Virksomhedsberetning for klimagruppen under Nordisk Ministerråd i perioden Den 20. januar 2005, rev Økonomi rev
|
|
- Julius Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsberetning for under Nordisk Ministerråd i perioden 2004 Den 20. januar 2005, rev Økonomi rev /BEAN 1. Sammenfatning Den nordiske blev dannet i 1996 og er repræsenteret ved både og energisiden i hvert af de nordiske lande. Sverige v/ Näringsdepartementet har havet formandskab for gruppen frem til 1. januar Sverige overtog formandskabet efter Norge 1. januar Udgangspunkt for gruppens arbejde er mandatet og beslut og vejledning fra embedsmandskomitéerne og ministerråd for henholdsvis - respektive energi. Klimagruppen arbejder med policyrelevante klimaspørgsmål, ikke mindst de fleksible mekanismer under Kyotoprotokollen, hvor gruppens styrke ikke mindst er udarbejdelse og analyser af politikker og virkemiddel. En af gruppens primære opgaver i 2004, har været at forsat understøtte implementeringen af Østersøregionen som en Testing Ground for udvikling og implementering af Kyoto-mekanismerne Joint Implementation og Emission Trading. Efter et langt og intensivt arbejde ikke mindst af er Testing Ground Agreement (TGA) trådt i kraft under året og investeringsfaciliteten - Testing Ground Facility (TGF) etableret. TG arbejdet har været præsenteret ved et side event under klimakonventionens partsmøde COP 10 i Buenos Aires i december Gruppens aktiviteter har været fokuseret på dels kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i de baltiske lande og Rusland samt udvikling af rammeværktøjer for klimainvesteringer (JI-projekter), bl.a. gennem en præsentation ved en international i Moskva under foråret. Dette arbejde omfatter således både norden og nærområderne men også EU og det internationale klima er involveret. Arbejdet har været i overensstemmelse med de hidtidige MR-M og MR-E udmeldinger. Den fortsatte udvikling og implementering af et europæisk marked for handel med udslipskreditter set fra både en nordisk synsvinkel og fra de i 2004 nye EU-lande, har haft stort fokus i gruppens arbejde i 2004, herunder udformningen af linkdirektivet, analyser af kvotedirektivets konsekvenser for elmarkedet, erfaringsudbytte m.h.t. udarbejdelsen af de nationale allokeringsplaner samt kompetenceudvikling i de baltiske lande. Aktiviteterne har været en opfølgning på hidtidige beslut fra MR-E og MR-M. Udover præsentation af resultater i rapportform er der afhold en række seminar og s. Flere af gruppens aktiviteter har været i tæt samarbejde med elgruppen under det nordiske energisamarbejde. Gruppen har i 2004 arbejdet aktivt med Internationalt klimasamarbejde og forpligtelser for begrænsning af drivhusgasser efter 2012.ved at dels være ansvarlig for et udrednings- og analyseprojekt (forventes afsluttet i foråret 2005) samt vært for en international konference i Køberhavn i oktober 2005 (med deltagelse fra en række udviklingslande, USA, EU-lande, Rusland og de nordiske lande) og to side- events ved COP 10 i Buenos Aires i december Repræsentanter fra EU s EGFA-gruppe deltog vid disse arrangementer. Målsætningen for det nordiske samarbejdet er her at drive og katalysere den fortsatte forhandlingsproces med hensyn til et fremtidige klimaregime efter Som udgangspunkt er de nordiske lande vel egnede til dette som følge af dels diversificerede forudsætninger m.h.t. både energiforsyning og muligheder for emissionsreduktioner samtidig med at landene har forholdsvis homogene værdigrundlag, omfattende klimasamarbejde med bl.a. Rusland samt gennem mange år været i front m.h.t. udviklingsbistand. De nordiske lande deltager desuden i forskellige forhandlingsgrupper; EU respektive paraplygruppen Nøgleord for det videre forhandlingsforløb vil ikke mindst være differentiering, fleksibilitet, retfærdighed og omkostningseffektivitet. Adaptation vil ikke være et alternativ til Mitigation. Dette og øvrige resultat af aktiviteterne har været præsenteret for MR-M på deres møde i november Et andet vigtigt aktivitetsområde har været vedvarende energi. Et udredningsarbejde, med start i 2003, omkring opfølgningen af energibeslutningerne vedrørende vedvarende energi fra topmødet i Johannesburg er afrapporteret og rapporterne er bl.a. uddelt ved den store verdenskonference om VE, afholdt i Bonn i juni Gruppen har endvidere arbejdet med opfølgning af denne Bonn-konference, herunder afholdt en nordisk om hvordan anvendelsen af vedvarende energi i de nordiske lande kan fremmes, ikke mindst i relation til at begrænse udslip af drivhusgasser. Endvidere har gruppen kommet med indspil og presentation for MR-M i forbindelse temadiskussionen på MR-M mødet i august. Samtlige af ovenstående aktiviteter kan kobles direkte til opfølgning af Miljøhandlingsprogrammet og Strategien for bæredygtig udvikling i Norden. De konkrete resultat af arbejdet inklusive projekter og anden aktivitet har været præsenteret på seminar, konferencer og s i nordisk, regional og international regi, samt i vid udstrækning publiceret, herunder i TEMA Nord serien. 2. Opfyldelse af MHP mål, aktivitet og forventet resultat Det overordnede klimamål i klimakonventionen er at atmosfærens indhold af drivhusgasser som skal stabiliseres på et niveau, hvor den menneskeskabte påvirkning ikke er farlig for mennesker og økosystemer. MHP indeholder
2 delmål og aktiviteter der kan bidrage til denne overordnede målsætning hvor de specifikke mål for det nordiske klimaarbejdet er følgende, hvilket endvidere skal ses i en sammenhang med energisektorens aktiviteter; deltage aktivt i udviklingen af klimapolitikken nationalt og internationalt, udvikle Østersøregionen som et testområde for Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, følge op på reduktionsforpligtelserne under Kyoto-protokollen og andre forpligtelser under klimakonventionen, forbedre vidensgrundlaget for klimapolitiske beslut indenfor rammen af de internationale klimaforhandlinger i god tid udarbejder langsigtede mål for perioden efter Arbejdet har i 2004 har omfattet aktiviteter indenfor samtlige af ovenstående aktiviteter, dog med et primært fokus på Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, herunder udslipshandel og Joint Implementation (JI) samt et fremtidigt globalt klimaregime efter Som led i Testing Ground samarbejdet har den politiske aftale (Testing Ground Agreement) trådt i kraft i 2004 og investeringsfacilitet for klimaprojekter (JI-projekter) i modtagerlandene (Testing Ground Facility) er etableret hvor de nordiske lande samt Tyskland bidrager med en investeringsramme på i alt 15. mio. EURO. Et andet væsentligt element har i 2004 været at opbygge øget viden og erfaringer om handel med udslip i såvel de nordiske lande som i de nye EU-medlemslande i Østersøregionen, herunder forberedelser for implementering af EU s kvotedirektiv og linkdirektivet samt konsekvenser for elmarkedet. De mål og resultat, som MHP har forventet af Klimagruppen, må anses for at være opfyldt. Jf. Bilag Gruppens konkrete indspil til EK-M og MR-M møder Udover gruppens indspil til Miljøhandlingsprogrammet og Strategien for bæredygtig udvikling, har kommet med følgende indspil til EK-M og MR-M:notat og præsentation om vedvarende energi i forbindelse med MR-M s sommermøde i Reykjavik, Klimagruppen blev bedt om at komme med et indspil til MR-M s temadiskussion om vedvarende energi. Indspillet omfatter bl.a. Nordens moderne og el udviklede energiindustri som også på mange områder er ledende internationalt. Mange moderne teknologier for udnyttelse af vedvarende energi er udviklet og anvendes i de nordiske lande. Dette har resulteret i en i høj andel af vedvarende energi (VE) i forhold til energiforbruget, og en begrænset påvirkning af klimaændringer. En af de vigtigste faktorer for hvordan anvendelsen af vedvarende energi kommer at udvikles i de kommende år vil ikke mindst være hastigheden i teknologiudviklingen og reduktion af omkostningerne forbundet med udnyttelse af vedvarende energikilder, ikke mindst i forhold til omkostningerne til udnyttelse af fossile brændsler og drivmidler. Denne udvikling vil være væsentlig både for de fremtidige udgifter til at opnå klimaforpligtelser og andre mål samt omkostninger knyttet til produktion af tilstrækkelige mængder el. Et væsentligt virkemiddel i de nordiske lande er skatter og afgifter, herunder energiskatter og CO 2 -afgifter. Grønne certifikater kan være et vigtigt supplerende tiltag til at øge takten i teknologiudviklingen idet hovedargumentet for at indføre grønne certifikatsystemer er at øge anvendelsen af vedvarende energi mere omkostningseffektivt i forhold til andre støtteformer. EU s system for handel med CO2-kvoter kan forventes at blive et slagkraftigt og effektivt virkemiddel til at stimulere en øget anvendelse af vedvarende energi. En af de prioriterede indsatser indenfor det nordiske energisamarbejdet er at fremme et velfungerende samarbejde omkring udvikling af politikker, virkemidler og teknologier hvilket anses nødvendigt for opnåelse af målsætningen om øget energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi kilder i regionen. Også i det regionale samarbejde i Østersøregionen har vedvarende energi en fremtrædende rolle, og hvor der er rettet særlig fokus på bioenergi samt anvendelse af Kyoto-protokollens mekanismer Joint Implementation og handel med emissionskvoter. præsentation om et fremtidigt globalt klimaregime ved MR-M den 2. november, Arbejdet med det igangværende analyseprojekt Global Climate Policy Cooperation Beyond Perspectives and Options, herunder resultatet af en international konference i oktober 2004 blev efter forespørgsel fra Miljøsekretariatet fremlagt på MR-M mødet den 2. november De nordiske lande forventes at være fremtrædende i den fortsatte forhandlingsproces (jf. oven under pkt. 1. ). Muligheder for uformelle diskussioner som på denne konference, der havde et bredt deltagende fra alle verdenshjørne, er et vigtigt bidrag til den fortsatte proces og drøftelser omkring hvordan fremtidige forpligtelser kan komme at se ud som komplement til FN-systemets formelle forhandlinger. Der var endvidere bred enighed om at nøgleord vil være bæredygtig udvikling, differentiering, fleksibilitet, retfærdighed og omkostningseffektivitet. Der var enighed om at konferencens mål om at bidrage til øget forståelse ikke mindst forhandlere og forskere var opnået og gav et væsentligt bidrag til projektet.
3 4. Gruppens konkrete indspil til internationale forhandlinger Som led i gruppens arbejde m.h.t. et fremtidigt globalt klimaregime er der afholdt en større international konference i København i oktober 2004 samt side events i forbindelse med klimaforhandlingerne ved UNFCCC s COP 10 i Buenos Aires i december. Da de egentlige forhandlinger om et globalt klimaregime efter 2012 først for alvor forventes i gangsatte i 2005 må de nordiske initiativ betragtes som konkrete indspil til de kommende forhandlinger. Endvidere har været i uformel dialog med EU s ekspertgruppe på dette område - Expert Group on Future Actions (EG- FA) i forbindelse med deres møde i Købehavn. Klimagruppen informerede om projektet Global Climate Policy Cooperation Beyond Perspectives and Options, samt fik status om processen i EGFA. Nordiske og regionale synspunkter har været fremsendt i forbindelse med EU s forhandlinger om det til kvotedirektivet knyttede linkdirektiv i begyndelsen af 2004, inden den endelige udformning af linkdirektivet blev vedtaget Klimagruppens udredningsprojekt vedrørende Opfølgning af Johannesburg topmødet i 2002 om vedvarende energi har været uddelt i forbindelse med den internationale konference i Bonn i juni 2004 om samme tema og som bl.a. resulterede i en politisk deklaration, policy rekommandationer og et globalt handlingsprogram Informationsvirksomhed Klimagruppen lægger stor vægt på videreformidling og præsentation af arbejdet. Hvert analyseprojekt har resulteret i en rapport indenfor NMR s TemaNord serie. Disse rapporter er sendt ud til relevante aktører indenfor klimaområdet der omfatter såvel offentlige institutioner som private. Såfremt rapporten er på engelsk er den også sendt ud til internationale fora og til myndigheder i lande udenfor Norden. Flere af rapporterne har endvidere været uddelt i forbindelse med større internationale energi- og klimakonferencer. Ved de nordiske energi- og ministermøderne i 2004 har flere af s hovedtemaer været på agendaen samt medtaget i de her til hørende pressemeddelelser og beslutningsrapporter. Workshops, seminar og konferencer har været et væsentligt element i s aktiviteter. Gruppen har i 2004 været værd for seminar om kvotehandel i Tallinn, om vedvarende klima i Stockholm, en international konference samt side events ved UNFCCC s COP 10 i Buenos Aires om et fremtidigt globalt klimasamarbejde. Endvidere er i samarbejde med elgruppen i gang med at forberede et seminar for virksomheder og embedsmænd om kvotehandelsdirektivet og dets konsekvenser for elmarkedet og industriens konkurrenceevne. Publikationer Under 2004 er udgivet følgende rapporter i TemaNord serien: Promotion of Renewable Energy Globally - Based on Johannesburg Follow-up, udarbejdet af Stockholm Environmental Institute (SEI). EU Emission Trading Scheme and the effect on the price of electricity, udarbejdet af ECON Analysis, Sweden. Rapporterne er endvidere publiceret på Nedenstående tre projekter forvendtes afsluttede indenfor kort tid og herefter publiceret i NMR-regi: Climate Policy Framework Beyond 2012, projektledelse UNEP Centre Risø og CICERO, Development of sector-baseline for energy related Joint Implementation, projektledelse ECON Analysis, Norway. Challenges of Kyoto Commitments for Baltic States energy sector, projektledelse Lithuanian Energy Institute. 6. med andre grupper og sektorer Klimagruppen samarbejder med el-gruppen omkring handel med CO2-kvoter og konsekvenser for elmarkedet. Gruppen samarbejder med - og økonomigruppen dels med hensyn til det igangværende projekt Economic Instruments for Decoupling Environmental pressure from Economic Growth og dels i forbindelse med forberedelserne af et projekt vedr. Kvotehandel og andre virkemidler for begrænsning af klimagasser til implementering i Klimagruppen samarbejder med BASREC:s ad hoc group on Climate Change, ikke mindst med hensyn de igangværende projekt Development of sector-baseline for energy related Joint Implementation, Challenges of Kyoto Commitments for Baltic States energy sector, Capacity Building in the Implementation of Kyoto Mechanisms - Focus on Emission Trading. Samtlige tre projekter er endvidere tæt knyttet til lokale institutioner i hhv. Rusland og de baltiske lande. Indenfor rammerne af dette samarbejde er der afholdt et seminar om linking direktivet i Tallinn i februar. Endvidere præsenteredes Testing Ground arbejdet på et seminar i Moskva i maj, arrangeret af FN s klimasekretariat (UNFCCC) og ved Carbon Fair i Köln i juni.
4 4 7. Projektkatalog Opgave/projekt Navn Søgeord Standardkontrakt for TGFprojekter Testing Ground and the EU- Directive on linking JI/CDM to the Emission Trading Directive, Development of sector-baseline for energy related Joint Implementation EU Emission Trading Scheme and the effect on the price of electricity Løbe tid 12/03 08/04 11/03 03/04 10/03 02/05 06/04 09/04 Deltagende lande Norden og øvrige Østersø-regionen Norden nærområdet Norden, EU, Østersøregionen Projekt gruppe Konsulent Finlands Miljøcentral i samarbejde med NEFCO. Konsulent forventes udpeget, tæt kontakt med Norden + øvrige Østersøregionen Projektgruppe er under etablering ECON Analyse, Stockholm Styre gruppe Klimaog bioenergi gruppen udpeger.5.4 Kobling MHP (mål og aktiviteter) Kobling BU strategi Kap kap møder, notater, rapporter Workshop el. konf. Rapport notater (i 2005) Formidlings forslag andre grupper og sekt. Repr. fra, TGFinvestment committee. Klimagruppen udpeger Repr. fra elgruppen og Elgruppen og testing ground klimaprojekt JI Kyotoprotokollen kvotemarked, EUkvote direktiv Baseline, JI, testing ground Kyotoprotokollen, EU s kvotehandelsdirektiv, elmarked Kort beskrivelse Standardkontrakter m.h.p. at lette forberedelse af TGFprojekter. Påvirkning af muligheder for gennemførelse af TGF-projekter i.f.t. EU s forslag til linkdirektiv. Muligheder for revidering af forslaget, herunder samarbejde landene. Udvikle metode for sektor baseline i Østersøregionen i tilknytning til TGprojekter Analyse af EUdirektivet om handle med kvoter og dets effekt på elprisen på det nordiske elmarked. Challenges of Kyoto commitments for Baltic State s energy sectors Opdatering og tilpasning af JIhåndbog for BSR Economic Instruments for Decoupling Environmental pressure from Economic Growth 11/03 03/05 12/04 06/ Baltiske lande, (Norden) Norden + øvrige Østersøregionen Norden Lithuanian Energy Insitute, SEI- Tallinn, Konsulent udpeges af Konsulent, - og økonomigruppen, Repr. fra de baltiske lande smat s Rapport konf. Energi og Opdateret håndbog, Repr. udpeget af økonomigruppen samt Økonomi- gruppen og Kyotoprotokollen, energi testing ground klimaprojekt JI Kyotoprotokollen Afkobling økonomisk vækst, påvirkning, Effektive virkemidler i de baltiske til opnåelse af forpligtelserne i.h.t. Kyotoprotokollen. Opdatering og udvikling af tidl. version af JI-håndbog for JIprojekter i Østersøregionen Analyse af mulige økonomiske instrumenter i forhold til påvirkning ved økonomisk vækst Capacity Building in the Implementation of Kyoto Mechanisms: the Focus on Emission Trading 10/04 04/05 Baltiske lande CEP (Lithuania), SEI (Estonia) ECO- DOMA (Latvia BAS- REcklimagruppe Energi og s Emission Trading, National allocation plans Kapacitetsopbygning hos offentlige myndigheder og private virksomheder m.h.t. implementering af EU ETS Promotion of Renewable Energy Globally - Based on Jo- 06/03-05/04 Norden EU rapport Energi og Konsulent (SEI) og Klimagruppen Klimagruppen Vedvarende energi Opfølgning af mål fra Johannesburg, bidrag til videre VEinitiativer i klima-
5 5 hannesburg Follow-up Beyond Kyoto 10/03 02/05 Norden, EU, Globalt Risø, Cicero, Repræsentanter udpegede af notater, konference,, side events ved COP 10 kilder, Topmode i Johannesburg 2002, Drivhus gasser, fremtidige forplig telser, globalt klimaregime gruppen. Analyser m.h.p. et bredere og mere fleksibelt globalt klimaregime efter 2012, Bidrag til de internationale forhandlinger. Afholdelse af en stor international konference og side events ved UNFCC - COP 10 i Buenos Aires 8. Gruppens sammensætning Klimagruppen består af medlemmer fra henholdsvis energi- og siden i hvert af de nordiske lande. Den nordiske klimagruppe er tæt knyttet til den regionale klimagruppe BASREC s ad hoc group on climate change. Under 2003 har Klimagruppen haft følgende medlemmer: Olle Björk, Näringsdepartementet, Sverige, Formand Anna Forsgren, Naturvårdsverket, Sverige Cecilia Kellberg, Näringsdepartementet, Sverige Håvard Toresen, Miljøverndepartementet, Norge Gabrielle Østern, Miljøverndepartementet, Norge (til august) Stig Schjølset, Miljøverndepartementet, Norge (fra august) Jon Dahl Engebretsen, Olje- og Energidepartementet, Norge Ingvild Sæverud, Olje- og Energidepartementet, Norge (til maj) Jon Saglie, Olje- og Energidepartementet, Norge (fra maj) Hans-Jürgen Stehr, Energistyrelsen, Danmark Anette Norling, Energistyrelsen, Danmark Erik Tang, Miljøstyrelsen, Danmark (til oktober) Jens Dandanell Pedersen, Miljøstyrelsen (fra oktober) Seppo Oikarinen, Handels- og Industriministeriet, Finland Magnus Cederlöf, Miljøministeriet, Finland Óttar F. Gíslason, Miljødepartementet Island, Hakon Adalsteinsson, Energidepartementet, Island 9. Gruppens mødeaktivitet og andre arrangementer I 2004 er der afholdt følgende møder i : 24. februar i Tallinn 05. maj i Stockholm 14. juni i Oslo 27. august i København 06. oktober i København 01. november i Stockholm Gruppen har endvidere arrangeret følgende s og seminar: 23. februar i Tallinn, on Linking JI to the EU emissions trading scheme consequences for the Baltic Sea Region and the Testing Ground 7-8 oktober i København, Stakeholder Dialogue on Future Climate Policy Collaboration, 1. november i Stockholm, seminar om at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til at begrænse drivhusgasudslip 10 og 13 december i Buenos Aires, Side event ved UNFCCC COP 10 om Future Policy Colaboration. Derudover er forskellige aktiviteter, herunder TG-arbejdet præsenteret i Tallinn, Moskva og Buenos Aires.
6 6 10. Økonomisk redegørelse I bilag 1 gives en samlet oversigt over den økonomiske situation ved udgangen af Den er opstillet og specificeret efter nye principper, der skulle give et mere retvisende billede af forbruget på de enkelte aktiviteter. Budget for 2004 er opdelt på overførelser og bevillinger på de enkelte projekter. Forbruget er på projektniveau fordelt på udbetalte midler, overførte midler til andre grupper, og overførte midler til De overførte projektmidler er opdelt i bundne midler (kontrakter og bindende aftaler) og frie midler. Basis for opgørelsen er NMRS økonomioversigt for Klimagruppen, der for aktiviteten projektledelse er suppleret med oplysninger fra NEF og ECON. Regnskabet viser en balance på kdkk og for 2004 en udisponeret beholdning på 634 kdkk, der overføres til Der har gennem 2004 været reel aktivitet på 9 projekter, hvilket har medført, at projektudbetalingerne på kddk.. Se i øvrigt Resultat- og balanceredegørelsen nedenfor og i bilag 1. Resultat og balance (Hele 1000 DKK) 2004 Overført fra tidligere år Bevilling fra EK-M og EK-E Bevilling BU 300 Samfinansiering (netto) -447 Udbetalinger Overført til 2005 på projekter Udisponerede midler 634 Administrative udgifter (hele 1000 DKK) Administrative udgifter Heraf lønudgifter Heraf rejse Heraf andet (NEFs OH) Fra 2003 og til 2004 blev der overført henholdsvis kdkk i bundne midler og kdkk DKK i frie midler. Fra 2004 til 2005 overføres der henholdsvis 330 kkk i bundne projektmidler og k DKK i frie projektmidler I 2004 modtog kddk fra 900 kdkk fra, 300 kdkk fra Bæredygtighedspuljen. Sekretariatsomkostninger var i 2004 på 708 kdkk fordelt på løn 638 kdkk, rejser 35 kdkk og andre administrative omkostninger 36 kdkk (er overhead til Nordisk Energiforskning for at administrere projektlederfuntionen ift. NMRS). Søjlefordeling Det nordiske samarbejdet er 1995 bygget om omkring tre søjler: Norden, Nærområderne og EU/EES samt øvrigt internationalt samarbejde. For har arbejdet i 2004 været opdelt enligt følgende: 2004 i % 2003 i % Norden Nærområderne Europa, Internationalt 30 20
2. Opfyldelse af MHP s mål, aktiviteter og forventet resultat. 3. Gruppens konkrete aktiviteter som skal forelægges EK-M og MR-M
KLIMAGRUPPEN Forslag til arbejdsprram for 1. Sammenfatning arbejdsprrammet Udgangspunkt for gruppens arbejde er mandatet beslut vejledning fra embedsmandskomitéerne ministerråd for henholdsvis - respektive
Læs mereKlimagruppen virksomhedsberetning 2005
gruppen virksomhedsberetning 2005 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater gruppen har haft stor aktivitet i 2005 med 8 møder og 3 seminarer/workshop (inklusive 1 seminar sammen
Læs mereArbejdsprogram Nordisk klimagruppe
Nordisk klimagruppe 0. Indledning Klimagruppens mandat skal fornyes med virkning fra 1. januar 2006. Det hidtidige mandat for perioden 2002-2004 blev forlænget med en allonge til udgangen af 2005. AP06
Læs mereReferat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december)
Klima2005-08: 1.2 20. december 2005 10. februar 2006 Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december) Deltagere: Lars Georg Jensen (LGJ), Danmark, ordstyrer Hanne Siikavirta (HS), Finland
Læs mereReferat af klimagruppens møde 4. møde 2005 (København 8. juni)
Godkendt på klimagruppens møde 25. august 2005 Referat af klimagruppens møde 4. møde 2005 (København 8. juni) 16. juni 2005 29. august 2005 Deltagere: Lars Georg Jensen (LGJ), Danmark, ordstyrer Olle Björk
Læs mereBeslutningsreferat. Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd Mødegruppe Nordisk embedsmandskomite for energi, EK-E Mødetid 27. august 2008-28. august 2008 Mødested Näringsdepartementet, Stockholm Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel
Læs mereReferat af klimagruppens 2. møde i 2007 (Reykjavik)
Klima2007-02: 1.2 15. juni 2007 Referat af klimagruppens 2. møde i 2007 (Reykjavik) Deltagere: Jon D. Engebretsen (JDE), OED, Norge, ordstyrer Martin Hansen (MH), MST, Danmark Sune Thorvildsen, ENS, Danmark
Læs mereReferat af klimagruppens 1. møde/2007 (Oslo 24. januar)
Klima2007-1: 1.2 22. februar 2007 Referat af klimagruppens 1. møde/2007 (Oslo 24. januar) Deltagere: Jon D. Engebretsen (JDE), OED, Norge, ordstyrer Sune Thorvildsen (ST), ENS, Danmark, Tina Knudssen (TK),
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereReferat af klimagruppens 2. møde/2006 (Reykjavik 2. juni)
Klima2006-02: 1.2 13. juni 2006 Referat af klimagruppens 2. møde/2006 (Reykjavik 2. juni) Deltagere: Jon D. Engebretsen (JDE), OED, Norge, ordstyrer Lars Georg Jensen (LGJ), ENS, Danmark, Nadeem Niwaz
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereNORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden
NORDISK MINISTERRÅD November 2004 Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November 2004. Hugi Ólafsson var formand for mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med en ændring af dagsordenspunkternes
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens
Læs mereMedlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010
Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010 Agenda: 1. Hvordan arbejder DI med klimapolitik? 2. DI s COP15 program 3. Forhandlingerne og aftalen 4. Konsekvenser for erhverv De 3 hoved konklusioner Der
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereNORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK
NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 18 FEBRUAR 2002 1. Godkendelse af dagsorden
Læs mereINDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6
OPEN DAYS 2010 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET Central Danmark NordDanmark Syddansk Danmark Region Sjælland DANMARK 1 INDEX Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6 2 Central
Læs mereVerdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereProgram for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets deltagelse i COP23. Bonn den november 2017
Program for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets deltagelse i COP23 Bonn den 13.-16. november 2017 Delegation: Per Husted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Rasmus Nordquist (ALT) Udvalgssekretær Morten Willumsen
Læs merePeter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereGlobaliseringens klimatiske udfordringer
Globaliseringens klimatiske udfordringer Indlæg den 3.9.2008 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Klimasekretariatet Aarhus Universitet www.klima.au.dk Regionens globaliseringsstategi Hvor påvirker
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereEuropa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke
Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereReferat af Klimagruppens 1. projektmøde/2007 (Stockholm 18. april)
Klima2007-PM1: 1.1 10. maj 2007 Referat af Klimagruppens 1. projektmøde/2007 (Stockholm 18. april) Deltagere: Jon D. Engebretsen (JDE), OED, Norge, ordstyrer Nadeem Niwaz (NN), MST, Danmark Magnus Cederlöf
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereMøde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat
EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød
Læs mereHvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?
Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible
Læs mere100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med
Læs mereSektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation
Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereOm det retlige samarbejde og om samarbejdet i øvrigt fastsætter Helsinkiaftalen bl.a. følgende:
MINISTERRÅDSFÖRSLAG Justitssektorens Samarbejdsprogram 1. Indledning Det nordiske samarbejde som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mere1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006
1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi fordeler i 2006 sine midler til henholdsvis 3 eksisterende projekter (alle igangsat i 2005) og 5 nye projekter (projektstart 2006). Dertil kommer et eller flere
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereKLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012
OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER
Læs mereENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen
ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereOPEN DAYS 2011 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET. Central Danmark NordDanmark Sjælland DANMARK
OPEN DAYS 2011 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET Central Danmark NordDanmark Sjælland DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2011 Midtjylland... 3 Nordjylland... 4 Sjælland...
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereSKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi aktiviteter i 2005
1 SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- må højst fylde 5 sider 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi har i 2005 holdt to møder hhv. d. 28/1 og d. 14-15/9. Begge
Læs mereFORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT
FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereMILJØHANDLINGSPROGRAMMET 2001-04
1 MILJØHANDLINGSPROGRAMMET 2001-04 ER MÅLENE NÅET? ER DE FORVENTEDE RESULTATER OPFYLDT? NORDISK MINISTERRÅD Tine Utzon-Frank 2 MILJØHANDLINGSPROGRAMMET 2001-04 Er målene nået? Er de forventede resultater
Læs mereUdenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.
Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2005 KOM(2004) 818 endelig/2 CORRIGENDUM Annule et remplace la page de couverture du COM(2004) 818 final du 20.12.2004. Concerne uniquement
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereNOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999
NOTAT ENERGISTYRELSEN Den danske delegation i Bonn Afrapportering fra møderne i Bonn fra d. 25. oktober 5. november 1999 på den 5. Partskonference under Klimakonventionen (COP 5) og i Klimakonventionens
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mereFra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019
Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren Energifondens Summer School, Sorø, August 2019 Om Dansk Energi Vi er erhvervs- og interesseorganisationen for omkring 200 energiselskaber i Danmark
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereEU på Samsø energi og miljø
EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereMagnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?
Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik
Læs mereBehovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereOMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.
OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere