Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Transkript

1 Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer udbredes og skaleres. Vores påstand var, at alt for få sociale initiativer formår at blive organisatorisk eller økonomisk bæredygtige de ryger i glemmebogen og viden går tabt, når projektmidler løber ud. Vi pegede også på tre overordnede udfordringer: Vi, der arbejder med social innovation, medvirker selv til at skabe en nulfejlskultur, som gør os ude af stand til at lære af vores fejltagelser Ved at gennemgå den sociale udviklingsproces trin for trin, har vi udfoldet, udfordret og givet vores bud på barriererne for social innovation. Vi har fundet frem til, at barriererne både skyldes en svag metodisk tilgang til social innovation - og ikke mindst de organisatoriske og økonomiske rammer for social nytænkning. Spørgsmålet er, hvad vi gør nu? Hvordan omsætter vi bogens mange ord til konkrete handlinger og giver grobund for flere radikale, sociale nyskabelser? Lad os starte ved bogens gennemgående pointe: at vi mangler opskriften og opfindelsesprocessen. Social innovation og sociale opfindelsesprocesser kræver en bred vifte af kompetencer. Social innovation er ikke et enmandsjob - de gode idéer kommer kun rigtigt i spil ved samarbejde, partnerskaber og co-creation Vi overser den sociale opfindelsesproces og springer direkte fra idé til innovation og på den baggrund forsøger vi at skalere sociale innovationer længe før, de er modne til det

2 Den manglende opskrift Vores gennemgående ærinde med denne bog er at introducere begrebet sociale opfindelser som et vigtigt element, der overses i socialt udviklingsarbejde. Nogle vil måske mene, at vi bidrager til yderligere forvirring ved at bringe endnu et begreb i spil på et felt, der i forvejen er præget af begrebsmæssig forvirring. Mange begreber anvendes i flæng de anvendes om det samme og så alligevel ikke helt. Tilfælles har de et gigantisk lix tal og mange forskellige betydninger. Så hvorfor i al verden bringe endnu et uklart begreb på banen? Fordi vi ønsker, at begrebet sociale opfindelser netop skal være med til at nuancere og skabe klarhed omkring det overordnede og efterhånden altfavnende begreb social innovation. Alt er ikke social innovation. Social innovation fødes og skaleres gennem en proces med mange trin på vejen: fra et problem eller en hidtil uset mulighed identificeres, til en original idé opstår og konkretiseres til en opfindelse, der til sidst realiseres og skaber værdi som social innovation. Først her har vi reelt et grundlag for skalering ja det er faktisk først her, vi overhovedet har noget at skalere! Når vi som det ofte er tilfældet i dag springer direkte fra idé til implementering, er der ikke andet end en idé, der kan overtages af andre. Forestil dig, at vores idé om at bage en skumfiduskage aldrig blev omdannet til en konkret opskrift. Hvad har vi så at give videre til andre? En idé om, at en skumfiduskage kan smage godt? Det kan vi måske godt overbevise andre om. Men de fleste vil sikkert også følge efter med spørgsmålet: hvad skal der i sådan en?. Når vi ikke kender svaret, vil de færreste nok kaste sig ud i bage-eksperimentet. De vil i hvert fald ikke invitere gæster, den første gang de prøver sig frem med ingredienser og dosering. Men hvis vi kan give dem vores bud på opskriften har de et sted at starte og det bliver straks mere attraktivt at kaste sig over skumfiduskagen. Social innovation kan naturligvis ikke reduceres til udveksling af halvskøre kageopskrifter. Eksemplet skal blot illustrere, at når vi taler om social innovation baserer vi det sjældent på grundige, konkrete overvejelser og eksperimenter med forskellige ingredienser i et potentielt banebrydende initiativ fx metodisk tilgang, værdigrundlag, organiseringsform, distribution, målgruppe, kontekst og ikke mindst strategi for videreudvikling, skalering og bæredygtighed. Opskriften, prototypen eller konceptet er ikke-eksisterende. Resultatet er, at social innovation bliver person- og erfaringsbåren og baseret på løst formulerede idéer, der lynhurtigt skal skabe værdi i praksis. Men vil et øget fokus på opfindelsesprocesser med eksperimenter, prototype-/konceptudvikling og grundig dokumentation virkelig løse alle barrierer omkring social innovation? Nej selvfølgelig ikke! Vi må også se på aktørerne og infrastrukturen omkring social innovation

3 Kompetencer Eksempelvis må vi kaste et kritisk blik på, hvilke kompetencer der trækkes ind i sociale innovationsprocesser. Flere og flere aktører ønsker at gøre en forskel og være med til at løse nogle af de presserende sociale problemer, vi står over for, når det gælder fx velfærd, miljø og klima. Det gælder kunstnere, designere, aktører fra det private erhvervsliv (der hidtil har haft fokus på business) osv. Sektorerne flyder mere og mere sammen fx når Designskolen i Kolding uddanner Servicedesignere, når socialøkonomiske virksomheder vinder frem og når enhver stor virksomhed med respekt for sig selv udvikler CSR-strategier. Alligevel er det vores erfaring, at social innovation og social udviklingsarbejde i det hele taget drives i små projektgrupper, med kompetencer inden for det socialfaglige, humanistiske eller samfundsvidenskabelige felt. Kun i få tilfælde findes der en bred vifte af kompetencer i en projektgruppe og sjældent ses kompetencer som markedsføring og økonomi blandt projektmagerne. Det er problematisk! Ved at introducere begrebet sociale opfindelser og sætte fokus på opfindelsens vej fra idé til opfindelse, bliver det nemlig tydeligt, at social innovation ikke er et enmandsjob. Kompetencecirklerne neden for viser netop, at en række forskellige kompetencer er nødvendige i social innovation og kompetencebehovet varierer fra fase til fase. Kompetencer i social innovation Model: 17 Idéfasen Opfindelsesfasen Skaleringsfasen Innovationsfasen

4 Innovationsprocesser inden for det sociale område er på mange måder forskellige fra innovationsprocesser inden for produktinnovation. Det skyldes ikke mindst, at de sociale problemer er vilde problemer. Den sociale innovation sker i et politisk og ideologisk marked med komplekse kunde-bruger relationer. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lade os inspirere fra produktinnovationen. Når det gælder de førende virksomheder inden for produktinnovation og design, er de forskellige kompetencer repræsenteret gennem forskellige afdelinger, som udvikling, salg, produktion mv. Men når det gælder social innovation, skal innovatøren være supermand/-kvinde og mere eller mindre klare det hele selv. De færreste finder glæde i alle dele af en innovationsproces nogle brænder for idéudvikling og kreative processer, andre for opfindelser og eksperimenter og andre igen for innovation, kommercialisering, organisationsudvikling og drift. Alle har en vigtig rolle at spille, hvis vi skal skabe og skalere social innovation udfordringen er at gøre plads til alle og gentænke organiseringen af sociale innovationsprocesser. Incitamenter, finansiering og organisatoriske vilkår Èn ting er kompetencerne noget andet er incitamenterne: Hvad er incitamenterne for at øge afstanden mellem idé og handling gennem en besværlig og tidskrævende opfindelsesproces? Hvad er incitamenterne for at skalere sociale opfindelser og social innovation? På andre innovationsområder end det sociale er der økonomiske incitamenter for metodiske og dokumenterede opfindelses- og innovationsprocesser. Juridiske beskyttelsesmekanismer tiltrækker investorer og sikrer fortjeneste ved succes. Ser vi på det sociale marked findes der ganske vist økonomiske incitamenter i både fonds- og puljefinansiering såvel som udbytte gennem kommercialisering. Men udbyttet ved kommercialisering er ofte begrænset på det sociale marked og det kræver en særdeles god forretningsmodel at kunne finansiere et langt tilløb. Mange ministerielle puljer og private fonde støtter nye tiltag ja, faktisk støtter de helst nye tiltag. Det betyder, at det kan være svært både at finde finansiering til efterprøvning, skalering, videreførelse og ikke mindst drift. Der er derfor gode incitamenter til at skjule driftsmidler i pulje- og fondsansøgninger. Det er ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men det risikerer at forringe det nye tiltag. I vores optik er det dog mere problematisk, at mange fonde og ministerielle puljer ønsker både nye tiltag og effekt. De ønsker dermed at finansiere udviklingsarbejde, hvor vi ved, at så og så mange mennesker vil få glæde og gavn af tiltaget. Når vi derfor projektbeskriver og - ansøger, opstiller vi forventninger til hvor mange, der oplever effekt. Vi lover ofte for meget, når vi lover værdiskabelse og effekt i første hug. Og effekten bliver vores succesmål ikke hvad der virker og hvorfor. Mest problematisk er det nok, at vi forcerer vores idéudvikling, research og store dele af opfindelsesprocessen, fordi de økonomiske incitamenter findes i innovationen

5 altså der hvor der skabes en værdi for mennesker, systemer eller investorer. Vi stoler derfor meget på vores egne evner til at udtænke sociale innovationer og forandringer fra skrivebordet og sælger tanker og teorier til fonde og ministerier. På et kommercielt marked kan der være gode incitamenter til at skalere en succes. Den oplagte er naturligvis de økonomiske gevinster, men mange andre incitamenter spiller ind. Incitamenterne til skalering af sociale opfindelser og innovationer kan være mange, men de økonomiske er sjældent fremtrædende. Udfordringen er ikke bare, at fondene og puljerne burde stille andre krav eller i højere grad finansiere metodiske opfindelsesprocesser. De sociale opfindere og innovatører burde ligeledes professionalisere deres innovations- og projektdesigns, så de tester og dokumenterer før de lover værdi og resultater. Nulfejlskulturen De sociale indsatser både i og uden for det offentlige er af gode grunde underlagt en nulfejlskultur. Det handler om mennesker og ofte udsatte mennesker. Det handler ofte om skatteydernes penge, og de skal bruges efter bedste evne. Det er ofte sagt, at man ikke kan innovere i en nulfejlskultur. Og der kan da være noget om snakken. Når vi opfinder og innoverer, begår vi fejl og de bliver ikke altid godt modtaget. Men hvis vi planlægger vores fejltagelser, systematiserer dem og lærer af dem, så er fejltagelserne ikke bare fejl, men læring og innovationskraft. Det er ikke nødvendigvis nulfejlskulturen, der er udfordringen, men vores manglende registrering, systematisering, formidling og læring af fejlene, som er problemet. Hvis vi lover, at vi kan opnå resultater og ikke når dem, så har vi begået en fejl. Hvis vi lover, at vi vil undersøge, om vi kan opnå resultater, som vi ikke opnår og kan forklare hvorfor, så er det ikke en fejl, men en værdifuld læring for nye innovationer

6 Problemer skal overhales indenom Når talen aktuelt falder på social innovation taler vi ofte om at løse den finansielle krises problemstillinger, og om hvordan vi finansierer og indretter vores velfærdssamfund. Vi tager udgangspunkt i vores aktuelle og formulerede problemer. Men samtidig er en vigtig pointe, at radikale nyskabelser tager tid så hvad er der blevet af de aktuelle sociale problemer, når en opfindelse er innoveret og klar til skalering? Måske eksisterer problemet slet ikke mere? Hvis vi skal skabe radikal social innovation, skal vi måske snarere agere spåkoner og forsøge at forudsige fremtidens sociale problemer, så vi kan komme dem i forkøbet? Når vi løser formulerede, udtalte og erkendte problemer, finder vi ofte lineære løsninger på problemerne. Løsningerne er forventelige og snart derefter forventede jf. Kano-modellen. Social innovation kan opfylde et behov eller skabe nye behov. Vi kan løse nutidens eller fremtidens problemer. Hvad er der mest perspektiv i? Social innovation. opfindelser. Socialt entreprenørskab. Brugerdreven innovation Er det så vigtigt, hvad det hedder skal vi ikke bare gøre det, fristes man til at spørge? Vi mener, at vi er nødt til at forstå mekanismer, grundlag, forudsætninger og processer bedre, hvis vi skal skabe radikalt nyt. Opfindelsesleddet er et must. Ellers får vi ikke varige indsatser men tusind blomster, som hurtigt visner og dør. Vi skal stadig plante tusind blomster men vi skal også have metoderne til at gøre de mest værdifulde blomster til en hel mark eller måske et nyt træ

7 Mere systematik og faglighed mere social innovation der rykker! Social innovation er en faglighed i sig selv. Fuldstændig som fx produktinnovation er for nogle ingeniører. Vores budskab er derfor, at den metodiske, systematiske og faglige tilgang til social innovation skal styrkes, hvis vi vil skabe sociale opfindelse og social innovation, der rykker. Lav social innovation der overrasker Vi skal blive meget bedre til at opdage og skabe nye muligheder for sociale fremskridt. Start den sociale innovationsproces med at kickstarte den sociale fantasi og kom fremtidens sociale problemer i forkøbet. Afmystificér den kreative proces Kunsten er ikke at få gode endda geniale idéer. Nok er den gode idé en forudsætning for social innovation, men idéen er i sig selv uinteressant, hvis dens abstraktionsniveau ikke reduceres. Kunsten er netop at omsætte den abstrakte idé til konkrete løsningsbeskrivelser. Ellers kommer idéen aldrig til at gøre en forskel i praksis. Eksperimentér og dokumentér Vi skal skabe rum og rammer for at eksperimentere, når vi konkretiserer idéen og nærmer os en opskrift - en social opfindelse. I opfindelsesprocessen skal vi sætte os for at begå fejl så mange fejl som muligt faktisk. Vi skal lære af fejlene undervejs, så vi ikke begår dem igen, når opfindelsen innoveres og evt. skaleres. Og vi skal dokumentere vejen fra idé til opfindelse, så andre kan adoptere opfindelsen uden at starte forfra. Vis at den sociale innovation skaber værdi Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbning om at udbrede og skalere vores sociale opfindelse og innovation, må vi blive bedre til at bevise, at innovationen skaber værdi. Tænk i nye baner en nuancering af værdibegrebet så det også rummer social værdi, business cases der tydeliggør innovationens økonomiske bæredygtighed mv. De slagkraftige argumenter skal på bordet, hvis andre skal vove sig ud på det nye eventyr. Vær ambitiøs og strategisk Vi må gøre op med troen på, at formidling og best practice er den sikre vej til skalering at når andre hører om vores fantastiske innovation, kan de ikke andet end at gøre os kunsten efter. Så simpelt er det ikke altid at adoptere og skalere en social innovation. Andre strategier må i spil fx ambitiøse strategier for skalering gennem organisatorisk vækst eller policy. Er noget godt, bare fordi det er nyt? Svaret må være nej: If it ain t broken don t fix it. Nye sociale opfindelser er ikke svaret på alt. Vi skal selvfølgelig kun finde nye og bedre måder at gøre tingene på. Men det ene udelukker ikke det andet. Der skal både være plads til at gøre mere af det, der skaber værdi i praksis og til at eksperimentere med nye banebrydende løsninger. Det vigtigste er, at vi i jagten på nye løsninger eksperimenterer og finder ud af, hvordan det, der virker, virker. Lad os undgå at gentage vores fejl og planlægge at lære af dem, mens vi leder efter de banebrydende løsninger, der virker