PROJEKTET. Viden og praksislæring - helhed i kompetenceudviklingen af social- og sundhedsassistenter i medicinske afdelinger i Københavns Amt
|
|
- Thomas Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTET. Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde. Viden og praksislæring - helhed i kompetenceudviklingen af social- og sundhedsassistenter i medicinske afdelinger i Københavns Amt Udarbejdet november 2006 Af Projektleder Anette Nielson Og Informationsmedarbejder, Kirsten From
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENGLISH SUMMARY 2 2. RESUMÉ BAGGRUND 3.1 FORMÅL OG MÅL MÅLGRUPPE ØKONOMI ORGANIISERING RAMMERNE FOR KURSUSDELENS INDHOLD PROJEKTLEDERENS ANSVARSOMRÅDER 4 4. TEORETISK REFERENCERAMME SYSTEMISK SYN PÅ KOMPETENCEUDVIKLING LÆRINGSTEORETISK SYN PÅ KOMPETENCEUDVIKLING 5 5. KOMPETENCER OG LÆRINGSMETODER KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER LÆRINGSMETODER FAGLIG VEJLDNING OG SUPERVISION SAMARBEJDSAFTALE MELLEM LEDER OG KURSIST SPARRINGSPARTNER I AFDELINGEN 7 6. EVALUERING OG EFFEKTMÅLING BEGREBSAFKLARING.8 8. EVALUERINGSMETODE SPØRGESKEMA METODE TIL UDVÆLGELSE AF INFORMANTER TIL KVALITATIVE INTERVIEWS TRANSKRIBERING ANALYSEMETODE DEN KVALITATIVE METODE PRÆSENTATION AF RESULTATERNE AF: 9.1 SPØRGESKEMAERNE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS KONKLUSION FORMIDLING OG PR NYE UDVIKLINGSOMRÅDER AFRUNDING REFERENCER BILAGSOVERSIGT.22 1
3 1. English summary This report describes the results of the EU-project Faglig fordybelse i det medicinske hoved område- viden og praksislæring helhed i kompetenceudviklingen af social- og sundhedsassistenter i medicinske afdelinger i Københavns Amt The main objective of the project is to develop the human resources of Social and Health care assistants employed in the medical departments present in the Copenhagen county hospitals. This should ensure greater quality in the daily tasks. Furthermore, the project wishes to further sharing of knowledge among the county institutions, and generate experience in emphasizing human resources development in the educational process. With this project we wish to contribute to further possibilities for task rotation, increase job satisfaction, and care assistants taking pride in their trade. The project is spanning one year of, and the activities entail education, consisting of four theoretical modules with lab exercises and reflections on the assistants own daily practices, between the modules. The modules conclude in a project related to daily work. The education aims to mature the participants in both personal and professional areas. The participants are presented with a broad variety of learning methodologies, including guidance and personal supervision. The evaluation of the training course describes the participant s personal and professional learning achievements, and how these can be utilized in daily practice. The evaluation includes a questionnaire for all the participants and two focus group interviews, with a representative selection of staff from the involved medical departments. Results Seen in relation to the objectives of the project, it can be concluded that human resource development has been achieved for the projects target group. The target group has throughout the process evolved on the personal, as well as the professional level. This has increased quality in the process of handling daily tasks in the internal medicine wards. Through human resource development, an increasing number of social and health care assistants have taken part in task rotation, and new areas of responsibility at work. The target group expresses great satisfaction with their achieved learning and development. They evaluate the achieved knowledge to be relevant and useful in their daily work. When human resource development is supported by a determined implementation of the achieved competences in practice, and the employee is given the responsibilities they are capable of, this induces further job satisfaction and increases retention. 2. Resumé Denne rapport omhandler resultaterne af EU-projektet Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde Viden og praksislæring helhed i kompetenceudviklingen af social- og sundhedsassistenter i medicinske afdelinger i Københavns Amt Hovedformålet med projektet er, at der sker en kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenterne med henblik på at sikre større kvalitet i løsningen af opgaver i de medicinske afdelinger på Amtssygehusene i København, Glostrup, Herlev og Gentofte. Endvidere ønskes der med projektet at skabe vidensdeling på tværs af institutioner, samt generere viden om, hvordan man kan tænke kompetenceudvikling ind i efteruddannelsesforløb. Vi vil med projektet gerne bidrage til øget arbejdsglæde, større faglig stolthed for målgruppen, samt muligheder for opgaveglidning mellem plejepersonalet. 2
4 Interventionerne i projektet er et 1 årigt udviklingsforløb, som fordeler sig på 4 teoretiske moduler med øvelser og fordybelser i egen praksis mellem modulerne. Der afsluttes med et praksisrelateret projekt. Udviklingsforløbet har sigte mod at udvikle deltagerne både på det faglige og personlige område. Deltagerne præsenteres for en bred vifte af forskellige læringsmetoder gennem udviklingsforløbet, samt giver mulighed for vejledning og supervision. Evalueringen af udviklingsforløbet beskriver deltagernes personlige og faglige læring, og hvordan denne anvendes i praksis. Evalueringsmetoden er et spørgeskema til alle deltagere samt 2 fokusgruppeinterviews med et repræsentativt udsnit af deltagere og involverede afdelinger Resultaterne I forhold til projektets formål kan konkluderes at der er sket en kompetenceudvikling af projektets målgruppe, jvf Målgruppen har gennem forløbet udviklet sig både fagligt og personligt, hvilket vurderes til at have Medvirket til en øget kvalitet i løsning af opgaver i de medicinske afdelinger. Flere social- og sundhedsassistenter har via kompetenceudvikling fået nye arbejdsopgaver, som har medført opgaveglidning mellem plejepersonalet. Målgruppen udtrykker stor tilfredshed med deres læring og udvikling. De vurderer at den erhvervede viden kan omsættes i praksis, Når kompetenceudviklingen understøttes af en målrettet implementering af de erhvervede kompetencer i praksis og medarbejderen reelt får de opgaver, som de er kvalificeret til, udløser dette større jobtilfredshed og arbejdsglæde, hvilket kan medvirke til en øget fastholdelse i jobbet. 3. Baggrund På baggrund af pilotprojekter vedrørende kompetenceudvikling og opgaveglidning på Glostrup, Amager og andre hospitaler(referencer 1, 2) blev der i juni 2003 afholdt en tværamtslig konference med deltagelse fra medicinske afdelinger og Social- og Sundhedsskolen i Københavns Amt. Pilotprojekterne havde taget udgangspunkt i kravet om og behovet for opgaveglidning af sygeplejeopgaver mellem sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, samt peget på de kompetencer, der skulle styrkes med henblik på en opkvalificering af social- og sundhedsassistenterne. Konferencen omhandlede hvilke faglige og personlige kompetencer, der fremadrettet skulle arbejdes med for social- og sundhedsassistenterne i amtets medicinske afdelinger. På konferencen blev der nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med henblik på uddannelsesplanlægning. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i AMU-kurset Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde for social- og sundhedsassistenter planlagt og gennemført et udviklingsforløb i samarbejde med Social- og Sundhedsskolens Kursus- og Udviklingsafdeling i Herlev. Evalueringen af det første forløb pegede på, at der var et stort behov for en tovholder på forløbet. Tovholderens funktion var kobling mellem teori og praksis, sådan at den erhvervede viden kunne blive omsat til læring og opgaveløsning. En anden vigtig pointe fra evalueringen var oplevelsen af, at udviklingsforløbet var for komprimeret. En forlængelse af hele forløbet var en forudsætning for at deltagerne gradvist kunne omsætte deres nye kompetencer i praksis og give større mulighed for faglig fordybelse for den enkelte. Styregruppen vedtog at afvikle to forskudte forløb i år Et hold med opstart januar 2005 og et i August Hvert udviklingsforløb strakte sig over et år. Disse to hold beskrives i indeværende rapport. Styregruppen besluttede med baggrund i ovenstående evaluering at søge en projektleder, som kunne implementere ændringerne og dokumentere effekten af udviklingsforløbet for deltagere og afdelinger. Nye udviklingsforløb er startet i indeværende år. 3
5 3.1 Formål og mål At der sker en kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter med henblik på at sikre større kvalitet i løsningen af opgaver i de medicinske afdelinger. Mål: At genere erfaring med, hvordan man kan understøtte social- og sundhedsassistenters kompetenceudvikling ved at sammentænke ny viden med praksislæring og faglig sparring. At udviklingsforløbet "faglig fordybelse i det medicinske hovedområde" medvirker til at skabe arbejdsglæde og øget faglig stolthed hos deltagerne. At social- og sundhedsassistenternes kompetenceudvikling kan give mulighed for opgaveglidning mellem plejepersonalet. At generere viden om, hvorledes kompetenceudvikling kan tænkes ind i nye former for efteruddannelsesforløb, samt skabe vidensdeling på tværs af institutioner. 3.2 Målgruppe Social- og sundhedsassistenter ansat i medicinske afdelinger på Amtssygehusene i København. 3.3 Økonomi Projektets økonomi baserer sig dels på restmidler (Socialfonden under EU) fra kompetenceudviklingsprojektet på B10 Amtssygehuset i Glostrup, og på de VEU - midler, der kommer ind fra AMU i forbindelse med kursisternes deltagelse i AMU-kurset Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde. Disse midler vil via Arbejdsmarkedskontoret indgå i finansieringen af en projektleder, som er ansat af Arbejdsmarkedskontoret. Udviklingsforløbet er udgiftsfrist for deltagerne og der ydes refusion. 3.4 Organisering Projektet er organiseret med en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen: Består af ledere og tillidsrepræsentanter for social- og sundhedsassistenter fra alle tre sygehuse. Her ud over deltager repræsentanter fra udviklingsafdelingerne på de tre sygehuse samt leder fra Social- og Sundhedsskolen. Projektlederen er sekretær for styregruppen Arbejdsgruppen: Består af repræsentanter fra Social- og sundhedsskolen i Herlev, 1 social- og sundhedsassistent, 1 afdelingssygeplejerske, 1 udviklingssygeplejerske plus projektlederen som fungerer som tovholder for arbejdsgruppen Rammerne om kursusdelens indhold Selve forløbet fordeler sig på 4 teoretiske moduler med øvelser og fordybelser i egen praksis mellem modulerne. Der afsluttes med et projekt, der er relevant for praksis. Projektet består, udover udviklingsforløbet, af en række udviklingsaktiviteter i form af fordybelsesopgaver i egen afdeling som ligger mellem kursusperioderne. Her omsætter social- og sundhedsassistenterne deres viden fra kurset til praksis (se bilag 1) I alt strækker hvert udviklingsforløb sig over et år. 3.6 Projektlederens ansvarsområder Projektlederen udarbejder indledningsvist en projektbeskrivelse, som godkendes af styregruppen. I forhold til at omsætte viden til læring, samt implementere deltagernes nye kompetencer i afdelingen, vil det være projektlederens opgave at være tovholder på koordineringen mellem teori og praksis. For at sikre mulighed for faglig sparring og forankring på de enkelte sygehus i amtet, vil udviklingskonsulenter i udviklingsafdelingerne på de tre sygehuse og projektlederen indgå i et fagligt netværk. Derudover yder projektlederen supervision og 4
6 faglig vejledning til deltagerne i udviklingsforløbet. I den sidste del af projektperioden skal projektlederen forestå en evaluering og afrapportering af projektet med henblik på at dokumentere udbyttet af forløbet i forhold til de opstillede formål og mål. 4. Teoretisk referenceramme Projektets overordnede teoretiske referenceramme tager udgangspunkt i den systemiske og læringsteoretiske måde at tænke kompetenceudvikling på. Her en kort præsentation af teorierne: 4.1 Systemisk syn på kompetenceudvikling Kompetenceudvikling anskues ud fra et helhedsperspektiv, hvor relationer og kommunikation har en fremtrædende rolle. Mennesker er aktører, som gennem handling og kommunikation er med til at skabe den verden de lever i og de rammer de indgår i. Verden betragtes som et netværk af systemer og delsystemer, hvis elementer gensidigt påvirker hinanden (reference 3, Haslebo, 2004). I den systemiske tankegang er begrebet anerkendelse betydningsfuld, idet der via anerkendelsen skabes mulighed for udvikling (reference 4, Lund Jacobsen og Holmgren 2001). Med anerkendelse menes en holdning man har eller en følelse som opstår, når mennesker kan genkende sig selv i den respons, de får fra andre. Det at føle sig hørt, set og forstået. Fokus i den anerkendende tilgang er at fokusere på ressourcer frem for mangler. Med den systemiske tilgang er afsættet at skabe læreprocesser individuelt, eller i grupper gennem flere forskellige metoder såsom reflekterende dialog og anerkendende udforskning. Her vægtes de potentialer, mennesker rummer, ud fra det syn, at forskelligheder bør respekteres. 4.2 Lærings teoretisk syn på kompetenceudvikling I den læringsteoretiske tilgang er der fokus primært på organisatorisk læring: Hvordan kan der i organisationen skabes læreprocesser, og hvorledes kan organisationens skabe kreative læringsmiljøer? Gennem problematisering og refleksion over situationer skabes mulighed for kompetenceudvikling og såkaldt dobbelt-loop læring eller overskridende læreprocesser. Ved dette menes, at mennesker tager deres grundantagelser op til overvejelse. Hvorfor gør vi det, vi gør? Kan det gøres på andre måder? Man kan tale om læringsspring, hvor ens indre billeder og fordomme bliver forstyrret og ens syn på, hvordan verden ser ud ændres (reference 5 og 6, Stelter, 2002, Ribien, H. & Kampmann, 2003). 5. Kompetencer og læringsmetoder 5.1 Kompetencer og kvalifikationer Udviklingsforløbet har sigte mod at udvikle deltagernes faglige og personlige kompetencer. Fokus i udviklingsforløbet er livslang læring, hvor deltagerne får viden om, hvordan de kan opsøge og udvikle deres læring. Den læring der udvikles hos deltagerne skal kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge, således at de udviklede kompetencerne hos deltagerne gennem udviklingsforløbet bliver langtidsholdbare. De mest fremtrædende personlige områder der arbejdes med gennem forløbet er: 1 Evne til refleksion i forhold til egen praksis 2 Stresshåndtering og konflikthåndtering 3 Kommunikationsevner 4 Pædagogiske evner 5 Ansvarlighed 6 Egen rolle i organisationen 7 Fagidentitet og fagstolthed 8 Planlægning og overblik 5
7 Udover disse kompetencer lægges der vægt på rent faglige og kliniske kvalifikationer, som er nødvendige for at medarbejderne bliver bedre rustet i forhold til de opgaver de varetager i de medicinske afdelinger. Her kan bl.a. nævnes: 1 Dokumentation og skriftlighed i sygeplejen 2 Sygepleje og sygdomslære i forbindelse med diabetes mellitus, kronisk obstruktiv lungelidelse, apoplexia cerebri, demens og hjerteinsufficiens. 3 Det gode patientforløb 4 Helhedspleje 5 Kvalitetsudvikling, samt kendskab til Københavns Amts arbejde med akkreditering 6 Organisation og ledelse 7 IT-tekstbehandling For mere detaljeret beskrivelse af indholdet og mål i udviklingsforløbet (se bilag 1) 5.2 Læringsmetoder I udviklingsforløbet præsenteres deltagerne for en bred vifte af forskellige læringsmetoder, idet mennesker lærer på forskellige måder og har forskellige læringsstile. Som tidligere nævnt er læringsmetoderne overvejende hentet fra den systemiske og læringsteoretiske referenceramme. Derfor er det vigtigt at den enkelte deltager føler sig anerkendt, idet der via anerkendelsen kan skabes mulighed for udvikling af nye kompetencer. I de faglige diskussioner med deltagerne fokuseres på ressourcetænkning og på at udfordre deltagerne i forhold til deres indre billeder og fordomme, for derigennem evt. at skabe mulighed for overskridende læreprocesser, hvor deltagerne får aha"- oplevelser og nye perspektiver (Dobbelt -loop læring) Arbejdspladsen er tænkt ind i forløbet ved, at leder og deltager udarbejder en samarbejdsaftale om hvilke personlige og faglige udviklingsområder der skal styrkes hos den enkelte deltager. Endvidere har hver deltager en faglig læringspartner i afdelingen. Til styrkelse af de faglige kvalifikationer er anvendt klasseundervisning med deltagerdialog og gruppeøvelser De centrale læringsmetoder der anvendes i udviklingsforløbet er: 1 Skriftlige refleksioner (Logbog skrivning) 2 Fordybelsesopgaver i praksis 3 Projektorienteret læring (projektarbejde, med udgangspunkt i en problemstilling fra praksis) 4 Gruppearbejder 5 Refleksion i forhold til praksissituationer (reflekterende dialog) 6 Faglig vejledning i grupper med reflekterende teams (anerkendende dialog og refleksioner) 7 Supervision (individuel faglig vejledning) 5.3 Faglig vejledning og supervision: Der er gennem udviklingsforløbet mulighed for at deltagerne kan få både faglig vejledning i grupper og individuel supervision. Den faglige vejledning og supervisionen varetages af projektlederen ude på de enkelte sygehuse. Hvad er vejledning og supervision Faglig vejledning og supervision indeholder de samme overordnede metoder og principper for at understøtte læring og udvikling hos deltagerne. I projektet anvendes supervision og vejledning med afsæt i den systemisk måde at arbejde på (reference 7, Schilling, 1997) Den vejledning der foregår i grupper kaldes i projektet for faglig vejledning og den vejledning der foregår individuelt kaldes for supervision. Supervision og vejledning er interaktive metoder, der skal skabe mulighed for at fremme deltagernes læring i forhold til praksissituationer. 6
8 I faglig vejledning og supervision kaldes den der får vejledning for fokusperson (fordi det er den persons problemer og behov for vejledning der skal være i fokus under vejledningen) Både faglig vejledning og supervision er tæt forbundet med kompetenceudvikling, idet metoderne har fokus på at hjælpe til at udvikle større opmærksomhed på og refleksion over de praksissituationer,der er særlig udfordrende. Eller de situationer, hvor det bliver særligt vanskelige for fokuspersonen, at omsætte viden og kvalifikationer i forhold til handlinger i praksis. Vejlederen må anvende nogle særlige spørgeteknikker, der afdækker fokuspersonens historie og perspektiver, samt afdækker det som fokuspersonen har særlig brug for at få udforsket, eller afklaret. Vejlederen må være aktiv lyttende, interesseret, anerkendende, og både støtte og udfordre fokuspersonens måder at se og opleve verden på. Dette kan være med til at styrke de refleksive processer og skabe mulighed for at fokuspersonen ser nye perspektiver og handlemuligheder i sin praksis. Faglig vejledning i grupper Alle deltagere får kontinuerligt gennem deres udviklingsforløb tilbud om faglig vejledning i grupper (med reflekterende teams) af en uddannet Systemisk vejleder. Den faglige vejledning varer 1,5-2 timer pr gang og foregår i mødelokaler på sygehusene. Hver deltager har haft mulighed for at deltage i vejledning i grupper 8-12 gange i det samlede udviklingsforløb. Individuel Supervision Deltagerne har mulighed for at få behovsorienteret supervision i forhold til at omsætte deres kompetencer i praksis. Projektlederen tager efter behov ud til den enkelte deltager i afdelingen og giver supervision. Varighed af supervisionen er 1-2 timer. Enkelte deltagere har benyttet sig af muligheden for at få supervision i deres praksis ved at projektlederen følges med dem 3-4 timer i deres daglige arbejde med efterfølgende supervision. 5.4 Samarbejdsaftale mellem leder og kursist For at integrere udviklingsforløbet på den enkelte medicinske afdeling, skal kursisten sammen med sin afdelingssygeplejerske beskrive afdelingens og egne forventninger til udvikling af faglige og personlige kompetencer. Det gøres via en skriftlig samarbejdsaftale, som medtages og inddrages i udviklingsforløbet for den enkelte deltager. Samarbejdsaftalen bliver fulgt op af afdelingssygeplejersken i forhold til, hvordan det lærte skal anvendes og tænkes ind i afdelingen fremadrettet. 5.5 Sparringspartner i afdelingen Inden udviklingsforløbet starter bliver der udpeget en sygeplejerske fra deltagerens afdeling, som skal fungere som faglig sparringspartner i det daglige. Den enkelte afdeling afgør selv om det skal være afdelingssygeplejersken, en klinisk vejleder, eller en erfaren sygeplejerske, der varetager denne funktion. Den faglige sparring skal understøtte deltagerens udvikling og læring i praksis. 6. Evaluering og effektmåling Evalueringen af det samlede projekt koncentrerer sig om to hovedspørgsmål: 1. Hvordan har udbyttet af projektet været i forhold til de opstillede mål? 2. Hvordan vurderer deltagerne og de involverede afdelinger at de erhvervede kompetencer er blevet omsat i praksis? Det er vigtigt at måle effekten af den samlede indsats for den enkelte deltager og for de afdelinger, som deltagerne kommer fra. På det mere overordnede plan vil det give god mening at opsamle og udbrede de generelle erfaringer fra projektet i forhold til, hvordan viden og kompetencer erhvervet på andre kurser kan omsættes i praksis. 7
9 Ønsket er overordnet at undersøge, hvorvidt og hvordan kompetencerne kommer til udtryk i praksis. Herunder: 1 At afdække effekten af den personlige og faglige læring hos deltagerne fra udviklingsforløbet. 2 At afdække afdelingssygeplejerskernes og sparringspartnernes vurderinger af deltagernes faglige og personlige læring 3 Skriftlig evaluering af udviklingsforløbet efter hvert modul med henblik på løbende justering af udviklingsforløbet. 7. Begrebsafklaring Nedenstående begrebsafklaring er der for at gøre læsningen og forståelsen af de følgende afsnit mere overskuelige: Informanter - bruges om deltagerne i de to fokusgruppeinterviews Population - bruges om deltagergrupper i udviklingsforløbet Respondenter - bruges om de folk, der har besvaret de skriftlige spørgeskemaer Udviklingsforløbet - henviser hver gang til læringsprojektet "Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde" Målgruppen - henviser hver gang til social- og sundhedsassistenterne, der har deltaget i udviklingsforløbet. Afdelingen - henviser hver gang til de medicinske afdelinger, der har haft social- og sundhedsassistenter på Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde. 8. Evalueringsmetode Intro til spørgeskema og de kvalitative fokusgruppe interviews 8.1 Spørgeskema Der har, som nævnt, været udarbejdet spørgeskemaer (bilag 5) til deltagerne i udviklingsforløbet Spørgeskemaernes funktion er, at deltagerne i udviklingsforløbet undervejs og efterfølgende evaluerer forløbet. Formålet er, at arbejdsgruppen løbende kan justere og forfine udviklingsforløbet. I analysen er valgt spørgeskemaet fra 4. modul, idet dette evalueringsskema udgør deltagernes samlede vurderinger i udviklingsforløbet. 8.2 Metode til udvælgelse af informanter til kvalitative interviews For at sikre validitet i undersøgelsen har vi ved hjælp af lodtrækningsprincippet fundet informanterne. Vi har udtrukket Afdeling Y på Gentofte, Afdeling Q på Herlev og afdeling N på Glostrup, Samt 1 social- og sundhedsassistent fra fysioterapien på Gentofte og 1 deltager fra Medicinsk dagafsnit på Glostrup. Hver afdeling skal udvælge 2 Social og sundhedsassistenter, som har gennemført udviklingsforløbet på 1 år, samt 1 afdelingssygeplejerske og en sparringspartner. Der er blevet gennemført 2 fokusgruppeinterviews, Et med social- og sundhedsassistenter, der har gennemført forløbet og et interview med afdelingssygeplejersken og sparringspartneren for hver afdeling. Interviewene er foretaget af en "udenforstående" konsulent i forhold til projektet. Dette for at undgå interessekonflikter og deraf følgende uærlige svar. Deltagerne er i rapporten anonymiseret. Interviewet er foretaget af informationsmedarbejder, Kirsten From og optaget på båndoptager. Båndene er transskriberet af sekretær, Anja Christensen. 8.3 Transskribering Ved transskriberingen er det aftalt, at der er udeladt hm er øh er. Der er således foretaget en vis redigering, men der er ikke tilføjet noget eller erstattet nogle udtryk med andre. Denne fremgangsmåde er valgt ud fra den antagelse om, at en transskribering altid vil være en ændring af interviewet fra mundtlig til skriftlig form. En sådan ændring er selvsagt nødvendig for at få et håndterbart materiale at arbejde videre med, men en fuldstændig transskribering får ofte karakter af sandheden og materialet virker ofte overvældende (reference 8,Kvale, Steinar, 1997). Hvis man skriver alt så udførligt som muligt ender man oftere i en rebus end i en kommunikativ skrift, men i samme øjeblik man begynder at sætte kommaer og punktummer er man allerede i 8
10 gang med en redigering. Derfor er enhver transskribering et valg (reference 9, Callewaert, 1998) Denne transskribering er således et resultat af ovenstående valg. Analysen af fokusgruppeinterviewene er foretaget af projektleder, Anette Nielson og Kirsten From ud fra nedenstående analysemetode: 8.4 Analysemetode: Meningskondensering efter Amedeo Giorgis fænomenologisk psykologiske videnskabs metode (reference 10, 1995) Datamaterialet vil i analysen blive samlet i overordnede temaer. I analysen vil der blive beskrevet mønstre og tendenser med udgangspunkt i respondenternes udtalelser fra interviewene, således at disse udtalelser vil blive anvendt som underbygning af de endelige konklusioner. Fremgangsmåden vil være følgende: 1) Båndet gennemlyttes kombineret med en gennemlæsning af det transskriberede interview. Dette for at danne sig en fornemmelse af helheden. 2) Dernæst læses teksten igennem igen med det specifikke mål at udlede meningsenheder frigjort fra konteksten og med fokus i forhold til formålet og hovedtemaerne. Meningsenhederne er udsagn, som de interviewede selv udtrykker det og bearbejdes ud fra konkrete situationer til generelle udsagn. 3) Når meningsenhederne er udledt gennemgås de analytisk og formuleres i et tema, der dominerer betydningsenheden så enkelt som muligt. 4) Endelig sammenfattes de væsentlige temaer i deskriptive udsagn. Ovenstående foretages af projektleder og informationsmedarbejde hver for sig, hvorefter materialet præsenteres for hinanden og syntetiseres i forhold til formål og mål med projektet. 8.5 Den kvalitative metode Vi har valgt at benytte os af den kvalitative interviewform, fordi det er deltagernes holdninger og meninger og oplevelser vi vil undersøge. Gennem deltagernes udtalelser bliver effekten af udviklingsforløbet beskrevet. Resultaterne er blevet præsenteret i form af indlejrede temaer, som fremkom via meningskondensering og er blevet underbygget ved hjælp af konkrete citatudskrifter fra deltagerne og deres afdelingssygeplejersker og sparrings partnere. Der er benyttet Professor i pædagogisk psykologi, Steiner Kvaale s "Syv stadier i en interviewundersøgelse" som metode (reference 8, "Interview", side 95, model Bilag 4) Vi har yderligere for underbygning af de indlejrede temaer, anvendt et par citater fra journalistiske artikler. De interviewede i artiklerne er de samme som målgruppen i projektet. 9. Præsentation af resultaterne af: 9.1 Spørgeskemaerne Spørgeskemaerne (bilag 5)er udleveret til social- og sundhedsassistenterne efter hvert modul Populationen er på 24 og 23 personer på de to projekthold. Der var henholdsvis 15 og 23 af populationen, der besvarede spørgeskemaerne. Respondenterne kunne krydse af i et gradueret skema, hvor "i høj grad" er det højeste og "slet ikke" er det laveste niveau. Der var desuden plads til at deltagerne kunne skrive kommentarer til spørgsmålene. Nogle af kommentarerne er taget med som citater i den kvalitative analyse. De kommer ind under de temaer vi identificerer via meningskondensering. Vi har slået resultaterne for de to hold sammen (38 besvarelser), idet vi ikke finder de store afvigelser i besvarelserne. De første syv spørgsmål omhandler projektopgaven og arbejdet omkring denne: Samarbejde, brug af vejledning, opponentgruppers funktion og implementering af det faglige projektemne på medicinsk afdeling. 30 ud af de 38 adspurgte mente "i høj grad" at de havde fået viden om, hvilke elementer og metoder der indgår i et samlet projektforløb. Ligeledes mente 32 ud af de 38 "i høj grad" at have fået forståelse for, hvordan man arbejder sammen 9
11 omkring et projekt. 35 ud af 38 mente, at de "i høj grad" havde opnået viden om et selvvalgt sygeplejefagligt projektemne 37 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" forstået at bruge vejledning i forbindelse med projektskrivningen. 35 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" forstået hvordan et fagligt projekt fremlægges 29 ud af de 38 havde "i høj grad" opnået viden om en opponentgruppes funktion 36 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" har fået ideer til, hvordan et fagligt projektemne kan implementeres på en medicinsk afdeling Spørgsmål 8 og 9 a, b, c, d og e- underpunkterne omhandler læring 36 ud af de 38 havde "i høj grad" oplevet, at projektarbejdet havde skabt læring 30 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" opnået læring gennem individuel vejledning 32 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" opnået læring gennem faglig vejledning i grupper 31 ud af de 38 havde "mindre" og "slet ikke" opnået faglig vejledning af sparringspartneren i afdelingen 27 ud af de 38 havde "i mindre grad" og "slet ikke" opnået læring gennem logbog skrivning Spørgsmål 10 omhandler i hvilken grad respondenternes samlede forventninger til udviklingsforløbet er blevet indfriet 37 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" fået indfriet deres forventninger Spørgsmål 11 omhandler i hvilken grad det har været muligt at omsætte noget af det lærte i praksis 34 ud af de 38 havde "i høj grad" og "nogen grad" kunnet omsætte det lærte i praksis Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaet Vurderer man tilfredsheden i de fremkomne svar er det absolut de bedste svar i gradueringen, som er de mest repræsentative. Spørgsmål 1-7: beskæftiger sig med projektopgaven. Over 70% af populationen giver højeste score når det drejede sig om forståelse for samarbejde om et projekt, opnået specialviden pga. projektopgaven, opnået forståelse for, hvordan man fremlægger et projekt, og frem for alt har næsten alle i populationen fået ideer til,hvordan et fagligt emne kan implementeres på en medicinsk afdeling. Derfor kan der konkluderes, at målgruppen vurderer at de har fået stort udbytte af projektopgaven. Spørgsmål 8 og 9 med tilhørende underpunkter beskæftiger sig med læring. 70%- 80% af respondenterne svarer i høj grad, og nogen grad på spørgsmål om, hvor stor deres læring har været gennem det samlede udviklingsforløb. Tilfredsheden med læringen er høj, når det gælder læring igennem projektarbejdet, individuel vejledning og faglig vejledning i grupper. I spørgsmål 9 i underpunktet. faglig vejledning gennem sparringspartner i afdeling ændres billedet. Her er det rubrikkerne "mindre" til "slet ikke", der dominerer. Vi vil i vores kvalitative interviews søge at finde mulige perspektiver og forklaringer på dette. Spørgsmål 10 spørges der om i hvor høj grad de samlede forventninger til udviklingsforløbet er blevet indfriede. 10
12 Tilfredsheden er høj. Udviklingsforløbet lever helt op til deltagernes forventning. Spørgsmål 11 omhandler praksisnærheden. I hvor høj grad har deltagerne kunne omsætte den erhvervede viden i praksis. Ud af gradueringen ses det, at de to højeste grader er dem, som svarene centrerer sig omkring. Udviklingsforløbet er vurderet til at være meget praksisnært, idet deltagerne får omsat deres kompetencer i forhold til deres daglige praksis. 9.2 Fokusgruppeinterviews Der blev der foretaget to fokusgruppeinterviews. Et med social- og sundhedsassistenterne og et med afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne. Ud fra meningskondenseringen er der fremkommet nedenstående temaer og undertemaer. For hvert tema vil der blive nævnt de typiske svar i form af citater fra hver af de to fokusgrupper. Der er 5 hovedtemaer med tilhørende undertemaer 1. Udvikling af faglige kompetencer: herunder dataindsamling, stuegang med planlægning og gennemførelse af denne, sygeplejediagnoser, bedre pleje og forløb og den gode udskrivelse, sygdomslære, og faglig vejledning. 2. Udvikling af personlige kompetencer: herunder: kommunikationsevner, pædagogik, stresshåndtering, øget fagstolthed, større arbejdsglæde, refleksion og projektlæring 3. Opgaveglidning: herunder kompetenceløft, helhedspleje og den anerkendende metode. 4. Faglig vejledning og vidensdeling: herunder tidsmangel, supervision, kendskab til de øvrige to sygehuse og vidensdeling på tværs af sygehusene 5. Udvikling af langtidsholdbare kompetencer, herunder sidemandsoplæring, kommunikation (den anerkendende metode) og livslang læring. 1. Udvikling af faglige kompetencer: Social- og sundhedsassistenterne vurderer, at de har fået meget faglig viden på udviklingsforløbet, som de har kunnet anvende hjemme i deres afdelinger. De har fået redskaber både til stuegang, samt hvordan man laver dataindsamling, en god helhedsbeskrivelse af patienten ved indlæggelse samt planlægning af en god udskrivelse således at tidsspilde bliver minimeret. De har også fået en større viden om de medicinske sygdomme. Fordi jeg synes faktisk også at det var rart, at man gik de forskellige sygdomme igennem, for jeg har kun været på den afdeling, som jeg har været på hele tiden Jeg synes faktisk også, det var godt det vi havde med den gode udskrivelse, hvad man selv kunne være obs på og være forberedt, når de kom fra hjemmeplejen, så man ikke brugte så meget tidsspilde, var bedre forberedt, ikke?! En meget bedre pleje. Og et bedre forløb i det hele taget. men alligevel så lærer man jo altid lidt nyt. Og noget af det som jeg har taget med omkring det faglige, det har været, hvordan man får lavet en god helhedsbeskrivelse af en patient, når man modtager dem i afdelingen sådan et projekt med omkring stuegangsforløbet, og det fik jeg rigtig meget ud af og kunne tage med tilbage og bruge. Altså jeg har også brugt meget det der med stuegangsforløb i vores dagligdag, med hvilke ting, man skal huske 11
13 at komme ind under omkring patienterne, sådan så man får afdækket det hele. Man er blevet obs. på ligesom at skulle observere flere ting.hvordan man kunne lave en god helhedsbeskrivelse af patienten. Jeg synes at det er godt, at de gennemgik noget om sygeplejediagnoser..det er utroligt tit, at det ligesom er lægernes ting vi kommer ind på Det har i hverttilfælde givet tanke til, at jeg skal tænke mere på patienterne, sørge for at få med, hvad de føler, i stedet for kun det lægelige. Afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne understøtter deltagernes udbytte på det faglige område, idet de også mener, at Social- og sundhedsassistenterne har opnået større faglig viden gennem udviklingsforløbet, som de kan anvende i deres afdelinger: Men der var to, der lavede et projekt omkring uringvejsinfektioner på vores afdeling, som var meget relevant, og som de i hvert fald er blevet styrket af, og også resten af afdelingen, fordi de har undervist i nogle ting. Og det er et rent konkret eksempel på noget fagligt indhold Ja vores de har jo så med rehabiliteringen at gøre, og det kan vi jo se, at de har startet rehabilitering med lungepatienter på vores afdeling. Et hold hver onsdag. Og det er jo helt klart, at det er rigtig godt. Og det er noget, de har fået i gang herude i fordybelseskurset, hvor de er gået i gang. Altså jeg oplever, at der er nogle piger, der kommer ud og har en større indsigt i akkreditering f.eks., og jeg oplever også nogle piger, der kommer tilbage, som har et større selvværd. Større indsigt i deres kompetencer. man kan mærke. Netop at de får indsigt i de forskellige ting. Før i tiden vidste de måske mere lige, hvordan de gik ind og sengebadede en patient, nu får de en meget generel undervisning i de der uger om mange forskellige ting, som de ikke har haft energi til at beskæftige sig med. Netop akkreditering og generelle ting på selve afdelingen. Så jeg synes, det er en generel god udviklingsproces på den måde der. 2. Udvikling af personlige kompetencer: Social- og sundhedsassistenterne mener, at de har lært at håndtere konflikter bedre efter udviklingsforløbet. De er blevet mere pædagogiske i deres måder at kommunikere på. De tør også i højere grad at sige hvad de gerne vil bidrage med i deres arbejde. De tør at sige mere fra, og ser sig selv som en faggruppe med en stor kapacitet. De har fået mere viden, hvilket de tilskriver blandt andet den faglige fordybelse, der har givet muligheder fort at reflektere over mange ting: Jeg vil sige for mit vedkommende, der hvor jeg i hvert fald kan se, jeg har lært utrolig meget, det er omkring pædagogikken. Det er i hvert fald de tilbagemeldinger, jeg får fra min afdeling. At jeg er blevet meget mere pædagogisk, end jeg har været før. Ikke at sige jeg har været et skarn før, det har jeg selvfølgelig ikke, men jeg tænker mere over det nu, end jeg måske nok gjorde førhen i forhold til også altså hvilke der er på afdelingen, om det er det plejemæssige eller det er hospitalsmedhjælperne, eller hvad det er tænker mere over det nu og er blevet meget mere pædagogisk. Altså jeg vil sige, jeg har i hvert fald turdet at sige, at det kan jeg godt mere end jeg gjorde før måske, sådan sige jamen det her vil jeg godt lidt ind i, hvor jeg måske var mere tilbagetrukken og ikke sådan meldte ud, at der var nogle ting, som jeg egentlig gerne vil vide noget om. 12
14 Jeg tror ikke, at før jeg startede på det udviklingsforløb, at jeg havde turdet sige fra over for nogle ting frem for det, jeg godt kunne lide. Der har jeg nok sådan tænkt, nej jeg må hellere gøre, som de nu forventer. Men det gør jeg ikke altid mere, jeg er nok blevet meget bedre til at ligesom stoppe op og sige, jamen det her det er virkelig et budskab, vi skal have frem, så må jeg også have lov at have tiden til det. Men så vil jeg også sige, har heldigvis en afdelingsledelse, som bakker det 100% op, og jeg får tiden til det i afdelingen, så j o selvfølgeligt det har gjort det. Jeg tror, de har fået øjnene op for, hvilken kapacitet assistenter egentlig er. Assistenter har så bred en viden og kan så mange ting, kan dække utrolig mange kasketter. Det er i hvert fald den oplevelse, jeg har på den afdeling, hvor jeg kommer. Fordi at vi er ikke så mange af os gamle tilbage, der har været utrolig meget udskiftning i assistentgruppen, og den kollega, som jeg var på faglig fordybelse med, er en af dem, som har valgt at forlade afdelingen, efter kurset var stoppet men også i Medicinsk Afdeling, men bare med andre udfordringer i dagligdagen. Og jeg kan se i forhold til alle de nye, der kommer, hvor meget viden vi har som gamle, og jeg tror, det skyldes jamen det skyldes dels afdelingen, men det skyldes også den faglige fordybelse, fordi at vi har fået tid til at reflektere over utrolig mange ting. Sygeplejerskerne og sparringspartnere mener også at social- og sundhedsassistenterne har udviklet deres personlige kompetencer. De har lært at håndtere konflikter bedre efter udviklingsforløbet, og fnidder-fnadder med hensyn til, hvad sygeplejerskerne, eller ledelsen burde gøre, bliver nu i højere grad stoppet af dem selv. De er blevet mere pædagogiske i deres måder at kommunikere på. De er også blevet mere ansvarlige i forhold til afdelingen og deres egen rolle i organisationen. De er modnet meget som personer, fagligt som personligt. Social- og sundhedsassistenterne virker f. eks. mere velovervejede og sikre, når de skal fremlægge oplysninger om patienter i større forsamlinger så som på tværfaglige konference. Det er igen det der med, hvis der sker noget uforudset, i stedet for at blive sur og gal over, man ikke er flere, så prøver hun at løse problemerne. Og inddrager sine kollegaer i det og prøver at forklare dem, altså de er mere rummelige og har den ansvarlighed, jamen nu må vi se at få det bedste ud af det og sådan noget. Det synes jeg. Altså hos os - det der normale fnidder-fnadder, som der måske kunne være meget over, hvorfor gjorde sygeplejersken ikke det, eller hvorfor gjorde ledelsen ikke det, dem der har været af sted, de har fået meget mere ansvar og stopper det selv meget det fnidder-fnadder. Tager mere ansvar. De tager meget mere ansvar for hele afdelingen, end de har gjort før, synes jeg. Jeg tænker også på deres skriftlighed. Den måde de har skullet skrive et projekt på, synes jeg også har været modnende. Fra at de har været vældig forskrækkede over, at de skulle ind og lave sådan en opgave, så er de kommet ud med et produkt, de har været stolte og glade for, og rent faktisk arbejdet videre med i praksis. Det synes jeg også er flot. Så jeg oplever, at de er groet meget. Som personer. Det var vi lidt inde på før, at sådan har det ikke været hos os, de har ikke fået større kompetencer, synes bare de blevet mere sikre på mange ting, som de så sidder med, f.eks. den tværfaglige konference, som de også var til stede i før og skulle fremlægge deres patienter, jeg synes, de har fået mere sikkerhed i at få sagt de rigtige ting og turdet sige det over for den her store forsamling f.eks.. Men de har gjort det hele tiden, de er bare blevet bedre til det. Fordybelsesopgaver og projektlæring: Her mener social- og sundhedsassistenterne, at tiden har været en fjende i forhold til at få tid til at fordybe sig og reflektere nok i spørgsmål som de skulle undersøge i deres afdelinger. De mener heller ikke, at fordybelsesopgaverne, hvor de skulle undersøge emner i egen afdeling blev brugt i alle afdelinger bagefter. Alligevel er der stor enighed om, at det var spændende at kunne fordybe sig i et emne og skrive projekt om det. Det var en lærerig proces, der rykkede. Det at fordybe sig og skulle fremlægge for resten af holdet var meget 13
15 udfordrende, og en oplevelse som nogle af dem ikke ville være foruden : Det virkede lidt forkert det der med at skulle gå ud og reflektere over nogle ting i afdelingen, fordi vi alle sammen er på Medicinsk Afdeling, de fleste af os er jo, og der er utrolig travlt, og hvor meget tid har du egentlig til at sætte dig ned og reflektere over alt det, du oplever i løbet af en dag? Ikke meget tid. Vi er jo mennesker alle sammen, vi har jo også et liv, når vi kommer derfra. Jeg synes, jeg fik utrolig meget ud af selve processen, når man skriver projekt om noget. Det er selvfølgelig også spændende at skrive projekt, men de der dage der, hvor det bare kører derudaf bagefter, der tænker man, gud hvad er det egentlig, du har indladt dig i? Hvor var det godt, altså spændende fordi det er noget helt andet end at skrive en opgave. Altså da man fik tilsendt skemaet over, hvad vi skulle igennem, der tænker man PROJEKT?! Nej det kan de altså bare ikke mene. Altså hvad er det nu, det her det egentlig går ud på, ikke?! Men jeg vil nok sige, at projektet har for mit vedkommende været det allermest spændende. Det var virkelig en læringsproces, der rykkede. Og alene også det der med at skulle fremvise noget for resten af dem, man var i klasse med. Jeg synes, det var utrolig spændende og en meget lærerig proces, som jeg faktisk ikke ville have været foruden. Afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne synes generelt ikke godt om social- og sundhedsassistenternes projektopgave i modul 4. Den fylder for meget, er holdningen. Alligevel ser nogle af afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne samtidig visse fordele ved projektlæring. De social- og sundhedsassistenter som har været på udviklingsforløbet har skrevet et projekt, som flere bagefter arbejder videre med på jobbet. De har dykket ned i et emne, som de er blevet meget klogere indenfor i forhold til de øvrige social og sundhedsassistenter. Jeg tænker også på deres skriftlighed. Den måde de har skullet skrive et projekt på, synes jeg også har været modnende de skulle ind og lave sådan en opgave, så er de kommet ud med et produkt, de har været stolte og glade for, og rent faktisk arbejdet videre med i praksis. Det synes jeg også er flot. Så jeg oplever, at de er groet meget. Som personer Der var et projekt, der handlede om værdier, som jo er blevet vedtaget hed det sig i afdelingen, og alle havde på en eller anden bidraget til at få de her værdier op at stå, som jo er sådan en kerne på en eller anden måde, men som jo også gerne skulle kunne bruges til noget, og jeg tror egentlig først, at det var, da de selv havde været af sted og dykket ned i det og prøvet at finde ud af, hvad de egentlig kunne bruges til, og hvad de blev brugt til, at de måske kunne se, at det var relevant nok. For inden da var det bare noget pladder, tror jeg de synes meget langt hen ad vejen, ikke?! Og det var jo så deres fordi de havde dykket så dybt i det, at de fandt ud af, hvad kunne det bruges til. De havde fået en viden, som de andre slet ikke havde, fordi de ikke har haft tid til at gøre det samme. Projektet fylder rigtig meget for dem...synes også at næsten allerede inden, de skal på det her kursus, så snakker de om det her store projekt, de skal lave og hvor meget, det kommer til at fylde, fordi man også skal passe sit arbejde ved siden af. Det fylder meget i forhold til, hvor stort kurset egentlig er. Stresshåndtering Social- og sundhedsassistenterne oplever at de udsættes for manglende tid til deres arbejde, og at det kan stresse dem. Dog har de på Faglig fordybelse i det medicinske hovedområde lært at prioritere og planlægge deres tid bedre. I den tid de normalt ville bruge på at ærgre sig over, at der indimellem er for få hænder til arbejdet, bruger de nu til at arbejde under de rammer der er. Der bliver i den anledning prioriteret og planlagt ud fra de ressourcer der nu er den pågældende dag: 14
16 Det får vi jo ikke, men flere mennesker ville jo kunne give mere tid. Men man lærer jo at prioritere den tid, man egentlig har til rådighed. Sådan så man når de ting, man egentlig gerne vil. Nogle gange handler det måske også lidt om, netop med at prioritere og planlægge. Jeg kan huske det er ur, vi havde der med, hvor meget tid, man brugte på at være sur og irriteret. Jeg tænker nogle gange, hvis man møder om morgenen, så kigger man, og man ser alle de der røde åndssvage, der står og tænker hold da op og så er vi kun fem, og der er 30 patienter, men det er vi fem mennesker, der står og bruger en halv time på at brokke os over. Og det er altså 2½ time effektiv arbejde man kunne have lavet noget i stedet for, det hjælper jo ikke at netop det der, det hjælper jo ikke at hidse sig op, for vi får jo ikke flere hænder. Så må man gå ind og kigge på de ressourcer - de kompetencer, der er og udnytte dem. Afdelingssygeplejerskerne og sparringpartnerne mener, at social- og sundhedsassistenterne tager mere ansvar i forhold til organisering af tid, således at stress minimeres. Endvidere oplever de at deltagerne gennem udviklingsforløbet får større ansvar og forståelse for at være en del af en større organisation Altså de kan godt se, at der er en sammenhæng, og jamen hvis der er sygemeldinger, så må vi gå ind og finde ud af, fordi det er ikke bare, at så er der nogle, som kommer og løser det for os og sådan nogle ting. Jo, større ansvar for hele organisationen Det er igen det der med, hvis der sker noget uforudset, i stedet for at blive sur og gal over, man ikke er flere, så prøver hun at løse problemerne. Og inddrager sine kollegaer i det og prøver at forklare dem, altså de er mere rummelige og har den ansvarlighed, jamen nu må vi se at få det bedste ud af det og sådan noget. Det synes jeg Altså hos os - det der normale fnidder-fnadder, som der måske kunne være meget over, hvorfor gjorde sygeplejersken ikke det, eller hvorfor gjorde ledelsen ikke det, dem der har været af sted, de har fået meget mere ansvar og stopper det selv meget det fnidder-fnadder. Tager mere ansvar. De tager meget mere ansvar for hele afdelingen, end de har gjort før, synes jeg Øget faglig stolthed: Social- og sundhedsassistenterne føler, at de efter forløbet har fået en større faglig stolthed. De oplever også, at sygeplejerskegruppen har en større respekt for dem: Jamen jeg tror da også, at man sådan mere, tør godt sige at vi er social- og sundhedsassistenter, at vi kan- vi er ikke bare de gamle sygehjælpere, der skal gå her, vi har også en mening, og vi kan også nogle ting, ikke?! Jeg tror nok, at vi er blevet bedre til at gøre opmærksomme på os selv, vi har kæmpe ressourcer, den anden, der var med fra min afdeling, hun råber ikke råber op, men hun er mere sådan på som man er nød til at udnytte i det danske sundhedsvæsen i dag Man oplever også, at sygeplejerskegruppen har mere respekt for assistenternes kunnen, efter vi har fået lært en masse mere. Afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne mener også at social- og sundhedsassistenterne har fået en større stolthed og en øget fagidentitet. De oplever især at nogle af deltagerne på forløbet er blevet langt bedre til at ytre sig i større forsamlinger og har fået en større skriftlig forståelse. De er også mere fagligt argumenterende, og fagidentiteten vurderes som styrket: for de to der er færdige, der kunne den ene i forvejen slet ikke stille sig op og sige noget. Nu kan hun stille sig 15
17 op og undervise og tør altså det er starten, ikke?! Og det var noget, hun ikke kunne, før hun havde været på fordybelseskursus. Så på den måde har hun fået et stort spring til at klare nogle af de opgaver, og det er rigtig godt for hende. så oplever jeg, og det er nok noget med deres fagidentitet, der er blevet enormt styrket. At de er meget mere argumenterende på et fagligt niveau, og de er selvbevidste, de er stolte af at være her, og de er stolte af det, de laver. Tør at tage teten og tage ansvaret, som du også siger, ikke?! Så jeg oplever i hvert fald, at der er sket men det er meget på det personlige og i forhold til deres fagidentitet 3. Opgaveglidning og øget arbejdsglæde: Social- og sundhedsassistenterne synes selv, at de har fået et kompetenceløft, der giver dem flere spændende arbejdsopgaver på afdelingerne. De mener også, at de bliver mere anerkendt som faggruppe end tidligere. Selvtillid, ny energi, større engagement, en personlig ballast og arbejdsglæde er begreber, som socialog sundhedsassistenterne har oplevet efter udviklingsforløbet: Vi var jo ikke lige så anerkendt for ti år siden, som vi er i dag. Der var det næsten sværere at komme ind, og i dag så er vi jo uundværlige. Jeg har været med til f.eks. på Ortopædisk hvordan vi har gjort vi har en tilegnet gruppe, som kun.. af assistenter, men hvordan vi har kørt den og hvordan vi har starten den op, fordi så sagde afdelingssygeplejersken, hun var nødt til, hvis hun skulle bibeholde de garvede, gode social- og sundhedsassistenter, som hun havde på sin afdeling, så var hun nødt til at bruge den kompetence, vi havde, for ellers så hun sagde, de rejser, de flyver simpelthen som fluer, væk og ud for at få noget mere kompetence end bare at gå og, nu er det ikke pænt at sige men vaske røve og tømme skraldespande, ikke?! Men bruge det man er uddannet til Jeg har også indtryk af, at det ligger i tiden, altså det der med, at der er den her opgaveglidning mellem f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Der ligger mere, altså folk får flere og flere kompetencer, så det rykker sig opad. Det er nok også rigtigt, som du siger, det gør også, at man måske ikke tænker lige så negativt, vel. Man prøver at være mere positiv, ikke?! Det ændrer en som person at skulle stå frem over for hinanden. Og at tale med hinanden på tværs. Jeg har fundet ud af, hvor godt vi har det dér, hvor jeg er, med helhedspleje og stor kompetence. (reference 11, fra artikel i InFOA bladet i artiklen Vi har fået øjnene op i maj 2006) Jeg føler mig simpelthen rustet til at gøre en indsats. Vi har lært at bruge den anerkendende metode, og jeg har prøvet at vende en stemning i stedet for at køre med på skyllerumssnak, (reference 11,citat fra artikel i InFOA bladet i maj 2006) Jeg er kommet tilbage med ny energi. Især er det godt med den personlige ballast, jeg har fået. Jeg har fået en helt ny tilgang til tingene efter kurset. Jeg oplever, at jeg kan, jeg tør og jeg må,. (reference 11 fra artiklen Jeg kan, jeg tør, jeg må i InFOA bladet i maj 2006) Vi lærte at stille undrende spørgsmål uden at dunke nogen med det og at kunne lytte anerkendende. Det er vigtigt. Der er kolleger, der meget ser tingene sort-hvidt og synes, at det altid er ledelsens skyld. Nu stopper jeg op og ser også på det positive. Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. (Reference 11, fra artiklen, Jeg kan, jeg tør, jeg må i InFOA bladet i maj 2006) De er enige om at fremhæve helhedspleje som det bedste for både patienttilfredsheden og arbejdsglæden.. (reference 11, fra artikel i FOA bladet citat fra artiklen, bladet i artiklen Vi har fået øjnene op, maj 2006) Jeg har fået større engagement og forståelse for mange ting, og jeg kan bruge min viden i det daglige arbejde,. 16
18 . (reference 11 fra artiklen, Jeg kan, jeg tør, jeg må i In- FOA bladet i maj 2006) Først tænkte jeg: åh nej, tilbage på skolebænken. Men projektet var en god mulighed for at kunne fordybe sig i noget helt specifikt, som kan bruges i afdelingen. Det var en god oplevelse at få positiv feedback på projektetdet giver selvtillid og gør én glad (reference 12, fra Personalebladet for Amtssygehuset i Herlev Skopet, fra artiklen Tænker læring ind i arbejdskulturen, februar 2006) Afdelingssygeplejerskerne og sparringpartnerne ser tydeligt, at de øgede kompetencer fra udviklingsforløbet i nogle af afdelingerne kommer til udtryk i form af opgaveglidning imellem plejepersonalet. Ikke mindst pga. manglen på sygeplejersker. Men også fordi deltagerne fra udviklingsforløbet kommer tilbage med øgede kompetencer. Social- og sundhedsassistenterne får lov til at have ansvaret for egne patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. De sporer en større arbejdsglæde hos målgruppen, fordi opgaverne er blevet mere spændende : Jamen det er det, og det har også været en af baggrundene for, at de skulle af sted hos mig, det var, at jeg godt kunne se, at vi kom til at mangle sygeplejersker. Og derfor er det en del af helhedspleje, at de skal kunne gå stuegang, de skal have medicinadministration og de ting, og det er fuldstændig bevidst. Selvfølgelig har de så en vis kompetence og faglig dygtighed, dem der kommer af sted, og har haft nogle års erfaringer i afdelingen. Også fordi de får nogle større kompetencer, det gør de. Og til gengæld så får de jo også lov til at køre hele patientforløbene hele vejen igennem, og det giver dem altså en større tilfredshed ved det arbejde, som de gør. Der er ikke nogle steder, hvor de sådan må sige, jamen her må jeg melde pas, fordi det er uden for mine kompetencer, og der må en sygeplejerske tage over. Så på den måde giver det en større tilfredshed, fordi de kan køre hele patientforløbene Vi har rigtig meget glæde af dem, for de kommer virkelig tilbage med ny energi og ikke mindst nye kompetencer, både faglige og personlige (reference 13, fra Infoa i artiklen Tænker læring ind i arbejdskulturen, december 2005). 4. Faglig vejledning og vidensdeling: Social- og sundhedsassistenterne vurderer samlet, at manglende tid i afdelingen nok har været en væsentlig forklaring på, at de i mindre grad har kunnet trække på den faglige sparringspartner i afdelingen, som de havde forventet. Det må siges at kunne være forklaringen på spørgsmålet om den faglige sparring i evalueringsskemaet. Den faglige vejledning og supervision, der er givet af projektlederen vurderer de derimod som udviklende og lærerig. At være sammen på tværs af afdelinger og hospitaler har medført vidensdeling : Altså jeg vil sige, den afdeling som jeg kommer fra, der har det været lig nul. Altså, det har været en kanonsød sparringspartner, vi har haft, men det skal dertil siges, at tiden er ikke til det. Selvfølgelig har man kunnet trække på sparringspartneren på enkelte situationer, men min oplevelse er, at man går meget let hen over det. Jeg har virkelig brugt den faglige vejledning til at se anderledes på nogle problemer. Det har været det bedste skoleforløb jeg indtil dato har haft Skole er min svage side, jeg er væsentlig bedre i praksis (citat fra den skriftlige evaluering efter modul 4) Godt tilrettelagt forløb- gode undervisere-projektledere. Fagligt som personligt har jeg kunne mærke en forskel i mig selv og mit arbejde. Det har været rart, at have et åndehul for fordybelse med ligesindede fra samme faggruppe. Det har været super lærerigt at lære andre social- og sundhedsassistenter fra de to andre sygehuse i 17
19 kbh. amt at kende (citat fra den skriftlige evaluering efter modul 4) Også fordi hvis du står i et problem, så tør du lettere ringe - nå jamen der var en fra Herlev, der kunne det, eller der var en fra Glostrup, der var der så var det ikke lige så farligt, eller hvad man skal sige. Altså for mig, der synes jeg, det er blevet meget mere hyggeligt, idet jeg kommer fra Fysioterapien og ude på alle afdelinger, så er jeg lige pludselig ovre på Y og skal have patienter der, så er det jo rart at kunne se både Gitte og Birthe, og på den måde så synes jeg også, hvis de så også har patienterne, så synes jeg, det er blevet rarere at komme man har fået nogle flere kollegaer, man kender bedre, ikke?! Afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne synes omvendt, at det har kørt godt med den faglige sparringspartner i afdelingen, så her er der tale om en divergerende opfattelse i forhold til social- og sundhedsassistenternes oplevelser: Det synes jeg, har været godt. Det har været med til at få dem sådan, hvad skal man sige, gejlet op og få støttet dem meget, netop fordi det er så svært for dem at starte sådan et projekt, og hvordan gør man, hvordan skriver man?, osv. Der synes jeg, det har været rigtig godt, at de har haft den tryghed, at der er en, de kan spørge hele tiden. Og de kan 5. Udvikling af langtidsholdbare kompetencer: Social- og sundhedsassistenterne mener at de har fået mange faglige og personlige kompetencer, som de anser for at være langtidsholdbare. Nogle fortæller om, at de har undgået konflikter efter at have fået redskaber til at snakke sammen på girafsprog. Det er en øvelse, der varer ved, siger én af deltagerne. Man går ikke i stå, men bliver ved med at få sat udfordringer op, og kan ikke putte den viden man har fået tilbage i en kasse. (Med nogle af nedenstående udtalelser viser de, at de har lært hvordan de opsøger ny viden, og at læring og udvikling er en livslang proces.) Jeg evaluerede på, at det var en spilduge den der uge der. Indtil jeg så var ude i praktikken og prøvede at bruge det, så fik jeg godt nok en aha-oplevelse, hvor jeg undgik konflikt faktisk. Det kom helt bag på mig, fordi jeg var nok den eneste, der synes, at det var tidsspilde, for det der girafsprog det var altså ikke lige mig, men fik det brugt og fandt ud af, at det faktisk virkede. Det er jo en øvelse, der varer ved det her. Det er ret vigtigt. For som sagt hvis man skifter job, det er rigtigt, hvad du siger, vi tager jo alt med, hvad vi har lært, men det er ikke sikkert, vi får lov at bruge det. Det handler også om en selv, netop at man bliver ved med netop også måske at kæmpe, så kommer man et nyt sted hen så Ja og at vi har nogle forventninger til at skulle blive ved med at udvikle os, selvom vi er, hvor vi er nu, ikke?! At man ikke er sat i stå her, men bliver ved med at få sat nogle udfordringer op. Jeg tror også, at det vil betyde noget fremover, at man fortsætter med at køre sådan nogle udviklingsforløb, sådan så man er flere, der får lov at komme igennem det. Så tror jeg, man får utrolig mange gode ressourcer. Jeg tror også, at afdelingsledelsen ligesom har indset, at assistenter er en faglighed, som man bare slet ikke kan undvære. Man er nødt til at gøre noget for at holde dem fast inden for sygehusvæsenet, for ellers så gider assistenterne ikke at knokle på den måde, som det egentlig er i dag, ikke?! Og der tror jeg på, at ved at tilbyde nogle forskellige kurser, så har man større chance for at holde på folk. Jeg vil da sige, at hvis jeg skulle søge nye udfordringer, så vil jeg da ikke gå ned i kompetencer. Jeg vil da stadigvæk have lov til at gå stuegang og have med medicin altså have helheden rundt om patienterne, jeg vil da ikke, jeg vil ikke gå tilbage til at være nyuddannet assistent Jeg har det sådan, at det man nu én gang har lært og man ved, man kan, det kan de jo altså ikke tage fra en. Det jeg synes, sådant et udviklingsforløb det varer jo lang tid, og det er jo klart, det er jo en læringsproces, 18
20 og hvis jeg skal søge nye udfordringer, så kan jeg jo tage alt det med mig, jeg har lært. Det kan jo også bruges på lang sigt i afdelingen, fordi man på et eller andet plan bliver en ressourceperson, fordi man har så meget viden. Ja, fordi der tænkte jeg jo netop, det er måske svært at måle, men det er jo netop, om de har opnået en kompetence til at blive ved at følge med, altså om de af sig selv går ind og søger ny viden, altså selv går ind og søger nye kurser og bliver ved at opdaterer sin viden. Og det er måske svært at måle endnu. Det kan man håbe, fordi de har fået en arbejdsmetode, men det kan man måske først rigtig måle om et stykke tid, om de er blevet indstillet på livslang læring. Om det er der, de er kommet Afdelingssygeplejerskerne og sparringpartnerne synes grundlæggende, at de personlige og faglige kompetencer social- og sundhedsassistenterne har erhvervet har ført til en ændret adfærd. De har fået en anden indfaldsvinkel og en anden måde at agere på, som er fordelagtig for kollegaer og afdelingen. Eksempelvis har de lært en del af den tilegnede viden videre til deres kollegaer: Altså jeg oplever, at der er nogle piger, der kommer ud og har en større indsigt i akkreditering f.eks., og jeg oplever også nogle piger, der kommer tilbage, som har et større selvværd. Større indsigt i deres egne kompetencer. Ja også har noget mere den der sådan helhedsvurdering i forhold til også hele organisationen. Altså de kan godt se, at der er en sammenhæng, og jamen hvis der er sygemeldinger, så må vi gå ind og finde ud af, fordi det er ikke bare, at så er der nogle, som kommer og løser det for os og sådan nogle ting. Jo, større ansvar for hele organisationen. Jeg ved, der kommer sikkert meget om, hvad de har fået ud af det personligt også måske, og det har de i hvert fald. Og vi andre har også fået glæde af det, fordi de har kunnet gå ind og støtte op om nogle områder, som de måske har været lidt modstander af før, hvor de nu har en helt anden indfaldsvinkel og måde at agere på. Som også er til gavn for hele afdelingen, at de så bruger den viden, de har, over for deres kollegaer, og det er jo guld værd. 10. Konklusion I forhold til projektets formål kan konkluderes at der er sket en kompetenceudvikling af projektets målgruppe. Målgruppen har gennem forløbet udviklet sig både fagligt og personligt, hvilket vurderes til at have medvirket til en øget kvalitet i løsning af opgaver i de medicinske afdelinger. Målgruppen udtrykker stor tilfredshed med deres læring og udvikling. De vurderer at den erhvervede viden kan omsættes i praksis, hvilket også understøttes af afdelingssygeplejersker og sparingspartnere. Social- og sundhedsassistenterne vurderer at de har fået et stort udbytte af projektopgaven og ideer til, hvordan et fagligt emne kan implementeres i afdelingen. Flere af social- og sundhedsassistenterne underviser eksempelvis kollegaerne på afdelingen i deres afsluttende projektemne. Evalueringen viser at der enighed om, at social- og sundhedsassistenterne gennem udviklingsforløbet har erhvervet en stor personlig udvikling. Det ses ved øget fagstolthed og arbejdsglæde samt bedre selvtillid hos deltagerne. Desuden oplever afdelingerne, at målgruppen gennem udviklingsforløbet har fået større organisationsforståelse. Flere social- og sundhedsassistenter har via kompetenceudvikling fået nye arbejdsopgaver, som har medført opgaveglidning mellem plejepersonalet. Målgruppen har ifølge afdelingssygeplejerskerne og sparringspartnerne ændret adfærd og fået en anden indfaldsvinkel, når det drejer sig om at tage mere ansvar i organiseringen af tid på afdelingen, således at stress mindskes. De personlige kompetencer som deltagerne har tilegnet sig gennem forløbet skønnes langtidsholdbare, idet målgruppen har lært, hvordan de opsøger ny viden, og at læring og udvikling er en livslang proces Social- og sundhedsassistenterne mener, at de har lært at håndtere konflikter bedre efter udviklingsforløbet. De er blevet mere pædagogiske i deres måde at kommunikere på. De tør også i højere grad at sige hvad de 19
Øget arbejdsglæde og større kvalitet
FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereUddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereKompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006
Kompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006 Kompetenceudvikling Projekterne jeg kort vil skitsere: A ) Uddannelsesafklaring i ældreområdet i Morsø Kommune, og kompetenceudvikling i ældreområdet
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereAssens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen
Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereTværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Hvem Århus Kommune Århus Universitetshospital I samarbejde med FOA, SoSu-Århus og Jobcentret Hvad Jobrotation for SSA ere ligeligt fordelt mellem kommune og hospital
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereAfklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter
Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereKursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus
Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereÆresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?
Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereReflekstions artikel
Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereEvaluering af ammekursus 2010/2011
Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereTænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!
Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSkole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Skole- og praktikopgaver Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for elever der er startet på uddannelsen efter maj 2019 Indholdsfortegnelse SKOLE- OG PRAKTIKOPGAVER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN...
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereErfaringer fra udvikling og implementering af metoden
Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereFor at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?
For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke? IPLS. Interprofessionel læring og samarbejde www.ipls.dk Præsentation Erik Vestergaard, fysioterapeut, konsulent
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mere