Patienters oplevelser i Region Sjælland 2012

Transkript

1

2 Patienters oplevelser i Region Sjælland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.77 indlagte og ambulante patienter. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Sjælland. Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, maj 203. ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser i Region Sjælland 202, København 203. Rapporten samt bilagsmateriale findes på: Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg lup@patientoplevelser.dk Evalueringskonsulent Line Holm Jensen Fotograf Bjarke Ørsted

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resumé 5 Kort om LUP 7. Baggrund og formål 7.2 Metode og datagrundlag 7 2 Resultater 8 2. Generelle tendenser Sammenlignet med Region Sjælland og resten af landet Regionens fire indsatsområder 6 3 Det videre arbejde med LUP-resultaterne 29 4 Vil du vide mere 30 5 Bilag 3 3

4 Forord Denne rapport præsenterer de regionale resultater for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 202. Størstedelen af patienterne i Region Sjælland har fortsat et samlet positivt indtryk af deres indlæggelse eller ambulante forløb, hvilket følger tendensen fra tidligere år. Det overordnede billede er, at der i 202 hverken er en negativ eller positiv udvikling i patientoplevelserne sammenlignet med 20. Resultaterne peger på konkrete områder, hvor den patientoplevede kvalitet skal forbedres. Region Sjælland har indført ny sygehusstruktur per. januar 203. Resultaterne i rapporten er baseret på patientoplevelser i 202, hvor den tidligere organisering i Sygehus Syd og Sygehus Nord var gældende. LUP 202 indeholder, ligesom sidste år, lige dele nationale og regionale spørgsmål. Undersøgelsen giver dermed et nuanceret billede af den patientoplevede kvalitet. Denne rapport beskriver de væsentligste tendenser for Region Sjælland. Parallelt udgives en national rapport, som udelukkende fokuserer på de nationale tendenser. Formålet med LUP er at afdække og videreformidle patienternes erfaringer, behov og ønsker omkring sundhedsydelserne, da patienten er den eneste, der oplever alle faserne i et sygdomsforløb. Derfor er patienternes oplevelser helt afgørende for kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsnet i Region Sjælland. Med afsæt i de sidste tilfredshedsundersøgelser i 200 og 20 har Region Sjælland valgt at fokusere på 4 temaer, nemlig Modtagelse af skriftlig information, Personalets håndtering af fejl, Tvivl om livsstilens betydning for helbredet og Patientens/pårørendes inddragelse i beslutninger om behandlingen. Inden for disse temaer er der igangsat en række aktiviteter for at imødekomme patienternes ønsker og behov. Eksempler på lokale cases fremgår af rapporten. Patienterne og de pårørende skal inddrages systematisk i kvalificeringen af sygehusvæsenets udvikling. Region Sjælland har fortsat fokus på brugerinddragelse; dels gennem arbejdet i et politisk udvalg Kontaktforum for brugere af Sundhedsvæsenet, som skal medvirke til den løbende dialog og inddragelse af brugernes perspektiv; dels gennem styrkelse af patienternes rolle i egen behandling. Region Sjælland vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange patienter, der via deres besvarelse af spørgeskemaet, har givet et vigtigt bidrag til sygehusenes arbejde med løbende at forbedre den patientoplevede kvalitet. Jens Andersen Administrerende direktør Region Sjælland 4

5 Resumé Denne rapport gennemgår de generelle tendenser fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 202 blandt indlagte og ambulante patienter i Region Sjælland. Resultaterne fra 202 sammenholdes med resultaterne fra 20, og regionens og sygehusenes resultater sammenholdes med landsresultaterne. Desuden er der fokus på de LUP spørgsmål, der er indikatorer for Regions Sjællands indsatsområder. LUP er en national og årligt tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse, hvis formål er at give et billede af patienters oplevelser på sygehusene i landets fem regioner, herunder Region Sjælland. Dette års undersøgelse omfatter patienter, som var i behandling på et af regionens sygehuse i perioden august til oktober 202. Et udsnit på ambulante og 9.77 indlagte patienter har modtaget et spørgeskema med posten i perioden oktober til december 202. Svarprocenten for indlagte patienter i Region Sjælland er 55 %, og for ambulante patienter er svarprocenten 56 %. Positive patienter, men også plads til forbedring Størstedelen af patienterne har et samlet positivt indtryk af deres indlæggelse eller ambulante forløb, hvilket følger tendensen fra tidligere år. 92 % af de indlagte og 96 % af ambulante patienter har et samlet positiv indtryk, og det er 39 % blandt de indlagte og 37 % blandt de ambulante patienter, der har svaret, at de har et virkelig godt samlet indtryk. De spørgsmål, hvor der er de største andele på mellem 95 % og 98 % af både indlagte og ambulante patienter, giver positive vurderinger drejer sig om: Kontaktpersonen tager ansvar for forløbet Den skriftlige information er god Modtagelsen på afdelingen/i ambulatoriet er god Tillid til at have fået den rette sygeplejefaglige behandling De spørgsmål, hvor der for både indlagte og ambulante patienter er de største andele mellem 2 % og 57 %, der giver negative vurderinger, omhandler: Patienten oplever at have en kontaktperson Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Personalets håndtering af fejl Modtagelse af skriftlig information Personalet informerer om årsagen til ventetid ved modtagelse (kun ambulante) Udviklingen siden 20 Den overordnede tendens er, at der i 202 ikke er sket en hverken negativ eller positiv udvikling i patientoplevelserne sammenlignet med 20. Den eneste ændring ses blandt de indlagte patienter, hvor der er sket en tilbagegang i andelen af patienter, der i høj grad har tillid til, at de får den rette sygeplejefaglig og lægefaglige behandling. Andelen af patienter, der i høj grad har tillid til de får den rette sygeplejefaglige behandling er i 202 tre procentpoint mindre end i 20, i forhold til den lægefaglige behandling er andelen fire procentpoint mindre. På sygehusniveau er der også stabilitet på langt de fleste spørgsmål. Ringsted Sygehus er det sygehus, der med en fremgang på i alt otte spørgsmål, har fremgang på flest spørgsmål, hvor- 5

6 imod Nykøbing Sygehus er det sygehus, der har tilbagegang på flest spørgsmål, med en tilbagegang på i alt tolv spørgsmål. Sammenlignet med resten af landet For alle regioner og sygehuse er placeringen af de nationale spørgsmål opgjort i forhold til landsresultatet. O og U angiver, om et resultat ligger enten statistisk signifikant over eller under landsresultatet. G angiver, om resultatet ikke afviger statistisk signifikant, og det derfor er på samme niveau som landsresultatet. For Region Sjælland ligger de fleste spørgsmål på samme niveau som landsresultatet. Der drejer sig om spørgsmål for de indlagte patienter og 4 spørgsmål for de ambulante. Derudover er der flere spørgsmål, der ligger under landsresultatet end over. For de indlagte patienter er det otte spørgsmål, der ligger under og ét der ligger over landsresultatet. Mens det for de ambulante patienter er fem spørgsmål, der ligger under og ét spørgsmål, der ligger over landsresultatet. De spørgsmål der ligger over landsresultatet er spørgsmålet om tryghed ved at skulle hjem efter udskrivelse og ingen unødvendig ventetid, der forlænger ambulante besøg. Roskilde og Ringsted Sygehus har flest spørgsmål, der ligger over landsresultatet, og slet ingen spørgsmål under landsresultatet. Mens sygehusene i Slagelse og Nykøbing har flest spørgsmål under landsresultatet for indlagte patienter, og Nykøbing Sygehus har sammen med Køge Sygehus flest spørgsmål under landsresultatet for ambulante patienter. Regionens fire indsatsområder Region Sjælland har fire regionale indsatsområder i forhold til patientoplevelser: Modtagelse af skriftlig information, personalets håndtering af fejl, livsstilens betydning for helbredet og inddragelse af både patienter og pårørende. Fem spørgsmål i LUP er indikatorer for disse indsatsområder. Regionen forventer, at de igangsatte indsatser tidligst vil have indflydelse på LUP resultaterne fra 202 og fremefter. LUP resultaterne for 202 viser, at der sammenlignet med 20, på regionsniveau ikke er nogen fremgang i de fem spørgsmål, der er indikatorer for indsatsområderne. På sygehusniveau er der fremgang for et enkelt sygehus på et ud af de fem spørgsmål, og tilbagegang for to sygehuse på et spørgsmål. På afdelings- og ambulatorieniveau er der også både fremgang og tilbagegang på fire ud af de fem spørgsmål. Fire lokale tiltag inden for regionens indsatsområder er beskrevet i cases. Tiltagene er fra henholdsvis Urologisk afdeling på Roskilde Sygehus, Karkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus, Ortopædkirurgisk afdeling på Næstved Sygehus og sygehusene organiseret under det tidligere Sygehus Syd. De fem LUP spørgsmål er (her formuleret til indlagte patienter): - I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? - I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? - Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget? (Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl, og hvor personalet har kendt til fejlen(e)) - Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og/eller behandling? - Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred (fx motion, ernæring, rygning og alkohol)? 6

7 Kort om LUP. Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en spørgeskemaunderundersøgelse, der har til formål at give et billede af de indlagte og ambulante patienters oplevelser på sygehuse i landets fem regioner, herunder Region Sjælland. Patienternes oplevelser kan fungere som et input til kvalitetsarbejdet i regionen. Patienterne er en vigtig ressource til at give input til udvikling af kvalitet og nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i dag, såsom, koordinering af behandlingsforløb og samordning mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. I år bliver resultaterne for Region Sjælland afrapporteret med en status for LUP 202 og generelle tendenser i udviklingen i den patientoplevede kvalitet mellem 20 og 202. På baggrund af LUP resultaterne fra 200, har Region Sjælland udpeget fire indsatsområder, som sygehusene nu arbejder med, og dette arbejde forventer regionen tidligst vil afspejle sig i LUP resultaterne for 202 og fremefter. Denne rapport indeholder også en status på udviklingen i patientoplevelserne for disse indsatsområder mellem 20 og 202 samt cases der viser, hvordan der på regionens sygehuse bliver arbejdet med indsatsområderne..2 Metode og datagrundlag LUP bliver gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med et særskilt spørgeskema til henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Begge spørgeskemaer indeholder både nationale spørgsmål, som bliver stillet i alle fem regioner og regionale spørgsmål, som er særskilte for Region Sjælland. Spørgeskemaerne blev udsendt i efteråret 202. Til de indlagte patienter blev spørgeskemaerne sendt ud ad to omgange, med en udsendelse i oktober og en i november. Det sker for at sikre, at der ikke går for lang tid fra udskrivelse til modtagelse af spørgeskemaet. Spørgeskemaerne til de ambulante patienter blev sendt ud ad én omgang i november. Figur. Datagrundlag Indlagte patienter 9.77 udsendte spørgeskemaer 55 % svarprocent Inklusionsperiode: Udskrevet i perioden 9. august til 3. oktober 202 Inklusionskriterier: Indlagt i minimum 24 timer Ambulante patienter udsendte spørgeskemaer 56 % svarprocent Inklusionsperiode: Ambulant besøg i perioden 20. august til 30. september 202 Inklusionskriterier: Ét eller flere besøg i ambulatoriet 7

8 2 Resultater 2. Generelle tendenser 2.. Positive patienter Størstedelen af patienterne har et samlet positivt indtryk af deres indlæggelse eller ambulante forløb, hvilket følger tendensen fra tidligere år. 92 % af indlagte og 96 % af de ambulante patienter har et samlet positiv indtryk, og det er 39 % blandt de indlagte og 37 % blandt de ambulante patienter, der har svaret, at de har et virkelig godt samlet indtryk. De spørgsmål, hvor der er de største andele af både indlagte og ambulante patienter, der giver positive vurderinger drejer sig om: Kontaktpersonen tager ansvar for forløbet Den skriftlige information er god Modtagelsen på afdelingen/i ambulatoriet er god Tillid til at have fået den rette sygeplejefaglige behandling Andelen af positive vurderinger for disse spørgsmål er mellem 95 % og 98 %. Andelen af meget positive vurderinger er størst for spørgsmålet om tillid til at have fået den rette sygeplejefaglige behandling, hvor den er på %. For de tre øvrige spørgsmål er denne andel % Forbedringspotentiale De spørgsmål, hvor der for både indlagte og ambulante patienter er den største andel, der giver negative vurderinger, omhandler: Patienten oplever at have en kontaktperson Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Personalets håndtering af fejl Modtagelse af skriftlig information Personalet informerer om årsagen til ventetid ved modtagelse (kun ambulante) Andelene af negative vurderinger er for disse spørgsmål 2-57 %. Spørgsmålene om livsstilens betydning for helbredet, håndtering af fejl og modtagelse af skriftlig information er indikatorer for regionens indsatsområder (læs mere i afsnit 2.4). 8

9 Figur 2. Svarfordelinger LUP 202 Indlagte patienter Spørgsmålene i oversigtsfiguren (figur 2.) er sorteret med spørgsmål med størst andel positive svar øverst. Teksten angiver spørgsmålene i afkortet form. Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene til højre for procentfordelingen indikerer udviklingstendensen ift. regionens resultat fra 20. Over, Under eller Gennemsnitlig (OUG erne) ligeledes til højre placerer regionens resultat ift. landsgennemsnittet i 202. Spørgsmål uden OUG-angivelser er specifikke for regionen og kan ikke sammenlignes med det nationale niveau. 9

10 Figur 2.2 Svarfordelinger LUP 202 Ambulante patienter Spørgsmålene i oversigtsfiguren (figur 2.2) er sorteret med spørgsmål med størst andel positive svar øverst. Teksten angiver spørgsmålene i afkortet form. Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene til højre for procentfordelingen indikerer udviklingstendensen ift. regionens resultat fra 20. Over, Under eller Gennemsnitlig (OUG erne) ligeledes til højre placerer regionens resultat ift. landsgennemsnittet i 202. Spørgsmål uden OUG-angivelser er specifikke for regionen og kan ikke sammenlignes med det nationale niveau. 0

11 2.2 Sammenlignet med 20 Sammenlignet med 20 er der på regionsniveau ingen udvikling i alle 36 spørgsmål for de ambulante patienter, og for de indlagte patienter er der ingen udvikling i 36 ud af 38 spørgsmål. To spørgsmål for indlagte patienter har en tilbagegang i andelen af patienter, der har benyttet den mest positive svarkategori. I år har en mindre andel af patienterne i høj grad tillid til at have fået den rette sygeplejefaglige og lægefaglige behandling. Sammenlignet med 20 er tilbagegangen på tre procentpoint i patienternes vurdering af den rette sygeplejefaglige behandling og fire procentpoint i forhold til den rette lægefaglige behandling (se figur 2.3 og 2.4). Figur 2.3 Tillid til at have fået den rette sygeplejefaglige behandling i 20 og 202 Indlagte patienter Sammenligning over tid og ift. landsresultatet En fremgang i LUP resultater kan skyldes, at der er flere, der har svaret i en af de positive svarkategorier fx godt eller virkelig godt, men da sammenligninger er beregnet på baggrund af den fulde svarskala, kan en fremgang også skyldes, at flere har svaret i den mest positive svarkategori. Tilsvarende gør sig gældende for en tilbagegang % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 2.4 Tillid til at have fået den rette lægefaglige behandling i 20 og 202 Indlagte patienter % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 2.2. Sammenligning på sygehusniveau Overordnet set er der stabilitet på sygehusniveau på langt de fleste spørgsmål i forhold til LUP 20 (se figur 2.5 og 2.6). Ringsted Sygehus er det sygehus, der blandt både indlagte og ambulante patienter, har en fremgang på flest spørgsmål. Hvorimod det er Nykøbing Sygehus, der har tilbagegang på flest spørgsmål, både blandt de indlagte og ambulante patienter. For de ambulante patienter klarer Nykøbing Sygehus sig dårligere i år på otte spørgsmål, hvorimod de sidste år klarede sig bedre på tolv spørgsmål.

12 Figur 2.5 Bedre, uændret eller dårligere resultater i forhold til LUP 20 Indlagte patienter Ringsted Sygehus, Sygehus Syd 5 20 Slagelse Sygehus, Sygehus Syd Næstved Sygehus, Sygehus Syd 37 Køge Sygehus, Sygehus Nord 37 Roskilde Sygehus, Sygehus Nord 37 Holbæk Sygehus, Sygehus Nord 36 2 Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd 34 4 Bedre Ingen ændring Dårligere I figuren er der for hvert sygehus lavet en optælling af, på hvor mange spørgsmål, patienterne i 202 har givet en bedre, dårligere eller uændret vurdering i forhold til 20. For nogle sygehuse har det ikke været muligt at opnå et statistisk signifikant resultat i sammenligningen ml. 20 og 202 på alle spørgsmål. Derfor er summen af opgjorte spørgsmål ikke ens for alle sygehusene. Figur 2.6 Bedre, uændret eller dårligere resultater i forhold til LUP 20 Ambulante patienter *Ringsted Sygehus, Sygehus Syd 3 28 Slagelse Sygehus, Sygehus Syd 2 34 Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd 27 8 Roskilde Sygehus, Sygehus Nord 36 Næstved Sygehus, Sygehus Syd 35 Køge Sygehus, Sygehus Nord 35 Holbæk Sygehus, Sygehus Nord 35 Bedre Ingen ændring Dårligere I figuren er der for hvert sygehus lavet en optælling af, på hvor mange spørgsmål, patienterne i 202 har givet en bedre, dårligere eller uændret vurdering i forhold til 20. For nogle sygehuse har det ikke været muligt at opnå et statistisk signifikant resultat i sammenligningen ml. 20 og 202 på alle spørgsmål. Derfor er summen af opgjorte spørgsmål ikke ens for alle sygehusene. *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. 2

13 2.3 Region Sjælland og resten af landet Regionens resultater bliver sammenlignet med landsresultatet for de LUP spørgsmål, der er stillet i alle fem regioner (angivet med O, U og G i figur 2.7 og 2.8). For Region Sjælland er tendensen den samme i år som sidste år. De fleste spørgsmål ligger på samme niveau som landsresultatet, og der er flere spørgsmål, der ligger under landsresultatet end over. For de indlagte patienter er det otte spørgsmål, der ligger under landsresultatet, og for de ambulante patienter er det fem spørgsmål. Figur 2.7 Regionernes placering i forhold til landsresultatet Indlagte patienter Privathospitalerne Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I figuren er der for hver enkelt region lavet en optælling af placeringen af de 20 nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen regionerne imellem. Der er også justeret for indlæggelsesform, det vil sige om patienterne er indlagt akut eller planlagt Total antal O Total antal G Total antal U Figur 2.8 Regionernes resultater i forhold til landsresultatet Ambulante patienter Region Midtjylland Privathospitalerne Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I figuren er der for hver enkelt region lavet en optælling af placeringen af de 20 nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen regionerne imellem Total antal O Total antal G Total antal U

14 2.3. Over og under niveau for landsresultatet I tabel 2. ses en oversigt over, på hvilke spørgsmål Region Sjællands resultater ligger over og under landsresultatet. Tabel 2. Spørgsmål hvor Region Sjælland ligger over og under landsresultatet Indlagte patienter Ambulante patienter Over Patienten er tryg ved at skulle hjem Patienten oplever ikke unødig ventetid, der forlænger besøg Under Afdelingen informerer om ventetid fra indkaldelse til indlæggelse Modtagelse på afdelingen er god Patienten er passende inddraget Pårørende er passende inddraget Personalets viden om sygdomsforløbet er god ved planlagte samtaler Kontaktperson tager ansvar for forløbet Den mundtlige information er god Patienten modtager skriftlig information Modtagelsen i ambulatoriet er god Personalets viden om sygdomsforløbet er god ved planlagte samtaler Den mundtlige information er god Patienten modtager skriftlig information Ambulatoriet samarbejder godt med andre afdelinger/ambulatorier Sygehusenes placering Sygehusenes resultater sammenlignes også med landsresultatet (se figur 2.9 og 2.0). Roskilde og Ringsted Sygehus har flest spørgsmål, der ligger over landsresultatet, og slet ingen spørgsmål under landsresultatet. Mens sygehusene i Slagelse og Nykøbing har flest spørgsmål under landsresultatet for indlagte patienter, og Nykøbing Sygehus har sammen med Køge Sygehus flest spørgsmål under landsresultatet for ambulante patienter. Figur 2.9 Sygehusenes resultater i forhold til landsresultatet Indlagte patienter Roskilde Sygehus, Sygehus Nord 5 5 Ringsted Sygehus, Sygehus Syd 0 3 Næstved Sygehus, Sygehus Syd 2 7 Køge Sygehus, Sygehus Nord 6 4 Holbæk Sygehus, Sygehus Nord 5 5 Slagelse Sygehus, Sygehus Syd 7 3 Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd 5 5 Total antal O Total antal G Total antal U I figuren er der for hvert enkelt sygehus lavet en optælling af placeringen af de nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen. Der er også justeret for indlæggelsesform, det vil sige om patienterne er indlagt akut eller planlagt. For nogle sygehuse har det ikke været muligt at opnå et statistisk signifikant resultat i sammenligningen på alle spørgsmål. Derfor er summen af opgjorte spørgsmål ikke ens for alle sygehusene. 4

15 Figur 2.0 Sygehusenes resultater i forhold til landsresultatet Ambulante patienter Ringsted Sygehus, Sygehus Syd* 0 8 Roskilde Sygehus, Sygehus Nord 4 6 Holbæk Sygehus, Sygehus Nord 7 2 Næstved Sygehus, Sygehus Syd 6 3 Slagelse Sygehus, Sygehus Syd 4 5 Køge Sygehus, Sygehus Nord 0 9 Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd 9 Total antal O Total antal G Total antal U I figuren er der for hvert enkelt sygehus lavet en optælling af placeringen af de nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen. For nogle sygehuse har det ikke været muligt at opnå et statistisk signifikant resultat i sammenligningen på alle spørgsmål. Derfor er summen af opgjorte spørgsmål ikke ens for alle sygehusene. *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. 5

16 2.4 Regionens fire indsatsområder Efter LUP 200 har sygehusene sammen med regionens afdeling for Kvalitet og Udvikling udpeget fire fælles regionale indsatsområder: Modtagelse af skriftlig information Personalets håndtering af fejl Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Inddragelse af patienter og pårørende Disse indsatsområder relaterer sig til fem spørgsmål i LUP, som i 200 havde nogle af de største andele af negative vurderinger fra patienterne Regionale indsatser 2 For alle indsatsområder er der igangsat fælles regionale indsatser. Regionen forventer, at indsatserne tidligst har indflydelse på LUP resultaterne for 202 og fremefter. Initiativerne skal styrke og forbedre arbejdet på de enkelte sygehuse og afdelinger. Målet med indsatserne og hvad indsatserne bl.a. omfatter, er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Modtagelse af skriftlig information Målet er, at der bliver udarbejdet ensartet skriftligt patientinformation, som følger de faglige anbefalinger. Regionen har udarbejdet et regionalt koncept for skriftlig patientkommunikation, som formidles til medarbejderne, når de bliver uddannet i at bruge skabelonsystemet. Derudover findes der på regionens intranet en side, hvor der bliver givet råd og information om udarbejdelse af skriftlig patientinformation bl.a. via en værktøjskasse. Regionen arbejder hen mod, at så meget patientinformation som muligt bliver forløbsorienteret. Desuden er regionen i gang med at etablere et netværk af nøglepersoner på sygehusene, som skal holdes særligt opdateret på udviklingen inden for skriftlig patientinformation og give sparring til sundhedspersonalet i det daglige. Personalets håndtering af fejl Målet er, at patienterne oplever en åben og imødekommende kultur, når der er sket en fejl. Den Regionale Risikomanagergruppe har fokus på en lærende kultur, og at personalet håndterer fejl på en ordentlig måde. Sygehusene har arbejdet med Sig Undskyld kampagnen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Regionen har vedtaget Kodeks for God Patientkommunikation, som regionens kurser i patientkommunikation tager afsæt i, ligesom flere sygehuse introducerer til kodekset som en del af deres fællesintroduktion til nye medarbejdere. Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Målet er, at patienterne føler sig informerede om livsstilens betydning for helbredet efter indlæggelse eller ambulant besøg. Regionen har udarbejdet en pjece om de såkaldte KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol, motion). I tilknytning hertil har regionen også lavet en vejledning til personalet til samtalen med patienten i forbindelse med udlevering af pjecen. Inddragelse af patienter og pårørende Målet er at skabe forbedringer på sundhedsområdet med udgangspunkt i brugernes behov. Regionen har udarbejdet en Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland, som sætter 2 Dette afsnit er skrevet ud fra et notat, som Kvalitet og Udvikling i Region Sjælland har udarbejdet. 6

17 Patient, inddragelse Pårørende, inddragelse Håndtering af fejl Skriftlig information Livsstilens betydning Patient, inddragelse Pårørende, inddragelse Håndtering af fejl Skriftlig information Livsstilens betydning rammerne for, at patienters og pårørendes perspektiv systematisk inddrages i det daglige arbejde. Regionen har også nedsat et Kontaktforum for brugere af Sundhedsvæsenet, med repræsentanter fra Regionsrådet og udvalgte brugerorganisationer, som skal sikre rammerne for løbende dialog og inddragelse af brugernes perspektiv. Derudover har der i 202 været et pilotprojekt, hvor nogle afdelinger har afprøvet forskellige metoder til patient- og pårørendeinddragelse. Derudover har regionen støttet seks projekter til øget brugerinddragelse, som alle har haft opstart i Sammenligning med resultater fra 20 Der er i 202 ingen fremgang på regionsniveau i patientoplevelserne på de fem LUP-spørgsmål, der er indikatorer for regionens fire indsatsområder. På sygehusniveau er der for et enkelt sygehus fremgang på et af de fem spørgsmål, mens to sygehus har en tilbagegang på et spørgsmål (se tabel 2.2). Tabel 2.2 Udviklingen siden 20 inden for indsatsområderne Indlagte patienter Ambulante patienter REGION SJÆLLAND Holbæk Sygehus, Sygehus Nord Køge Sygehus, Sygehus Nord Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd Næstved Sygehus, Sygehus Syd ** Ringsted Sygehus, Sygehus Syd * * * * * Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Slagelse Sygehus, Sygehus Syd ** Denne opgørelse over ambulante patienter fra Ringsted Sygehus omfatter ikke garantiklinikken Sammenligning med resten af landet På de fem spørgsmål, der indgår i indsatsområderne, er regionens resultat enten ikke forskellig fra eller under landsresultatet. For både ambulante og indlagte patienter ligger regionen under landsresultatet for spørgsmålet om modtagelse af skriftlig information, og for de indlagte ligger regionens resultat også under landsresultater for spørgsmålene om inddragelse af patienter og pårørende. På sygehusniveau har Nykøbing, Køge, Slagelse og Holbæk Sygehus, flest resultater under landsresultatet på de spørgsmål, der indgår i indsatsområderne, da de har mellem fire og seks spørgsmål under landsresultatet fordelt på både ambulante og indlagte patienter. Sygehusene i Roskilde og Ringsted er de eneste, der har resultater over landsresultatet på de fem spørgsmål, og de har henholdsvis seks og to spørgsmål for ambulante og indlagte patienter over landsresultatet (se tabel 2.3). 7

18 Patient, inddragelse Pårørende, inddragelse Håndtering af fejl Skriftlig information Livsstilens betydning Patient, inddragelse Pårørende, inddragelse Håndtering af fejl Skriftlig information Livsstilens betydning Tabel 2.3 Placering i forhold til landsresultatet Indlagte patienter Ambulante patienter REGION SJÆLLAND U U G U G G G G U G Holbæk Sygehus, Sygehus Nord G G G U G G G G U G Køge Sygehus, Sygehus Nord U U G G G U U G U G Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd U U U U U U G G G G Næstved Sygehus, Sygehus Syd G G G U G G G G G G ** Ringsted Sygehus, Sygehus Syd * * * * O G G * O G Roskilde Sygehus, Sygehus Nord O O G O O O O G G G Slagelse Sygehus, Sygehus Syd U U G U G G G G U G ** Denne opgørelse over ambulante patienter fra Ringsted Sygehus omfatter ikke garantiklinikken. Udviklingen i de fire indsatsområder beskrives i de efterfølgende afsnit. Hvert afsnit afsluttes med en case, der beskriver, hvordan der konkret er blevet arbejdet med indsatsområdet ude på afdelingerne. De afdelinger, der er beskrevet i cases, er udvalgt, fordi de på det LUP resultat, der knytter sig til det enkelte indsatsområde, har haft en statistisk signifikant fremgang siden 20. Det gælder dog ikke casen for personalets håndtering af fejl, da der her ikke er statistisk signifikante fremgange for nogen afdelinger. Det er et spørgsmål, hvor det på afdelingsniveau er vanskeligt at få en statistisk signifikant fremgang på grund af det forholdsvis lave antal af patienter, der skal svare på dette spørgsmål. 8

19 Modtagelse af skriftlig information På regionsniveau er det 4 % af de indlagte og 33 % af de ambulante patienter, der ikke oplever, at de modtager skriftlig information. Disse resultater omfatter kun patienter, der har haft behov for skriftlig information. Sammenlignet med resultaterne fra 20 er der hverken fremgang eller tilbagegang i resultaterne for alle sygehuse på nær for Holbæk Sygehus, hvor der er i år er en mindre andel af de indlagte patienter, der modtager skriftlig information. Figur 2. Modtaget skriftlig information Indlagte patienter REGION SJÆLLAND (3657) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (533) Køge Sygehus, Sygehus Nord (547) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (496) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (62) Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (69) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (787) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (604) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Modtaget Ikke modtaget Figur 2.2 Modtaget skriftlig information Ambulante patienter REGION SJÆLLAND (8940) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (397) Køge Sygehus, Sygehus Nord (247) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (096) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (565) *Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (53) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (2080) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (227) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Modtaget Ikke modtaget *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. 9

20 Modtagelse af skriftlig information på Urologisk afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Modtaget Ikke modtaget Som det fremgår af ovenstående figur, er der en større andel af afdelingens patienter, der i 202 har oplevet at modtage skriftlig information sammenlignet med 20. I foråret 20 analyserede afdelingens kvalitetsteam LUP resultaterne, og på baggrund heraf udarbejdede de en detaljeret handleplan for tiltag, tidsramme, ansvarlige for opfølgning og hvordan der skal evalueres. Et af tiltagene var, at afdelingen skulle skabe sig overblik over eksisterende skriftligt informationsarbejde og kvaliteten af det. Herefter har afdelingen gjort følgende for at øge fokus på området: Udarbejdet retningslinjer for, hvordan man opdaterer og udarbejder skriftligt informationsmateriale. Opdateret eksisterende skriftligt materiale, og udarbejdet manglende materiale i samarbejde mellem kvalitetsteamet og personale med specialviden på det aktuelle område. Udarbejdet retningslinjer for, hvordan og hvornår personalet udleverer det skriftlige materiale. Der er blevet tilføjet et nyt felt i dokumentationsmaterialet om udlevering af informationsmateriale. Som noget nyt i 203 er det skriftlige informationsmateriale gjort lettere tilgængeligt for alle personalegrupper, ligesom det er gjort lettere for personalet at komme med forslag til opdateringer og forslag til nyt materiale i det elektroniske dokumentstyringssystem. Disse forslag går direkte til kvalitetsteamet. Udviklingssygeplejerske Heidi Maria Reinhold udtaler, at ovenstående er blevet godt modtaget af personalet: Personalet sætter store krav til det materiale, de skal udlevere, så tilbagemeldingerne vedrørende de nye tiltag har været positive. Samtidig med, at det er gået fremad med udlevering af skriftligt materiale, har afdelingen nu igangsat et brugerinddragelsesprojekt for at undersøge, hvilke tiltag der skal iværksættes, for at også de akut indlagte patienter får udleveret relevant skriftligt materiale. Projektet består af tre dele: ) Spørgeskemaundersøgelse på elektronisk stander med ti spørgsmål om kvaliteten og mængden af information samt tryghed ved udskrivelsen. 2) Akut indlagte patienter bliver telefoninterviewet 2-3 uger efter udskrivelsen om, hvad de konkret har savnet af information i tiden efter udskrivelsen. 3) Udarbejdelse af relevant informationsmateriale på baggrund af den viden, undersøgelsen har givet. Hvis du vil vide mere: Kontakt klinisk udviklingssygeplejerske/kvalitetskoordinator Heidi Maria Reinhold på hmre@regionsjaelland.dk. 20

21 Håndtering af fejl For hele regionen er det 44 % af de indlagte og 30 % af de ambulante patienter, der synes, at personalet håndterer fejl dårligt eller virkelig dårligt. Sammenlignet med resultaterne fra 20 er der på regions- eller sygehusniveau hverken statistisk signifikant fremgang eller tilbagegang i patienternes oplevelser af håndtering af fejl. Figur 2.3 Personalets håndtering af fejl Indlagte patienter REGION SJÆLLAND (493) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (72) Køge Sygehus, Sygehus Nord (80) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (85) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (65) **Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (4) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (9) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (96) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt ** Bemærk, at Ringsted Sygehus har et meget lavt antal respondenter, og at svar fra bare en enkelt respondent kan have stor betydning for svarfordelingen. Figur 2.4 Personalets håndtering af fejl Ambulante patienter REGION SJÆLLAND (763) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (03) Køge Sygehus, Sygehus Nord (20) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (78) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (4) * **Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (9) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (9) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (09) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. ** Bemærk, at Ringsted Sygehus har et meget lavt antal respondenter, og at svar fra bare en enkelt respondent kan have stor betydning for svarfordelingen. 2

22 Håndtering af fejl på Sygehus Syd Sygehus Syd har lavet en fælles indsats i forhold til inddragelse af patienter, som bl.a. omhandler, hvordan personalet kan imødekomme patienter, der oplever fejl, og hvordan patienterne selv kan inddrages i sikringen af patientsikkerheden. Risk manager Helle Strange Tobiasen udtaler: Et er at kunne udlevere alt det relevante materiale til patienterne, noget andet er, at personalet også selv skal være forberedt. Indsatsen har primært bestået af to ting: Risk manager besøg på alle afdelinger. På besøgene bliver der talt om patientinvolvering. Der er bl.a. fokus på, at patienterne kan være en del at patientsikkerheden med de 0 gode råd fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og i hvilken grad personalet inddrager patienterne i dette på nuværende tidspunkt. Sig Undskyld kampagnen og muligheden for, at patienterne selv rapporterer utilsigtede hændelser bliver også drøftet på nogle besøg. Ved besøget på Radiologisk afdeling på Slagelse Sygehus meldte afdelingen med det samme ud, at de ville ændre på en arbejdsgang. Når personalet står overfor en patient eller pårørende, som har oplevet noget, de er utilfredse med, så giver personalet dem nu som det første navn og telefonnummer på afdelingsledelsen og en opfordring til at kontakte dem. Indtil besøget havde arbejdsgangen i stedet for været, at personalet henviste til en patientvejleder og en klagevejledning. Ledende overradiograf Birthe Degn udtaler: Hvis en patient siger, at han er utilfreds med noget, så henviser vi nu til en snak med afdelingsledelsen i stedet for at spørge dem, om det er en klage. Men hvis de siger, de vil klage, så har de selvfølgelig muligheden, og så får de udleveret vejledninger til det. Men vi når sjældent der til, for vi tager det jo nok i opløbet, når vi taler med dem, så de bliver lyttet til, og vi får en god kommunikation med dem, i stedet for en dårlig kommunikation. 2 En intranetside til personalet som inspirationskilde til, hvilke vinkler de kan have på brugerinddragelse og kommunikation. Siden samler al relevant information ét sted og omhandler brugerinddragelse i bred forstand. Håndtering af fejl er en del af dette sammen med informationer om bl.a. patientrettigheder, patientkommunikation, metoder til brugerinddragelse og forskellige brugerundersøgelser. Da Sig Undskyld kampagnen første gang blev introduceret på sygehuset skete det ved et møde med alle afdelingsledelserne, hvor de fik udleveret hele læringssættet til kampagnen, og hørte et oplæg fra en patientambassadør, hvorefter det at sige undskyld blev diskuteret. Hvis du vil vide mere: Kontakt risk manager Helle Strange Tobiasen på hstb@regionsjaelland.dk 22

23 Tvivl om livsstilens betydning for helbredet 70 % af de indlagte og 73 % af de ambulante patienter i regionen er slet ikke eller kun i mindre grad i tvivl om livsstilens betydning for deres helbred. Sammenlignet med resultaterne fra 20 er der på sygehusniveau statistisk signifikant fremgang for de indlagte patienter på Ringsted Sygehus. På regionsniveau og for resten af sygehusene er der hverken fremgang eller tilbagegang. Figur 2.5 Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Indlagte patienter REGION SJÆLLAND (3569) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (588) Køge Sygehus, Sygehus Nord (5) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (475) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (594) Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (7) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (752) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (578) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Nej, slet ikke Nej, i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad Figur 2.6 Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Ambulante patienter REGION SJÆLLAND (836) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (375) Køge Sygehus, Sygehus Nord (20) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (04) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (462) *Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (30) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (955) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (205) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Nej, slet ikke Nej, i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. 23

24 Tvivl om livsstilens betydning for helbredet på Karkirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus, Sygehus Syd % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Nej, slet ikke Nej, i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad Som det fremgår af ovenstående figur, er der en større andel af afdelingens patienter, der i 202 slet ikke er i tvivl om livsstilens betydning for deres helbred sammenlignet med 20. Specialesygeplejerske Susanne Raft fra Karkirurgisk afdeling fortæller, at afdelingen det seneste år har haft stor fokus på ernæring, og at det kan forklare forbedringen i resultatet for spørgsmålet om livsstil. Afdelingen har sat flere tiltag i gang og personalet har talt meget med patienterne om ernæring, hvilket gør patienterne mere opmærksomme på ernæring og dens betydning, både mens de er indlagt, og når de kommer hjem igen. Tiltagene i forbindelse med ernæring har været: En ny spisestue med personalebetjent buffet, hvor der er ro, lyst samt kunst på væggene. Hovedmåltiderne serveres af personalet, og mellemmåltiderne har patienterne selv mulighed for at hente i køleskabet. Tidligere havde afdelingen en lille mørk spisestue, og servering foregik fra en vogn på gangen, hvor der var uro og patienterne stod i kø. Alle var opsat på, at det her skulle bare gå godt, og det har selvfølgelig smittet af på patienterne. Vi har nogle ildsjæle, som gerne ville stå for det. Projektet Udvikling af mellemmåltider til småtspisende, som har fået kr. i støtte fra en kostpulje. Grundprincipperne er, at maden skal være tilgængelig, sanselig og genkendelig, og at 50 % af maden skal indtages ved hovedmåltiderne og 50 % ved mellemmåltiderne. Mange af afdelingens småtspisende er ældre patienter, og de genkendelige mellemmåltider de får serveret er fx pandekager, æblekage, fromage og ris a la mande. I forhold til tilgængelighed er det sådan, at alle patienter skal kunne nå maden. De sengeliggende patienter kommer om muligt op at sidde ved et bord. Sanseligheden ses ved, at personalet anretter maden pænt på varme tallerkener, at der nu er en ny spisestue, og at der er opmærksomhed på detaljer som fx årstidsbestemte servietter. Vi taler meget med patienterne om vigtigheden af ernæring, og at de skal følge op på det, når de kommer hjem, og fokusere på mellemmåltiderne. Pjece om mellemmåltider på 50 måder som beskriver, hvad der kan være mellemmåltider, og hvorfor det er vigtigt at spise seks måltider i løbet af dagen i stedet for kun tre hovedmåltider også når patienterne kommer hjem igen. Patienterne er rigtig glade for det. De synes, det er som at komme på restaurant. De spiser også mere nu. Vi kan se, at deres albumin niveau (protein) stiger, mens de er her Der kommer til at ske mere i afdelingens projekt Udvikling af mellemmåltider til småtspisende. Afdelingen skal bl.a. lave en kort film om ernæring, som viser hvordan måltiderne kan se ud på en tallerken, hvis man skal have 8000 kalorier på en dag. Filmen skal udleveres på et usb-stick til alle småtspisende patienter, så de kan se filmen, når de er kommet hjem efter indlæggelsen. Hvis du vil vide mere: Kontakt specialesygeplejerske Susanne Raft på sraf@regionsjaelland.dk 24

25 Inddragelse i beslutninger om behandling og pleje På regionsniveau er det henholdsvis 84 % og 92 % af de indlagte og ambulante patienter, der mener, at de bliver passende inddraget i de beslutninger, der skal træffes om deres undersøgelser og behandling. Derudover er der 4 % af de indlagte og 8 % af de ambulante patienter, der mener de bliver inddraget for lidt. Der er ingen ændringer sammenlignet med resultaterne fra 20, på nær for de ambulante patienter på Køge Sygehus, hvor der i år er en mindre andel, der mener, de bliver passende inddraget. Figur 2.7 Patientinddragelse i beslutninger om behandling og pleje Indlagte patienter REGION SJÆLLAND (500) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (84) Køge Sygehus, Sygehus Nord (730) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (692) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (838) Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (80) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (098) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (82) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% For meget Passende For lidt Figur 2.8 Patientinddragelse i beslutninger om behandling og pleje Ambulante patienter REGION SJÆLLAND (3600) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (2070) Køge Sygehus, Sygehus Nord (829) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (78) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (2387) *Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (249) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (372) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (953) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% For meget Passende For lidt *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. Når patienterne skal svare på, i hvilket omfang de mener, at deres pårørende bliver inddraget i de beslutninger, der skal træffes om deres behandling og pleje, er det 79 % af de indlagte og 90 % af de ambulante patienter, der mener, at deres pårørende bliver inddraget i et passende omfang. Det er henholdsvis 20 % og 9 % af de indlagte og ambulante patienter, der mener, at de- 25

26 res pårørende bliver inddraget for lidt. Der er ingen ændringer sammenlignet med resultaterne fra 20 hverken på regions- eller sygehusniveau. Figur 2.9 Pårørendeinddragelse i beslutninger om behandling og pleje Indlagte patienter REGION SJÆLLAND (3328) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (543) Køge Sygehus, Sygehus Nord (460) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (473) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (544) Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (70) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (73) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (525) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% For meget Passende For lidt Figur 2.20 Pårørendeinddragelse i beslutninger om behandling og pleje Ambulante patienter REGION SJÆLLAND (6438) Holbæk Sygehus, Sygehus Nord (986) Køge Sygehus, Sygehus Nord (778) Nykøbing Sygehus, Sygehus Syd (72) Næstved Sygehus, Sygehus Syd (82) *Ringsted Sygehus, Sygehus Syd (48) Roskilde Sygehus, Sygehus Nord (708) Slagelse Sygehus, Sygehus Syd (838) % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% For meget Passende For lidt *Denne opgørelse for Ringsted Sygehus indeholder ikke Garantiklinikken. 26

27 Inddragelse af patienter på Ortopædkirurgisk afdeling på Næstved Sygehus, Sygehus Syd % 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% For meget Passende For lidt Som ovenstående figur viser, er der en større andel af afdelingens patienter, der i 202 blev inddraget i et passende omfang sammenlignet med 20. Ortopædkirurgisk Afdeling (Elektiv Enhed) på Næstved Sygehus har inden for det sidste år arbejdet videre med at forfine deres patientforløb og give personalet et kompetenceløft. Afdelingssygeplejerske Birte Kristensen og sygeplejerske Ermela Dhimitri fremhæver flere indsatser, der kan forklare fremgangen i andelen af patienter, der mener, de er blevet passende inddraget: Informationspjece som patienterne får udleveret ved deres forundersøgelse: Pjecen er blevet opdateret og udbygget, så den nu er mere velskrevet og indeholder de vigtigste informationer. Layoutet er forbedret, og den indeholder også et afsnit med FAQ. To timers informationsmøde forud for operation og indlæggelse: På mødet får de oplysninger om det forløb de skal igennem, de kan stille spørgsmål og tale med andre patienter og pårørende, der skal gennem samme type operation. I forhold til året før er informationsmødet blevet optimeret. Mødet består af forskellige dele: Oplæg fra en sygeplejerske på afdelingen (viser afdelingen og fortæller bl.a. om fasteregler, smertebehandling, mobilisering og ernæring. Fokus på at inddrage patienterne i ernæring og vigtigheden af proteinholdig kost ifm. rehabilitering). Oplæg fra en narkosesygeplejerske (fortæller om narkose og opvågning). Oplæg fra en læge (fortæller om operationen og hurtig mobilisering). Oplæg fra en fysioterapeut (fortæller om genoptræning og introducerer bl.a. øvelser og opfordrer til at tage hjem og prøve dem af allerede før operationen). 0 minutters video hvor en patient fortæller om hele patientforløbet (denne del er først tilføjet i 203). Opfølgende telefonopkald to-tre uger efter udskrivelsen til udvalgte patienter*: Giver sygeplejefaglig vejledning om bl.a. smertebehandling, mobilisering, ødemer og ernæring. Samtalen tager udgangspunkt i en struktureret interviewguide og varer 0-5 minutter. Patientforløbet er bygget sådan op, at patienterne får meget information og kan stille spørgsmål, både under formøde, informationsmøde, indlæggelse, to uger senere i sygeplejeambulatoriet og til tre måneders kontrol hos lægen. Vi giver informationen tilpasset i små doser, noget er forskellig information og noget bliver med vilje gentaget, og det bliver givet på forskellig vis ved de forskellige besøg. Det er det, vi føler, der virker. Nogle patienter kommer hurtigere gennem forløbet, og får ikke alle elementer med, og der kan vi tydeligt mærke på sengeafdelingen, at de hverken er fysisk eller psykisk ligeså godt forberedt. Som en del af et smerteprojekt på afprøvingsbasis har afdelingen sammen med opvågning/anæstesi i 203 også inddraget patienter i smertebehandling. Patienterne får udleveret et papir med tre forskellige farvefelter, hvor rød indikerer høj smerte, og at patienten har brug for mere smertelindring. Patienterne har forskellige smerteoplevelser, og nogle får mere smertestil- 27