LANDSFORMANDENS BERETNING DFL S LANDSMØDE DEN 9. MAJ 2014

Transkript

1 LANDSFORMANDENS BERETNING DFL S LANDSMØDE DEN 9. MAJ 2014 INDLEDNING Jamen, så står jeg jo her! Det stod ikke lige skrevet i kortene ved sidste landsmøde i 2012, at jeg skulle have fornøjelsen af at stå her på talerstolen i dag. Og jeg mener virkelig fornøjelse, for jeg synes at der er rigtig meget at glædes over i DFL og det vil jeg fortælle jer om i min beretning. Men det med talerstolen lå heller ikke lige under juletræet i 2013, stod ikke i mine nytårsfortsætter og det kom meget bag på mig, da Mette Bergmann valgte at forlade posten som landsformand for DFL den 27. januar. Hvis der er noget, som kendetegner det, at man er politisk valgt, så er det usikkerhed om fremtiden. Det gælder landspolitikerne på Christiansborg og det gælder os politisk valgte her i DFL. Vi sidder her, fordi vi er valgt af medlemmerne, og som landsformand og næstformand fordi vi er valgt på landsmødet af jer, medlemmernes repræsentanter. Det er derfor altid en usikker stol, hvor man i princippet kan være ude igen ved næste landsmøde. Livet som formandskab for DFL er derfor ikke en livsstilling, og hvad enten man er landsformand eller næstformand bør man altid have en plan b, for hvad nu hvis? Så stol på, at formandskabet for DFL gør det, fordi det faglige arbejde og DFL er en passion en passion, for at kunne gøre en positiv forskel for medarbejderne i branchen. Det er i hvert fald derfor, at jeg står her! Og mit budskab i dag er fremgang. Ikke en stormende fremgang, men en støt og rolig fremgang. FREMGANG PÅ MANGE OMRÅDER Jeg glæder mig over, at DFL på en lang række punkter har kunnet notere sig en positive udvikling i den landsmødeperiode, som vi nu afslutter. 1

2 Vores branche har det godt, vi oplever en stigende interesse for at deltage i det faglige arbejde, vi får til stadighed nye medlemmer og holder vores medlemstal. Og så kan vi senere i dag fortælle jer om et meget tilfredsstillende regnskabsresultat for Det er også glædeligt, at vi har fået en god overenskomst forhandlet på plads, og at medlemmerne med så stort flertal har sagt ja til den. Vores overenskomst er synlig og vigtig, ikke mindst fordi vores konkurrenter de gule ikke kan være med her. Faktisk har både de gule og LO-forbundene måtte notere en medlemstilbagegang i den senere tid var året, hvor DFL for første gang var til Folkemødet på Bornholm. Det var en spændende oplevelse, hvor vi måske ikke rystede verden, men dog fik nogle vigtige budskaber frem. Og ikke mindst, så fik vi styrket og knyttet mange gode kontakter under arrangementet. Vi er igen i år inviteret af FA til at deltage på Folkemødet, hvor DFL skal være med til at klæde fremtidens finansansatte på altså diskutere, hvilke kompetencer der er nødvendige at have. Men der har bestemt også være knaster i perioden. Vi har en dialog diskussion, kan man nok kalde det kørende med Assurandørkredsen om, hvornår man er assurandør og hvornår man er DFL er. Der sker et skred i stillingerne i disse år, hvor salgsarbejde flytter fra at være udkørende til i højere grad at ske via telefon og internet. I følge vores aftale med assurandørerne er det det udkørende, opsøgende og resultataflønnede arbejde, der kendetegner en assurandør. Vi har i mange år organiseret medarbejdere med salg som hovedbeskæftigelse og haft salgsmedarbejdere nævnt i vores overenskomst, så der er intet nyt i det. De nye typer stillinger vil derfor, efter vores opfattelse, være under DFL s overenskomst. Det mener vi. Det mener selskaberne, men det mener Assurandørkredsen ikke nødvendigvis. Vi er dog stadig i dialog med dem. Skredet i indplacering ses også omkring medarbejdere med højere uddannelser og specialister der nok udfører arbejde, som burde være under en DFL-overenskomst, men som ansættes på individuelle kontrakter eller under de overordnedes foreninger og kaffeklubber i selskaberne. Vi oplever også et pres på vores overenskomst, som medførte at vi måtte indgå en særlig aftale i SOS International. Her måtte vi nødtvungent vælge at se på værdien for medlemmerne ved at blive under en DFL-overenskomst, frem for at miste dem til 3F, HK eller et andet forbund. Vi mener, at medlemmerne er bedst tjent med DFL, og det mener de også selv. I det hele taget er vi under pres. Det så vi også i FA s krav til overenskomsten, hvor selskaberne generelt ønskede mere for mindre, at lægge mere ud lokalt i selskaberne, skrive DFL s aftaleret ud af overenskomsten, ændre på mulighederne for uddannelse af tillidsvalgte og skære ned på antallet. 2

3 Det hele endte med at falde på plads til vores fordel, men det er ikke sikkert at vi slipper så let næste gang i EN BRANCHE I FORTSAT UDVIKLING [HER VAR INDLAGT LYDKLIP MED LARS BONDE, KONCERNCHEF I T RYG, DER UDTALTE SIG OM DIGITALISERING I FORSIKRINGSBRANCHEN] Verden står bestemt ikke stille, men der er dog faldet en smule ro over branchen siden de hårde år efter Vi slipper ikke for reorganiseringer, omstruktureringer og større fokus på salg og håndtering af sager via nettet. Men vi ser ikke en branche, som står over for at skulle genopfinde sig selv. Det troede vi ellers var situationen, da vi i 2013 så internet-selskaber som Next Forsikring, Gerda Nielsen Familieforsikring og flere andre dumpe ind på scenen. Fra dem lød det, at nu ville forsikringsbranchen opleve samme udvikling omkring netsalg, som detailhandelen har oplevet. Men gik det sådan? Nej, det gjorde det ikke. Men som Lars Bonde fra Tryg siger, så er internettet kommet for at blive, og det vil ændre på salgskanaler og kundebetjening. Det vil igen ændre på kompetencekravene til medarbejderne, så skriv jer Lars Bondes ord bag ørene: Fremtiden kræver mere uddannelse. Der vil altid være plads til godt uddannede forsikringsmedarbejdere, mens dem med mangelfuld uddannelse risikerer at stå forrest i køen, når der skal afskediges. Så også i fremtiden er der jobs til dem med en god forsikringsmæssig baggrund og flair for at manøvrere blandt nye medier og muligheder. Mit bedste råd til medlemmerne er fortsat, at de skal have fokus på deres kompetencer og tage godt imod tilbuddene om videre- og efteruddannelse. Vi kommer også til at se flere højtuddannede med andre uddannelser finansbachelorer, magistre, jurister og økonomer. Nogle ender uden tvivl højere oppe i organisationerne, mens andre får jobs på DFLområdet. I dag er vi ikke særlig godt rustet til at give dem værdi for pengene som medlemmer af DFL, så det er noget vi skal blive meget bedre til en del af vores løbende tilpasning til udviklingen i vores branche. FARVEN FALMER Der er også ved at ske en tilpasning inden for de faglige organisationer. En mætning, kunne jeg måske kalde det 3

4 Hvor vi i sidste landsmødeperiode så de alternative organisationer de gule buldre frem og markere sig over for vores medlemmer, så er deres kulør nu ved at falme. I hvert fald er dampen gået af de gule forretninger undskyld foreninger som nu er begyndt at miste medlemmer. Forhåbentlig skyldes det, at medarbejderne er begyndt at vurdere hvad de får af værdi for kontingentkronerne, og ikke blive forblændet af prisen. DFL's overenskomst og lokale tilstedeværelse vores nærhed er et meget stærkt argument for at vælge os. Men slaget er ikke overstået. Flere af de alternative organisationer arbejder på at finde nye argumenter for at man skal melde sig ind dér bl.a. at de vil hjælpe i hele arbejdslivet, herunder karriereplanlægning og lignende. De prøver dermed at tage fokus væk fra, at de står svagt over for selskaberne, svagt omkring de faglige værktøjer og afgørelser, og meget svagt omkring den direkte støtte og hjælp til medlemmerne. Vi skal derfor fortsætte med at vise medlemmerne, at DFL er deres organisation og at ingen er nærmere dem og deres arbejdsliv end vi er. Og vi skal vise dem passion i vores arbejde for dem ikke kun når de har knas i arbejdslivet, men også når hverdagen kører som den skal. VORES STYRKER For det er vores vigtigste styrke: Nærheden. Jo da, vi er bestemt professionelle i vores virke fagligheden er i top, vi er omhyggelige og opmærksomme i vores håndtering af alle sager og henvendelser fra medlemmer, og vi arbejder ene og alene for dem. Vi har ingen ejere, som ånder os i nakken og kræver overskud, men måler vores succes i medlemstal i hvor meget vi henter hjem til medlemmerne. Og ikke mindst i deres tilfredshed med vores arbejde. Og den er stor. Tilfredsheden. I seneste medlemsundersøgelse fra efteråret 2013 gav medlemmerne os det bedste skulderklap, vi overhovedet kan ønske os: Hele 92 pct. af de medlemmer, der har besvaret undersøgelsen, er tilfredse med DFL og vores arbejde. Tilfredsheden er også stor med det lokale arbejde og konklusionen på undersøgelsen er, at vi gør et godt stykke arbejde, som giver medlemmerne værdi. Faktisk er tilfredsheden så stor, at 73 procent af vores medlemmer vil anbefale DFL over for deres kolleger og opfordre dem til også at melde sig ind. Det er et imponerende højt tal, som vi skal benytte os af, og det har da også inspireret Medlemsudvalget til den kommende hvervekampagne. Den store tilfredshed blandt medlemmerne skal ikke få os til at læne os tilbage og hvile på laurbærrene, for vi kan uden tvivl gøre det endnu bedre. Vi skal se på alle vores aktiviteter og arbejdsområder og vurdere, hvordan de kan forbedres og udbygges, så de giver medlemmerne endnu større værdi. Kan vi blive mere 4

5 synlige lokalt? Kan tillidsrepræsentanterne blive endnu dygtigere? Kan vi opfange og håndtere problemer med arbejdsmiljø på en bedre og mere effektiv måde? Svaret er ja, det kan vi. Men vi skal finde ud af hvordan og i hvilken takt, det skal ske. OK2014 ET FORLIG, VI ER GODT TJENT MED [HER VAR INDLAGT LYDKLIP MED MARIANE DISSING, DIREKTØR FOR FA, DER UDTALTE SIG OM OVERENSKOMSTFORLØBET] DFL indgik forlig om ny overenskomst med FA i marts, og det blev et overenskomst-forløb, jeg aldrig vil glemme. Dels trådte landsformand Mette Bergmann af midt i forhandlingsforløbet, og dels var forhandlingerne mellem Finansforbundet og FA endt i hårdknude hos Forligsmanden med regulære trusler om at kaste bankverdenen ud i åben konflikt. Så det var ikke lige den nemmeste overenskomst-situation, der mødte mig og ikke mindst mødte Charlotte Hougaard, der som repræsentant for hovedbestyrelsen blev kastet ind i forhandlingerne med kort varsel. Men så meget desto bedre blev det, da forhandlingsgruppen efter mødet med FA den 12. marts om aftenen kunne melde ud, at vi ikke alene havde diskuteret lønramme med FA, men også var nået til enighed om et forlig, der gav de forsikringsansatte en lønstigning på 5,25 procent over de kommende tre år. Det lykkedes for os at indgå forlig, også selvom Finansforbundet og FA ikke var nået til enighed. Ja, vi ville da gerne have haft mere i lønstigning. Ja, vi ville da gerne have haft en 2-årig overenskomst i stedet for en 3-årig. Men det er stadig en overenskomst, som vi kan være godt tjent med og med 91 procent ja-stemmer ved afstemningen om forliget var DFL's medlemmer enige. Der er især tre ting jeg glæder mig over denne gang: Vi har sikret reallønnen de næste tre år og det giver mærkbare lønstigninger til alle. Forliget viser at arbejdsgiverne har respekt for DFL som selvstændigt forbund, hvilket er et vigtigt signal over for vores medlemmer. Og så har vi har haft held til at bevare aftaleretten på en række områder, der var under pres. Hele processen med at definere krav og forhandle en overenskomst tager over et halvt år, og involverer et meget stor del af DFL's organisation: Formandskab, hovedbestyrelse, repræsentantskab, formænd og næstformænd i personaleforeningerne, sekretariatet, vores tillidsvalgte og medlemmer. 5

6 Inden næste overenskomst skal vi se på, om processen kan gøres bedre, enklere og mere realistisk. VÆRDIBEVISET GAV VÆRDI Værdi for medlemmerne for deres kontingentkroner er centralt for DFL. Og central for et ikke-medlems beslutning for at melde sig ind. Det er et stærkt argument for at være medlem, at man også får noget ud af sit medlemskab. I forbindelse med hvervekampagnen i foråret 2013 ønskede Medlemsudvalget at sætte særlig fokus på værdien af et medlemskab, og besluttede derfor at producere et Værdibevis en hvervebrochure, der virkelig forklarede et ikke-medlem, hvordan de vil få værdi af et medlemskab. Og budskabet gik øjensynlig ind, for vi fik 411 nye medlemmer under kampagnen. Det skal dog retfærdigvis siges, at andre gode argumenter var karensfrihed og at de tre første måneders medlemskab var gratis. Den vigtigste faktor var dog det meget store arbejde, som personaleforeninger og tillidsrepræsentanter lagde i hvervningen. Jeg er ikke i tvivl om, at selv det bedste budskab kan gå tabt, hvis ikke det serveres af en dygtig og imødekommende tillidsrepræsentant. De mange nye medlemmer betyder, at DFL holder sit medlemstal på trods af afskedigelser, pensioneringer og anden afgang. Dette har også været medvirkende til det gode regnskabsresultat for Medlemshvervning er og bliver en løbende proces, som ikke må glemmes i en ellers travl hverdag. Nye medarbejdere skal hilses velkommen og informeres, og elever, finansøkonomer og bachelorer skal inviteres ind. Og de stædige ikke-medlemmer skal igen og igen have at vide, at vi vil byde dem velkommen med åbne arme. MILLIONER TIL MEDLEMMER 37 millioner kroner. Det er et stort tal. Personaleforeningerne og faglig afdeling i DFL har i samarbejde opgjort hvor mange kroner der i alt er skaffet til medlemmer, som blev opsagt eller indgik en fratrædelsesaftale i perioden maj 2013 til og med april i år. Resultatet er, at der i alt er skaffet over 37 millioner kroner til 206 opsagte og fratrådte medlemmer. Opgørelsen omfatter værdien af overenskomstens tryghedsbestemmelser om godtgørelser og ekstra pensionsbidrag, og også de goder som personaleforeningerne har forhandlet sig frem til for medlemmerne herunder outplacementforløb og særlige godtgørelser. 6

7 Det er et stort beløb og størrelsen skyldes ikke mindst, at flere selskaber er begyndt at tilbyde attraktive ordninger som kan søges af medarbejdere, der ønsker at skifte job eller gå på pension. Fratrædelsesaftaler tilbydes som alternativ til opsigelser, og de udgør en ganske betydelig andel i opgørelsen. KOMPETENCER ER GULD VÆRD [HER VAR INDLAGT LYDKLIP MED T ORBEN HOLME NIELSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR FOR FOAK, DER UDTALTE SIG OM BEHOVET FOR KOMPETENCER] Har I hørt før, at vi skal have fokus på kompetencer? Torben Holme Nielsen fra Forsikringsakademiet siger det, og Lars Bonde sagde det også: Dem, der er plads til i fremtidens selskab er dem med de rette kompetencer, herunder en solid forsikringsmæssig uddannelse, der holdes løbende opdateret. Hvis vi skal sikre medlemmerne værdi, så skal vi sikre dem kompetencer. Det skal vi gøre gennem overenskomstens bestemmelser om ret til uddannelse, men det er også et ønske fra arbejdsgiverne, at medarbejdernes kompetencer er i orden. Og tingene er nu engang lettere, når alle er enige. Men er alle nu også det? Det nytter ikke noget at vi og FA er enige, og at Forsikringsakademiet og andre står klar med uddannelsestilbuddene, hvis ikke medarbejderne forstår at de har en forpligtelse til selv at gøre en indsats. Vi kan sammen med Forsikringsakademiet og FA sikre at der er et attraktivt menukort og tiden til at nyde det, men det enkelte medlem skal altså selv gå hen til bordet. Så den vigtige opgave er at forklare medlemmerne, at uddannelse videre- og efteruddannelse er den bedste sikring af deres tryghed, økonomi og arbejdsglæde. Det er den bedste sikring af deres værdi på arbejdsmarkedet employability, som nogle kalder det. Som noget nyt i DFL vil sekretariatet udvikle et tilbud til medlemmerne om karriererådgivning og dermed sikring af deres værdi og fremtidige jobmuligheder. Men opgaven ligger ikke mindst hos jer, der møder medlemmerne ansigt til ansigt i hverdagen. HØJERE UDDANNELSER Men der er også en voksende gruppe af forsikringsfolk med ambitioner, som rækker længere. De går dels efter internationalt gældende certificeringer, som åbner døren for jobs ude i Europa, men de ønsker også 7

8 uddannelser, der giver dem endnu flere muligheder herunder muligheden for en HD eller MBA i samarbejde med Aalborg Universitet. Det er glædeligt, at forsikringsfolk med ambitioner udnytter disse muligheder, for de bliver også presset af nye typer medarbejdere, der kommer ind med højere uddannelser i bagagen. Dels er der erhvervsbachelorerne, der dog ofte starter med samme type forsikringsopgaver, som finanseleverne får efter endt uddannelse. Men der er også økonomer, jurister og andre, der kommer med specielle kompetencer og måske kan hoppe ind højere oppe i organisationen. Vores udfordring i DFL er, om vi har de rette varer på hylderne til at være attraktive som faglig organisation for disse medarbejdere, for de er måske allerede medlem af en organisation, der matcher deres uddannelsesområde. DE TILLIDSVALGTES KOMPETENCER Får I også en fornemmelse af, at der venter os nogle store opgaver? For det gør der. Som tillidsvalgt i DFL skal vi være dem, der tør gå til medlemmerne og sige, at de skal tænke nøje over deres situation og uddannelse. Vi skal være godt rustede til denne og mange andre opgaver, og derfor har grunduddannelsen af vores tillidsvalgte, GO-uddannelsen, været gennem en kraftig revision. Sekretariatet og vores TR-udviklingsudvalg har lagt et stort arbejde i at opdatere både form og indhold, og det første hold er netop startet på den nye GO-uddannelse. Kravene til jer tillidsrepræsentanter bliver ikke mindre, og I skal have en bred vifte af kompetencer: I skal være gode til at stå frem for medlemmerne, være bisiddere, forhandle med ledelsen og også hverve kollegaer, som måske ikke lige ser sig som DFL-medlemmer. Jeg synes, at I klarer det rigtigt godt, men vi skal til stadighed udvikle os og sikre, at vi er klar til hvad morgendagen byder på. JA, VI SKAL KENDES PÅ KVALITET OG FAGLIGHED Kendetegnende for DFL's organisation, såvel lokalt som centralt, er, at vi brænder for at hjælpe vores medlemmer. Vi har i den netop afsluttede landsmødeperiode haft særlig fokus på kvalitet og faglighed i DFL, og nedsatte i 2012 et bredt funderet udvalg til at følge og løfte området. Men det er virkelig vanskeligt at sætte fokus på et område, som er så bredt og på alle måder gennemsyrer vores organisation. Er fagligheden inden for taksatorområdet eksempelvis ikke noget, som 8

9 taksatorfaggruppen bør varetage? Eller kvaliteten i de tillidsvalgtes håndering af vanskelige samtaler det må jo være en sag for TR-udviklingsudvalget? Derfor brugte Kvalitet og Faglighedsudvalget også en del tid på i det hele taget at indkredse arbejdsopgaverne, og se på hvordan man kunne få tankerne bag temaet udbredt til hele organisationen. I den kommende landsmødeperiode skal vi naturligvis fortsat have fokus på kvaliteten og fagligheden i vores arbejde, men i og med at temaet er så grundlæggende for DFL er spørgsmålet, om et udvalg er det rette forum for arbejdet? I den kommende tid skal formandskabet sammen med hovedbestyrelsen se på DFL's udvalgsstruktur og overveje, om vi kan fordele opgaverne på en måde, der giver større værdi herunder også arbejdet med vores kvalitet og faglighed. ÅBEN OG KOMMUNIKERENDE ORGANISATION DFL er en lille, effektiv organisation og en meget åben og gennemsigtig organisation. Med gennemsigtig mener jeg, at vi altid kan og tør stå inde for hvad vi gør, hvordan vi arbejder og hvad vi bruger medlemmernes penge til. Vi er samtidig en meget flad organisation, hvor der i praksis er meget kort fra tillidsrepræsentanten i selskabet og formandskabet for DFL. Vi har ingen snærende hierarkiske systemer og ingen barrierer mellem medlemmerne og vores organisation. Enhver medlem, tillidsrepræsentant, formand eller næstformand i personaleforeningen kan let få fat på DFL lokalt og centralt, på vores faglige eksperter og på ledelsen. Denne åbenhed og gennemsigtighed forpligter også. Dels skal vi altid være klar til at gå i dialog, og dels skal vi sørge for at vores hus altid er rent at vi til enhver tid kan stå åbent frem og fortælle om, hvad vi laver og hvorfor vi gør det. Åbenheden kommer til praktisk udtryk på hjemmesiden, i vores elektroniske informationsbreve, i medlemsbladet Forsikring og på Facebook. Åbenheden og tilgængeligheden er en vigtig del af den nærhed, som vi ønsker at medlemmerne skal føle. Vi skal derfor løbende se på, hvordan vi kan styrke nærheden, såvel centralt som lokalt, og blive endnu bedre til at kommunikere: Hvordan kan vi gøre personaleforening og tillidsrepræsentanter mere synlige og tilgængelige i medlemmernes hverdag? Som en forening af foreninger er kommunikationen med medlemmerne forskellig fra personaleforening til personaleforening. Nogle har rigtigt godt gang i aktiviteter og dialog, mens andre kan have behov for en hjælpende hånd. 9

10 Derfor er kommunikationen og dialogen med medlemmerne til stadighed et emne, som har stor fokus, og hvor der skal lægges ressourcer i at gøre et godt arbejde. ARBEJDSMILJØ [HER VAR INDSAT EN TEKSTSLIDE MED CITAT AF HENRIK GUNDORPH, BRAGT I ALM BRANDS FIRMABLAD I MAJ. UDKLIPPET FRA FIRMABLADET ER VIST HERUNDER] Hvordan kan vi sikre, at vores medlemmer har det bedste arbejdsmiljø i finanssektoren? Og hvordan kan vi medvirke til at fremme arbejdsglæden i selskaberne? Der er nok ikke noget enkelt svar på de spørgsmål, men et vigtigt skridt er at koordinere indsatsen for arbejdsmiljøet mellem alle de gode kræfter, der arbejder for at sikre det. Fra vores side, arbejdstagersiden, er tillidsrepræsentanterne ansvarlige for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, mens arbejdsmiljørepræsentanterne er ansvarlige for arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø. Aftalen mellem DFL og FA om psykisk arbejdsmiljø blev indgået i Det har været en lang og sej fødsel. Syv år er gået og det er stadig svært at få emnet sat på dagsordenen ude i selskaberne. Det er absolut ikke tilfredsstillende og signalerer, at arbejdsgiverne ikke tager det psykiske arbejdsmiljø særlig alvorligt. Derfor blev der i november sidste år afholdt et seminar for både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor der en hel dag blev sat fokus på hvor og hvordan man kan samarbejde om at løfte opgaven. Ikke mindre end 120 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter deltog på dagen, som der var meget stor tilfredshed med. Hvor selskabernes indsats for det fysiske arbejdsmiljø er god, så står det noget sløjere til omkring det psykiske arbejdsmiljø som da også er en mere uhåndterlig størrelse. DFL har gennemført to grundkurser i 10

11 psykisk arbejdsmiljø som af deltagerne blev vurderet som så nyttige, at dette kursus nu indgår som en kursusdag i den nye grunduddannelse af tillidsrepræsentanter. LIGESTILLING [HER VAR INDLAGT ET LYDKLIP MED BENTE SORGENFREY, FORMAND FOR FTF, HVOR HUN KOMMENTEREDE LIGESTILLING I FINANSSEKTOREN] Skal man komme billigere ind på diskoteket, hvis man har højhælede sko på? Og må en mandlig sygeplejerske gå i shorts og vise ben? Må hotellet Bella Sky have en etage kun for kvinder? Ligebehandlingsnævnet overdænges med nærmest ligegyldige sager, hvor borgere føler sig forskelsbehandlet. Men ja, der sker da stadig forskelsbehandling i Danmark, og vi ser det også inden for forsikring. Bente Sorgenfrey understreger, at vi også i finanssektoren har et problem. Personaleforeningerne ved det, men selskabernes ledelse har svært ved at se problemet og er svære at overbevise om, at der fortsat er uforklarlige forskelle på mænds og kvinders aflønning. Udfordringen er, at det er vanskeligt at påvise. Statistikkerne på området er uklare og dækker over forskellige typer arbejdsopgaver. Det er heller ikke til at få specifikke tal fra selskaberne, som jo ikke ser noget problem. I 2012 nedsatte vi sammen med FA en arbejdsgruppe om kønsbalance i forsikring og pension. Den er nu nedlagt igen, da arbejdsgiverne kun ønskede at tale om emnet på et så overordnet niveau, at det var ligegyldigt. Ligebehandling bliver derfor ikke et hovedtema for DFL, men vi vil også fremover overvåge udviklingen nøje og skride ind over for arbejdsgiverne, hvis det går den gale vej på området. ELEVOPTAGET Inden for uddannelsesområdet finder vi en anden vinkel på ligebehandling, for når branchen kræver de specifikke kompetencer, som man får ved at gennemgå Finansuddannelsen, hvorfor skal der så gøres forskel på elever med studentereksamen og dem uden? Når elevforløbet er færdigt, så skal eleverne have de samme kompetencer. Men regeringens reform af erhvervsuddannelsen EUD reformen siger at elever med studentereksamen kun skal have en étårig Finansuddannelse, hvor dem uden skal have en toårig. 11

12 Konsekvensen af dette vil blive, at elever med studentereksamen ikke i samme grad bliver skolet og trænet inden for de kompetencer, som selskaberne lægger stor vægt på. Der er ingen tvivl om, at en studentereksamen er en god ting at have med i bagagen, men det bør ikke gå ud over kvaliteten af deres uddannelse. Det har vi naturligvis prøvet at forklare regeringen og politikerne. Vi gjorde det i samarbejde med Finansforbundet og FA, men lige meget hjalp det. Dog opnåede vi at få en overgangsperiode som betyder, at det først er fra år 2020 at de nye regler træder i kraft på vores område. Selv om vækst havde været godt, så er det dog glædeligt at elevoptaget holder sig nogenlunde uændret fra tidligere år. Vi har endnu ikke tallene for 2014, men i 2013 blev der optaget 106 elever mod 108 i Elevoptag Årligt optag af forsikringselever DFL'S OMVERDEN Vi samarbejder med FA på mange områder, for selv om vi er modparter med hver vores ønsker og prioriteter, så er vi også partnere i en sektor som vi gerne ser udvikle sig, og dermed være levedygtige, sunde og gode arbejdspladser for vore medlemmer. I vores løbende dialog med FA er tonen positiv og begge parter ønsker at få løst udfordringer på en hurtig og let måde. Bortset fra et lidt forskelligt syn på tingene ved overenskomstforhandlingerne er vi kun sjældent i opposition til FA i hverdagen, men føler os som en respekteret samarbejdspartner. Hvor ville meget derfor være nemmere, hvis det kun var FA, vi skulle have vores opmærksomhed på. Men sådan er det langt fra. I dag kommer en stigende del af regler og regulering inden for finanssektoren fra regeringen og EU. Hvis vi skal opfylde vores forpligtelser om at hjælpe og støtte medlemmerne, og sikre dem et godt arbejdsliv, så bliver vi nødt til at tage et bredere perspektiv, der også omfatter lovgivningsarbejdet i Danmark og EU. Det kan vi ikke klare alene, og derfor samarbejder DFL med en række organisationer, der hjælper os med at fremføre vores mening og holdninger: FTF, NFU, UNI og for at nævne de vigtigste. FTF VORES HOVEDORGANISATION Vores hovedorganisation FTF repræsenterer omkring medarbejdere og har dermed et meget bredt virke. Måske til tider lidt for bredt, for FTF er også hovedorganisation for et stort antal offentligt ansatte. 12

13 Derfor skal vi kæmpe ekstra hårdt for at sikre fokus på den private sektor. Der skal være forståelse for de udfordringer vi møder i de privat virksomheder og de skal ikke drukne i mængden. Sammen med en række andre organisationer er vi en del af FTF Sektion P, der repræsenterer de privatansatte. DFL deltager også aktivt i FTF udvalgene Velfærd, vækst og beskæftigelse og i Arbejdsliv. Vores involvering sikrer, at også de forsikringsansattes forhold får den opmærksomhed i FTF s arbejde, som er nødvendig. FINANSFORBUNDET VORES VIGTIGSTE PARTNER HER VAR INDLAGT LYDKLIP MED KENT PETERSEN, FORMAND FOR F INANSFORBUNDET, HVOR HAN KOMMENTEREDE SAMARBEJDET MELLEM F INANSFORBUNDET OG DFL] Nej, vi er ikke altid enige med Finansforbundet. Men vi er enige på rigtig mange punkter, og når DFL sætter sig over for FA til en overenskomstfornyelse, så ser vi Finansforbundet som en vigtig partner og støtte. Vi er bevidst om, at Finansforbundet er storebror, og at deres budskaber har vægt. Vi er også bevidst om, at FA kræver at den økonomiske ramme er den samme for hele den finansielle sektor. Men når det er sagt, er der også fordele ved at være to selvstændige forbund, der kan lægge pres på FA fra flere sider og bruge hinanden som løftestang. Vi havde derfor en tæt dialog omkring overenskomstforhandlingerne, som jo gik i hårdknude for Finansforbundet, mens vores forhandlere kunne komme tilbage med forslag til et forlig, som også omfattede den økonomiske ramme. Forhandlingsgruppen var da i kontakt med Finansforbundets ledelse, men det var vores egen beslutning, at vi som første forbund i finanssektoren indgik forlig. Det understreger, at DFL nok er den lille i forhold til Finansforbundet, men at vi ses som en seriøs forhandlingspart af arbejdsgiverne. Jeg vil gerne herfra sige Finansforbundet tak for et godt samarbejde. GRÆNSELØST SAMARBEJDE Vi har talt EU gennem snart mange år, men det kommer stadig tættere ind på livet af os. Også inden for DFL's område ser vi EU-regulering og lovgivning, som påvirker de forsikringsansattes hverdag, og det er svært at forestille sig andet, end at påvirkningen vil vokse. Og vokse. Hvad kan DFL gøre over for EU? Ikke meget. Men når vi team er op med de øvrige nordiske forbund inden for finanssektoren og sammen arbejder på at få budskaber igennem til lovgiverne i EU, så er der langt bedre mulighed for at blive hørt. 13

14 Vores EU-team hedder NFU Nordisk Finansansattes Union og har blandt andet til formål at følge nøje hvad der sker i EU, og arbejde for at påvirke beslutningerne, så forholdene for de finansansatte i Norden ikke forringes eller vanskeliggøres. Det samme gælder vores engagement i UNI Global Union, hvor UNI Finance Europa sektionen er en anden kanal for påvirkning af lovgiverne i EU. Et sidste element er den EU-bårne indsats omkring social dialog for forsikring, hvor emnerne for de seneste års arbejde blandt andet har været distancearbejde, telework og demografi i den europæiske forsikringssektor. Jeg vil gerne takke hovedbestyrelsen og medarbejderne i sekretariatet for deres store arbejde og ikke mindst for den opbakning, som jeg har fået i min tid som konstitueret landsformand. DFL FYLDER 70 ÅR DEN 30. MAJ Er 70 år en rund fødselsdag? Ja, til en vis grad. Der har været mange tanker fremme om markeringen, men med et beskedent budget til formålet, valgte medlemsudvalget at udskyde fejringen til DFL har et rigtig rundt jubilæum om fem år, hvor vi fylder 75 år. Så nu har vi fem år til at forberede en virkelig synlig markering. AFRUNDING - DET INDLYSENDE VALG Hovedopgaven i den kommende landsmødeperiode bliver at få substans på kursændringen I DFL, der skal sætte fokus på, at vi er medlemmernes organisation og at det er vores opgave at støtte og løfte dem på bedste vis. DFL skal være det indlysende valg. Med disse ord overlader jeg beretningen til landsmødets videre behandling. 14