Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt ved brug af spildbakker under drikkenipler. Der er ikke dokumenteret nogen effekt ved brug af spildbakker under drikkenipler. Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Dette er ikke undersøgt. Vandforbruget er uændret. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet forbliver uændret. Smitterisiko Dyrevelfærd Reduceret vandspild giver anledning til en mere tør gødningsmåtte, hvilket øger dyrevelfærden. Affald og spildevand Ingen effekt. Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Driftssikkerhed Merinvestering Driftsomkostninger Drikkevandssystemet kræver daglig management, hvilket inkluderer højdejustering, overvågning af vandforbrug og vandtryk. Teknologien medfører en lidt højere merinvestering til indkøb og opsætning af spildbakker. Teknologien øger marginalt arbejdsforbruget ved rengøring og klargøring af staldsystem. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen.

2 Kort beskrivelse af teknologien Referencesystemet inden for drikkevandssystemet er en drikkenippel uden spildbakke (se Figur 1). Figur 1: Referencesystem: Traditionel drikkenippel uden spildbakke. Det tilstræbes at vandspild i fjerkræproduktionen reduceres til et minimum, da en fugtig gødningsmåtte forøger ammoniakkoncentrationen i gødningsmåtten (Patterson and Adrizal, 2005). Dette skyldes, at gødningsmåtten, som følge af udskilningen fra fjerkræ, har et højt indhold af urinsyre, der omdannes til ammoniak ved tilførsel af vand og ilt (Stryer, 1988). I stalde med æglæggende høns er vandsystemerne med drikkekopper eller drikkenipler med spildbakker standard. Drikkevandssystemet i slagtekyllingestalde består af vandstrenge, hvori der er monteret enten drikkenipler, drikkenipler med spildbakker eller drikkekopper. Spildbakkerne kan monteres på vandstrengen, og hænger således, som en bakke under hver nippel. Vandstrengene hænger ned fra loftet på langs af stalden og kan justeres med et hæve- og sænkesystem. Det er gennem en række undersøgelser fundet, at vandspild fra drikkenipler bedst kan reduceres ved hjælp af rettidig justering af vandtryk og højdeindstilling af nipler (Pers. Komm. Petersen, 2010). Et uønsket vandspild kan ikke undgås ved anvendelse af vandnipler med spildbakker (Petersen, 2004a, Petersen, 2004b, Petersen, 2004c). Der er foretaget undersøgelser af drikkenipler, hvor vandforbruget og tilvæksten for slagtekyllinger er bestemt. Fisker og Bahrndorff (2009) konkluderede en tendens til, at nipler med en høj ydelse også kan give risiko for et højere vandspild. Det til trods, fremgår det af samme undersøgelse, at der i et af forsøgene (Boksforsøg 100) blev observeret at gode trædepuderesultater også kunne opnås med drikkenipler, der har en høj vandydelse. Derfor er det især højden på drikkeniplen samt vandtrykket, som har størst betydning for at reducere vandspildet, hvilket fremgår af (Fisker og Bahrndorf, 2009). Spildbakker anvendes i dag i de fleste slagtekyllingestalde, fordi de sammen med korrekt styring af vandtryk og højdeindstilling på vandstreng, kan være med til at optimere vandforbruget. Spildbakker kan ikke alene fjerne uønsket vandspild, hvis der ikke samtidigt er fokus på at vandtryk og højde på vandstreng er indstillet korrekt. Spildbakkerne opsamler spilddråber fra niplen, når kyllingerne drikker. Vandet der opsamles bliver ikke drukket af kyllingerne, men 2

3 fordamper i stedet grundet den høje temperatur i stalden (op til 35 C). Hvis ikke vandtrykket og højden på drikkenipler er optimale i forhold til kyllingernes størrelse og vandbehov vil vandspildet øges, hvorved spildbakken render over, hvilket medfører en opfugtning af gødningsmåtten. Opfugtning af gødningsmåtte resulterer i trædepudesvidninger 1, der går ud over dyrevelfærden. Figur 2: Illustration af drikkenippel med spildbakke (Bemærk hvordan niplen aktiveres. Princippet er, at næbbet aktivere niplen således, at vanddråben løber ned langs næbet.). Billedet til højre viser en slagtekyllingestald med gennemgående vandstrenge (Højden af vandstrenge kan indstilles) (Videncentret for Landbrug, Fjerkræ). Tilsigtet effekt Den tilsigtede effekt er at reducere vandspildet på gødningsmåtten. Det er undersøgt at dette kan opnås ved løbende at indstille vandtryk og nippelhøjde optimalt i forhold til dyrenes størrelse. Spildbakken kan kun opfange få dråber af vand. Ved for stort spild løber bakken over. Ammoniakfordampning Det er ikke undersøgt, hvilken effekt opsætningen af spildbakke eller drikkekop under vandniplen har på ammoniakemissionen fra fjerkræstalde. Vandforbruget hos kyllinger og æglæggende høns afhænger af dyrenes størrelse og årstiden, hvilket betyder, at der er krav om løbende at kunne ændre vandtryk. I slagtekyllingestalde skal højden af vandstrengen endvidere kunne justeres i forhold til kyllingernes højde. Der er ikke gennemført sammenlignende undersøgelser af ammoniakemissionen fra stalde monteret med drikkenipler, drikkekopper eller drikkenipler med spildbakker. Derimod er der fundet litteratur, der viser at ammoniakemissionen er lavere fra en slagtekyllingestald monteret med drikkenipler sammenlignet med en tilsvarende stald monteret med drikkeklokker (Elwinger and Svensson, 1996). Drikkeklokker anvendes ikke i den danske fjerkræbranche. Der er ikke foretaget undersøgelser, der påviser nogen forskel i ammoniakemissionen ved brug af drikkekopper, drikkenipler med spildbakker og drikkenipler uden spildbakker. Der er til gengæld foretaget undersøgelser af forskellige drikkenipler, hvor der er set på trædepudesvidninger som følge af vandspild. Lugt Det fremgår, at lugtemission fra fjerkræstalde øges ved vandspild på gødningsmåtte, hvorfor reduceret vandspild vurderes at føre til lavere lugt (BREF, 2003). Utilsigtede effekter Der vil ved et for lavt vandtryk opstå problemer med at dække vandbehovet hos kyllingerne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt overfor kyllingernes trivsel og vækst. Omvendt vil et for højt vandtryk og en forkert højde på drikkenippel/drikkekop resultere i vandspild. Ved drikkekopper og spildbakker under vandnipler kan der opstå sundhedsproblemer, hvis ikke disse tømmes for desinfektionsmiddel, inden et nyt hold kyllinger indsættes i stalden (Petersen, 2004b). 1 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. 3

4 Arbejdsmiljø I dag anvendes drikkenipler med spildbakker og drikkekopper allerede og derfor vurderes det, at arbejdsmiljøet ikke bliver påvirket. Dyrevelfærd Et reduceret vandspild kan mindske antallet af trædepudesvidninger, såfremt et større areal af gødningsmåtten omkring drikkevandssystemet holdes tørt. Endelig vil en reduceret koncentration af ammoniak i staldrummet forbedre staldklimaet. Energi og ressourceforbrug Vandforbruget bliver reduceret, hvis vandspildet reduceres. Udbredelse af teknikken Drikkekopper og spildbakker forhandles hos de fleste leverandører af produktionsudstyr til fjerkræproduktion. Systemerne anvendes i en større del af de danske slagtekyllingebesætninger grundet fordelene ved reduceret vandspild og tørre gødningsmåtter. Helhedsvurdering af teknikken Reduceret vandspild vurderes at have en positiv effekt på dyrevelfærden i stalden, men det er usikkert, hvor stor effekt der opnås med hensyn til reduceret ammoniakemission fra staldanlægget. Den danske fjerkræproduktion anvender allerede i dag teknologier og management, der kan begrænse vandspild af hensyn til dyrevelfærd. Etableringsomkostninger Nedenfor er angivet stykpriser på spildbakker til opsætning under drikkenipler i de forskellige driftsystemer. Priserne er baseret på to forskellige forhandlere. Slagtekyllinger: 3,30 kr. 4,40 kr./stk. (33-44 kr./100 slagtekyllinger) Høner (konsumæg) Gulv: 3,30 kr. 4,40 kr./stk. (33-44 kr./100 høner) Voliere/Etage: 3,30 kr.-4,40 kr./stk. (33-44 kr./100 høner) Bur: I buranlæg er der en opsamlingsrende på langs i anlægget, som er en fast del af inventaret. Der kan ikke oplyses pris på denne rende. Driftsøkonomi Der er ikke driftsomkostninger i forhold til referencesystemet udover et lidt højere arbejdsforbrug i forbindelse med rengøring og klargøring af staldanlæg. 4

5 Litteratur BREF, 2003 Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs. Juli European Commission. Elwinger, K. & Svensson, L. (1996) Effect of Dietary Protein Content, Litter and Drinker Type on Ammonia Emission from Broiler House J. agric. Engng Res. vol. 64 p Patterson, P.H. & Adrizal (2005) Management Strategies to Reduce Air Emissions: Emphasis Dust and Ammonia Journal of Applied Poultry Research vol. 14 p Petersen, J.S. (2004a) Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Petersen, J.S. (2004b) Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Petersen, J.S. (2004c) Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Fisker, C. & Bahrndorff, S. (2008) Sammenligning af drikkenipler (3): Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Fisker, C. & Bahrndorff, S. (2009). Når der skal vælges nye drikkenipler - opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101. Landbrugsinfo. Stryer, L. (1988), Biochemistry W.H. Freeman and company, New York. 5