Kørselsafgifter. -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
|
|
- Gregers Gustav Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Kørselsafgifter -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning af Civilingeniør Malene Kofod Nielsen, Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Paperet tager udgangspunkt i en undersøgelse foretaget i forbindelse med et studieprojekt på 9.semester trafikplanlægning på Aalborg Universitet i efteråret Her blev det v.h.a. fokusgruppeinterview undersøgt, hvorvidt en række personer forstod et kørselsafgiftssystem udviklet af forskningsgruppen FORTRIN på DTU og i hvor høj grad de kunne acceptere et kørselsafgiftssystem på denne form og ligeledes hvordan deres holdninger generelt var til et ændret afgiftssystem på transport set i forhold i dag. Baggrund Undersøgelsen tager udgangspunkt i en debat vedrørende indførelse af et kørselsafgiftssystem (KAS) baseret på GPS-teknologi. Kørselsafgifter er sat på dagsordenen som et alternativ eller et supplement til de eksisterende afgifter på transport for derigennem at opnå en mere retfærdig prissætning af de transportrelaterede eksternaliteter. Resultatet af denne prissætning skal bl.a. være en ændret transportadfærd.i medierne har debatten omkring KAS været koncentreret omkring frygten for et overvågningssamfund og det teknisk og økonomisk uhåndterbare ved indførelsen af KAS. Målsætningen for undersøgelsen er at opnå en indikation af, hvordan den enkelte trafikant oplever kørselsafgifter i den af FORTRIN udviklede form. Dette gælder både systemforståelse samt accept og holdning til kørselsafgifter generelt. Sammen med yderligere undersøgelser kan der før implementering af KAS opnås en indsigt i, på hvilke punkter, der vil kunne opstå implementeringsvanskeligheder, og systemet vil endvidere kunne revideres i henhold til resultaterne af undersøgelserne. Hermed vil indførelse af KAS opnå en bredere accept. Kørselsafgiftssystemet Til undersøgelsen af forståelse, accept og holdning til kørselsafgifter er benyttet kørselsafgiftssystemet (KAS) udviklet af forskningsgruppen FORTRIN. Her defineres kørselsafgiften som en strækningsbaseret vejnetsafgift, der desuden varierer efter biltype, kørselstidspunkt og lokalisering. Herved kommer trafikanterne i højere grad at betale for de eksternaliteter, omgivelserne påføres på et givet tidspunkt og et givet sted. FORTRIN har udviklet en prototype på KAS, hvor systemet kan demonstreres i en almindelig personbil v.h.a. en bærbar computer, en FM-antenne og en GPS-modtager. Til KAS knytter sig en opdeling af landet i zoner. Denne digitale zoneinddeling er på nuværende tidspunkt udarbejdet for udvalgte byområder bl.a. Aalborg og København. Zoneopdelingen afhænger af urbaniseringsgraden og vejklasse og er en sum af en CO 2 -afgift og en lokal miljøafgift. CO 2 - afgiften er afhængig af bilens brændstofforbrug, mens den lokale miljøafgift er afhængig af vejklassen, køretøjstype og en myldretidsfaktor. Nedenstående tabel er en foreløbig taktstabel udarbejdet, således prototypen kan foretage en konkret beregning af en kørt tur, om end det er et skønsmæssigt takstniveau. 596 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 Tætbyområde Byområde Landområde Primærvej 45 øre 30 øre 15 øre Sekundærvej 60 øre 45 øre 30 øre Lokalvej 75 øre 60 øre 45 øre Myldretidsfaktor 2 1,5 1 Figur 1 FORTRINS forslag til takstniveau og myldretidsfaktor i prototypen, hvor priserne er pr. kørt kilometer for en gennemsnitsbil, [Lahrmann, H. 1999]. FORTRINs prototype er benyttet i forbindelse med fokusgruppeinterviewene, således respondenterne fik kørselsafgiftssystemet demonstreret, hvorved interviewene kunne tage udgangspunkt i et konkret system og et konkret takstniveau. Metode Til undersøgelsen blev anvendt fokusgruppeinterview som metode. Fokusgruppeinterview er under et betegnet ved!"at det er en forskningsmetode til at indsamle kvalitative data.!"at interviewene er fokuseret på en bestemt interesse/ bestemte emner.!"at data bliver genereret gennem gruppediskussioner. [Morgan, D.L. 1998] Fokusgruppeinterview blev benyttet for at udnytte muligheden for en diskussion af KAS ud fra en fokusering på:!"holdning og accept af KAS!"forståelse af KAS Fokusgruppeinterview giver mulighed for en interaktion mellem respondenterne. Dette er en fordel, eftersom kørselsafgiftssystemer på den præsenterede form er ukendte virkemidler for de fleste i hvert fald i provinsen. Fokusgruppeinterview har bl.a. sin styrke ved præsentation af et nyt produkt, hvor metoden oprindeligt har været benyttet før et nyt produkt har skullet markedsføres for at opnå en fornemmelse af de umiddelbare reaktioner på produktet. [Bellenger, D.N et al 1976] Flere respondenter udtalte efter interviewet, at de var blevet bekendt med flere synspunkter for og imod KAS, således de var blevet mere bevidste omkring deres egen holdning i løbet af interviewet som resultat af interaktionen mellem respondenterne. Interview med personerne enkeltvis ville derfor have betydet et ringere udbytte af undersøgelsen, da mange ikke havde en afklaret holdning til KAS før interviewet. Ved at benytte gruppeinterview var det desuden muligt at fremvise den føromtalte prototype på KAS, som dermed kunne danne et fælles udgangspunkt for diskussionen. Det har ligeledes været muligt at uddybe spørgsmål og forklare detaljer i KAS, hvilket ikke ville være muligt med f.eks. en spørgeskemaundersøgelse. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Ulemper ved den valgte metode Med fokusgruppeinterview som metode er det ikke muligt at lave detaljerede undersøgelser af f.eks. adfærdsændringer i forbindelse med indførelse af KAS. Adfærdsændringer blev diskuteret, men disse diskussioner siger ikke, hvordan trafikantadfærden reelt kan forventes at ændre sig som resultat af indførelsen af KAS. Til dette formål kunne f.eks. interview med udgangspunkt i kørselsdagbøger eller stated preference analyser med bedre held være brugt. Det har imidlertid ikke været hensigten med undersøgelsen at finde frem til adfærdsændringer som følge af indførelsen af KAS. Ved fokusgruppeinterview kan der være problemer med, at respondenterne føler sig pressede til at have samme holdninger som de andre. Dette problem oplevedes imidlertid stort set ikke under interviewene. Derimod oplevede vi ikke forsøg på at behage intervieweren, hvilket skyldes, at der sidder andre med samme holdning i gruppen, hvorved det bliver mere legalt at være uenig med intervieweren. Gruppesammensætningen kan være afgørende for interviewets udfald, da dominerende personer kan risikere at overtage styringen og stille personer kan gemme sig i flokken. Den lille grad af styring i interviewet kan desuden betyde, at de forskellige interview udvikler sig i forskellige retninger, selvom de måske er enige på mange punkter. Det betyder desuden, at det vil være svært at udføre samme interview igen og få det samme resultat, d.v.s. der er en lav grad af pålidelighed. Resultaterne ville kunne forbedres i denne henseende ved at udvide antallet af grupper, således der interviewes f.eks. to eller tre grupper pr. lokalitet. Der stilles store krav til intervieweren m.h.p. at fastholde det valgte fokus og at styre interviewets gang uden at virke for dominerende, så interaktionen mellem respondenterne går tabt. En stor ulempe ved at benytte fokusgruppeinterview er, at det er svært at finde en godt sammensat gruppe, der kan afsætte tid til et interview, der varer op til 3 timer, på samme tidspunkt. Gruppesammensætning Til undersøgelsen blev det valgt at udføre fire interview med grupper sammensat efter geografisk lokalitet.!"aalborg centrum (meget god kollektiv trafik, alt inden for service og indkøb)!"sammenvokset forstad til Aalborg: Gug (god kollektiv trafik, soveby, dagligvarehandel, transport nødvendig for at komme på arbejde)!"fritliggende forstad til Aalborg: Klarup (god kollektiv trafik, indkøbsmuligheder samt jævnt udbud af fritidstilbud, transport stort set nødvendig for at komme på arbejde) 598 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 !"Landområde/ landsby ca. 20 km fra Aalborg: Tostrup (ringe kollektiv trafik, ingen service og indkøbsmuligheder, transport en absolut nødvendighed i forbindelse med arbejde, skole m.m.) Grupperne er desuden tilstræbt fordelt jævnt efter køn og alder. Det var meget vanskeligt at rekruttere personer, der havde tid og lyst til at deltage i interviewene, så selvom vi havde tilstræbt at få en jævn fordeling på køn og alder måtte vi gå på kompromis. Det kunne endvidere havde været hensigtsmæssigt med en bredde i beskæftigelsen indenfor de enkelte grupper, men med baggrund i vanskelighederne med at rekruttere respondenter blev det fravalgt. Aalborg Centrum: Gruppen bestod af seks personer. Bestod af unge personer, gennemsnitsalder på 30 år og personerne enten studerede eller havde en lang videregående uddannelse bag sig. Stor spredning i husstandsindkomst. De havde meget svært ved at holde sig til de stillede spørgsmål. Gug: Bestod af syv personer, som var meget diskussionslystne og alle godt med i diskussionen. Én person dominerende på en negativ måde, men de andre lod sig ikke styre i den retning han ville. Gruppen var aldersmæssigt skævt fordelt med yngste person på 42 år og en gennemsnitsalder på 53 år. Beskæftigelsesmæssigt var personerne gennemsnitligt over mellemuddannede og husstandsindkomsterne lå i den høje ende. Klarup: Bestod af ni personer, som var aldersmæssigt blandet med en gennemsnitsalder på 45 år. Beskæftigelsesmæssigt en middelgruppe med mange mellemuddannede funktionærer og nogle faglærte/ ufaglærte. To studerende men ingen med en længerevarende uddannelse bag sig. Husstandsindkomsten lå omkring middel. Gruppen holdt sig godt til det udstukkede emne, og mange var aktive. To var imidlertid meget passive. Tostrup og omegn: Bestod af syv personer, hvor der var en god diskussion. Gruppen blandet m.h.t. beskæftigelse, alder og husstandsindkomst. Gennemsnitsalderen var 45 år. Nogle kendte hinanden på forhånd, men det var ikke et problem under interviewet. Resultater Datamaterialet fra fokusgruppeinterviewene er bearbejdet v.h.a. nedenstående proces: Rå data Beskrivelse Fortolkning Anbefaling Figur 2 Bearbejdningsproces for fokusgruppeinterviews, [Krueger, R.A, 1998, s.27] Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Det efterfølgende er en kombination af beskrivelsen og fortolkningen af resultaterne fra fokusgruppeinterviewene. Det rå datamateriale blev behandlet systematisk gennem en aflytning af interviewoptagelser og en notering af de væsentligste udtalelser i henhold til det valgte fokus for interviewene. Der blev dernæst foretaget analyser af sammenhængen mellem udtalelsernes karakter og respondenternes baggrundsoplysninger. Det skal understreges, at resultaterne kun kan anvendes som indikationer på de undersøgte emner, da det lave antal respondenter betyder en lav statistisk sikkerhed af undersøgelsesresultaterne. Forståeligheden af zone- og vejinddelingen Respondenterne havde nemt ved at forstå, at hensigten med KAS var at flytte bilisterne fra de små til de store veje, eftersom taksterne på de store veje er lavest. Landbefolkningen havde dog svært ved at forstå det logiske i at opdele i tre vejklasser i landområderne, hvor en gårdejer f.eks. er tvunget til at køre 4-5 km ad egen vej uden anden trafik ud til den større vej, som er billigere. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene er KAS forklaret 3-4 gange med forskellige medier, hvor specielt selve turen, hvor KAS bliver fremvist, har betydet en god forståelse af systemet. Retfærdigheden i takstforskellen mellem land og by Kun respondenterne fra Aalborg Centrum syntes at det var uretfærdigt med lavere takster på landet end i byen, hvilket blev begrundet med, at mange andre ting er billigere på landet og dyrere i byen f.eks. huspriser. De udtalte, at det vil betyde en død bykerne. Respondenterne fra Gug talte imidlertid om kompensation til dem, der bor i midtbyen. Landbefolkningen mente imidlertid, at det skulle være gratis at køre på landet, da de ikke så KAS i sammenhæng med en nedsættelse af f.eks. benzinafgifterne, der alt andet lige ville betyde en økonomisk gevinst for trafikanter, der kører meget i landområderne. De udtalte, at yderligere afgifter i landområderne vil affolke landet. Overskueligheden af KAS Respondenterne fandt det overskueligt at finde den billigste rute mellem to destinationer. De mente dog, at det ville være bedre med et enklere system med f.eks. kun zoneopdelingen og ikke opdeling i vejklasser dog eventuelt med en speciel lav pris for motorvejene. Myldretidsfaktor En myldretidsfaktor med dobbelt takst i midtbyen i myldretiden blev forkastet af alle, eftersom de mente, det ramte de forkerte; dem der var nødsaget til at skulle på arbejde til et 600 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 bestemt tidspunkt. Det var en udbredt opfattelse, at der ikke køres i midtbyen i myldretiden, hvis det kan undgås. Konsekvens af KAS Nogle udtalte, at de mente, at indførelse af KAS vil kunne ramme erhvervslivet i midtbyen, da de perifert beliggende storcentre vil blive styrket. En respondent udtalte: Det er nemt at komme i storcentret, her er der P-pladser lige uden for døren. Hvis det så også skal koste ekstra at køre ind til byen. Respondenterne mente ikke, at indførelse af KAS ville betyde, at folk vil ændre bopæl, men KAS vil indgå som en parameter ved huskøb på niveau med f.eks. fjernvarmepriser. Generel holdning til kørselsafgifter To tredjedele af respondenterne mente, at princippet om brugerbetaling i.f.m. transport er en god idé, men det skal kunne mærkes, om der køres lidt eller meget. De højest uddannede funktionærer blandt respondenterne skilte sig ud ved generelt at være meget skeptiske og negative overfor kørselsafgifter. Afgiftsomlægning/ anvendelse af overskuddet Hvis KAS blev indført istedet for de øvrige transportrelaterede afgifter ville det øge accepten betydeligt og provenuneutralitet indenfor trafikområdet ville ligeledes øge accepten. En respondent udtalte: Hvis det bliver samme afgiftsniveau som nu, så tror jeg ikke folk har noget imod kørselsafgifter. Men det skal ikke komme oveni. Det er dyrt nok i forvejen at køre i bil. Adfærdsændring Emnet adfærdsændring indgik ikke som en del af spørgerammen, men respondenterne kom alligevel ind på emnet. De mente ikke, det præsenterede system ville ændre på deres egen adfærd. Det var for billigt og alternativerne i form af f.eks. kollektiv trafik enten for ringe eller for dyre. En respondent udtalte: Jeg tænker aldrig over, hvad det koster mig, når jeg kører bil Det er ikke det, der er afgørende for om man tager bilen eller cyklen. Jeg tror det skal være meget dyrt, for at kørselsafgifter virker. Tiden havde stor betydning for respondenterne. Flere nævnte, at familielivet skal hænge sammen, og det gør det bl.a. ved at spare tid på transport. De mente desuden generelt, at det er få ture, der kan skæres væk, fordi de er unødvendige. Der blev ikke i denne forbindelse drøftet f.eks. telearbejde, hvor det efterfølgende vurderedes, at dette ville være en mulighed i et eller andet omfang for ca. en tredjedel af respondenter med udgangspunkt i de pågældendes erhverv. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Flere af respondenterne diskuterede park & ride som et alternativ til KAS. Nogle syntes det var en god idé, men samme personer ville ikke i dag tage bussen fra bopælen ind til centrum til trods for, at afstanden fra park & ride-opsamlingsstedet ville komme til at ligge i samme afstand fra Aalborg centrum som de pågældendes bopæl. Her var det klart, at de tænkte på, at bilister fra oplandet ville kunne bruge det, men de så ikke sig selv som potentielle brugere. Overvågning Respondenterne diskuterede ikke overvågning i.f.m. indførelse af KAS. Vi havde udeladt spørgsmål til dette emne med baggrund i en forventning om, at det ville dominere interviewene, men da vi ved afslutningen af et par af interviewene spurgte til overvågningsaspektet lød kommentarerne, at når vi havde forklaret dem, at det ikke var meningen med systemet, så troede de da, at det var rigtigt, og at staten ville leve op til deres løfter. Her spiller den grundige information før interviewene en stor rolle. KAS virker mindre kompliceret, når det bliver set i funktion. Konklusion Respondenterne var generelt set uafklarede i deres holdning til KAS, men dog mest til den positive side. Flere var positive overfor KAS under forudsætning af, at andre afgifter på transportområdet lempes. Enkelte var meget negative overfor KAS, hvilket specielt gav sig udslag ved, at de opfattede KAS som en pengemaskine, hvor taksterne lidt efter lidt kunne sættes op. De samme personer var endvidere mindre autoritetstro, hvorfor de ikke troede på et kørselsafgiftssystem uden en vis grad af overvågning indbygget. De øvrige hovedkonklusioner fra undersøgelsen var:!"der kan opnås en god forståelse af kørselsafgiftssystemet og baggrunden for det, hvis det forklares grundigt.!"omlægning af afgifter eller provenuneutralitet på trafikområdet vil øge accepten ved indførelse af KAS. For de fleste respondenter var dette helt essentielt.!"indarbejdelse af en myldretidsfaktor i KAS er hensigtsmæssig ud fra hensynet til forureneren betaler -princippet, men den accepteres på ingen måde blandt respondenterne i denne undersøgelse, hvorfor denne del af KAS bør genovervejes.!"endvidere viser undersøgelsen, at der er et dilemma mellem ønsket om adfærdsændring, som er afhængig af høje takster i KAS og de konsekvenser KAS skaber for både erhvervsliv og privatpersoner som resultat af de høje takster, der er nødvendige for en adfærdsændring.!"forklaring og konkretisering af kørselsafgifter medvirker til en afdramatisering af overvågningsaspektet ved KAS. 602 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
9 Kilder Bellenger, D.N et al 1976 Qualitative research in marketing American Marketing Association, Chigago Krueger, R.A Analyzing & Reporting Focus Group Results Focus Group Kit 6 SAGE Publications Inc ISBN Lahrmann, H Regneark med et foreslået kørselsafgiftssystem udarbejdet i Morgan, D.L The Focus Group Guidebook, Focus Group Kit 1 SAGE Publications Inc ISBN Trafikdage på Aalborg Universitet
Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?
Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereTest af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem
Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet
Læs mereWorkshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99
Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs merePersonbefordring i landdistrikterne
Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereÆldre bilisters subjektive uheldsrisiko
Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviews som metode Marlene Rishøj j Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Baggrund Dagens Danmark flere ældre bilister flere kørte kilometer
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Dokumentnummer 583323 Dato 08 02 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Orientering om ny model for flextur og ny mulighed for plustur Movia gennemfører
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007
1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereMobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereProcent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52
S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 100,0% 511 Q1. Har du kørekort? Ja 89,8% Respondenter 459 Nej 10,2% 52 100,0% 511 Q2. Hvor ofte anvender du følgende transportformer?
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs merePrioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet
Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre
Læs mereFolkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed
Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Indhold 1. Konklusion 2. Tre betalingsvillighedsbegreber 3. Nærmere analyse af biblioteksværdisætning og kryds 4. Metode 1. Konklusion Betalingsvillighedsundersøgelsen
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereP a rk ering i S v end b org
P a rk ering i S v end b org P a rk ering sstruk tur og p a rk ering sp olitik U d a rb ejd et a f S v en A lla n J ensen a s for S v end b org Kom m une Version 2.0 / TKL 1 I d e t fø lg e n d e e r d
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 238 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 238 Offentligt NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København den 21. marts 2018 Til Skatteudvalget,
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereHvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereDANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN
DANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN MANGE ER OGSÅ VILLIGE TIL AT ÆNDRE ADFÆRD Helle Huse, Rambøll OM UNDERSØGELSEN December 2018 4.700 besvarede spørgeskemaer Folk over 18 år De 10 største
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mereBefolkningens holdning til kørselsafgifter i Storkøbenhavn
Befolkningens holdning til kørselsafgifter i Storkøbenhavn Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park februar 2005 Rapporten er udarbejdet februar 2005 som en del af rapportering af AKTA
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereNår geografien er udfordringen
Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder
Læs mereÅbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013
Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET
ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Til: Kommunerne Dokumentnummer 583323 Dato 27 03 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Baggrund for nye muligheder med flextur og plustur Movia
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs mereDer er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.
Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereDigital kontakt til det offentlige
Digital kontakt til det offentlige Februar 2018 Indledning I processen med at modernisere den offentlige sektor er digitaliseringen blevet et vigtigt værktøj. Dette muliggør et bedre samspil mellem borgerne
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereArbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Læs mereTrafikanters uheldsrisiko
Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereTil Borgerrepræsentationen. Sagsnr Betalingsring i København. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Borgerrepræsentationen 24-08-2011 Sagsnr. 2011-115443 Betalingsring i København Teknik- og Miljøborgmesteren har til brug for
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs merePersonbefordring i landdistrikter - udfordringer og muligheder.
Personbefordring i landdistrikter - udfordringer og muligheder. Forfattere: Adjunkt, Ph.d., Civilingeniør. Niels Agerholm, Aalborg Universitet agerholm@plan.aau.dk Lektor, Arkitekt Jørgen Møller, Aalborg
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mere