Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
|
|
- Laurits Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klaus Illum Modificeret 10. maj april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10. marts i 10 punkter begrundet, hvorfor den finder det hensigtsmæssigt at fremme opførelse af solvarmeanlæg i tilknytning til kraftvarmeværker. De i dette notat viste beregningsresultater modsiger arbejdsgruppens konklusioner, idet de viser, at der kun under forhold, der ligger langt fra de nuværende, kan opnås energiøkonomiske, miljømæssige eller samfundsøkonomiske fordele ved at investere i solfangeranlæg i tilknytning til danske kraftvarmeværker. 1. Solvarmeanlæg i tilknytning til kraftvarmeværker I perioder hvor kølevarmen fra et kraftvarmeværks kraftmaskiner ved den ønskede el-produktion fra værket er utilstrækkelig til at dække fjernvarmebehovet, kan man ved hjælp af et varmepumpeanlæg forøge forholdet mellem fjernvarmeproduktionen og el-produktionen. På den måde kan overskydende el-produktion i forhold den ønskede formindskes. Hvis der i en periode på grund af fjernvarmebehovet produceres mere el end ønsket, kaldes den overskydende el-produktion varmebundet el-produktion. Formålet med at investere i solvarmeanlæg tilkoblet kraftvarmeværker er at formindske værkernes varmebundne el-produktion. Generelt gælder derfor, at de opnåelige fordele ved at investere i solvarmeanlæg forøges, når den varmebundne el-produktion forøges ved Øget vindkraftproduktion i det danske energisystem Øget el-nyttevirkning i kraftvarmeværkernes kraftmaskiner Formindsket el-forbrug (el-besparelser) Brutto-fjernvarmeforbruget (netto-varmeforbrug + ledningstab) forøges. 2. Beregningsforudsætninger der begunstiger solvarmeanlæg De nedenfor viste beregningsresultater gælder for et fremtidigt dansk energisystem (2030), hvor de opnåelige fordele ved at investere i solvarmeanlæg tilkoblet kraftvarmeværker er store, idet Vindkraftproduktionen er forøget til 62.8 PJ/år Kraftvarmeværkernes kraftmaskiners gennemsnitlige el-nyttevirkning er forøget til (Forøgelsen skyldes bl.a. udskiftning af gasmotorer med SOFC-brændselsceller) Det specifikke el-forbrug i el-apparater og -maskiner er formindsket. Der er vist resultater i to tilfælde: a) Moderate el-besparelser: El-forbrug i hele landet PJ/år b) Kraftigere el-besparelser: El-forbrug i hele landet 77.7 PJ/år Brutto-fjernvarmeforbruget i kraftvarmeområder er forøget med gennemsnitligt ca. 12% som resultat af forøgelse af det tilsluttede opvarmede areal samtidigt med bygningsforbedringer (varmeisolering m.m.), der formindsker varmeforbruget per kvadratmeter opvarmet areal, samt formindskelser af fjernvarmeledningstab. 1
2 Der dog regnet med, at den varmebundne el-produktion formindskes ved hjælp af varmepumpeanlæg i kraftvarmeværkerne. I kraftvarmeværker med solvarmeanlæg og sæsonlager nedkøles sæsonlageret i efterårs- og vintermånederne af fjernvarme-returvandet til en temperatur nogle få grader over fjernvarmereturtemperaturen. Derefter udnyttes sæsonlageret som varmereservoir for varmepumpeanlægget. Det nedkøles derved til en temperatur på 5-10 grader. Der er ikke regnet med installation af solvarmeanlæg i biomasse- eller affaldsfyrede kraftvarmeværker. 3. Energibalance-regnskaber, brændselsforbrug og CO2-udslip Tabellerne nedenfor viser årlige og månedlige energibalance-regnskaber for landet som helhed (tabellerne DK.1 - DK.5) og for en gruppe områder, der er tilsluttet naturgasfyrede kraftvarmeværker (tabellerne KV.1 - KV.5): Moderate el-besparelser: 1) Uden solvarme og sæsonlagre. Tabel DK.1 og KV.1 2) Med solvarme (5.7 PJ/år) og sæsonlagre. Tabel DK.2 og KV.2 3) Med solvarme (9.1 PJ/år) og sæsonlagre. Tabel DK.3 og KV.3 Kraftigere el-besparelser: 4) Uden solvarme og sæsonlagre Tabel DK.4 og KV.4 5) Med solvarme (12.2 PJ/år) og sæsonlagre. Tabel DK.5 og KV Moderate el-besparelser: Tabel DK.1, KV.1 (uden solvarme): Der er ingen varmebundet el-produktion i landet som helhed i sommermånederne: Der er varmeoverskud i kraftvarmeområderne, idet kølevarmen fra kraftvarmeværkernes kraftmaskiner overstiger brutto-fjernvarmeforbruget ( Oversk. fra motor positiv. Ingen eleksport). Tabel DK.2 og DK.3, KV.2 og KV3 (med solvarme): I sommermånederne er der ikke brug for solvarmeproduktionen. Solvarmeproduktionen og overskudsvarme fra kraftmaskinerne tilføres sæsonvarmelageret (negative Fra sæsonlager værdier). I sommermånederne, hvor der ikke er nogen varmebunden el-produktion i landet som helhed, kan el-produktionen og dermed varmeproduktionen fordeles på de forskellige kraftvarmeværker på forskellige måder. Der er her regnet med, at el-produktionen i naturgasfyrede kraftvarmeværker i sommermånederne reduceres kraftigt, når værkerne udstyres med solvarmeanlæg (se tabel KV.1 og KV.2, KV.3). Sæsonlagerkapaciteten i et kraftvarmeværk beregnes, sådan at lagertemperaturen gennemløber en årscyklus: I sommerens løb bringes temperaturen op på ca. 90 grader, hvorpå lageret i efterårs- og vintermånederne nedkøles til en temperatur på 5-10 grader (i sidste fase v.hj. af varmepumper, se ovenfor). 2
3 Brændselsforbrug og CO2-udslip: int.: I Danmark ext.: Formindsket brændselsforbrug og CO -udslip i andre lande p.gr. af el-eksport 1) Uden solvarme og sæsonlagre. Moderate el-besparelser Brændselsforbrug ialt PJ SE: F8H3I1E1L1W3P0S0h2V2 Affald Halm og træ Biogas Kul, int Olie, int Naturgas, int, Int. i alt 435 Kul, ext Olie, ext Naturgas, ext Ialt CO2-udslip tons SE: F8H3I1E1L1W3P0S0h2V2 Transport Stationære anlæg, int Stationære anlæg, ext Ialt ) Med 5.7 PJ solvarme og sæsonlager i Moderate el-besparelser Brændselsforbrug ialt PJ SF: F8H3I1E1L1W3P0S2h2V2 Affald Halm og træ Biogas Kul, int Olie, int Naturgas, int, Int. i alt 432 Kul, ext Olie, ext Naturgas, ext Ialt CO2-udslip tons SF: F8H3I1E1L1W3P0S2h2V2 Transport Stationære anlæg, int Stationære anlæg, ext Ialt ) Med 9.1 PJ solvarme og sæsonlager i Moderate el-besparelser Brændselsforbrug ialt PJ SD: F8H3I1E1L1W3P0S3h2V2 Affald Halm og træ Biogas Kul, int Olie, int Naturgas, int, Int. i alt 431 Kul, ext Olie, ext Naturgas, ext Ialt CO2-udslip tons SD: F8H3I1E1L1W3P0S3h2V2 Transport Stationære anlæg, int Stationære anlæg, ext Ialt Det samlede brændselsforbrug i Danmark formindskes med omkring 0.5 PJ for hver PJ solvarme, der produceres. Samtidigt formindskes el-eksporten, hvorved brændselsforbruget og CO2-udslippet i andre lande forøges mere eller mindre, afhængigt af hvilke brændsler, der bruges på de krafteller kraftvarmeværker, hvis produktion forøges. Formindskelsen af CO2-udslippet i Danmark bliver lidt større, hvis forøgelsen af kulforbruget erstattes af et forøget naturgasforbrug. 2 3
4 3.2 Kraftigere el-besparelser Uden solvarme i kraftvarmeværker er der i dette tilfælde varmebundet el-produktion i alle årets måneder, se tabel DK.4 og KV.4. Med tilstrækkelig solvarme bliver der ingen varmebundet el-produktion i sommermånederne, og den varmebundne el-produktion formindskes i årets øvrige måneder. Der sker således en formindskelse af el-produktionen i brændselsfyrede kraftmaskiner og dermed og dermed af el-eksporten fra Danmark, se tabel DK.5 og KV.5. I dette tilfælde udnyttes den i sommermånederne lagrede overskudsvarme fra solfangere fuldtud i efterårs- og vintermånederne (bortset fra et lille varmeoverskud i nogle værker i oktober), se tabel KV.5. Sæsonlagerkapaciteten per PJ solvarme bliver ca. 30% mindre end ved moderate elbesparelser. Brændselsforbrug og CO2-udslip: int.: I Danmark ext.: Formindsket brændselsforbrug og CO -udslip i andre lande p.gr. af el-eksport 4) Uden solvarme og sæsonlagre. Kraftigere el-besparelser Brændselsforbrug ialt PJ SH: F8H3I1E2L1W3P0S0h2V2 Affald Halm og træ Biogas Kul, int Olie, int Naturgas, int, Int. i alt 390 Kul, ext Olie, ext Naturgas, ext Ialt CO2-udslip tons SH: F8H3I1E2L1W3P0S0h2V2 Transport Stationære anlæg, int Stationære anlæg, ext Ialt ) Med 12.2 PJ solvarme og sæsonlager i Kraftigere el-besparelser Brændselsforbrug ialt PJ SG: F8H3I1E2L1W3P0S3h2V2 Affald Halm og træ Biogas Kul, int Olie, int Naturgas, int, Int. i alt 381 Kul, ext Olie, ext Naturgas, ext Ialt CO2-udslip tons SG: F8H3I1E2L1W3P0S3h2V2 Transport Stationære anlæg, int Stationære anlæg, ext Ialt Det samlede brændselsforbrug i Danmark formindskes med 0.74 PJ for hver PJ solvarme, der produceres. Samtidigt formindskes el-eksporten, hvorved brændselsforbruget og CO2-udslippet i andre lande forøges mere eller mindre, afhængigt af hvilke brændsler, der bruges på de krafteller kraftvarmeværker, hvis produktion forøges. Formindskelsen af CO2-udslippet i Danmark bliver lidt større, hvis forøgelsen af kulforbruget erstattes af et forøget naturgasforbrug. 4
5 4. Regulering af el-produktionen i kraftvarmeværker med solfangeranlæg og sæsonlagre Indenfor hver måned kan henholdsvis el-produktionen og varmeproduktionen i et kraftvarmeværk varieres time for time. El-produktion i kraftmaskinerne og dermed kølevarmen fra disse maskiner kan varieres indenfor visse grænser eller ved start/stop-drift. El-forbruget i varmepumper og dermed disses varmeproduktion kan varieres. Integralerne af hver af produktionsfunktionerne over hver måned skal imidlertid være lig den samlede månedlige produktion i et energibalance-regnskab, hvor el-produktionen er lig el-forbruget +/- eleksport/import, og varmeproduktionen i hvert kraftvarmeværk (incl. solvarme) er større end eller lig varmeforbruget i de tilsluttede bygninger + ledningstab +/- varme til/fra sæsonlager. De mulige variationer af produktionsfunktionerne er bestemt af maskinernes produktionskapaciteter (MW) og af kapaciteterne af varme-bufferlagrene (akkumuleringstankene). Med tilstrækkeligt store varme-bufferlagre og rigtigt dimensionerede sæsonlagre medfører solvarme ikke nogen forøgelse af variationsmulighederne, kun formindskelser af den samlede varmebundne el-produktion i nogle af årets måneder. Formålet med decentraliseringen af el-produktionen var at flytte en passende del af elproduktionen ud i områder, hvor der er radiatorer i huse, der kan bruges til at køle kraftmaskinerne. På den måde klares rumopvarmningen uden noget merforbrug af brændsel: Brændselsforbruget i de decentrale værker er ikke større end det brændselsforbrug, der spares i de centrale værker. På tidspunkter om sommeren, hvor radiatorerne og fjernvarmerørene ikke giver tilstrækkelig kølekapacitet ved den ønskede el-produktion, kan kølekapaciteten forøges med almindelige køleanlæg, eller kølevarmen kan lagres i akkumuleringstanke og/eller sæsonvarmelagre. På tidspunkter, hvor kølevarmen ved den ønskede el-produktion ikke er tilstrækkelig til at dække varmebehovet, kan man med et varmepumpeanlæg forøge forholdet mellem varme- og elproduktion - med et væsentligt mindre mer-brændselsforbrug, end hvis forholdet forøges ved brug af en kedel eller en el-varmepatron. Med tilstrækkelig varme-bufferlagerkapacitet kan el-produktionen således reguleres time for time. Forudsat at kølevarmen fra kraftmaskinerne ved den ønskede månedlige el-produktion i efterårs- og vintermånederne ikke er tilstrækkelig til at dække varmebehovet, kan overskudsvarme i sommermånederne lagres i et sæsonlager og bidrage til at formindske kølevarmebehovet i efterårs- og vintermånederne. Under samme forudsætning kan solvarme i sommermånederne lagres i sæsonlagre og - forudsat at kraftmaskinerne ikke har leveret tilstrækkelig overskudsvarme til sæsonlagret - bidrage til at dække varmebehovet i efterårs- og vintermånederne. 5. Konklusioner De her fremlagte beregningsresultater modsiger de i arbejdsgruppens udredning side 6 anførte 10 bud på solvarme i kraftvarmesystemet. Sålænge der ikke er nogen varmebundet el-produktion i sommermånederne, men derimod overskudskølevarme fra kraftvarmeværkernes kraftmaskiner, kan der kun opnås fordele ved installation af solfangeranlæg, hvis der bygges sæsonlagre, som optager varme fra solfangere såvel som overskudsvarme fra kraftmaskinerne. Fordelene bliver kun signifikante, hvis der er varmebundet el-produktion i alle årets måneder. 5
6 Dette er tilfældet under de i afsnit 2 ovenfor angivne beregningsforudsætninger med kraftigere el-besparelser - eller el-import til Danmark svarende til formindskelsen af el-forbruget ved gennemførelse af kraftigere i stedet for kun moderate el-besparelser (tabel DK.4, DK.5 og KV4, KV.5). Der ikke i arbejdsgruppens udredning givet nogen plausibel forklaring på, hvordan der ved en forøget varmeproduktion (i solfangere) i sommermånederne, hvor der allerede er overskudsvarme fra kraftmaskinernes kølekredsløb og røggaskølere, skulle kunne opnås reguleringsmæssige fordele. De kraftvarmeværker, der forsynes med solfangeranlæg, får især i sommermånederne forøget deres mulighed for at flytte deres el-produktion til kraftvarmeværker uden solfangeranlæg eller til udlandet (øget el-import til/mindre eksport fra Danmark). Men samfundsøkonomisk og miljø/klimamæssigt er det tvivlsomt om denne mulighed berettiger store investeringer i solvarmeanlæg. Bemærkningerne i afsnittet Solvarmens tekniske muligheder, nederst side 9, i arbejdsgruppens udredning er overraskende. Man forestiller sig et solfangeranlæg, der en dag har leveret varme til en akkumuleringstank, hvorpå den om natten henter varmen tilbage og sender den op i luften! Der behøver ikke at være noget fast forhold mellem varme- og el-produktionen på de decentrale kraftvarmeenheder. Overskudsvarme kan afgives til udeluften fra almindelige køleenheder, ligesom dampturbine-kraftværkers kondensatorer afgiver varme til fjordvand. Og forholdet mellem varme- og el-produktionen kan varieres med varmepumper. Bemærk: I tabellerne nedenfor er Motor en kort betegnelse for en brændselsfyret kraftmaskine af enhver art: et dampturbine-kraftværk, en gasmotor, en gasturbine, en brændselscelle,... 6
7 Danmark Scenario: DKS SE F8H3I1E1L1W3P0S0h2V ,58 Hele landet uden solfangeranlæg og sæsonlagre. Moderate el-besparelser Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: GW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : DK.1 7
8 Danmark Scenario: DKS SF F8H3I1E1L1W3P0S2h2V ,49 Hele landet med solfangeranlæg (5.7 PJ) og sæsonlager. Moderate el-besparelser Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: GW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: S sonvarmelager-kapacitet, 1000 m3 : Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : Dk.2 8
9 Danmark Scenario: DKS SD F8H3I1E1L1W3P0S3h2V ,57 Hele landet med solfangeranlæg (9.1 PJ) og sæsonlagre. Moderate el-besparelser Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: GW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Sæsonvarmelager-kapacitet, 1000 m3 : Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : DK.3 9
10 Danmark Scenario: DKS SH F8H3I1E2L1W3P0S0h2V ,76 Hele landet uden solvarme og sæsonlagre. Kraftigere el-besparelser. Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: GW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : DK.4 10
11 Danmark Scenario: DKS SG F8H3I1E2L1W3P0S3h2V ,18 Hele landet med solfangeranlæg (12.2 PJ) og sæsonlagre. Kraftigere el-besparelser Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: GW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Sæsonvarmelager-kapacitet, 1000 m3 : Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindm ller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : DK.5 11
12 Danmark Scenario: DKS SE F8H3I1E1L1W3P0S0h2V ,94 Gruppe af naturgasfyrede kraftvarmeværker uden solvarmeanlæg og sæsonlagre. Moderate el-besparelser. Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: MW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : KV.1 12
13 Danmark Scenario: DKS SF F8H3I1E1L1W3P0S2h2V ,26 Gruppe af naturgasfyrede kraftvarmeværker med solfangeranlæg (0.39 PJ) og sæsonlagre. Moderate el-besparelser. Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: MW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Sæsonvarmelager-kapacitet, 1000 m3 : 473 Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : KV.2 13
14 Danmark Scenario: DKS SD F8H3I1E1L1W3P0S3h2V ,26 Gruppe af naturgasfyrede kraftvarmeværker med solfangeranlæg (0.68 PJ) og sæsonlager. Moderate el-besparelser. Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: MW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Sæsonvarmelager-kapacitet, 1000 m3 : 967 Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : KV.3 14
15 Danmark Scenario: DKS SH F8H3I1E2L1W3P0S0h2V ,92 Gruppe af naturgasfyrede kraftvarmeværker uden solvarme og sæsonlagre. Kraftigere el-besparelser. Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: MW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : KV.4 15
16 Danmark Scenario: DKS SG F8H3I1E2L1W3P0S3h2V , 4 Gruppe af naturgasfyrede kraftvarmeværker med solfangeranlæg (0.84 PJ)og sæsonlagre. Kraftigere el-besparelser. Aar: Enhed: PJ/år. Maanedseffekt: Enhed: MW Netto-varmeforbrug: Varmeforbr.e-anleg: Indiv.solf.ydelse : El-varme : Prim.fjv.ledn.tab : Fjv/ctr.varmeforbr: Fjv.solf.ydelse : KV-varmepumper : Stand-alone varmep: Motor-varme : Kedel-varme : Fjv.fra processer+: Proces fjv.oversk.: Fjv.fra processer-: Fra sæsonlager : Sæsonlager til VP : Fjv/ctr.varmeprod.: Sæsonvarmelager-kapacitet, 1000 m3 : 923 Oversk.fra motor : El-forbrug : El-forbrug,e-anleg: El-forbrug,fjv.net: El-forbr.fjv.kedel: El-varme : St.alone varmepum.: Transport : El-ledningstab : El-export : El-forbrug ialt : El-prod.motorer : Til KV-varmepumper: El-prod.vindmøller: El-prod.vandkraft : El-produkt. ialt : KV.5 16
Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet
Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Bilag Bilag
Læs mereKritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder.
9. maj 006 Klaus Illum Kritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder. På et møde i Energipolitisk Udvalg d. 15. marts 006 præsenterede Energinet.dk sin udredning
Læs mereKortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006
Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 1. Det energipolitiske beslutningsgrundlag 2. Den nye kompleksitet 3. Samspil mellem indsatser på energisystemets
Læs mereInvesteringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.
28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereBiogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.
Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er
Læs mereStrategisk energiplanlægning
Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereNedtrapning af CO2-udslippet
Nedtrapning af CO2-udslippet Et målrettet scenarie udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum, ECO Consult Januar 2008 Indhold 1. Indledning... 3 2. Problemstilling og fremgangsmåde... 4 1.1 Energisystemet...
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereSupplerende økonomiske omkostningsspecifikationer
26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,
Læs mereNedtrapning af CO2-udslippet
Nedtrapning af CO2-udslippet Et målrettet scenarie udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum, ECO Consult Januar 2008 Indhold 1. Indledning... 3 2. Problemstilling og fremgangsmåde... 4 1.1 Energisystemet...
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereAmagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..
Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker
Læs mereUdredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereenergypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig
Bilag 2 - VP Morsø scenarie A etape 1+2+3, 8,6 MW fra Thy Bilag 2 Beregning af Energiomsætning for Morsø scenarie A etape 1+2+3, med 1 stk El-kedel, Morsø bioenergi, 8.6 MW fra Thy 14-6-21 17:23:52 / 1
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereGASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM
GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereOplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.
Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereBeregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2
Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereProjektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk
Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation Geotermi i Danmark 12 maj 216 Overblik 28 udvalgte
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereFJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme
FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?
Læs mereAulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.
Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereLavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme
Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereEL TIL FJERNVARME TEMADAG DANSK VINDMØLLEFORENING 1. SEPTEMBER John Tang, Dansk Fjernvarme
EL TIL FJERNVARME TEMADAG DANSK VINDMØLLEFORENING 1. SEPTEMBER 2017 John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereFaxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)
MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereGassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...
Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn
Velkommen til Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Kort om Fjernvarme Fyn Vi forsyner mere end 80.000 boliger, industrivirksomheder, gartnerier og institutioner med varme og varmt vand Det samlede fjernvarmenet
Læs mere