1. Godkendelse af dagsorden /8048 Videre proces for brandingstrategi /2183 Temadialog - strategiske input til Udvikling Assens...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Godkendelse af dagsorden...2. 2. 14/8048 Videre proces for brandingstrategi...2. 3. 15/2183 Temadialog - strategiske input til Udvikling Assens..."

Transkript

1 Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Tid Mandag den 2. marts kl. 14:00 Sted Mødelokale 1 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /8048 Videre proces for brandingstrategi /2183 Temadialog - strategiske input til Udvikling Assens /30114 Gennemgang af årshjul til budget /33247 Bådhuse ved Assens Marina /4013 Delvis ophævelse af Partiel byplanvedtægt nr /3330 Kommuneplantillæg nr Postvænget/Toftevej i Haarby /13095 Endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 9 for Solvarmeanlæg nord for Tommerup /4061 Revision af skovrejsningstema ved Borreby og Holmehave kildeplads /30440 Prioritering af planopgaver (Lukket sag) /17610 Evaluering af Jobcamp /16174 Implementering af beskæftigelsesreformen i Assens /1375 Status på integrationsindsatsen i Assens Kommune /5007 Udvikling Assens - økonomi til opstart af virksomhed /3649 Indkvartering af banearbejdere for Aarsleff Rail Orientering Eventuelt...33 Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 1 af 34

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Dagsorden samt tillægsdagsorden godkendt /8048 Videre proces for brandingstrategi Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at der tages stilling til, hvordan den videre proces i forhold til at brande Assens Kommune skal forløbe. Beslutningstema: Valg af videre proces i forhold til at brande Assens Kommune. Sagsfremstilling: I Region Syddanmarks årlige analyse af regionens kommuner, KONTUR 2014, fremgår det, at hele 71 % af arbejdspladserne i Assens Kommune er private mod 65 % på landsplan. Arbejdspladserne befinder sig især indenfor møbel/beklædning og fødevarebranchen. 74 % af borgerne i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse, hvilket er en anelse over regionsgennemsnittet. Endvidere fremgår det af KONTUR 2014, at borgerne har det godt med hinanden i Assens Kommune, idet 85 % af borgerne er tilfredse med relationerne i nærområdet mod et gennemsnit i Region Syddanmark på 77 %. Men desværre viser analysen også en mangel på stolthed over eget lokalområde blandt Assens Kommunes borgere, idet kun 55 % af borgerne mener, at deres lokalområde er attraktivt. Det er den laveste andel i Region Syddanmark, og skal ses i sammenhæng med, at gennemsnittet i regionen er 74 %. Assens Kommune har mange styrker at tage afsæt i, i forsøget på at skabe mere synlighed og få mere vækst og flere tilflyttere, men den lave borgerstolthed er et problem, som det er nødvendigt at tage alvorligt, hvis borgerne dels skal fastholdes i området og dels skal medvirke til at tiltrække tilflyttere. Som aftalt med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blev første skitse til brandingstrategi præsenteret for Udvikling Assens bestyrelse den 22. januar På mødet var der ikke opbakning til at arbejde videre med Aktivt Fællesskab (Aktivt medborgerskab) som bærende ide for Assens Kommunes brand. Udvikling Assens bestyrelse ønskede, at udnytte tilstedeværelsen af virksomheder med unikke brand i arbejdet med at brande Assens Kommune, men der kom ikke konkrete forslag, som det umiddelbart er muligt at arbejde videre med. Det er dog opfattelsen at mødedeltagerne var enige i, at det er nødvendigt at arbejde med at hæve andelen af borgere i Assens Kommune, der syntes, at deres lokalområde er attraktivt for at opnå en højere grad af borgerstolthed og dermed styrke borgernes rolle som ambassadører for eget lokalområde. På baggrund af ovenstående, vurderes det, at der er tre mulige veje for arbejdet med at brande Assens Kommune: Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 2 af 34

3 1. at udvikle en egentlig brandingstrategi for Assens Kommune 2. at udvikle en eventstrategi for Assens Kommune 3. at kombinere mulighed 1 og 2, således der først udvikles en eventstrategi og herefter en egentlig brandingstrategi. Mulighed 1: Udvikling af strategi for kommunal branding af Assens Kommune En kommunes brand skal forankres i de reelle styrker kommunen besidder, ellers bliver branding hurtigt gennemskuet som hul kommerciel markedsføring. Udvikling af et synligt brand er en langsigtet proces, der kræver politisk, organisatorisk og folkelig forankring. Der er derfor brug for at gennemføre en proces, der inddrager borgere, virksomheder, Udvikling Assens og politikere med det formål at finde frem til Assens Kommunes særlige DNA. Det vil sige de positive styrker, som kan danne afsæt for nye konkrete handlinger, der kan bidrage til øget borgerstolthed og ekstern synlighed. En sådan kommunal brandingproces er et langt, sejt træk, hvor kommunens udbytte er at skabe identitet såvel internt som eksternt. Brandingprocessen har fokus på 4 hovedelementer: Definere Assens Kommunes særlige DNA o Findes via proces, der inddrager alle relevante interessenter. Styrke lokal identitet og ambassadørrollen blandt borgerne o Øge borgernes stolthed ved eget lokalområde. o Skabe lokalt engagement. Markedsføring o Slogan udvikling af slogan, der kort og enkelt formidler fortællingen om Assens Kommune og bruges som et genkendeligt element i al brandingkommunikation. o Events et brand kan danne det direkte grundlag for events. Events og markedsføringsprojekter kan også have deres eget liv, men under forudsætning af, at de understøtter brandet. o Kampagner gennemføre kampagner, der formidler den positive fortælling om Assens Kommune. Skabe konsistens mellem DNA og kommunalpolitiske strategier og beslutninger o Essensen af et kommunalt brand skal kunne oversættes til alle relevante politiske- og administrative områder. Det skal leves ud. Derfor skal brandet tænkes med ind i kommunalpolitiske visioner, strategier, beslutninger og handlinger og være en del af al relevant kommunikation. Arbejdet med at gennemføre en brandingproces med inddragelse af alle relevante interessenter samt efterfølgende implementering af strategien vil kræve, at der afsættes en fast ressource (omfang 1 årsværk) til arbejdet fra 2. halvår Mulighed 2: Udvikling af eventstrategi for Assens Kommune Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 3 af 34

4 Afholdelse af events er en af metoderne til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune. Effekten er som udgangspunkt kortvarig, hvis aktiviteterne ikke udvikles og afholdes som led i en langsigtet strategisk brandingindsats baseret på Assens Kommunes særlige styrker. Men events kan give kommunens borgere og besøgende gode oplevelser og kan, ved hjælp af en aktiv indsats for at involvere borgere, virksomheder og andre interessenter i aktiviteterne, indgå i arbejdet med at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne. Ved hjælp af nedenstående kriterier, bliver der sat fokus på målet med de enkelte events samt på, at de økonomiske midler, der er til rådighed, bliver anvendt til glæde for flest mulige i Assens Kommune og med mest mulig synlighed til følge. Overordnede kriterier for valg af events: Aktiviteterne har en størrelse eller kant, som har potentiale til at få positiv omtale i medierne. Aktiviteterne vurderes at kunne tiltrække aktive deltagere og/eller publikum i et antal, der står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at afholde aktiviteten. Aktiviteten skal have et klart defineret budskab og angivelse af målgruppe(r). Aktiviteten skal som udgangspunkt fokusere på en eller flere af Assens Kommunes styrkepositioner fx virksomheder, borgernes gode relationer til hinanden eller kulturelle fyrtårne. Aktiviteterne skal bidrage til at understøtte Udvikling Assens turismeindsats. Aktiviteterne skal samlet set have en jævn geografisk spredning. Aktiviteterne skal involvere borgere og/eller virksomheder. Tidsmæssig og indholdsmæssig koordinering mellem events, der godkendes i forskellige udvalg. Ovenstående kriterier skal operationaliseres, såfremt man vælger at arbejde videre med mulighed 2. Som en del af eventstrategien bør der etableres en central eventkalender, hvor alle godkendte events registreres. Det betyder, at de politiske udvalg, der behandler og godkender ansøgninger om støtte til events, kan få et fælles overblik over godkendte/planlagte events, således det er muligt at koordinere aktiviteterne i forhold til ovenstående kriterier. Udvikling og implementering af eventstrategi samt gennemførelse af events kan løses uden fastansat ressource. Opgaverne kan løses ved hjælp af ekstern konsulentbistand, midlertidige projektansættelser samt Udvikling Assens. Mulighed 3: Kombination af ovennævnte to muligheder En eventstrategi kan indgå som en del af en brandingstrategi. Det giver derfor god mening at kombinere mulighed 1 og 2, således den samlede strategi udvikles i flere faser. Fase 1. Der godkendes en eventstrategi for 2015 og eventuelt 2016 Fase 2. Efterfølgende igangsættes en proces til afdækning af Assens Kommunes særlige DNA samt afvikling af brandingstrategi. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 4 af 34

5 Fase 3. Eventstrategien fra fase 1 ajourføres og indpasses i brandingstrategien fra fase 2. Mulighed 3 kræver ligeledes, som beskrevet under mulighed 1, at der afsættes 1 årsværk til arbejdet. Økonomi: Se bilag - Status - brandingmidler, februar Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, dog videresendes til Byrådet til orientering. Bilag: Status - brandingmidler, februar 2015.PDF Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede, at Assens Kommunes brandingindsats tager afsæt i model 3, hvor der arbejdes med såvel eventstrategiske tiltag (fase 1) som en brandingstrategi (fase 2). For så vidt angår udarbejdelse af en brandingstrategi fase 2 tages sagen op, når der skal arbejdes videre hermed /2183 Temadialog - strategiske input til Udvikling Assens Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der foretages en dialogdrøftelse om mulig strategiske indsatser for Udvikling Assens. Beslutningstema: Identifikation og prioritering af strategiske tiltag. Sagsfremstilling: Udvikling Assens blev dannet sidste år. Foreningen, hvor kommunen også er repræsenteret i bestyrelsen, er nu ved at tilrettelægge indsatsen og ventes i foråret at udarbejde en strategi. Som at give de kommunale repræsentanter et afsæt til de strategiske drøftelser foreslår administrationen, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter forskellige strategiske indsatser, som vil have betydning for Assens Kommune som iværksætter, turisme- og erhvervskommune. Erhvervs- og turismechef i Udvikling Assens, Kristine Lyngbo, der blev ansat pr. 1. februar 2015, er inviteret til at deltage i dialogdrøftelsen. Økonomi: Der er ikke knyttet økonomi til den strategiske temadrøftelse, men kommunen yder tilskud til Udvikling Assens. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 5 af 34

6 Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede sagen, og følgende strategiske tiltag medtages i den videre proces: Fokus at understøtte iværksættere og nye virksomheder, der flytter hertil. Udvikling Assens har ikke som primær opgave at sikre sammenlægning af eksisterende erhvervsorganisationer i Assens Kommune disse kan fint leve deres eget liv - men Udvikling Assens skal arbejde med at være så attraktiv som mulig for alle virksomheder i kommunen. Udvikling Assens skal hjælpe Assens Kommune til at blive en endnu bedre erhvervskommune (ny erhvervs- og turismepolitik?). Landbrugserhvervet er et relevant indsatsområde. Infrastruktur, hvor denne er en reel barriere /30114 Gennemgang af årshjul til budget Indstilling: Direktionen indstiller, at årshjul vedrørende budget tages til efterretning. Beslutningstema: Årshjul til budget 2016 fremlægges til orientering. Sagsfremstilling: Økonomichefen gennemgår årshjulet vedrørende budget Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 2. marts 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog årshjul vedrørende budget til efterretning. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen vedr. årshjul vedrørende budget til efterretning /33247 Bådhuse ved Assens Marina Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: 1. at der skal igangsættes dispensationssag fra lokalplan med henblik på opførelse af bådhuse ved Blegegyden, eller Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 6 af 34

7 2. at der skal igangsættes dispensationssag fra lokalplan med henblik på opførelse af bådhuse syd for Assens Skibsværft, og 3. at der kan nedlægges en eller flere kolonihaver for at opføre bådhuse. Beslutningstema: Der igangsættes dispensationssag fra lokalplan med henblik på placering af bådhuse på areal ved Blegegyden, som til dels er eget af Assens Kommune eller, som ønsket af Assens Marina, på et areal syd for Assens Skibsværft. Sagsfremstilling: Assens Marina a.m.b.a. (AM) har ved flere lejligheder tilkendegivet, at man arbejder for at etablere 10 og på sigt 14 bådhuse med dimensioner på ca. 6*15*7 meter (b*l*h). Bådhusene skal styrke marinaens attraktivitet ift. bl.a. ejere af store både, og dermed gøre flere interesseret i at få base i Assens. Det har altså betydning som konkurrenceparameter. Assens Kommune har ikke stillet marianen i udsigt, at kommunen vil sikre, at der kan etableres bådhuse, eller angivet præcist hvor man vil kunne forvente at opføre bådhuse. Omvendt gør marinaens argumentation for behovet, at det vil være hensigtsmæssigt, at der findes en realisabel lokalisering af disse bådhuse. Marinaen anmoder om en placering syd for Assens Skibsværft. Marinaen oplyser, at der er plads til at bygge 12 huse på området uden at inddrage nogen kolonihave grunde, hvilket ikke er uvæsentligt. Ifølge AM harmonerer opførelse af en række bådhuse umiddelbart syd for Assens Skibsværft godt og uden problemer med planerne/ønskerne i Lokalplan samt den samlede visionsplan for hele havneområdet. Generelt er det Assens Marinas bestyrelses holdning, at marinaens behov og fremtidige udviklingsmuligheder overlades til dem, som har fået overdraget ansvaret for at drive marinaen til gavn for alle involverede parter og hele kommunen. Der er vedlagt to skrivelse af 4. og 18. februar 2015 med AMs kommentarer vedrørende stillingtagen til placering af bådhuse. Assens Marinas Bådehuslaug Konkret tænkes bådhusene opført af et bådehuslaug. Formand for AM, Hans Mørkebjerg, har siden 2012 arbejdet for Assens Marinas bådehuslaug og dermed for opførelse af bådhuse. I 2013 beskrev AM projektet som et led i Assens Marinas forsatte udvikling, da det er meget vigtigt, at man også her kan tilbyde samme muligheder som vores 2 nærmeste nabohavne Årøsund og Middelfart. Bådlauget regnede med, at ca. halvdelen af deltagerne ikke bor i kommunen. De oplyste desuden at erfaringerne er, at mange familier, som har fået båd i marinaen efterfølgende er flyttet til kommunen. Dette projekt kan være medvirkende til, at man vælger en bådplads i marinaen og efterfølgende flyttet til kommunen. Bådehuslauget er oplyst, at være et ikke kommercielt foretagende. 1. Bådhuse i lokalplan Lokalplan muliggør fire placeringer af bådhuse. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 7 af 34

8 De fire placeringer, som er vist på den vedlagte illustrationsplan fra lokalplanen, er i delområde 8 ved skellet syd for Assens Skibsværft delområde 9 mellem Krabbeløkkevej og Næsvej delområde 2 langs Blegegyden delområde 6 ved Sdr. Ringvej Ud over mulighederne i lokalplan muliggør lokalplan nr. 27 og I-F301 bebyggelse vest for havnebassinet mellem bassinet og Næsvej på strækningen nord for campingpladsen. I forbindelse med lokalplan er der ikke vurderet, hvilke placeringer, som i forhold til Assens Kommunes interesser for den fremtidige udvikling vil være mest hensigtsmæssige. Lokalplan fastlægger i 7.3 at Der kan dispensere til opførelse af bådehuse i delområde 2, 6, 8 og 9. Bådehuse skal minimum holde 2,5 meters afstand til skel. I forbindelse med en dispensation kan der stilles krav til materialevalg, placering og dimensioner. På nuværende tidspunkt har marinanen ikke beskrevet, hvordan man ved valg af bådhusenes materialevalg vil tilføre området kvalitet. Ud over dispensation fra lokalplanen forudsætter udnyttelse af de muligheder for opførelse af bådhuse på kommunale arealer, som lokalplanen giver, at der indgås særskilt aftale herom med kommunen. 1.1 Placering af bådhuse syd for Assens Skibsværft (delområde 8) På nedenstående skitse er bådhuse og forareal skitseret ind med blå streg oven i bådoplaget. Figur 1, Skitseret bådoplag med bådhuse og forareal syd for skibsværftet Administrationen vurderer, at et kommunalt areal på op til ca m2 er tilstrækkeligt til opførelse af 11 bådhuse. Hvis der nedlægges 1 kolonihave, kan der opføres yderligere 3 bådhuse. Arealet er beliggende på det areal, der stilles til rådighed til bådoplag fra september til maj i henhold til marinaens brugsretsaftale med kommunen. Der skal betales leje for Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 8 af 34

9 arealet for de måneder, der ligger ud over marinaens brugsperiode. Lejeprisen skal fastsættes som markedslejen for det pågældende areal, for den periode, hvor Assens Kommune, grundet bådehusenes permanente karakter, har en rådighedsbegrænsning på arealet. Kommunen påtænker at etablere levende hæk, som kan gro op i en højde, der hindrer indblik til værftets arealer og oplag mod nord. AM oplyser, i mail af 5. februar 2015, at bådehusene kommer til at danne en afgrænsning "miljøskærm" (ikke kun mod støj) mellem et industriområde (skibsværftet) mod det rekreative område syd for, hvilket Assens Skibsværft ifølge AM er interesseret i. Kommunens administration vurderer ikke, at der med opførelsen af bådehusene varetages nogen væsentlige miljøhensyn, hverken i forhold til støj eller begrænsning af udsivning af forurening til havnen. 1.2 Placering af bådhuse ved Blegegyden (i delområde 2) AM udtaler i mail af 5. februar 2015, at arealet ved Blegegyden er smalt og der ligger 3 private grunde midt på området, så der er reelt ikke plads til at bygge husene på området. AM oplyser, at man servicerer virksomheden Fyns Marineservice via bukkepladsen. Der flyttes både ind og ud af værkstedet og deres område hele året rundt, hvilket er en væsentlig forretning for Assens Marina og en nødvendighed for Fyns Marineservice eksistens på marinaområdet. Administrationen vurderer - ud fra figur 2 - at arealet er tilstrækkeligt og kan indrettes hensigtsmæssigt til opførelse af 15 bådhuse herunder 11 på kommunalt areal. Det vil være muligt at opnå et tilstrækkelig forareal, så både kan køres ind og ud af bådhusene. Der vil desuden kunne sikres hensigtsmæssige adgangsforhold til Fyns Marineservice. Alt i alt vurderer administrationen, at placering af bådehuse vil muliggøre en udnyttelse og disponering af arealet til bådoplag, bådstativer eller til både, som ikke kommer i vandet, med videre, som ikke er ringere end placering af bådehuse syd for skibsværftet. AM oplyser, at de med den nye permanente bukkeplads syd for Næsvej, har fået et større areal som de kan disponere over hele året til bådstativer og til det større antal både, som desværre ikke kommer i vandet hvert år. Det er man meget tilfreds med. Hvis marinaen bygger bådehuse på bukkepladsen, mister man det ønskede større areal. AM oplyser, at man i dag har 342 bådstativer som fylder ca. halvdelen af området og der er både i marinaen. Hvis alle både i fremtiden ønsker at komme på land og benytte et bådstativ, som de har krav og ret til, vil bådstativerne alene komme til at fylde stort set hele området. Administrationen vurderer, at med bådehuse vil det nye areal syd for Næsvej stadigvæk være 25 % eller over m2 større end den bukkeplads marinaen tidligere havde til rådighed. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 9 af 34

10 Figur 2, Bådhuse langs Blegegyden Der betales ikke leje for arealet, da arealet indgår i det areal til bådoplag, som i henhold til marinaens brugsretsaftale med kommunen stilles til rådighed for marinanens bådoplag hele året. 2. Placering af bådhuse på Asnæs Lokalplan nr. 27 og I-F301 muliggør bebyggelse vest for havnebassinet mellem bassinet og Næsvej på strækningen nord for campingpladsen. Bådehusene kan derfor alternativt tillades opført på arealer, som marinaen anvender til bådoplag. En placering her kan antages at være i god sammenhæng med de øvrige marine fritidsaktiviteter på Asnæs. Assens Marina oplyser, at lokalplan nr. 27 er en gammel lokalplan fra 1981, fra før der blev bygget søsportscenter og feriehuse på Asnæs. Arealet som omtales er bådoplagsplads og når der ikke står både her er det parkeringsplads for alle brugerne på Asnæs. Ifølge visionsplanen for havnen er det her man taler om udvikling af marinatorv, promenade o.s.v. Ifølge marinaen kommer bådhuse på Asnæs aldrig på tale. Figur 3, Marinatorv i visionsplan Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 10 af 34

11 Areal a/d i visionsplanen er forudset til udvidelse og forskønnelse af marinatorvet. Nord herfor ligger område c, som Assens Marina ifølge visionsplanen ønsker, som et arbejdsområde afspærret for trafik og parkering, så de har plads til at håndtere både og lave småreparationer i løbet af sommerhalvåret. Område c er omfattet af lokalplan I-F301, som muliggør bebyggelse eksempelvis som bådhuse. Anvendelse og udvikling af arealer syd for skibsværftet (delområde 8 og 9) Området har med en beliggenhed ved havnebassinet en potentil attraktiv placering og udviklingsmuligheder. Lokalplan fastlægger, at området på sigt kan anvendes til rekreativt byområde til turist- og fritidsformål, særligt pladskrævende varehandel, kiosker, fritids- og turismefaciliteter og mindre ikke generende værksteder. Bebyggelsen må opføres i op til 2 etager. Ifølge visionsplanen for havnen er en sammenhængende stiforbindelse imellem marinaområdet og bymidten et kernepunkt i optimeringen af områdets rekreative og turistmæssige potentialer. Indretningen af bådoplagspladsen og omlægningen af Næsvej sigter begge imod at forbedre oplevelsen af forbindelsen, imellem bymidte og Næs. Det korte perspektiv På kort sigt kan området anvendes rekreativt herunder sports- og friluftsaktiviteter, og til bådoplag for marinaen. Området vil ikke blive anvendt til bådeoplag i perioden fra den 15. maj/1. juni til den 15. september, hvorfor en placering af bådehusene på disse arealer, vil begrænse den rekreative anvendelse i den angivne periode. Det lange perspektiv Attraktive arealer til udvikling af turisme og rekreative erhvervsformål omkring havnen er begrænsede. Etablering af bådhuse vil sammen med kolonihaverne i området være en udfordring i forhold til realisering af eventuelle fremtidige private eller offentlige investeringer i udviklingsprojekter for områderne. Figur 4, Skitse fra forslaget til strukturplan fra 2008 Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 11 af 34

12 I forslaget til strukturplan fra 2008 er området beskrevet, som det er vist på Figur 4. For at skabe en visuel stærkere forbindelse mellem marinaen og byen foreslås en kanal syd for værftet. I forbindelse med kanalen etableres en promenade, der mod vest har forbindelse med byen og mod syd har forbindelse med den resterende del af marinaen, campingpladsen og stranden. Der åbnes mulighed for en ny bebyggelse med facade mod lystbådehavnen og den nye havnepromenade. Den nye bebyggelse kan foruden butikker og café rumme turismeorienterede funktioner. Nye funktioner skal kunne fungere i samspil med aktiviteterne på havnen, der vil derfor kun i meget begrænset omfang være mulighed for boliger. Siden 2008 har udviklingen sat sig konkrete spor i området, men tankene fra 2008 er videreført i lokalplan AM mener, at strukturplanen er helt urealistisk, da hele området er kortlagt som V2 forurenet, ligesom som anneks-campingpladsen. AM mener, at de ting og aktiviteter som foreslås ikke kan gennemføres med mindre man nedlægger Assens Skibsværft og inddrager Assens Marinas bådoplagsplads, som er en central del af hele lokalplan og dermed marinaens eksistensgrundlag. Administrationen vurderer, som det er sket i forhold til lokalplan 1.2-6, at konkrete anvendelser i området kan vurderes ud fra deres støjfølsomhed og værftets udviklingsmuligheder. I forhold til byggeri i området vurderer administrationen, at byggerier kan indrettes og udføres så væsentlige omkostninger på grund af jordforurening begrænses. I det lange perspektiv kan marinaens bådoplag, som det er forudsat i lokalplan 1.2-6, flyttes syd for den ny vej til Asnæs. 3. Brugsretsaftale Brugsretsaftalen regulerer forholdene mellem kommunen og Assens Marina. Aftalen omtaler ikke opførelse af bådhuse, som derfor forudsætter en tillægsaftale. Tillægsaftale om leje af areal Udviklingen af arealer syd for havnen taler for, at arealer herunder særligt syd for værftet ikke sælges men kun udlejes med mulighed opsigelse af lejeaftalen. I en eventuel lejeaftale for bådehusene på kommunalt areal kan der fastlægges bestemmelser vedrørende brug, brugsperioder, vedligeholdelse af arealer, opsigelse og varighed af aftalen. Arealer stilles til rådighed/udlejes med et opsigelses varsel på 2 år til den 31. maj. Der ydes ikke erstatning ved opsigelse af aftalen i henhold til førnævnte opsigelsesvarsel. Opsiges aftalen inden for de første 10 år eller uden et varsel på 2 år ydes der erstatning i forhold til den over 20 år nedskrevne anlægsudgift til bådhusene. Der ydes ikke erstatning til ejere, lejere, brugere eller andre parter til tabte lejeindtægter eller andre afledte indtægter eller udgifter. I modsætning til ovenstående ønsker AM, at det antal år AM kan råde/leje det areal, hvor bådhusene skal bygges på, kommer til at følge brugsretsaftalens varighed. Dette begrunder AM med, at der bygges på et område, som marinaen disponerer over ifølge brugsretsaftale. Planlægning for marinaens udvikling Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 12 af 34

13 AM henviser i mail af 5. februar 2015 til brugsretsaftalens 20 og vedrører marinaens udvikling og kommunens forpligtigelse i videst muligt omfang, at lokalplanlægge herfor. Administration konstaterer, at dette er sket med lokalplan 1.2-6, hvis formål blandt andet er At skabe muligheder for etablering af bådeoplag. Ifølge AM er intentionen, at Assens Marina A.m.b.a. og Assens Kommune sammen udvikler marinaen og området til gavn for alle parter. AM oplyser, at man har købt retten/pligten til at drive og udvikle marinaen, men Assens Kommune ejer naturligvis det hele. Det bør politikerne have for øje, når de skal tage stilling til hele den samlede visionsplan for havneområdet. Marinaens råden over arealer Ifølge 31 kan marinaen stille de af brugsretsaftalen omfattede landarealer til rådighed for søsportsrelaterede formål. Administration konstaterer, at dette alene gælder inden for perioden fra 15/9 til 1/6 for vinteropbevaring og hele året for bukkepladsen. Umiddelbart kan marinaen altså kun disponere over bukkepladsen til etablering af bådhuse, når der foreligger en endelig aftale om marinanes brug af arealet syd for Næsvej til bukkeplads, og når der er dispenseret til bådhuse fra lokalplan Jordforurening Administrationen antager, at der vil behov for at afgrave jord i minimum 0,5 meters dybde for at etablere bærelag til udstøbning af terrændæk i bådehusene. Der skal desuden udgraves til punktfundamenter. Den forurenede jord skal køres til depot, og der skal betales afgift for deponeringen. Udgift til transport og deponeringsafgift af forurenet jord ved syd for værftet anslås til 0,15 mio. kr. men kan også beløbe sig til det dobbelte. Udgiften antages at være mindre ved Blegegyden, da der er afgravet jord for at etablere arealet til bådoplag. Administrationen foreslår, at udgifter i forbindelse med etablering af bådhusene herunder til jordforurening, er kommunen uvedkommende. Dette er blandt andet begrundet i, at kommunen for at kunne etablere arealer til bådoplag ikke forventes at skulle deponere væsentlige jordmængder. Lettere forurenet overfladejord, som kommunen afgraver forventes brugt til udjævning af arealer eller indbygget i en bakke i området. Den videre proces Der skal indgås en lejeaftale, og dispenseres fra lokalplan Hvis kommunen stiller areal til rådighed syd for værftet, kan marianen få byggetilladelse, når der foreligger en dispensation og endelig indretningsplan for området. Et projekt for bådehuse skal indpasses i forhold til områdernes indretning i øvrigt. Kolonihaver Godkender Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der inddrages kolonihaver (nr. 70) for at give plads til bådhuse mod værftet, kan de efter beslutning i Miljø- og Teknikudvalget opsiges med 1 måneds varsel. AM regner ikke med, der bliver behov for inddragelse af kolonihaver. Der er ifølge AM plads til huse uden problemer, der hvor AM foreslår/ønsker at bygge bådhusene, og det regner AM med rækker for nuværende. Det endelige antal forventer AM at kende i april/maj efter, at AM har markedsført projektet på bådmessen i Fredericia, som bekendt sammen med Assens Kommune. Lovgrundlag: Der kan dispenseres fra lokalplan i henhold til planloven. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 13 af 34

14 Økonomi: Etablering af bådhuse herunder opsigelse af leje/rådighedsaftale forudsættes ikke at medføre udgifter for kommunen. Opførelse af bådhuse syd for skibsværftet giver en indtægt for areallejen. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Illustrationsplan fra Lokalplan nr Vedr. Bemærkninger til placering af bådehusene Bemærkninger af 18. februar 2015 fra Assens Marina til dagsordenpunkt omkring bådhuse.pdf Vedrørende mulig placering af bådehusene på marinaområdet, brev af ved Assens Marina.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender at der igangsættes en dispensationssag fra lokalplan med henblik på opførelse af bådhuse syd for Assens Skibsværft, og at der i en lejeaftale indskrives en 10-års uopsigelighed med 2-årigt opsigelsesvarsel, at materialevalg skal være af god kvalitet i overensstemmelse med kommunens ambitioner for området og i overensstemmelse med lokalplan 1.2-6, at der ikke kan nedlægges kolonihaver for at opføre bådhuse /4013 Delvis ophævelse af Partiel byplanvedtægt nr. 6 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at matr.nr. 18a Jordløse By, Jordløse, tilhørende ejendommen Enghavevej 10, 5683 Haarby tilbageføres fra byzone til landzone, og at Partiel byplanvedtægt nr. 6 for et håndværkstedsområde ved Enghavevej i Jordløse ophæves på ejendommen. Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om at ophæve Partiel byplanvedtægt nr. 6 for ejendommen matr.nr. 18a Jordløse By, Jordløse, der tilhører ejendommen Enghavevej 10, 5683 Haarby. Sagsfremstilling: Partiel byplanvedtægt nr. 6 for et håndværkstedsområde ved Enghavevej i Jordløse er endeligt vedtaget den 28. januar 1977, og omfatter del af matrikel nr. 18a Jordløse By, Jordløse samt hele matr.nr. 18ak, Jordløse By, Jordløse. Matrikel 18a tilhører ejendommen Enghavevej 10, Jordløse, der er en landbrugsejendom på 2,4 ha. Matrikel 18ak, der er registreret med bygninger til erhverv, hører under virksomheden Cabinplant. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 14 af 34

15 Ejerne af ejendommen Enghavevej 10 har anmodet Assens Kommune om at ophæve den partielle byplanvedtægt for deres ejendom - matrikel 18a, Jordløse By, Jordløse. Partiel byplanvedtægt nr. 6 dækker det område, der er angivet med rød streg. Enghavevej 10 er markeret med en grøn prik. Byplanvedtægtens hovedformål er at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål såsom industri- og værkstedsvirksomhed, lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder. Området omfattet af den partielle byplanvedtægt ligger i byzone, og må i henhold til den partielle byplanvedtægt udnyttes som vist på nedenstående kort. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 15 af 34

16 Kortbilag fra Partiel byplanvedtægt nr. 6 Den nederste del af matrikel 18 a er i den partielle byplanvedtægt udlagt til beplantningsbælte og resten af matriklen til værkstedsområde jf. ovenstående anvendelsesmuligheder. Der har siden vedtagelsen i 1977 ikke været brug for at udnytte arealet, og ejerne af Enghavevej 10 ønsker ikke at udnytte arealet til erhverv. Det er en tvist med SKAT, der danner baggrunden for, at ejerne af matrikel 18 a har anmodet Assens Kommune om at aflyse den partielle byplanvedtægt. SKAT har i flere år fastsat en for høj og forkert grundværdi for ejendommen. SKAT har overfor administrationen oplyst, at grundværdivurderingen alene kan ændres på nuværende tidspunkt, hvis grundlaget for beskatningen ændrer sig som fx ved opkøb/frasalg af jord eller hvis lokalplanen ophæves. Ifølge planlovens 33, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ved tilbageførsel af et byzoneareal til landzone beslutte at ophæve en byplanvedtægt under forudsætning af, at planlægningen for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer, har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på mindst 8 uger, jf. planlovens 33, stk. 2. Ejerne henvendt sig første gang om deres skatte problem i september 2014, og der har været en løbende korrespondance / dialog med ejerne, der 11. februar i år har anmodet om at få ophævet lokalplanen for deres ejendom. Dette forløb og det efterfølgende konkrete ønske opfylder kravet om, at de skal have haft mulighed for at udtale sig i mindst 8 uger. Konsekvensen ved at aflyse den partielle byplanvedtægt for matrikel 18a er, at arealet i så fald ikke kan anvendes til erhverv, uden en ny forudgående planlægning. Der har dog i de 38 år, den partielle byplanvedtægt har dækket matrikel 18a, ikke været efterspørgsel efter en udnyttelse af jorden til erhvervsformål, og kommuneplanrammen Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 16 af 34

17 for området blev med Kommuneplan2009 ændret fra at være en erhvervsramme til en boligramme. Kommunen har dermed givet udtryk for, at der ikke længere ønskes erhvervsudvikling det pågældende sted. Det er administrationens vurdering, at der ikke er grundlag for at fastholde matrikel 18a til erhvervsformål, at matrikel 18a kan tilbageføres til landzone, og at Partiel byplanvedtægt nr. 6 for matriklen dermed kan ophæves. Der sker ingen ændringer for matrikel 18ak, der fortsat vil være omfattet af Partiel byplanvedtægt nr. 6. Lovgrundlag: Lov om planlægning. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at matr.nr. 18a Jordløse By, Jordløse, tilhørende ejendommen Enghavevej 10, 5683 Haarby tilbageføres fra byzone til landzone, og at Partiel byplanvedtægt nr. 6 for et håndværkstedsområde ved Enghavevej i Jordløse ophæves på ejendommen /3330 Kommuneplantillæg nr Postvænget/Toftevej i Haarby Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 14 vedtages offentliggjort i minimum 8 uger. Beslutningstema: Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 for kommuneplanramme 4.2.BE.1 Postvænget/Toftevej i Haarby skal vedtages, og det skal ligeledes besluttes at sende det i offentlig høring i minimum 8 uger. Sagsfremstilling: Ejendommen matr. nr. 16dv, Haarby By, Haarby beliggende Postvænget 2 i Haarby har været anvendt til posthus igennem en længere årrække. Udviklingen har nu ført til, at postfunktionen er nedlagt, og som følge deraf står bygningerne på Postvænget 2 tomme, og ønskes anvendt til andre anvendelser. Postvænget 2, Haarby ligger i et område ved Postvænget/Toftevej omfattet af kommuneplanramme 4.2.BE.1. For at åbne op for anvendelsesmulighederne for ejendommen Postvænget 2, ønskes kommuneplanramme 4.2.BE.1 suppleret med muligheden for også at indrette serviceerhverv. Serviceerhverv er erhverv, der ikke producerer varer men derimod tjenesteydelser som fx handel, finansiering, transport, autoværksted, rengøring og reklame. Den nuværende kommuneplanramme fastsætter også, at der må indrettes ikke generende fremstillingsvirksomheder i området. At der kun kan indrettes fremstillingsvirksomheder vurderes at være en unødig begrænsning, da enhver virksomhed vil være omfattet af miljølovgivningens vejledende grænseværdier for støj, og der derfor også bør kunne indrettes øvrige ikke generende virksomheder i området. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 17 af 34

18 Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 14 ændres alene anvendelsesbestemmelsen i kommuneplanramme 4.2.BE.1 til følgende: Butikker, liberale erhverv, serviceerhverv samt mindre ikke generende virksomheder, boligbebyggelse og offentlige formål, såsom kontorbygninger, parkeringsanlæg, mindre parkanlæg og lignende. Afgrænsningen af kommuneplanramme 4.2.BE.1 ændres ikke. Rammeområde 4.2.BE.1 Postvænget/Toftevej Foroffentlighed Der har i perioden fra den 5. februar 2015 til den 20. februar 2015 været offentliggjort et debatoplæg vedrørende ændring af kommuneplanramme 4.2.BE.1. Der er indkommet et høringssvar fra Haarby Lokalråd, som oplyser, at de ikke har nogen bemærkninger. Lovgrundlag: Planloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til kommuneplantillæg nr. 14.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 14 vedtages offentliggjort i minimum 8 uger /13095 Endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 9 for Solvarmeanlæg nord for Tommerup Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 18 af 34

19 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at Lokalplan og Kommuneplantillæg 9 for et område til solvarmeanlæg nord for Tommerup endelig vedtages at sagen sendes til videre behandling med forbehold om, at Naturstyrelsen inden endelig behandling har frafaldet deres indsigelse. Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af det planmæssige grundlag, Lokalplan og Kommuneplantillæg, der giver mulighed for etablering af solvarmeanlæg nord for Tommerup. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede den 29. oktober 2014 at sende Lokalplan og Kommuneplantillæg for Solvarmeanlæg nord for Tommerup i 8 ugers offentlig høring. Planerne har været fremlagt i perioden 6. november januar Planlægningen omfatter matr. 19b i Tommerup By, Tommerup som er vist på nedenstående kort. Lokalplanen Lokalplanen, se bilag 1, giver mulighed for etablering af et solvarmeanlæg og tilhørende tekniske anlæg og bygninger. Lokalplanen har bonusvirkning hvilket vil sige, at der selvom arealet forbliver i landzone, ikke skal gives landzonetilladelse til virkeliggørelse af lokalplanen. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 19 af 34

20 Lokalplanen er baseret på et konkret projekt, hvor der ønskes opsat m 2 solvarmepaneller. Planen giver også mulighed for udvidelse med yderligere solpaneller. Ønskes der andre former for energiproducerende anlæg i området, fx udflytning af fjernvarmeværket, som der tidligere har været drøftelser om, kræver den en ny planlægning. Hensyn til omgivelser og landskab er tænkt ind i lokalplan i form af bestemmelser vedrørende byggefelt, farver, beplantning, infohytte, naturpræget areal, afstand til boringsnært beskyttelsesområde og regnvandshåndtering. I forbindelse med behandling af planforslaget, er disse emner beskrevet nærmere. Området ligger i landzone og forbliver i landzone. I lokalplanen er der bestemmelse om, at arealet skal tilbageføres til nuværende anvendelse, landbrugsformål, og genetableres som det er i dag, når arealet ikke længere anvendes til solvarmeanlæg. Kommuneplantillæg Kommuneplantillægget, se bilag 2, indeholder tre væsentlige emner Udlæg af nyt rammeområde 3.1.T.21 til tekniske anlæg, solvarmeanlæg OSD redegørelse for hele Assens Kommune og specifik for solvarmeanlægget Ændring af skovrejsningsområde, mindre område udtages og der udlægges erstatningsareal. Offentlig høring Der er i den 8 ugers høringsperioden (6. november januar 2015) indkommet høringssvar fra fire parter. Høringssvarene er samlet vedhæftet i bilag 3. Banedanmark Ingen bemærkninger. Hestehavegård A/S (Grundejer) Spørgsmål vedr. lokalplanen, hvor der gøres opmærksom på at der ikke er nogen aftale på plads om jordkøb. Spørger om vedtagelse af lokalplanen har restriktioner i forhold til fortsat landbrugsdrift. Administrations bemærkning: Spørgsmål besvaret : Lokalplanen hindrer ikke fortsat lovlig drift, men kan danne grundlag for en beslutning om ekspropriation, hvilket dog ikke på daværende tidspunkt var på tale. Brev sendt i partshøring ved Tommerup Fjernvarme. Tommerup Fjernvarme har på foranledning af administrationen, redegjort for status på jordkøb. Se bilag 4. Det har ifølge Tommerup Fjernvarme ikke været muligt at indgå en aftale, da Hestehavegård forlanger en minimumspris der ligger langt over, hvad landbrugsjord er vurderet til. Der har ligeledes været undersøgt muligheder for mageskift, men der har ikke kunnet indgås aftaler herom med relevante jordejere i området Høringssvar med henvisning til varmeprojektsagen (medtages her, da det er en opfølgning på spørgsmål af ). Beskriver den dialog der har været med Tommerup Fjernvarme om jordkøb samt betragtninger på en eventuel ekspropriation. Det har ikke været muligt at indgå en aftale om jordkøb, som matcher det tab Hestehavegård vil lide ved afståelse af jorden. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 20 af 34

21 Tommerup Fjernvarme: Partshøring af høringssvar af , (samt i varmeprojektsag) se bilag 4. Der redegøres videre for processen omkring forhandlinger om jordkøb. Administrationens bemærkninger: Muligheden for at erhverve jord har ingen planlægningsmæssig betydning, i det der ikke planlægges for ejerforhold. Spørgsmålet om jordkøb til virkeliggørelse af kommune- og lokalplan er således heller ikke afgørende for indholdet i planerne, eller om de kan vedtages. Administrationen har således ikke yderligere kommentarer til høringssvarene. Odense Bys Museer Det kan ikke udelukkes at området rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumslovens 37. Det vil være nødvendigt med en arkæologisk forundersøgelse, som kan danne grundlag for en vurdering af om arealet umiddelbart herefter kan frigives, eller om det er nødvendigt med en egentlig arkæologisk udgravning. Administrationens bemærkninger: Ingen betydning for plansagen, men væsentligt at ansøger er opmærksom på det i forbindelse med realisering af lokalplanen. Naturstyrelsen Der er gjort indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Indsigelsen har den virkning, at planforslagene ikke kan vedtages endeligt før der er opnået enighed om de nødvendige ændringer og Naturstyrelsen har frafaldet deres indsigelse. OSD Indsigelsen vedrører OSD redegørelsen, som ikke opfylder kravene i den statslige udmelding om trinmodellen, idet der ved udlæg indenfor OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) skal laves fuld redegørelse for hele kommunen. Administrationens bemærkninger Der pågår et intensivt arbejde med, at udarbejde en fuld redegørelse for Byudvikling og OSD i Assens Kommune. Jf. aftale med Naturstyrelsen er der chance for, at det kan falde på plads, således indsigelsen frafaldes inden sagen forelægges Byrådet til endelig vedtagelse. Det er et krav at redegørelsen omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande og at den forholder sig til den eksisterende planlægning. Den redegørelse der indgår i Kommuneplantillægget har vist sig ikke at være tilstrækkelig. Der arbejdes på, at lave en rent faktabaseret redegørelse som beskriver den nuværende situation. Redegørelsen skal indarbejdes i Kommuneplanen, men Naturstyrelsen har accepteret, at ville frafalde indsigelsen på baggrund af en administrativt udarbejdede redegørelse som indarbejdes senere. Redegørelsen vil således ikke have nogen indvirkning på de fremlagte planforslag. Skulle Naturstyrelsen mod forventning stille andre krav til redegørelsen end forventet, vil det ikke være muligt at færdigbehandle sagen på det kommende Byrådsmøde. Skovrejsning I høringsperioden har der været en dialog med Naturstyrelsen angående en supplering af redegørelsen, om det ændrede skovrejsningsområde. Naturstyrelsen finder herefter ikke anledning til, at gøre indsigelse mod den ændrede udpegning. Administrationens bemærkninger Der tilføjes følgende til redegørelsen om skovrejsning i Kommuneplantillægget: Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 21 af 34

22 Det er kommunens vurdering, at erstatningsarealet ikke er i konflikt med andre interesser, herunder natur- og landskabsinteresser. Arealet ligger inden for større sammenhængende landskabsområder. Dette er dog ikke til hinder for skovrejsning. I henhold til kommuneplanens retningslinje 6.3.2, skal de større sammenhængende landskabsområder friholdes for etablering af større tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at relationerne til beskyttelsesinteresserne kan løses tilfredsstillende. Ved større tekniske anlæg forstås eksempelvis vindmøller større end 30 meter fra jordoverflade til vingespids, antenner og master over 30 meter, kraftvarmeværker, biogasanlæg, indvinding af sand, grus og sten og andre større anlæg. Endelig vedtagelse Planforslagene kan ikke endelig vedtages, med en indsigelse fra Naturstyrelsen. Der er således et forbehold i indstillingen om, at endelig behandling af sagen kun kan gennemføres, såfremt Naturstyrelsens indsigelse frafaldes inden Byrådsmødet. Den endelige vedtagelse skal foreligge i Byrådet og kan ikke uddelegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Dette skyldes, at der er tale om et planforslag, der udlægger et nyt rammeområde og således ændrer Kommuneplanen. Planloven giver ikke mulighed for, at uddelegere den type beslutning. Frafalder Naturstyrelsen ikke deres indsigelse inden byrådsmødet i marts vil den endelige vedtagelse af planforslagene således tidligst kunne ske til byrådsmødet i april. Lovgrundlag: Planloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Bilag 1 - Lokalplanforslag Bilag 2 - Kommuneplantillæg forslag Bilag 3 - Samlede høringssvar.pdf Bilag 4 - Partshøring Tommerup Fjernvarme.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: at Lokalplan og Kommuneplantillæg 9 for et område til solvarmeanlæg nord for Tommerup endelig vedtages at sagen sendes til videre behandling med forbehold om, at Naturstyrelsen inden endelig behandling har frafaldet deres indsigelse /4061 Revision af skovrejsningstema ved Borreby og Holmehave kildeplads Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 22 af 34

23 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der via høringsportalen og annonce i avisen igangsættes en for-offentlighedsfase på 2 uger forud for revision af kommuneplanens skovrejsningstema ved Borreby og Holmehave kildeplads. Beslutningstema: At skovrejsningstema revideres med udarbejdelse af et kommuneplantillæg. En debatfase (foroffentlighed) er ikke lovpligtig, men anbefales for at gøre planlægningen så gennemsigtig og inddragende som mulig. Der skal derfor tages stilling til, om man vil igangsætte en debatfase via høringsportalen og annonce i avisen. Sagsfremstilling: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i kortlægningsområdet Odense Vest er vedtaget i Byrådet den 26. november Det fremgår af indsatsplanen, at VandCenter Syd skal gøre en indsats for at beskytte grundvandet inden for indvindingsoplandet til kildepladserne i Odense Vest (Borreby og Holmehave Kildeplads). Indsatserne omfatter bl.a. skovrejsning samt indgåelse af dyrkningsaftaler med henblik på at reducere udvaskningen af pesticider og nitrat til grundvandsmagasinerne inden for de områder, der i indsatsplanerne er udpeget som særligt sårbare. Det gælder indsatsområder og prioriterede områder. Indsatsområder er områder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde god grundvandskvalitet (jf. 13 i vandforsyningsloven). Disse områder er udpeget af staten. Prioriterede områder er BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) og indvindingsoplande, hvor Assens Kommune vurderer, at indsatser indenfor disse områder vil have en positiv indvirkning på grundvandskvaliteten i de almene indvindingsboringer i området (jf. 13a i vandforsyningsloven). I 25 årsoplandet til Borreby og Holmehave kildeplads er flere områder udpeget til indsatsområder, men samtidig udpeget som negativt skovrejsningsområde (jf. kommuneplanen). Dette udgør en konflikt, idet skovrejsning som grundvandsbeskyttende indsats ikke kan realiseres. På baggrund af ovenstående ønskes skovrejsningstemaet revideret ved Borreby og Holmehave kildeplads. Skovrejsning er som virkemiddel frivilligt for den enkelte lodsejer. Udpegningen af positivt skovrejsningsområde tilkendegiver kommunens ønske om skov det pågældende sted. Status som positivt skovrejsningsområde kan endvidere medføre, bedre muligheder for at søge om statslig støtte til skovrejsning. Status som negativt skovrejsningsområde er derimod en direkte hindring af skovrejsning. VandCenter Syd ønsker at lave en målrettet indsats for at beskytte grundvandet mod udvaskning af pesticider og nitrat. Indsatsen kan omfatte følgende virkemidler: Medfinansiering af privat skovrejsning i samarbejde med Hede selskabet Tilskud til privat skovrejsning en fortsættelse af tilskudsordningen som VandCenter Syd lancerede i 2009 på Lindved Kildeplads og ved Nr. Søby. Indgåelse af dyrkningsaftaler. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 23 af 34

24 Kort med 25 årsopland ved Holmehave kildeplads Kort med 25 årsopland ved Borreby kildeplads. Proces: For at give kommunens borgere og andre interessenter størst mulig indflydelse på planlægningen, bør der ske en inddragelse af offentligheden, som dermed får mulighed for at drøfte og komme med input til udpegningsgrundlaget. Informationsmaterialet til offentlighedsfasen vil bestå af et tekstmateriale, der kort redegør for ønsket om ændret ændring af skovrejsningstemaet. Offentlighedsfasen indstilles fastsat til 14 dage. Efter offentlighedsfasen kan den videre planlægning igangsættes, hvilket omfatter udarbejdelse af et kommuneplantillæg. På baggrund af offentlighedsfasen kan der tages beslutning om, hvordan en udpegning skal ske. Udpegningen af skovrejsningsområderne vil ske under hensyntagen til eksisterende og kommende byområder, vejudlæg osv. Revisionen af skovrejsningstemaet kræver kommuneplantillæg og ikke lokalplan. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 24 af 34

25 Lovgrundlag: Planlægningen skal foretages, fordi det er et krav i henhold til Planlovens 11 a, stk. 5, stk. 10 og stk. 11, og det er vedtaget i kommunens Planstrategi. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at der via høringsportalen og annonce i avisen igangsættes en for-offentlighedsfase på 2 uger forud for revision af kommuneplanens skovrejsningstema ved Borreby og Holmehave kildeplads. At et endeligt skovrejsningsprojekt udformes således at der tages højde for byudvikling i Brylle /30440 Prioritering af planopgaver (Lukket sag) /17610 Evaluering af Jobcamp 14 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Jobcamp 14 evalueres og at det drøftes, om det ønskes at arbejde videre med elementer fra Jobcampen lokalt i Assens Kommune. Beslutningstema: Evaluering af Jobcamp 14 og drøftelse af evt. videre arbejde med elementer fra Jobcampen i Assens Kommune. Sagsfremstilling: Den november 2014 blev der afholdt Jobcamp i Aalborg Kongres og Kultur Center. Temaet på Jobcampen var kommunal beskæftigelsespolitik i en brydningstid med baggrund i de store forandringer, der præger beskæftigelsesområdet disse år. KL s politiske udspil Ind på Arbejdsmarkedet om hvordan udsatte ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan komme i job, dannede rammen for de forskellige temaer der blev behandlet på Jobcampen. Spørgsmål til evaluering Er der nogle af KL s anbefalinger eller elementer i de forskellige oplæg på Jobcampen det kunne være relevant at arbejde videre med lokalt i Assens? I så fald, hvordan tænkes dette gjort? Ovenstående skal også ses i lyset af den kommende refusionsreform, som formentlig træder i kraft 1. januar Refusionsreformen vil medføre, at den statslige refusion til kommunerne på forsørgelsesydelser vil blive aftrappet over tid, dvs. det bliver dyrere for kommunerne jo længere tid borgerne er ledige. NB: På udvalgsmødet til april vil der være en analyse af refusionsreformens konsekvenser i Assens og handlemuligheder. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 25 af 34

26 Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi: Budget Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Evaluering af Jobcamp 14 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. februar 2015 Punktet blev udsat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde mandag den 2. marts Fraværende: Leif W. Laustsen. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget evaluerede Jobcamp 14 og drøftede ønsket om at arbejde videre med elementer fra Jobcampen lokalt i Assens Kommune. Analysen af refusionsreformens konsekvenser imødeses på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i maj /16174 Implementering af beskæftigelsesreformen i Assens Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om implementering af beskæftigelsesreform. Sagsfremstilling: Reformen af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere blev vedtaget 18. december Intentionen bag reformen er, at sætte den enkelte ledige i centrum og give vedkommende en individuel og jobrettet indsats med det mål at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det betyder bl.a., at der er stor fokus på uddannelsesløft af de ledige og virksomhedsrettede indsatser, at samtalekadencen bliver sat op samt at den gentagne aktivering bliver afskaffet. Reformens forskellige elementer træder i kraft i etaper. 1. etape trådte i kraft 1. januar og 2. del træder med få undtagelser i kraft 1. juli etape ikrafttræden 1. januar 2015 Den 1. januar i år trådte følgende elementer i reformen i kraft: Den gentagne aktivering blev afskaffet og erstattet af ret og pligt til ét aktivt tilbud. Uddannelsesmuligheder er blevet styrket: o Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse erstatter 6 ugers selvvalgt uddannelse. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 26 af 34

27 o Regional uddannelsespulje. o Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser. De virksomhedsrettede indsatser er blevet målrettet: o Voksenlærlingeordningen, løntilskud og jobrotation. Driftsrefusionen på tilbud af typen øvrig vejledning og opkvalificering er blevet afskaffet. En styrket indsats for langtidsledige sidst i deres dagpengeperiode. 2. etape ikrafttræden 1. juli 2015 Den 1. juli i år træder følgende elementer i kraft: Et fælles og intensiveret kontaktforløb. Ledige skal fremover til samtale på Jobcentret en gang i måneden i de første 6 måneders ledighed og Jobcentret og a-kassen skal have et tættere samarbejde omkring samtaleforløbet. Min Plan : De ledige skal fremover kun have én plan over uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter, som både jobcentret og a-kassen skal arbejde i. Der oprettes en national uddannelsespulje, hvor ledige og faglærte ledige med forældede uddannelser kan deltage i en erhvervsuddannelse på 80% af dagpengesatsen. Tidspunktet for tilbudsafgivelse fremrykkes i ledighedsperioden. Herudover får Jobcentrene mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud og ledige der udebliver fra et tilbud sanktioneres. Løbende ikrafttræden De IT-værktøjer (foruden min plan ) der skal understøtte reformen vil løbende blive implementeret i løbet af de næste 3 år ( ): Selvbooking. Joblog. Afklarings- og dialogværktøj. Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi: Budget dog gøres opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser af reformen ikke er indarbejdet i budget 2015, da lovforslaget ikke var vedtaget på tidspunktet for budgetvedtagelsen. Reformens økonomiske konsekvenser vil blive vurderet og indarbejdet ifm. 1. budgetopfølgning. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. februar 2015 Punktet blev udsat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde mandag den 2. marts Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 27 af 34

28 Fraværende: Leif W. Laustsen. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning /1375 Status på integrationsindsatsen i Assens Kommune Indstilling: Direktøren indstiller: at integrationsområdet opnormeres med 4 stillinger i en 3-årlig periode. at finansieringen i 2015 sker ved kassefinansiering og at finansieringen i den resterende del af perioden sker i forbindelse med udarbejdelsen af budget Beslutningstema: Opnormering på integrationsområdet med 4 stillinger i en 3-årlig periode med henblik på fastholdelse af den nuværende indsats og serviceniveau set i lyset af den ekstraordinære udvikling i antallet af flygtninge. Sagsfremstilling: Assens Kommune har de senere år oplevet en stigning i antallet af kvoteflygtninge og familiesammenføringer. Fra 1. kvt til 3. kvt er antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet steget betydeligt som ses i nedenstående graf. Kilde: Jobindsats.dk kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet Senest er kvoten for hvor mange integrationsflygtninge Assens skal modtage i 2015 blevet hævet fra oprindeligt 60 til 153 mere end 2,5 gange så mange. Foruden det stigende antal flygtninge er opgavesættet i den kommunale integrationsindsats også under forandring. Flygtninge tilbringer i dag kortere tid i asylcentrene end tidligere, hvilket betyder, at kommunerne har overtaget en større del af den indledende integrationsindsats, som før lå hos asylcentrene. Herudover bliver boligplacering af integrationsflygtningene mere omfattende og tidskrævende jo flere flygtninge der ankommer, da det bliver sværere at finde egnede boliger. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 28 af 34

29 Ligeledes bliver den virksomhedsrettede indsats også mere krævende ift. at opdrive virksomheder, der er egnede som praktikpladser for denne gruppe borgere og at sikre at disse fastholdes i indsatsen. I budget blev der vedtaget en ønskeblok til at ansætte en ekstra sagsbehandler i integrationsteamet for at dække de senere års stigning i antallet af modtagne flygtninge. På tidspunktet for budgetvedtagelsen forventede man, at Assens Kommune skulle modtage 60 kvoteflygtninge i 2015, jf. den oprindelige kvoteudmelding. Sidenhen er kvoten, som nævnt, blevet opjusteret til 153 flygtninge. Denne opjustering bevirker, at ønskeblokken til budget 2015 ikke kan dække det øgede ressourcebehov som den øgede kvote i 2015 vil kræve. Det vurderes at der vil være behov at få tilført medarbejderressourcer i form af 4 stillinger i en 3-årig periode for at fastholde de positive resultater og det nuværende serviceniveau. De 4 stillinger skal være som følger: 1 faglig koordinator 2 sagsbehandlere / familiekonsulenter 1 virksomhedskonsulent Faglig koordinator: I takt med at integrationsområdet vokser er der behov for mere koordinering og planlægning på området, hvilket vil blive den faglige koordinators opgave. Denne vil desuden få ansvaret for boligplacering opdrive egnede boliger, have kontakt med udlejere og udarbejdelse af kontrakter. Sagsbehandlere / familiekonsulenter: De 2 sagsbehandlere / familiekonsulenter er en opnormering ift. de nuværende sagsbehandlere og familiekonsulenter. Disse skal sammen med resten af sagsbehandlerne / familiekonsulenterne i teamet varetage sagsbehandlingsopgaverne for integrationsflygtningene og deres familier. Virksomhedskonsulent: En ny virksomhedskonsulent skal sammen med den nuværende virksomhedskonsulent sikre, at der sker en tidlig virksomhedsrettet indsats og at der sker et godt match mellem virksomhed og integrationsflygtning. I forbindelse med den fælles Forståelse mellem regeringen og KL om Integrationsområdet af 8. januar 2015, afsættes der 200 mio. kr., som ekstraordinært integrationstilskud. Tilskuddet vil blive fordelt til kommunerne på baggrund af antallet af personer hvor der hjemtages grundtilskud i 2014 samt den fastsatte kommunekvote pr. 1. april Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen kr. pr. flygtning. (Kilde Bilag til Borgermesterbrev den 23. januar 2015). Det bevirker at Assens Kommune kan forvente at modtage omkring 2,3 mio. kr. Lovgrundlag: Integrationsloven. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 29 af 34

30 Økonomi: Det vurderes ikke, at der aktuelt i Jobcentret er mulighed for omplacering af stillinger mellem afdelingerne. Dette set i lyset af implementeringen af førtidpensions- og fleksjobsreformen, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen, beskæftigelsesreformen samt udviklingen af virksomhedsservice. Budget for de 4 stillinger I 1000 kr sagsbehandlere 1 virksomhedskonsulent 1 faglig koordinator Etablering af arbejdspladser I alt *Anm.: Det forudsættes at stillingerne bliver besat pr og løber til Det foreslås, at udgiften til de 4 stillinger finansieres via de midler kommunerne er blevet lovet ifm. den fælles Forståelse mellem regeringen og KL om Integrationsområdet af 8. januar 2015, hvor Assens Kommune forventes at modtage omkring 2,3 mio. kr., der er dog usikkerhed omkring beløbet, da det afhænger af den endelige fordeling af kvoteflygtninge som kendes den 1. april Det ekstraordinære integrationstilskud er omfattet af budgetgarantien og er dermed en overførselsudgift, mens udgiften til de 4 stillinger vil være en serviceudgift og dermed belaste servicerammen. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Status på integrationsindsatsen i AK Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: at integrationsområdet opnormeres med 4 stillinger frem til og med at finansieringen i 2015 sker ved kassefinansiering og at finansieringen i den resterende del af perioden sker i forbindelse med udarbejdelsen af budget At Assens Kommunes andel af integrationstilskuddet på samlet set 200 mio kr. tilgår kassen i Jens Henrik Thulesen Dahl tog forbehold for ovenstående beslutning. Et samlet udvalg finder det utilfredsstillende at den øgede integrationsindsats skal belaste kommunens serviceramme. Leif Wilson Laustsen forlod mødet kl Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 30 af 34

31 14. 15/5007 Udvikling Assens - økonomi til opstart af virksomhed 2015 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der som en særlig overgangsløsning bevilges et ekstraordinært tilskud til Udvikling Assens. Beslutningstema: Udvalget skal drøfte, om der kan bevilges et ekstraordinært tilskud til Udvikling Assens som en særlig overgangsløsning. Sagsfremstilling: Begrundelse for tillægsdagsorden: Den ansøgning, som sagen omhandler, er modtaget af Plan og Kultur den 25. marts, samtidig med udsendelse af den ordinære dagsorden. Sagen vurderes at haste, idet Udvikling Assens fra 1. marts 2015 får virksomhedsoverdraget medarbejdere fra Assens Kommune, og derfor fra dette tidspunkt har brug for en tilkendegivelse omkring sit økonomiske grundlag, der skaber den fornødne sikkerhed for en bæredygtig drift resten af året. Sagen: Udvikling Assens, som blev etableret ved udgangen af 2014, skal håndtere en række erhvervs- og turismefremmeopgaver, som ikke løses i regi af det ny Udvikling Fyn. Fra 1. februar 2015 er der ansat en erhvervs- og turismechef og pr. 1. marts overtager foreningen via de almindelige regler om virksomhedsoverdragelse de medarbejdere, der skal løse de mange opgaver. Der er store forventninger til den ny organisation, der skal udfylde et stort erhvervspolitisk vakuum i Assens Kommune. Foreningen har efter nærmere dialog med Assens Kommune - ved brev af 25. februar 2015 ansøgt om ekstraordinært tilskud på kr For at sikre den ny medlemsbaserede organisation den bedst mulige opstart vurderer administrationen, at der kan være helt særlige og saglige grunde for at øge tilskuddet i Lovgrundlag: Lov om erhvervsfremme, herunder kapitel 6. Økonomi: Der er i budget 2015 afsat tilskud på kr. 2,370 mio. til Udvikling Assens. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Ansøgning til Økonomiudvalget - Ansøgning Økonomiudvalget februar 2015.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at der som en særlig overgangsløsning bevilges et ekstraordinært tilskud til Udvikling Assens. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 31 af 34

32 Fraværende: Leif Wilson Laustsen (V) /3649 Indkvartering af banearbejdere for Aarsleff Rail Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget drøfter sagen om midlertidig lokalisering af banearbejdere for Aarsleff Rail og beslutter om der skal gives dispensation hertil på Industrivej 12 i Grønnemose. Beslutningstema: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte og eventuelt træffe beslutning om der skal gives dispensation til midlertidig beboelse i form af en skurby på Industrivej 12 i Grønnemose. Sagsfremstilling: Begrundelse for tillægsdagsorden: Sagen haster, idet stillingtagen til dispensation for placering af en midlertidig beboelse på Industrivej 12, Grønnemose, skal ske hurtigt jf ansøgers tidsplan (ønsket om at påbegynde placering 1. marts) og med henvisning til, at det ikke har været muligt for ansøger give en endelig tilbagemelding omkring ønsket om placeringen, inden udsendelse af ordinær dagsorden. Sagen: Der har politisk været et stærkt ønske om at sikre sig, at den midlertidige indkvartering af banearbejdere for Aarsleff Rail, bliver placeret i Assens Kommune. I den sammenhæng er der ønsket at få vurderet muligheden for at placere den midlertidige beboelse på Industrivej 12, Grønnemose. Baggrund Aarsleff Rail skal arbejde på banestrækningen fra Middelfart til Odense fra den 1. marts 2015 til den 1. august 2015, og har derfor henvendt sig til Assens Kommune for at leje jord i Assens Kommune. Jorden skal bruges til en camp, hvor der vil blive stillet ca. 50 campingvogne op i den periode, på et areal på omkring m2. Aarsleff Rail har spurgt til pris og om jorden kan lejes hos Assens Kommune. Administrativ vurdering af anvendeligheden af Industrivej, Grønnemose, og en række andre alternativer Administrationen har vurderet, at etablering af den midlertidige beboelse på Industrivej 12 ikke vil være lovlig i forhold til den gældende lokalplan, da området er udlagt til industri af den tungere slags. Den planmæssige vurdering af vedlagt som bilag. Administrationen har derfor præsenteret Aarsleff for en række andre mulige placeringer, hvor de har valgt at gå videre med placeringen ved den tidligere Fun Park Fyn, men på arealet, der ligger i Middelfart Kommune. Tidligt i forløbet (uge 7) blev der desuden lavet et notat, der belyste proces og mulige arealer (vedlagt). Ud over disse arealer kom altså også arealet ved Fun Park i spil. Status er, at Aarsleff Rail den 24. februar 2015 er forelagt muligheden for placering på Industrivej, Grønnemose, og bedt om at forholde sig hertil, såfremt Assens Kommune er sindet at tilvejebringe den nødvendige dispensation fra lokalplanen, som muliggør en midlertidig beboelse. Aarsleff Rail har meddelt at de vil se positivt herpå, men har ikke Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 32 af 34

33 givet endelig tilbagemelding. Administrationen forventer en sådan kan foreligge senest mandag den 2. marts. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bør derfor tage stilling til, om der skal gives en dispensation, på trods af at administrationen vurderer, at dispensation til formålet ikke kan ske lovligt. Lovgrundlag: Planloven. Lokalplan nr for et erhvervsområde ved Grønnemose. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Lokaliteter til indkvartering af banearbejdere for Aarslev Rail Notat med vurdering af Industrivej 12, 5560 Grønnemose Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede, at lokalisering kan etableres på arealer ved Fun Park Fyn og at der igangsættes den nødvendige proces herfor. For stemte: 4: B, V og O Imod stemte 3: A, B Et enigt udvalg besluttede, at der alternativt kan søges en løsning på Dybmosevej 3, hvortil administrationen bemyndiges at give dispensation. 16. Orientering Sagsfremstilling: 1. Orientering vedr. udfordringer med Jobcentrets fagsystem 2. Orientering vedr. boligplacering af integrationsflygtninge Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Udsat til april-mødet. 17. Eventuelt Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2015 Intet. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 33 af 34

34 Underskriftsside Dan Gørtz Erik Klindt Andersen Leif Wilson Laustsen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Lone Akselsen Charlotte Vincent Petersen Poul Poulsen Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. marts Kl. 14:00 Assens Kommune, 34 af 34

35 Bilag: 2.1. Status - brandingmidler, februar 2015.PDF Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41835/15

36 Notat Status brandingmidler, februar februar 2015 Pr. dags dato er status på fordelingen af brandingmidler som vist herunder. Aktivitet Afsat til branding og markedsføring - budget 2015 Øremærket til kultur- og fritidspas (Tidligere øremærket beløb til kultur- og fritidspas foreslås ændret fra til ) Uforbrugte midler overført fra 2014 forventet (Beløbet inkluderer kr , der er overflyttet fra markedsføringsmidler til erhvervs- og turismeområdet) Særskilt bevilling vedrørende administrativt arbejde med brandingstrategi I alt til rådighed til branding og markedsføring 2015 Kr Kr Kr Kr Kr Kontaktperson: Else Marie Schmidt Mobil nr.: Besluttede aktiviteter 2015: PULS stafet og PULS løb (ca. kr. 100 pr. Kr deltager) ekskl. annoncering - anslået TV2 s Touren på Tour i Assens inkl. Kr projektressourcer Udstilling Vikingerne kommer Kr I alt disponeret til aktiviteter i 2015 Kr Til rest til aktiviteter i 2015 Kr

37 Bilag: 5.1. Illustrationsplan fra Lokalplan nr Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29855/15

38 Kortbilag L4 LOKALPLAN NR for et område til campingplads og bådeoplag ved Næsvej på Asnæs Akvitetshal og mødefaciliteter 2 etager/10 m Hotel 3,5 etager/15 meter Delområde 7 Offentlig s Beskyet område S l sommerhuse Legeplads Legeplads og akvitetsområde Svømmebassin 2 etager/15 m Administraon Torv Legeland Opmarch areal Næsvej Café 1 etage Indgang l campingplads Havnekaj Delområde 4 Promenade Bådehuse Max 12 m i højden 2 etager S Bådeoplag Delområde 8 Krabbeløkkevej Max 12 m i højden 3 etager Centerfunkoner Delområde 9 Næsvej Søndre Ringvej Offentlig s Hotelhyer 2 etager/7 m Transformerstaon Campinghyer Bestyrerbolig Delområde 3 CaravancenterParkering 2 etager/10 m Bådeoplag Blegegyden Næsgade Beskyet område Teltplads Servicebygning Max 500 m² Legeplads 2 etager/7 m Delområde 1 Max 10 m i højden Delområde 2 Bådehuse Mågevej Glentevej Ternevej Servicebygning 350 m² 1 etage/6 m Legeplads P-areal Hyer Rylevej Vej l sommerhusområdet Hyer Delområde 5 Max 12 m i højden 4 etager Delområde 6 Offentlig s og vej Kortbilag L5 - Illustrationsplan 2 Mål: 1:2000

39 Bilag: 5.2. Vedr. Bemærkninger til placering af bådehusene Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33020/15

40 From: Peter Michael Nielsen Sent: 5 Feb :57: To: Erik Bossen Subject: VS: Vedr. Bemærkninger til placering af bådehusene Se vedlagte. Venlig hilsen Peter Nielsen Plan og kulturchef Plan og Kultur Assens Rådhus Rådhus Allé Assens Direkte: Mobil: Fra: På vegne af Hans Mørkebjerg Sendt: 4. februar :50 Til: Peter Michael Nielsen Emne: Vedr. Bemærkninger til placering af bådehusene Hej Peter, Tak for drøftelsen om Assens Marinas ønske om placeringen af bådehusene. Som aftalt har jeg vedhæftet kopi af Brugsretsaftalen. Når I skal udarbejde jeres materiale/anbefalinger til politikerne, om hvor bådehusene bedst placeres, appelerer Assens Marina kraftigt til at I lytter til vores argumenter og ønsker, med særlig hensyntagen til hvad der står i brugsretsaftalen 20 samt 31. På bilag 1. Kortbilag fremgår hvilke tider på året Assens Marina kan disponere over arealerne. Assens Marina A.m.b.a. er Asnæs største erhvervsvirksomhed på området med ca gæster/turister om året, vi ønsker at udvikle Assens Marina, så vi kan bibeholde vores brugere og tiltrække nye brugere og turister til marinaen, til gavn for hele Assens Kommune. Vi har en forventning om at Assens Kommune har de samme ønsker, så vi sammen kan udvikle mulighederne.

41 Når alt det er nævnt, så kommer her nogle bemærkninger til, hvorfor vi ønsker at bygge bådehusene i skellet op mod Assens Skibsværft. Som bekendt har vi haft et ønske om at få et større areal, som vi kan disponere over hele året til vores bådstativer og til det større antal både, som desværre ikke kommer i vandet hvert år. Det har vi også fået med vores nye permanente bukkeplads syd for Næsvej. Det er vi meget tilfreds med. Hvis vi bygger bådehuse på bukkepladsen mister vi det ønskede større areal. Arealet er smalt og der ligger 3 private grunde midt på området, så der er reelt ikke plads til at bygge husene på området. Husene bliver forholdsvis store med 7 meter højde til kip, de vil blive meget dominerende og genere beboerne i området (Næsgade/Bleggyden) Vi skal også kunne køre rundt på bukkepladsen med vores udstyr hele tiden, hvilket bliver meget vanskeligt, hvis der bygges bådehuse på bukkepladsen, Vi servicerer Fyns Marineservice via pukkepladsen, der flyttes både ind og ud af værkstedet og deres område hele året rundt. hvilket er en væsentlig forretning for Assens Marina og en nødvendighed for Fyns Marinesevics eksistens på marinaområdet. Vedrørende fordelene ved at placere bådehusene i skellet op mod Assens Skibsværft: Bådehusene kommer til at danne en afgrænsning "miljøskærm" ( ikke kun mod støj) mellem et industriområde (skibsværftet) mod det rekreative område syd for, hvilket Assens Skibsværft er interesseret i. Såvel brugere/foreninger og politikere har udtrykt, at det er et godt sted at placere bådehusene. Der er plads til at bygge 12 huse på området uden at indrage nogen kolonihave grunde, hvilket ikke er udvæsentligt. Hvis man fjerner jordvolden ind mod Skibsværftet, som er nøvendigt for at skaffe det aftalte areal til bådoplag, hvilket Arbejdsskitsen også viser, bliver der åbent ind til Assens Skibsværfts oplagsplads med diverse skrammel (1,2 meter høj hæk) Skibsværftet skjuler dette bag jordvolde. Konklusion: Hvis jordvolden fjernes og bådhusene bygges i skel, vil de kun fylde nogle få meter ind på området og vil naturligvis være en del af det samlede aftalte bådoplagsareal. Jeg har et par mødeaftaler fredag formiddag i Assens, var det muligt vi kunne mødes en 1/2 times tid fredag eftermiddag, for lige at derøfte det videre forløb. Bedste hilsner Hans

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59 Bilag: 5.3. Bemærkninger af 18. februar 2015 fra Assens Marina til dagsordenpunkt omkring bådhuse.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42025/15

60 18. februar 2015 Vedr. bemærkninger/kommentarer til udkast for dagsorden punkt af til EBU s møde mandag den 2. marts Assens Marinas bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 17. februar drøftet udkastet og har diverse bemærkninger og kommentarer som følger: Vedrørende muligheden for placering af bådhuse på Asnæs med henvisning til lokalplan nr. 27. Alt vedrørende dette bør udelades af materialet, da det kun medvirker til at forplumre politikernes beslutningsgrundlag. Lokalplan nr.27 er en gammel lokalplan fra 1981, fra før der blev bygget søsportscenter og feriehuse på Asnæs. Arealet som omtales er bådoplagsplads og når der ikke står både her er det parkeringsplads for alle brugerne på Asnæs. Ifølge visionsplanen for havnen er det her man taler om udvikling af marinatorv, promenade o.s.v. I skriver: En placering her kan antages at være i god sammenhæng med de øvrige marine fritidsaktiviteter på Asnæs. Glem det og slet alt om bådhuse på Asnæs, det kommer aldrig på tale. Vedrørende placering af bådhuse ved Blegegyden: Administrationen vurderer - ud fra figur 1 - at arealet er tilstrækkeligt og kan indrettes hensigtsmæssigt til opførelse af 15 bådhuse herunder 11 på kommunalt areal. Hvordan kommer administrationen frem til det ud fra figur 2? Der vises nogle bådhuse og nogle få både på området på figur 2. Vi har i dag 342 bådstativer som fylder ca. halvdelen af området og der er både i marinaen. Hvis alle både i fremtiden ønsker at komme på land og benytte et bådstativ, som de har krav og ret til, vil bådstativerne alene komme til at fylde stort set hele området. Alt i alt vurderer administrationen, at placering af bådehuse vil muliggøre en arealudnyttelse til bådoplag med videre, som ikke er ringere end placering af bådehuse syd for skibsværftet. Der kræver vist en nærmere forklaring hvordan administrationen kommer frem til den vurdering? Generelt er bestyrelsens holdning/ønske at marinaens behov og fremtidig udviklingsmuligheder overlades til dem, som har fået overdraget ansvaret for at drive marinaen til gavn for alle involverede parter og hele kommunen. Vi anmoder derfor om at administrationens vurderinger af marinaens behov og udviklingsmuligheder udelades/nedtones i beslutningsgrundlaget til politikerne. Vedrørende nedlæggelse af kolonihaver hvis bådhusene placeres syd for Assens Skibsværft. Vi regner ikke med, der bliver behov for inddragelse af kolonihaver. Der er plads til huse uden problemer, der hvor vi foreslår/ønsker at bygge bådhusene og det regner vi med rækker for nuværende. Det endelige antal forventer vi at kende i april/maj efter vi har markedsført projektet på bådmessen i Fredericia, som bekendt sammen med Assens Kommune.

61 Vedrørende afsnittet om forslag til strukturplan fra 2008, mener vi overhovedet ikke det er relevant i forbindelse med dette beslutningsgrundlag. Det er et helt urealistisk forslag, hele området er kortlagt som V2 forurenet, som anneks campingpladsen. De ting og aktiviteter som foreslås kan ikke gennemføres med mindre man nedlægger Assens Skibsværft og inddrager Assens Marinas bådoplagsplads, som er en central del af hele lokalplan og dermed marinaens eksistensgrundlag. Hvis afsnittet om strukturplanen fra 2008 bibeholdes, bør det tydeligt fremgå hvad betingelserne for en gennemførelse medfører, ellers giver det ingen mening at medtage det, som et beslutningsgrundlag for politikerne. Hvad angår antal år vi kan råde/leje det areal hvor bådhusene eventuelt skal bygges på regner vi naturligvis med, at det kommer til at følge brugsretsaftalens varighed, da de ønskes bygget på et område, som marinaen disponerer over ifølge vores brugsretsaftale ellers giver det hele ingen mening med en aftale om at drive og udvikle marinaen. Bemærkninger til brugsretsaftalen 20. Det er helt korrekt at der i lokalplan er indarbejdet mulighed for opførelse af bådhuse. Men hele intentionen med 20 er ikke kun det. Intentionen er at Assens Marina A.m.b.a. og Assens Kommune sammen udvikler marinaen og området til gavn for alle parter. Assens Marina A.m.b.a. har købt retten/pligten til at drive og udvikle marinaen, men Assens Kommune ejer naturligvis det hele, det bør politikerne have for øje, når de her om kort tid skal tage stilling til hele den samlede visionsplan for havneområdet. Konklusion: Assens Marinas ønske om opførelse af en række bådhuse umiddelbart syd for Assens Skibsværft harmonerer godt og uden problemer med planerne/ønskerne i Lokalplan samt den samlede visionsplan hor hele havneområdet. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Assens Marina A.m.b.a. v/ Hans Mørkebjerg

62 Bilag: 5.4. Vedrørende mulig placering af bådehusene på marinaområdet, brev af ved Assens Marina.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43611/15

63 1 Assens Kommune Rådhus Allé Assens 20. februar 2015 Vedrørende mulig placering af bådehusene på marinaområdet. Som det fremgår af Lokalplan er det muligt at placere bådehusene til opbevaring af både på bukkepladsen langs med Blegegyden og bag kolonihavehusene i skellet mod Assens Skibsværft. Bestyrelsen for Assens Marina har på det seneste bestyrelsesmøde drøftet mulighederne for placering. Konklusionen er, at kun arealet i skellet mod skibsværftet er anvendeligt til formålet, samt at det ikke er praktisk muligt at placere bådehusene på bukkepladsen. Begrundelserne herfor er følgende: Pladsens udformning gør det ikke muligt, at placere det ønskede antal bådehuse så de er tilgængelige.. Vi forventer et øget behov for langtidsopbevaring af både som ikke bliver søsat, samt behov for plads til ca. 350 stativer. Der er stadig behov for supplerende plads til vinteropbevaring af både i øvrigt. Det er nødvendigt at sikre fri passage for bådtransport til Fyns Marineservice. Sammenfattende konstateres at bukkepladsen ikke levner plads til bådehuse, hvis nuværende aktiviteter og muligheden for fortsat udvikling skal fastholdes. Som tidligere nævnt og argumenteret for, er en placering af bådehusene i skellet mod Assens Skibsværft optimal. Det kan gøres med fordel og uden at genere nogen, hvilket alle involverede parter inklusive politikere har givet udtryk for. Det skal for god ordens skyld nævnes, at det ønskede område til bådehuse, er en del af det areal, som Assens Marina efter aftale kan disponerer over til opbevaring af både. Manglende imødekommelse af Marinaens ønske om placering indebærer, at projektet om etablering af bådehuse ikke bliver realiseret.

64 2 Som bilag for beslutningsgrundlag er nedenfor gengivet Brugsretsaftalens 20 imellem Assens Marina og Assens Kommune - den fælles hensigtserklæring om udvikling af marinaområdet: Udvikling/lokalplaner m.v. 20 Måtte marinaens udvikling som attraktivt område for søsporten og på det maritime område betinge nye lokalplaner eller ændringer til samme eller andre offentlige godkendelser, forpligter kommunen sig til i videst mulig omfang at søge disse gennemført under skyldig hensyntagen til andre brugere af området, herunder også at medvirke til/forestå nødvendige ændringer af de stier og/eller vej- og ledningsføringer, som kommunen har ansvaret for. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Assens Marina A.m.b.a. Hans Mørkebjerg, formand og Øjvind Poulsen, næstformand

65 Bilag: 7.1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 14.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40687/15

66 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 Postvænget/Toftevej i Haarby

67 Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 Kommuneplantilæggets baggrund og redegørelse... 5 BESTEMMELSER FOR KOMMUNPLANTILLÆG NR. 14 Bestemmelser... 6 Vedtagelse... 7 Kortbilag Kp Retsvirkninger... 8 MILJØVURDERING Miljøvurdering... 8 Klagevejledning Forslag til kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 er fremlagt fra den xx. marts 2015 til den xx. maj Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til forslaget til kommuneplantillæg i offentlighedsperioden. Dine bemærkninger skal være os i hænde senest den xx. maj 2015 og kan sendes til os på én af nedenstående tre måder: Assens Kommune Rådhus Allé Assens 3. direkte til Assens Kommune fra din e-boks/digitale postkasse Har du spørgsmål til forslaget til kommuneplantillæg, er du velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen,

68 Retsvirkninger KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Assens Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer kan anvendes. Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommunplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter Lov om planlægning har byrådet ret/ pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i planlægningen, skal et forslag til kommunplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om lokalplanen. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til forslaget. Retsvirkninger Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, skal kommunalbestyrelsen ifølge planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Indenfor byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Indenfor byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt 3

69 Oversigtskort KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY N Oversigtskort over det område, som kommuneplanramme 4.2.BE.1 dækker 4

70 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 TIL KOMMUNEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE BAGGRUND OG REDEGØRELSE Ejendommen matr. nr. 16dv, Haarby By, Haarby beliggende Postvænget 2 i Haarby har været anvendt til posthus igennem en længere årrække. Udviklingen har nu ført til, at postfunktionen er nedlagt, og som følge deraf står bygningerne på Postvænget 2 tomme, og ønskes anvendt til andre anvendelser. Postvænget 2, Haarby ligger i et område ved Postvænget/Toftevej omfattet af af kommuneplanramme 4.2.BE.1: Plannummer 4.2.BE.1 Plannavn Postvænget/Toftevej Anvendelse generelt Blandet bolig og erhverv Anvendelse specifik 4110 Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Plandistrikt Delområde 4.2 Bebyggelsesprocent 60 % Max. antal etager 2 etager Max. Bygningshøjde 8,5 m Områdets anvendelse Butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder, boligbebyggelse og offentlige formål, såsom kontorbygninger, parkeringsanlæg, mindre parkanlæg og lignende. Bebyggelsens omfang Parkeringsareal skal svare til mindst 1 P-plads pr. 100 m 2 boligetageareal og 1 P-plads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Parkeringsareal kan anlægges fælles for flere ejendomme. Opholdsarealer Opholdsarealer skal svare til mindst 50% af boligetageareal og mindst 25% af erhvervsetageareal. Infrastruktur Parkeringsareal skal svare til mindst 1 P-plads pr. 100 m 2 boligetageareal og 1 P-plads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Parkeringsareal kan anlægges fælles for flere ejendomme. Særlige bestemmelser Der må etableres én dagligvarebutikker på maksimalt 300 m2 og én udvalgsvarebutik på maksimalt 250 m 2. For at åbne anvendelsesmulighederne for ejendommen Postvænget 2 op, ønskes kommuneplanramme 4.2.BE.1 suppleret med muligheden for også at indrette serviceerhverv. Serviceerhverv er erhverv, der ikke producerer varer men derimod tjenesteydelser som fx handel, finansiering, transport, autoværksted, rengøring og reklame. Kommuneplanrammen fastsætter også, at der må indrettes ikke generende fremstillingsvirksomheder i området. At der kun kan indrettes fremstillingsvirksomheder vurderes at være en unødig begrænsning, da enhver virksomhed vil være omfattet af miljølovgivningens vejledende grænseværdier for støj, og der derfor også bør kunne indrettes øvrige ikke generende virksomheder i området. Kommuneplanramme 4.2.BE.1 ændres derfor for såvidt angår anvendelsesbestemmelsen alene. 5

71 Rammebestemmelser KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 TIL KOMMU- NEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE I henhold til planloven (Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det på kort Kp1 viste kommuneplanrammeområde 4.2.BE.1. RAMMEBESTEMMELSER FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 14 ændres anvendelsesbestemmelsen i kommuneplanramme 4.2.BE.1. Nedenfor er den ændrede kommuneplanramme vist. Afgrænsningen af kommuneplanramme 4.2.BE.1 ændres ikke. Plannummer 4.2.BE.1 Plannavn Postvænget/Toftevej Anvendelse generelt Blandet bolig og erhverv Anvendelse specifik 4110 Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Plandistrikt Delområde 4.2 Bebyggelsesprocent 60 % Max. antal etager 2 etager Max. Bygningshøjde 8,5 m Områdets anvendelse Butikker, liberale erhverv, serviceerhverv samt mindre ikke generende virksomheder, boligbebyggelse og offentlige formål, såsom kontorbygninger, parkeringsanlæg, mindre parkanlæg og lignende. Bebyggelsens omfang Parkeringsareal skal svare til mindst 1 P-plads pr. 100 m 2 boligetageareal og 1 P-plads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Parkeringsareal kan anlægges fælles for flere ejendomme. Opholdsarealer Opholdsarealer skal svare til mindst 50% af boligetageareal og mindst 25% af erhvervsetageareal. Infrastruktur Parkeringsareal skal svare til mindst 1 P-plads pr. 100 m 2 boligetageareal og 1 P-plads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Parkeringsareal kan anlægges fælles for flere ejendomme. Særlige bestemmelser Der må etableres én dagligvarebutikker på maksimalt 300 m2 og én udvalgsvarebutik på maksimalt 250 m2. VEDTAGELSE I henhold til planloven (Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) har Assens Byråd den xx.xx.2015 vedtaget forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 i Haarby. Byrådet har også vedtaget at sende forslaget i offentlig høring i minimum 8 uger. 6

72 Toftevej Kortbilag Kp1 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Postvænget Algade Kommuneplanramme 4.2.BE.1 7

73 Kommuneplantillæg nr. 14 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY MILJØVURDERING Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en screening af planers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Der er i henhold til lov om miljøvurdering foretaget en screening af Kommuneplantillæg nr. 4. Screeningen har vist, at planen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke udarbejde en miljøvurdering. Klagevejledning i forhold til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering Klager skal indberettes gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk Klagefristen er xx. marts Enhver med retlig interesse i sagen er berettiget til at klage. Det er en betingelse for behandling af klagen, at klager indbetaler et klagegebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr., og klager vil blive opkrævet. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Yderligere vejledning om klage og gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder. 8

74 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY MILJØVURDERING Indledning Loven om miljøvurdering af planer og programmer bevirker, at den myndighed, der udarbejder en plan, skal foretage en screening af planen og derudfra afgøre, hvorvidt planen skal miljøvurderes. Kommuneplantillæg nr. 2 er omfattet af lovgivningens 3, stk. 1, pkt. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheder vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening af Kommuneplantillæg nr. 14 skal bidrage til, at Assens Kommune efter at have foretaget en indledende høring hos berørte myndigheder afgør, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet - og som følge heraf skal miljøvurderes. Kommuneplantillæg nr. 14 medfører ikke større miljøpåvirkninger end den miljøpåvirkning den følger af den eksisterende kommuneplanramme. Konklusion Screeningen viser, at Kommuneplantillæg nr. 14 antages ikke at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Titel: Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 ved Postvænget/Toftevej i Haarby Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Miljøparametre: Bemærkninger LANDSKAB OG GEOLOGI Landskabelig helhed x Rammeområde 4.2.BE.1 ligger inde i Haarby by. Bylandskab x Bestemmelsen vedrørende omfang af bebyggelse ændres ikke. Arkitektonisk værdi x Bestemmelsen vedrørende omfang af bebyggelse ændres ikke. Beplantningsværdi x Kommuneplanramme 4.2.BE.1 indeholder ikke bestemmelser om beplantning. Forholdet mellem by og land x Rammeområde 4.2.BE.1 ligger inde i Haarby by, og bestemmelsen vedrørende omfang af bebyggelse ændres ikke. Kystlandskab x Ikke relevant Terræn x x Kommuneplanramme 4.2.BE.1 indeholder ikke bestemmelser om terrænregulering. Geologiske værdier x x Ikke relevant BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA Natura 2000 x Området er ikke omfattet af sådanne (Habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder) Habitatdirektivets bilagsarter x Området er ikke levested for bilagsarter. 3-områder x Området indeholder ikke 3-områder. Spredningskorridorer x Området er ikke omfattet af en spredningskorridor. Fredning x Området er ikke omfattet af en fredning. Skovrejsning x Området er ikke omfattet af skovrejsning. Dyreliv x Området ligger i byen uden væsentligt dyreliv. Planteliv x Områdets planteliv forventes ikke påvirket væsentligt da størstedelen af arealet fortsat anvendes til have. 9

75 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Titel: Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 ved Postvænget/Toftevej i Haarby Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Miljøparametre: Bemærkninger JORDBUND OG VAND Kendskab til jordforurening x Intet kendskab. Forureningsrisiko x Medfører ikke ændret forureningsrisiko. Overfladevand x Medfører ikke ændringer af betydning for overfladevand. (søer, åer, vådområder mv.) Grundvand x Medfører ikke ændringer af betydning for grundvandsinteressen. Okkerforurening x Der er ikke registreret okkerforurening i området. Spildevandsforhold x Områdets spildevandsforhold vil fortsat være omfattet af Assens Kommunes spildevandsplan. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED Levevilkår x Fører ikke til ændringer af levevilkår. Ressourcesvage grupper x Fører ikke til ændringer for ressourcesvage grupper. Sundhed x Fører ikke til ændringer for sundhed. Friluftsliv / rekreative interesser Tilgængelighed / fremkommelighed x x Der er ikke rekreative interesser i området omfattet af f kommuneplanramme 4.2.BE.1. Fører ikke til ændringer af tilgængelighed/fremkommelighed. Råderum x Fører til øgede muligheder for arealanvendelser. TRAFIK Trafikal belastning x Der vil kunne komme flere typer erhverv, men vurderes ikke at føre til ændringer i den trafikale belastning. Trafikafvikling x Vejnettet påvirkes ikke, og der forventes ikke at komme mere trafik i området. Trafiksikkerhed x Da den trafikale belastning ikke vurderes at ændre sig, og vejnettet ikke ændres, er det vurderingen, at trafiksikkerheden vil være den samme. Barriereeffekt x Der sker ikke ændringer, der frer til en barriereeffekt. STØJ Virksomhedsstøj x Der vil kunne indrettes flere typer erhverv, men miljølovgivningen vil fortsat være rammen for, hvad der kan indrettets af erhverv i området i forhold til støj mv. Trafikstøj x De øgede anvendelsesmuligheder forventes ikke at føre til øget trafik med deraf følgende øget trafikstøj. VIBRATIONER Vibrationer fra trafik x Ændringen af anvendelsesbestemmelsen fører ikke til forøget vibrationsbelastning. Vibrationer fra jernbane x Ikke relevant. LUFTEMMISSION 10

76 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Titel: Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 ved Postvænget/Toftevej i Haarby Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger Lugt x Der vil kunne indrettes flere typer erhverv, men der vil ikke kunne indrettes erhverv med større belastning end i dag. Støv x Der vil kunne indrettes flere typer erhverv, men der vil ikke kunne indrettes erhverv med større belastning end i dag. Trafikal luftforurening x Udmøntningen af lokalplanen medfører ingen væsentlige ændringer. LYS Direkte lysgener for omgivelserne x Området forventes hverken at blive belastet af lysgener udefra eller at belaste omkringliggende områder med gener fra lys. Refleksioner x Ændringen af hvilke typer erhverv, der kan indrettes, vurderes ikke at have en betydning for refleksioner. Sky-glow x Ændringen af hvilke typer erhverv, der kan indrettes, vurderes ikke at have en betydning for sky-glow. KLIMATISKE FAKTORER CO 2 -udledning x Vurderes ikke at medføre ændring i forhold til CO 2 -udledning. RESSOURCER OG AFFALD Energiforbrug x Vurderes ikke at være ændringer. Vandforbrug x Vurderes ikke at være ændringer. Råstoffer x Vurderes ikke at være ændringer. Affald x Vurderes ikke at være ændringer. KULTURARV Kulturhistoriske værdier x Der vil ikke gå kultuhistoriske værdier tabt. Arkæologiske værdier x Museumsloven bestemmelser vedr. forundersøgelser sikrer at arkæologiske værdier ikke går tabt. Kirker x Ikke relevant. Arkitektonisk arv x Ikke relevant. MATERIELLE GODER Stigning i forbrugsgoder x Ingen væsentlig ændring. Øget handel x Der ændres ikke på størrelsen og antallet af mulige butikker i rammeområdet. Øget købekraft x Påvirker ikke købekraften. Udbud af ressourcer/ x Forventes ikke at påvirke udbuddet af ressourcer/goder væsentligt. goder SIKKERHED Kriminalitet x Ændringen i anvendelsen vurderes ikke at medføre en øget kriminalitet. Brand x Ændringen i anvendelsen vurderes ikke at medføre en øget risiko for brand. SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Sociale forhold x Ingen væsentlig ændring. 11

77 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Titel: Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 ved Postvænget/Toftevej i Haarby Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Miljøparametre: Bemærkninger Økonomiske forhold x Ingen væsentlig ændring. Erhvervsliv x Der vil kunne indrettes flere typer erhverv i området. MILJØVURDERING JA NEJ BEMÆRKNINGER Konklusion X 12

78 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens 13

79 Bilag: 8.3. Bilag 3 - Samlede høringssvar.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40682/15

80 Til Assens Kommune Rådhus Allé Assens Tak for vedhæftede brev af Assensbanen er som bekendt nedlagt. Der kommer ikke til at køre tog, og derfor har eventuelle refleksioner fra solvarmeanlæg ingen betydning for lyssignaler. Banedanmark har således ingen bemærkninger til lokalplanen og -forslaget. Med venlig hilsen Abdel Hakim Chtioui Arealforvalter, Civ.ing. Banedanmark Arealer, Teknisk Drift Vasbygade København SV M:

81

82

83 Assens Kommune Rådhus Allé Assens Vedr. forslag til lokalplan Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer kvitterer hermed for udkast til lokalplanforslag. Det kan oplyses, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder inden for lokalplanarealet. Der er imidlertid registreret fund af flintredskaber fra stenalderen på marken umiddelbart vest for lokalplanarealet. Umiddelbart øst for arealet undersøgte museet i 2009 et fjernvarmetracé, hvor i der blev registreret spredte bopladsspor. Dette faktum og lokalplanområdets ret store udstrækning taget i betragtning kan det således ikke udelukkes, at området rummer jordfastefortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Kulturarv Overgade 48 DK-5000 Odense C Tlf Mob Fax DATO 3. december 2014 JOURNAL NR. Lokalplanarealet er markeret med blåt. Den grønne stjerne markerer fund af flintredskaber, mens den røde streg er museets undersøgelse forud for anlæggelsen af fjernvarme. For at afklare om lokalplanarealet rummer fortidsminder vil det være nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse, før anlægsarbejdet iværksættes. Iværksættelsen af en arkæologisk forundersøgelse vil således minimere risikoen for, at anlægsarbejdet senere må standses og udskydes efter bestemmelserne i Museumslovens 27 stk. 2. Side 1 af 2

84 Forundersøgelsens resultater danner grundlag for en vurdering af, om arealet umiddelbart herefter kan frigives, eller om det vil være nødvendigt yderligere at foretage en egentlig arkæologisk udgravning. Odense Bys Museer kan på opfordring af bygherren fremsende et budget og en tidsplan over udgifter og tidsforbrug forbundet med forundersøgelsen (Museumslovens 25). For at sikre et godt samarbejde, der både tilgodeser bygherres anlægsarbejde og de arkæologiske undersøgelser, opfordres bygherre til at kontakte museet på et tidligt tidspunkt i projekteringen. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen i sin meddelelsespligt overfor bygherre, jf. Museumslovens 24 stk. 2, indbefatter Odense Bys Museers kommentarer til det i 23 stk. 2 omtalte planmateriale i form af nærværende brev. Museet står naturligvis til rådighed med supplerende oplysninger. Med venlig hilsen Maria Lauridsen Museumsinspektør Side 2 af 2

85

86

87 Bilag: 8.4. Bilag 4 - Partshøring Tommerup Fjernvarme.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43928/15

88 Assens kommune att: Peter Nielsen Pia Damkjær Pedersen Mette Brogaard Som bekendt har Tommerup Fjernvarme I/S (TFI) siden vores møde (Assens kommune og TFI) den 6. maj 2014 arbejdet ihærdigt med at indkøbe matrikel 19bi ejet af Hestehavegård A/S. På grund af at naturstyrelsen ikke kunne acceptere det tidligere foreslåede jordstykke umiddelbart syd for Rønvadlund foreslog Assens kommune at vi i stedet kunne arbejde med matrikel 19bi da det lå godt i forhold til fremtidig byudvikling, vandindvinding og industri. Bestyrelsen vedtog derfor på mødet at arbejde videre med denne løsning. Bestyrelsen for TFI indkaldte ejerne af Hestehavegård repræsenteret ved Aksel Hansen og Arne Larsen til et forhandlingsmøde hvor vi fremlagde vores plan og fremkom med et tilbud på et køb. Ejerne af Hestehavegård afslog umiddelbart at sælge jorden og skulle den sælges hvilket ejerne stadig ikke ville, så skulle det blive til en pris på minimum kr/ha. TFI kunne ikke imødekomme en så høj pris idet projektet under ingen omstændigheder kan bære en sådan omkostning. Desuden så vurderes landbrugsjord i området aktuelt til ca kr/ha. Det ville altså være helt uforsvarligt at forsøge at indgå en aftale på det foreliggende grundlag. I et forsøg på at åbne op for et salg foreslog TFI derfor at vi kunne forsøge at lave et mageskifte med et tilsvarende jordlod som kunne accepteres af ejerne af Hestehavegård. Dette gik ejerne med på da vi kunne fortælle at vi allerede havde haft forhandlinger med ejeren af jordloddet syd for Rønvadlund beliggende som nabo vest for matrikel 19bi. Ejerne af Hestehavegård fortalte TFI at de ligeledes ville kunne acceptere et jordlod ejet af Tommerup Kirke og vi har siden fået mulighed for at se på et jordlod ejet af Tommerup Efterskole vest for Sortebrovej. TFI har siden juni forsøgt at indkøbe de nævnte jordlodder men desværre viser det sig nu efter lange forhandlinger at det ikke kan lade sig gøre idet ejerne enten ikke vil sælge eller end ikke har svaret (Tommerup Kirke) på vores henvendelse. TFI har i den mellemliggende periode søgt efter andre muligheder idet vi anser det som den bedste løsning med et frivilligt mageskifte. Vi har i den mellemliggende periode afsøgt jord tæt på ejerne af Hestehavegårds jorde i Nårup (Mangården) hvilket blev blankt afvist. Derudover har vi forsøgt at mageskifte med Skovstrupvej nr 42 som er en lille ejendom med ca 13ha, hvilket også blev blankt afvist med en kommentar om at vi ikke var seriøse. Ejerne af Hestehavegård skruede efter vores (TFI) mening, herefter op for kravene ved at fremsætte krav om at et mageskifte nu kun kunne ske med en nabojordlod. Da de 3 tidligere nævnte nabojordlodder ikke længere er sandsynlige, forsøger TFI lige pt med et mageskifte ved hjælp af en del af Store Appe, ejet af Jens Kristian Appe. Denne har dog blankt

89 afvist at sælge et jordstykke der kan accepteres af ejerne af Hestehavegår med mindre TFI købte hele ejendommen på ca 160ha. Det sidste er ikke muligt, men vi forsøger lige nu at afdække mulighederne ad anden vej i et forsøg på at anskaffe det af Hestehavegård ønskede jordlod. TFI skal dog tilføje at vi umiddelbart ikke anser den sidste løsning som værende en nem løsning, hvorfor vi ej heller anser den som særlig sandsynlig. TFI har som det ses af ovenstående arbejdet ihærdigt med mange scenarier og det burde derfor ikke længere undre Assens kommune at TFI endnu ikke har haft held til at købe matrikel 19bi. TFI er på ovenstående baggrund, kommet i en situation hvor vi må undersøge muligheden for en ekspropriation. Vi har derfor forsøgt at indhente viden om dette men mangler stadig mere viden fra blandt andre Assens kommune. På denne baggrund ønsker TFI derfor at indlede en forhandling med Assens kommune om ekspropriation. Det skal dog tilføjes at TFI ikke har informeret ejerne af Hestehavegård om denne beslutning endnu og skulle der i mellemtiden dukke en frivillig løsning op, så ønsker vi selvfølgelig at gå denne vej, men som beskrevet ser det meget sort ud lige pt. På vegne af TFI Knud Erik Lynnerup Formand Tommerup By s Fjernvarmeforsyning

90 Tommerup Fjernvarme I/S Stadionvænget Tommerup Til Assens kommune att: Pia Damgaard, Peter Nielsen m.f. Vedr. Partshøring i forbindelse med opførelse af solfangeranlæg beliggende matr. 19bi Tommerup jorde TFI ønsker i forbindelse med parthaver Driftsselskabet Hestehavegård A/S høringssvar modtaget , at henlede til det tidligere svar afgivet pr mail 19/ idet det drejer sig om mange af de samme spørgsmål. Derudover ønsker vi følgende tilføjet til brev dateret : TFI vil ikke nedlade sig til at svare i samme tone som lodsejer, en tone der meget nemt kan opfattes som injurierende med udtalelser om at TFI skulle have ondt i sinde mht. en skjult dagsorden og trusler. TFI håber at det tydeligt kan ses ud fra nærværende og tidligere breve/mails inkl. møder og telefonsamtaler at TFI kun har ønsket en frivillig løsning der kunne tilfredsstille begge parter. TFI kan dog ikke tillade sig at betale uhyrlige priser der ingen hold har i virkeligheden. Beregninger på driftstab ud i al fremtid kan TFI ikke tage stilling til idet vi ikke kender baggrundsmaterialet. Vi kan dog sige at tallene absolut ikke ligner tal vi kan få oplyst. Vi betvivler hermed måden at opgøre en evt købspris på. Vi henholder os til markedspriser, som alle steder opgives til at ligge omkring kr./ha. TFI kan dokumentere dette med udskrifter fra Danmarks Statistik (prisindeks for jordbrugets salg og køb) og artikler fra Landbrugsmedierne d. 6. januar 2014, LandbrugFyn d. 4. november 2014 samt notat fra fra Finanstilsynet d. 2. juli TFI har på denne baggrund tilbudt en merpris på ialt kr./ha, lodsejeren har dog som han selv angiver blankt afvist dette. TFI har så sent som medio december indkaldt til et møde med lodsejer omkring en mulig løsning. Der blev TFI ligeledes beskyldt for ikke at have "rent mel i posen" idet lodsejer mente at TFI blot udnyttede lovens muligheder. I et forsøg på igen at overbevise lodsejer om det modsatte, oplyste TFI omkring de tidligere strandede forhandlinger med blandt andre Tommerup Kirke, Tommerup Efterskole, Grambogård, St. Appe ved Jens Kristian Appe m.f.

91 På mødet blev parterne enige om at lodsejer igen og grundigere denne gang, skulle se på muligheden med Skovstrupvej 42, et areal på ca 13 ha. TFI har aldrig siden hørt fra lodsejer, men vi kan se i høringssvaret at de aldeles ublu helt forbigår det faktum i deres svar til Assens kommune hvilket vi finder utilfredsstillende. Det omtalte areal ligger godt nok ikke klods op ad nuværende besiddelser, men omkring ca 500 m i luftlinie derfra. Denne løsning ville kunne tilfredsstille deres behov og krav til produktionen men åbenbart ikke mht beliggenhed. Løsningen har tidligere i forhandlingerne været på banen uden held og TFI søgte derfor ultimo 2014 råd hos Assens kommune mht andre muligheder som f.eks. ekspropriation. Vi blev her oplyst om muligheder og besværligheder som vi jo hele tiden har forsøgt at undgå. Det sidste har lodsejer åbenbart ikke villet indse, men har tværtimod beskyldt os for urent trav. Til sidst skal blot nævnes at TFI har forståelse for lodsejers udfordringer mht driften og også deres holdninger til den private ejendomsret, men ingen parter, ej heller hverken TFI eller lodsejer kan sætte sig over loven og dens udnyttelse. Høringssvar dateret , modtaget af Assens kommune : Ifølge energistyrelsen beregningsmodeller er det fuldt ud tilladt at medregne nye forbrugere i den samfundsøkonomiske beregning hvorfor TFI mener der ikke bør tages hensyn til høringssvaret desangående. Mht at udforme en form for lokal "statsstøtte" til landbruget (Hestehavegård), så anser TFI blot dette for tankespind eller ønsketænkning. Ingen private erhvervsdrivende, herunder TFI, kan med hjemmel i loven pålægges en sådan støtteforanstaltning. Sluttelig skal nævnes at TFI har oplyst ejerne Hestehavegård om at den tilbudte købspris på de kr./ha kun gjaldt så længe vi snakkede om et hurtigt og frivilligt forløb. TFI står til at miste et energisparetilskud på op mod 3-4 mill kr. såfremt vi ikke kan iværksætte produktion senest En ekspropriationssag vil derfor være en reel hindring, og TFI her derfor ingen ønsker om en sådan. TFI vil i tilfælde af en ekspropriation derfor kun kunne betale en noget mindre pris for jorden, en pris der vil ligge på markedsværdien. MVH På vegne af TFI Knud Erik Lynnerup Formand TBF

92 Bilag: 8.1. Bilag 1 - Lokalplanforslag Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

93 Forslag til Lokalplan nr for et område til solvarme nord for Tommerup

94 Indholdsfortegnelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Redegørelse for planen Lokalplanens baggrund og formål... 6 Eksisterende forhold... 6 Lokalplanens indhold... 7 Forhold til kommuneplanen og andre kommunale planer... 8 Forhold til anden planlægning og lovgivning Miljøvurdering...13 Tilladelser fra andre myndigheder Servitutter Retsvirkninger...16 Bestemmelser for Lokalplan nr Formål Område, zonestatus og bonusvirkning Områdets anvendelse Vej- og parkeringsforhold Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Forudsætninger for ibrugtagning Servitutter Vedtagelsespåtegning...21 Kortbilag til lokalplanen Kortbilag L1: Matrikelkort Kortbilag L2: Arealanvendelse...24 Kortbilag L3: Illustrationsplan Bilag Bilag 1: Miljøscreening

95 LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Kig mod planområdet fra Sortebrovej i retning mod øst. 3

96 Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg Forslag til Lokalplan nr er fremlagt fra den 6. november 2014 til den 2. januar Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslaget i offentlighedsperioden. Disse skal senest den 2. januar 2015 være fremsendt til: eller Assens Kommune Rådhus Allé Assens Har du spørgsmål til lokalplanforslaget eller til forslag til kommuneplantillægget, er du velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen, Hvad er en lokalplan For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i lokalplanlægningen, skal et forslag til lokalplan offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om lokalplanen. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. Lokalplanen er juridisk bindende for den enkelte grundejer forstået på den måde, at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil, men ændringer i de eksisterende forhold, fx ved ny- eller ombygning, skal være i overensstemmelse med lokalplanen, medmindre der er opnået dispensation efter reglerne i planlovens 19. Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng med den øvrige planlægning. En lokalplan er en plan, hvori kommunalbestyrelsen kan fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold m.v. 4

97 Oversigtskort LOKALPLAN NR FOR RET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP N Lokalplanområde Tværvej Tommerup Efterskole DAMPA Oversigtskort. Lokalplanområdet er markeret med rødt. Alle baggrundskort: Luftfoto

98 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP REDEGØRELSE FOR PLANEN LOKALPLANENS BAGGRUND OG FORMÅL Baggrunden for lokalplanen er at muliggøre etableringen af et solvarmeanlæg umiddelbart nord for Tommerup by. Tommerup Fjernvarme I/S oplever en stigende efterspørgsel på fjernvarme i lokalområdet, og ønsker derfor at supplere og fremtidssikre forsyningen vha. solvarme. Dette er samtidig i god tråd med Assens Kommunes overordnede initiativer på klimaområdet, herunder omstillingen til vedvarende energi. Konkret ønskes der her og nu mulighed for at opstille ca m 2 solpaneler i området, men planen skal sikre mulighed for eventuelle sikre, at solpanelerne med tilhørende tekniske anlæg disponeres og opsættes under hensyntagen til omgivelserne, herunder nabofunktioner og terrænvariationer. Vejadgang skal sikres fra Tværvej via overkørsel på naboejendommen (matr. nr. 20by) mod syd. Der skal også sikres mulighed for rekreativ anvendelse af arealet, fx i form af kan der på forskellig vis informeres om anlægget og dermed skabes øget opmærksomhed omkring grøn energi. Et andet formål er at sikre, at solvarmeanlægget nedtages efter endt energiproduktion og området genetableres til landbrugsformål. rende fjernvarmeværk til en ny placering, der både ligger med direkte tilknytning til solvarmeanlægget og det eksisterende byområde. Dette vil dog kræve en særskilt planlægningsproces med udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan og evt. miljøvurdering/vvm. Såfremt der planlægges for et nyt fjernvarmeværk i området skal dette placeres i tilknytning til de bebyggelser - teknikbygning, akkumulatortank mv. - som etableres i medfør af nærværende lokalplan. Planområdet set fra vejadgangen mod sydøst. Udsigt over området fra syd. Bagest ses stiforløbet langs den gamle banesti. EKSISTERENDE FORHOLD Planen omfatter et areal (matr. nr. 19bi, Tommerup By, Tommerup) på ca. 9,1 ha, der ligger lige nord for bygrænsen. Ejendommen ligger i landzone og anvendes i dag som opdyrket landbrugsjord. Mod nord, øst og vest grænser området op til det åbne land, herunder den rekreative banesti mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, der afgrænser området mod øst. Mod øst ligger også erhvervsbebyggelse ved den nordlige del af Højeløkkevej og parcelhuse ved Højeløkkevej syd. Syd for området ligger virksomheden DAMPA, Tommerup Bys Vandværk og boligbebyggelsen langs med Sortebrovej. Længere mod vest tegner landskabet et bakkedrag, der hindrer den frie indsigt til området fra Sortebrovej. mens det er mere kuperet mod nord og vest (kote 68-73), jf. kortet nederst. Skelgrænsen mod vest er markeret med levende hegn, mens der kun er spredt beplantning langs banestien mod øst. Terrænforhold i planområdet. Kilde: Grundkort Fyn. 6

99 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP LOKALPLANENS INDHOLD Anvendelse Området kan fremadrettet anvendes til tekniske anlæg i form af solvarmeanlæg med naturligt tilknyttede funktioner som teknikbygning, akkumulatortank, manøvreareal, parkering, eventuelle interne veje o.l.. Planens bestemmelser om, at alle ubebyggede og ubefæstede arealer skal fremtræde med græs betyder, at det vil være naturligt delvist at fortsætte den landbrugsmæssige drift med græssende dyr. Dette vil samtidig fungere som naturpleje af området. Herudover kan der etableres en infohytte med supplerende opholdsfacailiteter, der råde/formidlingssted for vedvarende energi. Området forudsættes vejbetjent fra Tværvej i øst via naboejendommen matr. nr. 20by (DAMPA), hvilket er sikret ved en eksisterende tinglyst færdselsret frem til området, jf. kortbilag L2. Planen muliggør endvidere etablering af en intern kørevej med vendemulighed samt det for driften nødvendigt parkeringsareal, svarende befæstede arealer udføres med gennemtrængelig belægning. Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved Tommerup Bys Vandværk (blå streg). Bebyggelse Planen muliggør opstilling af solpaneler i parallelle rækker/sektioner, jf. kortbilag L3. Af drifts- og produktionsmæssige hensyn opstilles panelerne med ca. 5 meters afstand. Der skal holdes mindst 8 meters afstand til skel, hvilket - i særlige tilfælde - giver mulighed for at servicere anlægget pr. bil fra alle sider. Endvidere sikrer det anlægget mod skyggepåvirkning fra levende hegn og anden tilstødende beplantning. Det ansøgte projekt omfatter ca m 2 paneler, der samlet set vil fylde ca. 5 ha grundet rækkeafstand mv.. Da der inden for en kortere årrække forventes et øget varmebehov i Tommerup og Tommerup Stationsby, giver planen mulighed for at opstille yderligere solpaneler i lokalplanområdet. Af terræn- og landskabsmæssige hensyn opstilles hovedparten af fastlægger lokalplanen, at alle dele af anlægget indeholdende frostsikringsvæske (brine) af miljømæssige hensyn placeres mindst 50 m fra det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) omkring Tommerup Bys Vandværk. Solpanelerne orienteres mod syd og skal visuelt fremstå som blålige/ mørke paneler med en maks. højde på 2,5 m. Der stilles krav om anti- Planen giver endvidere mulighed for at etablere en tilhørende teknikbygning samt akkumulatortank inden for et afgrænset byggefelt mod sydvest, hvorved bebyggelsen kommer til at ligge i naturlig forlængelse af det eksisterende byområde. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 2% for området under ét. 7

100 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Teknikbygningen må gives en højde på maks. 8,5 m, mens akkumulatortanken af tekniske og driftsmæssige hensyn kan gives en højde på op til 20,0 m. Farvemæssigt skal bebyggelsen generelt fremtræde med træbeklædning eller mørke afdæmpede naturfarver, som passer naturligt ind i landskabet. Dog skal akkumulatortanken grundet højden fremtræde i lys grå - himmelfarvet. Ligeledes pga. højden fastlægger lokalplanen en placering af byggefeltet i den sydvestlige del af lokalplanområdet, hvor terrænkoten er lav og hvor bakkedraget længere mod vest vil afskærme indsigten til området fra bl.a. Sortebrovej. Herudover er der mulighed for i mindre omfang at etablere primitive bebyggelser/faciliteter dels til den rekreative anvendelse af området, dels til understøtning af driften samt i form af læskure/indhegning til eventuelle græssende dyr på arealet. Disse bebyggelse skal også fremstå i træ eller mørke naturfarver. Ubebyggede arealer Området skal overvejende fremtræde som græsarealer, mens der kun i mindre omfang vil være bebyggede og befæstede arealer. Befæstede arealer - fx kørevej og parkering - skal af hensyn til nedsivning udføres med vandgennemtrængelig belægning. Områdets placering i det åbne land og tæt ved et sammehængende landskabsområde betyder, at der stilles krav om etablering af afskærmende beplantning mod omgivelserne. Mod banestien skal beplantningsbæltet udformes med åbne partier og kombinationer af både høje og lave beplantningstyper, så der delvist sikres kig/udsigt ind i området. Beplantning skal være i form af hjemhørende arter. Jævnfør kortbilag L3. Terrænregulering er af landskabelige hensyn begrænset til +/-0,5 m. Der kan dispenseret for yderligere regulering på baggrund af en konkret terrænreguleringsplan, der er vurderet af kommunen. Endelig fastlægger planen bestemmelser omkring opsætning af belysning, skiltning og oplag, så området visuelt fremtræder så naturpræget som muligt. FORHOLD TIL KOMMUNEPLANEN OG ANDRE KOMMUNALE PLANER Kommuneplan Planområdet ligger i landzone i det åbne land. Kommuneplan indeholder ikke rammebestemmelser for området. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 9, som udlægger en ny kommuneplanramme 3.1.T.21 for et område til tekniske anlæg. Kommuneplantillæg nr. 9 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Området indgår i kommuneplanens hovedstruktur som perspektivområde for byudvikling. Tommerup skal primært udvikles med afsæt i de lokale potentialer, men på længere sigt i retning af ét sammenhængende byområde for Tommerup og Tommerup Stationsby. Områdets midlertidige anvendelse til produktion af solvarme og rekreation vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede principper for byudvikling. 8

101 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Den nordvestlige del af området er udpeget som sammenhængende landskabsområde, jf. kortet vist i højre side. Disse områder skal friholdes for etablering af større tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at beskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. Solvarmeanlægget planlægges placeret i kanten af området og vil således ikke bryde væsentligt med landskabsstrukturen. Endvidere har den primære del af solvarmeanlægget en begrænset højde, mens den højeste del af anlægget (akkumulatortanken) placeres på områdets mere lavtliggende arealer og tæt på bykanten. I planen stilles desuden krav om afskærmende beplantning langs med områdegrænsen. Efter anlæggets forventede levetid (ca. 25 år) nedtages dette og området genetableres. Lokalplanen vurderes dermed ikke at stride mod kommuneplanens retningslinjer for Landskab. Den nordvestlige del af området er desuden udpeget som skovrejsningområde, jf. kortet vist i højre side. Skovrejsningsområdet kan ses som en udvidelse af Høgsholt Skov, der ligger bynært mellem Tommerup og Tommerup Stationsby. Skovrejsningsområderne skal generelt medvirke til at beskytte grundvandet, understøtte naturen og forbedre de rekreative muligheder omkring byerne. Udpegningen strider mod anvendelsen til solvarmeanlæg, hvorfor det aktuelle område udtages af kommuneplanen ifm. tillæg nr. 9 og der udpeges et erstatningsareal. Erstatningsarealet ligger længere med nord og indgår i det samme skovrejsningsområde, som der udtages areal fra. Skovrejsningsområdet bliver samlet set større efter ændringen. Arealet, der udtages, ligger i kanten af skovrejsningsområdet og vurderes ikke at have væsentlig betydning for kvaliteten og oplevelsen af det samlede område. Lokalplanområdet er beliggende i det åbne land uden for planlagt kloakopland. Det er derfor en forudsætning, at området optages i planlagt eller godkendt kloakopland ved næste revision af spildevandsplanen - alternativt skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Lokalplanområdet Skovrejsningsområder, KP Lokalplanområdet Sammenhængende landskabsområder, KP Visionen for den kommunale klimaindsats i Klimatilpasningsplan, Assens Kommune 2014 er, at agere bæredygtigt, ansvarligt og klogt ift. klimaændringerne. Byrådets overordnede mål er: at reducere konsekvensen af oversvømmelser forårsaget af klimaændringer ved at håndtere hele vandkredsløbet på én gang, og at skabe synergi mellem klimatilpasningsløsninger og miljøhensyn, rekreative formål, natur, byudvikling og menneskers sundhed. I planen indgår kommuneplantillæg nr. 6, der fastsætter retningslinjer for klimatilpasning, herunder: Planlægning for ny arealanvendelse skal ske med udgangspunkt i en samlet blå/grøn struktur for det pågældende område og på baggrund af en kote og blue spot-kortlægning. Ved planlægning for byområder, bygninger og anlæg skal lavtlig- 9

102 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP gende arealer friholdes for bebyggelse og fortrinsvist udlægges til formål, som er forenelige med risikoen for oversvømmelse. Kommunens klimatilpasningsplan omfatter to indsatsområder i Tommerup - et nordligt og et sydligt - hvor der tidligere har været problemer med oversvømmelser ved kraftig regn. Lokalplanområdet ligger umiddelbart nord for det ene område, men er ikke omfattet. Der er ikke udpeget lavbundsarealer eller vådområder i eller i nærheden af området. Lokalplanområdet udformes med en meget lav befæstelsesgrad, idet der stilles krav om græssåning på langt hovedparten af arealet. Herudover stilles der krav om, at regnvand skal håndteres lokalt. Det er uvist om området har et godt nedsivningspotentiale grundet tilstedeværelsen af tykke lerlag i boringsprøver omkring kildepladsen umiddelbart syd for området. Som det ses på kortet s. 11 vil der ved regnhændelser naturligt ske opstuvning af vand i områdets lavninger, specielt i den sydøstlige del af området. Ved eventuel terrænregulering/opfyldning af lavningerne kan opstuvningen brede sig. Herved er der risiko for, at vandet strømmer ind på naboarealer og at anlægget vil blive oversvømmet over sokkelhøjde (25 cm). I lokalplanen stilles der derfor krav om, at området klimatilpasses ved i nødvendigt et jordbassin, kanaler/render, regnbede o.l.. Den konkrete placering af LAR-løsninger bør afstemmes med de faktiske forhold i området, herunder lavtliggende arealer mod både sydøst og nord samt de naturlige strømningsveje, jf. kortet s. 11. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING De statslige vand- og Natura 2000-planer Lokalplanområdet er omfattet af Forslag til Vandplan for hovedopland 1.13 Odense Fjord. Indtil vandplanerne er endeligt vedtaget gælder Regionplan 2005, som er ophøjet til landsplandirektiv. øst for lokalplanområdet. Ifølge Forslag til vandplan er miljømålet tilstand er registret som moderat økologisk tilstand, og miljømålet er dermed ikke opfyldt. Ifølge vandplanforslagets indsatsprogram skal der ikke ske indsatser i vandløbet i planperioden. Området indgår ikke i et internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000). Nærmeste Natura 2000 område - Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å - ligger ca. 5 km øst/sydøst for området. Det vurderes at planerne ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området, herunder eventuelle Bilag IV- og rødlistearter. Planloven - bonusvirkning Lokalplanen ligger i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse, anlæg og ændret anvendelse i landzone, jf. planlovens 35 stk. 1, som beskrives i lokalplanen. 10

103 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Geodatastyrelsen og Grundkort Fyn 100m Regnhændelser og strømningsveje. Kortet viser, hvor der er risiko for oversvømmelser ved forskellige regnhændelser i år Det tinglyses på ejendommen, at ophører brugen af solvarmeanlægget, skal anlægget fjernes af ejeren inden ét år efter driften er ophørt. Arealet skal desuden reetableres til landbrugsmæssig drift af ejeren, og dette skal ske uden udgift for det offentlige, jf. lokalplanens 2.5. Der skal således ikke søges om zonetilladelse til de anvendelser, anlæg og bebyggelser som lokalplanen regulerer. Naturbeskyttelsesloven Der er ikke registreret beskyttet natur inden for planområdet. Nærmeste 3 område - en mindre sø - ligger ca. 100 m nordvest for området. Endvidere er området ikke omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer iht. loven. Museumsloven Der er ikke registreret fortidsminder inden for området. 11

104 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Det fremgår af Museumslovens kap. 8, at såfremt der under jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet og Odense Bys Museer kontaktes. Såfremt museet vurderer, at der skal gennemføres en arkæologisk undersøgelse, inden arbejdet genoptages, skal udgifterne hertil betales af bygherre. Bygherre kan forud for et bygge- og anlægsarbejdes begyndelse henvende sig til det pågældende museum med henblik på at få foretaget en forundersøgelse. Alle omkostninger til forundersøgelsen skal afholdes af bygherre. Landbrugsloven Matr. nr. 19bi er omfattet af landbrugspligt. Før området tages i anvendelse til solvarmeanlæg skal landbrugspligten ophæves iht. Landbrugsloven. Husdyrloven Udsætning af dyrehold i området kan kun ske iht. til reglerne i Husdyrloven. I henhold hertil tillades op til 3 dyreenheder svarende til eksempelvis 21 får eller geder. Etablering af solvarmeanlæg kræver projektgodkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven. Der er ikke konstateret jordforurening inden for området. I henhold til Jordforureningsloven skal arbejdet standses, hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde eller jordarbejde i øvrigt konstateres en ukendt forurening. Forureningen skal anmeldes til Assens Kommune, og arbejdet må først genoptages 4 uger efter, at regionen har modtaget underretning om den konstaterede forurening. Vandforsyning skal ske fra Tommerup Bys Vandværk. Miljøbeskyttelsesloven Støj Området udlægges til tekniske formål i form af solvarmeanlæg. Driften af anlægget skal overholde de til enhver tid gældende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, p.t. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. Driften af solvarmeanlægget er ikke støjende og vil ikke give anledning til støjpåvirkning af naboområder. Der forventes dermed ikke overskridelser af de gældende grænseværdier. Drikkevandsinteresser Der er særlige drikkevandsinteresser i området, ligesom dette ligger i indvindingsoplandet til Tommerup By s Vandværk, dog uden for den boringsnære beskyttelseszone. Grundvandsmagasinet er generelt godt beskyttet af et ca. 35 m tykt lerlag. 12

105 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP 19-tilladelse Solvarmeanlæg er ikke miljøgodkendelsespligtige, men forudsætter grundet indholdet af propylenglykol og additiver (frostsikringsvæske) en 19 tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. I Kommuneplantillæg nr. 9 er der redegjort nærmere for forholdet til grundvandsbeskyttelsen (OSD-redegørelse), herunder sikring af anlægget med sektionering og alarmsystem, så eventuel lækage hurtigt opdages og kan begrænses mest muligt. Varmeforsyning Eventuel opvarmning af områdets bygninger og anlæg kan ske med varme fra selve anlægget. Der stilles således ikke krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Affaldshåndtering Sortering, opbevaring og håndtering af affald skal ske iht. gældende regulativer. Spildevand og regnvand Området vil blive omfattet af kommunens spildevandsplan med krav om spildevandskloakering. Regnvand skal så vidt muligt håndteres på egen grund. Dette kræver særskilt tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. MILJØVURDERING Miljøvurderingsloven Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis lokalplan og kommuneplantillæg antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planerne omfatter et projekt i lovens Bilag 4 stk. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, samt 3 b) Industrianlæg til transport af elektricitet gennem luftledninger. Da planen alene omfatter et mindre område på lokalt plan er der gennemført en screening for at afgøre, om der vil være væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen er indsat bagest i lokalplanen. Solvarmeanlægget vil primært have en visuel indvirkning i kraft af sin placering på bar mark i det åbne land. Andre indvirkninger knytter sig til forureningsrisiko/grundvand, naturværdier/rekreative interesser, spildevand, luft, klima/energiforbrug samt økonomi/erhvervsliv, hvoraf nogle er positive, men ingen er væsentlige. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 9. Klage over kommunens afgørelse skal inden d. 5. december 2014 sendes til Assens Kommune, By, Land og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens, der herefter videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr. Klagegebyret er fastsat til

106 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP kr. Efter modtagelse af klagen fra kommunen, sender Natur- og Miljøklagenævnet en opkrævning på gebyret til klageren. Betales gebyret ikke inden den fastsatte frist, vil klagen blive afvist uden nærmere behandling. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Solvarmeanlægget med tilhørende transmissionsledning er omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 stk. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, samt 3 b) Industrianlæg til transport af elektricitet gennem luftledninger. Projektet skal derfor screenes iht. Planlovens VVM-regler. VVMscreeningen foretages først når der foreligger et detailprojekt for solvarmeanlægget. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER NaturErhvervsstyrelsen Ejendommen matr. nr. 19bi er omfattet af landbrugspligt. Uanset lokalplanens bestemmelser kræves det, at landbrugspligten ophæves ved ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen, jf. Landbrugsloven. SERVITUTTER Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste deklarationer, servitutter m.m., der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Der henledes opmærksomhed mod, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes Det kan fx dreje sig om el-, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger Der kan tillige forekomme drænledninger, jf områdets anvendelse til landbrugsformål. På naboejendommen matr. 20by, Tommerrup By, Tommerup er der tinglyst følgende servitut omhandlende færdselsret med betydning for lokalplanen: Servitut af Dok om færdselsret mv. Øvrige tinglyste servitutter - jf. nedenstående liste - vurderes ikke at have betydning for lokalplanen: Servitut af Dok om vej mv. Servitut af Dok om byggelinjer mv. To servitutter af Dok om byggelinjer mv. Servitut af Dok om byggelinjer mv. Servitut af Dok om færdselsret mv. 14

107 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Servitut af Dok om vej mv. Servitut af Dok om master mv., transformerstation/anlæg mv. Servitut af Dok om højspænding mv. Servitut af Dok om vilkår for medhjælper t aftægtsbolig mv. Servitut af Dok om adgangsbegrænsning mv. Servitut af Dok om opførelse af boghus med stråtag mm. 15

108 Redegørelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan. Der gælder efter planlovens 17 stk. 1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan forsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget den 6. november 2014, og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen af planforslaget. Retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen i følge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges, eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser, eller det der søges skabt/- fastholdt i planen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 16

109 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til planloven (jf. lovbekendtgørelse nr 587 af 27/05/2013, samt efterfølgende ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med lokalplanen er: 1.1 at muliggøre etablering af solvarmeanlæg i området, 1.2 at fastlægge placeringen af tekniske anlæg og bygninger under hensyntagen til omgivelser og landskab, og 1.3 at sikre, at arealet tilbageføres til landbrugsformål efter endt energiproduktion. 2 OMRÅDE, ZONESTATUS OG BONUSVIRKNING 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag L1 og omfatter følgende ejendomme: matr. nr. 19bi, Tommerup By, Tommerup. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone og forbliver i landzone. 2.3 Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, jf. Planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse (bonusvirkning). 2.4 Tilladelser til følgende: - Etablering af solvarmeanlæg. - Etablering af bygninger og tekniske installationer i tilknytning solvarmeanlægget. - Udstykning af lokalplanområdet. - Etablering af vej, parkering og beplantning i tilknytning til solvarmeanlægget. - Etablering af infohytte, redskabsskur og læskure for dyrehold relateret til områdets pleje og rekreative anvendelse. anses for meddelt i henhold til lokalplanens bestemmelser. 2.5 Det er en betingelse for etablering af solvarmeanlægget med tilhørende bygninger og installationer, at: - Alle anlæg fjernes senest ét år efter at energiproduktionen er ophørt. - Terrænet efter endt energiproduktion tilbageføres til samme niveau og tilstand som før etablering af anlægget. - Arealet efter endt energiproduktion overgår til landbrugsmæssig drift. - Fjernelse og reetablering sker uden udgift for det offentlige. 17

110 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til tekniske formål i form af solvarmeanlæg med tilhørende installationer som teknikbygning, akkumulatortank, adgangsvej, manøvreareal, infohytte o.l Der kan etableres naturpleje af området med levende dyr - f.eks. får eller geder i overensstemmelse med husdyrloven. 4 VEJ- OG PARKERINGSFORHOLD 4.1 Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra matr. nr. 20by, jf. kortbilag L Inden for området kan der etableres kørevej med tilhørende vendeplads og parkering, som vist i princippet på kortbilag L2 og L Parkering svarende til 1-2 pladser skal etableres på egen grund. 4.4 Vej- og parkeringsarealer skal udføres med vandgennemtrængelig belægning, fx stabilgrus. Alternativt kan veje henligge som jordveje direkte på terræn. 5 UDSTYKNING 5.1 Lokalplanområdet kan udstykkes som en selvstændig ejendom, men kan i øvrigt ikke udstykkes yderligere. 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Solvarmeanlægget skal opstilles i rækker/sektioner som vist i princippet på kortbilag 3 og mindst 8 m fra skel. 6.2 Solfangeranlæggets højde må ikke overstige 2,5 m over terræn. 6.3 Den til solfangeranlægget tilhørende bebyggelse - teknikbygning, akkumulatortank o.l. - skal placeres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt. 6.4 Alle dele af anlægget indeholdende frostsikringsvæske (brine), herunder rørledninger i jord og akkumuleringstank, skal placeres mindst 50 m fra det på kortbilag 2 viste boringsnære beskyttelsesområde. 6.5 Bebyggelsesprocenten fastsættes til 2 % for området under ét. 6.6 Der kan opsættes solpaneler inden for byggefeltet forudsat, at det ikke tilsidesætter fuktionen af parkerings- og manøvrearealer samt under forudsætning af, at afstanden til det boringsnære beskyttelsesområde er overholdt. jf

111 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP 6.7 Teknikbygningen må gives en højde på maks. 8,5 m over terræn og akkumulatortanken en højde på maks. 20,0 m over terræn. 6.8 Uden for byggefeltet kan der opføres enkelte primitive bebyggelser - infohytte samt redskabsskur og mindre læskure til dyr - til understøtning af områdets rekreative og landbrugsmæssige anvendelse, jf. princippet på kortbilag L Højden af infohytte, redskabsskur og læskure må ikke overstige 3,0 m Infohytten må gives en størrelse på maks. 25 m 2 og maks. 10 m 2 for redskabsskur og læskure. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 7.1 Solvarmeanlægget skal visuelt fremstå som blålige/mørke paneler. 7.2 Paneler og andre blanke konstuktioner eller bygningsdele skal naboområder. 7.3 Øvrige faste konstruktioner - teknikbygning, infohytte, læskure og redskabsskur - skal beklædes med træ og/eller males i jorfarverne; okker, terra de sienna, umbra, dodenkop, sort eller en indbyrdes blanding af disse, så de falder naturligt ind i omgivelserne. Akkumulatortanken skal dog fremtræde i lys grå. 7.4 Til tagdækning skal anvendes mørkt tagpap eller metalplader malet i jordfarver, som nævnt i UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Der kan terrænreguleres svarende til +/- 0,5 m i forhold til naturligt terræn ved den detaljerede indpasning af solpaneler og anlæg. 8.2 Terrænregulering må ikke ske nærmere skel end 1,5 m og skal her udføres blødt afrundet, så det fremstår så naturligt som muligt. 8.3 Alle ubebyggede og ubefæstede arealer skal henligge som græsarealer. 8.4 Langs skel mod syd og vest skal der etableres et plantebælte bestående af hjemhørende arter af træer og buske, jf. princippet på kortbilag 2 og Skel mod banestien skal fremtræde med beplantningspartier med varierende længde og variationer i beplantningen, jf. 8.4 samt princippet på kortbilag L2 og L3. Note til 8.1: Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m ift. eksisterende terræn kræver dispensation på baggrund af en nærmere vurdering af en konkret terrænreguleringsplan. Note til 8.4: En hjemmehørende art er en art, der forekommer naturligt i en region og dermed er tilpasset klima, jordbund osv. Naturligt hjemmehørende træer og buske i Danmark er f.eks. skovfyr, bøg, stilkeg, ask, alm. gedeblad og glat hunderose. 19

112 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP 8.6 Inden for området må ikke opsættes fast belysning bortset fra enkelte armaturer til oplysning af manøvrearealer, arbejdsarealer ved bygninger o.l Armaturerne må gives en lyspunkthøjde på maks. 3,5 m. 8.8 Området må ikke anvendes til udendørs oplag, herunder opbevaring af biler, campingvogne, containere o.l Der må ikke opsættes skilte o.l. bortset fra ét mindre henvisningsskilt ved indkørsel til området samt informationsskilte ud mod banestien i maks. 2 meters højde Hegn i området må kun være levende hegn, bortset fra eventuelle indhegninger med trådhegn/dyrehegn til græssende dyr. 9 TEKNISKE ANLÆG 9.1 Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger. Undtaget herfra er rørledninger til fremføring af fjernvarmevandet mellem de enkelte solpaneler. 9.2 Området skal spildevandskloakeres og spildevand fra anlægget skal behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og kommunens spildevandsplan. Regnvand skal håndteres lokalt. 9.3 Lokal håndtering af regnvand skal sikres ved etablering af fx forsinkelsesbassin, kanaler/render, regnbede o.l. LAR-løsninger i området. Placering af LAR-løsninger skal afstemmes ift. lavtliggende terræn og naturlige strømningsveje i området. 10 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 10.1 Anlægget må ikke tages i brug før: - veje og parkering er etableret, jf. 4.2 og beplantningsbælter er etableret, jf. 8.4 og SERVITUTTER Der ophæves ingen servitutter. 20

113 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP 12 VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til Planlovens lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013, har Assens Byråd d. 29. oktober 2014 vedtaget at fremlægge forslag til Lokalplan nr for et området til solvarme nord for Tommerup i offentlig høring i 8 uger fra d. 6. november 2014 til den 2. januar

114

115 Kortbilag L1 - Matrikelkort LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Banesti 20by Lokalplangrænse Kilde: Grundkort Fyn DAMPA 100 m 23

116 Kortbilag L2 - Arealanvendelse LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Banesti Byggefelt Lokalplangrænse Vejadgang Kørevej, princip Levende hegn Bepl. partier, princip BNBO-område Kilde: Grundkort Fyn 20by 100 m 24

117 Kortbilag L3 - Illustrationsplan LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Banesti Infohytte med opholdsfaciliteter, princip Ikke målfast Illustrationsskitse: Forslag til intern disponering af solvarmeanlæg med tilhørende tekniske installationer, vejadgang, rekreative funktioner mv. 25 Vejadgang via matr. nr. 20by

118 Bilag - miljøscreening LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP SCREENING AF LOKALPLAN NR OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 Solvarmeanlæg nord for Tommerup by Indledning Loven om miljøvurdering af planer og programmer bevirker, at den myndighed, der udarbejder en plan, skal foretage en screening af planen og derudfra afgøre, hvorvidt planen skal miljøvurderes. Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 9 er omfattet af lovgivningens bilag 4: punkt 3a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, og punkt 3b) Industrianlæg til transport af elektricitet, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger. Planforslagene gælder alene for et mindre område på lokalt plan, hvorfor disse er omfattet af lovens krav og screening af væsentlighed. Screening af planforslagene skal bidrage til, at Assens Kommune efter at have foretaget en indledende høring hos berørte myndigheder afgør, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet - og som følge heraf skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget ud fra lovens bilag 2 og ud fra forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 9, samt diverse informationer i Kommuneplan , www,miljøoprtalen.dk, Grundkort Fyn A/S mv.. Resultatet af screeningen er tilvejebragt ved inddragelse af det brede miljøbegreb, som det er defineret i lovgivningen - og med hensyntagen til kriterierne i lovgivningens bilag 2. Resultatet af screeningen af den samlede plan er begrundet i nedenstående forhold. Konklusion Screeningen viser, at Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr. 9 antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kort beskrivelse af planen Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre etableringen af et solvarmeanlæg umiddelbart nord for Tommerup by. Tommerup Fjernvarme I/S oplever i disse år en stigende efterspørgsel på fjernvarme i lokalområdet og ønsker derfor at supplere og fremtidssikre forsyningen vha. solvarme. Dette er samtidig i god tråd med Assens Kommunes overordnede initiativer på klimaområdet, herunder omstillingen til vedvarende energi. Planlægningen har bl.a. haft til formål at sikre, at solvarmeanlægget med tilhørende tekniske anlæg disponeres og opsættes under hensyntagen til omgivelserne, herunder bl.a. nabofunktioner, terræn og landskab, samt drikkevandsinteresser i området. Vejadgang sikres fra Tværvej via overkørsel på naboejendommen 20by. Der gives også mulighed for rekreative funktioner i form af fx en åben infohytte, der kan bruges af byens borgere, skolebørn m.fl. I hytten kan der på forskellig vis informeres om anlægget og dermed skabes øget opmærksomhed omkring grøn energi. Området, der overvejende udformes som græsarealer, kan endvidere anvendes til græsning for husdyrhold. Endelig sikrer lokalplanen, at anlægget nedtages og området genetableres til landbrugsformål efter endt energiproduktion. Titel: LOKALPLAN NR OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 Solvarmeanlæg nord for Tommerup by Miljøparametre: Ikke relevant Væsentlig miljøpåvirkning af negativ karakter Neutral påvirkning Væsentlig miljøpåvirkning af positiv karakter Bemærkninger: Ansvarlig enhed * (BY)LANDSKAB OG GEOLOGI Landskabelig helhed x Lokalplanområdet ligger i direkte tilknytning til bygrænsen nord for Tommerup. Terrænet er forholdsvist fladt i den sydøstlige del, mens det opleves mere kuperet (kote 68-73) mod nord og vest. Den nordvestlige del af området er endvidere i kommuneplanen udpeget som "sammenhængende landskabsområde" og skovrejsningsområde. Planens krav til placering og udformning af hhv. solvarmeanlæg (maks. 2,5 m), akkumuleringstank (maks. 20 m) og teknikbygning (maks. 8,5 m) herunder bestemmelser omkring farver, antirefleksbehandling, terrænregulering og afskærmende beplantning betyder, at anlægget P * P: Plan. N: Natur. M: Miljø. VT: Vej og Trafik. B: Beredskab. OBM: Odense Bys Museer. 26

119 Bilag - miljøscreening LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP ikke vurderes at sløre landskabsformen samt overgangen mellem by og land væsentligt. Endvidere placeres de højeste bygninger og anlæg længst mod sydvest i naturlig sammenhæng med den eksisterende bymæssige bebyggelse, samt hvor terrænet er lavest og hvor bakkedraget længere mod vest vil afskærme indsigten til området bl.a. fra Sortebrovej. Bylandskab x (se punktet "Landskabelig helhed") P Arkitektonisk værdi x Planen indeholder bestemmelser for udformning af bebyggelse og anlæg, så disse så vidt muligt indgår som en neutral del af i det åbne landskab. Der stilles bl.a. krav om begrænset omfang og højde af de forskellige bebyggelser med undtagelse af akkumulatortanken, der af tekniske årsager kan gives en højde på op til 20 m. Endvidere stilles krav om at bebyggelsen (minus akkumulatortanken) skal fremtræde med overflader i træ eller malet i mørke jordfarver. Tanken skal fremtræde i lys grå, så den visuelt bedst muligt falder i med himlen. Beplantningsværdi x Den nuværende anvendelse til landbrug konkret opdyrket mark har begrænset værdi ift. flora og fauna. Ved etablering af anlægget vil hovedparten af området henligge græssået og delvist afskærmet med levende hegn. Dette kan have en positiv indvirkning ift. plante- og dyreliv, men ikke væsentlig. P P Forholdet mellem by og land x (se punktet "Landskabelig helhed") P Kystlandskab x Området ligger uden for kystnærhedszonen. P Terræn x Jævnfør punktet om "Landskabelig helhed" vurderes anlægget ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af landskabsoplevelsen. Endvidere kan anlægget opstilles, så det følger og dermed understreger de naturlige terrænformer. Der gives dog mulighed for begrænset terrænregulering +/- 0,5 m. Yderligere terrænregulering f.eks i relation til opstilling af paneler i lavninger eller etablering af LAR-løsninger (jordbassin, grøfter/render, regnbede o.l.) kan kun ske med udgangspunkt i en konkret terrænreguleringsplan godkendt af kommunen. Samlet set vurderes dette ikke at være væsentligt ift. visuel indvirkning. P Geologiske værdier x Der er ingen geologiske interesser i området. P Andet - BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA Natura 2000 (Habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder) x Området ligger ca. 5 km fra nærmeste Natura 2000 område "Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å". Lokalplanens realisering vil ikke påvirke naturkvaliteten eller udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området, herunder eventuelle Bilag IV- og rødlistearter. Habitatdirektivets bilag I, II og V. x (se punktet om "Natura 2000") N 3-områder x Der er ikke registreret beskyttet natur inden for området. Nærmeste 3 område en mindre sø ligger ca. 100 m nordvest for området. Spredningskorridorer x Den afskærmende beplantning langs områdegrænsen har begrænset funktion ift. spredning for flora/fauna. Området er ikke en del af en overordnet økologisk forbindelse. Fredning x Der er ingen fredningsinteresser i eller i nærheden af området. Skovrejsning x Den nordvestlige del af området er i kommuneplanen udpeget som skovrejsningsområde. Dette er uforeneligt med planen, hvorfor området (rød markering) udtages af udpegningen. Det vurderes dog ikke at have væsentlig betydning for det samlede skovrejsningsområde, der er forholdsvist stort. Endvidere udpeges i stedet et erstatningsareal (blå markering) for skovrejsning længere mod nord, se nedenstående kort. N N N N N 27

120 Bilag - miljøscreening LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Dyreliv x Den afskærmende beplantning langs områdegrænsen har begrænset funktion som levested for flora/fauna. Planen åbner dog mulighed for at udsætte græssende dyr f.eks. får ifm. naturpleje af arealet. Planteliv x Den afskærmende beplantning langs områdegrænsen har begrænset funktion som levested for flora/fauna. N N Andet - JORDBUND OG VAND Kendskab til jordforurening x Området ligger i landzone. Der er ikke konstateret forurening inden for området. Forureningsrisiko x Solvarmeanlægget indeholder vand tilsat frostsikringsvæske (Propylenglykol + tilsætningsstoffer + vand = brine), der kan udgøre en risiko for jord og grundvand. Anlægget kræver 19 tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Anlægget udformes med et alarm-/overvågningssystem, der giver øjeblikkelig besked ved fare for udsivning fra anlægget både over og under jorden. Endvidere indrettes anlægget med sektionering, så eventuelle lækager kan detekteres og isoleres så hurtigt som muligt og til mindst mulig gene for driften. Risikoen for jordforurening og nedsivning til grundvandet vurderes således at være begrænset. Overfladevand (søer, åer, vådområder mv.) x Der er ikke søer, åer o.l. i området. Nærmeste sø ligger ca. 100 m væk og vil ikke blive påvirket af anlægget. Nærmeste vandløb findes ca. 400 m øst for området og vil ikke blive påvirket af anlægget. Grundvand x Lokalplanområdet ligger i OSD-område og tæt på det boringsnære beskyttelsesområde omkring indvinding til Tommerup Bys Vandværk. Beskyttelse af grundvandet har således høj prioritet. Solvarmeanlægget indeholder vand tilsat frostsikringsvæske (Propylenglykol + tilsætningsstoffer + vand = brine), der kan udgøre en risiko for jord og M M N N 28

121 LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP grundvand. Alle dele af anlægget, der rummer brine, skal opstilles min. 50 m fra det boringsnære beskyttelsesområdes ydre afgrænsning. Den underliggende grundvandsressource har generelt en god naturlig beskyttelse i form af et ca. 35 m tykt lerlag. Anlægget udformes med et alarm-/overvågningssystem, der giver øjeblikkelig besked ved fare for udsivning fra anlægget. Endvidere indrettes anlægget med sektionering, så eventuelle lækager kan detekteres og isoleres så hurtigt som muligt og til mindst mulig gene for driften. Der er udarbejdet en særskilt redegørelse for indpasning af solvarmeanlægget i OSD-område iht. vandplanernes retningslinjer 40 og 41, jf. Kommuneplantillæg nr.9. Det vurderes - anlæggets sikkerhedssystemer og udformning, mængden af kemiske stoffer samt den naturlige beskyttelse taget i betragtning at solvarmeanlægget ikke vil udgøre en væsentlig risiko ift. sikring af grundvandet. Okkerforurening x Der er ikke kendskab til okkerbelastning i eller i nærheden af området. N Spildevandsforhold x Eventuelt sanitært spildevand skal behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og kommunens spildevandsplan. I tilfælde af at sikkerhedsventilen på anlægget letter føres brinen fra anlægget til en lukket beholder og kan således genbruges. Området befæstes kun i meget begrænset omfang og skal primært fremtræde græssået. Derfor kan regnvand oplagt håndteres lokalt, hvilket der stilles krav om i lokalplanen. F Klimatilpasning x Lokal håndtering af regnvand (LAR) skal ske iht. kommunens klimatilpasningsplan og kan konkret ske ved etablering i nødvendigt omfang - af foranstaltninger som jordbassin, grøfter/render, regnbede o.l., hvor regnvand kan opsamles og nedsives. Det er uvist om området har et godt nedsivningspotentiale grundet tilstedeværelsen af tykke lerlag i boringsprøver omkring kildepladsen umiddelbart syd for området. Som det ses på kortet nedenunder vil der ved regnhændelser naturligt ske opstuvning af vand i områdets lavninger, specielt i den sydøstlige del af området. F Ved eventuel terrænregulering/-opfyldning af lavningerne kan opstuvningen brede sig. Herved er der risiko for, at vandet strømmer ind på naboarealer og at anlægget vil blive oversvømmet over sokkelhøjde (25 cm). 29

122 Bilag - miljøscreening LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED Den konkrete placering af LAR-løsninger bør afstemmes med de faktiske forhold i området, herunder lavtliggende arealer mod både sydøst og nord samt de naturlige strømningsveje, som ses på kortet. Levevilkår x Planerne har ikke væsentlig betydning ift. befolkningens levevilkår, herunder beboere i de nærmeste boligområder. Ressourcesvage grupper x Ingen betydning Sundhed x Produktionen af solvarme erstatter en del af den nuværende flis-producerede fjernvarme. Dette giver anledning til en mindre reduktion af udledningen af røggasser og partikler. Friluftsliv/ rekreative interesser x Der gives også mulighed for rekreative funktioner i form af f.eks. en åben hytte, der kan bruges af byens borgere, skolebørn m.fl. I hytten kan der på forskellig vis infostandere/plancher/skærme - informeres om anlægget (herunder drift og produktion) og dermed skabes øget opmærksomhed omkring grøn energi. Faciliteterne kan således fungere som udflugtsmål for skoleklasser fra hele kommunen. P/N Tilgængelighed/ fremkommelighed x Den eksisterende rekreative banesti øst for området berøres ikke af anlægget. Der vil forsat være udsigt fra stien over området og det omkringliggende landskab. Råderum x Ingen betydning Andet - TRAFIK Trafikal belastning x Der vil ikke være daglig trafik til solvarmeanlægget. Trafikken i driftsfasen omfatter udelukkende sporadisk kørsel ifm. servicering af anlægget. Trafikken vil være størst i anlægsfasen (4-6 måneder), men stadig af et yderst begrænset omfang. VT Trafikafvikling x Servicekørslen forudsættes afviklet fra Tværvej via naboejendommen (DAMPA). Der er tinglyst færdselsret henover naboejendommen matr. nr. 20by Tommerup By, Tommerup. Trafikken vil kunne afvikles uden problemer. Trafiksikkerhed x Ikke relevant grundet den meget begrænsede trafik. VT Barriereeffekt x Ikke relevant grundet den meget begrænsede trafik. Andet - STØJ VT Virksomhedsstøj x Driften af anlægget vil ikke give anledning til overskridelse af de gældende grænseværdier for ekstern støj fra erhverv. Anlægget vil stort set være lydløst. Trafikstøj x Anlægget vil hverken generere trafikstøj eller blive påvirket af trafikstøj. M M Andet - VIBRATIONER Vibrationer fra trafik x Der er ingen trafikerede veje o.l. i eller i nærheden af området. M Vibrationer fra jernbane x Der er ingen nærliggende banedrift. M Andet x I driftsfasen vil der ikke være vibrationer af betydning fra anlægget. Vibrationsgener i begrænset omfang - er fortrinsvist knyttet til den afgrænsede anlægsfase. LUFTEMMISSION Lugt x Driften af anlægget vil ikke give anledning til lugtemission. Eventuelt dyrehold i området kan give M 30

123 Bilag - miljøscreening LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP anledning til mindre lugtgener. Støv x Der vil ikke være støvgener som følge af driften, men evt. mindre støvgener knyttet til anlægsfasen. M Trafikal luftforurening x Ikke relevant grundet den meget begrænsede trafik. M Andet - LYS Direkte lysgener for omgivelserne x Området kan ikke belyses bortset fra almindelig belysning af arbejdsarealer ved teknikbygninger o.l.. Indvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. Refleksioner x I planens stilles krav til om antirefleksbehandling af anlægget. Dermed vurderes der ikke at være væsentlige gener ved nærliggende beboelser, herunder boligområdet ved Højeløkkevej. M M Sky-glow x Der vil kun sjældent være belysning aften/nat kun når der er personale ved anlægget. Den begrænsede belysning vil ikke give anledning til sky-glow. Andet - KLIMATISKE FAKTORER CO2-udledning Andet -. RESSOURCER OG AFFALD x Omlægning af dele af den nuværende varmeforsyning (flis) til solvarme vil reducere udledningen af CO 2 med 51 t/år. Energiforbrug x Varmeproduktionen fra anlægget udgør godt MWh/år svarende til ca. 500 kwh/m 2 (solpanel)/år. Dette vil dække ca. 30 % af det samlede varmeforbrug i distriktet (Tommerup + Tommerup Stationsby). Den miljømæssige indvirkning er positiv, men ikke væsentlig. Vandforbrug x Anlægget giver anledning til et vandforbrug på ca. 30 m 3 vand ved opstart, hvor der ligeledes påfyldes frostsikringsvæske. Anlægget tømmes ikke, men der sker evt. løbende efterpåfyldninger pga. fordampning o.l.. Vandforbruget i driftssituationen vurderes således at være uden betydning for kapaciteten af den eksisterende vandforsyning. Herudover anvendes der kun begrænsede mængder vand ifm. anlægsprocessen. Råstoffer x Anlægget producerer varmt vand i et lukket kredsløb. Anlægget påfyldes vand og frostsikringsvæske (Propylenglycol + tilsætningsstoffer + vand = brine) ved opstart, jf. punktet om vandforbrug. Forbrug af materialer, råstoffer mv. knyttet til etablering og drift af anlægget vurderes ikke at være væsentlig. Affald x Driften af anlægget vil ikke give anledning til affaldsproduktion. Andet - KULTURARV Kulturhistoriske værdier x Området afgrænses mod øst af den gamle banesti, der nu fungerer som rekreativ sti mellem Tommerup og Tommerup Stationsby. Der vil fortsat være både indsigt til og udsigt fra banestien. Arkæologiske værdier x Området er endnu ikke undersøgt ift. jordfaste fortidsminder. Der er således ikke kendskab til fund inden for området. Kirker x Området er ikke omfattet af kirkefredning eller kirkebeskyttelseszone. Nærmeste kirke Tommerup Kirke ligger ca. 1 km sydøst for området. Arkitektonisk arv x Området er ubebygget. Der er ingen bevaringsværdige bygninger i nærområdet. Andet - M M M M N/ M M N/ OBM OBM N P/ OBM 31

124 Bilag - miljøscreening LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP MATERIELLE GODER Stigning i forbrugsgoder x Ingen betydning Øget handel x Ingen betydning Øget købekraft x Ingen betydning Udbud af ressourcer/ goder x Den lokale forsyningssikkerhed ift. fjernvarme forbedres ved supplementet med solvarme. Andet - SIKKERHED Kriminalitet x Ingen betydning Brand x Planen giver ikke mulighed for anlæg, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen. B Andet - SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Sociale forhold x Ingen betydning Økonomiske forhold x Anlægget forventes at have en levetid på ca. 25 år, hvor forbrugerne får leveret fjernvarme delvist baseret på vedvarende energi. De langsigtede økonomiske konsekvenser vurderes ikke at være væsentlige. Erhvervsliv x Planens realisering betyder, at der ikke fortsat kan drives jordbrug på arealet. Der vil dog være mulighed for dyrehold. Planen vurderes ikke at have væsentlig betydning ift. beskæftigelse og jobskabelse. Andet - MILJØVURDERING JA NEJ BEMÆRKNINGER: Konklusion x Med udgangspunkt i screeningen vurderes det, at Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 9 ikke giver anledning til væsentlige miljømæssige indvirkninger, og at der således ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Solvarmeanlægget vil primært have en visuel indvirkning i kraft af sin placering på bar mark i det åbne land. Andre indvirkninger knytter sig til forureningsrisiko/grundvand, naturværdier/rekreative interesser, spildevand, luft, klima/energiforbrug samt økonomi/erhvervsliv, hvoraf nogle er positive, men ingen er væsentlige. 32

125

126 By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens

127 Bilag: 8.2. Bilag 2 - Kommuneplantillæg forslag Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

128 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 for et område til solvarme nord for Tommerup

129 Forslag til kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 er fremlagt fra den 6. november 2014 til den 2. januar Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslaget i offentlighedsperioden. Disse skal senest den 2. januar 2015 være fremsendt til: eller Assens Kommune Rådhus Allé Assens Har du spørgsmål til lokalplanforslaget eller til forslag til kommuneplantillægget, er du velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen, Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter Lov om planlægning har byrådet ret/pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Kommuneplanen indeholder en hovedstruktrur for den fysiske udvikling i kommunen og fastsætter rammer for hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelsen, bebyggelsens art og tæthed m.v. Mindre væsentlige ændringer af fx kommuneplanens rammebestemmelser kan foretages i forbindelse med en lokalplanlægning som ikke er i fuld overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Dette kan ske gennem vedtagelse af et kommuneplantillæg.

130 Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 Baggrund og formål... 4 Grundvandsbeskyttelse/OSD-redegørelse... 4 Miljøvurdering...12 BESTEMMELSER Kommuneplan Hovedstruktur og retningslinjer Rammer...15 Vedtagelsespåtegning...15 Retsvirkninger

131 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 BAGGRUND OG FORMÅL Tommerup Fjernvarme I/S oplever en stigende efterspørgsel på fjernvarme i lokalområdet, og ønsker derfor at supplere og fremtidssikre forsyningen vha. solvarme. Solvarmeanlægget ønskes opstillet umiddelbart nord for Tommerup by, Som første led i planprocessen er der gennemført en for-offentlighedsfase, hvor byens borgere og andre interesserede har haft mulighed for at komme med forslag og idéer til planlægningen. Der er dog ikke indkommet forslag i for-offentlighedsfasen. Planområdet ligger i landzone i det åbne land, og Kommuneplan indeholder ikke rammebestemmelser for området. Der er derfor udarbejdet nærværende kommuneplantillæg nr. 9, som udlægger en ny kommuneplanramme 3.1.T.21 for et område til tekniske anlæg i form af solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygninger o.l.. Planlægningen i god tråd med Assens Kommunes initiativer på klimaområdet, herunder er omstillingen til vedvarende energi. Kommuneplantillæg nr. 9 er udarbejdet sideløbende med lokalplan nr og skal sikre, at der er overensstemmelse mellem Kommuneplan og lokalplanens bestemmelser. Kommuneplantillæg nr. 9 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Skovrejsning Den nordvestlige del af planområdet er udpeget som skovrejsningom- læg, hvorfor et formål med kommuneplantillæg nr. 9 er at udtage det aktuelle område af kommuneplanen. Skovrejsningsområdet kan ses som en udvidelse af Høgsholt Skov, der ligger bynært mellem Tommerup og Tommerup Stationsby. Skovrejsningsområderne skal generelt medvirke til at beskytte grundvandet, understøtte naturen og forbedre de rekreative muligheder omkring byerne. Reduktionen i skovrejsningsarealet på matr. nr. 19bi, Tommerup By, Tommerup vurderes i forhold til naturinteresser, at være af mindre væsentlig betydning, idet en potentiel skov på dette areal ikke i sig selv vil bidrage til at sikre mere sammenhængende natur eller umiddelbart vil kunne fungere som funktionel spredningskorridor for arter mellem de nærliggende naturområder/skove. Arealet, der udtages, ligger i kanten af skovrejsningsområdet og der stilles krav om afskærmende beplantning langs med områdegrænsen, så der skabes en naturlig overgang til det kommende skovområde. Derfor vurderes ændringen ikke at have væsentlig betydning for landskabskvaliteten og den samlede landskabsoplevelse Endelig gælder der for anlægget, at dette efter forventet levetid (ca. 25 år) nedtages dette og området genetableres. Figur 1: Oversigtskort - områdeafgrænsning for lokalplan og kommuneplantillæg nr. 9. Planområde Figur 2: Skovrejsningsområder (grøn skravering), Kommuneplan I stedet for området, som udtages, udpeges et erstatningsareal på matr. nr. 16h, Tommerup By, Tommerup længere mod nord, jf. Figur 4

132 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP 12 på side 15. Erstatningarealet, der er lidt større end arealet der udtages, ligger også både bynært samt i et område med særlige drikkevandsinteresser. Ændringen vurderes derfor ikke at få betydning ift. lokale drikkevandsinteresser og rekreative interesser. Erstatningsarealet vil derimod kunne bidrage til sikring af et større sammenhængende skovområde umiddelbart syd for Tommerup Stationsby, idet der i dag er eksisterende skov beliggende både øst og vest for den nye udpegning. En potentiel skov det pågældende sted forventes at kunne få en positiv betydning for spredningen af arter tilknyttet skove mellem de tilstødende eksisterende skove. GRUNDVANDSBESKYTTELSE/OSD-REDEGØRELSE Planområdet er omfattet af forslag til Vandplan for hovedopland 1.13 Odense Fjord. Der er særlige drikkevandsinteresser i området (OSD), ligesom det ligger i indvindingsoplandet til Tommerup By s Vandværk, dog uden for den boringsnære beskyttelseszone. Naturstyrelsen har i et vejledende notat om opstilling af solenergianlæg fra juni 2013 beskrevet, at placering af solvarmeanlæg skal vurderes i forhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 for byudvikling og ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Solvarmeanlægget er omfattet af Tilladelseslisten, der omfatter boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, jf. notatet Naturstyrelsen vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Figur 3: Planområdets placering nord for Tommerup. Et solvarmeanlæg indeholder frostsikker væske (Propylenglycol) i et lukket rørsystem. Den frostsikre væske er desuden tilsat små mængder additiver (tilsætningsstoffer) for at begrænse organisk belægning og korrosion i rørene. I den forbindelse skal vurderingen især forholde sig til følgende tre punkter: 1) Giftigheden af additiver. 2) De tekniske tiltag som skal mindske risiko for spild. 3) Afstandskrav til vandindvindingsboringer. Der er i det efterfølgende redegjort for mængden og karakteren af de kemiske stoffer, der forventes at indgå i frostsikringsvæsken. Endvidere udformes anlægget med bl.a. sektionering og alarmsystem, så eventuel lækage hurtigt opdages og kan begrænses mest muligt. Redegørelsen omfatter endvidere en vurdering af en alternativ placering af anlægget uden for OSD-områder, idet der skal være vigtige planlægningsmæssige hensyn - eksempelvis nærhed til forbrugerne og forsyningsnettet samt opfyldelse af CO 2 -reduktionsmål mv. - for den valgte placering i OSD. Figur 4: Projektområdets placering i OSD-område. På baggrund af redegørelsen er den samlede vurdering, at risikoen er begrænset for forurening af jord og grundvand. Placering i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Anlægget placeres på matrikel 19bi, Tommerup by, Tommerup, som er den røde polygon på Figur 3. Området benyttes i dag til landbrugsdrift. 5

133 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Matriklen (orange markering) ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, se Figur 4. En stor del af Assens Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Resten af kommunen er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD-område), og kun et mindre område langs kysten umiddelbart sydvest for Assens by og den vestligste del af Assens by er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD-område). Der er ikke udpeget nitratfølsomme indsatsområder (NFI-områder) i nærheden af det markerede planområde. Det ses af Figur 4, at det ikke er muligt inden for en overskuelig afstand af Tommerup By, at placere anlægget uden for OSD-område. Vandindvinding i Assens Kommune I Assens Kommune er der 37 almene vandværker, som indvinder vand er der registreret ca. 200 enkeltindvindingsanlæg, som indvinder drikkevand fra egne boringer eller brønde, og forsyner 1-2 husstande. Beliggenheden af vandværkerne, ifølge Assens Kommunes Vandforsyningsplan, fremgår af Figur 5. Figur 5: Beliggenhed af vandværker i Assens Kommune. Ref. Assens Kommunes Vandforsyningsplan I Assens Kommune var der i 2013 en samlet vandindvinding på ca. 6,3 mio. m³. Heraf blev 2,9 mio. m3 (fra Holmehaveværket VandCenter Figur 6: Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omkring Tommerup Vandværks boringer (blå streg). Figur 7: Indvindingsopland for Tommerup Bys Vandværk. 6

134 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Syd) eksporteret til Odense Kommune. Cirka. 90 % af vandet blev indvundet af de almene vandforsyninger, mens de resterende ca. 10 % var fordelt på mindre og større enkeltindvindere. Det totale vandforbrug for kommunen forventes at stige med 8-14 % frem til Grundvandet i kommunen er af en varierende kvalitet. Der er fundet spor af miljøfremmede stoffer og pesticider (primært BAM) i adskillige boringer. Råvandet har desuden et behandlingskrævende, men naturligt forekommende, indhold af jern, mangan og ammonium samt i enkelte tilfælde også metan og svovlbrinte. Dertil har nogle vandværker et behandlingskrævende indhold af arsen. I store dele af den centrale del af Assens Kommune må indvindingerne generelt betegnes som velbeskyttede eller særdeles velbeskyt- del af Assens Kommune er ressourcen dog generelt sårbar eller meget vandsressource er sårbar kan bl.a. skyldes, at der kun er et meget lille eller intet beskyttende lerdække over grundvandsmagasinet eller f.eks., at magasinet er terrænnært. Figur 8: Potentialekort for det primære magasin. Figur 9: Forslag til princip for opstilling og disponering af solvarmeanlægget. 7

135 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Vandindvinding i lokalområdet Syd for matrikel 19bi, Tommerup by, Tommerup har Tommerup bys Vandværk en kildeplads med 5 indvindingsboringer i en afstand af m fra matrikelskel, se beliggenhed af boringer og indvindingsopland af Figur 7. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2012 indvandt vandværket m 3, og over en 3-årig periode har vandværket i gennemsnit indvundet m 3. Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ses på Figur 6. Solvarmeanlægget, hvis udformning er vist i princippet på Figur 9, forventes opstillet ca. 50 m uden for BNBO-området. Indvindingsboringerne indvinder fra det primære grundvandsmagasin (smeltevandssand) i en dybde af ca. 42 m under terræn. Grundvandsmagasinet har lokalt et lerdække på ca. 35 meter i området omkring boringerne. Der vurderes at være tale om et spændt grundvandsmagasin ud fra tilgængelige boringsdata. I henhold til forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest fra 2014, betegnes kildefeltet som begrænset sårbart. Der er fund af BAM i en boring. Endvidere ligger kildefeltet i byen og der er dermed øget risiko for nedsivning af forurenet vand fra virksomheder. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse foreslår at det kan undersøges, om der kan etableres et nyt kildefelt udenfor byzonen. lægningen af Odense Vest, er grundvandsstrømningen i området sydvestlig i det primære magasin (mellem sand). Indvindingsboringerne ved Tommerup by, vurderes således at ligge nedstrøms planområdet for solvarmeanlægget. Afvejning af planmæssige interesser ift. ændret arealanvendelse i OSD-område Planområdet matr. nr. 19bi ligger i landzone og er ikke omfattet af Kommuneplan s rammebestemmelser. Etablering af solvarmeanlægget forudsætter således, at der udarbejdes lokalplan (nr ) og kommuneplantillæg (nr. 9) for projektområdet. Området er udpeget som perspektivområde for byudvikling i kommuneplanens hovedstruktur. Etableringen af anlægget er i god tråd med Assens Kommunes initiativer på klimaområdet, herunder omstillingen til vedvarende energi. Perspektivområdet for byudvikling strækker sig mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, der begge har status som centerbyer. Begge byer ligger i det samme forsyningsområde ift. fjernvarmeforsyningen. Den aktuelle lokalitet er bl.a. valgt ud fra planlægningsmæssige betragtninger, herunder en naturlig og hensigtsmæssig placering i direkte tilknytning til bygrænsen samt i den allerede planlagte udviklingsretning for Tommerup. Endvidere ligger området i tilknytning til eksisterende erhvervsområder og ikke med direkte grænse til boligbebyggelse. Området er ikke omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, herunder naturbeskyttelsesinteresser. 8

136 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Herudover er der infrastrukturelle forhold omkring vejtilslutning og let tilkobling til det eksisterende ledningsnet der taler for den valgte lokalitet. Området kan vejbetjenes fra det eksisterende vejnet (Tværvej) via matr. nr. 20by. Endelig er der tale om et teknisk anlæg med en begrænset levetid (25 år). I planlægningen for området stilles der således krav om, at området efter endt energiproduktion skal rømmes og tilbageføres til landbrugsformål. Områdets status ændres dermed ikke til byzone. Grundvandsressourcen sårbarhed og størrelse Det primære grundvandsmagasin i lokalområdet er en del af den større regionale grundvandsforekomst ( ), som strækker sig over dele af Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner, jf. vandplan 1.13 Odense Fjord. Den udnyttelige grundvandsressource for denne grundvandsforekomst udgør 24 % af den årlige grundvandsdannelse. Den kvantitative tilstand vurderes således som god, men den kvalitative tilstand ringe. Yderligere optræder grundvandsforekomst ( ) samt en terrænnær grundvandsforekomst i området med hhv. god og ringe kvantitativ tilstand og begge med ringe kvalitativ tilstand. Der er ikke registreret dybe grundvandsforekomster i området. Solvarmeanlægget vil ikke øge befæstelsesgraden af arealet mærkbart. kloak, hvorfor grundvandsdannelsen i området ikke vil blive påvirket væsentligt. Det primære magasin i området ved solvarmeanlægget er generelt godt beskyttet med et lerdække på ca. 35 m, som kan medvirke til at tilbageholde og/eller omdanne mange af uønskede stoffer, der ned- er dette medvirkende til at øge beskyttelsen af drikkevandsressourcen. Indsatsplan for grundvand og vandplan sieret grundvandskortlægning 2012 samt forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest, Redegørelsen og planforslaget indeholder ingen begrænsninger ift. at indpasse et solvarmeanlæg i området. Området er endvidere omfattet af Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Risikoen for at ændre tilstanden af grundvandsdannelsen og grundvandskvaliteten vurderes at være begrænset ved projektet. Endvidere forventes det ikke, at projektet vil være til hinder for opfyldelse af miljømålet i vandløbet Rævedamsafløbet. Tekniske tiltag som vil mindske risiko for grundvandsforurening Anlægget udføres med sikkerhedsventil således at trykket i anlægget ikke vil kunne overstige den tilladte værdi. I tilfælde af, at sikkerhedsventilen letter, føres væsken til en lukket beholder og kan således genanvendes. Ligeledes vil der ved et faldende tryk, f.eks. ved utæthe- 9

137 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP der, blive sendt en alarm til overvågningssystemet og udpumpning af væske til solfangerne stoppes. Anlægget udføres desuden således med sektionering, hvorved udslippet fra en evt. utæthed hurtigt kan stoppes og omfanget begrænses. Rør der føres i jord udføres med alarmtråd, der vil reagere på eventuelle utætheder og give alarm. Beskrivelse af kemiske stoffer i anlægget Solvarmeanlæg er ikke miljøgodkendelsespligtige, men forudsætter grundet indholdet af propylenglycol (frostsikringsvæske) en 19 tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Der foreligger endnu ikke et detailprojekt for anlægget, ligesom der ikke endeligt er valgt type af fabrikat for frostsikringsvæsken. Det betyder bl.a., at den eksakte opdeling i sektioner og antallet heraf - ikke ligger fast for nuværende. Tjæreborg Industries oplyser dog, at solvarmeanlægget planlægges frostsikret med propylenglycolvæske i 35 % nedtynding. Indhold ved 40 m 3 brine - svarende til et indhold på ca kg frostvæske: - Propylenglycol - CAS-nr (93 %) svarende til i alt ca kg. - Natrium-2-ethylhexanoat - CAS-nr (2,4%) svarende til i alt ca. 353 kg. - Methyl-1H-benzotriazol - CAS-nr (0,3%) svarende til i alt ca. 44 kg. -Vand og farvestof (4,3 %) svarende til i alt ca. 632 kg. et begrænset omfang binder sig til jorden. Dette betyder, at stofferne ved at udslip kan transporteres med grundvandet og derved udgøre en potentiel risiko for indvindingsanlæg. Propylenglycol og natrium- 2-ethylhexanoat er begge let nedbrydelige, mens Methyl-1H-benzotriazol vurderes at være svært nedbrydelig i jord/grundvands-miljøer. Følgende karakteristika gælder for de 3 stoffers nedbrydning og giftighed i jord: Propylenglycol - CAS-nr Propylenglycol forventes at være meget mobilt i jord - dvs. at et spild hurtigt vil sprede sig. Fordampning forventes ikke at ske fra et spild i Her er tale om fuldstændig mineralisering, hvilket vil sige at stort set alle spor af stoffet er væk. Dermed må det forventes, at et spild i jord af propylenglycol inden for er overskuelig tid vil blive nedbrudt og at der ikke vil forventes nogen større konsekvenser af et spild. Propylenglycol er farlig ved indtagelse, og dampe kan medføre hovedpine, svimmelhed, virke bedøvende og have andre effekter på centralnervesystemet. (Kilde: Hazardous Substance Data Bank, htmlgen?hsdb) Natrium-2-ethylhexanoat - CAS-nr Er identisk med 2-Ethylhexansyre (CAS-nr ). Der forventes 10

138 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP en lav mobilitet - dvs. at et spild vil være lokalt og vil ikke sprede sig og f.eks. forurene grundvand. Fordampning fra jord forventes ikke at ske. Med hensyn til biologisk nedbrydelighed er en halveringstid på 5 døgn gende må det forventes at et spild indeholdende dette stof vil forblive hvor det er spildt og at stoffet relativt hurtigt vil blive nedbrudt i jorden. Stoffet er farligt ved indtagelse og kan være dødelige ved doser på g. Ved mindre doser kan der opstå bevidstløshed, skader på nyrerne og centralnervesystemet. (Kilde: Hazardous Substance Data Bank, htmlgen?hsdb) Methyl-1H-benzotriazol (tolyltriazol) - CAS-nr Miljøstyrelsen har fastsat et jordkvalitetskriterium for triazoler på 30 mg/ dokumentet er ingen oplysninger om biologisk nedbrydelighed. For benzotriazol (CAS-nr ), som er et meget lignende stof tyder data på en høj mobilitet i jord hvilket vil sige, at et spild hurtigt vil sprede sig. På den anden side vil den protonerede (sure = lav ph) form formentligt bindes til jord og dermed forblive lokalt. Fordampning fra jord forventes ikke at ske. Biologisk nedbrydelighed forventes heller ikke at ske i noget betydeligt omfang, da undersøgelser antyder, at benzotriazol ikke nedbrydes i jord. Stoffet er farligt ved indtagelse og indånding. Det kan forårsage alvorlig øjenirritation og irritation af luftvejene. Endvidere kan det forårsage langvarige skadelige virkninger for vandlevende organismer. (Kilde: Hazardous Substance Data Bank, htmlgen?hsdb) Vurdering Propylenglycol er tidligere undersøgt i detaljer i forbindelse med et miljøprojekt omkring risiko forbundet med jordvarmeanlæg, hvor der er opstillet overordnede retningslinjer for brug af dette stof. Afstandskrav til indvindingsboringer, hvor der er krav til drikkevandskvalitet, er 50 meter for horisontale jordvarmeanlæg. Det aktuelle anlæg vil også overholde dette afstandskrav, idet der ved den konkrete opstilling af solvarmepaneler samt udnyttelsen af byggefeltet i området stilles krav om, at alle dele af anlægget skal placeres mindst 50 m fra BNBO-området omkring kildepladsen ved Tommerup Bys Vandværk. Kildepladsen betegnes som begrænset sårbart, bl.a. grundet placeringen i eksisterende byområde. Der vurderes dermed at være taget tilstrækkelige hensyn ift. at sikre en passende afstand mellem anlægget og den nærliggende kildeplads. Miljøstyrelsen har desuden vurderet, at natrium-2-ethylhexanoat på nuværende tidspunkt anbefales som tilsætningsstof (additiv) i jordvarmeanlæg, da det ikke er mere problematisk for miljøet ift. giftighed og nedbrydelighed end ethanol i de mængder, der typisk anvendes i disse anlæg. Triazol-forbindelsen anses som det mest problematiske stof ift. forurening af grundvandet. De andre indholdsstoffer vil ikke medføre nogle specielle konsekvenser af et spild, men triazol-forbindelsen kan både sprede sig og nedbrydes ikke. Det kan dermed kræve bortgravning af store mængder 11

139 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP jord efter et spild - med mindre spildet er så lille, at jordkvalitetskriteriet på 30 mg/kg er overholdt. I den seneste bekendtgørelse om vandkvalitet (BEK nr. 292 af 26/03/2014) er fastsat et vandkvalitetskrav på 20 mikrogram/l for tolyltriazol i drikkevand. Det vurderes, at ved et mindre udslip af væske fra anlægget (10-20 l brine som er det typiske indhold i et solpanelmodul) vil det være muligt at lave afværgeforanstaltninger, der væsentligt begrænser risikoen for grundvandet. I tilfælde af større udslip vil der være en risiko for forurening, hvorfor anlægget skal indrettes og overvåges diverse sikkerhedstiltag, så risikoen for større udslip reduceres til et minimum. Konkret udføres anlægget med fuldautomatisk overvågnings- og alarmsystem, der løbende overvåger utilsigtede trykændringer internt i rørsystemet samt eventuelle spild ved jordførte rør. Herved er det muligt at stoppe udpumpningen af brine øjeblikkeligt samt begrænse og isolere en lækage inden for ganske kort tid. Samlet vurderes det, at solvarmeanlægget udgør en begrænset risiko for forurening af jord og grundvand. MILJØVURDERING Miljøvurderingsloven Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis lokalplan og kommuneplantillæg antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planerne omfatter et projekt i lovens Bilag 4 stk. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, samt 3 b) Industrianlæg til transport af elektricitet gennem luftledninger. Da planen alene omfatter et mindre område på lokalt plan er der gennemført en screening for at afgøre, om der vil være væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen er indsat bagest i lokalplanen. Solvarmeanlægget vil primært have en visuel indvirkning i kraft af sin placering på bar mark i det åbne land. Andre indvirkninger knytter sig til forureningsrisiko/grundvand, naturværdier/rekreative interesser, spildevand, luft, klima/energiforbrug samt økonomi/erhvervsliv, hvoraf nogle er positive, men ingen er væsentlige. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 9. Klage over kommunens afgørelser skal inden d. 5. december 2014 sendes til Assens Kommune, By, Land og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens, der herefter videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Efter modtagelse af klagen fra kommunen, sender Natur- og Miljøklagenævnet en opkrævning på gebyret til klageren. Betales gebyret ikke inden den fastsatte frist, vil klagen blive afvist uden nærmere 12

140 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆGLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP behandling. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen des på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Solvarmeanlægget med tilhørende transmissionsledning er omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 stk. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, samt 3 b) Industrianlæg til transport af elektricitet gennem luftledninger. Projektet skal derfor screenes iht. Planlovens VVM-regler. VVM-screeningen foretages først når der foreligger et detailprojekt for solvarmeanlægget. 13

141 Bestemmelser KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP BESTEMMELSER KOMMUNEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE Hovedstruktur og retningslinjer I medfør af Kommuneplantillæg nr. 9 ændres kommuneplanens hovedstruktur i forhold til skovrejsning. Således ændres retningslinjekort 6.10, idet det udpegede skovrejsningsområde inden for rammeområde 3.1.T.21 udgår og i stedet udpeges et lidt større erstatningsareal længere mod nord. Arealet der udtages af udpegningen fremgår af Figur 10, mens den nye afgrænsning af skovrejsningsområdet omkring projektområdet fremgår af Figur 11. Den nye udpegning til skovrejsning, erstatningsarealet, på matr. nr. 16h Tommerup By, Tommerup fremgår af Figur 12. Rammer Kommuneplantillæg nr. 9 udlægger et nyt rammeområde T.21. Afgrænsningen af rammeområdet er vist på Figur 13. Figur 10: Skovrejsningsareal der udtages af Kommuneplan Figur 11: Ændret afgrænsning af Skovrejsningsområder Kommuneplan T.21 Figur 13: Afgrænsningen af det nye rammeområde 3.1.T.21 (matr. nr. 19bi, Tommerup By, Tommerup). Figur 12: Placering af erstatningsareal for Skovrejsningsområder. 14

142 Bestemmelser KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP I henhold til Planloven (Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastlægges nedenstående rammer for lokalplanlægning for det på Figur 13 viste rammeområde. BESTEMMELSER FOR RAMMEOMRÅDE 3.1.T.21 Plannummer 3.1.T.21 Plannavn Solvarmeanlæg nord for Tommerup Anvendelse generelt Tekniske anlæg Solvarmeanlæg Fremtidig zonestatus Landzone Zonestatus Landzone Plandistrikt Delområde 3.1 Bebyggelsesprocent 2 % Max antal etager 1 etage Max bygningshøjde 8,5 m, dog max 20,0 m for akkumuleringstank. Områdets anvendelse Solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumulatortank o.l. Miljø Området ligger i OSD-område. Solvarmeanlæg opstilles min. 50 m fra det boringsnære beskyttelsesområde omkring Tommerup Bys Vandværk. Bemærkning til - zonestatus Særlige bestemmelser Opstilling af solpaneler skal ske under hensyntagen til naturlige terrænformer. Bebyggelse/tank placeres i tilknytning til det eksisterende byområde. Naboskel markeres med plantebælter. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til Planlovens lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013, har Assens Byråd d. 29. oktober 2014 vedtaget at fremlægge forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 for et området til solvarme nord for Tommerup i offentlig høring i 8 uger fra d. 6. november 2014 til den 2. januar

143 Retsvirkninger KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE ETIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP Kommuneplantillæggets retsvirkninger Når et kommuneplantillæg er endeligt vedtaget, skal kommunalbestyrelsen ifølge planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. 16

144

145 By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens

146 Bilag: Evaluering af Jobcamp 14 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7837/15

147 Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Evaluering af Jobcamp 14 Den november 2014 blev der afholdt Jobcamp i Aalborg Kongres og Kultur Center. Temaet på Jobcampen var kommunal beskæftigelsespolitik i en brydningstid med baggrund i de store forandringer der præger beskæftigelsesområdet disse år. KL s politiske udspil Ind på Arbejdsmarkedet om hvordan udsatte ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan komme i job, dannede rammen for de forskellige temaer, der blev behandlet på Jobcampen. Ind på arbejdsmarkedet KL s politiske udspil KL s udspil handler om hvordan man bedst muligt kan tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen overfor svage ledige med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, således at de hjælpes i job, samt hvordan arbejdsmarkedet kan indrettes så der er plads til alle uden at dette påvirker produktiviteten negativt. Visionen er at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle og hvor borgeren er i centrum. Der er 3 pejlemærker i udspillet: Ledige er forskellige. Ikke alle har behov for samme indsats. Helhedsorienteret indsats. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene. Målrettet indsats. Ressourcerne skal anvendes effektivt. Med baggrund i disse pejlemærker kommer KL i udspillet med en række anbefalinger for, hvordan visionen opnås. Anbefalingerne kan inddeles i 5 afsnit: Borgeren som samarbejdspartner. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Rummelige uddannelser. Plads på arbejdsmarkedet. God implementering. Tema 1: Udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft Temaet på Jobcampens første dag var forholdet mellem efterspørgslen på arbejdskraft og udbuddet af arbejdskraft. -Hvordan

148 væksten understøttes og der sikres kvalificeret arbejdskraft samt hvordan beskæftigelsesparadokser opstår og kan modvirkes. Indlæg Dansk økonomi og arbejdsmarked hvordan ser det ud lige nu? Jobcamp debatten: Mangel på job eller mangel på arbejdskraft? Sessioner: o Vækst og opretholdelse af bæredygtige lokalsamfund i Danmark. o Bedre service til virksomhederne. o Helhedsorienteret indsats for svage ledige. Det danske arbejdsmarked set i et verdensøkonomisk perspektiv. Vækst og kvalificeret arbejdskraft. Tema 2: Kommunal styring af beskæftigelsesindsatsen Det første tema på Jobcampens anden dag handlede om, hvordan kommunerne på forskellige måder kan tage politisk styring i beskæftigelsespolitikken og hvad en effektiv beskæftigelsesindsats med de rette indsatser kan gøre af forskel ikke mindst for kommunens økonomi. Indlæg Tag styringen af beskæftigelsespolitikken. Ingen kommunalpolitik uden beskæftigelsespolitik. Tema 3: Ind på arbejdsmarkedet for udsatte ledige Herefter fulgte en række indlæg, som alle behandlede emnet om hvordan svage og udsatte ledige hjælpes ind på arbejdsmarkedet. Hvilken forskel de personlige relationer gør, og hvordan der skabes forandringsperspektiv og motivation hos borgeren samt ikke mindst hvordan der skabes plads på arbejdsmarkedet til denne gruppe. Indlæg De afgørende relationer. Hvordan skaber man forandringer hos mennesker? Hvordan skaber man plads på arbejdsmarkedet? Motivation som drivkraft. Samlende evaluering af indsatsen overfor udsatte/svage ledige Det overordnede tema på Jobcampen var, som nævnt, hvordan udsatte/svage ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan hjælpes ud af (langvarig) offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Set i lyset af den kommende refusionsreform, som formentlig træder i kraft 1. januar 2016, er dette yderst relevant at forholde sig til. Side 2 af 3

149 Refusionsreformen vil medføre, at den statslige refusion til kommunerne på forsørgelsesydelser vil blive aftrappet over tid, dvs. det bliver dyrere for kommunerne jo længere tid borgerne er ledige. Med baggrund i temaerne på Jobcampen, og med refusionsreformen in mente ønskes en drøftelse af om det er relevant at tænke indsatsen anderledes i Assens ift. gruppen af svage/udsatte ledige? KL s politiske udspil Ind på Arbejdsmarkedet kan læses på KL s hjemmeside eller ved at følge ndenstående link: _arbejdsmarkedet_-_et_politisk_udspil.pdf Side 3 af 3

150 Bilag: Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15604/15

151 Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen implementeres i Assens kommune. Baggrund vedtog regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti reform af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige. Reformen træder i kraft i etaper første del trådte i kraft 1. januar Indhold Intentionen bag reformen er, at sætte den enkelte ledige i centrum vedkommende skal have en meningsfuld og jobrettet indsats med det mål at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det betyder bl.a., at der er fokus på uddannelsesløft og virksomhedsrettede indsatser. Implementering af 1. etape i Jobcenter Assens Ret og pligt til ét aktivt tilbud Gentagen aktivering af forsikrede ledige er blevet afskaffet. I stedet får alle ret til et aktivt tilbud af min. 2 ugers varighed: Unge under 30 år: Efter max. 3 måneders samlet ledighed (uændret ift. gældende regler) årige: Efter max. 6 måneders samlet ledighed 50+ år: Efter max. 3 måneders samlet ledighed. Disse frister er blevet implementeret i Jobcentrets fagsystemer. Afskaffelsen af den gentagne aktivering medfører en mindre frigivelse af administrative ressourcer, som vil blive benyttet på andre dele af reformarbejdet. Ændret redskabsvifte Reformen har medført, at de redskaber jobcentrene kan bruge for at hjælpe de ledige i job ændres:

152 Øvrig vejledning og opkvalificering Den statslige refusion på tilbud af typen øvrig vejledning og opkvalificering er bortfaldet, hvorfor brugen af disse tilbud skal begrænses. Afskaffelsen af refusion medfører, at sagsbehandlerne fremover vil bruge mere tid på at vejlede borgere om jobsøgning og udarbejdelse af cv til samtalerne. Løntilskud Reglerne for løntilskud er blevet ændret: Karensperiode på 6 måneder for alle løntilskud (tidligere gjaldt det kun løntilskud i det private) Varigheden på løntilskud er sat ned: o Offentlige løntilskud: 4 måneder (før 6). o Private løntilskud: 6 måneder (før 12). I praksis betyder dette, at brugen af løntilskud formentlig vil falde især løntilskud i det offentlige. Denne ændring får således også betydning for Assens kommune som arbejdsgiver. Jobrotation Også ift. jobrotation er reglerne blevet skærpet: Varigheden er ændret fra 12 til 6 måneder. Borgeren skal have været ledig i 6 måneder inden vikariatet (før 3 måneder). Statsrefusionen er blevet nedsat fra 100% til 60%. Kombination af elev- og lærlingeforløb med jobrotation er blevet afskaffet. I praksis betyder dette formentligt, at brugen af jobrotation vil falde. Voksenlærlingeordningen Tilskuddet ved at ansætte en ledig som voksenlærling er blevet hævet fra 30 kr./timen til 40 kr./timen, hvilket kan medføre en stigende brug af denne ordning. 6 ugers jobrettet uddannelse Denne ordning har erstattet ordningen 6 ugers selvvalgt uddannelse: 6 ugers jobrettet uddannelse målrettes de ledige med færrest kompetencer, som har mulighed for at komme i uddannelse fra første ledighedsdag. Uddannelsen skal være gennemført indenfor referenceperioden. Uddannelsen skal fremgå af en national positivliste. Jobcentrene kan søge om midler til dækning af 80% af driftsudgiften. Side 2 af 6

153 Regional uddannelsespulje For at understøtte uddannelsesfokusset er der blevet oprettet en regional uddannelsespulje, så dagpengemodtagere kan få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Forløbene skal fremgå af en regional positivliste. Jobcenter Assens vil benytte denne positivliste, når den foreligger til at henvise ledige til uddannelsesforløb og indtil da benyttes den midlertidige positivliste. I praksis betyder ændringerne i redskabsviften, at ledige i de første 6 måneders ledighed først og fremmest vil modtage tilbud om uddannelse eller virksomhedspraktik. Dette vil formentlig medføre et øget behov for praktikpladser. Endvidere betyder det, at kapaciteten på flere af tilbuddene på Jobog Kompetencecentret skal nedjusteres og at nogle tilbud helt skal nedlægges en proces der allerede er i gang. Dog vil et jobsøgningskursus i en eller anden form bevares, da det vurderes at være et stort behov hos mange nyledige. Dette vil formentlig blive i form af en åben jobcafé, hvor det er frivilligt at deltage. Styrket indsats for langtidsledige Langtidsledige skal have en styrket indsats: Når en borger har været ledig i 16 måneder skal vedkommende til fælles samtale med jobcentret og a-kassen (med mindre den ledige ikke selv ønsker at a-kassen deltager), hvor indsatsen skal revurderes. Den langtidsledige kan herefter få en personlig jobformidler eller få et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud samt en fast kontaktperson i jobcentret. I Jobcenter Assens vil dette blive implementeret og indført i fagsystemerne. Flere virksomhedskonsulenter har allerede erfaring med at fungere som personlig jobformidler fra Akut-pakkerne og vil kunne løfte denne opgave igen. Nye krav til sagsbehandlerne Reformen medfører også, at der stilles en række nye krav til sagsbehandlerne. Bl.a. skal de have større viden om den virksomhedsrettede indsats og om uddannelsesmuligheder samt blive skarpere til at rammesætte og strukturere samtalerne. Der er desuden fokus på at empowerment-redskaber og en coachende og motiverende tilgang skal danne grundlag for samtalerne med borgerne. I Jobcenter Assens vil man gribe dette an ved sidemandsoplæring, idet sagsbehandlerne har forskellige erfaringer og kompetencer. Derudover har alle sagsbehandlere som min. gennemført et grundlæggende coach-forløb og flere er også certificerede coaches. Side 3 af 6

154 Implementering af 2. etape i Jobcenter Assens Intensiveret samtaleforløb Et væsentligt element i reformen er, at samtalekadencen sættes op: Ledige, med under 6 måneders ledighed, skal fremover til samtale på Jobcentret hver måned (tidligere hver 3. måned) Efter 6 måneders ledighed skal de ledige til samtale hver 3. måned. Den øgede samtalekadence betyder, at den tid sagsbehandlerne bruger på samtaler stiger markant. I Jobcenter Assens arbejdes der derfor på at skabe en strammere struktur for samtalerne eksempelvis ved at rammesætte samtalerne på forhånd og/eller screene borgerne. Overordnet set skal den gennemsnitlige tid der bruges på hver enkelt samtale bringes ned. Tættere samarbejde mellem jobcenter og a-kasser Reformen medfører et tættere samarbejde mellem jobcentre og a- kasser i samtaleforløbet med den ledige: 1. samtale på Jobcentret kan foregå sammen med a-kassen, hvis enten den ledige selv, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. 5. eller 6. samtale skal foregå i fællesskab med den respektive a-kasse med mindre den ledige frabeder sig det. Det er endnu uvist hvordan de fælles samtaler skal foregå i praksis om a-kasserne skal møde fysisk op på jobcentrene eller om de kan deltage via fjernkontakt. Jobcenter Assens afventer derfor mere viden herom, før det besluttes, hvordan det skal gribes an. Skal a-kasserne eksempelvis møde fysisk op, kan det forudsætte, at den fysiske indretning i Jobcentret skal ændres. Herudover er der stor usikkerhed om hvor mange fælles samtaler der reelt vil blive afholdt, da kravene til fællessamtaler er blevet slækket ift. forligsteksten. National pulje til uddannelsesløft For at understøtte uddannelsesfokusset yderligere afsættes der en national pulje, hvor ufaglærte ledige eller faglærte ledige med forældet uddannelse kan deltage i en erhvervsuddannelse på 80% af dagpengesatsen. Nye IT-værktøjer implementeres løbende i Reformen medfører en mere effektiv administration via digitalisering. Desuden implementeres en række værktøjer, som skal højne borgernes medindflydelse på og ansvar for eget ledighedsforløb. Side 4 af 6

155 Selvbooking Forsikrede ledige får ansvaret for selv at booke samtaler med jobcenteret på Min Side på Jobnet. Selvbookingsystemet giver vide rammer for hvordan, hvornår og med hvem de ledige kan booke samtaler. Jobcenteret er forpligtet til at yde hjælp til de ledige, der ikke selv er i stand til at booke samtaler. Hvis borgeren ikke booker en samtale inden for den givne frist, bliver vedkommende automatisk afmeldt som jobsøgende. Jobcenteret kan fratage ledige retten til selv at booke samtaler, hvis det vurderes, at den lediges bookingadfærd ikke er hensigtsmæssig. I Jobcenter Assens vil frihedsgraderne i systemet blive tilpasset, således at det er håndterbart i den daglige drift. Jobcenter Assens får selvbookingsystemet i marts Joblog Forsikrede ledige skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i en joblog på Jobnet: De ledige har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen, således at jobsøgningen kan dokumenteres. Jobloggen bidrager til, at jobcentrene løbende kan følge med i de lediges jobsøgning og planlægge indsatsen på denne baggrund. Jobcenteret har mulighed for at underrette a-kassen, hvis der, opstår tvivl om den lediges rådighed. Joblog har været benyttet i indsatsen for for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere siden kontanthjælpsreformen trådte i kraft. Disse erfaringer vil blive overført til dagpengeområdet. Systemet udrulles til forsikrede ledige fra 1. juli 2015 og vil være fuldt indfaset i Afklarings- og dialogværktøj Der udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den enkelte ledige og dennes risiko for langtidsledighed. Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene, i at vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og i at tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Dialogværktøjet skal understøtte den løbende dialog mellem jobcentret og den ledige på tværs af jobcentre og a-kasser. Side 5 af 6

156 Værktøjerne vil blive løbende implementeret fra 1. juli 2015 og vil være fuldt indfaset primo Min Plan Ledige borgere skal fremover kun have én uddannelses- og beskæftigelsesplan, som både borger, jobcenter og a-kasse har adgang til. Min Plan er blevet integreret i jobcentrets fagsystem pr. januar Det videre forløb Der er fortsat en række ubekendte elementer i reformen, bl.a. er det stadig uvist hvordan det fælles samtaleforløb skal foregå i praksis og hvordan det skal administreres, ligesom der er usikkerhed omkring hvordan de nye IT-værktøjer integreres i de daglige arbejdsgange. I Jobcenter Assens vil udviklingen i de forskellige delelementer blive fulgt tæt og praksis vil blive tilpasset efter behov. Side 6 af 6

157 Bilag: Status på integrationsindsatsen i AK Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34048/15

158 Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune i lyset af den nyligt udmeldte opjusterede kvote for Den helhedsorienterede integrationsindsats i Assens I Assens kommune er hele integrationsindsatsen samlet i Jobcentret, hvor et integrationsteam tager sig af alle arbejdsopgaver vedr. flygtninge/indvandrere og deres familier i integrationsperioden. Dermed har integrationsteamet ikke kun ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats som i de fleste Jobcentre i Danmark men også indsatsen ift. børnene, det sociale, helbredet, økonomi, bolig m.m. Denne organisatoriske samling betyder, at indsatsen er helhedsorienteret og sammenhængende og at fokus er på hele familiens samlede liv og velbefindende. Endvidere betyder det, at Integrationsteamet hurtigt kan afdække barrierer og reagere på disse for at sikre en vellykket integration. Udviklingen på flygtningeområdet Siden 2010 har Assens kommune oplevet en løbende stigning i antallet af modtagne integrationsflygtninge, som er omfattet af det 3- årige integrationsprogram. Dette er en konsekvens af situationen i resten af verden, hvor krige og konflikter medfører en større flygtningestrømning mod Danmark. I 1. kvt varetog Assens kommune integrationsindsatsen for 28 integrationsflygtninge og deres familier. I 3. kvt var dette steget til 130 integrationsflygtninge + familier.

159 kvt kvt 2010 Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen i kvoteflygtninge i Assens 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2014 Kvoten for hvor mange flygtninge Assens kommune skal modtage i 2015 var oprindeligt på 60. Dette er siden blevet opjusteret til at Assens kommune skal modtage 153 flygtninge i Oveni dette kommer antallet af familiesammenføringer. Det er ikke muligt, at vurdere nøjagtigt hvor mange mennesker der vil blive familiesammenført til Assens, men et forsigtigt skøn er mellem 300 og 350. Foruden stigningen i antallet af flygtninge og familiesammenføringer er opgavesættet også blevet større i kommunerne, idet den tid flygtningene tilbringer i asylcentrene er faldet betydeligt. Dette betyder, at en stor del af den integrationsindsats, som tidligere blev varetaget af asylcentrene nu varetages i kommunerne. Boligplacering Ifølge integrationsloven skal kommunerne anvise en permanent bolig til en nyankommet flygtning, så hurtigt som muligt efter kommunerne har overtaget ansvaret for vedkommende. Stigningen i antallet af flygtninge medfører også at opgaven med at finde egnede permanente boliger bliver mere udfordrende og tidskrævende. Især er det en udfordring at finde tilstrækkeligt med enkeltmandsboliger og boliger med lav husleje, da mange flygtninge ankommer alene og skal kunne betale huslejen ud af kontanthjælpen. Integrationsteamet har et godt samarbejde med boligforeningerne i kommunen, som giver besked når de har ledige egnede boliger. Men den egnede boligmasse hos boligforeningerne er efterhånden fuldt besat. Ligesom der også er stor opmærksom på at undgå at skabe flygtningeghettoer. Derfor er det i høj grad hos private boligudlejere de nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal boligplaceres. Dette giver en række udfordringer. Først og fremmest kræver det et stort opsøgende arbejde, idet der er rigtig mange private aktører på boligområdet, som måske blot har et par enkelte boliger de lejer ud. I modsætning til foreningerne, hvor man kan nøjes med at have en kontakt i hver Side 2 af 5

160 forening, som dækker et stort antal boliger skal man på det private boligmarked samarbejde med mange forskellige aktører. Derudover kræver det et større forarbejde at boligplacere flygtninge og familiesammenførte hos en privat udlejer, idet der skal forhandles kontrakt og boligforhold fra gang til gang og boligen skal gennemgås grundigt for, at sikre at den lever op til kravene. Slutteligt har den store mediefokus på integrationsområdet både på landsplan og lokalt - medført, at der dagligt er borgere der henvender sig og ønsker at udleje et værelse eller en bolig til en flygtning. Skønt borgerne blot ønsker at hjælpe er det en tidskrævende opgave at forholde sig til alle henvendelserne og tage ud at kigge på boligerne. I en del tilfælde lever boligerne slet ikke op til kravene for at kunne boligplacere en flygtning (f.eks må der ikke være tale om tidsbegrænset leje og der skal udarbejdes selvstændig lejekontrakt) Boligplacering af flygtningen er således en opgave der vokser i omfang i takt med antallet af nyankomne flygtninge. Den virksomhedsrettede indsats i Assens I Assens er der stor fokus på den virksomhedsrettede indsats og på at integrationsflygtninge skal ud på en virksomhed så snart de er klar til det, for at klæde dem på til at træde ind på arbejdsmarkedet efter integrationsprogrammet. Der er desuden stor fokus på den faglige matchning mellem flygtning og virksomhed i virksomhedsindsatsen. Målet, er at finde praktiksteder, hvor den pågældende flygtning kan bruge kompetencer vedkommende har med hjemmefra og bygge videre på disse, således at vedkommende på sigt kan finde arbejde indenfor samme branche. En nyankommet integrationsflygtning begynder typisk i et introduktionsforløb på Job- og Kompetencecentret (JKC) sideløbende med danskundervisningen. På JKC får flygtningene viden om det danske samfund, kulturen, værdierne og hvad det kræver at være på en arbejdsplads fx mødetider, omgangstone etc. Når virksomhedskonsulenten i integrationsteamet sammen med borgeren vurderer, at vedkommende er klar og har de allermest basale sprogfærdigheder til at komme ud på en arbejdsplads i praktik finder virksomhedskonsulenten en egnet praktikplads. Dette vil typisk være efter 3-6 måneder. Praktikstedet skal matche flygtningens behov og give vedkommende nogle kompetencer som kan bruges til enten at komme i uddannelse eller ordinært job efter integrationsperioden. Derudover er der en del krav til virksomheder, som skal have integrationsflygtninge i praktik, idet der er nogle store sproglige barrierer og også kulturelle forskelle, som virksomheden skal kunne rumme og håndtere. Det er derfor en krævende og omfattende opgave at finde praktikpladser til integrationsflygtninge. Undervejs er der tæt opfølgning fra virksomhedskonsulentens side for at sikre at flygtningen fastholdes i Side 3 af 5

161 praktikken og at problemer som kan opstå pga. sproglige eller kulturelle misforståelser håndteres. En praktikperiode varer typisk i op til 6 måneder. Når integrationsperioden nærmer sig sin afslutning vejleder virksomhedskonsulenten flygtningen i uddannelsesmuligheder og hjælper med kontakten til uddannelsesinstitutionen og opstarten. Virksomhedsindsatsen på integrationsområdet forudsætter en håndholdt indsats og en tæt opfølgning fra virksomhedskonsulentens side for at sikre, at den enkelte flygtning får erfaringer og kompetencer vedkommende kan bygge videre på efter integrationsperioden. Integrationsteamet Integrationsteamet består af 8,5 fuldtidsmedarbejdere 5 koordinerende sagsbehandlere / familiekonsulenter, 2 mentorer og 1,5 virksomhedskonsulenter. Normeringen i integrationsteamet blev opjusteret med en ekstra stilling i budgetforliget for Opjusteringen skete på baggrund af de forudgående års stigning i modtagne flygtninge, samt at kvoten for 2014 var blevet hævet fra 45 til 60 og at det på daværende tidspunkt var forventet, at kvoten for 2015 ville blive 60, jf. oprindeligt udmeldte kvote. Resultater af integrationsindsatsen i Assens Nedenstående figur viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere, som hverken er i job eller uddannelse 3 år efter de er ankommet til Danmark er lavere i Assens sammenlignet med landsgennemsnittet: Ikke vestlige indvandrere der hverken er i job eller uddannelse Assens Hele landet Kilde: Ankestyrelsens Udlændingedatabase. Anm.: Andelen af årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse efter 3 års ophold i Danmark. Næste figur viser beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere med min. 3 års ophold i Danmark. Det ses, at Side 4 af 5

162 beskæftigelsesfrekvensen i Assens tidligere har ligget lidt lavere end i hele landet, men at dette har udlignet sig. I 2013 var beskæftigelsesfrekvensen 50% både i Assens og i hele landet. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere Assens Hele landet Kilde: Ankestyrelsens Udlændingedatabase. Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med min. 3 års ophold i Danmark. Resultaterne skal ses i lyset af, at en del integrationsflygtninge flytter fra Assens, når de er færdige med integrationsprogrammet. Dette drejer sig især om personer, som flytter fordi de skal starte i job eller uddannelse i en anden kommune. Integrationsindsatsen fremadrettet fokus på den virksomhedsrettede indsats Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch udvalget) kom medio januar med 10 anbefalinger til en bedre integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Omdrejningspunkterne i anbefalingerne er: Flygtninge og familiesammenførte skal have en virksomhedsrettet indsats, som en obligatorisk del af integrationsprogrammet. Øvrig vejledning og opkvalificering skal nedprioriteres til fordel for virksomhedsrettede tilbud. Integrationsprogrammet skal sættes ned fra 3 til 2 år. Dette forudsætter at der kommer større og tidligere fokus på en indsats, der er individuelt tilpasset den enkelte nytilkomnes udfordringer. Endvidere forudsætter det, at der sker en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes kompetencer. Personer der efter et 2-årigt integrationsprogram stadig vurderes som aktivitetsparate skal deltage i en tværfaglig vurdering af deres situation og videre forløb i kommunens rehabiliteringsteam. Ekspertgruppens anbefalinger er i tråd med de generelle tendenser på integrationsområdet og i tråd med den virksomhedsrettede indsats i Assens. Side 5 af 5

163 Bilag: Ansøgning til Økonomiudvalget - Ansøgning Økonomiudvalget februar 2015.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47135/15

164 Økonomiudvalget Assens Kommune Rådhus Allé Assens 25. februar 2015 Ansøgning om forhøjet bidrag for 2015 Udvikling Assens ansøger hermed Økonomiudvalget om et forhøjet bidrag for 2015 på kr ,- Beløbet vil dække engangsudgifter i forbindelse med opstarten af Udvikling Assens for at sikre en rimelig start med god drift i organisationen med det samme med konkret synlighed og resultater. Vi står naturligvis til rådighed for udvalget med yderligere information, hvis der er behov for dette. Venlig hilsen Ivan Sløk Bestyrelsesformand Kristine Lyngbo Erhvervs- og turismechef

165 Bilag: Lokaliteter til indkvartering af banearbejdere for Aarslev Rail Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34236/15

166 Notat Til: Lene Wilhøft Kopi til: Fra: Erik Bossen Lokaliteter til indkvartering af banearbejdere for Aarslev Rail Fem spørgsmål til direktionsmøde den 11. februar 2015: Ønsker Assens kommune at fremme, at kommunen stiller areal til rådighed til midlertidig indkvartering af medarbejder for Aarslev Rail i forbindelse med arbejde på banestrækningen i Middelfart til Odense? Ønsker at kommunen at fremme at indkvarteringen kan ske i boligområdet Duedalen (alternativ 4) efter forudgående dialog og 14 dages høring af naboerne? Skal en dispensation fra lokalplanen ved Duedalen behandles politisk på EBUs møde den 2. marts? Skal behandling af byggeansøgning og dispensation fra lokalplan prioriteres særligt? Er det nogle af de nævnte alternativer, der ikke bør fremmes? 10. februar 2015 Kontaktperson: Erik Bossen Dir. tlf.: Baggrund Aarsleff Rail skal arbejde på banestrækningen i Middelfart til Odense fra den 01. marts 2015 til d. 01. august 2015, vil derfor leje jord i Assens kommune. Jorden skal bruges til camp, der vil blive stillet ca. 50 campingvogne op i den periode, omkr m2. Aarslev Rail spørger til pris og om vi kan leje jord hos assens Kommune. Det er oplyst over for Aarslev Rail, at kommunen overvejer flere muligheder for placering af indkvarteringen. Den generelle sagsbehandlingstid på en byggetilladelse er 4 uger. En dispensation fra lokalplan tager minimum 3 uger incl. nabohøring. Dispensation kan behandles samtidigt med en byggeansøgning.

167 Bortset fra alternativ 4 er arealerne forpagtet. Landmanden skal have kommunens tilladelse til at leje arealet til Aarslev Rail. Men det vil kommunen acceptere, hvis arealet reetableres og alle anlæg og installationer fjernes. Alternativer for placering 1. Dybmosevej 3 matr. nr. 23o i Grønnemose ved Aarup kunne være en mulighed. Området er planlagt til boliger. Dyrkningen er forpagtet til Mogens Asger Jørgensen, Gl. Etterupvej 2, 5560 Aarup. Det kræver en dispensation fra lokalplanen med forudgående naboorientering. Umiddelbart vil kommunen være indstillet på at dispenserer. 2. En anden mulighed kunne være Bogensevej 51, matr. nr. 3bk. Området er planlagt til erhverv, så det kræver en dispensation til midlertidig beboelse efter en forudgående nabohøring. Dyrkningen er ligesom nr. 1 forpagtet til Mogens Asger Jørgensen, Gl. Etterupvej 2, 5560 Aarup Side 2 af 4

168 3. En tredje mulighed kunne være Hestehavevej i Vissenbjerg, matr. nr. 1v. Området er planlagt til erhverv, så det kræver en dispensation til midlertidig beboelse efter en forudgående nabohøring. Dyrkningen er forpagtet til Jacob Brødsgaard, Sletterødvej 36, 5560 Aarup. Side 3 af 4

169 4. Alternativ 4 er et byggemodnet boligområde ved Duedalen i Vissenbjerg. Det kræver en dispensation fra lokalplanen til efter en forudgående nabohøring. Det skal vurderes, hvordan campingvognene kan placeres bedst muligt i området i forhold til naboerne. Side 4 af 4

170 Bilag: Notat med vurdering af Industrivej 12, 5560 Grønnemose Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48015/15

171 Notat Til: Kopi til: Fra: Mona Nielsen Midlertidig placering af skurby for jernbanearbejdere. Vurdering af anvendeligheden af ejendommen Industrivej 12, 5560 Aarup. Dispensation Efter planlovens 19, stk. 1, kan der ikke dispenseres fra en lokalplan, hvis dispensationen strider mod planens principper. Principperne i en lokalplan fremgår af planens formåls og anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra det formål, som var tiltænkt med planen. Dispensation fra planens principper kan kun ske i meget begrænset omfang til en anvendelse, der ligger meget tæt op ad det umiddelbart tilladte. 26. februar 2015 Sags id: 15/3649 Kontaktperson: Mona Nielsen Dir. tlf.: Gældende lokalplan Industrivej 12, 5560 Aarup er omfattet af Lokalplan nr for et erhvervsområde ved Grønnemose. Det fremgår af lokalplanens formålsbestemmelse i 1.1, at områdets anvendelse fastlægges til erhvervs- og industriformål med virksomheder i miljøklasse 3 6, og aktiviteter i tilknytning hertil. Af lokalplanens anvendelsesbestemmelse i 3.1 fremgår det, at områdets anvendelse fastlægges til egentlige erhvervsformål så som større og mindre industrivirksomheder, større eller mindre værkstedsvirksomheder, entreprenør- og oplagsvirksomhed, korn- og foderstofvirksomhed og lignende. Vurdering Placering af beboelser i et område, der er udlagt til industri, kan have konsekvenser både for beboerne og for virksomhederne inden for området, også selvom beboelserne er af midlertidig karakter. Konsekvenserne for beboerne kan være gener som eksempelvis støj fra virksomhederne og tung trafik. Omvendt kan konsekvenserne for virksomhederne være øgede miljøkrav i forhold til røg, støj og møg. Det er vurderingen, at dispensation til etablering af beboelser i lokalplanområdet er i strid med lokalplanens principper om at udlægge området til erhvervs- og industriformål for større og mindre industrivirksomheder, større eller mindre værkstedsvirksomheder,

172 entreprenør- og oplagsvirksomhed, korn- og foderstofvirksomhed og lignende. Administrationen indstiller derfor, at der ikke meddeles dispensation. Side 2 af 2

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. oktober 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 15. september 2014 - kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Hvidbog for forudgående høring af kommuneplanændring for området ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget 17. oktober 2013 Teknik- og Bygningsudvalget Referat Møde: 17. oktober 2013 kl. 17:00 Sted: Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj Side 1 af 10 Pkt. Side Åbne dagsordenspunkter

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Udviklings- og Planlægningsudvalget. Beslutningsprotokol

Udviklings- og Planlægningsudvalget. Beslutningsprotokol Udviklings- og Planlægningsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 03. november 2009 Lokale: 1, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-15:20 Bendt Danielsen, Formand (J) Johannes Trudslev Pedersen (A) Runa

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Kalundborg Kommune dispensation for offentligt udbud i forbindelse med salg af kommunalt ejet areal til Svebølle-Viskinge

Kalundborg Kommune dispensation for offentligt udbud i forbindelse med salg af kommunalt ejet areal til Svebølle-Viskinge Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til salg af areal uden offentligt udbud, da virksomheden - der er naboejendom har et konkret og aktuelt behov for at erhverve arealet

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til 4.O.02 - Rehabiliteringscenter, Munkebo September 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet Aarhus Ryhavevej 7 8210 Aarhus V 7733 2121 www.le34.dk Thomas Normann Asmussen +45 7733 2106 D +45 3163 9206 M TNA@le34.dk 19. august 2015 Projekt: 1504348 Dokument: D15-150090 Side 1 af 7 Redegørelse

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Notat. Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft. Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6

Notat. Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft. Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 Notat Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 Frist for afgivelse af høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 var den 4. april 2014.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg 01-07-2013 12/13724 VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opstille 2 containere på ejendommen matr.nr. 129 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 60, 6400 Sønderborg Sønderborg

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. April 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 2246 Jour. nr.: Ref.: BGS/MAAK

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn By og Landskab, marts 2015 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE STIGS

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, april 2015, Sag nr. 13/17912, dok. nr. 15/75064 1. Borger, Sadelmagervej 54,

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Åbent Tillægsreferat. til. Udvalget for Plan og Teknik

Åbent Tillægsreferat. til. Udvalget for Plan og Teknik Åbent Tillægsreferat til Udvalget for Plan og Teknik Mødedato: Mandag den 22. september 2014 Mødetidspunkt: 8:00-11:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Kvist Industries, Siggårdsvej 2, 6818 Årre

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Dagsorden tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere