Sig nej til stress. dm privat

Transkript

1 dm privat NR NOVEMBER 2010 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Selvledelse er sundt 3 TEMA: Sådan får du indflydelse på din arbejdsdag 4 Derfor er et nej så svært 8 Stor ros til årsmøde om indflydelse 10 Kurser til dig 11 Privatansatte går frem 12 Sig nej til stress side 8-9

2 2 af Frederik Dehlholm, formand for DM Privat Indflydelse er nødvendig Vi har i DM i det sidste års tid haft fokus på indflydelse på eget arbejde. Ca. 70 % af de privatansatte DM ere har ikke en repræsentant i et samarbejdsudvalg. Derfor har vi i DM Privat satset på at få udarbejdet nogle gode råd til det enkelte DM-medlem, råd, der kan hjælpe den enkelte til at få større indflydelse i sit eget arbejde og på sit eget arbejde. Som højtuddannede vidensarbejdere har vi et naturligt ønske om at styre vores eget arbejde. Det giver ikke nogen mening at ville detailstyre højt kvalificeret vidensarbejde. Udover at det ikke giver nogen mening, så resulterer det også i et dårligt arbejdsmiljø. Dette er senest blevet grundigt dokumenteret i vores store undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt privatansatte DM ere. Denne undersøgelse viser meget tydeligt, at indflydelse på eget arbejde er en helt central problemstilling for privatansatte DM ere. Vi håber at I kan bruge de konkrete råd, der kommer her i dette nummer af DM Privat. Disse råd løser ikke alt, men er en hjælp på vejen. Vi vil arbejde videre med disse råd og diskutere dem med jer på nogle kommende medlemsmøder. Flere steder skal der dog mere til end disse råd. Der er jo desværre flere steder dårlig ledelse, stadige omorganiseringer mv. Dette gør det ekstra vigtigt at få dannet en lokal klub på den enkelte arbejdsplads, der kan være med til at sikre en kollektiv indflydelse over jeres arbejde. I disse krisetider ser vi desværr,e hvorfor en lokal organisering er vigtig og nødvendig overfor ledelsernes forsøg på at forringe løn- og ansættelsesforholdene. Vi har således også lavet en undersøgelse om hvilke problemer, der er de steder, hvor vi har formel indflydelse igennem deltagelse i samarbejdsudvalg og lignende fora. De konkrete retningslinier til at overkomme disse problemer er der ved at blive lagt sidste hånd på, og de vil blive præsenteret og diskuteret på DMs tillidsrepræsentantdag d. 23. november. Husk at bruge DM. Ring ind hvis du har problemer i dit arbejde og benyt dig af at DM nu også kan tilbyde en forbedret vejledning om indflydelse på eget arbejde. Kommenter også gerne indholdet af dette nummer af DM Privat. Skriv til vores facebookgruppe. Tak for jeres opbakning til Privatansattes Liste ved valget til hovedbestyrelsen i DM. Den er vi rigtigt glade for i de privatansattes bestyrelse. Den flotte stemmeprocent og det ekstra mandat har givet os ekstra blod på tanden til at lægge os yderligere i selen for at fremme de privatansattes interesser i DM. Vi håber at se rigtigt mange af jer til nytårskuren i januar i København og Århus. Vi har skaffet større lokaler, så vi håber at der denne gang kan blive plads til alle der ønsker at komme. Sidste år var der rigtig mange på venteliste. Vi håber at I vil følge den større stemmeprocent til HB-valget op til valget til bestyrelsen i MA, Magistrenes A-kasse. DM fik ved sidste valg for første gang i 20 år flertallet i bestyrelsen og dermed formandsposten i MA. Det har vi brugt til at få hævet serviceniveauet i MA. Dette vil vi gerne forsætte med, så husk at stemme til på DM-listen til A-kassevalget, der er i gang lige nu. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Dehlholm Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 11. februar 2011 Forside-foto: Henrik Petit

3 af Lisbeth Ammitzbøll 3 Selvledelse er sundt Medarbejdere uden selvledelse har fem gange så stor risiko for stress og udbrændthed. Analyse fra CASA anbefaler mere magt til DM s privatansatte medlemmer. Mere magt. Større indflydelse. Sådan lyder opskriften på et sundere arbejdsliv. Det viser en storstilet undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt DM s privatansatte medlemmer. Svarene fra DM s medlemmer stemmer overens med en lang række andre undersøgelser og forskningsresultater. God indflydelse i arbejdet hænger meget direkte sammen med fysisk og psykisk velbefindende, sundhed, trivsel i arbejdet, motivation og engagement, kvalitet og højere arbejdspræstation. Indflydelse på eget arbejde er simpelthen nøglen til et godt arbejdsliv, konkluderer arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, der har stået for analysen. Indflydelse forebygger stress Langt de fleste privatansatte DM ere angiver, at de selv tilrettelægger deres arbejdsdag. Men et mindretal på omkring hver ottende oplyser, at det er småt med indflydelse. For dem føjer virkeligheden spot til skade. De skal ikke blot lide under ufrihed og kontrol. De risikerer også at blive syge af det. Vores analyse viser, at stress forekommer fem gange så hyppigt blandt de privatansatte magistre, der kun i ringe grad har selvledelse. Det betyder, at indflydelse eller selvledelse ikke kan betragtes som en luksus for magistre. Selvledelse er tværtimod en meget væsentlig buffer mod udvikling af stress og udbrændthed, fremhæver arbejdspsykologen. Stadig lang vej Selvledelse er sund, men ingen mirakelkur. CASA skelner mellem indflydelse i arbejdet og indflydelse over arbejdet. Har man selvledelse, har man nogenlunde styr på, hvordan man løser sine opgaver og tilrettelægger sin arbejdstid. Men selvledelse giver ikke nødvendigvis indflydelse over arbejdet. Også selvledende medarbejdere kan være underlagt stive strukturer, inkompetente ledere, tvivlsomme omstruktureringer, kyniske sparerunder og anden dårligdom. CASAs undersøgelse viser, at det er tilfældet for rigtigt mange privatansatte DM-medlemmer. Selvledelse kræver en meget stærk ledelse, der forstår at skabe klarhed om rammer, roller, mål og forventninger. De steder, hvor selvledelse ikke fungerer, bør man snarere ændre på rammer og betingelser. Måske er topledelsen bare ikke dygtig nok til at lede dygtige medarbejdere. Men selv under en dårlig ledelse er selvledelse og indflydelse bedre end kontrol og ufrihed. Selvledelse er første skridt hen imod et godt psykisk arbejdsmiljø, understreger CASAs Jørgen Møller Christiansen. Selvledelse og et godt psykisk arbejdsmiljø hører sammen, konkluderer arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra CASA efter analyse af privatansatte DM-medlemmers arbejdsvilkår. Foto: Henrik Petit.

4 4 af Lisbeth Ammitzbøll foto: Shutterstock Sådan får du indflydelse på din arbejdsdag Er du bare dig selv? Står du uden AC-klub, tillidsrepræsentant, samarbejdsudvalg og hele det store udtræk? DM Privat har bedt Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, om at udvikle en række gode råd til DM-medlemmer, der ønsker større indflydelse på deres arbejde. Formålet er at undgå stress og få større arbejdsglæde. Du kan se CASAs gode råd på denne og de følgende sider. Både rådene og arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansens kommentarer bygger på viden og erfaring fra flere forskellige forskere, psykologer og institutioner. Grafer og citater stammer fra CASAs undersøgelse af privatansatte DM-medlemmers psykiske arbejdsmiljø. Hele rapporten kan du læse på Kig under arbejdsmiljø. Søg indflydelse Stil krav, når selvledelse kommer på dagsorden på din arbejdsplads. Jørgen Møller Christiansen: En vej til indflydelse er at få afklaret en række spørgsmål til selvledelsens vilkår. Hvad er formålet med at indføre eller udvikle selvledelse? Hvordan er forventninger, roller og jobkrav? Hvordan sker oplæring, målrettet kvalifikationsudvikling og kompetenceudvikling? Bliver jobindhold ændret? Selvledelse er altid bedre end kontrol og ufrihed, men vilkårene kan være meget forskellige. Netop under organisationsforandringer er der grund til at være opmærksom og gribe al den indflydelse, man kan få. Sæt fokus på det, du når Jørgen Møller Christiansen: Mange mennesker har fokus på det, de ikke når, og på, hvor langt de er bagud. Kun få laver opgørelser over alt det, de har nået. Det første kan få arbejdsglæden til at skrumpe ind og give større bunker. Det andet kan give energi og øge chancen for at gøre noget positivt ved travlheden. Gentagne omstruktureringer og fyringer stresser. Folk har generelt haft meget lidt indflydelse på deres egen situation. Kommentar fra DM-medlem i undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø

5 5 Fakta om selvledelse CASA spurgte: I hvor høj grad har du selvledelse i dit arbejde? I meget ringe grad: I ringe grad: Delvist: I høj grad: I meget høj grad: 1 % 3 % 12 % 34 % 50 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Jeg har skullet bruge meget tid på at forlige mig med aldrig at nå alle opgaver og se i øjnene, at meget er drift uden mulighed for udvikling grundet økonomi og manglende politisk interesse Kommentar fra DM-medlem i undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø. Fakta om indflydelse Kun en ud af ti privatansatte DM-medlemmer har i høj grad indflydelse på væsentlige ændringer af deres arbejdsvilkår, for eksempel nye arbejdsgange, omorganiseringer, fusioner eller fysiske, teknologiske og administrative ændringer. Hent hjælp, og få støtte Har du svært ved at bede om støtte? Synes du, at dine kolleger har for travlt til at hjælpe? Måske bør du blive bedre til at trække på andres ressourcer. Du vil vel også hjælpe dem, hvis det kniber? Jørgen Møller Christiansen: Det kræver en udviklet evne til at bede om hjælp og støtte, hvis man skal mestre indflydelsen i arbejdet og undgå stress, når tingene er ved at vokse én over hovedet, eller når man er kørt ud af en tangent. Her er det vigtigt at indse, at man skal have noget sparring eller have sin leder ind over. Generelt er folk glade for at kunne hjælpe og også lidt stolte over at blive kontaktet og være til nytte og bidrage til løsninger. Slet ikke: I ringe grad: I nogen grad: I høj grad: 10 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Lær at skelne mellem SKAL og KAN 23 % 28 % 39 % Hvad skal du nødvendigvis gøre for at løse opgaven? Og hvad kan du gøre for at løse den endnu bedre? Jørgen Møller Christiansen: Mange af os går hjem fra arbejde med en oplevelse af, at vi ikke når det, vi skal. Det kan skyldes, at opgavemængden rent faktisk er for stor, og/eller der for mange forskellige opgaver på samme tid. Måske er vi ikke godt nok fagligt klædt på til opgaven. Måske er kravene uklare, upræcise, eller andre har sat en urealistisk deadline for opgaven. Det kan også handle om forventninger. Både dem, vi selv har og dem, vi tror, kollegerne har. Uanset årsagen er det vigtigt at kunne skelne mellem skal og kan. Det er vigtigt selv at være bevidst om og kunne skelne mellem skal og kan. Det er yderligere en styrke, hvis man i fællesskab på arbejdspladsen kan blive enige om, hvad vi skal nå, for at blive tilfredse med vores arbejde. Det sætter fokus på, at hver især bruger arbejdstiden rigtigt, og samtidig får man mulighed for med god samvittighed at nedprioritere bestemte opgaver i travle perioder. Når der er enighed om skal-kravene, kommer der mere ro i hverdagen, fordi der er mere sikkerhed om, at fokus er det rigtige sted. Det vil også fremme enighed om visioner for arbejdet og om, hvad der er jeres kerneydelse. Når der bliver mere ro i hverdagen, er en anden gevinst, at der blive mere overskud til perfektionismen kan et, det man kan gøre for at løse opgaven endnu bedre. Tema fortsætter på næste side

6 6 af Lisbeth Ammitzbøll Fakta om konflikter Konflikt er udbredt i private virksomheder. Hver femte DM-medlem har oplevet udtalt konflikt på arbejdspladsen det seneste år. Dårlig ledelse er den hyppigste årsag, ofte i kombination med andre årsager. Dårlig økonomi: Turbulens på området: Personkemi: For stort arbejdspres: Dårlig ledelse: 35 % 37 % 39 % 47 % 63 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Ingen lader til at kunne forstå den frustration, der følger med at skulle varetage opgaver, som jeg er langt overkvalificeret til, og blive pålagt opgaver, som jeg hverken er kvalificeret et til eller har lyst til. Kommentar fra DM-medlem i undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø Hold professionel distance til arbejdet Lær at sige pyt og nej. Ellers kan selvledelse være for svært at styre. Jørgen Møller Christiansen: Det kan lyde pjattet, men brug af ordet pyt kan være en løsning. At erkende, at ikke alt afhænger af dig, og at andre nogle gange har sat grænser eller betingelser, som du ikke kan ændre på. Ordet pyt handler i virkeligheden om at blive bedre til at holde den rette professionelle distance til arbejdet. I en situation med mange skal-krav kan du blive frustreret over, at du ikke kan udføre alle opgaver lige godt. En måde at få styr på katastrofetænkningen er ved at sige til dig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg ikke når det? Ordet NEJ er også effektivt lær at træde på bremsen, så du ikke bliver ved med at påtage dig flere og flere opgaver, så du til sidst glider ud over afgrunden. Det handler at vurdere din egen kapacitet realistisk. Planlæg næste dag Jørgen Møller Christiansen: Foregår din hverdag i rasende tempo, og sidst på dagen kaster du dig stærkt forsinket ud af døren? Prøv at gøre det til en vane at sætte lidt tid af hver dag sidst på dagen til at planlægge næste dags arbejde. Så slutter du dagen med at parkere bilen ned ad bakke, så du næste dag blot kan sætte dig ind i den og lade den trille.

7 7 Fakta om overarbejde De fleste overtimer lægges af nød, oplyser DM s privatansatte medlemmer. Jeg har ikke mer-/overarbejde Vi er for få ansatte Kulturen på arbejdspladsen er sådan Jeg vil kunne levere en ordentlig kvalitet Det bliver beordret Jeg har lyst til det Det er nødvendigt for at kunne klare/nå opgaverne 13 % 2 % 7 % 12 % 2 % 12 % 52 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Få overblik med SWOT Savner du overblik over styrker, svagheder, muligheder og trusler ved en strategisk beslutning eller en mulig forandring? SWOT-modellen SWOT-MODELLEN Strengths - Weaknesses - Opportunities - Threats kan du bruge selv, eller du kan bringe den i spil sammen med dine kolleger. Styrker Selvstændighed, autonomi Muligheder Øget arbejdsglæde, effektivitet Jørgen Møller Christiansen: Modellen sikrer, selvdeterminerende og kreativitet og dermed også Eget ansvarsområde øget konkurencedygtighed. at man ikke udelukkende fokuserer på det, der ikke virker eller dur, men også får set på de nye muligheder, der kan opstå. Eksemplet er her: Indflydelse i arbejdet. Baggrunden for at foretage analysen kan for eksempel udspringe af ønsket om at udvikle eksisterende indflydelsesforhold din egen situation eller i afdelingen som helhed. I kan også bruge den til at ruste jer i forhold til påtænkte omstillinger på Læring og udvikling Svagheder Commitment og engagement ift. virksomheden INDFLYDELSE Trusler arbejdspladsen. Identificér vigtige faktorer i Har ikke alverdens indflydelse For (over)forpligtet stress på omgivelserne, ydre styring Grænsesætning, individuelt relation til egen indflydelse i arbejdet i hver af Uklarhed om rammer og retning Interessekonflikter i selvledelse Håndtering af belastninger SWOT-analysens fire kategorier. Brain storming Tillægges ansvaret, ikke kontrollen Eget ansvar, tabu. er en oplagt mulighed, når felterne skal ud- fyldes: Hvilke styrker og svagheder er der forbundet med at have indflydelse i eget arbejde? Hvilke trusler kan der være forbundet hermed, Strategisk valg til udvikling af selvledelse og hvordan kunne det være anderledes hvilke muligheder byder sig, for at det kan blive endnu bedre? Vurdér de enkelte faktorers tyngde, så mere betydningsfulde faktorer kan få større opmærksomhed i den videre proces. Udarbejd en strategi, der maksimerer indflydelsen de eksisterende styrker og muligheder, og som minimerer svagheder og trusler. Arbejdspladsen bruger ikke det med ros og motivation, og det er meget belastende hele tiden at skulle motivere sig selv. Kommentar fra DM-medlem i undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø

8 8 af Lisbeth Ammitzbøll Derfor er et nej så svært Vi vil helst sige JA. Altid. Sådan er vi. JA til et nyt projekt, JA til større ansvar, JA til oplevelsen af os selv som stærke, aktive, rummelige mennesker. Et nej er svært. En psykolog forklarer hvorfor. DM s medlemmer har tjek på kompetencer, kalendere og arbejdsrutiner. De har masser af overskud, når det gælder viden og effektive rutiner. Men de har svært ved at sige nej. Netop fordi de er så dygtige, kommer de let til at samle for meget ansvar op. De forsøger at lappe på projekter, der ikke er ordentligt bemandet, eller de forsøger at udbedre processer, som er født med mangler. På den måde tager de ansvar og får indflydelse, men overser, at de samtidig mister indflydelse, nemlig på deres egen arbejdsdag, siger psykolog Annemarie Bergholt. Hun fremhæver, at hjælpsomhed og en positiv indstilling er værdifulde egenskaber på en arbejdsplads. De skal blot have rimelige grænser. Ja føles naturligt I Bergholts praksis sidder jævnligt DM-medlemmer, der arbejder så hårdt, at de er tæt på et sammenbrud. De er typisk dygtige og erfarne, og de har rigtig svært ved at sige nej til opgaver. De er vant til at opfatte sig selv som kernemedarbejdere, der altid magter at klemme en lille ekstra opgave ind. De har vænnet sig til at skrue tempoet op. Med deres forstand kan de sagtens indse, at deres arbejdsliv er ved at æde dem op. Måske har også deres krop eller deres nære omgivelser advaret dem. Men deres følelser skal have hjælp til at lære at sige nej, lyder Bergholts erfaring. Nej til ledelsen, nej til kolleger, nej til sig selv. Alle tre parter vil hellere høre et ja. Et ja opleves som varmt og godt, fordi det føles som et ja til fællesskabet. Nu rykker vi sammen. Vi hjælpes ad og klarer skærene. Vi har et fælles mål. Et nej er forbundet med ubehag, stemningen bliver lidt dårligere. Psykologen: Det vanskeligste nej er faktisk det nej, man giver sig selv. Det kræver, at man ser sin egen begrænsning i øjnene. Dertil kommer, at vi har alle sammen vores egen, personlige nej -historie, som vi bærer med os fra barndommen. For nogle mennesker er det en meget stor overvindelse at sige nej. Men nej giver større indflydelse Gevinsten er til gengæld stor, når man først får det lært. Det har adskillige DM-medlemmer erfaret. Når de har vovet forsøget og sagt nej til en opgave, kommer de typisk tilbage og fortæller, at det føltes godt. Tit har en leder ikke det fulde overblik over medarbejdernes opgaveportefølje, og når de først har forklaret, hvad de er i gang med, er nej -et fuldstændig uproblematisk. For en stresset medarbejder kan et nej til nye opgaver blive et ja til en arbejdsdag, som er til at holde ud, måske oven i købet til at holde af. Frygten for at blive fyret eller kørt ud på et sidespor fylder meget i begyndelsen af et forløb. Når man først har erfaret, at et nej ikke udløser repressalier, kan man begynde at forme sit arbejdsliv og få reel indflydelse på sine opgaver og sine funktioner, siger Annemarie Bergholt. Sig N, sig E, sig J, sig Din leder spørger, om du ikke har lyst til at tage ansvar for et stort nyt, spændende projekt? Du har alt for meget arbejde i forvejen. Hvad gør du nu? Her er din guide til det gode nej. 1. Vind tid. Dit svar: Det lyder fantastisk spændende. Jeg er glad for, at du tænkte på mig. Må jeg svare dig i morgen? Jeg skal lige tjekke min kalender/aflevere to andre projekter/besøge min syge moster i Kerteminde. 2. Få overblik. Find ud af fakta. Hvad er projektets mål, ressourcer, samarbejdspartnere, deadline? 3. Tænk dig om. Mærk efter. Har du lyst? Har du tid? Er projektet realistisk? 4. Hvis dit svar er ja, er livet let. Næste dag siger du ja og er også i dit eget billede ugens sejeste medarbejder. 5. Hvis du mener, at projektet ikke er realistisk, har du stadig flere muligheder. Er årsagen tidnød, så sig til din chef næste dag: Ja, det vil jeg gerne. Men lige nu sidder jeg midt i tre

9 9 Når de har vovet forsøget og sagt nej til en opgave, kommer de typisk tilbage og fortæller, at det føltes godt, lyder psykolog Annemarie Bergholts erfaring med stressede DM-medlemmer. Foto: Henrik Petit. Det vanskeligste nej er faktisk det nej, man giver sig selv. Det kræver, at man ser sin egen begrænsning i øjnene. stramme deadlines. Jeg kan først gå i gang om en uge/en måned/et halvt år. Kan du bruge mig da? Nu ligger nej et hos din leder. 6. Brug samme strategi, hvis dit nej skyldes andre mangler i projektet. Sig: Ja, det vil jeg gerne, forudsat, at projektet får tilført en halv million/en ekstra person/en måneds længere afleveringsfrist. Er det muligt at få? Nu er der tre muligheder. Hvis din leder siger ja til din betingelse, kan du også sige ja til projektet. Siger han måske til betingelsen, siger du måske til projektet. Og hvis han siger nej? Gæt selv. 7. Hvis din analyse viser et projekt, som er helt igennem råddent for dig, kan du blive nødt til at sige nej uden ja-agtige formuleringer og anden glasur. Sådan gør du: 8. Gør status over følgerne af et nej. Hvad er fordelen ved at sige nej? Undgå stress/bevare ægteskab/se venner/ opleve børn, mens de er vågne? Hvad er ulempen ved at sige nej? Angst for fyring/tab af ansigt/buh-råb i kantinen? Gør brættet op. 9. Gå på arbejde. Sig ja til projektet, hvis ulemperne er større end fordelene. Ellers sig nej. Pænt og høfligt. Tak, men nej tak. Du vil sandsynligvis opdage, at dine skrækscenarier kun var frygtens fantasier. I virkelighedens verden er du fortsat en sej medarbejder. Og du har bevaret ægtefælle, venner og børn. Tillykke. 10. Er det virkelig så nemt? Nej! Selvfølgelig er det ikke det. Derfor er du nødt til at øve dig. Gevinsten er reel indflydelse på dit eget arbejdsliv.

10 10 af Lisbeth Ammitzbøll DM Privats årsmøde for tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner og medlemmer af klubbestyrelser samlede en lang række brancher. Årsmødets deltagere kunne udveksle erfaringer fra virksomheder som ATP Huset, Better Place A/S, Cowi A/S, CSC Scandihealth, CSC Danmark A/S, Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Danmark, DR TV-Aktualitet, DR TV-Byen, Experimentarium, Forbrugerrådet, FSB Bolig, Idrætsunionen i Greve, International Health Terminology Standards Development Organisation, Livsværkstederne i Gjellerup, MAN B&W Diesel A/S, Orbicon A/S, Post Danmark A/S, Radiometer Medical ApS, TDC Business Nordic og TDC IT. Stor ros til årsmøde om indflydelse DM Privats årsmøde gav mulighed for at udveksle erfaringer i små, uformelle workshopper. Smadderrelevant, god dag, fin dag, al ære værd. De rosende ord faldt tæt, da DM s privatansatte tillidsfolk, kontaktpersoner og medlemmer af klubbestyrelser holdt årsmøde. Mødets hovedtema var indflydelse på eget arbejde med inviterede oplægsholdere fra Bibliotek og Medier samt fra CASA. Blandt dagens andre emner var ligestilling med oplæg om ligeløn og DM s værktøjskasse til tillidsrepræsentanter og medlemmer. Endelig blev de forestående overenskomstforhandlinger drøftet. Kan det nu passe? Viden blev sat til debat under årsmødets hovedtema Indflydelse på eget arbejde. I DM er ligestilling et højt prioriteret indsatsområde. DM s formand, Ingrid Stage, fortalte på årsmødet om sejre og nye udfordringer på området.

11 11 Kurser til dig Får du nok i løn? Vil du videre i din karriere? DM Privat udbyder en række kurser, der er specielt udviklet til DM s privatansatte medlemmer. Du deltager gratis. Læs mere på Her kan du også tilmelde dig og tjekke andre tilbud fra DM om fyraftensmøder og netværksarrangementer. FORHANDLINGSTEKNIK FÅ RESULTATER PÅ BORDET! FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER GØR STATUS OG SÆT NYE KARRIEREMÅL TR-KURSER OGSÅ FOR DIG Afprøv rollen som forhandler på begge sider af bordet. På dette overbygningskursus udvider vi forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører med forskellige interesser skal finde en forhandlingsløsning. Formålet med overbygningskurset er dels at styrke din egen forhandlingsposition som medarbejder ved at få et indblik i, hvilke rammer arbejdsgiverne forhandler under. Dels at opnå indsigt i de interesser og rammer, modparten forhandler under. Grundlaget for forhandlingen er fortsat den interessebaserede forhandlingsteknik. Indhold: To store forhandlingsforløb Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden Tid og sted: Tirsdag den 16. november 2010, kl i DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C. Torsdag den 25. november 2010, kl i DM s lokaler, Nimbusparken sal, 2000 Frederiksberg. Det er en forudsætning, at du har deltaget på kurset: Forhandlingsteknik ja, sådan! Kurset er for kvinder ansat på private arbejdspladser. Er du bevidst om dine styrker og udfordringer som kvinde i forhandlingssituationer? Og hvordan opnår du gennemslagskraft i forhandlinger og bliver fortrolig med dig selv i rollen som forhandler? Indhold: Forskellige former for forhandlinger Grundlæggende indblik i de forskellige forhandlingsfaser med vægt på forberedelse og selve forhandlingen Valg af strategi Måder at opnå gennemslagskraft på Bevarelse af styrker og udfordring af eventuelle barrierer Sikring af den positive dialog Forøgelse af kommunikationskompetencer Effektive spørgeteknikker Brug af tavshed og timeout Bevarelse af troværdigheden og det at skabe tillid i en forhandlingssituation Kurset består af et forløb på 2 moduler. Man kan kun blive optaget, såfremt man kan deltage begge dage. Tid og sted: 1. modul mandag den 15. november 2010, kl modul tirsdag den 7. december 2010, kl Begge dage i DM s lokaler, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg. Arrangementet er for privatansatte medlemmer af DM. Ønsker du at sætte fokus på din karriere? Tag turen med DM s uddannelseskonsulent, som fører dig gennem en proces, der hjælper dig til at sætte fokus på karrieren. Vi arbejder med, hvordan du aktivt træffer de strategiske valg, der kan få betydning for din karriere fremover. Derudover ser vi på, hvordan du forholder dig bevidst til dine kompetencer og dine udviklingsmuligheder. Vi ser også på de udfordringer og faldgruber, der kan være i de karrieremæssige valg. Mål skal sættes som fyrtårne, du kan styre efter! Arrangementet udfordrer dig til at tage stilling til, hvor du er i din karriere. Gennem praktiske øvelser vil du få inspiration til nye karrieremæssige overvejelser. Husk at tage dit cv med. Tid og sted: Onsdag den 24. november 2010, kl i DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C. Tildeling sker efter først til mølleprincippet. (evt. bagsiden) DM åbner nu adgang for privatansatte medlemmer, der overvejer at blive tillidsrepræsentant eller kontaktperson. På DM s kurser for tillidsrepræsentanter kan du blandt andet lære mere forhandling, overenskomst, funktionærlov, ferielov, ansættelseskontrakt, lønstatistik og klubarbejde. Nogle kurser er kun for privatansatte, mens andre er fælles for flere sektorer. Det gælder for eksempel TR-grundkursus 2, hvor emnerne er arbejdspladsudvikling, tryghedspolitik, arbejdsmiljø og forhandling. Desuden bliver du rustet til at anvende relevant lovgivning og dele af overenskomsten. Meget mere om indhold og tilmelding på INSPIRATION LÆRING DRØMME DDANNELSE UDVIKLING OPDAGELSE

12 12 PRIVATANSATTE GÅR FREM Frederik Dehlholm fortsætter i DM s nye hovedbestyrelse. Dehlholm er ansat på CSC Danmark A/S. Camilla Gregersen var opstillet som nr. 2 på Privatansattes Liste. Også hun fik et flot valg. Camilla Gregersen arbejder til daglig i PROSA. DM Privats tredje medlem af DM s nye hovedbestyrelse bliver udpeget af sektoren snarest muligt. DM s hovedbestyrelse bliver beriget med endnu et privatansat medlem. Det sker efter massiv opbakning fra DM s medlemmer til Privatansattes liste under valget til DM s hovedbestyrelse. Privatansattes liste fik i alt stemmer. Dermed overhalede listen samtlige øvrige opstillede lister i DM. Når DM s nye hovedbestyrelse holder sit første møde efter nytår, vil tre ud af 17 medlemmer være privatansatte. Den ene er Frederik Dehlholm, der fik 180 personlige stemmer, den anden er Camilla Gregersen med 118 personlige stemmer. Den tredje person bliver udpeget af sektoren på et snarligt møde. Vi er glade og taknemmelige for medlemmernes opbakning. Nu kan vi med endnu større styrke tale privatansattes sag i DM, siger Frederik Dehlholm, der i dag er sektorens formand. Kandidaterne fra Privatansattes liste gik til valg på en række mærkesager. De handler især om at styrke medlemmernes faglige udvikling, øge DM s synlighed i medierne, sikre gode lønog ansættelsesvilkår for DM-medlemmer samt kæmpe for ytringsfrihed, netværk, ligestilling og et bedre psykisk arbejdsmiljø. MØD DEM PÅ FACEBOOK Har du ønsker, forslag, kommentarer, som du vil dele med dine repræsentanter i DM s hovedbestyrelse? DM Privat har en egen profil på Facebook. Den hedder DM Privat (en sektor under DM, Dansk Magisterforening). STYRK DM I A-KASSEN 24. november kl er sidste frist for at deltage i afstemningen om en ny bestyrelse i Magistrenes A-kasse. Vil du styrke DM s indflydelse i A-kassen, skal du stemme på DM-listen. Listens spidskandidat er Frederik Dehlholm, der også er formand for DM Privat. VINDER FUNDET En konkurrence om DM Privat og hovedbestyrelsesvalget har nu fundet sin vinder. Æren og to flasker rødvin går til Heidi Liva Nielsen, der både svarede rigtigt på 3 spørgsmål og vandt lodtrækningen blandt de rigtige svar. Heidi Liva Nielsen arbejder i CP Kelco. Nytårskur 2011 Sæt kryds i kalenderen allerede nu, når DM Privat inviterer dig som sektormedlem til Nytårskur 2011 i Århus d. 12. januar 2011 og i København d. 20. januar Vi håber, at de nye lokationer giver plads nok til dig og alle de andre medlemmer, der kigger forbi. Denne gang kan du både møde Jette Skeem, Johannes Andersen og Omar Mazouk. Hold øje med din postkasse og DM Privats forskellige medier de næste par ugers tid, hvor der kommer mere detaljeret information om arrangementerne inkl. hvordan du tilmelder dig dem. Vi glæder os til at se dig igen!