skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen?"

Transkript

1 Velkommen til samarbejde Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Hvorfor skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen? Tekst af Heidi Friborg Christophersen AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK ENGELSK NATURFAG PRAKTISK-MUSISKE FAG KRISTENDOMSKUNDSKAB

2 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? Forfatter: Heidi Friborg Christophersen, lærer, cand. pæd. Hæfterne: Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Redaktør: Helge Christiansen, konsulent, cand. pæd. Grafisk tilrettelæggelse: Lizzi Ege Johansen, Skole og Samfund Skole og Samfund, 2007 Skole og Samfund Kvægtorvgade København V Tlf Fax Hæfterne har modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet ISBN: Forsidefoto: Pia Burmølle Hansen Bagsidefoto: Pia Burmølle Hansen og Søren Hartvig Layout og produktion: Elbo Grafisk A/S Hæftet Hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? samt de andre hæfter i serien Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? kan dels frit downloades fra og dels købes hos Skole og Samfund. AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK ENGELSK NATURFAG PRAKTISK-MUSISKE FAG KRISTENDOMSKUNDSKAB

3 Hvorfor skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen? Tekst af Heidi Friborg Christophersen INDHOLD Forældresamarbejde giver succes i skolen Hvorfor er faget kristendomskundskab så vigtigt i dag? Hvad skal eleverne lære i kristendomskundskab? Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger og det religiøse sprog Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvordan undervises der i faget? Undervisningsforløb Eksempel på undervisningsforløb i klasse Eksempel på undervisningsforløb i klasse Eksempel på undervisningsforløb i klasse Eksempel på undervisningsforløb i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvordan kan forældrene støtte deres børns læring i faget? Hvordan evaluerer man kristendomskundskab? Materiale- og litteraturliste

4 Forældresamarbejde giver SUCCES i skolen Hvis du er interesseret i, hvordan skolen både kan være et godt lære- og værested for dit barn, er der information og inspiration at hente i dette og række andre hæfter i samme serie. Et samarbejde mellem forældre og skole bliver stadig mere nødvendigt. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men de kan være i tvivl om, hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra skolerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige undersøgelser, både her i Danmark og i en række andre lande. Samarbejdet bygger på en frugtbar dialog mellem skole og forældre, således at begge parter lytter til og respekterer hinandens meninger. I en serie, der består af otte hæfter, fortæller forskellige forfattere om forældresamarbejde og om skolens fag i dag. Hæfterne kan læses og diskuteres hjemme, til forældremøder, til forældresamtaler, til kontaktforældremøder og inspirere til diskussioner i skolebestyrelserne. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Det er den fælles overskrift for alle hæfterne. Samarbejde mellem skole og hjem betyder, at børnene lærer mere, og det kan skabe et trygt miljø og gode, fælles oplevelser for lærere, elever og forældre. DEN ENESTE RIGTIGE METODE FINDES IKKE Og endelig vil vi gerne slå fast en gang for alle: Der findes ikke én bestemt, rigtig måde at undervise på. Eksemplerne på undervisningsforløb i disse hæfter kan bruges som inspiration, og de konkretiserer, hvordan målene for undervisningen kan realiseres. Men det betyder ikke, at vi i disse hæfter har vist den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Der findes mange løsninger på, hvordan Fælles Mål kan nås, så andre måder og forslag, som lærere og forældre lokalt har udarbejdet, kan være lige så gode som forslagene i disse hæfter. OVERSIGT OVER HÆFTERNE: Nr. 1: Forældre som aktive medspillere i skolen Nr. 2: Hvad skal børnene lære - i skolen og som hjemmearbejde? Nr. 3: Det skal dit barn lære i dansk Nr. 4: Derfor har vi matematik i skolen Nr. 5: Hvorfor skal mit barn lære engelsk? Nr. 6: Naturfag i skolen Nr. 7: Glæden ved at skabe og forme - om de praktisk-musiske fag i skolen Nr. 8: Hvorfor skal vi have kristendomskundskab i skolen? Syv af de otte hæfter er udgivet i samarbejde mellem Skole og Samfund, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og støttes økonomisk af Undervisningsministeriet. Det viser noget om emnets vigtighed, at disse fire parter er fælles om et projekt om forældresamarbejde. Hæfte nr. 8 er udgivet af Skole og Samfund og støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. 4

5 Hvorfor er faget KRISTENDOMSKUNDSKAB så vigtigt i dag? FOTO: SØREN HARTVIG Børn har altid søgt efter håb og mening; og de beskæftiger sig med livets store spørgsmål, uanset om de er opdraget til det eller ej. Der er spørgsmål, som igen og igen kræver religiøse svar, men det betyder ikke, at børnene skal påvirkes til at acceptere en bestemt tro. Hvor bor Gud? Hvad sker der med os, når vi dør? Når børn stiller disse spørgsmål volder det ofte forældrene stort besvær. Men hvad er årsagen til, at det er så vanskeligt at svare på disse religiøse spørgsmål? Måske skyldes det usikkerhed og blufærdighed. Børn lever i dag i et multikulturelt samfund, og de møder ofte andre børn, der enten tror på en ikke-kristen gud eller ikke forholder sig til noget religiøst overhovedet! Desuden bidrager medier ne til, at børn ser og hører noget om andre religioner ved at formidle billeder af religiøst liv eller voldelige reaktioner på krænkelser af religiøse værdier. Fx kunne børn se det danske flag bliver brændt under vred es udbrud i muslimske lande under krisen om de 12 karikaturtegninger af Muhammed i efteråret Derfor kræves der i dag oplysning om, hvordan vi møder mennesker med forskellige reli gi oner og livsopfattelser. Her kan faget kristendomskundskab nu komme til at spille en endnu større og vigtigere rolle i op bygningen af et skoleliv og et samfund, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. For når debatten om fagets navn og indhold undertiden dukker op i medierne, handler det om langt mere end religionspædagogik. Ba derummet, tørklædet og maden er eksempler på områder, der kan skabe konflikter. Faget er for alle, og det skal være et fag, som alle føler sig godt tilpas i, uanset om man har en bestemt tro eller kommer fra en særlig kultur eller ej. 5

6 Hvad skal eleverne lære i KRISTENDOMSKUNDSKAB? Målsætning og indhold i faget er beskrevet i Fælles Mål, der fortæller, hvad undervisningen skal lede frem mod, for at børnene opnår nogle fastlagte kund skaber og færdigheder i faget. Ved ud gang en af 9. klasse er der opstillet nogle mål, som skal fun gere som pejlemærker for undervis ningen i hele forløbet. Her vil jeg kun bringe det overordnede mål for faget, som også kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside Formålet med undervis ningen i kristendoms kund skab er, at eleverne erken der og forstår, at den reli giøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. I kristendomskundskab skal der arbejdes med fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1) Livsfilosofi og etik 2) Bibelske fortællinger 3) Kristendommen i dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 4) Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser FAKTA Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. 6

7 Livsfilosofi og ETIK BIBELSKE FORTÆLLINGER og det religiøse sprog Faget handler om at undre sig og stille spørgsmål til væsentlige forhold i livet og om at tænke over de svarmuligheder, der opstår undervejs i forløbet. Eleverne skal med dette fag ud for at undersøge, hvad selve livet er. De skal undre sig over liv og død, godt og ondt, lykke og lidelse, ret fær dig hed og uretfærdighed, tilgivelse og fjendskab. At filosofere over livet giver børnene oplevelser, som hjælper dem til at forstå sig selv i fællesskabet med andre. Traditionen med at fortælle bibelhistorie lever stadig, og de fleste lærere i faget vælger som regel et antal gode tekster ud, der er samlet om et tema. Teksterne i Bibelen er skrif ter, der stammer fra oldtiden. De er oprindeligt skrevet på fremmed ar tede sprog, som stammer fra lande og kul turer, der er meget langt væk fra den moderne danske hver dag. Men når det så er sagt, kan det reli giøse sprog i de bibelske fortællinger noget, som ingen andre sprog kan. Det kan nemlig sige os noget meget vigtigt, når vi står i svære situationer i livet. Men fortællinger og genfortællinger af de bibelske fortællinger behøver ikke kun være oplæsning eller mundtlig genfortælling. Fortællingerne kan i allerhøjeste grad også genskabes i spil lefilm. Kirken er for mange rykket ind i biografen, da der i stigende grad vises mange gode religiøse film, som behandler kristent liv, tro og ikke mindst Jesus og de bibelske fortæl linger. Derfor er der ikke noget useriøst i, at mange vælger at arbejde med populære spillefilm i kristendoms kundskabs under vis ningen. Film med religiøst indhold kan opfattes som en læg mands bibel på samme måde som kirkens billeder i middelal deren. Filmmediet kan noget med at genfortælle de gamle histo rier fra Bibelen. Film kan på næsten magisk vis tolke budskaber, for tællinger og myter i en visuel fantasi. IDE Som forældre kan du fremme dit barn interesse for faget ved at spørge interesseret til, hvad der sker i undervisningen og fortsætte nogle af samtalerne fra timerne derhjemme. 7

8 Kristendommen og dens FORSKELLIGE UDTRYK i historisk og nutidig sammenhæng Kristendommen har traditionelt fyldt meget i skolernes undervisning. Undervisningen har drejet sig om de nytestamentlige fortællinger, om de første kristne, omhvordan kristendommen kom til Danmark og om reformationen. Desuden kan man igennem historien se, at det har været kirkerne og kristendommen, der har været med til at præge menneskers tanker og levevis. Tænk blot på de mange kalkmalerier i de danske kirker og på den danske salmeskat, der har været med til at udtrykke den aktuelle tids religiøse tanker og følelser. kommet nye og mere musisk-kreative tilgange til dette fagområde, hvor man igennem brug af symboler og kunstneriske udtryksmåder, gør undervisningen mere levende, nærværende og aktuel for børnene. Mange forældre har sikkert hørt fortællinger om store mænd som Paulus, Poppo, Ansgar, Frans af Assisi, Martin Luther, N. F. S. Grundtvig og Søren Kier ke gaard. Mange børn har kedet sig igennem lærerforedrag med en masse besværlig udenads lære og årstal. Heldigvis er der 8

9 Ikke-kristne religioner og ANDRE LIVSOPFATTELSER Da vi lever i et multikulturelt samfund, er det i dag mere end nogensinde vigtigt, at eleverne lærer om forskellige religioner og respekterer forskelligheder i syn på livet. De ikke-kristne religioner kom med skolelovsreformen i 1993 ind i faget, da det blev et bredt fun deret religions- FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN fag. Før havde ikke-kristne religioner været et såkaldt timeløst fag, som klasse læreren eller en anden faglærer tog sig af, hvis det lige passede ind i samfundsfag, historie eller geografi. Nu undervises der i udvalgte religiøse grundtanker og deres betydning for politik, sociale forhold, kunst og litteratur. Der har desuden været tradition for, at man vælger forskellige religioner ud og underviser i deres baggrund og deres former i dag. Dette bliver ofte gjort med udgangspunkt i myter, ritualer og kunstneriske udtryk (for eksempel billedkunst eller skønlitterære fortællinger). Kulturmødet er nævnt særskilt i trinmål efter 9. klasse, og det må derfor være oplagt, at der under vi ses i kulturforståelse. Og når vi skal forstå, hvad kultur er, forholder vi os til noget, vi selv er en del af. Kristendommen skylder jødedommen og islam en meget stor del af sin egen identitet. Samtalen om og spørgsmål om religion kvalificerer børnene til en større forståelse af andre kulturer, ikke mindst de kulturer, som de tosprogede børn kan fortælle om. De kan fortælle om, hvad de op le ver hjemme ved forskellige højtider. Det er nemlig en oplagt mulighed at gøre brug af alle bør nenes erfaringer. Dette kan nemlig skabe en større inddragelse af etniske minoriteter i den dan ske skole. 9

10 Hvordan UNDERVISES der i faget? OPLEVELSE Man kan tage udgangspunkt i en fælles oplevelse, der foregår på flere planer samtidigt, således at børnene både oplever noget gen nem sanserne, følelserne, tankerne og ånden. Dette kan gøres ved hjælp af myter og fortællinger, meddigtning, samtale, sang, tegninger og billeder, ture uden for skolen og skabende arbejde. SAMTALE Kristendomskundskabsfaget er et meget sprogligt fag, og det er derfor meget beslægtet med dansk. Derfor spiller samtalen også en væsentlig rolle for faget, fordi man i samtalen kan udveksle hold ninger, oplevelser, meninger, tanker og følelser. SKABENDE ARBEJDE De billedkunstmæssige aktiviteter er meget andet end underholdning i faget. For ved selv at skabe et visuelt produkt bruger eleven sin forestillingsevne, fantasi og viden. SKRIVE OG TEGNE Elever kan ved at skrive eller tegne noget få mulighed for at anvende deres kundskaber i en friere form, og de trænes herved til den afsluttende skriftlige afgangsprøve. SANG OG DRAMA Sange og dramastykker hjælper eleverne til at få et indblik i vers, rim og specielle ord. Drama op ga ver ne kan være bygget op på en fortælling, som eleverne har fået læst op eller fået fortalt. Det drejer sig her om at kunne omsætte en fortælling til et lille stykke, som skal kunne fungere. At dramatisere giver eleverne mulighed for kropslig og sanselig indlevelse, hvilket gerne skulle være en god ak ti vi tet som modvægt til de mere boglige og intellektuelle aktiviteter, der er så mange af i skolen. Dra- IDE DU KAN SOM FORÆLDRE STØTTE DIT BARN I FAGET: - Diskuter de emner og tekster, der arbejde med i faget - Læs bøger med etisk og religiøst indhold sammen - Se film og teater sammen - Tag barnet med på kunstudstillinger og museer 10

11 FOTO: SØREN HARTVIG FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN ma tisering giver indlevelse og erfaring med de tekster, der arbejdes med. Og drama er en leg, der sikrer den nødvendige afstand til tingene. FILOSOFERE Med filosofiske opgaver får eleverne mulighed for at træne deres evne til at undre sig over store og små livsspørgsmål BEARBEJDE (FORHOLDE SIG OG REFLEKTERE) Eleverne får mulighed for at bearbejde det faglige stof, hvor de med sammenligninger kan drage deres egne konklusioner. IT Den nye informationsteknologi giver en lang række nye muligheder for at udvikle og forny undervisningen. IT skal inddrages i kristendomskundskabsundervisningen, hvor det er naturligt, og kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. 11

12 Undervisnings- FORLØB Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i klasse FAKTA I faghæftet inddeles de 9 obligatoriske skoleår i 3 trin med hver deres delmål, så eleverne kan leve op til slutmålene og til den afsluttende prøve efter 9. klas se. Der er en naturlig udvikling i, hvad eleverne skal kunne efter hvert af de 3 trinmål, der ind de les på følgende måde: begyndertrin, mellemtrin og ældste trin. Der er undervisning i faget i alle skole årene med undtagelse af det år, hvor eleverne går til konfirmationsforberedelse, og det varierer geografisk, om det er på 7. eller 8. klassetrin. Se hvad børnene skal kunne på begyndertrinnet, klasse på JONAS OG HVALEN Jeg har valgt et forløb om den gammeltestamentlige fortælling om Jonas og hvalen. Den er valgt, fordi den har rødder i både islam, jødedom og kristendom. Og desuden er der mange af os, der kender denne fantastiske fortælling i den populære omskrivning i eventyret Pinocchio. For den eventyrlige fortælling om Jonas handler om en mand, der ikke vil gøre, som Gud vil have det, og derfor går det ham så grueligt galt, at han bliver slugt af en hval, og mens han er nede i bugen af denne hval, kommer han i tanke om, at det nok er bedst, at han følger den slagne vej, som er bestemt for ham. ARBEJDSMØNSTRE Eleverne præsenteres for fortællingen for først og fremmest at fange deres opmærksomhed. Dernæst skal eleverne undersøge, udforske og stille spørgsmål, og læreren skal invitere eleverne ind i det religiøse univers. Når det er sket, skal eleverne sætte emnet ind i en sammenhæng, hvor de bruger deres erfaringer. Afslutningsvis stilles og besvares der spørgsmål. FORLØBET DELES OP I 3 DELE Hver gang fortællingen fortælles, tændes der stearinlys, som slukkes, når fortællingen er forbi. Efter hvert af de 3 op læsnings- eller fortællestunder, stilles der opklarende spørgsmål til eleverne, som 12

13 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN for eksempel: Hvorfor ville Jonas flygte fra Gud? Kan man flygte fra Gud? Hvad tror du, Gud følte, da Jonas flygtede? Har du nogensinde gjort noget, du var bange for? Hvorfor ville Jonas forsøge at slippe væk med en båd? Hvorfor tror du, fisken slugte Jonas? Har du hørt ordet frelse før? Hvad tror du, det betyder? At Gud gjorde Jonas tryg? Hvad gør dig tryg? Hvad tror du, Jonas vil sige til folk i Ninive? Hvad ville du sige, hvis du var Jonas? Hvem taler Jonas til? Hvem hjælper dig, når du har problemer? Hvorfor skulle fisken kaste op? Hvordan tror du, Jonas havde det, da han kom til Ninive? Hvorfor fortryder folkene de onde ting, de har gjort? Hvad fortryder du? HISTORIEN OM JONAS DRAMATISERES I en stor vandbalje sættes båd, mennesker og fisk ud, og børne ne laver storm og lydkulisser. Eleverne opfordres til selv at finde ud af, hvad der kræves for at kunne lave historien i vand. Eleverne genfortæller historien på deres egen måde, og dramatiserer. Ele ver ne laver figurer i karton af Jonas og fisken, som kan sættes op på en blomsterpind eller lignende. I sidste del af dramatiseringen kan bruges en bakke med sand, træer og lignende. Læreren laver sammen med børnene nogle fortrydelseskort, hvor der skrives ned, hvad man fortryder, og hvem man gerne vil give fortrydelseskortet til. Sidst fortælles der om den jødiske helligdag Yom Kippur, der er den jødiske forsoningsdag, der afsluttes med bodsdage efter nytår, hvor den troende jøde får mulighed for at opnå tilgivelse for synder og fejl begået i det forgangne år. Der tales om fortrydelseskortene, som blev lavet forrige gang. Tal med børnene om, de nogensinde har ønsket at lave noget om, som de har gjort. Masser af mennesker lytter til historien om Jonas og lærer om Gud. Hvad har du selv lært? EVALUERING OG AFRUNDING Der laves en afsluttende udstilling, som forældrene inviteres til at se sammen med den drama ti se ring, som eleverne sammen har øvet sig på. I historien om Jonas har nøgleordene været: frelse, profet og anger. Eleverne har skullet svare på en masse spørgsmål om, hvorvidt mennesker kan høre Gud, og de har forestillet sig, hvordan det er at flygte og skjule sig. Undervejs har eleverne indlevet sig i mennesker, der flygter, føler sig forvirret og ikke ved, hvad de skal gøre med Gud, og de har lagt mærke til, hvem det er, der frelser. Og de har forhåbentligt lært, at der altid er håb, og at alle bør have en ny chance. Som yderligere perspektivering kan man så læse det italienske eventyr Pinocchio eller se Disneys tegnefilm over samme eventyr fra Det kan jo være, at eleverne viser, at de har forstået Jonasfortællingen ved at genkende genretrækkene i tegne filmen! 13

14 Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i KLASSE Se hvad børnene skal kunne på mellemtrinnet, klasse, på KALKMALERIER OG HELGENLEGENDER Formålet med undervisningsforløbet er kendskab til de kulturskatte, danske kirker med deres kalkmalerier gemmer, og forståelse for middelaldermenneskets livssyn. ARBEJDSMØNSTRE Eleverne skal opleve, hvordan kristendomskundskab kan indgå i et samarbejde med dansk, historie og billedkunst. Det er nemt at se på kalkmalerier ved at gå ind på hjemmesiden: Eleverne kan få detaljerede oplysninger om de danske kalkmalerier. Axel Bol vig har igennem sin omfattende forfattervirksomhed fortalt os om middelalderens billeder, der for tæl ler os spændende historier om tro, tankeverden og hverdagsliv. Man kan: lade eleverne tegne eller fotograferer en bestemte kirke, som man har valgt at ar bej de med, hvor man ser på byggestil og andet omkring kirkekunst og arkitektur, indretning og ud smykning. diskutere, hvor kalkmalerierne er placeret i kirken, og hvorfor de sidder, hvor de gør. lave billedanalyse af de enkelte billeder og se på, hvilke bibelske tekster, som billederne knytter sig til. finde helgenbilleder og legender, og eventuelt lave et storyline-projekt, som en pædagogisk metode, der hjælper børnene med at integrere det faglige stof med deres begrebsverden. Dette gøres på man ge måder, men en af de populære måder er, at man lader eleverne udvælge sig en person fra en hi sto risk periode, som eleven selv udvikler med egenskaber, og siden undersøger eleven noget om, hvad for eksempel helte er, og hvad helte kan. Og om Jesus for eksempel var en rigtig helt eller i virkeligheden var en anti-helt. Hvordan adskiller datidens idoler sig fra nutidens? undersøge udvalgte billeder, der viser, hvordan Jomfru Maria er blevet malet, og finde ud af, hvilken rolle hun spillede i middelalderen. finde ud af, hvordan man opfattede Helvede i middelalderen. finde symboler i kirken og finde ud af, hvad de betyder (lam, glorie, due, okse, løve, vinget menneske, ørn, skib). 14

15 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN finde ud af, hvilke hverdagsbilleder, der fortæller noget om middelalderens levevis. lave et kalkmaleriværksted, hvor eleverne kan male på gipsplader eller på kraftigt karton. Det valgte motiv kan tegnes op på kartonstykker ved hjælp af en overheadprojektor, eller tegnes på fri hånd med blyant. Fladerne males med pensel og dækfarve. EVALUERING OG AFRUNDING For at sikre sig, at det faglige udbytte i kristendomskundskabsfaget opnås, kan man afslutte med nogle lærer- og elevoplæg om den historiske baggrund for kalkmalerierne og om de legender og de bibelfortællinger, som billederne repræsenterer. Man kan undersøge, om der er bestemte motiver, som har været mere populære end andre og om, hvordan det hænger sammen med, hvad vi i dag anser for at være de bedste fortællinger fra Bibelen. Middelaldermenneskets livssyn kan sammenfattes ud fra den billedudstilling, der er lavet, og man kan holde en foredragsaften, hvor forældrene ser og hører om, hvad eleverne har lært. Man kan også inddrage den lokale kirkes præst og/eller den lokale Fol ke kirkelige Skoletjeneste, som ofte kan give nye ideer, som man ellers ikke ville have tænkt på. 15

16 Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i KLASSE Se hvad de unge skal kunne på ældste trin, 7.-9./10. klasse på H. A. BRORSONS KENDTE SALME: OP, AL DEN TING, SOM GUD HAR GJORT Formålet med under vis ning en er, at eleverne skal lære om, hvad en salme er som genre. Ele ver ne skal synge sam men, fordi en tekst tager sig helt anderledes ud, når den synges end når den blot læses og for tol kes. Det at synge giver en umiddelbar og føl elses ladet be tydning af ordene, der rører hjer tet, mens det at læse en tekst mere taler til hovedet og fornuften. De unge skal have kendskab til Hans Adolf Brorson ( ), der er den danske pie tismes digter. H. A. Brorson står som en af de store dan ske salmedigtere. Naturen var for Bror son et sammenhængende, formålstjen ligt og harmonisk hele. I naturen kunne man erkende Guds skabelsesorden, og ved at læse naturens tegn i f.eks. døgnets og årets gang kun ne man forstå det ellers uforståelige: opstandelsen og det evige liv. Salmen: Op, al den ting som Gud har gjort nævnes for øvrigt direkte på side 51 i Fælles Mål, hvor den skal eksemplificere den religiøse grundfølelse af tak nem lighed, som salmen rummer. FORLØBET STRÆKKER SIG OVER FLERE LEKTIONER Der er er delt op i en introduktion for at fange eleverne, og de skal helt uden forudsætninger lytte til sangerinden Anne Dorte Michelsens moderne for tolk ning af Brorsons salme. De unge skal finde ud af, hvad salmen umiddelbart siger dem. Derefter skal de selv have teksten udleveret og synge den sam men i klassen, høre lidt om hvad en salme er, og hvem H. A. Brorson var, og om hvad pietis men var for en historisk periode. DE UNGE SKAL LAVE ET STORT FÆLLES BILLEDE AF SALMEN For at skabe deres egen intuitive tolkning af tekstens indhold. Eleverne deles op i grupper, der hver har ansvaret for et eller to vers, således at alle 10 vers bliver fordelt. De unge skal så selv finde ud af, om de vil klippe, rive, male eller mo dellere deres vers, mens de finder ud af, hvad verset handler om. Til sidst sættes det hele sammen til en farverig collage over salmen i klassens eget billedsprog. En an den oplagt mulighed kan være, at de unge laver en musikvideo med tolkning af salmen. 16

17 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN AFSLUTNING OG EVALUERING Man kan sætte de unge til at sammenligne salmesproget i Op, al den ting som Gud har gjort med en naturvidenskabelig tekst for at se, hvordan naturen beskrives i de to tekster. Kan de ud fra teksterne skelne og genkende det religiøse sprog og det natur viden ska belige sprog? Det er altid oplagt at dele ting op i ligheder og forskelle, da det er noget, som er kon kret, og som mange børn kan forholde sig til. 17

18 Eksempel på UNDERVISNINGSFORLØB i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser UNDERVISNING PÅ MELLEMTRINNET Formålet med undervisningen er, at børnene får et lille indblik i integrations- og kultur møde pro blematikken i Danmark. De skal lære at skelne mellem ligheder og forskel le mellem den muslimske og den typisk danske måde at leve på. Børnene får på denne måde mulighed for selv at tale sammen med andre om, hvilke værdier, leveregler, tro og ritualer de selv kender og forholder sig til. Spillefilmen Kald mig bare Aksel fra 2002 er valgt, fordi det er en populær måde at introducere en samtale om det kulturelle møde mel lem islam, muslimsk opdragelse og væremåde, og dansk og kristen opdragelse. ARBEJDSMØNSTRE Da det er vigtigt, at alle får mulighed for at inddrage egne erfaringer, skal børne ne sammen se en børnefilm, der fortæller om den 10-årige Aksel, der beslutter sig for at blive muslim, fordi han synes, det er sejt. Børnene får mulighed for at tænke over spørgsmålet: Hvad nu hvis, man beslutter sig for at være muslim i Danmark? Aksel ved ikke ret meget om, hvad det vil sige at være muslim. Efter filmen kan man stille børnene følgende spørgsmål: Hvad lærer Aksel undervejs om muslimer? Ved I mere om muslimer end Aksel? Lav en liste over de 10 vigtigste ting for en muslim. I kan eventuelt søge viden på internettet eller på skolebiblioteket. For at blive muslim lærer Aksel, at han skal lære at sige den islamiske trosbekendelse højt. Hvordan lyder den danske folkekirkes trosbekendelse? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem bekendel ser ne? Desuden lærer Aksel, at det er vigtigt, at en god muslim husker at bede 5 gange om dagen. Hvad er en bøn? Hvordan beder man som muslim? Muslimer spiser ikke svinekød, for en gris er et urent dyr ifølge muslimernes hellige bog Koranen, så Aksel/Achmed får et chok, da han finder ud af, at der er svinekød i de ellers dejlige frikadeller. Frikadeller regnes for en rigtig dansk ret. Hvorfor er en gris et urent dyr? I kan søge hjælp på inter nettet eller på biblioteket. 18

19 FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN I filmen diskuterer Aksel, Annika og Fatima om de skal hjælpe den herreløse hund, som de møder. Det får dem til at diskutere om hunde er urene dyr for en muslim, og om muslimer må røre ved hunde. Det får dem til at snakke om, hvorvidt man er forpligtiget til at hjælpe andre (hunden) i nød, og ende lig hvordan man løser det dilemma at redde en hund, når ens mor (Annikas mor) er aller gisk over for hunde? Aksel lærer, at en god muslim har pligt til at vise omsorg for verden, og at hjælpe andre. Men hvad siger lovgivningen i Danmark om at hjælpe andre? Og kan man begrunde det at hjælpe andre religiøst? Hvem har pligt til at hjælpe? Alle religioner forholder sig til, hvordan mennesker bør opføre sig over for hinanden. Derfor skal børnene også lære at forstå formålet med at hjælpe hinanden. EVALUERING OG AFRUNDING Til afslutning skal eleverne sammenligne deres lister med ligheder og forskelle mellem det at være muslim og det at være kristen. I kan også invitere en imam og en præst på besøg i klassen, hvor de kan fortælle om deres syn på tro. Eller I kan besøge dem. 19

20 Hvordan kan FORÆLDRENE STØTTE deres børns læring i faget? Når vi som forældre taler med vores børn om religiøse emner, er det vigtigt, at det er børne ne selv, der er drivkraften i samtalen. Det er ikke let for en voksen at besvare børnenes religiøse spørgsmål. Vi kommer for eksempel til at svare på spørgsmål om fødsel og død, verdens rum mets uen delighed og naturens skønhed. Uanset hvad vi som forældre svarer, gi ver vi os til kende i de svar, vi giver, fordi vi her fortæller, hvor meningen med livet findes for os. For hold et til døden har betydning for, hvordan vi lever. Ikke-religiøse svar på spørgsmålet om død en er sikkert mulige, men om de virkelig hjælper barnet videre, må forblive et åbent spørgsmål. Religionernes svar kan være kan være en vigtig hjælp til at besvare børns spørgsmål. En af de bedste måder, vi som forældre kan lære vore børn, hvad kultur betyder, er ved at lytte til fortællinger ikke blot til vores eget barns, men også til de kulturelle fortællinger, vi har så mange af. Vi behøver ikke at være bange for indoktrinering, da den kun opstår, når der er tale om en ufri og gammeldags undervisning og opdragelse. SOM DIT BARNS NÆRMESTE ER DET VIGTIGT, AT DU: lytter opmærksomt til, hvordan dit barn fortæller om sig selv og andre, som det er sammen med. Er det sær- lige emner, som dit barn vælger at fortælle om? Og er der andre emner, som det aldrig fortæller dig noget om? taler med dit barn om, hvad de har lavet i kristendomskundskabsundervisningen. Sådan lærer børnene at tale om, hvad de har oplevet. læser nogle bibelske genfortællinger for dit barn f.eks. John Rydahls små bøger fra Det danske Bibelselskab eller Johannes Møllehaves Børnebibelen. læser om myter, sagn og eventyr og fortællinger fra andre religioner og livsopfattelser. Det kan for eksempel være Khadijah Bjerring: Araberdrengen Muhammed og Profeten Muhammed. lader barnet se, at du selv kan lide de fortællinger, som du vælger ud. synger salmer for dit barn årstidssalmer, morgen- og aftensalmer. bruger tid på at finde oplysninger på internettet sammen med dit barn. 20

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD Lektion 1 MÅL Børnene skal lære, at Bibelen er Guds ord og indeholder Guds budskab til os. En af måderne Gud taler til os på er gennem sit ord. TIL LEDEREN I denne sæson sætter vi fokus på Bibelen og brug

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: K/S Hold: 6 Lærer: Jeppe Borch Undervisnings-mål Faglige aktiviteter 9/10 klasse Lær ings mål Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-34 Med udgangspunkt i fælles mål fra undervisningsminis

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer Forord Vi vil inspirere dig til at skabe relationer Vi er stolte over at kunne præsentere Juniorfrø 1, som er den første bog i en serie af tre grundbøger fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2015-2016

Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en årrække

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vær ikke bange Tillæg til serien Det lover jeg dig ; om forfølgelse Mål: Børn hører, hvordan andre børn i verden lider pga. deres tro på Jesus. De opmuntres til ikke at være bange og ikke at give op, selvom

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SÆSON 2 GUD ER KONGE

INDHOLDSFORTEGNELSE SÆSON 2 GUD ER KONGE INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE SÆSON 2 INDLEDNING SIDE 3 GUD VISER SIN KÆRLIGHED GENNEM JESUS Lektion 1 DU ER GUDS BARN (Jesus velsigner børnene) SIDE 9 Lektion 2 GUD KENDER DIG (Kvinden med blødninger) SIDE

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2012

IBELCAMPING Bibeltimer 2012 JUNIORHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2012 TEma jesus er ved Genesaret sø Dette hæfte tilhører: Jesus fra Kapernaum...hvem er du? 1 Spørgekasse: - Hvor bosatte Jesus sig? - Hvordan kan vi se, at Jesus var

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUDS HISTORIE Gud har skabt verden og har givet mennesket en helt særlig plads i skaberværket. Han elsker alle mennesker og vil os alt godt. Han

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2015 2016 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Evas dagpleje Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej Bække Tlf.: Mobil:

Evas dagpleje Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej Bække Tlf.: Mobil: Eva s dagpleje Evas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej 14 6622 Bække Tlf.: 75 38 91 74 Mobil: 23 44 39 88 Eva Julius Kristensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere