Der må indføres økonomiske konsekvenser for virksomheder, som ikke arbejder på at få styr på arbejdsmiljøet.

Transkript

1 Sagsnr Ref. MLK/nvd Den 19. august 2003 /2 VYXUGHULQJRJIRUVODJWLOXGYLNOLQJDI5HJHULQJHQV XGVSLO (WJRGWDUEHMGVPLOM IRUPHGDUEHMGHUHRJYLUN VRPKHGHU 2YHURUGQHWYXUGHULQJDIUHIRUPXGVSLOOHW I dette notat redegør LO for sin vurdering af Regeringens udspil Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder, og i forlængelse heraf fremlægges en række forslag til hvilke tiltag, der er nødvendige for, at regeringens forslag kan bringes til at virke. LO er af den opfattelse, at et slagkraftigt og velfungerende arbejdsmiljøsystem skal indeholde såvel en stærk forebyggelsesdel som en stærk kontroldel. Kontrol og forebyggelse skal med andre ord gå hånd i hånd. I det følgende vil det fremlagte reformudspil derfor blive vurderet i forhold til hhv. forebyggelses- og kontroldelen. Udspillet hænger ikke sammen; der skrives, at arbejdsmiljøproblemer bedst løses på arbejdspladserne, men samtidig bliver det Arbejdstilsynet, der får et meget større ansvar for arbejdsmiljøudviklingen. Samlet set vurderer LO, at det foreliggende udspil fra regeringen ikke er acceptabelt og oven i købet vil forringe arbejdsmiljøindsatsen på felter, der er vitale for forebyggelsen. LO s vurderinger er formuleret under forudsætning af, at det sikres, at reformudspillets enkelte elementer er i overensstemmelse med EU s rammedirektiv. En styrkelse af arbejdsmiljøsystemet og en styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen på virksomhederne forudsætter, at en række forhold er opfyldt: De forebyggende aktiviteter skal styrkes bl.a. ved at udbygge BST til hele arbejdsmarkedet og der skal udvikles incitamenter, der fremmer en forebyggende egen indsats i virksomhederne. Kontrollen med arbejdsmiljøet i virksomhederne skal styrkes og synliggøres, således at det bliver muligt at komme efter de virksomheder, der ikke prioriterer et sundt og sikkert arbejdsmiljø, f.eks. ved, at AT får stærkere sanktionsmuligheder. Der må indføres økonomiske konsekvenser for virksomheder, som ikke arbejder på at få styr på arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet må tilføres yderligere ressourcer, så screeningerne kan gennemføres inden 3 år. Virksomheder med certifikat skal have fortrinsret ved offentlige udbud og offentligt støttet byggeri. Arbejdsmarkedets parter skal forpligtes og motiveres til at påtage sig et større medansvar for arbejdsmiljøudviklingen i virksomhederne.

2 Arbejderbeskyttelsen skal sikres, med en styrkelse af demokrati og medarbejderindflydelse på arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne. Der må opstilles klare mål for arbejdsmiljøindsatsen og efterfølgende må det overvåges og vurderes, om man har opnået de ønskede resultater. Regeringens arbejdsmiljøpolitik og senest fremlagte reformudspil er langt fra en reel styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Udspillet er desværre præget af at være uambitiøst og uforpligtende, dels i forhold til at nå de nære mål som Prioriteringsudvalget har sat og dels i forhold til at nå de mål, der skal indfries på længere sigt. Prioriteringsudvalgets arbejde bygger på 2005-handlingsplanen, som er vedtaget med et meget bredt flertal i Folketinget. Udspillet mangler forebyggende og fremadrettede initiativer, hvilket er bemærkelsesværdigt, når dette udspil sammenlignes med regeringens politik om at mindske sygefraværet. I regeringens oplæg om sygefravær fremhæves netop det forebyggende arbejdsmiljøarbejdes betydning for nedbringelse af sygefravær. Reformudspillet er sammen med Retssikkerhedskommissionens rapport reelt udtryk for en ensidig fokusering på at sikre virksomhederne fordele på bekostning af arbejderbeskyttelse og modarbejder dermed ønsket om udvikling og sikring af sunde og sikre arbejdspladser. Med regeringens forslag går der endnu 1 1/2 år før der kan ses en synlig fornyet arbejdsmiljøindsats. Det vil sige, at regeringen i 3 år holder arbejdsmiljøindsatsen hen med nedskæringer og stilstand uden der reelt er udsigt til bedre forebyggelse. 5HIRUPXGVSLOOHWVIRUHE\JJHOVHVGHO Reformudspillet er helt utilstrækkeligt i forhold til at sikre og udvikle et forebyggende arbejdsmiljøarbejde i de danske virksomheder. Bortset fra truslen om at slå hårdt ned på de dårlige virksomheder, glimrer udspillet ved manglen på elementer, der kan styrke virksomhedernes egen indsats. LO står i den sammenhæng helt uforstående over for forslaget om en afvikling af BSTsystemet. Det er både uklogt og uacceptabelt. Alle erfaringer viser, at BST med sin rådgivning af virksomhederne, og i samarbejdet med virksomhederne, har været med til at højne arbejdsmiljøstandarden på landets virksomheder, jf. de BST-undersøgelser, der er lavet gennem tiden. BST har medvirket til at sikre en helhedsorienteret arbejdsmiljørådgivning, og været en vigtig faktor i styrkelsen af virksomhedernes egen indsats. Afviklingen af BST-pligten indebærer, at det lange forebyggende træk mistes. LO skal derfor foreslå, at BST-pligten udvides til at gælde for alle virksomheder; dog undtaget de virksomheder, der har tilegnet sig et arbejdsmiljøcertifikat. Derudover kommer problemet med de små virksomheder, der ikke har nogen sikkerhedsorganisation. Her kan man frygte, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde helt kan gå i stå. Dette er stik imod regeringens intention om at forebygge nedslidningsskader og sygdomme i øvrigt på arbejdspladserne. De små virksomheder fordrer en særlig arbejdsmiljøindsats og LO vil foreslå at styrke SIO på de små virksomheder ved, at der også stilles krav om SIO på virksomheder med 5-9 ansatte. 2

3 Regeringen lægger endvidere op til at udvide muligheden for partsaftaler på arbejdsmiljøområdet. Det synes LO grundlæggende er en god ide, da aftaler mellem de overenskomstberettigede organisationer kan være med til at give et yderligere løft af arbejdsmiljøarbejdet. Problemet med regeringens forslag er blot, at der nu fuldstændigt mangler incitamenter, der kan få arbejdsgiverparten til at indgå aftaler til udvikling af arbejdsmiljøet. 5HIRUPXGVSLOOHWVNRQWUROGHO Helt overordnet er LO enig i, at de gode virksomheder skal belønnes, mens de dårlige virksomheder, der ikke kan eller vil sikre et ordentligt arbejdsmiljø skal have skærpet opmærksomhed fra Arbejdstilsynet og om nødvendigt straffes med påbud, bødeforlæg og retslig tiltale. LO har længe efterlyst en forstærket myndighedsindsats i forhold til at finde de arbejdsmiljømæssigt dårlige virksomheder. På denne baggrund finder LO det positivt, at regeringen nu lægger op til at lave en screening af arbejdsmiljøet i samtlige danske virksomheder. Det er imidlertid helt uacceptabelt, at der skal gå op til 11 år før virksomhederne er blevet screenet. Gennemførelsen af screeninger er meget ressourcekrævende, og der er i reformforslaget ikke afsat tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer til at gennemføre disse screeninger med et fornuftigt interval. LO foreslår, at der højest må gå 3 år før screeningen er gennemført. De anslåede 65 nye tilsynsmedarbejdere rækker ikke og LO mener derfor, at der må afsættes langt flere ressourcer til denne opgave. LO ser en reel risiko for, at virksomhederne kan spekulere i at forholde sig i ro uden at gøre noget ved arbejdsmiljøet, ud fra en betragtning om, at der kan gå mange år før Arbejdstilsynet dukker op. Herudover mener LO, at retssikkerheden skal sikres både over for virksomheden og for de ansatte. LO er bekymret for, at de tilsynsførende af retssikkerheds- og ressourcemæssige grunde i tvivlstilfælde for ofte vil vælge at karakterisere virksomheder som havende et godt arbejdsmiljø. Kriterierne for screeningen bliver dermed vigtige, da retssikkerheden både for virksomheden og lønmodtageren skal fastholdes. Det skal entydigt fremgå, hvilke arbejdsmiljøforhold man som tilsynsførende bedømmer virksomhederne på. Det skal bl.a. tydeliggøres, hvilke kriterier, der screenes og kategoriseres efter. 3

4 /2 VIRUVODJWLOVW\UNHOVHDIUHIRUPXGVSLOOHW LO finder som nævnt regeringens reformudspil utilstrækkeligt og helt grundlæggende mangler forebyggende aspekter. Alligevel ønsker LO at bidrage til, at en reform af arbejdsmiljøsystemet reelt vil føre til en styrkelse, udvikling og forbedring af arbejdsmiljøet i virksomhederne. LO vil derfor for at sikre lønmodtagerne et bedre arbejdsmiljø samt færre arbejds- og nedslidningsskader foreslå, at det fremlagte reformudspil styrkes gennem: Sikring af flere ressourcer og tilsynsførende i Arbejdstilsynet, så screeningen kan gennemføres inden 3 år. Indførelse af stærkere sanktionsmuligheder for Arbejdstilsynet, f.eks. øget brug af administrative bøder og retslig tiltale. Udvikling af screeningsmetoder. Udvikling af certificerings- og akkrediteringsmetoder. Tilknytning af nye incitamenter til styrkelse af virksomhedernes interesse for at lade sig arbejdsmiljøcertificere. Udbygning af BST til hele arbejdsmarkedet. Ved åbning for eksterne rådgivere skal en autorisationsordning, bygge på samme godkendelsesordning som BST har i dag. Præcisering af forhåndsgodkendelsernes rækkevidde. Opstilling af operationelle måltal/succeskriterier for arbejdsmiljøreformen, herunder årlig afrapportering med henblik på løbende overvågning af reformens effekt. Tilknytning af incitamenter til styrkelse af arbejdsmiljøaftaler. Udvikling af initiativer til at styrke arbejdsmiljøarbejdet i nystartede virksomheder. )OHUHUHVVRXUFHUWLOVFUHHQLQJRJJHQQHPI UHOVHDIWLOSDVVHGHWLOV\Q Det fremgår af regeringens reformudspil, at selv med et opnormeret Arbejdstilsyn, vil der gå 11 år før alle virksomheder er screenet; og heri er der ydermere ikke taget højde for, at der hvert år etableres (og nedlægges) op mod nye virksomheder. Det er uacceptabelt, at der går 11 år imellem, at virksomhederne bliver screenet, idet incitamentet for virksomhederne til at forbedre arbejdsmiljøet risikerer at forsvinde. Det må ikke blive sådan at den virksomhed der lever skjult lever godt. LO foreslår at tempoet i screeningsarbejdet sættes i vejret. Der må tilføres de nødvendige ressourcer til Arbejdstilsynet, således at det forebyggende potentiale, der ligger i Arbejdstilsynets fuldt dækkende kontrolindsats reelt bliver realiseret. Der må ikke gå mere end 3 år mellem screeningerne, da rytmen må være ens for virksomheder, der har taget et certifikat og for virksomheder, der blot screenes, hvis virksomhederne skal opleve sig retfærdigt behandlet. 4

5 8GYLNOLQJDIVFUHHQLQJVPHWRGHU Det fremgår af reformudspillet, at screeningen af virksomhedernes arbejdsmiljø i første omgang skal placere virksomhederne i det gode eller dårlige selskab. Det fremgår imidlertid ikke klart af reformudspillet, efter hvilke kriterier screeningerne skal foretages, og hvilke elementer i arbejdsmiljøet, der skal kortlægges gennem screeningen. Virksomhederne har ofte et meget komplekst arbejdsmiljø, og det er for LO at se stadig et åbent spørgsmål, hvordan det sikres, at Arbejdstilsynet fanger det rigtige billede af arbejdsmiljøet på et screeningsbesøg af halvanden times varighed. Problemstillingen skærpes yderligere på de virksomheder, der har medarbejdere på midlertidige eller skiftende arbejdssteder (bl.a. inden for byggebranchen, rengøringssektoren, hjemmeplejen og blandt montører), hvor det ikke er tilstrækkeligt, at screene hjemmevirksomheden, og hvor det heller ikke er tilstrækkeligt med et screeningsbesøg hvert tredje år. Screeningen må nødvendigvis omfatte virksomhedens aktiviteter på alle adresser for at give et troværdigt billede af arbejdsmiljøstandarden. Princippet om, at arbejdsmiljøet skal screenes, hvor folkene reelt arbejder skal ligge til grund for Arbejdstilsynets screeninger. Med henblik på at fastlægge hvilke elementer, der skal indgå i screeningerne, anbefaler LO, at der tages udgangspunkt i de 49 arbejdsmiljøvejvisere, som må danne grundlag for, hvilke områder af arbejdsmiljøet, der skal have særlig opmærksomhed. LO er enig i, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø og at man ikke skal skære alle virksomheder i en branche over en kam. Det er bemærkelsesværdigt, at udspillet alligevel opererer med en branchetilgang, hvor det er de BSTpligtige brancher, der screenes først. Udviklingen af screeningsværktøjer er en fortløbende proces, som først lige er gået i gang. LO lægger derfor vægt på, at screeningsværktøjet underlægges en løbende udvikling, og at der løbende samles op på erfaringerne og resultaterne. 8GYLNOLQJDIFHUWLILFHULQJVRJDNNUHGLWHULQJVPHWRGHU Regeringens udspil indeholder et afsnit om, at virksomhederne skal kunne tilbydes andre redskaber end det eksisterende arbejdsmiljøcertifikat, så virksomhederne let kan dokumentere, at de har et godt arbejdsmiljø. Regeringen vil bl.a. se på det internationale ledelsessystem OHSAS Her vil LO foreslå, at det klart anføres, at medarbejderne må sikres inddragelse i planlægning og gennemførelse af arbejdsmiljøcertificering. Dette krav kan med fordel indfries via SIO, som skal inddrages i hele processen samt opfølgning på arbejdsmiljøcertificering. Strukturudvalget anbefalede enigt, at der bør gennemføres et udredningsarbejde for at få afdækket behovet for at vedtage særlige bestemmelser i relation til certificering af midlertidige arbejdspladser og arbejdspladser med flere arbejdsgivere. Det må sikres, at det er en forudsætning for fritagelse for screening, tilsyn og rådgivningspligt, at der i forbindelse med arbejdsmiljøcertificering foreligger dokumentation for, at der ikke findes væsentlige arbejdsmiljøproblemer ude på virksomhedens produktionsenheder og midlertidige arbejdssteder. (En kommune består f.eks. af mange enkelte produktionsenheder/institutioner). 5

6 Et certificeringssystem skal sikre, at det faktiske arbejdsmiljø er i orden og ikke kun være en "papirtiger". Der skal både med hensyn til indhold, proces og procedure udvikles en række generelle krav og som minimum skal arbejdsmiljølovens regler være overholdt. OHSAS kan være et udmærket ledelsessystem, som LO foreslår gøres til en dansk standard. Derudover vil LO foreslå, at det eksisterende certificeringssystem og den akkrediterede model (inspektionsmodellen) fastholdes. Endvidere vil LO foreslå en erfaringsopsamling vedrørende den allerede igangsatte certificering samt en løbende evaluering på de certificerede virksomheder. 1\HLQFLWDPHQWHUWLOVW\UNHOVHDIFHUWLILFHULQJHQ Som ovenfor beskrevet vil der typisk gå 11 år mellem en virksomhed bliver screenet. Dette skal sammenlignes med, at certificerede virksomheder checkes hvert år af et godkendt certificeringsorgan, og at certificerede virksomheder hvert tredje år skal have fornyet sit certifikat. Eftersom kontrollen med arbejdsmiljøet må antages at være mere omfattende i certificerede virksomheder end i de øvrige virksomheder, og eftersom det for virksomhederne typisk vil være en både økonomisk og tidsmæssigt relativt omkostningstung proces at gennemgå en arbejdsmiljøcertificering, er LO bekymret for, at der i regeringens reformudspil ikke er indeholdt tilstrækkeligt med incitamenter til at fremme virksomhedernes certificeringsbestræbelser. LO foreslår derfor, at der indarbejdes flere incitamenter. LO skal foreslå, at der indføres brug af arbejdsmiljøklausuler ved offentlige indkøb og offentligt støttet byggeri. Spørgsmålet om anvendelsen af arbejdsmiljøklausuler ved offentlige indkøb har været indgående behandlet i Strukturudvalgets arbejde. Det blev grundigt undersøgt om der eventuelt kunne være juridiske og konkurrencemæssige hindringer for at offentlige myndigheder giver fortrinsret til virksomheder, der har et godt arbejdsmiljø. Det blev konkluderet, at de offentlige myndigheder godt må stille krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med offentlige indkøb, blot det klart og tydeligt fremgår af udbudsmaterialet og kontraktgrundlaget. LO foreslår, at arbejdsmiljøklausuler ved offentlige indkøb og offentligt støttet byggeri indarbejdes i en kommende arbejdsmiljøreform. 8GYLNOLQJ DIKHOKHGVRULHQWHUHWUnGJLYQLQJKHUXQGHUHQDXWRULVDWLRQVRUG QLQJWLOJRGNHQGHOVHDIUnGJLYHUH Som tidligere nævnt er LO af den opfattelse, at BST er en vigtig sparringspartner for virksomhederne og har været medvirkende til at forebygge arbejdsmiljøskader på mange virksomheder. LO foreslår derfor, at BST-pligten bliver fastholdt og at BST udbygges til at dække hele arbejdsmarkedet. I den sammenhæng er den paritetiske sammensætning af BST-bestyrelserne meget vigtig. Den nuværende forebyggende helhedsorienterede rådgivning er i fare med den foreslåede rådgivningsmodel. LO kan derfor ikke acceptere, at BST-ordningen afskaffes efter Det forebyggende aspekt, hvor BST sammen med virksomhederne løbende høj- 6

7 ner arbejdsmiljøet vil hermed forsvinde. SIO s muligheder for at definere, hvilke opgaver BST skal løse er vigtig at fastholde og er integreret i samarbejdet mellem BST og SIO. Den arbejdsmiljøfaglige kompetence, der er opbygget i BST-systemet risikerer at forsvinde og den uvildige rådgivning, som BST har stået for, kan blive svær at fastholde. Dette underbygges af, at medarbejderindflydelsen i BST's paritetisk sammensatte bestyrelser forsvinder. Samtidig forsvinder den videndeling BST bidrager til i samarbejde med BAR erne AMI, AT m.v. Hvis regeringen fastholder, at BST skal udfases, har LO følgende bemærkninger og nedenstående forslag til ændringer. Det fremgår af reformudspillet, at den fremtidige rådgivningspligt udelukkende er afhængig af, om Arbejdstilsynet giver påbud. Dermed bliver det Arbejdstilsynet og ikke virksomheden selv, der bestemmer hvilken rådgivning der er behov for. Fremover bliver det Arbejdstilsynet, der skal bevise, at virksomheden er dårlig og hermed pålægge virksomhederne at søge rådgivning. Dette er et problem, idet rådgivningen hermed får et bagudrettet sigte i stedet for et fremadrettet og forebyggende sigte. LO mener, at rådgivning især skal understøtte virksomhedernes forebyggende indsats, mens rådgivning i regeringsudspillet bliver påbudt fra myndigheden. Med forslaget udbedres kun arbejdsmiljøproblemer, der allerede er opstået og dermed allerede har haft en skadelig virkning på de ansatte. Der kan være fare for, at det kun bliver enkeltstående problemer, der gives påbud om. Endvidere vil vi foreslå, at de penge som kommuner og amter har fået i refusion til udbygning af BST fastholdes og øremærkes til rådgivning om arbejdsmiljø. Denne rådgivning kan så anvendes på Prioriteringsudvalgets områder efter indstilling fra SIO. I en ny autorisationsordning, som LO vil foreslå skrives ind i rådgivningsbekendtgørelsen, skal det sikres, at arbejdsmiljørådgiverne indgår i arbejdsmiljøsystemets videndeling om forebyggelse, helhedsorientering og virksomhedslæring. Samtidig må eksterne arbejdsmiljørådgivere have paritetisk sammensatte bestyrelser, der kan sikre, at medarbejderne får indflydelse på den rådgivning, der ydes. En autorisationsordning skal også omfatte krav til kvalifikationer og til tværgående forebyggende arbejde. $UEHMGVPLOM XGGDQQHOVH Arbejdsgivernes og de ansattes viden om arbejdsmiljø er ofte utilstrækkelig. Der mangler forståelse for de ofte komplicerede abejdsmiljøsammenhænge og der mangler konkrete redskaber til at komme i gang. Dette er især et udtalt problem på de små og mellemstore virksomheder. Derfor foreslår LO også at styrke vidensniveauet på virksomhederne. Helt konkret mener LO ikke, der er rimelighed i at forringe arbejdsmiljøuddannelsen for kontor og administration. Der findes ingen dokumentation for, at lige netop kontor og administration skulle have et meget bedre arbejdsmiljø end andre brancher. Også set i lyset af de stigende problemer med psykisk arbejdsmiljø inden for denne branche er det meget kortsigtet at forringe netop denne gruppes arbejdsmiljøuddannelse. LO 7

8 anbefaler på denne baggrund at arbejdsmiljøuddannelsen inden for kontor- og administrationsområdet fastholdes som hidtil. )RUKnQGVJRGNHQGHOVHU I forhold til forhåndsgodkendelser mener regeringen, at de virksomheder, som gerne vil tage hånd om arbejdsmiljøet, i en så tidlig fase som muligt skal understøttes, bl.a. ved, at Arbejdstilsynet kan give forhåndsgodkendelser. Det er relevant så tidligt som muligt at medtænke arbejdsmiljøet i forbindelse med nye investeringer. Forslaget om forhåndsgodkendelse rejser dog en række juridiske problemstillinger, men LO frygter, at brugen af forhåndsgodkendelser vil lægge bånd på Arbejdstilsynets videre arbejde og tilsynsmuligheder. Kan Arbejdstilsynet efterfølgende give påbud om et byggeri man tidligere har givet en forhåndsgodkendelse, men hvor Arbejdstilsynet på det den gang foreliggende grundlag ikke kunne forudse de eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer, der efterfølgende er opstået? LO mener, der må være klare mindste krav for de vilkår, hvorunder forhåndsgodkendelser gives. Derudover må det i lovgivningen sikres, at Arbejdstilsynet altid har mulighed for at give påbud m.m., i tilfælde hvor der til trods for en forhåndsgodkendelse alligevel viser sig at være arbejdsmiljøovertrædelser. Arbejdstilsynet må ikke for altid være bundet af en forhåndsgodkendelse. 0nOWDOSnUHIRUPHQRJDUEHMGVPLOM LQGVDWVHQKHUXQGHUDIUDSSRUWHULQJ Regeringens arbejdsmiljøreformudspil markerer indledningen til et nyt arbejdsmiljøsystem, baseret på nye principper. Reformudspillet indgår i regeringens Noget for noget strategi og bygger på en filosofi om at understøtte og belønne de arbejdsmiljømæssigt gode virksomheder, og komme efter de arbejdsmiljømæssigt dårlige virksomheder. Prioriteringen af myndighedernes indsats skal ske efter dette princip. LO finder det naturligt, at et sådant nyt system løbende evalueres og afrapporteres, og at der i relation hertil opstilles klare mål og succeskriterier, således at man efterfølgende kan se om det nye system fungerer efter hensigten og at de intentioner, der ligger bag systemændringen reelt indfris. LO finder det naturligt at bygge videre på erfaringerne fra Prioriteringsudvalget, hvor der ikke alene blev udpeget 4 arbejdsmiljøproblemer, der særligt skulle sættes ind over for frem til 2005, men hvor man ligeledes opstillede helt konkrete og målbare succeskriterier, som udgangspunkt for en efterfølgende evaluering om målopfyldelsen. LO foreslår, at der udvikles en række operationelle mål, som fx. bør omfatte antal arbejdsmiljøcertificerede virksomheder og antal gennemført screeningsbesøg og tilpassede tilsyn. Derudover foreslår LO, at data fra VOV-projektet (virksomhedsovervågning) og NAK-undersøgelsen (National lønmodtagerundersøgelse) integreres i opstillingen af operationelle mål, idet det hermed bliver muligt at belyse udviklingen i virksomhedernes arbejdsmiljø og udviklingen i virksomhedernes anvendelse af forebyggende aktiviteter. Der kan i denne sammenhæng trækkes på erfaringerne fra Prioriteringsudval- 8

9 get, hvor det også er valgt at gøre brug af VOV-data og NAK-data med henblik på at evaluere målopfyldelsen. LO foreslår i forlængelse heraf, at Arbejdstilsynet får til opgave én gang årligt at give Arbejdsmiljørådet en rapport om, hvordan ovenstående måltal udvikler sig, hvordan screeningsarbejdet forløber og hvordan reformen i det hele taget implementeres. Der skal endvidere gives oplysninger om den præcise fordeling på gode virksomheder henholdsvis dårlige virksomheder. Det er LO s vurdering, at en evaluering og afrapportering bør følges op af justeringer, hvis der viser sig behov herfor. Operationelle mål og evaluering er grundlæggende forudsætninger for en hensigtsmæssig løbende justering af arbejdsmiljøindsatsen, og vil bl.a. kunne medvirke til at forpligte arbejdsmarkedets parter til en aktiv indsats på arbejdsmiljøområdet.,qflwdphqwhuwlovw\unhovhdidiwdohy UNW MHW Arbejdsmiljøaftaler blandt overenskomstberettigede organisationer er et centralt redskab til fremme af et mere forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Problemet p.t. er, at der bortset fra aftaler om psykisk arbejdsmiljø inden for industrien og inden for handelsområdet, ikke er etableret særlig mange arbejdsmiljøaftaler Ydermere er det et problem, at reformudspillet mangler incitamenter, der kan bevæge arbejdsgiverne til at indgå aftaler om udvikling af arbejdsmiljøet. Under Strukturudvalgsarbejdet udtrykte arbejdsgiverne stor interesse for at udnytte aftaleværktøjet, idet de bl.a. så arbejdsmiljøaftaler som en mulighed for, at arbejdsmarkedets parter selv tog ansvar for at håndhæve aftalerne, og at Arbejdstilsynet ikke længere førte tilsyn på virksomheder, der var dækket af en aftale. Med regeringens forslag om - i form af screeninger - at føre tilsyn med alle virksomheder, har arbejdsgiverne ikke længere den samme interesse i at indgå arbejdsmiljøaftaler. Dette fordi det for mange virksomheder vil være mere attraktivt at afvente arbejdstilsynets besøg, anvisninger og eventuelle påbud, uden forinden at foretage sig noget aktivt arbejdsmiljøforebyggende. LO s forbund har i årevis aktivt forsøgt at komme i dialog med arbejdsgiverorganisationerne, men har måttet konstatere at der fra arbejdsgiverside reelt ikke er vilje til at indgå forpligtende arbejdsmiljøaftaler. LO finder det af afgørende vigtighed, at arbejdet med arbejdsmiljøaftaler påbegyndes og at der sættes fart på processen, specielt inden for de områder, der har en høj dækningsgrad af tillidsvalgte. Forebyggelsen styrkes ved, at parterne indgår forpligtende aftaler, der sikrer et godt arbejdsmiljø og LO s forbund er klar til at indgå sådanne aftaler. LO er imidlertid meget skeptisk med hensyn til mulighederne. Der mangler incitamenter, der kan få arbejdsgiverparten til at indgå aftaler om udvikling af arbejdsmiljøet. LO ser partsaftalerne som et udviklingsværktøj, som kan anvendes parallelt med myndighedsreguleringen, og partsaftaler må ikke svække Arbejdstilsynets indsats på virksomhederne. Partsaftaler må ikke bruges til at deregulere på arbejdsmiljøområdet. 9

10 .UDYRJWLOEXGRPDUEHMGVPLOM UnGJLYQLQJEODQGWQ\VWDUWHGH YLUNVRPKHGHU Virksomhederne har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, og virksomhederne er forpligtet til at sikre, at der til stadighed er en tilstrækkelig viden om arbejdsmiljø i den enkelte virksomhed. Virksomhederne skal som udgangspunkt sikre, at den nødvendige arbejdsmiljøviden er til stede på virksomheden, men kan dog under bestemte forudsætninger også opfylde videnskravet gennem ekstern rådgivning. Selvom det er et krav, at virksomhederne skal råde over den nødvendige arbejdsmiljøviden, er det ikke det samme som, at den altid er til stede, hvilket for LO kun yderligere understreger det uacceptable i regeringens forslag om afskaffelse af BST-pligten, idet BST igennem de sidste 20 år har været virksomhedernes foretrukne rådgiver på arbejdsmiljøområdet. Erfaringerne viser, at det specielt er på de små virksomheder, at man mangler viden om arbejdsmiljø. En lang række analyser, bl.a. fra Virksomhedsovervågningsprojektet i regi af Arbejdstilsynet dokumenterer, at de små virksomheder generelt mangler viden om arbejdsmiljøregler og om værktøjer og hjælpemuligheder på arbejdsmiljøområdet. LO finder det afgørende at styrke virksomhedernes viden om arbejdsmiljø, og foreslår på denne baggrund, at regeringen gør en særlig indsats i forhold til at styrke vidensniveauet i de små virksomheder. Det er vigtigt, at virksomhederne på et meget tidligt tidspunkt får udviklet en forebyggende sikkerhedskultur. LO foreslår helt konkret, at det gøres til et krav for nystartede virksomheder at gennemføre et ganske kort introduktionskursus i arbejdsmiljø. Nyetablerede virksomheder skal ikke kunne få virksomhedsautorisation med mindre de har gennemgået et sådant introduktionskursus. I allerede etablerede små virksomheder vil introduktionskurset kunne gives som et tilbud. Det skal understreges, at introduktionskurset ses som en hjælp til at virksomheder står bedre rustet til at indfri de arbejdsmiljømæssige krav der er knyttet til virksomhedsdrift. Introduktionskurset gennemføres af BST og/eller andre godkendte Arbejdsmiljørådgivere. Der samles hold af ca. 20 nyetablerede virksomheder, hvor der tilstræbes en vis brancheretning således at det bliver muligt at konkretisere og eksemplificere undervisningen. LO foreslår at introduktionskurset i første omgang etableres som en forsøgsordning over de næste tre år. 10