Stress den nye folkesygdom? Seniorforsker Jesper Kristiansen Folkeuniversitetet 10/

Transkript

1 Stress den nye folkesygdom? Seniorforsker Jesper Kristiansen Folkeuniversitetet 10/

2 2

3 Google-søgning på stress, motion og depression Stress (2004-nu) Motion (2004-nu) Depression (2004-nu) Hits i Google (sprog=dk og År=2015): Stress = Motion = Depression =

4 Stress en folkesygdom? Nej! Stress er ikke en sygdom! 4

5 Stress en folkesygdom? Ja, der kan der være et vist belæg for! Men man skal ikke at lade populariteten af begrebet stress være en forhindring for at tage stress alvorligt! 5

6 Stress og helbred Hvilke helbredsproblemer kan forbindes med stress? Hvordan kan stress føre til disse helbredsproblemer? Somatiske sygdomme hjertekarsygdomme, diabetes, slagtilfælde osv. Mentale lidelser depression, angst, udbrændthed, osv. Hvordan kan man være sygemeldt med stress, hvis stress ikke er en sygdom? om sygdomme og diagnoser 6

7 Stressforeningen: STRESS I TAL» Ca danskere - svarende til % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.» Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til sygemeldte danskere hver dag.» Mellem danskere lider alvorligt af stress.» Hvert år dør som følge af arbejdsrelateret stress.» Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.» Stress betyder en million fraværsdage» hospitalsindlæggelser» En halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark» førtidspensioner» I følge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i Alle tallene skal tages med et stort gran salt Men billedet er, at stress er et udbredt problem! 7

8 Hvor mange føler sig stresset? (AH 2014) Følgende analyser vedrører kun personer i arbejde (personer, der opgiver beskæftigelse som studerende, skånejob, flexjob, værnepligtige, eller uoplyst er ekskluderet) Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger? Hele tiden/ofte 15,2% 14,6% Sommetider/sjældent/aldrig 84,8% 85,4% Hvad var den vigtigste kilde til din stress? Arbejdet/arbejdet eller privatlivet Privatlivet eller føler sig ikke stresset 68,5% 67,3% 31,5% 32,7% 8

9 Anmeldelse af psykiske helbredsproblemer som arbejdsskade 25% 20% 15% 10% Hudsygdomme Høresygdomme Lungesygdomme Kræftsygdomme Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Andre sygdomme i bevægeapparatet Rygsygdomme Psykisk sygdom/gener 5% 0% Data: Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik 2012 og

10 Hvad er stress? Historisk udvikling i stressbegrebet 10

11 Stress, historisk set Walter B Cannon ( ) Hans Selye ( ) Richard S. Lazarus ( ) 11

12 Homeostase & Fight or flight Aktiv tilpasning til skiftende ydre omstændigheder for at opretholde et konstant indre miljø. Walter B Cannon ( ) Kroppens ressourcer mobiliseres, når man står overfor ydre trusler. Centralnervesystemet særligt det autonome nervesystem er en vigtig aktør i mobiliseringen af kroppens ressourcer. 12

13 Homeostase Ydre temperatur: Under 0 C Indre temperatur: 37 C 13

14 Fight-or-flight reaktionen Prototypen på psykologisk stress: Fight-or-flight reaktionen Top-down regulering af: Kognition Fysiologi Adfærd Følelser. 14

15 Stressbegrebets fader Stress er kroppens generelle reaktion på enhver ydre udfordring. General adaptation syndrome: Hans Selye ( ) (1) Alarm (2) Modstand (3a) Genopretning (3b) Udmattelse Det neuroendokrine system ( stresshormoner ) spiller en central rolle i reaktionsmønsteret. 15

16 Selyes bidrag Gjorde stressbegrebet kendt Tydeliggjorde forskellen mellem akut (f.eks. fight-or-flight reaktion) og langvarig stress Forklarede at langvarig stress kunne føre til sygdom Det neuroendokrine system (hormoner) er en vigtig aktør i kroppens beredskab under stress. 16

17 Stressens psykologi Appraisal Har denne udfordring betydning for mig? Richard S. Lazarus ( ) Coping (mestring) Kan jeg håndtere udfordringen, så der ikke sker mig noget? 17

18 Appraisal vurdering af stressoren Bjørnen er ikke i bur! Bjørnen er i bur! 18

19 Vurdering af stressoren Nej Ingen stress! Har dette betydning for mig? Ja Trussel mod: Fysisk sikkerhed Selvværd Anseelse Sikkerhed Muligheder Generelle livsvilkår m.v. Stress kan opstå! Risiko for tab? Mulighed for gevinst? 19

20 Coping Mulighederne for at håndtere (mestre) situationen Tag en smøg eller drik alkohol Klatre op i et træ. Løbe fra den. Ignorere truslen. 20 Lade følelserne komme ud.

21 Coping nogle strategier er mere effektive end andre Tag en smøg eller drik alkohol Klatre op i et træ. Løbe fra den. Ignorere truslen. 21 Lade følelserne komme ud.

22 Appraisal og coping (Lazarus) Individ Omgivelser Appraisal processer Afhængig af vores motivation, mål, værdier, osv. Coping muligheder Kunnen, viden, erfaring, hjælpemidler, støtte fra andre, osv. Psykologisk stress 22

23 Lazarus bidrag Forklaring på individuelle forskelle i oplevelsen af stress Etablerede grundlaget for at forstå vores hjernes betydning i oplevelsen af stress Peger hen på at forstå hjernens betydning for at stress fører til sygdom 23

24 Miljøet kan præge vores hjerne (=læring) Meditation Stress Fysisk aktivitet 24

25 Seneste nyt fra forskningen Hvordan det psykosociale miljø kommer ind under huden MILJØ MILJØ MILJØ INDIVID Motiver og mål Fortolkning Ressourcer INDIVID INDIVID STRESS STRESS STRESS Negativ læringsproces : Langvarig stress kan gøre én dårligere til at mestre ( cope med ) fremtidige udfordringer. 25

26 Prægning af hjernen Læringsprocessen er relativt langvarig (miljøpåvirkningen skal foregå over lang tid) Aflæringsprocesser er tilsvarende langvarig. 26

27 Fire hovedpointer fra stressforskningen Stress er en naturlig del af livet. Stress er en nedarvet og livsnødvendig overlevelsesstrategi. Kortvarigt stress kan styrke individet. Længerevarende stress kan skade individet. Dét, der stresser den ene, stresser ikke den anden. Det er vigtigt, at have handlemuligheder (coping). Ny forskning Effekterne af langvarig stress kan være svære at komme af med (indlæring af det sociale miljø). 27

28 Hvad er stress? Begrebet stress er en vidunderlig overordnet betegnelse for det domæne, der vedrører hvordan individet og organisationen tilpasser sig deres omgivelser. Oversat fra: JC Quick et al. (2013): Preventive Stress Management in Organizations, s

29 Der findes forskellige opfattelser af, hvad stress er Stress skyldes, at man har for travlt, er overbelastet, forjaget Når man er stresset er man ængstelig, anspændt, pirrelig gik ned med stress skal nå at købe ind, så jeg er lidt stresset 29

30 Stress er afledt af det latinske stringere der betyder at snøre sammen 30

31 Stressforskningens forståelse af stress Stress er en negativ psykologisk tilstand, der afspejler bestemte problematiske relationer mellem personen og omgivelserne 31

32 Hvordan fører stress til helbredsproblemer? 32

33 Det autonome nervesystem Det autonome nervesystem (ANS): Det sympatiske nervesystem (SNS) (aktiverende) Det parasympatiske nervesystem (PNS) (afslappende). Vigtigste output: Katekolaminer: Adrenalin og noradrenalin (SNS) Nervesignaler til organerne. 33

34 Jordskælv kan udløse blodprop i hjertet Antal daglige dødsfald pga. forkalkningsrelateret hjertekarsygdom på jordskælvsdagen (17. January 1994) i Los Angeles. Leor et al., N Engl J Med 1996; 334:

35 Cortisol (mmol/l) Selvværd og intern kontrolfokus (locus-of-control) Stressreaktion (kortisol) i Trier Social Stress test High responders Low responders 5 0 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 = Stresspåvirkning Kirschbaum et al., Psychosom Med 1995; 57:

36 Cortisol (mmol/l) Selvværd og intern kontrolfokus (locus-of-control) Stressreaktion (kortisol) i Trier Social Stress test Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 = Stresspåvirkning Kirschbaum et al., Psychosom Med 1995; 57:

37 Cortisol (mmol/l) Selvværd og intern kontrolfokus (locus-of-control) Stressreaktion (kortisol) i Trier Social Stress test Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 = Stresspåvirkning Kirschbaum et al., Psychosom Med 1995; 57:

38 Den samme situation opleves mindre stressende jo oftere man har oplevet den (tilvænning eller habituering ) Nogen reagerer stærkere (med mere stress) end andre på samme situation. 38

39 Effekten af langvarig stress på hjernen 39

40 Dyreforsøg Pittenger C, Duman RS (2008). Stress, depression, and neuroplasticity: A convergence of mechanisms. Neuropsychopharmacol 33: a) Reduction in dendritic spines in mpfc in stress rats (8 weeks of postweaning social isolation) (lower panel) compared to controls (upper panel). (Silvia-Gomez AB, et al., Brain Res 2003; 983: ). b) Reduction in length and complexity of cortical dendrites in stress rats (repeated restraint stress, 3 h per day for 3 weeks) (righ, red arrowt) compared to controls (left, green arrow) (Cool SC & Wellman CL. J Neurobiol 2004; 60: ). 40

41 Langvarig arbejdsrelateret stress og hjernevolumen Markante formindskelse af volumen af områder af den præfrontale cortex (PFC). Blix E et al. (2013). Plos One 8: e

42 Effekt af mindfulnes-træning på oplevet stress og amygdala-struktur Reduktion i oplevet stress korrelerede med formindskelse i amygdavolumen efter 26 ugers mindfulnes-træning Hölzel BK et al (2010). Stress reduction correlates with structural changes in the amygdala. SCAN 5:

43 Mindfullness-træning og hjernen Changes in gray matter concentration (GMC) in the left hippocampus of participants after following a mindfulness-based stress reduction (MBSR) program. MBSR: 2½ h meetings for 8 weeks plus one full day during the sixth week. Hölzel BK et al. (2011). Psychiatry Res 191:

44 Stress og helbred (konklusioner) Akut stress belaster kroppen ved at aktivere fysiologiske energi-forbrugende systemer Hensigtsmæssigt, hvis man skal yde en præstation her og nu Langvarig stress belaster kroppen ved at den fysiologiske energi-forbrugende processer tærer på kroppens ressourcer. Langvarig stress præger hjernen, og påvirker dermed vores måde at opfatte og reagere på verden på, samt påvirker vores handlemuligheder. 44

45 Forebyggelse af stress 45

46 Tegn på længerevarende stress Psykiske symptomer Fysiske symptomer Adfærdsmæssige symptomer Træthed Hovedpine Ændrede spisevaner Ulyst Søvnforstyrrelse Øget forbrug af alkohol og tobak Uoverkommelighedsfølelse Kolde hænder og fødder Vanskelighed ved at falde i søvn Indlæringsvanskeligheder Svimmelhed Vanskelighed ved at sove igennem Lav selvfølelse Mavesmerter Øget konflikter Let til tårer Hjertebanken Aggressivitet Rastløs Forhøjet blodtryk Social isolering Koncentrationsbesvær Diare Sygefravær Hukommelsessvigt Trykken for brystet Hyperventilation 46

47 Håndtering af stress hvad kan du gøre selv Forebyg o Stress er en normal del af livet men episoder med høje stressniveauer bør være sjældne. o Indret dig så du passer bedst muligt til omgivelserne ( Personenvironment-fit ) Tid, familie, økonomiske bindinger, osv. o Styrk modstandskraften overfor stress, fx motion, få god søvn, styrk de gode sociale relationer, anvend meditations- eller andre afslapningsteknikker. Tilpasset efter: Bo Netterstrøm: Stress og arbejde. Hanz Reitzels Forlag 2014 (kapitel 6). 47

48 Håndtering af stress på arbejdet Positiv coping Holde pause Ændre arbejdsgang Diskutere belastninger med lederen Nedsætte forventningerne Øge sine kompetencer Øge livsglæde i fritiden Søge råd og hjælp hos kollegaerne Negativ coping Fortsætte som intet var hændt Reagere udelukkende følelsesladet Melde sig syg uden at være det Isolere sig Indtage en ligegyldig attitude Anvende stimulanser Tilpasset efter: Bo Netterstrøm: Stress og arbejde. Hanz Reitzels Forlag 2014 (kapitel 6). 48

49 Hvad kan give stress på arbejdet? Hvilke psykosociale arbejdsmiljøforhold skal de forebyggende indsatser rettes imod? Belastninger fra: Liv-eller-død situationer. Ubalancer. Krænkelser og urimeligheder. 49

50 Liv-eller-død situationer Akut, intens stress. Risiko for post-traumatisk belastningslidelse (PTSD). Eksempel: Kasseassistent udsat for røveri. 50

51 Vippe-analogien 51

52 Vedvarende ubalancer Høje jobkrav og lav indflydelse (Krav-kontrol modellen) Stor indsats på arbejdet og lav belønning (anstrengelsesbelønnings-ubalance modellen. Krav Indflydelse Krav-kontrol-modellen Karasek R, Theorell T. (1990). 52

53 Vedvarende ubalancer Høje jobkrav og lav indflydelse (Krav-kontrol modellen) Stor indsats på arbejdet og lav belønning (anstrengelsesbelønnings-ubalance modellen. Indsats Belønning Anstrengelsesbelønnings-ubalance modellen Siegrist J. (1996). 53

54 Når kravene er større end ressourcerne 54

55 Den vigtigste balance Belastning Restitution 55

56 Krænkelser og urimelig behandling på arbejdspladsen Negativ omgangstone, mobning, chikane, mv. Arbejdsbelastninger, der skyldes manglende hensyn til hinanden, mv. Arbejdsopgaver, der opfattes som unødvendige eller urimelige. Nøgleordet er respekt. Kilde: Semmer N et al. (2007). 56

57 To nøgleord for at forhindre og reducere stress på arbejdspladsen BALANCE 1) Fx mellem krav og ressourcer 2) Mellem belastninger og restitution. RESPEKT 1) Ingen mobning eller chikane 2) Vis hensyn 3) Respektfuld dialog vedrørende arbejdsopgaver. 57

58 Det er primært organisationens (arbejdspladsens) opgave - ikke den enkeltes at starte og gennemføre en indsats mod arbejdsrelateret stress. 58

59 Generel model for systematisk arbejdsmiljøarbejde Evaluering: Virkede indsatsen? Hvad kan man lære? Kortlægning: Hvilke udfordringer er der på virksomheden? Ledelsesbeslutning og engagement Gennemførsel: Igangsættelse og gennemførsel af indsatserne. Planlægning: Hvilke områder skal der gøres noget ved og hvordan?

60 Få gang i hjulet Evaluering: Virkede indsatsen? Hvad kan man lære? Kortlægning: Hvilke udfordringer er der på virksomheden? Gennemførsel: Igangsættelse og gennemførsel af indsatserne. Planlægning: Hvilke områder skal der gøres noget ved og hvordan?

61 Tak for jeres opmærksomhed! 61