Vi kender alle til begrebet censurpost i forbindelse med krigstid. Mindre kendt er nok censurpost i fredstid.

Transkript

1 Finn Skriver Laursen Lange Kaj fra Nørrebro Fængselspost er en del af begrebet censurpost, idet al brevveksling til og fra fængslede er underlagt en vis form for censur, i nogle tilfælde direkte decideret censur. Enten foretaget af og på anledning af fængselsmyndighederne eller politiet. Vi kender alle til begrebet censurpost i forbindelse med krigstid. Mindre kendt er nok censurpost i fredstid. Det foregår i fængslerne af fængselsmyndighederne for at forhindre ulovligheder og for at opretholde orden og sikkerhed i fængslet. Det sker med baggrund i Brevbkendtgørelsen 4 jfr. Straffuldbyrdelseslovens For politiets vedkommende sker det for at forhindre den sigtede i at påvirke efterforskningen i den straffesag, hvor der pågår undersøgelse imod ham Her sker det med baggrund i retsplejelovens 772. Indenfor fængselsvæsnet er censur ikke meget anvendt i dag i modsætning til tidligere., hvor alle breve blev censureret inden udlevering til den indsatte. Denne absolutte gennemlæsning af al post til de indsatte ophørte i midten af 1970 erne. I dag sker det kun på begrundet mistanke og den indsatte bliver meddelt det på forhånd. Det skal dog nævnes at alt udgående post skal afleveres til personalet i ulukket stand, hvorefter brevet lukkes i den indsattes påsyn. og indgående post åbnes i den indsattes påsyn før udlevering. Fængselsmæssig censur (fig. 1) (fig. 2) H. S : Horsens Statsfængsel, genlukke mærkat. Efter gennemlæsning har man fundet brevets indhold af en sådan karakter, at indsatte ikke måtte få det udleveret. Den almindeligste grund til dette kunne være at der i brevet stod noget om sagen, hvilket var forbudt. Indsatte har klaget til Inspektøren, som sandsynligvis har givet indsatte medhold. Derfor er der med rød påskrift skrevet:brudt / 216, der henviser til indsattes cellenr. og at brevet er brudt igen og indholdet er udleveret til indsatte. Kuverten er henlagt på indsattes chartek, som kvittering for udlevering af brevet.30 er en del af en fortløbende nummerering af de

2 censurerede breve, disse numre blev indført i en særlig protokol. Den blå mærkat blev brugt til at lukke brevet efter endt gennemlæsning, hvis brevet ikke kunne udleveres. Herefter blev brevet lagt på indsattes chartque, til udlevering ved løsladelse. Politimæssig censur Her ses i (fig. 3) et eksempel på den ulempe censurering af posten medførte, især med hensyn til den forsinkelse det medførte i postgangen. Brevet er afsendt fra Nykøbing Sjælland den og modtaget i Frederikshavn den (se fig. 3) (fig.3) Brevet er først udleveret af politiet til modtageren den Brevet har i 48 dage været i politiets besiddelse for at blive censureret. Dommeren har forinden afsagt retskendelse om brevcensur i forbindelse med den efterforskning, som foregik mod den indsatte der var i politiets varetægt og som var hensiddende i arresthuset i Frederikshavn. (fig. 4) (fig.5)

3 I fig 5 ses et anbefalet brev til Inspektør Vandall Horsens Straffeanstalt.Tilsyneladende ikke censurpost, men Fængselsmæssig censur I fig. 7 ses en kuvert, hvor der øverst oppe med blåskrift står Konfisk. igen et eksempel på at brevet har indeholdt noget ulovligt. Det indlagte brev fortæller, at brevet er fra en tidligere indsat, som opfordrer modtageren til at opsøge ham når han kommer ud. Derudover omtaler han mere specifikke forslag, som jeg af gode grunde ikke kan komme ind på. Derfor er brevet ikke bare henlagt på chartek, men KONFISKER Kuverten er desuden forsynet med et nr. 372, understreget med rødt, det er indsattes fangenr. nederste venstre hjørne er påstemplet et firecifret tal 3151, det generelle var at dette nr. blev indført i en særskilt protokol. Således at fængslet altid senere kunne finde tilbage til brevet, var det udleveret til indsatte var det konfiskeret, eller henlagt på indsattes chartek

4 (fig. 6) også kun tilsyneladende, for på bagsiden (fig 6 ) ses forskellige påskrifter. F 21 over stregen er fangens nr under stregen er domsnr Lange Kaj fra Nørrebro 16 år for drab giver sig selv.brevets indhold får stå hen i det uvisse, men har uden tvivl drejet Sig om indsattes sag, hvorfor kuverten er lagt ved indsattes chartek. Prins Valdemar. Foreningen beskæftigede sig med at hjælpe tidligere tugthusfanger. Brevet fortæller at indsattes hjemkommune har givet afslag på økonomisk støtte til hans udrejse (emigration), det var dengang meget almindeligt at opfordre tidligere fanger at emigrere. Man havde vel den opfattelse af at det kunne gavne den tidligere indsatte, i hvert fald gavnede det hans hjemkommune at slippe af med ham., og som oftest derfor gav kommunen økonomisk støtte til et sådan andragende. (fig. 8) (fig. 7) Her ses et lignende brev med nr påstemplet. Manden er desværre løsladt 6 dage tidligere, hvorfor han ikke har modtaget brevet. Indholdet er interessant, hvis man ser øverst på kuverten ses afsender, som er en forening med en fornem protektor, nemlig Hs. Kgl. Højhed Det svært nøjagtig at forklare de numre som blev påstemplet brevene udover at de dermed blev registreret som ankommen til fængslet. De blev kun brugt i forbindelse med breve til de indsatte og kun i fængslerne ikke i arresthusene.

5 med blyant henover etiketten. Til sidst står der ud for afsender Kehlet Fotograf og igen initialer for den som har læst brevet Den registreringsetiket der ses på Fig. 9 og 10 er brugt helt op i 1950 erne. Se fig. 11. (fig.10 ) (fig. 9) Til tider ses nummeret stemplet direkte på kuverten, jeg har eksempler fra først i 1920 erne, den ældste jeg har er fra En brun todelt etiket er påklæbet kuverten hvorpå der med blyant er skrevet Fg. Nr. 37. Derudover er der påstemplet et firecifferet nr., som er et registreringsnummer i en protokol over indkommen post på etiketten står der til understregning om det er et brev eller et kort, samt hvem der har gennemlæst det. Den anden del af etiketten fik den indsatte som en slags kvittering. Det fremgik så af den del hvad der eventuelt var sket med brevet. Se Fig. 10. der skal ses som en undtagelse, idet begge dele af den todelte etiket er tilstede og stadig sammenhængende. Igen ser man et fg. Nr. 39 et brevnummer 677. overstregning af kort indicerer at det er et brev Initialer på den der har læst brevet. På den anden del af etiketten står der igen fg. Nr.39 og brev nr Derudover er der påstemplet en dato den 24 apr. 1930, nemlig den dato hvor brevet bliver henlagt, som der er påskrevet Hvornår begyndte man med censur i fængslerne? Ja formodentlig har der altid været en eller anden form for censur. Jeg kan konstatere at det er væsentlig meget mindre i dag end for 100 år siden. Det er svært at komme med en eksakt dato for hvornår det startede, det nærmeste jeg kan komme er en ca. dato for hvornår det blev regelbestemt. Jeg kan finde en kongelig anordning fra 1913 om fuldbyrdelse af forbedringshus-arbejde i Nyborg Straffeanstalt, i almindelige bestemmelser står der:

6 8 Fangerne har adgang til at brevveksle med nærtstående personer, Inspektøren kan dog forbyde dette når forholdene gør det ønskeligt. Alle breve gennemlæses og kan tilbageholdes, hvis indholdet ikke findes passende.. Fangen må sende og modtage et brev hver fjerde uge. Fig måneder kun afsende brev en gang hver 3 uge. Efter 3 måneders forløb må fangen skrive brev hver 3 uge og modtage brev hver 14. dag. I årenes løb op til i dag sker der stramninger og slækkelser med hensyn til hvor ofte indsatte må skrive og modtage brev. Det generelle er dog at det i de sidste 30 år har været muligt for indsatte at skrive og modtage et ubegrænset antal breve og den summariske gennemlæsning ophørte den 1 maj Hvornår begyndte man med censur?. Ja før grundloven af 1848 var der ret fri adgang til censur, og det har ikke kunnet forventes at der fandtes regler om det. Man kan så spørge sig selv, hvor mange indsatte mon skrev eller modtog breve dengang, nok ikke mange! Direktoratet udsender den 6 nov en skrivelse, der siger at der skulle gælde et særligt regelsæt for indsatte, som var dømt for forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Det hed heri, at fangen måtte: Ved afsoningens påbegyndelse skrive et brev, i øvrigt må fangen kun afsende brev hver 6. uge. Fangen må modtage et brev en gang hver 3. uge. Det blev den 12 februar 1946 lempet til: Ved afsoningens påbegyndelse kan fangen skrive et brev, i øvrigt må fangen i de første Jeg har gennemgået love, reskripter, forordninger fra Her findes ikke bestemmelser om censur. Så har jeg gennemgået Beretning om Københavns Politi uden at finde noget om censur Endelig har jeg gennemset Arrestforordningerne for 5. april 1793 og Anders Sandøe Ørsteds kommentarer til denne, samt den senere arrestforordning af 7. maj 1846 (der var gældende helt frem til de kgl. Anordninger af 1932). Arrestforordningerne gjaldt i København også for de civile fængsler, altså også for afsonere. Alle breve blev selvfølgelig gennemlæst. Fra slutningen af århundredet kunne arrestanter (i København) korrespondere efter dommerens bestemmelse, Afsonere efter fængselsin-spektørens. Afsonere af simpelt fængsel på mere end 8 dage kunne 1 gang om ugen modtage og afsende 1 brev efter gennemlæsning. Der måtte kun bruges skrivepapir som efter ansøgning udleveredes af fængslet. Der kunne gives yderligere lempelser, når påtrængende familie- eller forretningsanliggender gjorde det nødvendigt. Dette fremgår af interne instrukser givet af politidirektøren. Reglerne om gennemlæsning af

7 breve til og fra fanger findes jo fortsat i de kgl. Anordninger af 1932, som afløste disse mange forskellige regler. Årsagen til de nye regler var nødvendiggjort af at straffeloven af 1866 blev afløst af straffeloven af 1930 og senere Statens overtagelse af det kommunale arrestvæsen. Hvorefter politi, arrestvæsen og fængselsvæsen var under-lagt staten Det betød for brevcensurens vedkommende stort set, at: Hæftefanger måtte brevveksle pårørende 1 gang ugentlig. Fængselsfanger måtte modtage brev hver uge, men kun selv skrive hver 4. uge. Varetægtsfangernes korrespondance var underlagt dommeren og ikke reguleret af terminer, men fælles for alle indsatte i arrester og fængsler brevene blev censureret. Her til sidst en speciel censur fra fængslets side Indholdet i dette brev (fig. 12) var simpelt hen for stærkt til at man mente den indsatte kunne tåle at læse det. En nævenyttig nabokone (måske en smule jaloux) skriver og beretter om alle de mandfolk indsattes forlovede ligger i med. Til sidst i brevet spørger hun naivt om ikke indsatte Karl Marinus kan få hende ind på en bedre vej!!! Stakkels mand, hvad skulle han gøre? Kilder: Pensioneret vagtm. Carl Jehrbo Pensioneret Ob. Åge Egholm. Bestemmelser vedr. Fængselsvæsnet årgang Fængselsvæsnet under besættelsen Erik Carlé Lic. Jur. Leif Senholt DFK (Fig. 12)