Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Svendborg

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i samlet set lever op kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag er baseret dels på en omfattende kontakt til uddannelsens aftagere og dels på viden fra relevante forskningsfelter. Kontakten til aftagerfeltet foregår fx gennem samarbejdet i studieplansudvalget, der supplerer institutionens uddannelsesudvalg, gennem arbejdet med de studerendes praktik og gennem udviklingsprojekter, som finder sted i samarbejde med praksis. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende ajourføring og kompetenceudvikling. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet arbejder hensigtsmæssigt med uddannelsens tilrettelæggelse og indhold. Det afspejles fx i, at udbudsstedets undervisere anvender en række forskellige undervisningsformer, tilpasset undervisningens indhold og formål, og at udbudsstedet sikrer, at praktikken afvikles på en hensigtsmæssig måde, så de studerendes læring sker i et samspil mellem teori og praksis. Udbudsstedet arbejder løbende med at sikre kvaliteten i undervisningen og uddannelsens indhold gennem en systematisk tilgang til evaluering, der omfatter relevante interne og eksterne interessenter. Ekspertpanelet har dog identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Ekspertpanelet vurderer, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad har adgang til de nødvendige materielle ressourcer i linjefaget sundhed, krop og bevægelse, og at det forhold, at der ikke er forberedelsesfaciliteter til underviserne på udbudsstedet, gør det vanskeligt at udvikle et fagligt miljø. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at problemet med de fysiske faciliteter ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen, dels fordi de studerende trods de vanskelige vilkår kan opnå mål for læringsudbytte, og dels fordi institutionen relativt enkelt kan løse problemet, fx ved at lette de studerendes adgang til de materielle ressourcer og ved at indføre faste træffetider for underviserne på udbudsstedet. 4

5 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Faciliteter og ressourcer (kriterium 11), fordi de fysiske faciliteter ikke i tilfredsstillende grad understøtter tilgængeligheden af de materielle ressourcer og udviklingen af et fagligt miljø på udbudsstedet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Vibeke Schrøder, ph.d. i pædagogik og retorik, cand.mag. i dansk og pædagogik. Forskningsprogramleder ved Professionshøjskolen UCC. Tidligere lektor ved Professionshøjskolen UCC, tidligere videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion og tidligere lektor ved Ballerup-Seminariet og Læreruddannelsen Zahle. Erfaring fra en lang række udviklings- og forskningsprojekter om inklusion og evalueringer inden for det pædagogiske fagområde. Forfatter til en række publikationer om pædagogik og inklusion i daginstitutioner. Martin Bayer, ph.d. i pædagogik, mag.art. i pædagogik, lærer. Institutleder og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Tidligere institutleder på Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoleog tidligere medlem af EVA s ekspertpanel vedrørende pilotauditering af erhvervsakademier og professionshøjskoler. Erfaring fra en række udviklingsprojekter inden for uddannelse og pædagogik, bl.a. som medlem af VIA University Colleges tænketank om en ny pædagoguddannelse og et forskningsprojekt om pædagogers professionslæring og karriereforløb. Mikael Andersen, studerende ved Pædagoguddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland, specialiseringen mennesker med sociale problemer, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Medlem af studierådet og uddannelsesudvalget på fjerde og femte semester. Ansat ved Studievalg Nordjylland på projektet Rollemodel, der skal få flere unge fra udkants-nordjylland til at tage en videregående uddannelse. Tidligere studentervejleder ved University College Nordjylland. Mogens Søe Seider, pædagog, socialpædagog. Forstander for Fountain House. Tidligere socialpsykiatrileder i Høje-Taastrup Kommune, tidligere forstander for botilbuddet Vestervænget og tidligere næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund. Medstifter af og formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering. Mange års erfaring med forsøgs- og udviklingsarbejde både i praksis, som leder og i samarbejde med Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Rikke Wettendorff fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Pædagoguddannelsen i Ryttervej Studiets struktur Pædagoguddannelsen varer 3½ år (7 semestre), svarende til 210 ECTS-point. Uddannelsens fag er: 1 Pædagogik 2 Dansk, kultur og kommunikation (DKK) 3 Individ, institution og samfund (IIS) 4 Linjefaget Sundhed, krop og bevægelse (SKB) 5 Praktikuddannelse fordelt på 3 semestre 6 Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder: børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne 7 Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. 10

11 De centrale fagområder De tre obligatoriske fag Pædagogik (PÆD), dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt individ, institution og samfund (IIS) er brede fag, som er en kombination af mange faglige elementer. Linjefag I tilbydes kun linjefaget sundhed, krop og bevægelse (SKB). Specialisering Den studerende vælger specialisering i løbet af 4. semester. I udbydes specialiseringerne børn og unge samt mennesker med nedsat funktionsevne. Der er særligt fagligt fokus på specialisering på 5.semester, hvor også pædagogik og linjefag indgår. Praktikken i 6. semester er ligeledes knyttet til den valgte specialisering. Arbejdet med specialisering har et omfang svarende til 35 ECTS-point, heraf kommer 10 point fra pædagogik, 5 point fra linjefaget og 15 point fra praktikuddannelsen. Endelig har specialisering som selvstændigt fag 5 ECTS-point. Praktikuddannelse Praktikuddannelsen er tilrettelagt i tre perioder. 1. praktik er en ulønnet praktik på 47 arbejdsdage og er placeret i løbet af 1. semester, mens 3. og 6. semester er lønnede praktikperioder på hver seks måneder. Til 1. praktikperiode er desuden knyttet et kursus i førstehjælp. Det tværprofessionelle element I uddannelsen indgår det tværprofessionelle element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner. Forløbet er placeret på 4. semester. 11

12 Det tværprofessionelle element har et omfang svarende til 8 ECTS-point; 4 point fra hvert af fagene individ, institution og samfund (IIS) samt pædagogik (PÆD). Bachelorprojekt Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor den studerende frit vælger emne indenfor hele den pædagogiske profession. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 142, heraf 5 på orlov Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 11 Antal årsværk 3,5 De centrale praktiksteder Pædagoguddannelsen i har ikke et selvstændigt antal praktiksteder, men deler praktiksteder med pædagoguddannelsen i Odense. Fordelingen af de studerende på praktiksteder foretages også sammen med pædagoguddannelsen i Odense. Det samlede udbud af praktiksteder i Odense og fremgår af nedenstående: 12

13 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Pædagoguddannelsen i er et nystartet udbud, hvor dimittenderne endnu ikke indgår i data fra Danmarks Statistik. Derfor er det forventede ledighedstal for udbudsstedet beregnet på baggrund af ledighedstallet for Professionshøjskolen University College Lillebælts øvrige udbud af pædagoguddannelsen. Ekspertpanelet konstaterer, at udbudsstedets ledighedstal er beregnet til 9 %. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt til et felt af aftagere, som er dækkende for udbuddet. Aftagerfeltet omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Kontakten til aftagerne er fortrinsvis knyttet til arbejdet med praktikken og omfatter uddannelsens tre specialiseringsområder og en bred vifte af institutionstyper. Kontakten foregår fx gennem udbudsstedets samarbejde med praktikinstitutionerne om afviklingen af praktikken, bl.a. gennem informationsmøder for praktikinstitutioner og besøg på praktikstederne i forbindelse med de studerendes praktik og gennem praktikkoordinators to årlige møder med de kommunale praktikkontaktpersoner om status på praktikken. Ledelsen får viden fra denne kontakt gennem den almindelige videndeling på udbudsstedet. Derudover er udbudsstedets uddannelseschef repræsenteret i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelserne på Professionshøjskolen University College Lillebælt, ligesom udbudsstedet har nedsat et lokalt studieplansudvalg, hvor uddannelseschefen også deltager. Begge udvalg har repræsentanter fra aftagerfeltet og professionen og har til formål at sikre relevansen af uddannelsen ved at rådgive ledelsen om bl.a. indhold og profil. Da udbudsstedet i har samme ledelse som udbudsstedet i Odense, tilgår der også udbudsstedet viden fra aftagerne gennem de aktiviteter, der gennemføres på udbudsstedet i Odense. Det gælder fx temamøder om aktuelle temaer for undervisere og studerende, hvor ledelsen også deltager. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, som er dækkende for udbuddet. Udbudsstedet har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for årgang 2008, der som den første årgang fra udbudsstedet dimitterede i januar Undersøgelsen omhandlede bl.a. tilrettelæggelse af studiet og de studerendes oplevelse af i praksis at kunne anvende de kompetencer, de har tilegnet sig under studiet. Det fremgik af interview med ledelsen under besøget, at undersøgelsen fremover forventes suppleret med cafemøder, hvor dimittendernes besvarelser kan uddybes. Ekspertpanelet vurderer, at dette tiltag kan bidrage med relevant viden som supplement til de informationer, der indhentes i spørgeskemaundersøgelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, som kan bruges til at understøtte uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Fx har uddannelsesudvalget drøftet temaet seksuelt misbrug, og det blev på den baggrund besluttet, at en underviser skulle videreuddanne sig inden for dette område, så 15

16 både udbudsstedet i Odense og udbudsstedet i bedre kan ruste de studerende til at håndtere dette i praksis. Dimittendundersøgelsen har ført til overvejelser over sammenhængen i indholdet i studiesemestre og praktiksemestre og over, hvordan man kan forbedre studiedagenes indhold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.2 Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Bilag 0.6 Udviklingskontrakt mellem UCL og UVM Bilag 2.1 Referat Uddannelsesudvalget Bilag 2.10 Samarbejdsaftale med Socialpædagogerne Bilag 2.2 Kommissorium for det eksterne studieplansudvalg Bilag 2.2a Studieplanudvalgets grundlag og arbejde Bilag 2.3 Referat af møde i Det eksterne studieplansudvalg Bilag 2.4 Opsamling fra møde med kontaktpersoner Bilag 2.5 Mødeindkaldelse til regionalt praktikkoordinatormøde Bilag 2.6 Indbydelse til landskonference for praktikkoordinatorer Bilag 2.7 Referat fra Kolding konference Bilag 2.8 Spørgsmål behandlet i netværk Bilag 2.9 Aftale med BUPL

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Det sker bl.a., ved at underviserne er vejledere for de studerende i praktikken og i den funktion gennemfører totredjedelsmøder med studerende og praktikvejledere i praktikinstitutionerne. Udbudsstedet har i flere år haft fokus på styrke sammenhængen mellem teori og praksis, hvilket bl.a. kommer til udtryk i samarbejdsprojekter mellem undervisning og praksis, som også bidrager til, at underviserne får indsigt i tendenser i professionen. Flere undervisere underviser også på efter- og videreuddannelseskurser for pædagoger, fx på vejlederuddannelsen for praktikvejledere og pædagogisk diplomkursus. Flere undervisere har også gennemført udviklingsprojekter i samarbejde med praksis, fx TOPAS-projektet, som havde til formål dels at styrke specialiseringen inden for området mennesker med nedsat funktionsevne (særligt voksne) og dels at sætte konkrete udviklingsarbejder i gang i samarbejde med professionen, nærmere betegnet et antal praktikinstitutioner. Derudover deltager de fleste af underviserne i faglige netværk og foreninger med relevans for udbuddets beskæftigelsesområder, ligesom underviserne holder sig ajour gennem læsning af faglige tidsskrifter og deltagelse i konferencer. Udbudsstedet arrangerer også gæsteundervisning med undervisere fra professionen, både for hold og for hele årgange, hvor fx nye tiltag i professionen præsenteres. Af interview med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at undervisergruppen som helhed oplever at have gode muligheder for at holde sig ajour med ny viden om centrale tendenser, og at de i høj grad føler sig opdateret om tendenser i beskæftigelsesområderne, hvilket blev bekræftet af interview med de studerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.1 Februarstudie i inklusion Bilag 3.2 Undervisningsplan for projekt 2. semester Bilag 3.3 TPM Undervisningsplan i Bilag 3.4 Studiedage 3. praktik 17

18 Bilag 3.5 Ressourcer Bilag 3.6 Svarskema ved bachelorfremlæggelser Bilag 3.7 Oversigt meritstuderende Bilag 3.8 Oversigt tidsskrifter Bilag 3.9 Kurser og konferencer Bilag 3.10 Oversigt netværk og bestyrelsesarbejde Bilag 3.11 TOPAS 2011 Bilag 3.12 Pædagogik semester Bilag 3.13 Plan 1811 IIS Bilag 3.14 Samarbejde med praksis 2. semester Bilag 3.15 Intro til specialområdet Bilag 3.16 Oplæg om dagtilbud v. Fie Lademann Bilag 3.17 Studerende i en SFO Bilag 3.18 Introduktion debatoplæg. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Institutionen redegør for, at størstedelen af undervisergruppen er involveret i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområderne. Arbejdet er rammesat af professionshøjskolens strategiplan, som bl.a. understreger vigtigheden af videnudveksling og -udvikling med uddannelsernes aftagerfelter, og som udmøntes lokalt på udbudsstedet. Da alle underviserne på udbudsstedet i indgår i undervisergruppen på udbudsstedet i Odense og underviser og deltager i projekter der, bidrager aktiviteterne på udbudsstedet i Odense også til undervisernes viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. Ud over TOPASprojektet, der er beskrevet under kriterium 3, deltager underviserne bl.a. i projekterne Mediebårne relationer og ispace, der er forankret på pædagoguddannelsen i Odense. I projektet om mediebårne relationer har underviserne udforsket mulighederne for IKT-understøttelse af relationsarbejdet mellem pædagogen og børn med nedsat funktionsevne og udviklet tilpasninger af smartphones og tablets til den pædagogiske praksis. Projektet er gennemført i samarbejde med en specialskole for børn med nedsat funktionsevne. ispace er et EU-finansieret projekt, hvor der bl.a. er fokus på borgere, fx voksne udviklingshæmmede, som teknologiudviklere. Projektet foregår i samarbejde med Syddansk Universitet, et privat firma og en række institutioner. I projektet deltager undervisere og studerende fra udbudsstedet i Odense og undervisere og studerende fra bl.a. institutionens udbud af fysioterapeutuddannelsen. Udbudsstedets undervisere holder sig desuden løbende ajour med viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, bl.a. gennem deltagelse i faglige netværk, fx et netværk for social inklusion internt på professionshøjskolen og Netværk for brugerperspektiv, som ud over repræsentanter fra udbudsstedet har repræsentanter fra fx brugerorganisationer for udviklingshæmmede og professionerne. Udbudsstedets undervisere deltager også i såkaldte faglige laboratorier på professionshøjskolen, bl.a. om udsatte borgere (UdsatteLAB) og børns maddannelse (MadLAB). Udbudsstedets undervisere får desuden viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem læsning af tidsskrifter og gennem en årlig formidlingsdag for alle ansatte, hvor resultater fra og refleksioner over aktuelle forsøgs- og udviklingsprojekter formidles. I formidlingsdagen deltager også eksterne samarbejdspartnere. 19

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 0.5 UC Lillebælt Strategiplan 2015 Bilag 0.7 Pædagoguddannelsen frem mod 2015 Vision og mission Bilag 3.9 Kurser og konferencer Bilag 4.1 U&V status og sigtepunkter 2011 Bilag 4.1a Status og perspektiver 2012 (udgår) Bilag 4.2 Udviklingsdag Bilag 4.3 Udviklingsplan 2012 Bilag 4.4 Udviklingsprojekter Bilag 4.5 PUD Udviklingsprojekter 2011 Bilag 4.6 Udviklingsprojekter 2012 Bilag 4.7 Udviklingsprojekter PSV 2011 og 2012 Bilag 4.8 Mødekalender Bilag 4.9 Praktikhæfte Bilag 4.10 Gæstelærere Bilag 4.11 Netværksoversigt Bilag 4.12 Genvej til ny viden Bilag 4.13 Oversigt over netværk Bilag 4.14 Professionspanel Bilag 4.15 PiOnær med udviklingsprojekter Bilag 4.16 Tidsskrifter og nyhedsbreve Bilag 4.17 Pædagogik 2. semester Emilia Bilag 4.18 Program for studiedage ang. Mad og måltider. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for pædagoguddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere tilegner sig løbende ny relevant forskningsviden. Det sker fx gennem deltagelse i ph.d.-forsvar og deltagelse i konferencer og videncenteraktiviteter. Af interview med underviserne under besøget fremgik det fx, at en underviser havde deltaget i den internationale EECERA-konference, som blev afholdt i Portugal med oplæg fra forskere fra hele verden. Underviserne får også viden om ny forskning via Forskningens Døgn, som siden 2010 er blevet afholdt på udbudsstedet i Odense, hvor forskere har holdt oplæg for studerende og undervisere, herunder undervisere fra udbudsstedet i. Udbudsstedets undervisere får ligeledes forskningsviden fra aktiviteter i regi af Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge og fra deres samarbejde med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning. Underviserne deltager også i flere nationale og internationale faglige netværk, fx det nationale netværk for praksisforskning og det internationale FESET (Formation d Educateurs Sociaux Européens), hvor forskere er medlemmer eller er tilknyttet på anden vis. Udbudsstedet har desuden samarbejdet med ph.d. Anne Kirketerp, faglig leder ved AU Center for Entreprenørskab og Innovation ved Aarhus Universitet, om et længere udviklingsforløb om innovation, som har ført til et øget fokus på innovation i uddannelsen, der skal styrke de studerendes kompetencer til at iværksætte forandrende processer og handlinger i deres arbejde som pædagoger. Underviserne holder sig desuden løbende orienteret gennem læsning af forskningslitteratur, tidsskrifter og nyhedsbreve. Da underviserne på udbudsstedet i indgår i undervisergruppen på University College Lillebælts udbud af pædagoguddannelsen i Odense og også underviser og deltager i aktiviteter her, bidrager aktiviteterne på udbudsstedet i Odense også til undervisernes viden om relevant, ny forskning. Det gælder fx gæsteundervisere fra forskningsinstitutioner som fx legeforsker Helle Skovbjerg Karoff fra Aarhus Universitet og ph.d. Ida Schwartz, der er ansat i professionshøjskolens center for forskning og innovation og forsker i børneliv. Underviserne får også viden fra projekter med forskningsdeltagelse, som er forankret på udbudsstedet i Odense, fx Robot og leg, Bæredygtig udvikling i pædagogiske institutioner og BISI Building Interfaces for Social Inclusion, der har fokus på velfærdsteknologi. Det førstnævnte har deltagelse af forskere fra Syddansk Uni- 21

22 versitet, mens de to sidste har deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5.1 Konference- og temadage Bilag 5.2 Efter - og videreuddannelse Bilag 5.3 Netværk Bilag 5.4 Forskningens døgn Bilag 5.5 Forskningens døgn 2010 Bilag 5.6 Forskningens døgn oversigt Bilag 5.7 Program for forskningens døgn 2011 Bilag 5.8 Nyhedsbreve og tidsskrifter Videncentre Bilag 5.9 Videncentre Bilag 5.10 Undervisningsplan DKK 0811 Bilag 5.11 Undervisningsplan profilering Bilag 5.12 Plan 1811 Sv Bilag 5.13 Ph.d. Forsvar 1 Bilag 5.14 Ph.d. forsvar 2. 22

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 8 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 9 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTSfordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTSpoint), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag 0.3 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog 23

24 Bilag 0.8 Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 6.3 Bilag 6.4 Bilag 6.5 Bilag 6.6 Bilag 6.7 Bilag 9.3 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Studieplan 1. semester Studieplan 2. semester Studieplan 3. semester Studieplan 4. semester Studieplan 5. semester Studieplan 6. semester Studieplan 7. semester SMTTE-modellen. 24

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag eller forløb: pædagogik, kulturmødet, individ, institution og samfund (IIS) og det tværprofessionelle element. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen har redegjort for, at der i de fire ovennævnte fag eller faglige forløb anvendes fx holdundervisning, gruppearbejde, oplæg fra studerende, praktisk arbejde med cases og feltarbejde. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den 25

26 konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Under interviewet med de studerende under institutionsbesøget blev der rejst kritik af, at studiedagene er præget af stoftrængsel, hvilket til dels blev bekræftet under interviewet med underviserne. Underviserne gav dog også udtryk for, at studentergruppen samlet set er ambitiøs og efterspørger faglige udfordringer, og da de studerende samtidig gav udtryk for at være tilfredse med det faglige niveau, betragter ekspertpanelet dette som en mindre svaghed, der ikke er blevet tillagt betydning i vurderingen af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.3 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag 0.8 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag 3.2 Undervisningsplan for projekt 2. semester Bilag 3.12 Pædagogik semester Bilag 6.1 Studieplan 1. semester Bilag 6.2 Studieplan 2. semester Bilag 6.3 Studieplan 3. semester Bilag 6.4 Studieplan 4. semester Bilag 6.5 Studieplan 5. semester Bilag 6.6 Studieplan 6. semester Bilag 6.7 Studieplan 7. semester Bilag 7.1 Udforskning af inklusionsbegrebet Bilag 7.10 Undervisningsplan kulturmødet pædagogik Bilag 7.11 Undervisningsplan kulturmødet DKK Bilag 7.12 Undervisningsplan for hold 1211 IIS 2. semester Bilag 7.13 Undervisningsplan for hold 2211 IIS 2. semester Bilag 7.14 Evaluering af IIS Bilag 7.15 Det Tværprofessionelle Element, beskrivelse og undervisningsplan Bilag 7.16 Det Tværprofessionelle Element, Fælles dage Bilag 7.17 Det kvalitative interview Bilag 7.18 Praksisforskning Bilag 7.2 Projektoplæg Bilag 7.3 Kontrakt med institution Bilag 7.4 Følgebrev til institutionskontrakt Bilag 7.5 Gruppearbejde vedr. pædagogisk projekt Bilag 7.6 Store tænkere af betydning for dansk pædagogik Bilag 7.7 Opgavebeskrivelse Bilag 7.8 Kulturmødet Bilag 7.9 Kulturmøde kontrakt. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i pædagoguddannelsen på udbudsstedet. Den undervisergruppe, der p.t. varetager undervisningen på udbudsstedet i, består af 11 undervisere og udgør en delmængde af undervisergruppen på udbudsstedet i Odense, hvor de også alle varetager undervisning. 10 af de 11 undervisere har en kandidat- eller masteruddannelse, fx cand.pæd.pæd., cand.pæd.psych., cand.mag. og master i læreprocesser, og 6 undervisere er lektorbedømte. Udbudsstedets undervisere er omfattet af adjunktprogrammet på udbudsstedet i Odense. Ekspertpanelet vurderer, at fordelingen af undervisere med professionskompetence på de centrale fag er hensigtsmæssig. Fx har en underviser i pædagogik arbejdet i døgninstitutioner for børn og unge samt institutioner for voksne udviklingshæmmede, en anden underviser i pædagogik har arbejdet som institutionsleder, og en underviser i faget udtryk, musik og drama (UMD) har i en årrække arbejdet som pædagog og praktikvejleder. 5 af underviserne er selv uddannede pædagoger, og undervisergruppen har samlet set relevant professions- og erhvervskompetence. Det er fx fra daginstitutioner, som handicapkonsulent i en kommune, gadepræst og naturvejleder. Desuden er undervisergruppen som beskrevet under kriterium 4 involveret i en række forsøgs- og udviklingsprojekter sammen med praksisfeltet, som også bidrager til undervisernes professionskompetence. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og relevant forskning. Det sker fx gennem de aktiviteter, der er nævnt under kriterium 3 og 5, og omfatter bl.a. samarbejdsprojekter med praksisfeltet og forskere. Der er afsat 80 timer årligt pr. underviser til kompetenceudvikling, heraf er 40 timer reserveret til fælles kompetenceudvikling i informations- og kommunikationsteknologi, mens anvendelsen af de øvrige timer aftales i forbindelse med 27

28 de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Institutionen har redegjort for, at undervisergruppen deltager i en række kompetenceudviklingsaktiviteter. Af interview med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at underviserne på udbudsstedet betragter sig selv som en integreret del af et fagligt fællesskab med de undervisere, der underviser på udbudsstedet i Odense. Det betyder, at der en udstrakt grad af samarbejde mellem underviserne uanset undervisningssted, og at faggruppesamarbejdet går på tværs af de to udbudssteder. Det vurderer ekspertpanelet som positivt, idet det forhindrer faglig isolation af de 11 undervisere på udbudsstedet i. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.5 UC Lillebælt Strategiplan 2015 Bilag 4.12 Genvej til ny viden Bilag 8.1 IKT Kompetenceudvikling Bilag 8.10 Adjunktforløb Bilag 8.2 Arbejdstidsaftale UC Lillebælt Bilag 8.3 Tillæg til lokalaftale PUD Bilag 8.4 Medarbejderkompetencestrategi Bilag 8.5 Slettet Bilag 8.6 IKT strategiudkast Bilag 8.7 Innovation og entreprenørskab i pædagoguddannelsen Bilag 8.8 Lektorgodkendelser Bilag 8.9 Kompetenceudvikling. 28

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktik ligger på uddannelsens første semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på henholdsvis tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, mens den anden og den tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen, og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. til praktikken ved at udarbejde læringsmål for den. Til det bruger de bl.a. praktikstedsbeskrivelserne, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger de studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken medvirker undervisningen i fagene til at forberede de studerende til praktikken ved at introducere til det tema, som den kommende praktikperiode omhandler. Af interview med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at underviserne løbende inddrager de studerendes erfaringer fra praktikken i den teoretiske undervisning, fx gennem studieopgaver. De studerende udarbejder et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og dokumentere erfaringer fra den. Alle centrale forhold omkring praktikken er desuden beskrevet i det informationsmateriale, som udbudsstedet har udarbejdet til hver praktikperiode. 29