Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære"

Transkript

1 Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer udbredes og skaleres. Vores påstand var, at alt for få sociale initiativer formår at blive organisatorisk eller økonomisk bæredygtige de ryger i glemmebogen og viden går tabt, når projektmidler løber ud. Vi pegede også på tre overordnede udfordringer: Vi, der arbejder med social innovation, medvirker selv til at skabe en nulfejlskultur, som gør os ude af stand til at lære af vores fejltagelser Ved at gennemgå den sociale udviklingsproces trin for trin, har vi udfoldet, udfordret og givet vores bud på barriererne for social innovation. Vi har fundet frem til, at barriererne både skyldes en svag metodisk tilgang til social innovation - og ikke mindst de organisatoriske og økonomiske rammer for social nytænkning. Spørgsmålet er, hvad vi gør nu? Hvordan omsætter vi bogens mange ord til konkrete handlinger og giver grobund for flere radikale, sociale nyskabelser? Lad os starte ved bogens gennemgående pointe: at vi mangler opskriften og opfindelsesprocessen. Social innovation og sociale opfindelsesprocesser kræver en bred vifte af kompetencer. Social innovation er ikke et enmandsjob - de gode idéer kommer kun rigtigt i spil ved samarbejde, partnerskaber og co-creation Vi overser den sociale opfindelsesproces og springer direkte fra idé til innovation og på den baggrund forsøger vi at skalere sociale innovationer længe før, de er modne til det

2 Den manglende opskrift Vores gennemgående ærinde med denne bog er at introducere begrebet sociale opfindelser som et vigtigt element, der overses i socialt udviklingsarbejde. Nogle vil måske mene, at vi bidrager til yderligere forvirring ved at bringe endnu et begreb i spil på et felt, der i forvejen er præget af begrebsmæssig forvirring. Mange begreber anvendes i flæng de anvendes om det samme og så alligevel ikke helt. Tilfælles har de et gigantisk lix tal og mange forskellige betydninger. Så hvorfor i al verden bringe endnu et uklart begreb på banen? Fordi vi ønsker, at begrebet sociale opfindelser netop skal være med til at nuancere og skabe klarhed omkring det overordnede og efterhånden altfavnende begreb social innovation. Alt er ikke social innovation. Social innovation fødes og skaleres gennem en proces med mange trin på vejen: fra et problem eller en hidtil uset mulighed identificeres, til en original idé opstår og konkretiseres til en opfindelse, der til sidst realiseres og skaber værdi som social innovation. Først her har vi reelt et grundlag for skalering ja det er faktisk først her, vi overhovedet har noget at skalere! Når vi som det ofte er tilfældet i dag springer direkte fra idé til implementering, er der ikke andet end en idé, der kan overtages af andre. Forestil dig, at vores idé om at bage en skumfiduskage aldrig blev omdannet til en konkret opskrift. Hvad har vi så at give videre til andre? En idé om, at en skumfiduskage kan smage godt? Det kan vi måske godt overbevise andre om. Men de fleste vil sikkert også følge efter med spørgsmålet: hvad skal der i sådan en?. Når vi ikke kender svaret, vil de færreste nok kaste sig ud i bage-eksperimentet. De vil i hvert fald ikke invitere gæster, den første gang de prøver sig frem med ingredienser og dosering. Men hvis vi kan give dem vores bud på opskriften har de et sted at starte og det bliver straks mere attraktivt at kaste sig over skumfiduskagen. Social innovation kan naturligvis ikke reduceres til udveksling af halvskøre kageopskrifter. Eksemplet skal blot illustrere, at når vi taler om social innovation baserer vi det sjældent på grundige, konkrete overvejelser og eksperimenter med forskellige ingredienser i et potentielt banebrydende initiativ fx metodisk tilgang, værdigrundlag, organiseringsform, distribution, målgruppe, kontekst og ikke mindst strategi for videreudvikling, skalering og bæredygtighed. Opskriften, prototypen eller konceptet er ikke-eksisterende. Resultatet er, at social innovation bliver person- og erfaringsbåren og baseret på løst formulerede idéer, der lynhurtigt skal skabe værdi i praksis. Men vil et øget fokus på opfindelsesprocesser med eksperimenter, prototype-/konceptudvikling og grundig dokumentation virkelig løse alle barrierer omkring social innovation? Nej selvfølgelig ikke! Vi må også se på aktørerne og infrastrukturen omkring social innovation

3 Kompetencer Eksempelvis må vi kaste et kritisk blik på, hvilke kompetencer der trækkes ind i sociale innovationsprocesser. Flere og flere aktører ønsker at gøre en forskel og være med til at løse nogle af de presserende sociale problemer, vi står over for, når det gælder fx velfærd, miljø og klima. Det gælder kunstnere, designere, aktører fra det private erhvervsliv (der hidtil har haft fokus på business) osv. Sektorerne flyder mere og mere sammen fx når Designskolen i Kolding uddanner Servicedesignere, når socialøkonomiske virksomheder vinder frem og når enhver stor virksomhed med respekt for sig selv udvikler CSR-strategier. Alligevel er det vores erfaring, at social innovation og social udviklingsarbejde i det hele taget drives i små projektgrupper, med kompetencer inden for det socialfaglige, humanistiske eller samfundsvidenskabelige felt. Kun i få tilfælde findes der en bred vifte af kompetencer i en projektgruppe og sjældent ses kompetencer som markedsføring og økonomi blandt projektmagerne. Det er problematisk! Ved at introducere begrebet sociale opfindelser og sætte fokus på opfindelsens vej fra idé til opfindelse, bliver det nemlig tydeligt, at social innovation ikke er et enmandsjob. Kompetencecirklerne neden for viser netop, at en række forskellige kompetencer er nødvendige i social innovation og kompetencebehovet varierer fra fase til fase. Kompetencer i social innovation Model: 17 Idéfasen Opfindelsesfasen Skaleringsfasen Innovationsfasen

4 Innovationsprocesser inden for det sociale område er på mange måder forskellige fra innovationsprocesser inden for produktinnovation. Det skyldes ikke mindst, at de sociale problemer er vilde problemer. Den sociale innovation sker i et politisk og ideologisk marked med komplekse kunde-bruger relationer. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lade os inspirere fra produktinnovationen. Når det gælder de førende virksomheder inden for produktinnovation og design, er de forskellige kompetencer repræsenteret gennem forskellige afdelinger, som udvikling, salg, produktion mv. Men når det gælder social innovation, skal innovatøren være supermand/-kvinde og mere eller mindre klare det hele selv. De færreste finder glæde i alle dele af en innovationsproces nogle brænder for idéudvikling og kreative processer, andre for opfindelser og eksperimenter og andre igen for innovation, kommercialisering, organisationsudvikling og drift. Alle har en vigtig rolle at spille, hvis vi skal skabe og skalere social innovation udfordringen er at gøre plads til alle og gentænke organiseringen af sociale innovationsprocesser. Incitamenter, finansiering og organisatoriske vilkår Èn ting er kompetencerne noget andet er incitamenterne: Hvad er incitamenterne for at øge afstanden mellem idé og handling gennem en besværlig og tidskrævende opfindelsesproces? Hvad er incitamenterne for at skalere sociale opfindelser og social innovation? På andre innovationsområder end det sociale er der økonomiske incitamenter for metodiske og dokumenterede opfindelses- og innovationsprocesser. Juridiske beskyttelsesmekanismer tiltrækker investorer og sikrer fortjeneste ved succes. Ser vi på det sociale marked findes der ganske vist økonomiske incitamenter i både fonds- og puljefinansiering såvel som udbytte gennem kommercialisering. Men udbyttet ved kommercialisering er ofte begrænset på det sociale marked og det kræver en særdeles god forretningsmodel at kunne finansiere et langt tilløb. Mange ministerielle puljer og private fonde støtter nye tiltag ja, faktisk støtter de helst nye tiltag. Det betyder, at det kan være svært både at finde finansiering til efterprøvning, skalering, videreførelse og ikke mindst drift. Der er derfor gode incitamenter til at skjule driftsmidler i pulje- og fondsansøgninger. Det er ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men det risikerer at forringe det nye tiltag. I vores optik er det dog mere problematisk, at mange fonde og ministerielle puljer ønsker både nye tiltag og effekt. De ønsker dermed at finansiere udviklingsarbejde, hvor vi ved, at så og så mange mennesker vil få glæde og gavn af tiltaget. Når vi derfor projektbeskriver og - ansøger, opstiller vi forventninger til hvor mange, der oplever effekt. Vi lover ofte for meget, når vi lover værdiskabelse og effekt i første hug. Og effekten bliver vores succesmål ikke hvad der virker og hvorfor. Mest problematisk er det nok, at vi forcerer vores idéudvikling, research og store dele af opfindelsesprocessen, fordi de økonomiske incitamenter findes i innovationen

5 altså der hvor der skabes en værdi for mennesker, systemer eller investorer. Vi stoler derfor meget på vores egne evner til at udtænke sociale innovationer og forandringer fra skrivebordet og sælger tanker og teorier til fonde og ministerier. På et kommercielt marked kan der være gode incitamenter til at skalere en succes. Den oplagte er naturligvis de økonomiske gevinster, men mange andre incitamenter spiller ind. Incitamenterne til skalering af sociale opfindelser og innovationer kan være mange, men de økonomiske er sjældent fremtrædende. Udfordringen er ikke bare, at fondene og puljerne burde stille andre krav eller i højere grad finansiere metodiske opfindelsesprocesser. De sociale opfindere og innovatører burde ligeledes professionalisere deres innovations- og projektdesigns, så de tester og dokumenterer før de lover værdi og resultater. Nulfejlskulturen De sociale indsatser både i og uden for det offentlige er af gode grunde underlagt en nulfejlskultur. Det handler om mennesker og ofte udsatte mennesker. Det handler ofte om skatteydernes penge, og de skal bruges efter bedste evne. Det er ofte sagt, at man ikke kan innovere i en nulfejlskultur. Og der kan da være noget om snakken. Når vi opfinder og innoverer, begår vi fejl og de bliver ikke altid godt modtaget. Men hvis vi planlægger vores fejltagelser, systematiserer dem og lærer af dem, så er fejltagelserne ikke bare fejl, men læring og innovationskraft. Det er ikke nødvendigvis nulfejlskulturen, der er udfordringen, men vores manglende registrering, systematisering, formidling og læring af fejlene, som er problemet. Hvis vi lover, at vi kan opnå resultater og ikke når dem, så har vi begået en fejl. Hvis vi lover, at vi vil undersøge, om vi kan opnå resultater, som vi ikke opnår og kan forklare hvorfor, så er det ikke en fejl, men en værdifuld læring for nye innovationer

6 Problemer skal overhales indenom Når talen aktuelt falder på social innovation taler vi ofte om at løse den finansielle krises problemstillinger, og om hvordan vi finansierer og indretter vores velfærdssamfund. Vi tager udgangspunkt i vores aktuelle og formulerede problemer. Men samtidig er en vigtig pointe, at radikale nyskabelser tager tid så hvad er der blevet af de aktuelle sociale problemer, når en opfindelse er innoveret og klar til skalering? Måske eksisterer problemet slet ikke mere? Hvis vi skal skabe radikal social innovation, skal vi måske snarere agere spåkoner og forsøge at forudsige fremtidens sociale problemer, så vi kan komme dem i forkøbet? Når vi løser formulerede, udtalte og erkendte problemer, finder vi ofte lineære løsninger på problemerne. Løsningerne er forventelige og snart derefter forventede jf. Kano-modellen. Social innovation kan opfylde et behov eller skabe nye behov. Vi kan løse nutidens eller fremtidens problemer. Hvad er der mest perspektiv i? Social innovation. opfindelser. Socialt entreprenørskab. Brugerdreven innovation Er det så vigtigt, hvad det hedder skal vi ikke bare gøre det, fristes man til at spørge? Vi mener, at vi er nødt til at forstå mekanismer, grundlag, forudsætninger og processer bedre, hvis vi skal skabe radikalt nyt. Opfindelsesleddet er et must. Ellers får vi ikke varige indsatser men tusind blomster, som hurtigt visner og dør. Vi skal stadig plante tusind blomster men vi skal også have metoderne til at gøre de mest værdifulde blomster til en hel mark eller måske et nyt træ

7 Mere systematik og faglighed mere social innovation der rykker! Social innovation er en faglighed i sig selv. Fuldstændig som fx produktinnovation er for nogle ingeniører. Vores budskab er derfor, at den metodiske, systematiske og faglige tilgang til social innovation skal styrkes, hvis vi vil skabe sociale opfindelse og social innovation, der rykker. Lav social innovation der overrasker Vi skal blive meget bedre til at opdage og skabe nye muligheder for sociale fremskridt. Start den sociale innovationsproces med at kickstarte den sociale fantasi og kom fremtidens sociale problemer i forkøbet. Afmystificér den kreative proces Kunsten er ikke at få gode endda geniale idéer. Nok er den gode idé en forudsætning for social innovation, men idéen er i sig selv uinteressant, hvis dens abstraktionsniveau ikke reduceres. Kunsten er netop at omsætte den abstrakte idé til konkrete løsningsbeskrivelser. Ellers kommer idéen aldrig til at gøre en forskel i praksis. Eksperimentér og dokumentér Vi skal skabe rum og rammer for at eksperimentere, når vi konkretiserer idéen og nærmer os en opskrift - en social opfindelse. I opfindelsesprocessen skal vi sætte os for at begå fejl så mange fejl som muligt faktisk. Vi skal lære af fejlene undervejs, så vi ikke begår dem igen, når opfindelsen innoveres og evt. skaleres. Og vi skal dokumentere vejen fra idé til opfindelse, så andre kan adoptere opfindelsen uden at starte forfra. Vis at den sociale innovation skaber værdi Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbning om at udbrede og skalere vores sociale opfindelse og innovation, må vi blive bedre til at bevise, at innovationen skaber værdi. Tænk i nye baner en nuancering af værdibegrebet så det også rummer social værdi, business cases der tydeliggør innovationens økonomiske bæredygtighed mv. De slagkraftige argumenter skal på bordet, hvis andre skal vove sig ud på det nye eventyr. Vær ambitiøs og strategisk Vi må gøre op med troen på, at formidling og best practice er den sikre vej til skalering at når andre hører om vores fantastiske innovation, kan de ikke andet end at gøre os kunsten efter. Så simpelt er det ikke altid at adoptere og skalere en social innovation. Andre strategier må i spil fx ambitiøse strategier for skalering gennem organisatorisk vækst eller policy. Er noget godt, bare fordi det er nyt? Svaret må være nej: If it ain t broken don t fix it. Nye sociale opfindelser er ikke svaret på alt. Vi skal selvfølgelig kun finde nye og bedre måder at gøre tingene på. Men det ene udelukker ikke det andet. Der skal både være plads til at gøre mere af det, der skaber værdi i praksis og til at eksperimentere med nye banebrydende løsninger. Det vigtigste er, at vi i jagten på nye løsninger eksperimenterer og finder ud af, hvordan det, der virker, virker. Lad os undgå at gentage vores fejl og planlægge at lære af dem, mens vi leder efter de banebrydende løsninger, der virker

Indledning sociale problemer, idéer,

Indledning sociale problemer, idéer, Indledning sociale problemer, idéer, opfindelser og innovationer De fleste private forretnings- og produktområder baserer sig på en række teknologiske, metodiske eller organisatoriske landevindinger, der

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Affaldsdage 2013 10. oktober Hvorfor offentlig innovation? Den gode: Innovation gør det muligt at indfri

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?

Læs mere

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Den 4. november MERVÆRDI LAB

Den 4. november MERVÆRDI LAB Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver April 2014 Agenda 1.Kort om innovation 2.Introduktion til fremtidig innovationsmodel 3.Innovationsworkshop 4.Introduktion til Effektsimulator 5.Ekstern

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Innovationsenhed i Gentofte

Innovationsenhed i Gentofte Innovationsenhed i Gentofte Dette papir er beskrivelse af den kommende innovationsenhed i Gentofte Kommune og samtidig beskrivelse af den opgave, som innovationschefen skal stå i spidsen for. Der er tillige

Læs mere

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Opfindsomhed og innovationskultur mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Summerier 1. Jeg vil gerne være opfindsom, men. 2. Jeg vil ikke være opfindsom, fordi. 3.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Udkast: Ideoplæg til partnerskab mellem C:NTACT, Frederiksberg Kommune og Bikubenfonden

Udkast: Ideoplæg til partnerskab mellem C:NTACT, Frederiksberg Kommune og Bikubenfonden Udkast: Ideoplæg til partnerskab mellem C:NTACT, Frederiksberg Kommune og Bikubenfonden Fondenes Hus Otto Mønsteds Gade 5 DK-1571 København V Tlf. (+45) 33 77 93 93 www.bikubenfonden.dk C:NTACT fra organisation

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 7. Indledning... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 7. Indledning... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 7 Indledning... 9 Del 1. Innovation, designbegrebet og den gældende designdiskurs... 15 INNOLITERACY-modellens afsæt... 17 Om innovation...

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

CHEF I TEKNIK OG MILJØ

CHEF I TEKNIK OG MILJØ CHEF I TEKNIK OG MILJØ En værdiskabende aktør i fremtidens velfærdssamfund DELTAG PÅ ÅRETS KONFERENCE DEN 17.-18. MARTS 2016 I KOLDING Chef i Teknik og Miljø En aktiv spiller i komplekse digitale processer

Læs mere

Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk

Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk Jacob Torfing Roskilde Universitet Aarhus, 11. marts, 2015 Fokus påp offentlig innovation Innovation har længe l været set som kilde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

BRUGERDREVEN OFFENTLIG

BRUGERDREVEN OFFENTLIG BRUGERDREVEN OFFENTLIG SUNDHEDSINNOVATION -NÅR KVALITETSSTYRING SKER GENNEM INNOVATION FREM FOR NPM Anne Reff, Centerleder CHM, CBS Årsmøde i dansk Selskab for Kvalitet i sundhedssektoren 16 januar 2010

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere