Danmarks Konvergensprogram 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Konvergensprogram 2006"

Transkript

1 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006 Regeringen

2 Danmarks Konvergensprogram for 2006 Opdatering for perioden November 2006 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Makropolitisk center Christiansborg Slotsplads København K Telefon Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse 1. Danmarks Konvergensprogram Indledning Aftale om fremtidens velfærd og investeringer i fremtiden Indledning Velfærdsaftalens hovedelementer og virkninger på beskæftigelsen Balance i den offentlige økonomi og plads til investeringer i fremtiden Strategi og målsætninger frem til Mellemfristet strategi Målsætninger for den økonomiske politik Penge- og valutakurspolitik Finanspolitikken Skattepolitik Udgiftspolitik Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til International økonomi og finansielle forudsætninger Konjunkturudsigterne for Danmark Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod Løn og priser Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet Udsigterne for de offentlige finanser frem til De offentlige finanser i hovedtræk Strukturel saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige indtægter De offentlige udgifter Saldoen for de offentlige delsektorer Den offentlige gæld Institutionelle rammer... 51

4 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed Velfærdsreformen modgår langsigtet pres på de offentlige finanser Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer Appendiks 2. Følsomhedsanalyse Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram Bilagstabeller... 81

5 Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for Danmarks Konvergensprogram for Indledning I juni 2006 indgik et bredt flertal i Folketinget Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Velfærdsaftalen). Aftalen indeholder reformer af blandt andet reglerne for tilbagetrækning, arbejdsmarked og integration samt en styrket uddannelses- og forskningsindsats. Det overordnede sigte med reformerne er at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser, større velstand og høj beskæftigelse i de kommende årtier. Den konkrete udmøntning af Velfærdsaftalen i form af lovforslag mv. fremlægges i Folketinget og forventes vedtaget i løbet af efteråret 2006 og foråret Partierne bag Velfærdsaftalen er enige om udmøntningen. Velfærdsaftalen giver væsentligt øget sikkerhed for, at der ikke opstår større finansieringsproblemer på længere sigt i takt med, at levetiden stiger, og der bliver flere ældre. Det hænger navnlig sammen med de aftalte justeringer af aldersgrænserne for efterløn og folkepension og den efterfølgende indeksering af aldersgrænserne med levetiden for 60-årige. Levetidsindekseringen gør de offentlige finanser mere robuste over for fremtidige stigninger i levetiden, som er svære at forudsige. Velfærdsaftalen sikrer endvidere finansiering af en styrkelse af uddannelser og forskning. Styrket forskning og uddannelse vil på lidt længere sigt øge vækstpotentialet. Uddannelsesindsatsen kan samtidig bidrage til, at alle samfundsgrupper får del i den fremgang, der følger af blandt andet globaliseringen. På baggrund af Velfærdsaftalen og anden ny information indebærer fremskrivningerne i nærværende Konvergensprogram, at finanspolitikken kan siges at opfylde kravet om holdbare offentlige finanser. I det centrale forløb kan den såkaldte holdbarhedsindikator beregnes til -0,2 pct. af BNP, selv om den anvendte befolkningsprognose indebærer væsentligt større stigning i levetiden og i antallet af ældre end i tidligere fremskrivninger. Med de forudsætninger, som er anvendt, peger beregningerne dermed også på, at der inden for en holdbar ramme samlet set ikke er råderum til en mere lempelig økonomisk politik end forudsat i konvergensprogrammet. 1 Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten (forordning 1466/97 som ændret ved forordning 1055/2005) samt den nye adfærdskodeks vedtaget på ECOFIN den 11. oktober Ifølge forordningerne udarbejder eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer, og Rådet afgiver en udtalelse om det enkelte lands program på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). Det danske konvergensprogram og Rådets udtalelse om det danske program sendes hvert år til Folketinget. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

6 Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2006 Det er første gang der fremlægges et forløb, som for alle praktiske formål opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed, uden at der stilles særlige krav om yderligere ikke-besluttede tiltag på arbejdsmarkedet. Der er her indregnet en ramme for vækst i de offentlige udgifter til service mv. på 1 pct. i gennemsnit fra 2007 til 2010, hvilket er ca. ½ pct. enhed mere end i tidligere 2010-planer. De ekstra midler anvendes blandt andet til at styrke uddannelserne og forskning. Det holdbare forløb forudsætter, at de store offentlige overskud i disse år anvendes til at nedbringe den offentlige gæld. Det medfører lavere rentebetalinger i fremtiden og bidrager dermed til at sikre finansiering af de forudsatte merudgifter til pleje og sundhedsydelser til flere ældre. Velfærdsreformen sikrer mod stigende pensionsudgifter på sigt og styrker finansieringsgrundlaget via øget beskæftigelse, men udgifterne til sundhedsvæsen og ældrepleje vil fortsat udgøre en central finanspolitisk udfordring. Ud over den demografiske udvikling påvirkes efterspørgslen efter sundhedsydelser blandt andet af den løbende udvikling af nye behandlingsformer og teknologier inden for området og stigende velstand. Den offentlige saldo (på nationalregnskabsform) udviste et rekordstort overskud i 2005 på 4,6 pct. af BNP, blandt andet påvirket af stærke konjunkturer og ekstraordinært store indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten. 2 I 2006 og 2007 er overskuddene også større, end man må forvente under normale forhold. I konvergensprogrammet nærmer overskuddet sig gradvist et strukturelt niveau på godt 1 pct. af BNP i 2010 i takt med, at bidrag fra de aktuelt stærke konjunkturer og andre midlertidige forhold gradvist falder bort. Den strukturelle saldo er inden for det opstillede målinterval på mellem ½ og 1½ pct. af BNP i hele perioden fra 2005 til Den mellemfristede målsætning for de offentlige finanser er uændret i forhold til konvergensprogrammet for Målsætningen svarer også til det målinterval, der blev opstillet i den oprindelige 2010-plan, jf. En holdbar fremtid Danmark 2010, januar Nedbringelsen af ØMU-gælden er samtidig på forkant med det forudsatte i den oprindelige plan, mens den offentlige nettogæld påregnes at være bragt ned til 0 før Anvendelsen af de store overskud til at nedbringe gælden er vigtig af hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer, men også af hensyn til konjunktursituationen. Dansk økonomi er inde i et kraftigt opsving med stærk fremgang i efterspørgslen og faldende ledighed. Ledigheden er reduceret med knap personer siden slutningen af 2003 og nåede i september ned på 4,2 pct. af arbejdsstyrken (3½ pct. ifølge 2 Baseret på Danmarks Statistiks seneste opgørelse fra november 2006, hvor det offentlige overskud udgør 71,8 mia. kr. svarende til 4,6 pct. af BNP i Den forrige opgørelse fra Danmarks Statistik, der lå til grund for augustvurderingen, indeholdt et overskud på 61,2 mia. kr. eller 3,9 pct. af BNP i Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006

7 Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2006 EU-definition). Det er det laveste i 30 år og lavere end i stort set alle andre vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen rekordhøj og ventes at stige yderligere i Den aktuelt lave ledighed ligger under det beregnede strukturelle niveau. Der er ret udbredt mangel på arbejdskraft både i den private og offentlige sektor, og presset på arbejdsmarkedet kan stige yderligere. Der har samtidig været en tendens til tiltagende lønstigninger navnlig i bygge- og anlægssektoren. Det er afgørende, at overenskomstforhandlingerne i foråret medfører en balanceret løsning, så der ikke bygges op til en periode med unødige stigninger i ledigheden og forringede beskæftigelsesmuligheder for svage grupper. Det høje aktivitetsniveau og risikoen for yderligere pres på lønninger og priser kræver tilbageholdenhed i finanspolitikken, og at de strukturreformer, som er gennemført de senere år, har den forventede positive virkning på arbejdsudbud og beskæftigelse. Det kan sammen med forventede internationale rentestigninger bidrage til en blød landing, hvor den udbredte mangel på arbejdskraft gradvist mindskes i kraft af vigende efterspørgsel. Med finanslovsaftalen fra november er det vurderingen, at finanspolitikken har en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i Det forudsætter blandt andet, at kommunerne og regionerne overholder budgetterne. Konvergensprogrammet tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2006, som blandt andet indregner finanslovforslaget for 2007 og de i juni indgåede aftaler om den kommunale sektors økonomi for Der offentliggøres reviderede konjunkturskøn i begyndelsen af december 2006, der blandt andet indarbejder aftalen om finansloven for Der er tegn på, at vækstudsigterne for 2006 og 2007 set under ét er noget højere end vurderet i august. Prognoseperioden i decembervurderingen vil endvidere blive udstrakt til at dække årene til og med Konvergensprogrammet for 2006 skal ses i sammenhæng med Danmarks nationale reformprogram, oktober Reformprogrammet præsenterer den danske regerings strategi for strukturelle reformer, mens konvergensprogrammet primært fokuserer på udviklingen i de offentlige finanser mv. herunder virkningen af strukturreformer på de offentlige finansers holdbarhed. Der redegøres for Velfærdsaftalen i kapitel 2. De samlede økonomisk-politiske rammer og udsigterne for dansk økonomi på kort og mellemfristet sigt præsenteres i henholdsvis kapitel 3 og 4. De offentlige finanser frem til 2010 beskrives i kapitel 5, som også omhandler institutionelle rammer og kvalitet i udgifterne mv. De offentlige finansers langsigtede holdbarhed omhandles mere udførligt i kapitel 6. Initiativerne i Velfærdsaftalen er oplistet i appendiks 1. Ændringer i forhold til sidste års konvergensprogram og følsomhedsanalyser, herunder i forhold til de fælles eksterne forudsætninger baseret på EU's efterårsprognose, fremgår af henholdsvis appendiks 2 og 3. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

8

9 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 2.1 Indledning Danmark står ligesom de fleste andre EU-lande over for en række udfordringer i de kommende årtier. Den demografiske udvikling vil med stor sikkerhed indebære flere ældre, der lever længere, og færre i de traditionelt mest erhvervsaktive aldersgrupper. Samtidig vil globaliseringen og den teknologiske udvikling medføre nye muligheder og udfordringer, som stiller krav til den økonomiske politik. Det er også en central opgave at øge arbejdsudbuddet på det kortere sigt og at styrke beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere. Med afsæt heri fremlagde regeringen i april 2006 et udspil til reform af det danske velfærdssystem. Udspillet byggede blandt andet på det arbejde, som tidligere var igangsat, jf. også Konvergensprogram 2005: 1. Velfærdskommissionens analyser og forslag til ændringer i det danske velfærdssystem, og den debat som Kommissionens arbejde gav anledning til. 2. Regeringens globaliseringsstrategi, som indeholdt i alt 350 konkrete initiativer, og som var baseret på arbejdet i Globaliseringsrådet. 3. Trepartsudvalgets arbejde om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i udspillet fra april indgik et bredt flertal i Folketinget i juni 2006 en Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Velfærdsaftalen). 1 Det centrale omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen er en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Velfærdsaftalen giver væsentligt øget sikkerhed for, at der ikke opstår større finansieringsproblemer på længere sigt, i takt med at levetiden stiger, og der bliver flere ældre. Det skyldes først og fremmest justeringen af aldersgrænserne for efterløn og folkepension, som påbegyndes i 2019, og det aftalte princip om indeksering af aldersgrænserne, som betyder, at efterløns- og pensionsalderen på længere sigt skal stige i takt med levetiden for 60-årige. Indekseringsprincippet sikrer mod, at længere levetid ellers nærmest automatisk ville medføre flere år med efterløn og pension for den enkelte, og fjerner dermed en sik- 1 Hele Velfærdsaftalen findes i dansk udgave på Forud for Velfærdsaftalens reformer lå et omfattende analysearbejde i tre forskellige fora: 1) Velfærdskommissionens uafhængige eksperter, der fremlagde deres afsluttende analyserapport primo 2006 om udviklingen og den mulige finansiering af de fremtidige velfærdsydelser set i lyset af ændringer i befolkningens sammensætning, jf. 2) Globaliseringsrådet, der i foråret 2006 afsluttede sit rådgivende arbejde med fokus på vækst, viden og iværksætteri, jf. 3) Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse, der bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og regeringen, fremlagde sin rapport i februar 2006, jf. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

10 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden ker kilde til stigende ubalancer på længere sigt. Den konkrete udmøntning af reformerne i form af lovforslag er fremsat eller fremlægges i Folketinget i løbet af efteråret 2006 og foråret Lovforslagene om senere tilbagetrækning er fremsat og forventes vedtaget inden udgangen af De resterende lovforslag fremsættes med henblik på vedtagelse i 1. kvartal af Partierne bag Velfærdsaftalen er enige om udmøntningen. Velfærdsaftalen medfører en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen og de offentlige finanser på længere sigt. Det understøtter holdbare offentlige finanser og sikrer samtidig finansiering af en globaliseringspulje på ½ pct. af BNP. Disse udgifter indfases gradvist frem mod 2012, og er samlet set afstemt med fortsatte og nødvendige overskud på de offentlige finanser i perioden. Globaliseringspuljen skal bruges til en styrkelse af uddannelserne, forskning og innovation mv. Investeringerne i uddannelse mv. øger vækstpotentialet på lidt længere sigt og kan bidrage til at sikre høj beskæftigelse og lav ledighed. Puljen er udmøntet i finansloven for 2007 af de partier, som står bag velfærdsaftalen, jf. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, november Velfærdsaftalens hovedelementer og virkninger på beskæftigelsen Hovedelementerne i Velfærdsaftalen er: Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet robusthed over for stigende levetid. Forstærket indsats i arbejdsmarkedspolitikken for at øge arbejdsudbuddet på kortere sigt. Målrettet indsats for at styrke beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere. Hurtigere studiegennemførelse. Investeringer i fremtiden: ungdomsuddannelse til alle, flere med videregående uddannelse, styrket voksen- og efteruddannelse, flere ressourcer til forskning og udvikling samt styrket innovation og iværksætteri. Hovedelementerne er beskrevet kortfattet i boks 2.1 og mere detaljeret i appendiks Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006

11 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Boks 2.1 Velfærdsaftalen: Hovedelementer Regeringen indgik den 20. juni 2006 Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. 158 af Folketingets 179 mandater står således bag denne aftale. Hovedelementerne er: Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Efterlønsalderen hæves i fra 60 til 62 år og folkepensionsalderen hæves i fra 65 år til 67 år. Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i pensionssystemet med levetiden for 60-årige, således at perioden med efterløn og folkepension er omkring 19½ år i gennemsnit på længere sigt. Der træffes beslutning om yderligere regulering af aldersgrænserne i Hvis levetiden ikke ændres, vil efterløns- og folkepensionsalderen fortsat være henholdsvis 62 og 67 år. Efterlønsordningen gøres mere fleksibel og efterlønsbidrag skal blandt andet indbetales i 30 år mod nu 25. Der gennemføres initiativer, som styrker beskæftigelsen for de ældre og forebygger nedslidning. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden. Beskæftigelsespolitikken ændres blandt andet ved at fremrykke aktivering til efter 9 måneders ledighed og indførelse af intensiv aktiveringsindsats efter 2½ år. Blandt en lang række af initiativer kan nævnes, at jobformidlingen styrkes, at og der indføres systematiske rådighedsvurderinger af ledige hver tredje måned. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Der indføres blandt andet et målrettet løntilskud og flere særlige jobkonsulenter. Beskæftigelsesmulighederne understøttes af en fornyet firepartsaftale om styrket integration, partnerskaber med enkeltvirksomheder mv. Hurtigere gennem uddannelserne. Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter på en uddannelse senest to år efter den adgangsgivende eksamen, ved en opregning af deres karaktergennemsnit. Universitetsuddannelsernes tilrettelæggelse og finansiering skal i højere grad understøtte hurtigere studiegennemførelse, blandt andet via tidsbegrænsning på specialeskrivning, bedre vejledning, færdiggørelsestaxametre mv. Ungdomsuddannelse til alle. Der gennemføres blandt andet en styrket indsats for, at unge ledige mellem år uden uddannelse kommer i job eller uddannelse. Dertil kommer styrket vejledning og opfølgning, flere praktikpladser mv. Investeringer i fremtiden. Der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden, herunder i forskning og udvikling, voksen- og efteruddannelse, ungdomsuddannelse, de videregående uddannelser samt innovation og iværksætteri. Puljen vokser gradvist til ca. 10 mia. kr. i 2012 (i 2007-priser). De overordnede mål er blandt andet, at de offentlige forskningsbevillinger skal øges, så de udgør 1 pct. af BNP fra og med 2010, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 stigende til mindst 95 pct. i 2015, og at mindst 50 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i Styrket voksen- og efteruddannelse. Der gennemføres blandt andet initiativer, som øger omfanget af læse-, skrive- og regnekurser for voksne, flere voksenlærlingepladser, udvidet jobrotationsordning mv. Der afsættes en pulje på 1 mia. kr. i alt for perioden til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbetaling afhænger af, at arbejdsmarkedets parter øger finansieringsbidraget til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats fremadrettet. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

12 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Reformerne i Velfærdsaftalen skønnes at styrke beskæftigelsen med godt personer (4 pct.) i 2025 og med omkring personer (7½ pct.) i 2040, jf. tabel 2.1. Vurderingen er forbundet med usikkerhed. 2 På lidt længere sigt giver reformerne af tilbagetrækningssystemet det klart største bidrag til fremgang i beskæftigelsen svarende til ca personer i 2025 (3¼ pct.) og godt i 2040 (6½ pct.). På mellemfristet sigt er beskæftigelsesvirkningerne af disse reformer forholdsvis små og knytter sig især til harmonisering af dagpengeperiodens længde for personer over 55 år. Tabel 2.1 Løft i beskæftigelsen, , personer Arbejdsmarked og integration Uddannelse mv Senere tilbagetrækning mv I alt I alt (pct. af beskæftigelsen) ½ ½ 4 7½ Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af de enkelte elementer. De andre initiativer i Velfærdsaftalen bidrager også til at øge beskæftigelsen på kortere sigt og dermed til at understøtte det økonomiske opsving. De aftalte initiativer indenfor arbejdsmarkeds- og integrationspolitik skønnes således at øge beskæftigelsen med omkring personer (½ pct.) frem mod 2010, jf. tabel 2.1 og appendiks 1. Initiativerne sigter blandt andet på at øge beskæftigelsen for de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder en del indvandrere og efterkommere. I tilknytning til Velfærdsaftalen indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring, som også kan styrke det effektive arbejdsudbud på kort sigt. Med aftalen indføres blandt andet en såkaldt Green card-ordning, som giver velkvalificerede udlændinge bedre muligheder for at søge job i Danmark. Samtidig udvides den eksisterende jobkortordning, således at flere jobtyper udløser opholdstilladelse. Desuden gives opholdstilladelse til udlændige, der har et konkret jobtilbud med en aflønning over et vist niveau. Aftalen indebærer også stramninger blandt andet i form af integrationseksamen, som stiller krav om beskæftigelse for at opnå ret til kontanthjælp og permanent ophold i Danmark, jf. appendiks 1. 2 De skøn og beregninger af Velfærdsaftalens virkninger, der præsenteres i dette konvergensprogram, er baseret på det senest tilgængelige datagrundlag. Det betyder blandt andet, at der er taget afsæt i den seneste befolkningsprognose. Herudover indebærer det, at den makroøkonomiske fremskrivning tager udgangspunkt i den konjunkturvurdering, der blev præsenteret i Økonomisk Redegørelse, august Konsekvensen heraf er, at de skønnede samfundsøkonomiske virkninger afviger fra oplysningerne i Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, juni Der er ikke indregnet effekter af en målretning af 10. klasse. 12 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006

13 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Endelig indeholder Velfærdsaftalen initiativer, der bidrager til at løfte uddannelsesniveauet blandt de unge og øger tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse. Målsætningen er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse i 2015 mod 80 pct. i dag, og at mindst 50 pct. skal tage en videregående uddannelse mod knap 45 pct. i dag. Samtidig styrkes voksen- og efteruddannelsessystemet. Med globaliseringspuljen er der afsat midler til at nå disse målsætninger. Investeringerne i uddannelsessystemet understøttes af initiativer, der skal bidrage til, at de unge gennemfører uddannelserne hurtigere end i dag. Tidligere færdiggørelse af studierne medfører, at de erhvervede kompetencer kan bruges aktivt i flere år på arbejdsmarkedet. Det forøger det samlede privat- og samfundsøkonomiske afkast af investeringerne i uddannelse. Det er lagt til grund, at initiativerne vedrørende uddannelse mv. netto kan føre til en stigning i beskæftigelsen på ca personer i 2025 og personer i Der er usikkerhed om disse skøn, og virkningerne vil i sidste ende blandt andet afhænge af opfyldelsen af uddannelsesmålsætningerne. 2.3 Balance i den offentlige økonomi og plads til investeringer i fremtiden Velfærdsaftalen bidrager til en holdbar linje i finanspolitikken, jf. kapitel 6. 3 Strategien for holdbare offentlige finanser i lyset af aldringen har overordnet tre ben: 1. Mærkbar gældsnedbringelse i disse år, hvor befolkningssammensætningen er gunstig med relativt mange i de erhvervsaktive aldersgrupper, og indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen er relativt høje. 2. Afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter til forbrug sammenlignet med tidligere årtier. 3. Det nye tilbagetrækningssystem, der via forøgelsen af aldersgrænserne for efterløn og pension fra 2019 og den efterfølgende levetidsindeksering sikrer bedre balance mellem antal år på arbejdsmarkedet og antal år på pension, og større robusthed overfor ændringer i levetiden. Med Velfærdsaftalen modgås størstedelen af det fald i arbejdsstyrken, som de fremtidige ændringer i befolkningens sammensætning ellers kunne føre med sig, jf. figur 2.1a. Navnlig i kraft af tilbagetrækningsreformerne undgås et fald i arbejdsudbuddet på i gennemsnit personer pr. år fra 2020 til Med udgangspunkt i den seneste befolkningsfremskrivning udgør den finanspolitiske holdbarhedsindikator ca. -0,2 pct. af BNP. Der er betydelig usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i levetiden, og der foreligger også en alternativ befolkningsfremskrivning, hvor levetiden vokser langsommere. Med afsæt heri udgør holdbarhedsindikatoren 0,0 pct. af BNP, jf. appendiks 2. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

14 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Figur 2.1a Figur 2.1b Velfærdsaftalens virkning på beskæftigelsen personer personer Virkning af Velfærdsaftale Marginalvirkning af Velfærdsaftalen på den primære saldo Pct. af BNP Pct. af BNP Figur 2.1c Figur 2.1d Andel af livet i beskæftigelse Gennemsnitligt antal år på efterløn, pension mv. 1) Pct Uden reform Med reform Pct År Uden reform Med reform År Figur 2.1e Figur 2.1f Velfærdsaftalens virkning på BNP pr. capita Anvendelse af Velfærdsaftalens råderum kr. (2006-niveau) kr. (2006-niveau) Virkning af Velfærdsaftale Investeringer i fremtiden Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid 1) Det gennemsnitlige antal år på efterløn og pension mv. er beregnet som forskellen mellem levetiden for en 60-årig og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for en 50-årig og inkluderer dermed også perioder på andre former for førtidig tilbagetrækning end efterløn, dvs. primært førtidspension. Kilde: Egne beregninger. 14 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006

15 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Figur 2.1b viser den skønnede marginalvirkning af Velfærdsaftalen på den primære saldo. På lidt længere sigt forbedres de offentlige finanser gradvist og mærkbart i forhold til en situation uden reformer, hvilket navnlig afspejler tilbagetrækningsreformen, som forøger beskæftigelsen efter Frem mod 2010 (og 2012) bliver indfasningen af globaliseringspuljen, som er en del af Velfærdsaftalen, ikke fuldt ud modgået af initiativerne på arbejdsmarkedet mv., hvilket reducerer den primære offentlige saldo. Der skønnes fortsat strukturelle offentlige overskud på 1 pct. af BNP eller mere frem mod 2010, jf. kapitel 5. Tilbagetrækningsreformen sikrer mod, at længere levetid ellers mere eller mindre automatisk ville føre til længere tid på pension. Med tilbagetrækningsreformen ventes den andel af livet, der i gennemsnit tilbringes på arbejdsmarkedet, således at være nogenlunde uændret, jf. figur 2.1c. I fravær af reformer ville den erhvervsaktive del af livet gradvist aftage, og den del af livet, hvor man typisk modtager offentlig forsørgelse ville stige. Den aftalte levetidsindeksering af aldersgrænserne for efterløn og pension sigter mod, at den forventede periode med efterløn og folkepension på længere sigt fastholdes på ca. 19½ år i gennemsnit. 4 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder stiger noget langsommere end reguleringen af de formelle aldersgrænser, blandt andet fordi en del trækker sig tilbage før efterløns- og pensionsalderen. Personer hvis arbejdsevne er reduceret, kan f.eks. trække sig tilbage med førtidspension. Samlet skønnes det gennemsnitlige antal år som tilbagetrukket at stige svagt de kommende årtier, jf. figur 2.1d. For personer, der trækker sig tilbage enten ved efterløns- eller folkepensionsalderen vil perioden som udgangspunkt være nogenlunde uændret efter Velfærdsaftalen medfører en stigning i BNP pr. indbygger på 9 pct. eller over kr. pr. indbygger i 2050 (målt i 2006-niveau, dvs. vækst- og inflationskorrigeret BNP), jf. figur 2.1e. Beregningen indregner virkningen på beskæftigelsen af centrale elementer i Velfærdsaftalen, men tager ikke hensyn til, at højere uddannelsesniveau og større forskningsindsats kan forøge produktiviteten. Desuden er der i forløbet uden reformer set bort fra den negative virkning på blandt andet arbejdsudbuddet af de mulige fremtidige skattestigninger, som kunne være resultatet, hvis tilbagetrækningsreglerne ikke var ændret. Velfærdsaftalens reformer og initiativer herunder især justeringerne af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentlige finanser med ca. 2¾ pct. af BNP, når virkningen omregnes til en permanent merindtægt fra og med i dag (annuitet). 5 Det gælder under de anvendte forudsætninger omkring rente, levetid mv. 4 Gælder for personer med ret til efterløn, som går på efterløn, når den formelle efterlønsalder nås, og som har en forventet levetid, der svarer til den gennemsnitlige levetid for 60-årige. 5 I forbindelse med indgåelsen af Velfærdsaftalen blev reformernes virkning på de offentlige finanser anslået til ca. 2 pct. af BNP. Den højere skønnede virkning afspejler navnlig den nye befolkningsprognose og skal ses i sammenhæng med, at den langsigtede udfordring samtidig er øget. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

16 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Styrkelsen af de offentlige finanser reserveres overordnet til to formål: Omtrent ½ pct. af BNP medgår til at finansiere globaliseringspuljen til investeringer i fremtiden, herunder navnlig til forskning og uddannelse., jf. figur 2.1f. De øgede investeringer i forskning og uddannelse mv. indfases gradvist med ca. 2 mia. kr. (2007-priser) om året frem mod 2010 og yderligere 1 mia. kr. om året i 2011 og I 2012 udgør globaliseringspuljen således 10 mia. kr. Når målene på forsknings- og uddannelsesområdet er nået, fastholdes det nye højere aktivitetsniveau. Den resterende del af forbedringen bidrager til at sikre finansiering af velfærdsamfundet i fremtiden herunder blandt andet de merudgifter til ældrepleje og sundhedsvæsen, der påregnes i fremskrivningen som følge af, at der bliver flere ældre. Tilbagetrækningsreformerne gør samtidig de offentlige finanser mere robuste over for, hvor hurtigt levetiden stiger fremover. Det skyldes den aftalte indekseringsmekanisme, jf. boks 2.2. Indekseringsmekanismen løser ikke hele den ekstra finanspolitiske udfordring, der er knyttet til stigende levetid. Stigende levetid for de 60-årige må påregnes at medføre større offentlige udgifter til blandt andet ældrepleje og sundhedsvæsen også når der tages hensyn til gradvist bedre helbredstilstand blandt de ældre. 6 6 Faldende dødelighed i aldersgrupperne før 60 år vil også føre til, at der bliver flere ældre, men ændrer ikke aldersgrænserne i medfør af levetidsindekseringen. Som nævnt i boks 2.2 stiger den gennemsnitlige (eller effektive) tilbagetrækningsalder også noget mindre end reguleringen af aldersgrænserne. 16 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006

17 Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Boks 2.2 Levetidsindeksering af aldersgrænser i pensionssystemet fra 2025 Med Velfærdsaftalen er der indført en indekseringsmekanisme, der skal være med til at sikre, at længere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet. Velfærdsaftalen indebærer som nævnt, at efterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 til 62 år i perioden Folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år i perioden Hvis levetiden ikke stiger yderligere i forhold til 2004/2005, fastholdes disse nye aldersgrænser. Hvis levetiden stiger, vil efterlønsalderen på længere sigt forøges i takt med stigningen i restlevetiden for 60-årige. Den første regulering kan indtræde i 2025 (med hensyn til efterlønsalderen), men besluttes 10 år før, så der er god tid til at indrette sig. Der træffes således beslutning om regulering første gang i 2015 og derefter hvert femte år. Reguleringsprincippet indebærer, at den samlede periode med efterløn og folkepension forstået som levetiden for 60-årige fratrukket efterlønsalderen fastholdes på omkring 19½ år på længere sigt. Det er det samme som i Fra efterlønnens indførelse i 1979 og frem til 1995 var den gennemsnitlige restlevetid for 60-årige nogenlunde stabil omkring 19½ år. Folkepensionsalderen reguleres i samme takt som efterlønsalderen, men med virkning 5 år efter, dvs. første gang i Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skønnes rundt regnet at stige med omtrent halvt så meget som reguleringen af disse aldersgrænser, blandt andet fordi en del personer antages at trække sig tilbage på førtidspension. Dermed indebærer reguleringen af aldersgrænserne for efterløn og pension i takt med den længere levetid en nogenlunde uændret balance mellem de år, som erhvervsaktive i gennemsnit er på arbejdsmarkedet, og de år som i gennemsnit tilbringes på efterløn og pension mv. Senere tilbagetrækning øger arbejdsstyrken, reducerer antallet af overførselsmodtagere og understøtter dermed en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Med den aftalte levetidsindeksering bliver den offentlige økonomi samtidig mere robust i forhold til, hvor hurtigt levetiden stiger. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

18

19 Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til Strategi og målsætninger frem til Mellemfristet strategi De overordnede mål for finanspolitikken er en stabil økonomisk udvikling og en holdbar udvikling i de offentlige finanser. En holdbar finanspolitik kræver en mærkbar reduktion af den offentlige gæld (målt i pct. af BNP) i disse år, hvor blandt andet befolkningssammensætningen er gunstig med relativt mange i de traditionelt erhvervsaktive aldersgrupper. Siden begyndelsen af 2001 er finanspolitikken blevet tilrettelagt med udgangspunkt i de finanspolitiske mål og forudsætninger i den såkaldte 2010-plan, der løbende er blevet opdateret blandt andet i forbindelse med Danmarks konvergensprogrammer. Danmarks konvergensprogram for 2006 (KP06) er en opdatering af 2010-fremskrivningen, som indarbejder virkningerne af Velfærdsaftalen og anden ny information herunder den seneste befolkningsprognose, som indebærer en væsentlig opjustering af den fremtidige stigning i levetiden og antallet af ældre. I KP06 er der taget politisk stilling til den overordnede finanspolitiske prioritering frem til 2010, hvorefter beregningerne bygger på beregningstekniske antagelser samt virkningen af Velfærdsaftalen. Regeringen vil i 2007 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan, der mindst vil række til Den nye økonomiske plan vil blandt andet indeholde mål for beskæftigelse, offentlige finanser og gæld. 3.2 Målsætninger for den økonomiske politik Den økonomiske politik sigter generelt mod at sikre høj og stabil beskæftigelse, en holdbar udvikling i de offentlige finanser og gode rammevilkår for vækst. De centrale mål for de enkelte politikområder er følgende: Penge- og valutakurspolitik: Fortsat stabil valutakurs- og inflationsudvikling i kraft af den faste kronekurs over for euroen. Finanspolitik: Stabilitetsorienteret med fokus på at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser i langsigtet perspektiv. Det operationelle mellemfristede pejlemærke er strukturelle overskud på de offentlige finanser på mellem ½ og 1½ pct. af BNP frem mod Den mellemfristede målsætning (MTO) er afstemt med et holdbart finanspolitisk forløb givet Velfærdsaftalen, centrale skøn for beskæftigelsesudviklingen og de anvendte forudsætninger omkring rente, levetid mv. 1 Målsætningen gælder for overskuddet opgjort på nationalregnskabsbasis. Danmarks Konvergensprogram 2006 November

20 Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010 Skattepolitik: Skattestoppet er omdrejningspunktet for skattepolitikken. Skattenedsættelser på arbejdsindkomst blev gennemført med virkning fra 2004 blandt andet i medfør af Forårspakken. Det fremgår desuden af regeringsgrundlaget, at såfremt det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst. Udgiftspolitik: Den årlige vækstramme for det reale offentlige forbrug er omkring 1 pct. i gennemsnit i perioden Ressourcerne vil primært blive prioriteret til en styrket indsats indenfor forskning og uddannelse samt sundhedsvæsenet og socialområdet herunder ældrepleje og børnepasning. Der er sat ekstra fokus på mulighederne for at styrke kvaliteten af den offentlige service inden for de opstillede rammer. Der er derfor igangsat et større arbejde med en kvalitetsreform, som påtænkes offentliggjort medio Struktur- og arbejdsmarkedspolitik: Beskæftigelsesinitiativerne i Velfærdsaftalen retter sig især mod senere tilbagetrækning, styrket erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere samt en generel styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken, herunder blandt andet aktiveringsindsatsen og rådighedsforpligtelsen, jf. kapitel 2. Herudover vil de dele af Velfærdsaftalen, der vedrører uddannelse, forskning og innovation, bidrage til at øge vækstpotentialet på længere sigt. Produktivitetsvæksten skal ligeledes styrkes via øget konkurrence og færre administrative byrder. Danmark opfyldte også i 2005 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation, rente samt offentlig saldo og gæld, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Konvergenskriterier i 2005 Forbrugerprisinflation (HICP) 1) Kapitalmarkedsrente (10 -årig stat) Offentlig saldo (EDP-form) Offentlig gæld (ØMU-gæld) Pct. Pct. Pct. af BNP Danmark 1,7 1) 3,4 2) 4,9 35,9 EU25 2,2 1) 3,8 2) -2,3 63,2 Euroområdet 2,2 1) 3,4 2) -2,4 70,8 Konvergenskriterier 2,5 1) 5,4 1) -3,0 60,0 1) Opgjort for december ) Årsgennemsnit for Kilde: EU-kommissionen, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger. I tabel 3.1 er det offentlige overskud på 4,9 pct. af BNP i 2005 opgjort i henhold til EU-proceduren om uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Det vil blandt andet sige inklusive overskuddet i ATP-fonden. Samtidig er ØMU-gælden opgjort med fradrag for ATP s beholdning af statsobligationer. Fra og med den næstkommende EDP-indberetning i april 2007 vil opgørelsen af de offentlige finanser på EDP-form være eksklusiv ATP, mens ØMU-gælden vil blive 20 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Danmarks Konvergensprogram 2007

Danmarks Konvergensprogram 2007 Danmarks Konvergensprogram 2007 December 2007 Regeringen Danmarks Konvergensprogram 2007 December 2007 Danmarks Konvergensprogram for 2007 Opdatering for perioden 2007-2015 December 2007 I tabeller kan

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KONVERGENSPROGRAM FOR DANMARK. Opdatering for perioden

KONVERGENSPROGRAM FOR DANMARK. Opdatering for perioden KONVERGENSPROGRAM FOR DANMARK Opdatering for perioden 2005-2010 November 2005 Konvergensprogram for Danmark Opdatering for perioden 2005-2010 November 2005 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Teknisk baggrundsrapport December 27 Mod nye mål Danmark 215 Teknisk baggrundsrapport December 27 Mod nye mål Danmark 215 Teknisk baggrundsrapport December 27 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere