Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder
|
|
- Marcus Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør, Mogens Løvendorf Holst, COWI A/S Civilingeniør Asmus Skar Christiansen, COWI A/S Civilingeniør Adriána Hudecz, Danmarks Tekniske Universitet Civilingeniør Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Et flerårigt nordisk samarbejdsprojekt har produceret et model-koncept, der på et overordnet (netværks-) niveau kan beskrive, hvorledes vejnettets belægningstilstand udvikler sig som funktion af trafik og klima. Det udviklede koncept er et software-program baseret på moderne metoder til indmåling af vejens tilstand med hensyn til bæreevne og overflade. Modellerne er kalibreret til nordiske forhold og kan indbygges i eksisterende vejforvaltningssystemer, som hermed kan forbedres. Baggrund Et skandinavisk forskningsprojekt tilbyder let implementerbare løsninger på udfordringen med at ajourføre eksisterende vejforvaltningssystemer med nutidige målemetoder, som tillader indsamling af objektive tilstandsdata ved målehastigheder svarende til trafikal hastighed. Projektet fokuserer på netværksplanlægning for store veje i de nordiske lande. Formålet med netværksmodellerne er at forudsige en gennemsnitlig nedbrydning for et net af veje i modsætning til modellering på projektniveau, hvor man søger at forudsige en detaljeret nedbrydning af en specifik og begrænset vejstrækning. Til planlægning af belægningsvedligehold på netniveau er opgaven at beskrive generelle vedligeholdelsesindsatser, som kan anvendes til at vurdere overordnede, fremtidige behov for investeringer i nye vejbelægninger for et helt vejnet. Det fremtidige behov for investeringer kan således simuleres ved anvendelse af varierende tal for eksempelvis trafikmængde og vedligeholdelsesbudget. NordFoU hvad er det? Projektet Pavement Performance Models er udført i regi af det nordiske NordFoU-samarbejde. NordFoU er et samarbejde mellem de nationale nordiske vejforvaltninger og har til formål at initiere, samfinansiere og iværksætte forsknings- og udviklingsprojekter. Projektet om modellering af vejes nedbrydning blev foreslået af Vejdirektoratet i Danmark og er blevet finansieret af vejdirektoraterne i Danmark, Sverige, Norge samt Island. Norge har været administrativ leder af projektet, mens de primære udførende kræfter har været Vejdirektoratet i Danmark samt Vägverket (nu Trafikverket) i Sverige. Projektet, som slutter primo 1
2 2011, har haft en løbetid på 3 år og en samlet projektsum på euro finansieret af de fire deltagende lande. Projektet har været opdelt i to dele: Modellering af vejes nedbrydning på netværksniveau ansvarlig: Vejdirektoratet, Danmark Modellering af vejes nedbrydning på projektniveau ansvarlig: Vägverket, Sverige. Sondringen mellem netværks- og projektniveau handler om detaljeringsgraden i den gennemførte analyse. Er vi på jagt efter information for en enkelt vejstrækning (eller en del heraf), taler vi om det detaljerede projektniveau, mens netværksniveau handler om at beskrive et helt vejnet (eller en større del heraf). Denne artikel beskriver udelukkende netværksdelen af projektet. Arbejdet med nedbrydningsmodeller på netværksniveau er udført af Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut med bistand fra COWI og DTU. Krav til nordisk model-system Kravene til det ønskede system var følgende: Generelt system som kan tilpasses nordiske forhold Baseret på anerkendt grundlag Input fra objektive tilstandsdata Input fra måleudstyr med trafikal hastighed Slutresultatet skulle være en software-model, som (med passende kalibrering) kan anvendes til beskrivelse af nordiske vejbelægningers tilstandsudvikling på netværksniveau. Nordiske vejbestyrelser skal være i stand til at plukke hele den udviklede koncept-model eller blot dele deraf. For at leve op til de stillede krav ønskede vi at basere os på et anerkendt grundlag, hvor vi kunne få adgang til lokal tilpasning af de anvendte modeller. Det anerkendte grundlag skal sikre troværdigheden af det foreslåede system, og den lokale tilpasning skal sørge for at modellen kan bringes til at passe på helt specifikke geografiske vejnet. Objektive tilstandsdata skal sikre kvaliteten og ensartetheden af inddata til systemet, mens måleudstyr med trafikal hastighed sikrer effektivitet samt trafiksikkerhed under målearbejdet. Efter et grundigt studium af nedbrydningsmodeller fra det meste af verden valgte vi at basere vores arbejde på Verdensbankens HDM-4 model, som opfylder de stillede betingelser: den er globalt anerkendt, og den giver let adgang til modeller, som kan kalibreres til lokale forhold. HDM-4 forudsiger vejens nedbrydning (udtrykt i jævnhed, sporkøring, revner, bæreevne) på baggrund af viden om: Trafik Vejens opbygning Vejens nuværende belægningstilstand Klima Vejens vedligeholdelsesstandard Det foreslåede modelkompleks er baseret på input-data fra følgende målemetoder, som udføres ved trafikkens hastighed (Figur 1): georadar (lagtykkelser), High Speed Deflectograph (bæreevne) samt 2
3 multimåleudstyr (jævnhed, sporkøring, revner). Dette er udstyr, som i dag anvendes i Danmark, og som kan anvendes i alle de nordiske lande. Figur 1. Udstyr til objektiv måling af belægningstilstand (fra venstre: Georadar CEDEX, Spanien, ARAN-bil, Vejdirektoratet, High Speed Deflectograph, Vejdirektoratet). På baggrund af de indledende undersøgelse af tilgængelige nedbrydningsmodeller, valget af HDM-4 samt ønsket om at bringe de nævnte måleudstyr i anvendelse har vi opstillet følgende systemkompleks til forudsigelse af fremtidig belægningstilstand: Figur 2. Foreslået nordisk model-system til beskrivelse af tilstandsudvikling af vejbelægninger. Figur 2 beskriver, at målinger af belægningstykkelser, bæreevne, jævnhed, sporkøring, revner mv. benyttes til at inddele vejnettet i ensartede strækninger, for hvilke et såkaldt Structural Number udregnes. Denne parameter bruges herefter til at fremskrive belægningstilstanden ud fra viden om trafik og klima. 3
4 Arbejdet med HDM-4 For at kunne anvende HDM-4 helt frit valgte vi at programmere alle modellerne fra HDM-4 i matematik-softwaren MATLAB. Herved har vi fuldstændig frihed til at justere og kalibrere modeller, så de passer til skandinaviske forhold. Processen med MATLAB bestod af tre dele: Følsomhedsanalyse i HDM-4 Programmering og kontrol af MATLAB-programmets korrekthed Sammenligning med HDM-4 (validering) Følsomhedsanalysen skulle vise os betydningen af de rigtigt mange parametre i HDM-4. Programmering i MATLAB var omstændelig på grund af de særdeles komplicerede formeludtryk i HDM-4 samt de i visse tilfælde lidt mangelfulde beskrivelser i HDM-manualerne. Valideringen af MATLAB-programmet i forhold til HDM-4 var nødvendig for at sikre, at vort eget program svarede til udgangspunktet: HDM-4. Først da dette var konstateret, kunne vi gå i gang med at kalibrere modeller til skandinaviske forhold. Data til model-system For at kunne tilpasse vores nye MATLAB-system til reelle nordiske forhold skulle vi finde et antal vejstrækninger med kendt historie. Det svenske vejdirektorat var leveringsdygtig i et større antal strækninger, og på tre dage i september 2010 gennemmålte vi otte strækninger som vist i Figur 3. Vi målte bæreevne med High Speed Deflectographen samt jævnhed, sporkøring og revner med ARANudstyret. Da de otte strækninger i Sverige var velbeskrevne, udførte vi ikke lagtykkelsesmålinger med georadar. I stedet anvendte vi arkivoplysninger. Figur 3. Placering af observations-strækninger i Sverige. 4
5 Et eksempel på registrerede data fra en af prøvestrækningerne kan ses i figur 4: Figur 4. Resultater fra målinger på observations-strækning på E6 i Sverige. Grøn signatur: High Speed Deflectograph centerdeflektion, rød signatur: jævnhed, gul signatur: sporkøring, blå signatur: revnelængde. Figur 4 viser resultater fra en observations-strækning bestående af asfalt (km 1-9) samt beton (km 9 20). De rigtigt mange revner omkring km 11 viste sig at være helt korrekt: vejen var gennemrevnet. Dette gav sig dog ikke udslag i forringet jævnhed eller sporkøring eller bæreevne for den sags skyld. På baggrund af resultaterne fra målingerne i Sverige samt historiske data fra de samme otte strækninger er modellerne i MATLAB-programmet blevet kalibreret, så der er overensstemmelse mellem måleresultater og modelberegninger. Kalibreringen er foretaget med hensyn til jævnhed og sporkøring. Eksempel på anvendelse af koncept-system For at give et indtryk af hvad man kan få ud af det opstillede koncept-system viser Figur 5-8 et eksempel på en beregning af forventet nedbrydningsforløb. MATLAB-programmet er på engelsk, let at bruge, åbent og så er det gratis. Der er ret så mange input-parametre, men der er givet forslag til de fleste, så i mangel af bedre kan brugeren benytte programmets forslag. 5
6 Figur 5. Inddata-felter til MATLAB-program til beregning af forventet belægningsnedbrydning. Her input for blandt andet klima og analyselængde. Figur 6. Inddata vedrørende belægningsopbygning (til venstre), trafik og køretøjer (midten) samt nuværende belægningstilstand (til højre). 6
7 Figur 7. Resultater fra MATLAB-program. Nedbrydningskurver for revner (midten nederst) samt jævnhed (til højre). Konklusioner og anbefalinger Vi har formuleret, programmeret og kalibreret et model-system til forudsigelse af fremtidig belægningstilstand for veje. Systemet er baseret på det anerkendte HDM-4 system, og hele det nye program eller enkelt-dele af det kan implementeres i eksisterende vejforvaltningssystemer. Det fremstillede system er let at kalibrere til lokale forhold, og inddata er baseret på moderne måleudrustning, som fungerer ved trafikkens hastighed, hvilket giver effektivitet og trafiksikkerhed. Det fremstillede system vil kunne forbedre datagrundlaget og dermed beslutningsgrundlaget for nordiske vejbestyrelser. Systemet er kalibreret i forhold til otte svenske observationsstrækninger. Dette bør suppleres med flere kalibreringsdata fra eksempelvis Danmark. Det vil desuden være gavnligt, hvis vejbestyrelserne får udført tilstandsmålinger på helt nye veje, idet man herved får et startpunkt for nedbrydningsmodellerne. 7
DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereMODELBEREGNINGER AF EN VESTLIG OMFARTSVEJ VED HOBRO
DECEMBER 2015 MARIAGERFJORD KOMMUNE MODELBEREGNINGER AF EN VESTLIG OMFARTSVEJ VED HOBRO TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mereDataindsamling og visning på kort. Copyright, Grontmij A/S 2011
Dataindsamling og visning på kort Copyright, Grontmij A/S 2011 2. Haderslev som eksempel 1. Introduktion til projektet 2. Måling af sporkøring og bæreevnen 3. Resultater af målingerne Introduktion til
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereNordisk samarbejde om udvikling af spredertest
Nordisk samarbejde om udvikling af spredertest Spredertest hvorfor det? Miljø og økonomi Viden, indsigt i sprederens funktioner og indstillingsmuligheder Miljø Træer med saltskader Tilfældig artikel fra
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereNOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND
NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,
Læs mereMetoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet
Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereMinifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode
Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand,Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Minifaldloddet er på få år blevet særdeles populært til måling
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereDanske bæreevnemålinger på 18.000 km veje i Australien
Forfattere: Susanne Baltzer, Jens Adamsen og Lars Ørum, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut. Danske bæreevnemålinger på 18.000 km veje i Australien Vejdirektoratet har med succes udført en opgave i Australien,
Læs mereDer er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.
NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning
Læs mereRINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3
LANDSVERK RINGVEJ TIL TÓRSHAVN TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning og anbefaling 3 3 Trafikale
Læs mereCooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements
Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitetet, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet.
Læs mereNy vejregel for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger
Civilingeniør, Lic.Techn. Christian Busch COWI A/S chb@cowi.dk Civilingeniør, Ph.D. Gregers Hildebrand Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Den danske vejsektor har fået et nyt værktøj til dimensionering
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereDansk brodag Fuld-skala bæreevneforsøg på eksisterende betonbroer
Dansk Brodag Dansk brodag 2017 Fuld-skala bæreevneforsøg på eksisterende betonbroer Jacob Wittrup Schmidt DTU BYG jws@byg.dtu.dk Arbejdsgruppe: Rasmus Bang (Vejdirektoratet) Arne Henriksen (Vejdirektoratet)
Læs mereGennemgang af BANKRESEARCH s bankmodel
Gennemgang af BANKRESEARCH s bankmodel BANKRESEARCH s bankmodel bygger på 21 indikatorer, hvor BANKRESEARCH rangerer bankerne på hver parameter fra 1 til 7. Herefter ganger han sine subjektive vægte på
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereEftersyn af bygværker
Eftersyn af bygværker Ny tilgang til vurdering af behov for vedligehold Afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen Vejdirektoratet Bygværker(AD-BBM-BYG) Fløng Specialkonsulent Jørn Andreas Kristensen Vejdirektoratet
Læs mereVisning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier
TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereFREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT
VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereCooee. Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2. udslip ved at reducere rullemodstanden
Cooee Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2 udslip ved at reducere rullemodstanden Cooee CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements 2 Cooee
Læs mereFunktionskontrakt i Skibby Kommune. Nawzad Marouf, FK Susanne Baltzer, VD
Funktionskontrakt i Skibby Kommune Nawzad Marouf, FK Susanne Baltzer, VD 2 3 Tilstanden skulle løftes Tilstanden i 2002 - før kontrakt Serviceklasse Middel skadespoint Maksimalt skadespoint 1 1,6 7,6 2
Læs mereDIGITALT VEJNET PÅ VEJ
DIGITALT VEJNET PÅ VEJ Hans Jørgen Larsen Chefkonsulent Vejdirektoratet Vejdirektoratet har fået til opgave at gennemføre et forprojekt vedrørende etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Det langsigtede
Læs mereFlådedata og fremkommelighed / trængsel
Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereLokaliseringsundersøgelser
Vejforum 2010 Lokaliseringsundersøgelser Artikel Forfatter: Simon Bojer Sørensen, sibo@cowidk, tlf 99 36 77 81 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01
Læs mereRessourcer til at bevare vejkapitalen. - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse.
Case fra Danmark: Ressourcer til at bevare vejkapitalen - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse Søren Fogh Vejdirektoratet i København Danmark sfo@vd.dk
Læs mereInstallations- og brugervejledning. for. HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200
Installations- og brugervejledning for HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200 2008 Tokheim Scandinavia A/S All Rights Reserved INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIdéer til udvikling af vinter tjenesten på veje
Juni 2009 (3. udgave) Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden 3 DK 5580 Nr. Aaby jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indhold 1. Forord. 2. Udfordringer. 3.
Læs mereVejteknisk rådgivning
Vejteknisk rådgivning Vejteknisk rådgivning Aktuel viden om vejens tilstand Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet
Læs mereBÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3
AABENRAA KOMMUNE BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Introduktion
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereVEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S
VEJVEDLIGEHOLDELSE 2016-2025 TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S 1. SAMMENFATNING Sweco har i samarbejde med Kommunen udarbejdet en vejvedligeholdelsesrapport for
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereBelægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet
Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................
Læs mereTilstandsbedømmelse og vedligeholdelse af asfaltbelægninger. strategi for vedligeholdelsesplanlægningen
Tilstandsbedømmelse og vedligeholdelse af asfaltbelægninger i Viborg Kommune - 2010 strategi for vedligeholdelsesplanlægningen Februar 2010 Resumé. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut har for 2007 / 2009
Læs mereNye målekøretøjer. Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data.
Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data. Generelt om målinger Afdelingen MAAL arbejder med indsamling af vejtekniske måledata Vejtekniske data kommer fra: Hovedeftersyn - Skadespoint
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereMODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.
MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,
Læs mereDANMARKS VEJNET EN INVESTERING
DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels
Læs mereStatus for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereHvorfor teste saltspredere?
Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereTRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER
TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereTrafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning
Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Tirsdag den 23. august 2005 Trafikdage på Aalborg Universitet Torfinn Larsen Afdelingsingeniør
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2013 DRAGØR KOMMUNE
VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2013 DRAGØR KOMMUNE Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450 Telefon 7244 7000 vejdirektoratet.dk SE 60729018 SIDE 2 af 17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND...
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereI det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed.
UDPEGNINGSMETODE TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Projekt Trafikfarlige Skoleveje, Svendborg Kommune Kunde Svendborg Kommune Notat nr. 1 Dato 16-04-2015 Til Fra Kathrine Dystrup, Svendborg Kommune Stig Grønning
Læs mereVejteknisk rådgivning
Vejteknisk rådgivning Kontakt Fagspecialister: Susanne Baltzer 2129 2745 sub@vd.dk Heidi Borum Varbøl 5084 8990 hbv@vd.dk vd.dk/raadgivning Indhold Kontakt 2 Kort om vejteknisk rådgivning 5 Professionelt
Læs mereSIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/
SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid
Læs mereSpørgsmål og svar i forbindelse med høring af COWI s rapport Nyt Hospital i Vestjylland Beslutningsgrundlag
Spørgsmål og svar i forbindelse med høring af COWI s rapport Nyt Hospital i Vestjylland Beslutningsgrundlag Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsplanlægning Aktivitets- og Investeringsplanlægning
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereKAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark
KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs mereMMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut Vejforum 2014, 4. december 2014 Indhold 1 Hydraulisk Bundne Bærelag - HBB Baggrund i fuldskala nedbrydningsforsøg
Læs mereSådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.
Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...
Læs mereNyt system til kontinuerlig måling af vejes bæreevne
VEJBELÆGNINGER Nyt system til kontinuerlig måling af vejes bæreevne Med det formål at øge både sikkerheden og effektiviteten, minimere trafikforstyrrelser, samt gøre bæreevnemålinger tilgængelige for alle
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs merevejman.dk Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7
Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Visning af rutelag på kort... 4 3 Opret ny rute... 10 3.1 Udpegning
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereMMOPP: Sådan kan man også dimensionere vejbefæstelser
MMOPP: Sådan kan man også dimensionere vejbefæstelser Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (ghb@vd.dk) Civilingeniør, ph.d. Christian Busch, COWI A/S (chb@cowi.dk)
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereStrategi for vedligeholdelse af veje og pladser i Lejre Kommune
Strategi for vedligeholdelse af veje og pladser i Lejre Kommune Teknik & Miljø Ejendom og Anlæg Team Vej /Nawzad Marouf Marts 2007 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...2 2. Generelt om Vejvedligeholdelse...2
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose
Læs mereUdkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn
Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereAUGUST Udviklingen inden for High Capacity Transport i Sverige og Finland Trafikdage 2018 Helena Kyster-Hansen, MOE Tetraplan
AUGUST 2018 Udviklingen inden for High Capacity Transport i Sverige og Finland Trafikdage 2018 Helena Kyster-Hansen, MOE Tetraplan High Capacity Transport - højkapacitetstransport Højere vægt end den normalt
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mere