Høringssvar til Høring vedr. Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne
|
|
- Jonathan Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 August 2015 Høringssvar til Høring vedr. Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne 1. DASYS 2. Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 3. Erhvervsstyrelsen 4. Infektionshygiejnen Region Nordjylland 5. Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) 6. Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSI) 7. Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) 8. Rådet for socialt udsatte 9. Danske Regioner, region syddanmark 10. KL 11. Embedslægeinstitutionen Nord 12. Statens Serum Institut (SSI)
2 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab Axel Heides Gade København S Att.: Gitte Neergaard gine@sst.dk Odense den 12. maj 2015 Høringssvar fra DASYS vedr. Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående og vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vejledningen giver blot anledning til følgende få kommentarer: I afsnit 4 side Organisation Hvem gør hvad? mangler uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Det vil sige hvem gør hvad, hvis der er et tilfælde af tuberkulose hos en studerende eller en ansat? Det samme gør sig gældende i afsnit 5 side Smitteopsporing. Her er Miljøundersøgelse af arbejdsplads dog nævnt (side 16), men uddannelsesinstitutioner med studerende er ikke nævnt. Skulle vores høringssvar give anledning til spørgsmål står DASYS naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående synspunkter. Med venlig hilsen For Dansk Sygepleje Selskab, DASYS Bent Hoeck Medlem af bestyrelsen 1
3 Høringssvar TB vejledning maj 2015 Fra Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus universitetshospital har vi flg. kommentarer: Det er som udgangspunkt en god og nødvendig vejledning. Det undrer os, at der slet ikke er anbefalinger om BCG vaccination. På AUH tilbydes personalet på Lungemedicinsk og Infektionsmedicinsk Afdeling BCG vaccine. Vi har i TB center Vest flere gange diskuteret niveau af tilbud om BCG vaccine. Vi er blevet enige om at tilbyde (for betaling) BCG vaccination af personale på væresteder og andre steder, hvor der er stor risiko for TB smitte. TB-screening af nyankomne flygtninge fra høj-incidens lande bør være et mål i Danmark. Vi har haft flere komplekse patientsager, bl.a. en somalier med MDR-TB, som var igennem et hav af afdelinger, inden han blev diagnosticeret, hvilket understreger, at der ikke er megen opmærksomhed på TB, hvis man ikke lige kommer ind i systemet gennem en lungemed. eller infektionsmedicinsk afdeling. Derfor behov for screening af disse grupper med stor potentiel risiko for TB. Med venlig hilsen Pernille Hauschildt Ledende overlæge, Ph.D Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
4 Høringssvar TB-vejledning maj 2015 Kære Sundhedsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har på Høringsportalen erfaret, at Sundhedsstyrelsen har sendt følgende Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne i høring. Høringen giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning til bemærkninger, da TER ikke vurderer, at høringen er erhvervsrelevant. TER har derfor ikke yderligere bemærkninger. kommentarer. Fra januar 2015 er alle ministerier pålagt nye krav om styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger ved forslag til ny regulering med væsentlige konsekvenser for erhvervslivet. Se for mere information. Med venlig hilsen Anne Krejberg Christensen Stud.merc.jur. ERHVERVSSTYRELSEN Direktionssekretariatet - Team Jura Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø
5 Høringssvar vedr. TB vejledning maj 2015 Hermed høringssvar fra Infektionshygiejnen Region Nordjylland. Side 7 Kap 2.3 : Smitte med Tuberkulose og hygiejne Linje 5 Dråbeinfektion/aerosoler - I NIR beskrives det som " dråber og eller luftbåren smitte" Side 18 Kap 7.2 : Hygiejniske forholdsregler på Sygehuse Linje 8 Enten skal afsnittet fra "værnemidler i forhold til forebyggelse af tuberkulose..." fjernes, da det virker praksisnært i en vejledning der beskriver ansvarsområder. Eller skal det følge NIR, da afsnittet virker rodet. Ellers en virkelig flot vejledning der opfylder formålet. Med venlig hilsen Birgitte Pedersen og Henrik Stengaard-Olesen Hygiejnesygeplejerske Region Nordjylland
6 Høringssvar TB vejledning maj 2015 Til Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab. Hermed fremsendes nogle kommentarer fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til høringsudgaven af: "Vejledning om Tuberkulose - Anmeldelse, Smitteopsporing og Hygiejne". En arbejdsgruppe har gennemgået vejledningen og kommenteret med blåt: Afsnit 1.4 Definitioner (s.5); "Tuberkulose: Betegnelsen bruges for sygdommen, der i de fleste tilfælde skyldes bakterien M. tuberculosis". Vi foreslår at anvende den definition, der er anført i afsnit 2.1 (de første 4 linier), alternativt at der henvises til afsnit 2.1 for uddybelse. Med nuværende tekst rejses forvirring i forhold til "i de fleste tilfælde", hvor man har brug for en forklaring i forhold til de øvrige tilfælde, og hvor forklaringen fås, hvis man anvender teksten i de første 4 linier i afsnit 2.1. Afsnit 1.4 Definitioner (s.5); "Latent tuberkulose": Vi vil anbefale at slette parentesen med "bærertilstand", der ikke giver mening i denne sammenhæng. Som det ligger i betegnelsen - og som det også er anført - er der tale om en infektion. Afsnit 1.4 Definitioner (s.5); "Tuberkulintest": Vi foreslår at skrive "Tuberkulin hudtest/mantoux-test" og at anføre følgende definition: "Testen udføres ved at indgive Tuberkulin, der er oprensede denaturerede, proteiner fra M. tuberculosis i huden, hvor en evt. positiv reaktion i huden herpå (induration) aflæses efter 72 timer som udtryk for at personen er inficeret med M. tuberculosis (latent eller aktiv infektion) eller er tidligere BCG vaccineret". Afsnit 1.4 Definitioner (s.5); "Interferon Gamma Release Assay (IGRA)": Den anførte definition er ikke korrekt. Vi foreslår følgende definition: "Påvisning af Interferon-gamma frigivet af T-lymfocytter, der genkender TB-specifikke proteiner uden krydsreaktion med tidligere BCG vaccination (der findes aktuelt 2 kommercielle test kits: QuantiFERON -TB-Gold In Tube og T-SPOT-TB )" (den foreslåede tekst er taget ordret fra s. 20 i "Tuberkulosebekæmpelse i Danmark. Et nationalt tuberkuloseprogram"). Afsnit 2.3 Smitte med tuberkulose og hygiejne (s.7); "Smittespredning sker via dråbeinfektion/aerosoler, og smittespredning via støv har ingen betydning". TB kan vel godt smitte via støv. I Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation fra CEI/SSI, 2011 står der: "Nogle bakterier tåler indtørring godt og kan overleve i lang tid i støv og indtørret sekret. Dette gælder stafylokokker, clostridier og i udpræget grad tuberkulosebakterier(s.12-13)". Kunne man skrive:... har ingen praktisk betydning i det danske sundhedsvæsen. Samme afsnit (s.7); "Patienter med tuberkulose udenfor lungerne (ekstrapulmonal tuberkulose) smitter i reglen ikke, med mindre der er tuberkuløse sår, hvor smitte kan forekomme i forbindelse med sårpleje, hvor der dannes aerosoler". I stedet for "sårpleje" anbefales at skrive "sårbehandling" eller "sårrevision".
7 Afsnit 2.4; Diagnostik af tuberkulose (s.8); "Dyrkning er den mest sensitive metode til påvisning af TB. Ved mistanke om lunge-tb anbefales det at indsende ophost fra 3 på hinanden følgende morgener til mikroskopi og dyrkning samt eventuelt PCR". Er ophost et almindeligt anvendt dansk ord? Vi vil foretrække at anvende "ekspektorat". Afsnit 5.2.5; Miljøundersøgelse ved smitsom patient indlagt på hospital (s.16); "Der følges et program som beskrevet for skoler, se afsnit " I står der, at det er Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution, der skal informeres og inddrages, hvor det er relevant. Er det også tilfældet på hospitaler? Man kunne med fordel beskrive undersøgelsesprogrammet for miljøundersøgelse på hospitalet i stedet for blot at henvise til afsnit Afsnit 7.1; Hygiejniske forholdsregler udenfor sygehus (s.18); "Smitterisiko reduceres ved grundig ventilation af de lokaler, hvor tuberkulosepatienter har opholdt sig. Rengøring af inventaret med almindelige midler er tilstrækkelig, og der er ikke grund til særlige beskyttelsesforanstaltninger for rengøringspersonalet". Hvordan defineres grundig ventilation? Savner forklaring på hvorfor personale i primærsektor ikke skal anvende værnemidler ved pleje og behandlingsopgaver samt rengøringsopgaver. Er en patient isoleret i hjemmet i forløbet af en indlæggelse, hvor pt. alene kommer på hospitalsafdelingen til kontrol (hvor pt. ikke har præsteret tre, ved mikroskopi, mykobakterie-negative ekspektorater eller stadig har symptomer med temperatur-forhøjelse og hoste), skal plejepersonalet vel benytte værnemidler? Afsnit 7.2 Hygiejniske forholdsregler på sygehuse (s.18); "Værnemidler i forhold til forebyggelse af tuberkulose". Her kommenteres ikke brug af beskyttelsesbriller eller visir, hvorfor ikke? I følge "Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation" fra CEI/SSI 2011 (s.19) står der: "Beskyttelsesbriller eller visir bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt i øjnene. Ved dråbesmitte skal de, der befinder sig inden for en radius af ca 1 m fra patienten, bære beskyttelsesbriller eller visir". Afsnit 7.2 Hygiejniske forholdsregler på sygehuse (s.18); " - maske ved kontakt indenfor en 1 meters afstand af patienten eller ved aerosoldannende procedurer - FFP3 maske bør anvendes ved aerosoldannende procedurer, der involverer hosteprovokation, herunder bronkoskopi og trachealsugning": Det er umiddelbart ulogisk og forvirrende, at der i første punkt står eller ved aerosoldannede procedurer og i punkt 2 står at der ved disse procedurer skal anvendes FFP3 maske (vi har bemærket, at der i punkt 2 står "bør", men det mener vi burde slettes, da brugere af vejledningen vil have vanskeligt ved at forholde sig hertil). I forhold til ekstrapulmonal tuberkulose, bør der vel også stå, at ved aerosoldannende procedurer, f.eks. sårrevision, hvor der skylles/spules på et sår, bør der anvendes FFP3 maske og beskyttelsesbriller.
8 Ved MDR-TB, eller begrundet mistanke herom, anvendes åndedrætsværn (FFP3 maske). Her kunne uddybes med, at uanset procedure anvendes der FFP3 maske på stuen samt beskyttelsesbriller (jf. s.31 i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation fra CEI/SSI, 2011). På DSKM's vegne Med venlig hilsen Svend Ellermann-Eriksen Formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.
9 Høringssvar TB vejledning maj 2015 Tak for den nye TB vejledning, som er blevet rigtig god. Vi har kun få kommentarer : 1) Der savnes anbefaling af tilbud om HIV-test til alle med TB (reference til afsnit 2.2. nederst) 2) Afsnit 3.1: Tilføj Klinisk diagnose + positiv tuberkulinreaktion og/eller positiv IGRA 3) Afsnit 4.3: Det kunne være dejligt, om der kun skulle foretages én samtidig anmeldelse til SST og SSI og, at denne var elektronisk men det kommer vel. 4) I pkt 1.4 definitioner: IGRA blodprøve til påvisning af immunologisk reaktion mod tuberkulosespecifikt antigen Jeg vil samtidigt gøre opmærksom på at jeg nu har givet formandsposten videre til Overlæge Carsten Schade Larsen (Skejby) jeg er dog fortsat aktiv i DSI s tuberkuloseudvalg. Mvh Åse Åse Bengård Andersen Formand DSI
10 Høringssvar TB vejledning maj 2015 Central Enhed for Infektionshygiejne har følgende få kommentarer til Vejledningens kapitel 7. Forslag til ændringer er angivet med gult: 7.1 HYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER UDENFOR SYGEHUS Smitterisiko reduceres ved grundig ventilation af de lokaler, hvor tuberkulosepatienter har opholdt sig. Rengøring af inventaret med almindelige midler er tilstrækkelig, og der er ikke grund til særlige beskyttelsesforanstaltninger for rengøringspersonalet. Af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne fremgår anbefalinger for arbejde med infektionshygiejne i kommuner, ligesom samarbejdet mellem regioner og kommuner vedrørende dette er beskrevet (Sundhedsstyrelsen 2012). 7.2 HYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER PÅ SYGEHUS Organisering og implementering af forebyggelse af smitte påhviler arbejdsgiveren. Dette sker i henhold til de generelle infektionshygiejniske retningslinjer som kan findes på [linket bør være til NIR om smitsomme sygdomme herunder isolation som angiver de mere præcise anbefalinger dels i udvalgte afsnit i kap 4 og i afsnit 5.2 ]. En udførlig gennemgang af hygiejnekrav og tiltag fremgår desuden af det Nationale TB-program. Det er arbejdsgiverens pligt at udarbejde retningslinjer, der beskriver tilrettelæggelsen af arbejdet og anvendelsen af værnemidler så dråbe- og luftbåren smitte forebygges. Værnemidler skal være til rådighed, hvor arbejdet udføres, og personalet skal instrueres i korrekt brug og tilpasning af værnemidlerne. Værnemidler i forhold til forebyggelse af lungetuberkulose er brug af engangsovertrækskittel ved direkte patientkontakt handsker ved risiko for kontakt med organisk materiale og direkte patientkontakt maske ved kontakt indenfor en 1 meters afstand af patienten eller ved aerosoldannende procedurer FFP3 maske bør anvendes ved aerosoldannende procedurer, der involverer hosteprovokation, herunder bronkoskopi og trachealsugning. Ved MDR-TB, eller begrundet mistanke herom, anvendes åndedrætsværn (FFP3 maske). I vurdering af smitterisiko og arbejdsforhold inddrages den regionale infektionshygiejniske enhed/klinisk mikrobiologiske afdeling. Beslutning om tuberkuloseundersøgelse af særligt udsat personale bør foretages af afdelinger, der varetager specialfunktioner vedr. tuberkulose, i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. med venlig hilsen Brian Kristensen Fagchef, overlæge, PhD Central Enhed for Infektionshygiejne Mikrobiologi & Infektionskontrol Sektor for Diagnostik & Infektionskontrol
11 Sundhedsstyrelsen Att. 18. maj 2015 Høringssvar vedr. Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af ovenstående vejledning. Rådet har ingen bemærkninger til vejledningen. Med venlig hilsen Jann Sjursen
12 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/21858 Dato: 13. maj 2015 Udarbejdet af: Trine Malling Lungskov Telefon: Høringssvar fra Region Syddanmark vedrørende Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing, hygiejne Generelle kommentarer Vejledningen vurderes generelt positivt. Den vurderes at være udførlig, anvendelig og implementerbar Tekstnære bemærkninger Side 7, afsnit 2.3. Side 7, afsnit 2.3: Smittespredning og Hygiejne: Den sidste sætning i afsnit 1 lyder: Smittespredning sker via dråbeinfektion/aerosoler, og smittespredning via støv har ingen betydning. Mange læger ved ikke, hvad der konkret ligger i dråbeinfektion/aerosoler, hvorfor vi vil foreslå, at teksten tydeliggøres. Forslag til alternativ formulering: Smittespredning sker især luftbårent med små dråber (dråbekerner), som kan holde sig svævende i op til ½ time efter at patienten har forladt stuen. Smittespredning via støv har ingen væsentlig betydning Det siger mere om risikoen og begrunder anvendelsen af værnemidler, og det er også vigtigt at vide af hensyn til bl.a. rengøringspersonalets sikkerhed. Side 15 Det fremgår af vejledningen, at ved positiv tuberkulintest eller IGRA kan profylaktisk behandling for latent tb tilbydes afhængigt af alder eller risikoprofil. Alder kan være mere præcis. Nogle lungemedicinske afdelinger giver kun behandlingen til personer under 35 Side 16 m.fl. Det fremgår af vejledningen, at latent tb kan udelukkes ved negativ tuberkulin eller IGRA. Både NPV og PPV af disse tests er lave hos børn under 2 år og patienter med immunsupprimeret sygdom (dialyse, HIV med cd4<200, biologisk behandling, medfødte immundefekte patienter osv.), og disse patienter har højst risiko for at udvikle aktiv tb kort efter eksponering. Det foreslås, at hverken tuberkulin elle IGRA kan udelukke latent TB, og vurdering af behandlings indikation skal baseres på risikovurdering.
13 N OTAT KL s høringssvar vedr. vejledning om tuberkulose Den 12. maj 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: KL har d. 16. april 2015 modtaget Sundhedsstyrelsens Vejledning om tuberkulose - anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne i høring. Det har desværre ikke været muligt at få KL s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL finder det overordnet positivt, at Sundhedsstyrelsen har besluttet at revidere vejledningen fra KL håber, at vejledningen kan bidrage til at understøtte det tværsektorielle arbejde med at anmelde, opspore og forebygge tuberkulose. MSH@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/2 KL s bemærkninger til vejledningen fremgår af nedenstående: Eftersom der er behov for et stærkt tværsektorielt samarbejde kunne det være ønskeligt, hvis afsnit 1.3 om målgruppen til vejledningen uddybes. Det bør tydeligt fremgå, at vejledningen retter sig til både regioner og kommuner. Eftersom tuberkulose ofte ses hos flygtninge, der kommer til Danmark, kan det desuden overvejes, om det specifikt skal fremgå, at målgruppen også er de medarbejdere, der arbejder med modtagelse af flygtninge, herunder arbejder med flygtninges sundhedstilstand. I afsnit 4.1 omhandlende embedslægens ansvar ved modtagelse af skriftlig anmeldelse af et tilfælde af tuberkulose hos et barn eller personale i en daginstitution eller skole. Her fremstår det uklart præcis hvad embedslægen har ansvaret for og hvad andre aktører har ansvaret for. Eksempelvis er det
14 uklart, hvem der skal sørge for at [ ] der er taget beslutning om, hvilken personkreds, der skal informeres [ ]. I afsnit 5 om smitteopsporing må det være en fejl, at overskriften for både punkt 5 og punkt 5.2 er Smitteopsporing. Generelt savnes der i afsnit 5 en tydeliggørelse af ansvaret for de forskellige opsporinger og undersøgelser. Under punkt er det uklart, hvem der har ansvaret for at tilbyde en undersøgelse af tuberkulose i husstands- eller husstandslignende kontakter til en person med tuberkulose. Og ved punkt og punkt om miljøundersøgelse af hhv. skole og småbørnsinstitutioner efter fund af tuberkulose er det uklart, hvem der har ansvaret for undersøgelsen, herunder hvornår embedslægen skal informeres og inddrages. Med venlig hilsen Christian Harsløf 2
15 Høringssvar TB vejledning maj 2015 I Embedslægeinstitutionen Nord er vi orienteret om, at Vejledning om tuberkulose anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne er sendt i høring. Det er i forhold til denne høring, at vi gerne vil gøre sekretariatet opmærksom på en problemstilling, som vi vil opfordre til bliver behandlet i en kommende vejledning om tuberkulose. Ganske ofte bliver vi i Embedslægeinstitutionen Nord konfronteret med det spørgsmål, hvorvidt ansatte og frivillige på væresteder, herunder forsorgshjem og herberger skal vaccineres mod tuberkulose, da de er eksponerede for TB via deres brugere. Et forhold som der ikke står noget om i de nuværende retningslinjer. Sundhedsstyrelsens holdning bliver bla. efterspurgt i faglige fora hvor SST er repræsenteret ved Embedslægeinstitutionen Nord som TB Center Vest. Umiddelbart kunne man anføre, at problemstillingen er et forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor arbejdstilsynet derfor skal rådføres. Imidlertid modtager Embedslægeinstitutionen Nord også henvendelser fra Arbejdstilsynet, da man er i tvivl på området, hvorfor SST konsulteres som rådgivende myndighed. Der synes at være et behov for en præcisering af anbefalingerne omkring vaccination af ansat personale og frivillige udover det, der allerede står omkring vaccination af personale, der arbejder på afdelinger med TBpatienter. Vi håber, at sekretariatet vil tage vores betragtninger med i det forsatte arbejde omkring den nye vejledning. På forhånd tak, Med venlig hilsen Susanne Fischer Hansen Afdelingslæge Embedslægeinstitutionen Nord
16 Høringssvar fra Statens Serum Institut (SSI) - 'Vejledning om tuberkulose - anmeldelse, smitteopsporing og hygiejne' Generelle bemærkninger: SSI hilser en revidering og præcisering af vejledningen velkomme, idet tuberkuloseforekomsten stadig er usædvanligt højt blandt socialt udsatte i Danmark. Netop fordi forekomsten er koncentreret blandt udsatte grupper finder SSI også, at en styrket indsats på området bør indeholde forslag om screening for tuberkulose i risikogrupper, da dette tiltag erfaringsmæssigt har vist sig effektivt i forhold til at identificere og hindre smitte af sygdommen, jf. også nedenfor. Der kan evt. tilføjes et afsnit under punktet aktiv opsporing s. 14 pkt Specifikke bemærkninger: Side 4, pkt Under formål anføres; Princippet i tuberkulosekontrol er; hurtig identifikation og behandling af nye tilfælde af tuberkulose, at afgrænse tuberkulosekontakter med henblik på opfølgning, herunder evt. at tilbyde forebyggende behandling til smittede kontakter og at finde tuberkulosesmittekilden med henblik på at tilbyde behandling. - Det bør supplerende nævnes, at hurtig identifikation bør omfatte screening af risikogrupper. Screening for tuberkulose i risikogrupper anbefales af såvel WHO som ECDC. Herudover kan henvises til de gode erfaringer fra de nu i alt nu 7 screeningsrunder, der er foretaget i Københavnsområdet, hvor man har fundet at 3% har undersøgte har tuberkulose ved dyrkning af ekspektorat. Mere end 1100 personer er nu undersøgt. Side 4, pkt Som begrundelse for vejledningen anføres bl.a.; Efter en årrække med et fald i det totale antal årligt anmeldte TB-tilfælde, har forekomsten siden 2009 været stigende. - Totalantallet svinger tilfældigt afhængigt af indvandring fra områder i verden med en høj forekomst af tuberkulose. Det siger således ikke meget om den smittespredninger, der sker her i landet. Det vigtigste argument for en ny vejledning er den veldokumenterede store smittespredning, som ses blandt socialt udsatte i hele landet. Påvisning af 3% tuberkulose ved screening er usædvanligt højt. Danmark huser det største udbrud at tuberkulose i Skandinavien (smittekæde 2) med nu ca. 750 tilfælde. Incidensen af tuberkulose blandt dansk-fødte i Danmark er nu det dobbelte af eksempelvis incidensen af tuberkulose blandt svensk-fødte i Sverige og norsk-fødte i Norge. Side 7, pkt. 2.1 resistent tuberkulose. Det anføres; Forekomsten af multiresistent tuberkulose (MDR-TB) i Danmark har hidtil været begrænset til gennemsnitlig ca. 1-2 tilfælde om året. I 2013 påvistes det første tilfælde af ekstensivt resistent tuberkulose (XDR-TB) i Danmark. - Det bør ændres til Forekomsten af multiresistent tuberkulose (MDR-TB) i Danmark har hidtil været begrænset til gennemsnitlig ca. 2 tilfælde om året. I 2013 og 2014 påvistes de første to tilfælde af ekstensivt resistent tuberkulose (XDR-TB) i Danmark.
17 Side 8, pkt 2.4. Det anføres; Lokale kliniske mikrobiologiske afdelinger kan udføre mikroskopi for syrefaste stave og i mange tilfælde PCR for tuberkulosefremkaldende bakterier. - Det bør ændres til Lokale kliniske mikrobiologiske afdelinger kan udføre mikroskopi for syrefaste stave, og i mange tilfælde PCR for tuberkulosefremkaldende bakterier. Det er vigtigt, at materialet samtidig sendes til dyrkning på Statens Serum Institut, bl.a. a.h.t. dyrkning, resistensbestemmelse og overvågning. Side 8, pkt 2.4 Det anføres; Primær tuberkulose -diagnostik, herunder mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse af Mycobacterium tuberculosis complex er en specialfunktion, som alene må varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Klinisk Mikrobiologi. Funktionen fordrer, at der forefindes sikkerhedslaboratorier til håndtering af luftbårne klasse 3 organismer. - Bør rettes til; Primær tuberkulose -diagnostik, herunder mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse af Mycobacterium tuberculosis complex er en specialfunktion, som alene må varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Klinisk Mikrobiologi. Dyrkning og resistensbestemmelse på mistanke om tuberkulose fordrer, at der forefindes sikkerhedslaboratorie til håndtering af luftbårne klasse 3 organismer. Side 10, pkt laboratorieanmeldelse. - Det bør præciseres, at de lokale KMA er skal anmelde tilfælde identificeret ved mikroskopi eller PCR lokalt, da dette ikke automatisk rapporteres til Statens Serum Institut, således at man ikke overser tilfælde diagnosticeret lokalt. Herudover bør man anbefale en samkøring af diagnoseregister med anmeldelsesregister for at se, om alle tilfælde kodet med tuberkulose i diagnoseregister (DRG) er anmeldt. Begge dele kan i manglende fald betyde en underrapportering af tuberkulose. Side 11, pkt Der står Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut (SSI) varetager det nationale meldesystem for infektiøse sygdomme (MIS), og modtager herigennem de lovpligtige anmeldelser af tuberkulose. Afdelingen modtager oplysning om alle dyrkningspositive laboratorieprøver, og rykker for manglende anmeldelse af patienter med dyrkningspositiv tuberkulose. - Der bør tilføjes; Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut (SSI) varetager det nationale meldesystem for infektiøse sygdomme (MIS), og modtager herigennem de lovpligtige anmeldelser af tuberkulose. Afdelingen skal modtage oplysning om alle positive laboratorieprøver (mikroskopi, PCR og dyrkning), og rykker for manglende anmeldelse af patienter med positive prøver for tuberkulose. Side 12, pkt 4.2. Der står Nationalt Referencelaboratorium for TB & Mykobakterier på Statens Serum Institut er nationalt referencelaboratorium for tuberkulose. Her overvåges smittespredning, resistensudvikling og undersøges for kontamination og forbytning af prøver. Laboratoriet indgår i WHO s netværk af nationale referencelaboratorier. 2
18 - Bør præciseres til Nationalt Referencelaboratorium for TB & Mykobakterier på Statens Serum Institut er nationalt referencelaboratorium for tuberkulose. Her overvåges bl.a. smittespredning, resistensudvikling og undersøges for kontamination og forbytning af prøver. Laboratoriet indgår i WHO s netværk af nationale referencelaboratorier (WHO NRL) og fungerer ligeledes som internationalt referencelaboratorium (WHO SRL). Side 16, pkt anføres; Ved miljøundersøgelser i forbindelse med fund af tuberkulose blandt socialt udsatte, f.eks. på herberg, værtshus eller lignende anbefales undersøgelse med røntgen af thorax 2-3 måneder efter eksposition til tætte kontakter - Bør, baseret på erfaringerne fra København, suppleres; Ved miljøundersøgelser i forbindelse med fund af tuberkulose blandt socialt udsatte, f.eks. på herberg, værtshus eller lignende anbefales undersøgelse med røntgen af thorax 2-3 måneder efter eksposition til tætte kontakter. Man bør ved selv svag mistanke, eksempelvis hoste, sikre sig at ekspektoratet dyrkes. / Troels Lillebaek 3
VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE
2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereHøring vedrørende årlig vurdering samt revideret bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.. TS20703-00036
Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 44 2300 København S 22. maj 2015 Høring vedrørende årlig vurdering samt revideret bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.. TS20703-00036 Dansk Erhverv
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab. Anmeldte TB- tilfælde, 1972-2007
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Diagnostik af Tuberkulose Dato: 25.10.2009 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Anders Løkke, Ole Hilberg og Niels Seersholm Revision:25.10.2011 Sider: 5 1.1 DEFINITION
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne
Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at
Læs mereOpsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte
Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereDe 5 regioners aftale om infektionshygiejne
De 5 regioners aftale om Region Fra sundhedsaftale Hvilke ydelser Hovedstaden Sundhedsaftale 2011-2014: Der er således et væsentligt behov for at få formaliseret samarbejdet mellem regionen og den enkelte
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereRøntgenbussen Fra anmodning til færdige resultat
Røntgenbussen Fra anmodning til færdige resultat Ledende overradiograf Jakob Westergaard Poulsen Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen Program TB årsag, smitte, behandling Formål med projekt røntgenbus
Læs mereSamarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016
Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016 Bente Bloch Hygiejnesygeplejerske, MPH Udfordringer? Regioner Patienter Smitteveje/-
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs mereRebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015
Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015 Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Tlf. 97 66 50 00 birgitte.pedersen@rn.dk 10.12.2014 Årsrapport 2014 Handlingsplanen for 2014 er blevet opfyldt.
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereSamlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017
Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk mikrobiologi
Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af
Læs mereRettelsesoversigt almen praksis
Rettelsesoversigt almen praksis Side Kapitel / Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte, Sundhedsstyrelsen 1992 Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mere29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereHøringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereHovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes
Læs mereKursus i infektionshygiejne oktober Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH
Kursus i infektionshygiejne 28. 29. oktober 2013 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk Praktiske oplysninger Toiletter Kaffe/frokost Kursusbeviser Præsentationer Hospitalserhvervede infektioner
Læs mereCPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland
CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland Fagligt Forum 18. maj 2017 David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital CPO udbrud/spredning i Region
Læs merePå denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:
18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem
Læs mereSpecialevejleding for klinisk mikrobiologi
j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereRetningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome
Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mere29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereMRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
FAGLIGT FORUM CPO-VEJLEDNINGEN ANMELDELSE OG IMPLEMENTERING HVAD ER STATUS? Mette Bar Ilan, Lone Jannok Porsbo og Anne Kjerulf 23. maj 2019 ANMELDELSE/INDBERETNING AF CPO JF. VEJLEDNING Der skelnes mellem
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin Region/privat udbyder: Dato: 4. marts 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereMiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereEtablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet
Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal
Læs mereK O M M I S S O R I U M
K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I NORDJYSKE KOMMUNER
INFEKTIONSHYGIEJNE I NORDJYSKE KOMMUNER KONFERENCE OM HYGIEJNE FRA POLITIK TIL PRAKSIS JAN KOLDBRO HYGIEJNESYGEPLEJERSKE, MPH INFEKTIONSHYGIEJNEN I REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnen i Region Nordjylland
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereÅrsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger...
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mere23. Netværksanalyser af regionale udbrud et redskab til infektionskontrol
Camilla Holten Møller MD, Ph.d. studerende Af ho ld t Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Central Enhed for Infektionshygiejne - CEI Statens Serum Institut d. aj 20 19 m 23. Netværksanalyser
Læs mereafholdt d. 7. februar 2023
MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereHøringssvar over bekendtgørelse for specialuddannelsen i borgernær sygepleje
Høringssvar Sundhedsstyrelsen Att. Steen Hartvig Hansen 11. juni 2018 Ref.: SOSE J.NR.: 2015-0073/160351 Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200 uc-dk@uc-dk.dk
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mere