Aftagerpanelmøde School of ICT. 21. november 2014

Transkript

1 Aftagerpanelmøde School of ICT 21. november 2014

2 Dagsorden 1. Velkomst ( ) 2. "State of the Union" ( ) bagtæppe 3. Analyse: Fremtidigt behov for it-specialister ( ) Henrik Valentin Jensen (DI ITEK) 4. Frokost ( ) 5. Design: Strategi for rekruttering og uddannelsesportefølje ( ) 6. Medialogi dimensioneringsramt indhold og behov for uddannelsen ( ) 7. Afrunding af mødet

3 Mødetema: Uddannelsespolitik hvordan matcher vi behovet? Rekruttering Hvem? Hvordan? Hvorfra? Hvor mange? Biased markedsføring? Samarbejde (uni/branche, med ungdomsuddannelser, omkring markedsføring,...) Kompetencer Forskydning? Gaps? Kommende behov? Portefølje Nye uddannelser? Færre uddannelser?

4 State of the Union Opfølgning på mødet i maj Uddannelsespolitik i pressen og på den politiske scene Nøgletal optag, dimittender og optagsprofil Sprog- og titelændring afvist for ITC-uddannelsen Dimensionering (adgangsbegrænsning) It-sikkerhedsuddannelsen (masteruddannelse under IT-Vest) Solution Hub Summer School (nyt samarbejdsforum mellem itindustrien og AAU) Fremdriftsreform Kvalitetssikring (institutionsakkreditering) Internationalisering (balance) En verden i hastig forandring...

5 Opfølgning på mødet i maj Løbende information og dialog via LinkedIn Mere inddragelse / mindre gummistempel Fokus på strategi Evaluering af møderne Feedback på mødernes konklusioner / anbefalinger Gæsteoplæg til gensidig inspiration 2 møder pr. år er passende, men gerne lidt længere møder Oplæg fra panelmedlemmer; sikre ejerskab

6 Uddannelsespolitik i pressen og på den politiske scene (et udpluk) Kvalitet og relevans DEA: Pærevælling Vækstteam for IKT og digital vækst Teknologisk Institut: Den Danske Ingeniør 2020 Jobfunktioner og Kompetencekrav ATV-rapport: Uddannelsesbarometer rangordning af uddannelser UFM: Mønsterbrydning Sammenhænge mellem studerende og forældres uddannelsesniveau

7 Uddannelsespolitik: Kvalitet og relevans Anbefalinger (udpluk) 4-a rige bacheloruddannelser Retskrav til kandidatuddannelse ophæves Central dimensionering på udvalgte uddannelser Kilde: Nye Veje Fremtidens videregående uddannelsessystem, Udvalg for Kvalitet og Relevans, 2014

8 DEA: Pærevælling

9 DEA-konference: Vejen mod bedre uddannelseskvalitet

10

11 DI ITEK s reaktion pa Væksteamets anbefalinger

12 Den Danske Ingeniør 2020 Jobfunktioner og Kompetencekrav Ingeniøren i 2020 skal / vil: være mere knyttet til forskning, udvikling og rådgivning være bedre til at håndtere nye teknologier have dyb og specialiseret faglig viden (bedre til at håndtere nye teknologier) kunne løse opgaver i tværdisciplinære og tværnationale team og samarbejde med kunder og leverandører på tværs af landegrænser kunne kombinere solid teknisk indsigt, en kommerciel forretningsforståelse og kommunikationskompetencer Danske ingeniører er generelt godt rustede til fremtidens udfordringer, men mangler efteruddannelse inden for: Forretningsforståelse generelt og i en globaliseret verden Arbejde i og ledelse af multikulturelle team Sprog og kulturforståelse Innovation, herunder bæredygtig innovation, i et internationalt værdikædeperspektiv Kilde: Teknologisk Institut, 2012

13 ATV: Rangordning af uddannelser Opdeling i 33 grupper ( ATV-klassifikationen ) 4 kriterier løn ledighed dimittendalder videnskabelig styrke Rank = gns. placering ift. kriterierne ATV, sep. 2014

14 ATV-klassifikationen

15 ATV-rangordningen Datalogi og IT: 19 løn: 17 ledighed: 15 dim.alder: 19 vid. styrke: 23 Elektro- og IT-tekniske fag: 9 løn: 16 ledighed: 10 dim.alder: 1 vid. styrke: 8

16 Rekruttering: Mønsterbrydning Social mobilitet Der er færre studerende pa de viderega ende uddannelser, som kommer fra ufaglærte hjem (8 pct.), end der er blandt de unge generelt (14 pct.). Universiteterne har betydeligt færre studerende fra denne gruppe end erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Kilde: UFM (2014)

17 Lidt tal: Optag og dimittender Udviklingen i optaget på universiteterne Ditto for it-bacheloruddannelser Prognose for optag og dimittender Profil af optag; jf. ITEK-klassifikation

18 Optag på bacheloruddannelser 900 School of ICT Datalogi Datalogi Elektronik og IT Medieteknologi SICT Datalogi Informatik Informationsteknologi Software Interaktionsdesign Elektronik og IT Medieteknologi Elektronik og IT Robotics Internetteknologier og computersystemer Produkt- og designpsykologi IT, Communication and New Media (Copenhagen) Medialogy (Aalborg) Medialogy (Copenhagen) Medialogy (Esbjerg)

19 Ændringer i optag på landsplan på bacheloruddannelser 200% 150% 100% 50% KU CBS DTU RUC SDU AU AAU Total 0% % Kilde: UFM

20 Optag på it-bacheloruddannelser Optag på it-bacheloruddannelser Andel af optag på it-bach.udd % KU CBS ITU DTU SDU AU AAU Total 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% KU CBS ITU DTU SDU AU AAU It-udd. andel af samlede bach.optag 30,0% 25,0% KU 20,0% 15,0% CBS DTU SDU 10,0% AU 5,0% 0,0% AAU Total Kilde: IT-Vest

21 Prognose for optag og dimittender på School of ICT Studienævn Studieretning Datalogi Datalogi Datalogi Informatik Datalogi Informationsteknologi Datalogi Software Datalogi Interaktionsdesign Elektronik og IT Elektronik og IT Elektronik og IT Robotics Elektronik og IT Internetteknologier og computersystemer Elektronik og IT Produkt- og designpsykologi Elektronik og IT Diplomingeniør Elektronik og IT Electronic and Computer Engineering (Esbjerg) Medieteknologi IT, Communication and New Media (Copenhagen) Medieteknologi Medialogy (Aalborg) Medieteknologi Medialogy (Copenhagen) Medieteknologi Medialogy (Esbjerg) Sum Prognose for #SICT-kandidater Behov ?

22 Profil for optag; jf. ITEK-klassifikation ITEK-klassifikation ing./dat. hum business Studienævn Studieretning ITEK-klasse Datalogi Datalogi ingdat Datalogi Informatik hum Datalogi Informationsteknologi business Datalogi Software ingdat Datalogi Interaktionsdesign hum Elektronik og IT Elektronik og IT ingdat Elektronik og IT Robotics ingdat Elektronik og IT Internetteknologier og computersystemer ingdat Elektronik og IT Produkt- og designpsykologi hum Elektronik og IT Diplomingeniør ingdat Elektronik og IT Electronic and Computer Engineering (Esbjerg) ingdat Medieteknologi IT, Communication and New Media (Copenhagen) business Medieteknologi Medialogy (Aalborg) hum Medieteknologi Medialogy (Copenhagen) hum Medieteknologi Medialogy (Esbjerg) hum Profil på SICT-optag; jf. ITEKklassifikation ingdat hum business

23 Bacheloruddannelsen i Internetteknologier og computersystemer (ITC) Sprog- og titelændring ønsket men afvist Ønsket ny titel: Computer Engineering Ønske om internationalt optag: Minus Dansk A Status: Sprogændring kræver re-akkreditering Rektor: Dansksproget uddannelse bør have dansk titel... Årsag til ønske: Større optag end de nuværende studerende om året

24 Status for ITC-uddannelsen Ingeniøruddannelse inden for elektronik og datateknik (bygger bro mellem HW og SW) Titel før ca. 2005: Datateknik Akkrediteret i 2011 (NB: Titlen stemmer ikke helt med indhold) Optag på ca pr. år Giver adgang til alle kandidatuddannelser inden for elektronikområdet på AAU skal måske ændres

25 ITC-kompetenceprofil analog og digital elektronik indlejrede systemers arkitekturer og opbygning kommunikationsnetværk og distribuerede systemer udvikling af software herunder samspil med hardware operativsystemer og multiprogrammering fagomra dets matematiske grundlag teorier og metoder, der indga r i klassifikationssystemer indlejret realtids signalbehandling kommunikationssystemer reguleringsteknik

26 ITC-curriculum

27 Konklusioner fra akkrediteringspanelets besøg på AAU De væsentligste konklusioner fra alle møderne i forhold til bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer sammenfatter universitetet på følgende måde: De studerende får i løbet af uddannelsen et solidt matematisk grundlag. Det er vigtigt, at de studerende lærer en metodisk og systematisk tilgang til alt arbejde. Der er behov (specielt i større virksomheder) for kompetencer inden for overordnet systemtænkning, hvor systemer sammensættes af veldefinerede delsystemer. Panelet efterlyste dimittender der kan styre outsourcing-processer. Der er et stort og voksende behov for dimittender, der er i stand til at arbejde på tværs af kulturelle skel og har forståelse for kulturelle forskelle. De studerendes kommunikative kompetencer er yderst vigtige. Det er væsentligt at fastholde den høje overgang fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelser.

28 Tilbagemelding fra jer i sommers Alt overvejende klar opbakning til ændringerne Et par punkter til eftertanke: Vi bør undersøge om sprogskiftet påvirker de studerendes performance ved eksamen Vil trække på erfaringer fra medialogi, hvor vi skiftede til engelsk for et par år siden kan der observeres ændringer i de studerendes frafald og effektivitet efter skiftet? Titlen "Computer Engineering" er ret bred De relevante hjemmesider for uddannelsen skal indeholde tilstrækkelige (og præcise) informationer om hvilke felter, der er fokus på mv.

29 Plan for ITC-uddannelsen (og EITuddannelsen) Nye, separate markedsføringskampagner opfølgning på Epinion-undersøgelse af EIT og ITC Markedsføring af ITC under overskriften computer engineering Ansøgning om sprog- og titelændring i 2016 institutionsakkreditering på plads først

30 Dimensionering (adgangsbegrænsning) To ramte IKT-uddannelser Cand.polyt. i produkt- og designpsykologi Grupperet med turisme, idrætsteknologi, geografi... Gruppen skal reduceres Cand.scient. i medialogi (NB: behandles særskilt) Dimensionering foretages centralt og på kandidatuddannelser i alt pladser Model for oversættelse til dimensionering på bacheloruddannelser i alt pladser

31 Cand.polyt. i produkt- og designpsykologi Grupperet med turisme, idrætsteknologi, geografi... Gruppen skal dimensioneres: 2014: 173 (PDP: 11) 2015: : : 102 (PDP: 6?!) Uddannelsen lukker, hvis dette bliver realiteten...

32 Ledighed for kandidater i produkt- og designpsykologi Grupperet med Informatik Vision, graphics and interactive systems Kilde: Danmarks Statistik 2014

33 Dimensionering i pressen et eksempel

34 AE (2012): Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning

35 It-sikkerhedsuddannelsen (masteruddannelse under IT-Vest) I stedet for en kandidatuddannelse oprettes en masteruddannelsesforløb under IT-Vest Planlagt start efteråret 2015 Adgang fra en organisatorisk baggrund (Master i it i organisation med speciale i it-sikkerhed) teknisk baggrund (Master i it i softwarekonstruktion med speciale i it-sikkerhed)

36 Sandsynlig struktur af masterspecialiseringen i it-sikkerhed Teknisk Speciale (15) Organisatorisk Speciale (15) Bortset fra specialet kan fagpakkerne (à 15 ECTS-point) tages i vilkårlig rækkefølge.

37 Fagpakker i it-sikkerhed Teknisk fagpakke: Sikker Softwareudvikling med følgende enkeltfag: Sikker Software (kursus) Traffic Analysis and Network Security (kursus) Secure Software Engineering (projekt) Teknisk fagpakke: Netværkssikkerhed med følgende enkeltfag: Network Security Fundamentals (kursus) Web-App Security (kursus) Hacker Space (projekt) Organisatorisk fagpakke: IT-sikkerhedsagenten (arbejdstitel) med følgende enkeltfag: IT-sikkerhedsudfordringer (kursus) IT-sikkerhedsledelse (kursus) IT-ret (kursus) Organisatorisk fagpakke:??

38 Nyt samarbejdsforum mellem itindustrien og AAU (UDKAST) Solution Hub Summer School Master Class i innovation Deltagelse af såvel medarbejdere fra virksomheder som studerende Formål: Understøtte innovation i virksomheder (offentlige og private) skabe en mere innovativ arbejdskultur Vidensoverførsel Koncept: Innovationsplatform, hvor virksomheder, studerende og undervisere/forskere indgår i forskellige skiftende konstellationer Gennemførsel af læringsaktiviteter, som giver værktøjer og metoder til at kunne arbejde bedre og mere effektivt med innovation Udformning af innovationsstrategi for virksomhederne Afvikles i august/september over tre gange à 2 dage Planlagt start (tidligst) i sommeren/efteråret 2015

39 Years Fremdriftsreform Obligatorisk meritoverførsel (startmerit) 30 nye ECTS-point pr. semester Svært at indhente det forsømte Større frafald Automatisk eksamenstilmelding Studerende kan ikke melde fra 7,5 Primært de øvrige 7,0 6,5 uni er der er i fokus 6,0 5,5 5,0 Studietid for forløb normeret til 5 år KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU

40 Institutionsakkreditering kvalitetssikring Fra akkreditering af uddannelser til institutionsakkreditering AAU indsender ansøgning om at blive akkrediteret i maj 2015 Konsekvenser Selvevaluering af uddannelser hvert 3. år Flere ressourcer på løbende kvalitetssikring Højere dokumentationsgrad Audit trails

41 Selvevaluering af uddannelser kriterier 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) 2. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Dimittender om uddannelsens relevans og kvalitet 4. Beskæftigelsessituationen for dimittenderne 5. Aftagere og censorkorps om uddannelsens kvalitet og relevans 6. Forskningsdækning og -miljø 7. Undervisning (VIP/DVIP) og studieindsats 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere

42 Internationalisering Stigende antal bacheloruddannelser på engelsk Medialogy (Aal, Esb, Kbh) (fra 2011) IT, Communication and New Media (Kbh) (fra start i 2009) Electronics and Computer Engineering (Esb) (fra 2012) Robotics (Aal) (fra start i 2014) Internet Technologies and Computer Systems Computer Engineering (Aal) (fra 2017?) Balance i udvekslingen af gæstestuderende stort fald i antallet af udenlandske studerende

43 Sprog på bacheloruddannelser Internetteknologier og computersystemer Computer Engineering og på engelsk fra 2017? Flere bacheloruddannelser på engelsk? 70% 60% 50% Sprog på bacheloruddannelser (SICT) 40% 30% 20% Dansk Engelsk 10% 0% ITC forventes udbudt internationalt fra 2017

44 En verden i hastig forandring: Universiteternes rolle (1) Fra elite- til masseuniversitet Fra et liv i fred og ro til massiv opmærksomhed Fra vigtig til MEGET vigtig for nationer konkurrence på teknologisk udvikling Fra selvstyre til New Public Management Fra godt finansierede til smalhals Fra højt motiverede, dygtige og dedikerede studerende til mindre motiverede, ikke så dygtige og ikke så dedikerede studerende...

45 En verden i hastig forandring: Universiteternes rolle (2) Resultat: Konstant forandring Mindre undervisning (mere selvstudium) Voksende krav selv skaffe forskningsfinansiering stigende studieeffektivitet, reduceret frafald,... Voksende dokumentationskrav akkreditering kvalitetssikring flere ressourcer til administration Voksende arbejdspres, mere stress Faldende arbejdstilfredshed (mangel på formål, mindre indflydelse) Reduktion i tillid men det fortsætter efter al sandsynlighed lær at leve med det!

46 En verden i hastig forandring hvad betyder det for os? Eksponentiel teknologisk vækst (jf. Singularity University) Fokus på grundfaglighed? meta-læring? kreativitet? tværfagligt samarbejde? Behov for nye kompetencer? Forskydning af kompetenceprofil?

47 10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære (Anne Skare Nielsen) Megatrends (kommer med 99,9 % sikkerhed til at ændre verden) Det lange liv Opfindsomhed Ignorance Intelligente systemer Mind/body hacking

48 10 egenskaber vores børn ikke kan undvære (Anne Skare Nielsen) 1. Dygtighed (teknik + metode + vedholdenhed) 2. Dedikerede fællesskaber 3. Lære, aflære, genlære 4. Syntese 5. Speak data 6. Proaktiv projekttankegang 7. Dyb social intelligens 8. MBS (MBA er yt) 9. Tænke stort 10.Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog

49 U.S. News and World Report: Best Global Universities for Engineering

50 Best Global Universities for Engineering: AAU Rankings

51 Identificerede udfordringer Vi uddanner for lidt og forkert kæmpe differentiering derude Rekruttering Stærk teknisk forståelse Systemarkitekter og programmører Flere kvinder Flere (dygtige) udenlandske studerende Ændret fordeling i optaget Mere offensiv markedsføring Elektronikuddannelserne i særlig grad Bedre kontakt til de unge Folkeskoler Gymnasier Kompetenceprofil / -gab Projektledelse og forretningsforståelse Nye kompetencer justering af uddannelsesprofiler Flytte viden Gode kandidater med dyb faglig viden? IKT-uddannede i ikke-ikt-stillinger årsag? Samarbejde mellem uni er og branchen Naturvidenskab er yt (særligt blandt piger) teknologimobning

52 Fra analyse til handling Flere kvinder på it-uddannelser Sommerskole for kvinder Praktik Forskningsinitiativ Udredningsarbejde i DI (F15) Gode forbilleder Kontekstualisering / anvendelsesorientering Vedvarende kontakt til ungdomsuddannelser Kig nøjere på erfaringer (CMU, sydeuropa,...) og lav systematisk indsats på analytisk baggrund Vække interessen hos ungdommen Coding Pirates Programmering på skoleskemaet Hacker spaces Sommer camps Samarbejde med UNF Modvirk teknologimobning gør ingeniør og naturvidenskabelige fag prestigefyldte Game jams Samarbejde med gymnasierne Dialog med (matematik)lærere Politisk påvirkning? Styrke interesse for naturvidenskabelige fag Markedsføring af it-uddannelser Bias mod de ha rde uddannelser Nationalt Internationalt Samarbejde mellem uni er og DI ITEK Sommer camps Politisk påvirkning

53 Dimensionering af medialogi Bachelor Kandidat Cand.scient.-uddannelse med stort fokus på tekniske kompetencer Ca. 2/3 af de optagne har B-niveau i matematik Ville ellers ikke vælge en teknisk it-uddannelse Flere nye kandidatuddannelser Lysdesign Sound and Music Computing Servicedesign Med eksisterende gennem- førelses- og overgangs- frekvenser: 70 optagne på bach.udd. bliver til ca. 14 optagne på kand.udd Potentiale Bachelor Kandidat Kapacitet / ønske Dimensionering

54 Ledighed for kandidater i medialogi Stadig en relativ ung uddannelse og relativt få dimittender Mange ender i klassiske programmørstillinger Uddannelsen er ikke blevet markedsført overfor industrien Adgangsbegrænsning ønsket i flere år...

55 Medialogi en uddannelse med stærkt fokus på programmering

56 Forskellen mellem medialogi og datalogi / softwareingeniør Medialogi AV Sketching Human Senses and Perception Design and Analysis of Experiments Physical Interface Design Rendering and Animation Techniques Screen Media Ethnographically Informed Design Multimodal Perception and Cognition User Experience Design for Multimodal Interaction Embodied Interaction Narratives in Digital Culture Diskret matematik Computer arkitektur Algoritmik og datastrukturer Syntaks og semantik Principper for styresystemer og parallelitet Sprog og oversættere Distribuerede systemer og netværk Software engineering Beregnelighed og kompleksitet Avancerede algoritmer Semantik og verifikation Databasesystemer Programmeringsparadigmer Softwareinnovation Datalogi / SW-ingeniør Lineær algebra

57 Afrunding Evaluering af mødet / møderne Håndbog for aftagerrepræsentanter Større panel? Fx 9 til 12 medlemmer LinkedIn Emner til kommende møde Efteruddannelse? (jf. Teknologisk Instituts rapport) Frisk pust fra forskningsverdenen?...