STATSMINISTERIET Område marts 2004

Transkript

1 STATSMINISTERIET Område marts 2004

2 - NOTAT - Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste T& J.nr.: JT.F, 6.U.591 Fra: Foikeretskontoret Daco: 17. marts 2003 r,mnc: Det juridiske grundlag for ivzrkszttelse af rnititzre forholdsregler mod Irak Det generelle folkeretlige grundlag I henhold til FN-pagtens art 2, stk.4, g~lder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel brydes imidlertid af to vzsenthge undtagelser: dels af en ret til magtanvendelse i selx-forsvar, dels såfremt FNs sikkerhedsråd giver en salig bemyndigelse til brug af magt. Retten u1 magtanvendelse i seli7fors.i.a~ fremgår af FN-pagtens art. 51 og kan kun udoves, indtil Sikkerhedsrådet har grebet ind. Endvidere er det en betingelse, at der foreligger et vzbnet angreb, ligesom det forudszttes, at selvforsvarshandlingen er nodvendig oisiår i et rimeligt forhold ti1 angrebet. I den aktuelle diskussion om det legale grundlag for et ex*. rnilitzrt angreb på Irak, må interessen naturligt nok koncentrere sig om den anden undtagelse, hvorefter militere forholdsregler kan benyttes, såfremt Sikkerhedsrådet trzffer en sserlig beslutning derom i medfer af pagtens kap. VII. Hvis sanktioner som afbrydeise af okonomiske forbindelser og andre former for samkvem med en fredsbryder viser sig utilsekkelige eiier skannes at lille vzre det, kan Sikkerhedsrådet ifolge art. 12 "tage sådanne skridt ved anvendelse af luft-, so-, eller landstridskrzfter, som måtte vzre nedvendige for at opretholde eller genoprette meilemfolkelig ked og sikkerhed". FN-pagtens art. 42 fomdsztter, at Sikkerhedsrådet kun kan gribe id militne sanktioner i undragelsestilfzlde på basis af en naje overvejelse af, hvorvidt en militer aktion kan retfzrdiggeres. Der gzlder med andte ord et proportionalitetspnncip, hvorefter det må vurderes, om de valgte midler står i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod.

3 Endvidere er det en forudsztning for anvendelse af militzre foranstaltninger efter art. 42, at sikkerhedsrådet.;%derer, at der foreligger en trussel mod freden, et fredsbrud eiier en angrebshandling, jf. art. 39. Tidligere sikkerhedsrådsresolutioner, szrligt resolution 678 og 687 Sikkerhedsrådsresolution 687 (1991) er en af de mest centrale i bestrzbelserne for at tilvejebringe vábenh\de og varig fred og stabilitet i regionen. I vurderingen af resolutionens egnethed som grundlag for en ny militzr aktion må det tiilzgges vzegt, at den er vedtaget med hjemmel i pagtens kap. VII, og at den i operative paragraf l bekrzfter oldigheden af alle 13 tidligere vedtagne resolutioner om krisen. Dette gzlder såiedes bl.a. res. 678 (1990), der bemyndige* de allierede tii at "benytte alle n~dr~endige midler" til at genoprette international Ged og sikkerhed i området. I februar 1998 fremlagde den davserende regering beslutningsforslag B 114 om dansk deltagelse i den rnilitzre indsats over for Irak for Folketinget, hvori det blandt andet hedder: " Resolution 687 bekrzfter den fortsatte gyldighed af resolution 678 af 29. november Resolution 678, som gav mandat til angrebet på Irak i 1991, bemyndigede i henhold til FN-Pagtens kapitel VII disse lande til at anvende alle n~dvendige midler til at genoprette international fred og sikkerhed i området. Pi basis af oplysningerne om udviklingen i situationen finder regeringen, at Iraks obsrruktion af UNSCOM's virke har en s% grov og vedvarende karakter og udgor så vzsenrligt et brud på betingelserne i våbenhvilen, at det ud fra en helhedsvurdering af den lange rzekke af allerede vedtagne resolutioner er velbegrundet, at det internationale samfund om nadvendigt svarer igen med miiitzre magtmidler, således som resoiution 678 giver bemyndigelse t~l, såfremt det ikke viser sig muligt at tilvejebringe en forhandlingsl0sning." Den davzrende regering og et bredt flertal af Folketinget fandt dengang, at der var et nlstrzekke!igt juridisk grundlag for en d tzr aktion mod Irak. Spc~rgsmilet er herefter om dette grundlag fortsat er aktuelt, og hv&en betydning det har for det juridiske grundlag, at FN's Sikkerhedsrad har ~edtaget resolution Sikkerhedsrådsresolution 1441 FN's sikkerhedsrådsresolution 1441 af 8. november 2002 henviser til alle relevante tidligere FN Sikkerhedsrådsresolutioner og fastslár, at Irak substantielt har krzenket og fortsat substantielt krznker ("material breach") sine forpligtelser i henhold d tidhgere Sikkerhedsrådsresolutioner, herunder resolution 687, hvilket udgm en trussel mod international fred og sikkerhed.

4 Uanset denne konstatering har Sikkerhedsrådet med resolutionen besluttet at give - hak en sidste mulighed for at op filde ske nedrustningsforpligtelser i henhold ti1 de pågzldende sikkerhedsridsresolutioner. Med henblik herpå styrker og ~raeciserer Resolution 1441 mandatet L for våbeninspektorerne ved at stille ha17 om ubetinget, fri og uhindret adgang ti1 alle installationer og områder i Irak for xr2beninspektorerne, herunder også de przsidentielle områder. I resolutionens operative 4 beslutter Rådet, at falske erkizringer eller udeladelser i erkiminger, der afgives af Irak og manglende irakisk ti1 fuldt ud at efterkomme og samarbejde om gennemfnrelsen af resolutionen skal udgclre en yderligere grov krznkelse af Iraks forpligteiser. Resolution 1441 fastslår, at Sikkerhedsridet tidligere gentagne gange har advaret Lrak om, at fortsat overtrmlelse af landets forpligtelser vil medf~re alvorlige konsekvenser ("senous consequences"). Med hensyn det juridiske grundlag for ivzrkszttelse af militzre forholdsregler over for Irak må det konstateres, at resolution 1441 ikke i sig selv indeholder den n~dvendige bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsrid til magtanvendelse, der er forudsat i FN pagtens artikel 42. Resolutionen kan siges at udg~ret led i en Bemins procedure, h\-orefter Sikkerhedsridet - i tilfzlde af manglende irakisk efterlevelse - som nzste trin skal involveres på ny, for eventuel magtanvendelse kan finde sted. Der er med andre ord ikke på forhånd fastlagt nogen automatik med hensyn ti1 magtanvendelse. Det forhoid, at resolutionen foreliser, må fortolkes således, at Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse i resolution 687 og ovrige resolutioner til under visse betingelser at anvende militzr magt over for Irak midlertidigt må anses for at vzre suspenderet. Det gzlder i hvert fald indd sikkerhedsrådet har haft lejlighed til at vurdere situationen. Det bestyrkes af ordvalget i resolutionens operative $$2,4 og 12. Det fremgår eksplicit af resolutionens operative 12, at eventueue rapporterede substantielle irakiske overtrzdelser og konsekvenserne heraf under alle omstzndigheder skal vzre genstand for behandling i Sikkerhedsrådet. Bestemmelsen fastslår således, at Sikkerhedsrådet i ulfselde af yderligere substantielle irakiske kramkelser ojeblikkeiigt skal azde sammen med henblik på at vurdere situationen og behovet for fuld efterlevelse af alle relevante sikkerhedsr2dsresolutioner med henblik på at sikre internationa1 fred og sikkerhed. Det er nzrliggende at fortolke resolutionen således, at der ikke er et juridisk grundlag for, at en eller flere stater kan ivzrksæ~te en militzr aktion, for Sikkerhedsrådet i det mindste har behandlet sagen. Der har siden vteret holdt talrige m~der og konsultationer i Sikkerhedsrådet. Det er hver gang blevet konstateret, at Irak fortsat substantielt krznker de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pilagt landet. Der er stadig enighed i Sikkerhedsrådet om, at Irak ikke har opfjddt de af Rådet opstillede krav og betingelser, selvom Irak - som f~lge af det massive pres fra verdenssamfundet - har gjort visse utilstr~kkelige fremskridt.

5 Det optimale grundlag for iværkszttelse af nye militzre forholdsregler mod Irak xdle selvsagt >,ae, om en sådan behandlmg kunne munde ud i vedtagelse af en np klar resolution eller en fo~mandsudtalelse. Der er imidlertid stor risiko for, at FN's sikkerhedsråd ikke kan nå frem til et sådant resultat: fordi %det ikke kan nå d enighed om, hvornår man skal drage konsekvenserne af Iraks substantielle henkelser af sine forpligtelser. Der er derfor grundlag for at ovenleje, hvonridt mititære forholdsregler vil kunne ivzrksættes på pundlag af de eksisterende resolutioner om Irak. Såfremt Irak ikke i lobet af meget kort tid opklder de de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser, kan det konstateres, at Irak har forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og dels at undgi &oslige konsekvenser, som landet fik med resolution Irak har såiedes ikke overholdt kravene i resolution 1441 om omgående, hetingelseslnst og aktivt samarbejde. Våbeninspektmernes bestræbelser har trods et meget betydeligt internationalt politisk og militzrt pres vzet forgzves, ligesom en fortsættelse heraf er udsigtslos. Den sidste udvej for at få afi~zbnet Irak må herefter anses at være en gennemmingelse af FN's krav og betingelser med militær magt I denne situation bestir uforandret en bemyndigelse fra FN's sikkerhedsråd til at anvende alle nodvendige midler - herunder militsre maganidler - d at gennemwinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser. Resolution 678 bemyndiger FN's medlemslande &i at gore det fornodne med henblik på at genoprette internaaonal fred og sikkerhed i området. ~ inne bemyndigelse står uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution 1441 i enighed opdaterer og bekrzftet bemyndigelsen til at anvende magt. Resolution 687 fastslåt klart, at det er en fredsbetingelse og en betingelse for våbenhvilen, at Irak ikke udvililer ener opretholder en kapacitet vedr. masseadekggelse~~iben, herunder navnlig med hensyn til kemiske og biologiske viben. På grund af Irks vzsentlige brud på sine forpligtelser, er det nadvendigt at sikre - om forn~dent ved anvendelse af dtzr magt - at landet bliver afvæbnet og således ikke længere udgor en trussel mod international fred og sikkerhed i regionen. En bred kreds af lande er enige om, at en ny resolution viue have vzret politisk ~nskelig - men ikke juridisk påktaex~et. Her er det vigtigt at notere sig, at det amenkansk/spansk/bntiske resolutionsudkast ikke indeholdt nogen bemyndigelse til magtanvendelse, eftersom en sådan bemyndigelse allerede foreligger. Udkastet konstaterede blot, at Irak fortsat substantielt krznker sine internationale forpligteiser, og lagde op til, at Sikkerhedsrådet skulle beslutte, at irak havde undladt at udnytte den sidste mulighed, som landet med resolution 1441 fik,for at opfj.lde sine nedrusrnings-forpligelser og dermed undgå alvorlige konsekvenser. Det, der har været genstand for dr~ftelser i Sikkerhedsrådet, er således hverken, hvonridt Irak substantielt krænker sine forpligtelser, eller, hvorvidt der foreligger en bemyndigelse til at anvende militær magt. Disse sporgsmål har Sikkerhedsradet afklaret. Dr~ftelserne har drejet sig om, hvornar det er tid d at drage konsekvenserne af de irakiske krznkelser.

6 Det forhold, at flere af de permanente medlem af Sikkerhedsrådet har truet med at nedlzgge veto mod det amerikansk-britisk-spanske forslag til en resolution ændrer ikke ved denne ourdenng. Det må i denne analyse indgå med vzg~ at et enkelt eller nogle få lande, der på et tidspunkt har medvirket til ops'hng af krav og betingelser for en fredsslutning, om fornadent gennemforlige med rnilitzer magt i henhold nl Pagtens Kap. VII, ikke - i realiteten som en vetoret med tilbagevirkende kraft - med trusler om at anvende vetoretten b ~ kunne r blokere for en beslutning om magtanvendelse, n&r der foreligger bevidste, substantielle kr~nkelser på centrale områder af de af Sikkerhedsridet opstillede krav og beungelser. Der må endelig Izgges betydelig vzgt på, at et enigt Sikkerhedsråd i resolution 1441 anerkender, at Iraks konstaterede manglende efterlevelse af Sikkerhedsrgdets resolutioner udgm en u-ussel mod international fred og sikkerhed, og at et enigt Rad erindrer om den tidligere afgi~rne bemyndigelse til med alle midler dels at sikre Iraks efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner, dels at genoprerte international fred og sikkerhed. Herved opdateres Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse til magtanvendelse. Konklusion Sammenfattende er det %.urderingen, at der -i den foreliggende situation - med resolution 1441 for si vidt foreligger et klarere og mere opdateret juridisk grundlag for ivzrkszttelse af rnilitzre forhoidsregler oter for Irak med henblik på at qerne Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masse0delæggelsesvåben, end tilfzldet var, da den daværende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget 114) om dansk deltagelse i en rnilitzre indsats over for Irak. Den darzrende regering - og et bredt flertal i ~olketin~et - fandt dengang, at Sikkerhedsrådets Irakresolutioner fra 1990 og 1991 (nr. 678 og 687) udgjorde et ulstrzkkeligt juridisk grundlag For en milit~r aktion. Folkeretskontoret

7 B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdelta... Side 1 af 5 B l18 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. Fremsat den 18. marts 2003 af udenrigsministeren (Per Stig mller) Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske milikre styrker stilles til ridighed for en multinational indsats i Irak. Bemærkninger til forslaget I. Det internationale samfund har i en hække gjort sig betydelige anstrengelser for -bl.a. gennem vibeninspektion- at sikre tilintetprelse af Iraks masse~delzggelsesviben. Besb-æbelserne har været forankret i en række centrale resolutioner fra FNs Sikkerhedsrid. I resolution 678 af 29. november 1990 gav FNs Sikkerhedsråd i henhold FN-pagtens ka~itel Vii bemyndigelse til anvendelse af alle nsdvendige midler for at genoprette intekational &d og sikkerhed i regionen. Resolution 678 udgjorde grundlaget for de allieredes militrere indsats mod Irak under ~olflxi~en i FNs sikkerhedsrid har ikke truffet beslutning om tilbagekaldelse af denne bemyndigelse til magtanvendelse, som står ved magt, si længe Sikkerhedsrådets krav og betingelser over for Irak ikke er opqldt, og der som folge heraf foreligger en trussel mod fred og sikkerhed i regionen. Den 3. april 1991 vedtog FNs Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 687 om vibenhvilen mellem Irak og de medlemslande, der samarbejdede med Kuwait i henhold til resolution 678 af29. november Resolutionen gjorde vibenhvilen betinget af, at Irak levede op til en række krav, herunder om brug, udvikling og tilintetgrelse af kemiske, biologiske og nukleare masse~delæggelsesvåben. Samtidig bekræftede resolutionen den fortsatte gyldighed af resolution 678 af 29. november For at genneinkre inspektioner af Iraks vibenlagre p& de biologiske og kemiske omrider og m.h.t. missiler blev United Nations Speeial Commission (UNSCOM) oprettet. UNSCOM skulle samtidig bisti det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i dets inspektioner af Iraks nukleare våbenprogram. Pligten for Irak til betingelseslast at underkaste sig UNSCOM's inspektioner blev formuleret pi en made, der ikke efterlod tvivl om, at en obstruktion af inspektionsvirksomheden m%tte anses for at være en overtmdelse af de forpligtelser, der var blevet pålagt Irak i forbindelse med v%benhvilen. Overtrædelser af resolution 687 har fundet sted siden resolutionens vedtagelse. I perioden 1991 til 1998 destruerede vibeninspektmerne store mængder kemiske og biologiske viben. Efter adskillige afbrydelser afinspektionerne i labet af 1998 konstaterede UNSCOM den 16. december 1998, at Irak ikke samarbejdede og inspektmerne blev trukket ud af W. Efter et år uden inspektioner vedtog FNs Sikkerhedsrid den 17. december 1999 resolution 1284, der erstattede UNSCOM med United Nations Manitoring, Verification and Inspeetion Commission WOVIC). I de ferlgende tre år afviste Irak imidlertid enhver form for vibeninspektion i landet. Den 8. november 2002 vedtog Sikkerhedsridet enstemmigt resolution Resolutionen fastslår, at Irak gennem årene substantielt har krænket og fortsat substantielt krænker sine forpligtelser i henhold til de vedtagne sikkerhedsridsresolutioner, herunder resolution 687 af3. april 1991, og at krænkeiseme udgm en trussel mod international fred og sikkerhed. Uanset dette giver FNs

8 B 118 (som fremsat): Forslag til foiketingsbeslutning om dansk militærdelta... Side 2 af 5 Sikkerhedsråd med resolutionen Irak en sidste chance for at o~fvide sine nedrwtnin~sfomli~telser. Samtidig prseciserer resolutionen Iraks pligt til at samarbejde ;kgilende, betingelse&& Og aktivt med UNMOVIC og IAEA. Det fastslås, at falske erklæringer eller udeladelser i erklæringer, der afgives af Irak og manglende irakisk vilje til fuldt ud at efkkornrne og samarbejde om gennemfkrelsen af resolutionen vil udgme en yderligere substantiel krænkelse af iraks forpligtelser. Endvidere henvises til, at Sikkerhedsrådet tidligere gentagne gange har advaret Irak om, at fortsat overtr~delse af landets forpligtelser vil fa alvorlige konsekvenser. Med resolutionen blev det pålagt Irak inden 30 dage at fremlægge en fuldstændig redeprelse for landets massesdelæggelsesv~ben. Redeprelsen blev fremlagt af irak den 7. december Iklge UNMOVIC var redegmelsen mangelfuld, idet den ikke indeholdt nye oplysninger og fortsat efterlod centrale sp~rgsmål om landets vibenkapacitet ubesvarede. Vilbeninspektmeme har aflagt rapporter i Sikkerhedsrådet om forkbet afinspektioneme den 27. januar, den 14. februar og den 7. marts I rapporterne har våbeninspektmerne fremhævet, at Irak er forpligtet til selv at fremlægge alle masse~delæggelsesvåben m.h.p. tilintetgmelse eller tilvejebringe dokumentation, der kan underststte en konklusion om, at ingen ulovlige våben resterer. V2beninspektsrerne fremhmer således, at det ikke er inspekkarernes opgave selv at finde eventuelle masseadelæggelsesvåben i landet. Vhbeninspektmerne har papeget, at Irak i et vist omfang har samarbejdet vedrmende procedurer og tilintetgmelse af et &t& ulovlige missiler, men at landet f.s.v.a. de substantielle spmgsmål fonsat ikke i realiteten synes at have accepteret at medvirke &vt til nedrustning. Våbeninspektsrerne har i den forbindelse peget på, at Irak fortsat ikke har gjort rede for betydelige beholdninger af masse0delæggelsesvåben, som Irak tidligere har erkendt at vere i besiddelse af, Den 25. februar 2003 fiemiagde USA, Storbritannien og Spanien p% denne baggrund et resolutionsforsfag, der fastslk, at irak har forspildt sin sidste chance for at gennemfere sine nedrustningsforpligtelser i medfar af resolution ResoIutionsudkastet har fort til drsftelser blandt Sikkerhedsrådets medlemmer af, om tiden er inde til at drage konsekvenserne af Iraks manglende efterlevelse. Det har ikke vist sig muligt for Sikkerhedsrådets medlemmer at nil til enighed om dette spsrgsm8l. II. Trods det internationale samfunds vedvarende bestræbelser, som ha vzret intensiveret i den seneste periode pi fire en halv måned, kan det konstateres, at Irak har forpasset sin sidste mulighed for at op@lde alle de af Sikkerhedsradet opstillede krav og betingelser og derved at undga de alvorlige konsekvenser, som et enigt Sikkerhedsråd advarede om i resolution Irak har ikke overholdt kravene i resolution 1441 om omgaende, betingelsesbst og aktivt samarbejde. Våbeninspektmernes bestræbelser har trods et meget betydeligt internationalt politisk og militært pres været forgæves, ligesom en fortsættelse heraf er udsigtsl~s. Den sidste udvej for at få afvæbnet Irak må herefter anses at være en gennemtvingelse af FNs krav og betingelser med militær magt. I denne situation består uforandret en bemyndigelse h FNs Sikkerhedsrad til at anvende alle madvendige midler -herunder militære magtmidler - til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser. Resolution 678 bemyndiger FNs medlemslande til at gsre det fomsdne med henblik på at genoprette intemationat fred og sikkerhed i området. Denne bemyndigelse står uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution 1441 i enighed opdateret og bekræftet sin bemyndigelse. Resolution 687 fastslår klart, at det er en fredsbetingelse, og en betingelse for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr. massesdelæggelsesvaben, herunder navnlig med hensyn til kemiske og biologiske våben. På grund af Iraks væsentlige brud pi sine forpligtelser er det wdvendigt at sikre - om fomdent ved anvendelse af militær magt - at landet bliver afvæbnet og silledes ikke lzngere udgen en trussel mod international fied og sikkerhed i regionen. Ill. Pi denne baggrund har USA taget initiativ til at opbygge en koalition af lande, der med -

9 B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdelta... Side 3 af5 ' anvendelse af militære magtmidler vil gennemtvinge irakisk efterlevelse af landets nedmstningsforpiigteiser. Danmark er blandt den kreds af lande, der har modtaget en amerikansk anmodning om militær sbtte til denne multinationale indsats. Den militære koordination ledes afden amerikanske centralkommando, bl.a. fra fremskudte hovedkvarterer i Qatar og Bahrain. En række lande har allerede p6 nuværende tidspunkt tilkendegivet, at de er rede til at deltage i den multinationale indsats. Af disse lande vil en r~kke yde egentlige militaere styrkebidrag, mens andre agter at stille militære faciliteter til ridighed. Flere lande overvejer fortsat, hvorledes de mest hensigtsmæssigt kan bidrage. N. Ved vurderingen af den foreliggende situation har regeringen lagt vægt p%, at irak i flere tilfælde har anvendt masseadelæggelsesvåben såvel mod militaxe mal som civile, at afvæbning af Irak er mdvendig for at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen, at Irak over en b kke substantielt har krænket sine nednistningsforpligteker i henhold til FNs Sikkerhedsråds resolutioner, at FNs Sikkerhedsrhd hed resolution 1441 af 8. november 2002 besluttede at give Irak en sidste chance for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og undg% alvorlige konsekvenser, at Irak ifslge FNs våbenimpektmer ikke har overholdt bavene i resolution 1441 om omgieide, betingelsesbst og aktivt samarbejde, at det mh konstateres, at Irak dermed har forspildt sin sidste chance i medk afresolution 1441, at våbeninspekinreme og det internationale samfund trods dette i en periode har fortsat bestræbeiseme på at tilvejebringe et egentligt og fnigtbart samarbejde med Irak m.h.p. opfyldelse af landets nednistningsforpligtelser, at et sådant samarbejde ifhlge FNs vsbeninspektsrer er en forudsætning for at gennernbre en fredelig afvæbning af Irak, at det efter vibeninspekimemes rapport!i FNs Sikkerhedsråd den 7. marts 2003 ma konstateres, at disse bestræbelser trods et meget betydeligt internationalt politisk og militært pres har vist sig at være forgæves, at der bl.a. p% baggnuid af erfaringerne fra de seneste 12 &s bestræbelser p& at nedruste Irak ikke er udsigt til at yderligere tid til forhandling -- og insvektion vil kunne frembringe det nerdvendiee irakiske * samarbejde óg dermed sikre opfyldelse af landets nednismingsforpligtels&, at fortsar manglende irakisk efterlevelse smenholdt med vedvarmde eftergivenhed fia det internationale samfunds side 111 svække respekten for FNs Sikkerhedsrad, at FNs Sikkerhedsråd tidligere har bemyndiget anvendelse af militær magt mod Irak m.h.p. gennemtvingelse af Sikkerhedsrådets krav og betingelser, og at denne bemyndigelse stadig star ved magt, at gennemtvingelse af FNs Sikkerhedsråds krav, herunder som en sidste udvej med militære magtmidler, er mdvendig for at Gerne ttuslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen. Regeringen finder det på denne baggrund velbepndet, at det internationale samfund anvender militære magtmidler til at gennemtvinge opfyldelsen af Iraks nedrustningsforpligtelser.

10 B 1 18 (som fremsat): Forslag til foiketingsbeslutning om dansk militærdel ta... Side 4 af 5 V. Danmark deltog i det internationale samfunds militære indsats over for Irak i Endvidere stmede et bredt flertal i Folketinget i 1998 et forslag til foiketingsbeslutning (B 114 fremsat den 17. febnrar 1998) om et dansk militært bidrag til en multinational indsats for at sikre Iraks efterlevelse af landets ned&smingsforpligtelser i henhzd til FNs Sikkerhedsrids resolutioner. Den daværende regering fandt, at de eksisterende resolutioner udgjorde det folkeretlige grundlag fol en militær aktion. Danmark har tillige deltaget i FNs observatmission (UNKOM), der overvager overholdelsen af vabenhvilen p i grænsen mellem Irak og Kuwait. Endelig har Danmark siden november 2002 sammen med en bred kreds af lande deltaget aktivt i den militære beredskabsplaniægning af en eventuel militær aktion mod Irak. Deltagelsen har bl.a. haft til formal at medvirke til at supplere de politiske bestræbelser p2 at lægge maksimalt pres pi Irak. VI. Regeringen finder, at et dansk rnilibrt bidrag til en multinational indsats i Irak vil medvirke til at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen. Et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikkespredningspolitik i relation til masse0delæggelsesv2ben. Endvidere vil et militært bidrag ligge i naturlig forlmgelse af den traditionelle danske indsats for at medvirke til at styrke den internationale retsorden. Regeringen finder det væsentligt at lade et militært bidrag ledsage af et betydeligt dansk humanitært bidrag samt en indsats for at sikre genopbygning af Irak. Der vil i den forbindelse blive lagt vagt p& etableringen af en midlertidig administration, f.eks. under FN, m.h.p. at sikre forholdene, indtil irakerne selv kan overtage landets ledelse. En samlet dansk bidragspakke, der foniden militære bidrag omfatter det humanitære omride og genopbygning, vil udgme et klart signat om fortsat dansk stme til den civile befokning i irak og nabolande, der bemres af situationen, f.eks. p.g.a. flygtningestr0mme. Regeringen har auerede ydet bidrag til sivel FN-systemets som danske NGOers humanitære beredskab. I tiifælde af en militær aktion agter regeringen at yde et betydeligt humanitært bidrag. I Grste omgang er der afsat en ramme for indsatsen p& 50 mio. kr. Genopbygningen af den gkonomiske infrastruktu~ i Irak efter den langvarige nedslidning p.g.a. de ~konomiske sanktioner mod landet og de eventuelle skader efter en militær aktion m& i vidt omfang forudses finansieret af Iraks egne meget betydelige olieindtægter. Disse indtægter forventes at stige efter ophævelse af sanktioneme og reparation og modernisering af olieudvindingskapaciteten i landet. VII. Det danske styrkebidrag U en multinational militær indsats mod Irak vil omfatte en ubid, en korvet, et lægehold, samt et mindre bidrag af stabs- og forbindelsespersonel. Styrkebidraget er sammensat pi grundlag af en samlet vurdering af omstændighederne, herunder forsvarets muligheder for at bidrage med de militære kapaciteter, som USA har efterspurgt. Ubaden vil bl.a. medvirke til efierretningsindhentning, varsling og etablering af snherredsmme. Bidraget vil omfatte besætningen samt et mindre landbaseret logistikelement, i alt ca. 40 personer. UbLden forventes indsat i Den Persiske Golf, men vil ogsa kunne indsættes i andre farvande. Korvetten vil bf.a. medvirke til varsling, etablering afsnherre&rnrne, kontrol af skibsfarten, eskortering og gennemfmelse af smedning. Bidraget vil omfatte besætningen samt et mindre landbaseret logistikelement, i alt ca. 110 personer. Korvetten forventes indsat i farvandene omkring den arabiske halve. I henhold til forslag til folketingsbeslutning B 65 fremsat den 23. oktober 2001 er korvetten for tiden tilmeldt NATOs flfideoveration i Middeihavet. Tilmeldinzen udmr et dansk bidrag til NATOs deltagelse i indsatsen mod international terrorisme ("Operation ~ctyve Endeavour"). Korvetten er i denne forbindelse planlagt indsat i Middelhavet i perioden 19. marts til 23. juni 2003, men ventes i forstilelse med NATO at kunne overflyttes til en multinational indsats i Irak. Til erstatning for korvetten agter regeringen i henhold til forslag til foiketingsbeslutning B 65 fremsat den 23. oktober 2001 at tilbyde NATO to patruljebåde til "Operation Active Endeavour." De to patruljebade vil omfatte besætningen samt et mindre landbaseret logistikelement, i alt ca. 70 personer.

11 B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdelta... Side 5 af 5 Et mindre lægehold vil kunne tiiknyttes et felthospital eller et hospitalsskib stillet til ridighed af en anden nation. Indledningsvis påregnes tre personer udsendt. Styrkebidraget kan forventes indsat i eller omkring Irak eller Den Persiske Gulf. Der vil endvidere vzre behov for et mindre bidrag af stabs- og forbindelsespersonel til at indgi i USA's centrakommando, heninder i fiernskudte hovedkvarterer bl.a. i Qatar og Bahrain. Styrkebidragene planlægges udsendt i op til seks måneder. Bidragene vil operere under et robust mandat for magtanvendelse. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar, vil der vme adgang til i fomdent omfang at anvende magt til at gennemfme de p%lagte opgaver. Regeringen har taget skridt til at sikre en forsvarlig retlig status for det personel, som udsendes i forbindelse med operationen. Hensynet til den mdvendige operationssikkerhed, selvbeslqttelse og handlefrihed fordrer en vis fleksibilitet Es.v.a. sammensætning, omfang og tidsperspektiver for indsættelse af bidragene. Hensynet til operationssikkerhed, til allieredes sikkerhed samt ikke mindst til personellets og pårorendes sikkerhed, indebærer, at de operative detaljer pi nuv~rende tidspunkt ikke kan beskrives i detaljer. Indsættelse af de danske militære bidrag i og omkring Irak samt Den Persiske Golf vil være forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at tnisselsniveauet for danske styrker, herunder stabspersonel, Iægehold og logistikelementer, indsat i ststtwpgaver i landene omkring Irak generelt er lav, mens truslen h terrorangreb og angeb med biologiske og kemiske viben generelt vurderes som middel. Ved indszttelse af lzgehold i selve irak er trnsselsniveauet bnjt. Tmsien mod en dansk korvet eller en dansk ubåd i overfladen i nærheden af Iraks kystlinie vurderes at vzre middel, hvorimod truslen mod en neddykket dansk ubid i Den Persiske Golf samt en dansk korvet i Den Persiske Golf og hge farvande omkring den arabiske halv0 vurderes at være lav. Den snmilikre minetnisse1 vurderes at være middel. Truslen tia masse~delæggelsesv&ben mod somilitære bidrag vurderes som lav. De danske siyrkebidrag bestir af fastansat personel, hvis uddannelse, erfaring og motivation er p% hjt niveau. Styrkebidragene rader over fuldt moderne udrustning, herunder personlig udrustning. Med personellets uddannelse og træning, matenellets beskaffenhed samt iagttagelsen af wdvendige procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige faremomenter. Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstainings- og godtgnrelsesordning. VJ.Ii. Da det danske bidrag vil indga i en operation mod en tiemmed stat, hvor der forudses anvendt militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Gnindlovms 4 19, stk. 2. med anmodning om, at Foiketinget meddeler sit samtykke. Kommandoen over de danske swkebidrag vil kunne overgives til den amerikanske ledelse af den multinationale koalition umiddelbart efter, at Folketingets samtykke foreligger. IX. Regeringen vil habende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik pi at sikre en effektiv opgavebsning. Siht det skulle vise sig hensigtsmzssigt at justere bidraget v~sentligt, eller sifremt der skulle ske en vzsentlig ændring i opgavemes karakter, vil regeringen r%dfme sig med Det Ude~gspolitiske Næn herom eller om mdvendigt p% ny forelægge sagen for Folketinget. X. Udgifterne forbundet med udsendelse-af de anfar&e militære bidrag vil afiænge af bidragenes endelige sammensætning og mulighederne for samarbejde med andre nationer. Bidragene skmnes at kunne indebære udgifter i skarrelsesordenen 60 mio. kr. for en seks måneders udsendelse. Heri er inklnderet en udgift pi 15 mio. kr. til udsendelse af to patruljeb8de til Operation Active Endeavour.

12 United Nations S/RES/I~~~ (2002) Distr.: General 8 November 2002 Resolution 1441 (2002) Adopted by the Security Council at its 4644th meeting, on 8 November 2002 The Security Council, Recalling all its previous relevant resolutions, in panicular its resolutions 661 (1990) of 6 August 1990,678 (1990) of 29 November 1990,686 (1991) of 2 March 1991, 687 (1991) of 3 April 1991, 688 (1991) of S April 1991, 707 (1991) of 15 August 1991, 715 (1991) of II October 1991, 986 (1995) of 14 April 1995, and 1284 (1999) of I7 December 1999, and all the relevant statements of its President, Recalling also its resolution 1382 (2001) of 29 November 2001 and its intention to implement it fully, Recognizing the threat Iraq's non-compliance with Council resolutions and proliferation of weapons of mass destruction and long-range missiles poses to international peace and security, Recalling that its resolution 678 (1990) authorized Member States to use all necessary means to nphold and implement its resolution 660 (1990) of 2 August 1990 and all relevant resolutions subsequent to resolution 660 (1990) and to restore international peace and security in the area, Further recolling thai its resolution 687 (1991) imposed ohligations on Iraq as a necessary step for achievement of its stated objective of restoring international peace and security in the area, Deploring the fact that Iraq has not provided an accurate, full, final, and complete disclosure, as required by resolution 687 (1991), of all aspects of its programmes to develop weapons of mass destrnction and ballistic missiles with a range greater than one hundred and fifty kilometres, and of all holdings of such weapons, their components and production facilities and locations, as well as a11 other nuclear programmes, including any which it claims are for purposes not related to nuclear-weapons-usable material, Deploring firther that Iraq repeatedly obstructed immediate, unconditional, and unrestricted access to sites designated by the United Nations Special Commission (UNSCOM) and the International Atomic Energy Agency (IAEA), failed to cooperate fully and unconditionally with UNSCOM and IAEA weapons I (E) *O *

13 inspectors, as required by resolution 687 (1991). and ultimately ceased all cooperation with UNSCOM and the IAEA in 1998, Deploring the absence, since December 1998, in Iraq of international monitoring, inspection, and verification, as required by relevant resolutions, of weapons of mass destruction and ballistic missiles, in spite of the Council's repeated demands &at Iraq provide immediate. unconditional, and unrestricted access to the United Nations Monitoring, Verification and Iuspection Commission (UNMOVIC), established in reso1utiou 1284 (1999) as the successor organization to UNSCOM, and the IAEA, and regrening the consequent prolonging of the crisis in the region and the suffering of the Iraqi people, Deploring also that the Government of Iraq has failed to comply with its commitments pursuant to resolution 687 (1991) with regard to terrorism, pursuant to resolution 688 (1991) to end repression of its civilian population and to provide access by international humanitarian organizations to all those in need of assistance in Iraq, and pursuant to resolutions 686 (1991). 687 (1991), and 1284 (1999) to return or cooperate in accounting for Kuwaiti and third country nationals wronghilly detained by Iraq, or to retum Kuwaiti property wrongfuiiy seized by Iraq, Recailing that in its resolution 687 (1991) the Counoil declared that a ceasefire would he based on acceptance by Iraq of the provisions of that resolution, including the obligations on iraq contained therein, Detennined to ensure ful1 and immediate compliance by Iraq without conditions or restrictions with its obligations under resolution 687 (1991) and otber relevant resolutions and recalling thai the resolutions of the Council wnstitute the goveming standard of Iraqi compliance, Recalling that the effective operation of UNMOVIC, as the successor organization to the Special Commission, and the IAEA is essential for the implementation of resolution 687 (1991) and other relevant resolutions, Noting that the letter dated 16 September 2002 from the Minister for Foreign Affairs of Iraq addressed to the Secretary-General is a necessary first step toward rectifying Iraq's continued failure to comply with relevant Council resolutions, Notingfurther the letter dated 8 October 2002 from the Execntive Chairman of LJNMOVIC and the Director-General of the IAEA to General Al-Saadi of the Govemment of Iraq laying out the practical arrangements, as a follow-up to their meeting in Vienna, that are prerequisites for the resumption of inspections in Iraq by UNMOVIC and the IAEA, and expmssing tbe gravcst concern at the continued failure by the Govemment of Iraq to provide confinnation of the arrangements as laid out in that letter, ReaA;rming the commitment of al1 Member States to the sovereignty and territorial integrity of Iraq, Kuwait, and the neighbouring States, Commending the Secretary-General and members of the League of Arab States and its Secretary-General for their efforts in this regard, Determixed to secure fui1 compliance with its decisions, Acring under Chapter VII of the Charter of the United Nations,

14 1. Decides that Iraq has heen and remains in material breach of its obligations under relevant resolutions, including resolution 687 (1991), in particular \ through Iraq's failure to cooperate with United Nations inspectors and the IAEA, and to complete the actions required under paragraphs 8 to 13 of resolution 687 (1991); 2. Decides, while acknowledging paragraph 1 above, to afford Iraq, by this resolution, a final opportunity to comply with its disarmament obligations under relevant resolutions of the Council; and accordingly decides to set up an enhanced inspection regime with the aim of bringing to ful1 and verified completion the disamament process established by resolution 687 (1991) and subsequent resolutions of the Council; 3. Decides that, in order to begin to comply with its disarmament obiigations, in addition to submitting the required biannual declarations, the Govemment of Iraq shall provide to UNMOVIC, the IAEA, and the Council, not later than 30 days from the date of this resolution, a currently accurate; full. and complete declaration of all aspects of its programmes to develop chemical, biological, and nuclear weapons, hallistic missiles, and other delivery systems such as unmannedaerial vehicles and dispersal systems designed for use on aircraft, including any holdings and precise Iocations of such weapons, components, subcomponents, stocks of agents, and related material and equipment, the locations and work of its research, development and production facilities, as well as all othcr chemical, biological, and nuclear programmes, including any which it claims are for purposes not related to weapon production or material; 4. Decides that false statements or omissions in the declarations submitted by +q pursuant to this resolution and failure by Iraq at any time to comply with, and cooperate fully in the implementation of, this resolution shall constitute a further material breach of Iraq's obligations and will he reported to the Council for assessment in accordaoce with paragraphs 11 and 12 below; 5. Decides that Iraq shall provide UNMOVIC and the IAEA irnmediate, unimpeded, unconditional, and unrestricted access to any and all, including uuderground, areas, facilities, buildings, equipment, records, and means of transport which they wish to inspect, as well as immediate, unimpeded, unrestricted, and private access to all officials and other persons whom UNMOVIC or tbe IAEA wish to interview in the mode or location of UNMOVIC's or the IAEA's choice pursuant to any aspect of their mandates; futher decides that UNMOVIC and the IAEA may at their discretion conduct interviews inside or outside of Iraq, may facilitate the travel of those interviewed and family members outside of Iraq, and that, at the sole discretion of UNMOVIC and the IAEA, such interviews may occur without the presence of observers from the Iraqi Government; and insmcts UNMOVIC and requests the IAEA to resume inspections no laterthan 45 days following adoption of this resolution and to update the Council60 days thereafter; 6. Endorses the 8 October 2002 letter from the Executive Chairman of UNMOVIC and the Director-General of the IAEA to General Al-Saadi of the Govemment of Iraq, which is annexed hereto, and decides that the contents of the letter shall be binding upon Iraq; 7. Decides further that, in view of the prolonged interruption by Iraq of the presence of UNMOVIC and the IAEA and in order for them to accomplish the tasks

15 set forth in this resolution and all previous relevant resolutions and notwithstanding prior understaudings, the Council hereby establishes the following revised or additional authorities, which shall be binding upon Iraq. to facilitate their work in Iraq: - UNMOVIC and the IAEA shall determine the composition of their inspection teams and ensure thai these teams are composed of the most qualified and experienced experts available; - Ali WMOVIC and IAEA personnel shall enjoy the privileges and immunities, corresponding to those of expesis on mission, provided in the Convention on Privileges and Immunities of the United Nations and the Agreement on the Privileges and Immunitics of the IAEA; - UNMOVIC and the IAEA shall have unrestricted nghts of enhy into and out of Iraq, the right to free, unrestricted, and immediate movement to and from inspection sites, and the right to inspect any sites and huildings, including immediate, unimpeded, unconditional, and unrestricted access to Presidential Sites equal to that at other sites, notwithstanding the provisions of resolution 1154 (1998) of 2 March 1998; -UNMOVIC and ths IAEA shall have the right to hc provided by Iraq the names of all personnel currently and formerly associated with Iraq's chemical, biological, nuclear, and ballistic missile programmes and the associated research, development, and production facilities; -Security of UNMOVIC and IAEA facjlities shall be ensured by suff~cient United Nations secutity guards; - UNMOVIC and the IAEA shall have the right to declare, for the purposes of freezing a site to be inspected, exclusion zones, including surrounding areas and transit corridors, in which Iraq will snspend ground and aerial movement so that nothing is changed in or taken out of a site being inspected; - UNMOWC and the IAEA shall have the free and unrestricted use and landing of fixed- and rotary-winged aircrail, including manned and unmanned reconnaissance vehicles; - UNMOVIC and the IAEA shall have the right at their sole discretiou verifiably to remove, destroy, or render harmless all prohibited weapons, subsystems. components, records. materials, and other related items, and the right to impound or clooe any facilitics or equipment for the production thereof; and -UNMOVIC and the IAEA shall have the right to free import and use of equipment or matenals for inspcctions and to seize and export any equipmeut, materials, or documents taken during inspections, without search of UNMOVIC or IAEA personnel or offtcial or personal baggage; 8. Decides further that Iraq shall not take or threaten bostile aits dirccted against any representative or personnel of the Unitid Nations 0.- the IAEA or of any Member Stak taking action to uphold any Council resolution; 9. Requests the Secretary-General immediately to notify Iraq of this resolution, which is binding on Iraq; demands that Iraq confim within seven days of that notification its intention to comply fully with this resolution; and demands

16 further that Iraq cooperate immediately, unconditionally, UNMOVIC and the IAEA; and actively with 10. Requesct all Member States to give ful1 suppon to UNMOVIC and the IAEA in the discharge of their mandates, including by providing any information related to prohibited programmes or other aspects of their mandates, including on Iraqi attempts since 1998 to acquire prohibited items, and by recommending sites to be inspected, persons to be interviewed, conditions of such interviews, and data to be collected, the results of which shall be reported to the Council by UNMOVIC and the IAEA; 11. Direczs the Executive Chairman of UNMOVIC and the Director-General of the IAEA to report imrnediately to the Council any interference by Iraq with inspection activities, as well as any failure by Iraq to camply with its disarmament obligations, including its obligations regarding inspections mder this resolution; 12. Decides to convene immediately upon receipt of a repoti in acwrdance with paragraphs 4 or 11 above, in order to consider the situation and thc need for ful1 compliance with all of the relevant Council resolutions in order to secure international pcace and security: 13. Recalls, in that context, that the Council has repcatedly warned Iraq that it will face serious consequences as a result of its continued violations of its obligations; 14. Decides to remain seued of the matter.

17 Svar på Ij 20-sp0rgsmål: Om, hvilke terrorister Saddarn Hussein stattede. Side 1 af 1 Spm. nr. S 4229 Til statsministeren (818 03) af: Ser- Sonderzaard (EL):»Vil statsministeren oplyse, hvilke terrorister Saddam Hussein st0ttede ogleiler gav husly?«svar ( ) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Det fremgår af ibne kilder, at der var forbindelse mellem det tidligere Bagdad-regime og terrororganisationer. For eksempel blev den pal~stinensiske terrorist Abu Nidal fundet skudt i sin lejlighed I Bagdad i august sidste år. Endvidere har Saddam Hussein givet incitamenter til tenwrhandiinger ved at udbetale store pengepræmier til familierne til pal~stinensiske selvmordsbombere.

18 Svar på 5 20-spargsmål: Om artikel om F.L. Srnidth-salg af kemifabrik til S... Side 1 af 3 Spm. nr. S 1581 Til statsministeren ( ) af:»vil statsministeren kommentere artiklen i Ekstra Bladet den 29. november 1998»F.L. Smidth solgte kemifabrik til Saddam«?«Svar ( ) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Spargsmålet kræver gennemgang af et omfattende materiale. Spargsmålet vil blive besvaret snarest muligt. Supplerende svar ( ) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Justitsministeriet og 0konomi- og Erhvervsministeriet har oplyst falgende, hvilket jeg kan henholde mig til:»i henhold til den i sprargsm%let nævnte artikel skulle virksomheden F.L. Smidth som underleverandm til en belrisk hovedleverandrar have leveret cvklonforvarmere or 2 roterovne til et fosfatanlæg i Irak. Det ahres endvidere i artiklen, at anlægget blev bestilt hos hkedleverandmen i 1976, og at den ene af F.L. Smidths ovne blev sat i drift i Anlægget blev angiveligt brugt til produktion af nervegasser. Endelig anf0res det i artiklen, at P.L. Smidth i 1989 havde en ny ordre på leverance af roterovne til samme fosfatanlæg i Irak, denne gang som underleverandm til en iysk hovedleverandir. Justitsministeriet har i den anledning oplyst fralgende: Justitsministeriet har gennemgået journalkortene vedrarende de sager om udfsrsel af våben og krigsmateriel, som er oprettet i ministeriet i periodeme og I henhold til oplysningerne på disse journalkort har Justitsministeriet ikke givet tilladelse til udfsrsel af de i Ekstra Bladets artikel omtalte produkter eller i wrigt behandlet spmgsmål herom. Justitsministeriet kan i nvrigt oplyse, at ministeriet i henhold til de foretagne undersagelser alene har udstedt en enkeltudf0rselstilladelse til Irak i de nævnte år. Det drejer sig om en tiiiadelse af 13. november 1978 til en privat virksomhed til udfarsel af VHF/FM radioudstyr til Irak. Ved brev af 3. oktober 1980 indstillede Ude~gsministeriet imidlertid til Justitsministeriet, at tilladelsen blev tilbagekaldt med ajeblikkelig virkning på grund af urolighederne mellem Iran og Irak. Justitsministeriet tilbagekaldte herefter ved brev af 9. oktober 1980 tilladelsen. Den pågældende virksomhed oplyste i den forbindelse, at tilladelsen ikke var blevet anvendt til levering af radiomateriel til Irak, men at virksomheden alene havde haft et radiosæt med til Irak til demonstrationsbrug. Okonotiii- og Erhlivcnisministerist har oplyst io!gcndc: liol~c Ekstra Bladets enikel fra den 29. iio\.,cmbtr 199s er uer tale om eksport!iil Irik aren gridningsfabrik. Dermed er der ikke tale om et produkt, der skal vurderes i henhold til den danske våbenlovgivning

19 Svar på 5 20-spmgsmål: Om artikel om F.L. Smidih-salg afkemifabrik til S... Side 2 af 3 under Justitsministeriet, hvor der kræves udbrselstilladelse i hvert enkelt tilfælde, men om et sakaldt»dual-use produkt«, der sædvanligvis har en civil anvendelse, men som også kan have en militær anvendelse. Eksportkontrollen med dual-use produkter var tilbage i 1980'eme under den kolde krig rettet mod at forhindre, at Sovjetblokken lik adgang til vestlig kajteknologi. De vestlige landes samarbejde var forankret i COCOM, som havde udarbejdet en embargoliste. Produkter på COCOM-listen kunne ikke eksporteres til Sovjetblokken, uden at der forinden var opnået enighed mellem COCOMlandene herom. Eksport!af dual-use produkter til lande uden for Sovjetblokken blev ikke anset for kritisk og kunne foregå stort set uden begrænsninger &a de vestlige lande. Det var ogs% tilfældet i forhold til Irak. I de få tilfælde, hvor et land (eller et geografisk område) af det internationale samfund herudover blev anset som en sikkerhedsrisiko, gennemhrtes en landeembargo, som forbsd eksport!helt eller delvist. Den danske eksportkontrol med dual-use produkter var reguleret i valutaloven, hvis hovedsigte var at regulere valutabevægelser i forbindelse med import og eksport. Derudover indeholdt valutaloven en bemyndigelse til handelsministeren om at fare kontrol med udfsrsel på baggrund af intemationalt samarbejde. For at undgå åbenlys dislcrimination mod Sovjetblokken blev der også formelt krævet udfbrselstilladelser til produkter p% COCOM-listen til lande uden for Sojetblokken. Derfor var der en omfattende udstedelse af tilladelser, som havde en standardmæssig udformning og blev udstedt rutinemæssigt. Disse standardmæssige tilladelser er efter aftale med Rigsarkivet i 1987 makuieret 5 år efter deres udleb. Det kan imidlertid konstateres ud fra bevarede protokoller, hvilke anssgninger der er modtaget, og om der er udstedt tilladelse eller afslag. En gennemgang af disse protokoller viser, at F.L. Smidth ikke har anssgt om tilladelser vedrerende eksport!til Irak i perioden 1981 til Brevkopier viser, at der i 1989 i Industrirådet er foretaget en teknisk vurdering vedrerende en leverance ti1 Irak af et phosfatberigelsesanlæg. Det blev vurderet, at leverancen ikke var omfattet af COCOM-listen. Der foreligger ikke yderligere registreringer vedrnrende F.L. Smidth og Irak i perioden. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den internationale eksportkontrol undergik væsentlige forandringer efter rnurens fald i 1989, Golfhigen i 1990 og erkendelsen af, at der var en reel risiko for anvendelse af biologiske og kemiske våben. Verdensbilledet og risikovurderingerne tog en betydelig drejning og fnrte til etableringen af det intemationaie samarbejde, vi kender i dag. I 1994 vedtog EU et fælles retsgnindlag for eksportkontrol med en tikende fælles kontrolliste. Samtidig indfsrtes der lovhjemmel til at stoppe udf~rsel af dual-use produkter, der ikke specifikt er opbrt pfi EU's kontrolliste, nar blot de kan sættes i forbindelse med produktion eller udvikling af massesdelæggelsesv8.ben eller terrorisme. Det internationale samarbejde om eksportkontrol mellem de vestligt orienterede lande er nu rettet mod de lande, som sksnnes at indebære en risiko for at udvikle eller producere massendelæggelsesvåben og sbtte terrorisme. Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 har forstærket indsatsen på eksportkontrolområdet for at undgå opbygning af kapacitet til udvikling af massendelæggelsesvåben. Gennem det internationale samarbejde far Danmark bl.a. fortrolige oplysninger om kritiske slutbrugere, der kan mistænkes for at udvikle masseedelzggelsesvåben ved hjælp af dual-use produkter. Oplysningerne bruges af de danske myndigheder til at advare danske eksportsrer og i visse tilf~lde til at stoppe en planlagt eksport.

20 Svar på 5 20-spargsmål: Om artikel om F.L. Smidth-salg af kemifabnk til S... Side 3 af 3 Detaljerede oplysninger om eksportkontrol med dual-use produkter kan findes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside ( Ydermere gennemfnrte Erhvervs- og Boligstyrelsen i perioden en omfattende analyse af den internationale udvikling på eksportkontrolomridet, som kan findes på Erhvervs- og Boligstyrelsen hjemmeside ( Desuden henvises til Udenrigsministeriets rapport!til Foiketinget >)Ud%rsel af våben og industriprodukter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2002«.«