller disse spørgsmål volder det ofte forældrene stort besvær. Men hvad er årsagen til, at det er så vanskeligt at svare på disse religiøse spørgsmål? Måske skyldes det usikkerhed og blufærdighed. Børn lever i dag i et multikulturelt samfund, og de møder ofte andre børn, der enten tror på en ikke-kristen gud eller ikke forholder sig til noget religiøst overhovedet! Desuden bidrager medier ne til, at børn ser og hører noget om andre religioner ved at formidle billeder af religiøst liv eller voldelige reaktioner på krænkelser af religiøse værdier. Fx kunne børn se det danske flag bliver brændt under vred es udbrud i muslimske lande under krisen om de 12 karikaturtegninger af Muhammed i efteråret Derfor kræves der i dag oplysning om, hvordan vi møder mennesker med forskellige reli gi oner og livsopfattelser. Her kan faget kristendomskundskab nu komme til at spille en endnu større og vigtigere rolle i op bygningen af et skoleliv og et samfund, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. For når debatten om fagets navn og indhold undertiden dukker op i medierne, handler det om langt mere end religionspædagogik. Ba derummet, tørklædet og maden er eksempler på områder, der kan skabe konflikter. Faget er for alle, og det skal være et fag, som alle føler sig godt tilpas i, uanset om man har en bestemt tro eller kommer fra en særlig kultur eller ej. 5

6 Hvad skal eleverne lære i KRISTENDOMSKUNDSKAB? Målsætning og indhold i faget er beskrevet i Fælles Mål, der fortæller, hvad undervisningen skal lede frem mod, for at børnene opnår nogle fastlagte kund skaber og færdigheder i faget. Ved ud gang en af 9. klasse er der opstillet nogle mål, som skal fun gere som pejlemærker for undervis ningen i hele forløbet. Her vil jeg kun bringe det overordnede mål for faget, som også kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside Formålet med undervis ningen i kristendoms kund skab er, at eleverne erken der og forstår, at den reli giøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. I kristendomskundskab skal der arbejdes med fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1) Livsfilosofi og etik 2) Bibelske fortællinger 3) Kristendommen i dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 4) Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser FAKTA Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. 6

7 Livsfilosofi og ETIK BIBELSKE FORTÆLLINGER og det religiøse sprog Faget handler om at undre sig og stille spørgsmål til væsentlige forhold i livet og om at tænke over de svarmuligheder, der opstår undervejs i forløbet. Eleverne skal med dette fag ud for at undersøge, hvad selve livet er. De skal undre sig over liv og død, godt og ondt, lykke og lidelse, ret fær dig hed og uretfærdighed, tilgivelse og fjendskab. At filosofere over livet giver børnene oplevelser, som hjælper dem til at forstå sig selv i fællesskabet med andre. Traditionen med at fortælle bibelhistorie lever stadig, og de fleste lærere i faget vælger som regel et antal gode tekster ud, der er samlet om et tema. Teksterne i Bibelen er skrif ter, der stammer fra oldtiden. De er oprindeligt skrevet på fremmed ar tede sprog, som stammer fra lande og kul turer, der er meget langt væk fra den moderne danske hver dag. Men når det så er sagt, kan det reli giøse sprog i de bibelske fortællinger noget, som ingen andre sprog kan. Det kan nemlig sige os noget meget vigtigt, når vi står i svære situationer i livet. Men fortællinger og genfortællinger af de bibelske fortællinger behøver ikke kun være oplæsning eller mundtlig genfortælling. Fortællingerne kan i allerhøjeste grad også genskabes i spil lefilm. Kirken er for mange rykket ind i biografen, da der i stigende grad vises mange gode religiøse film, som behandler kristent liv, tro og ikke mindst Jesus og de bibelske fortæl linger. Derfor er der ikke noget useriøst i, at mange vælger at arbejde med populære spillefilm i kristendoms kundskabs under vis ningen. Film med religiøst indhold kan opfattes som en læg mands bibel på samme måde som kirkens billeder i middelal deren. Filmmediet kan noget med at genfortælle de gamle histo rier fra Bibelen. Film kan på næsten magisk vis tolke budskaber, for tællinger og myter i en visuel fantasi. IDE Som forældre kan du fremme dit barn interesse for faget ved at spørge interesseret til, hvad der sker i undervisningen og fortsætte nogle af samtalerne fra timerne derhjemme. 7

8 Kristendommen og dens FORSKELLIGE UDTRYK i historisk og nutidig sammenhæng Kristendommen har traditionelt fyldt meget i skolernes undervisning. Undervisningen har drejet sig om de nytestamentlige fortællinger, om de første kristne, omhvordan kristendommen kom til Danmark og om reformationen. Desuden kan man igennem historien se, at det har været kirkerne og kristendommen, der har været med til at præge menneskers tanker og levevis. Tænk blot på de mange kalkmalerier i de danske kirker og på den danske salmeskat, der har været med til at udtrykke den aktuelle tids religiøse tanker og følelser. kommet nye og mere musisk-kreative tilgange til dette fagområde, hvor man igennem brug af symboler og kunstneriske udtryksmåder, gør undervisningen mere levende, nærværende og aktuel for børnene. Mange forældre har sikkert hørt fortællinger om store mænd som Paulus, Poppo, Ansgar, Frans af Assisi, Martin Luther, N. F. S. Grundtvig og Søren Kier ke gaard. Mange børn har kedet sig igennem lærerforedrag med en masse besværlig udenads lære og årstal. Heldigvis er der 8

9 Ikke-kristne religioner og ANDRE LIVSOPFATTELSER Da vi lever i et multikulturelt samfund, er det i dag mere end nogensinde vigtigt, at eleverne lærer om forskellige religioner og respekterer forskelligheder i syn på livet. De ikke-kristne religioner kom med skolelovsreformen i 1993 ind i faget, da det blev et bredt fun deret religions- FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN fag. Før havde ikke-kristne religioner været et såkaldt timeløst fag, som klasse læreren eller en anden faglærer tog sig af, hvis det lige passede ind i samfundsfag, historie eller geografi. Nu undervises der i udvalgte religiøse grundtanker og deres betydning for politik, sociale forhold, kunst og litteratur. Der har desuden været tradition for, at man vælger forskellige religioner ud og underviser i deres baggrund og deres former i dag. Dette bliver ofte gjort med udgangspunkt i myter, ritualer og kunstneriske udtryk (for eksempel billedkunst eller skønlitterære fortællinger). Kulturmødet er nævnt særskilt i trinmål efter 9. klasse, og det må derfor være oplagt, at der under vi ses i kulturforståelse. Og når vi skal forstå, hvad kultur er, forholder vi os til noget, vi selv er en del af. Kristendommen skylder jødedommen og islam en meget stor del af sin egen identitet. Samtalen om og spørgsmål om religion kvalificerer børnene til en større forståelse af andre kulturer, ikke mindst de kulturer, som de tosprogede børn kan fortælle om. De kan fortælle om, hvad de op le ver hjemme ved forskellige højtider. Det er nemlig en oplagt mulighed at gøre brug af alle bør nenes erfaringer. Dette kan nemlig skabe en større inddragelse af etniske minoriteter i den dan ske skole. 9

10 Hvordan UNDERVISES der i faget? OPLEVELSE Man kan tage udgangspunkt i en fælles oplevelse, der foregår på flere planer samtidigt, således at børnene både oplever noget gen nem sanserne, følelserne, tankerne og ånden. Dette kan gøres ved hjælp af myter og fortællinger, meddigtning, samtale, sang, tegninger og billeder, ture uden for skolen og skabende arbejde. SAMTALE Kristendomskundskabsfaget er et meget sprogligt fag, og det er derfor meget beslægtet med dansk. Derfor spiller samtalen også en væsentlig rolle for faget, fordi man i samtalen kan udveksle hold ninger, oplevelser, meninger, tanker og følelser. SKABENDE ARBEJDE De billedkunstmæssige aktiviteter er meget andet end underholdning i faget. For ved selv at skabe et visuelt produkt bruger eleven sin forestillingsevne, fantasi og viden. SKRIVE OG TEGNE Elever kan ved at skrive eller tegne noget få mulighed for at anvende deres kundskaber i en friere form, og de trænes herved til den afsluttende skriftlige afgangsprøve. SANG OG DRAMA Sange og dramastykker hjælper eleverne til at få et indblik i vers, rim og specielle ord. Drama op ga ver ne kan være bygget op på en fortælling, som eleverne har fået læst op eller fået fortalt. Det drejer sig her om at kunne omsætte en fortælling til et lille stykke, som skal kunne fungere. At dramatisere giver eleverne mulighed for kropslig og sanselig indlevelse, hvilket gerne skulle være en god ak ti vi tet som modvægt til de mere boglige og intellektuelle aktiviteter, der er så mange af i skolen. Dra- IDE DU KAN SOM FORÆLDRE STØTTE DIT BARN I FAGET: - Diskuter de emner og tekster, der arbejde med i faget - Læs bøger med etisk og religiøst indhold sammen - Se film og teater sammen - Tag barnet med på kunstudstillinger og museer 10

11 FOTO: SØREN HARTVIG FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN ma tisering giver indlevelse og erfaring med de tekster, der arbejdes med. Og drama er en leg, der sikrer den nødvendige afstand til tingene. FILOSOFERE Med filosofiske opgaver får eleverne mulighed for at træne deres evne til at undre sig over store og små livsspørgsmål BEARBEJDE (FORHOLDE SIG OG REFLEKTERE) Eleverne får mulighed for at bearbejde det faglige stof, hvor de med sammenligninger kan drage deres egne konklusioner. IT Den nye informationsteknologi giver en lang række nye muligheder for at udvikle og forny undervisningen. IT skal inddrages i kristendomskundskabsundervisningen, hvor det er naturligt, og kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. 11

12 Undervisnings- FORLØB Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i klasse FAKTA I faghæftet inddeles de 9 obligatoriske skoleår i 3 trin med hver deres delmål, så eleverne kan leve op til slutmålene og til den afsluttende prøve efter 9. klas se. Der er en naturlig udvikling i, hvad eleverne skal kunne efter hvert af de 3 trinmål, der ind de les på følgende måde: begyndertrin, mellemtrin og ældste trin. Der er undervisning i faget i alle skole årene med undtagelse af det år, hvor eleverne går til konfirmationsforberedelse, og det varierer geografisk, om det er på 7. eller 8. klassetrin. Se hvad børnene skal kunne på begyndertrinnet, klasse på JONAS OG HVALEN Jeg har valgt et forløb om den gammeltestamentlige fortælling om Jonas og hvalen. Den er valgt, fordi den har rødder i både islam, jødedom og kristendom. Og desuden er der mange af os, der kender denne fantastiske fortælling i den populære omskrivning i eventyret Pinocchio. For den eventyrlige fortælling om Jonas handler om en mand, der ikke vil gøre, som Gud vil have det, og derfor går det ham så grueligt galt, at han bliver slugt af en hval, og mens han er nede i bugen af denne hval, kommer han i tanke om, at det nok er bedst, at han følger den slagne vej, som er bestemt for ham. ARBEJDSMØNSTRE Eleverne præsenteres for fortællingen for først og fremmest at fange deres opmærksomhed. Dernæst skal eleverne undersøge, udforske og stille spørgsmål, og læreren skal invitere eleverne ind i det religiøse univers. Når det er sket, skal eleverne sætte emnet ind i en sammenhæng, hvor de bruger deres erfaringer. Afslutningsvis stilles og besvares der spørgsmål. FORLØBET DELES OP I 3 DELE Hver gang fortællingen fortælles, tændes der stearinlys, som slukkes, når fortællingen er forbi. Efter hvert af de 3 op læsnings- eller fortællestunder, stilles der opklarende spørgsmål til eleverne, som 12

13 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN for eksempel: Hvorfor ville Jonas flygte fra Gud? Kan man flygte fra Gud? Hvad tror du, Gud følte, da Jonas flygtede? Har du nogensinde gjort noget, du var bange for? Hvorfor ville Jonas forsøge at slippe væk med en båd? Hvorfor tror du, fisken slugte Jonas? Har du hørt ordet frelse før? Hvad tror du, det betyder? At Gud gjorde Jonas tryg? Hvad gør dig tryg? Hvad tror du, Jonas vil sige til folk i Ninive? Hvad ville du sige, hvis du var Jonas? Hvem taler Jonas til? Hvem hjælper dig, når du har problemer? Hvorfor skulle fisken kaste op? Hvordan tror du, Jonas havde det, da han kom til Ninive? Hvorfor fortryder folkene de onde ting, de har gjort? Hvad fortryder du? HISTORIEN OM JONAS DRAMATISERES I en stor vandbalje sættes båd, mennesker og fisk ud, og børne ne laver storm og lydkulisser. Eleverne opfordres til selv at finde ud af, hvad der kræves for at kunne lave historien i vand. Eleverne genfortæller historien på deres egen måde, og dramatiserer. Ele ver ne laver figurer i karton af Jonas og fisken, som kan sættes op på en blomsterpind eller lignende. I sidste del af dramatiseringen kan bruges en bakke med sand, træer og lignende. Læreren laver sammen med børnene nogle fortrydelseskort, hvor der skrives ned, hvad man fortryder, og hvem man gerne vil give fortrydelseskortet til. Sidst fortælles der om den jødiske helligdag Yom Kippur, der er den jødiske forsoningsdag, der afsluttes med bodsdage efter nytår, hvor den troende jøde får mulighed for at opnå tilgivelse for synder og fejl begået i det forgangne år. Der tales om fortrydelseskortene, som blev lavet forrige gang. Tal med børnene om, de nogensinde har ønsket at lave noget om, som de har gjort. Masser af mennesker lytter til historien om Jonas og lærer om Gud. Hvad har du selv lært? EVALUERING OG AFRUNDING Der laves en afsluttende udstilling, som forældrene inviteres til at se sammen med den drama ti se ring, som eleverne sammen har øvet sig på. I historien om Jonas har nøgleordene været: frelse, profet og anger. Eleverne har skullet svare på en masse spørgsmål om, hvorvidt mennesker kan høre Gud, og de har forestillet sig, hvordan det er at flygte og skjule sig. Undervejs har eleverne indlevet sig i mennesker, der flygter, føler sig forvirret og ikke ved, hvad de skal gøre med Gud, og de har lagt mærke til, hvem det er, der frelser. Og de har forhåbentligt lært, at der altid er håb, og at alle bør have en ny chance. Som yderligere perspektivering kan man så læse det italienske eventyr Pinocchio eller se Disneys tegnefilm over samme eventyr fra Det kan jo være, at eleverne viser, at de har forstået Jonasfortællingen ved at genkende genretrækkene i tegne filmen! 13

14 Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i KLASSE Se hvad børnene skal kunne på mellemtrinnet, klasse, på KALKMALERIER OG HELGENLEGENDER Formålet med undervisningsforløbet er kendskab til de kulturskatte, danske kirker med deres kalkmalerier gemmer, og forståelse for middelaldermenneskets livssyn. ARBEJDSMØNSTRE Eleverne skal opleve, hvordan kristendomskundskab kan indgå i et samarbejde med dansk, historie og billedkunst. Det er nemt at se på kalkmalerier ved at gå ind på hjemmesiden: Eleverne kan få detaljerede oplysninger om de danske kalkmalerier. Axel Bol vig har igennem sin omfattende forfattervirksomhed fortalt os om middelalderens billeder, der for tæl ler os spændende historier om tro, tankeverden og hverdagsliv. Man kan: lade eleverne tegne eller fotograferer en bestemte kirke, som man har valgt at ar bej de med, hvor man ser på byggestil og andet omkring kirkekunst og arkitektur, indretning og ud smykning. diskutere, hvor kalkmalerierne er placeret i kirken, og hvorfor de sidder, hvor de gør. lave billedanalyse af de enkelte billeder og se på, hvilke bibelske tekster, som billederne knytter sig til. finde helgenbilleder og legender, og eventuelt lave et storyline-projekt, som en pædagogisk metode, der hjælper børnene med at integrere det faglige stof med deres begrebsverden. Dette gøres på man ge måder, men en af de populære måder er, at man lader eleverne udvælge sig en person fra en hi sto risk periode, som eleven selv udvikler med egenskaber, og siden undersøger eleven noget om, hvad for eksempel helte er, og hvad helte kan. Og om Jesus for eksempel var en rigtig helt eller i virkeligheden var en anti-helt. Hvordan adskiller datidens idoler sig fra nutidens? undersøge udvalgte billeder, der viser, hvordan Jomfru Maria er blevet malet, og finde ud af, hvilken rolle hun spillede i middelalderen. finde ud af, hvordan man opfattede Helvede i middelalderen. finde symboler i kirken og finde ud af, hvad de betyder (lam, glorie, due, okse, løve, vinget menneske, ørn, skib). 14

15 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN finde ud af, hvilke hverdagsbilleder, der fortæller noget om middelalderens levevis. lave et kalkmaleriværksted, hvor eleverne kan male på gipsplader eller på kraftigt karton. Det valgte motiv kan tegnes op på kartonstykker ved hjælp af en overheadprojektor, eller tegnes på fri hånd med blyant. Fladerne males med pensel og dækfarve. EVALUERING OG AFRUNDING For at sikre sig, at det faglige udbytte i kristendomskundskabsfaget opnås, kan man afslutte med nogle lærer- og elevoplæg om den historiske baggrund for kalkmalerierne og om de legender og de bibelfortællinger, som billederne repræsenterer. Man kan undersøge, om der er bestemte motiver, som har været mere populære end andre og om, hvordan det hænger sammen med, hvad vi i dag anser for at være de bedste fortællinger fra Bibelen. Middelaldermenneskets livssyn kan sammenfattes ud fra den billedudstilling, der er lavet, og man kan holde en foredragsaften, hvor forældrene ser og hører om, hvad eleverne har lært. Man kan også inddrage den lokale kirkes præst og/eller den lokale Fol ke kirkelige Skoletjeneste, som ofte kan give nye ideer, som man ellers ikke ville have tænkt på. 15

16 Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i KLASSE Se hvad de unge skal kunne på ældste trin, 7.-9./10. klasse på H. A. BRORSONS KENDTE SALME: OP, AL DEN TING, SOM GUD HAR GJORT Formålet med under vis ning en er, at eleverne skal lære om, hvad en salme er som genre. Ele ver ne skal synge sam men, fordi en tekst tager sig helt anderledes ud, når den synges end når den blot læses og for tol kes. Det at synge giver en umiddelbar og føl elses ladet be tydning af ordene, der rører hjer tet, mens det at læse en tekst mere taler til hovedet og fornuften. De unge skal have kendskab til Hans Adolf Brorson ( ), der er den danske pie tismes digter. H. A. Brorson står som en af de store dan ske salmedigtere. Naturen var for Bror son et sammenhængende, formålstjen ligt og harmonisk hele. I naturen kunne man erkende Guds skabelsesorden, og ved at læse naturens tegn i f.eks. døgnets og årets gang kun ne man forstå det ellers uforståelige: opstandelsen og det evige liv. Salmen: Op, al den ting som Gud har gjort nævnes for øvrigt direkte på side 51 i Fælles Mål, hvor den skal eksemplificere den religiøse grundfølelse af tak nem lighed, som salmen rummer. FORLØBET STRÆKKER SIG OVER FLERE LEKTIONER Der er er delt op i en introduktion for at fange eleverne, og de skal helt uden forudsætninger lytte til sangerinden Anne Dorte Michelsens moderne for tolk ning af Brorsons salme. De unge skal finde ud af, hvad salmen umiddelbart siger dem. Derefter skal de selv have teksten udleveret og synge den sam men i klassen, høre lidt om hvad en salme er, og hvem H. A. Brorson var, og om hvad pietis men var for en historisk periode. DE UNGE SKAL LAVE ET STORT FÆLLES BILLEDE AF SALMEN For at skabe deres egen intuitive tolkning af tekstens indhold. Eleverne deles op i grupper, der hver har ansvaret for et eller to vers, således at alle 10 vers bliver fordelt. De unge skal så selv finde ud af, om de vil klippe, rive, male eller mo dellere deres vers, mens de finder ud af, hvad verset handler om. Til sidst sættes det hele sammen til en farverig collage over salmen i klassens eget billedsprog. En an den oplagt mulighed kan være, at de unge laver en musikvideo med tolkning af salmen. 16

17 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN AFSLUTNING OG EVALUERING Man kan sætte de unge til at sammenligne salmesproget i Op, al den ting som Gud har gjort med en naturvidenskabelig tekst for at se, hvordan naturen beskrives i de to tekster. Kan de ud fra teksterne skelne og genkende det religiøse sprog og det natur viden ska belige sprog? Det er altid oplagt at dele ting op i ligheder og forskelle, da det er noget, som er kon kret, og som mange børn kan forholde sig til. 17

18 Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser UNDERVISNING PÅ MELLEMTRINNET Formålet med undervisningen er, at børnene får et lille indblik i integrations- og kultur møde pro blematikken i Danmark. De skal lære at skelne mellem ligheder og forskel le mellem den muslimske og den typisk danske måde at leve på. Børnene får på denne måde mulighed for selv at tale sammen med andre om, hvilke værdier, leveregler, tro og ritualer de selv kender og forholder sig til. Spillefilmen Kald mig bare Aksel fra 2002 er valgt, fordi det er en populær måde at introducere en samtale om det kulturelle møde mel lem islam, muslimsk opdragelse og væremåde, og dansk og kristen opdragelse. ARBEJDSMØNSTRE Da det er vigtigt, at alle får mulighed for at inddrage egne erfaringer, skal børne ne sammen se en børnefilm, der fortæller om den 10-årige Aksel, der beslutter sig for at blive muslim, fordi han synes, det er sejt. Børnene får mulighed for at tænke over spørgsmålet: Hvad nu hvis, man beslutter sig for at være muslim i Danmark? Aksel ved ikke ret meget om, hvad det vil sige at være muslim. Efter filmen kan man stille børnene følgende spørgsmål: Hvad lærer Aksel undervejs om muslimer? Ved I mere om muslimer end Aksel? Lav en liste over de 10 vigtigste ting for en muslim. I kan eventuelt søge viden på internettet eller på skolebiblioteket. For at blive muslim lærer Aksel, at han skal lære at sige den islamiske trosbekendelse højt. Hvordan lyder den danske folkekirkes trosbekendelse? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem bekendel ser ne? Desuden lærer Aksel, at det er vigtigt, at en god muslim husker at bede 5 gange om dagen. Hvad er en bøn? Hvordan beder man som muslim? Muslimer spiser ikke svinekød, for en gris er et urent dyr ifølge muslimernes hellige bog Koranen, så Aksel/Achmed får et chok, da han finder ud af, at der er svinekød i de ellers dejlige frikadeller. Frikadeller regnes for en rigtig dansk ret. Hvorfor er en gris et urent dyr? I kan søge hjælp på inter nettet eller på biblioteket. 18

19 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN I filmen diskuterer Aksel, Annika og Fatima om de skal hjælpe den herreløse hund, som de møder. Det får dem til at diskutere om hunde er urene dyr for en muslim, og om muslimer må røre ved hunde. Det får dem til at snakke om, hvorvidt man er forpligtiget til at hjælpe andre (hunden) i nød, og ende lig hvordan man løser det dilemma at redde en hund, når ens mor (Annikas mor) er aller gisk over for hunde? Aksel lærer, at en god muslim har pligt til at vise omsorg for verden, og at hjælpe andre. Men hvad siger lovgivningen i Danmark om at hjælpe andre? Og kan man begrunde det at hjælpe andre religiøst? Hvem har pligt til at hjælpe? Alle religioner forholder sig til, hvordan mennesker bør opføre sig over for hinanden. Derfor skal børnene også lære at forstå formålet med at hjælpe hinanden. EVALUERING OG AFRUNDING Til afslutning skal eleverne sammenligne deres lister med ligheder og forskelle mellem det at være muslim og det at være kristen. I kan også invitere en imam og en præst på besøg i klassen, hvor de kan fortælle om deres syn på tro. Eller I kan besøge dem. 19

20 Hvordan kan FORÆLDRENE STØTTE deres børns læring i faget? Når vi som forældre taler med vores børn om religiøse emner, er det vigtigt, at det er børne ne selv, der er drivkraften i samtalen. Det er ikke let for en voksen at besvare børnenes religiøse spørgsmål. Vi kommer for eksempel til at svare på spørgsmål om fødsel og død, verdens rum mets uen delighed og naturens skønhed. Uanset hvad vi som forældre svarer, gi ver vi os til kende i de svar, vi giver, fordi vi her fortæller, hvor meningen med livet findes for os. For hold et til døden har betydning for, hvordan vi lever. Ikke-religiøse svar på spørgsmålet om død en er sikkert mulige, men om de virkelig hjælper barnet videre, må forblive et åbent spørgsmål. Religionernes svar kan være kan være en vigtig hjælp til at besvare børns spørgsmål. En af de bedste måder, vi som forældre kan lære vore børn, hvad kultur betyder, er ved at lytte til fortællinger ikke blot til vores eget barns, men også til de kulturelle fortællinger, vi har så mange af. Vi behøver ikke at være bange for indoktrinering, da den kun opstår, når der er tale om en ufri og gammeldags undervisning og opdragelse. SOM DIT BARNS NÆRMESTE ER DET VIGTIGT, AT DU: lytter opmærksomt til, hvordan dit barn fortæller om sig selv og andre, som det er sammen med. Er det sær- lige emner, som dit barn vælger at fortælle om? Og er der andre emner, som det aldrig fortæller dig noget om? taler med dit barn om, hvad de har lavet i kristendomskundskabsundervisningen. Sådan lærer børnene at tale om, hvad de har oplevet. læser nogle bibelske genfortællinger for dit barn f.eks. John Rydahls små bøger fra Det danske Bibelselskab eller Johannes Møllehaves Børnebibelen. læser om myter, sagn og eventyr og fortællinger fra andre religioner og livsopfattelser. Det kan for eksempel være Khadijah Bjerring: Araberdrengen Muhammed og Profeten Muhammed. lader barnet se, at du selv kan lide de fortællinger, som du vælger ud. synger salmer for dit barn årstidssalmer, morgen- og aftensalmer. bruger tid på at finde oplysninger på internettet sammen med dit barn. 20

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012 Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD Lektion 1 MÅL Børnene skal lære, at Bibelen er Guds ord og indeholder Guds budskab til os. En af måderne Gud taler til os på er gennem sit ord. TIL LEDEREN I denne sæson sætter vi fokus på Bibelen og brug

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2014 2015 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen?

Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Velkommen til samarbejde Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Hvad skal børnene lære i skolen og som hjemmearbejde? Tekst af Solveig Gaarsmand og Helge Christiansen AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Danskdag lørdag den 6. maj 2006. Hvad hedder det nu på dansk?

Danskdag lørdag den 6. maj 2006. Hvad hedder det nu på dansk? Danskdag lørdag den 6. maj 2006 Hvad hedder det nu på dansk? Fokus Frihed autencitet - motivation Undervisningsstrategier Læs om det Skriv om det Lyt til det Se på det Tal om det Aktiviteter: Frilæsning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 37-43 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 37: Salomon Nøglesætning: Gud kan hjælpe dig Bibelvers 1 Petersbrev

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere