BESKÆFTIGELSESBAROMETER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESBAROMETER"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1

2 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: Tryk: Best-Buy-Broker A/S

3 INDHOLD Forord Sammenfatning og hovedkonklusioner Sammenfatning Beskæftigelsesbarometerets målinger i kort form Kapitel 1: Beskæftigelsesbarometer: Hvorfor og hvordan? Baggrund Lønkvoten et mål for efterspørgslen Data og metode Kapitel 2: Udvikling i udbud og efterspørgsel Udbud fordelt på højest gennemførte uddannelse Udbud fordelt på hovedområder Efterspørgsel fordelt på lønkvote Efterspørgsel fordelt på hovedområder Samlet udvikling i udbud og efterspørgsel Kapitel 3: Relative lønninger og beskæftigelsesfrekvenser Relative lønninger Beskæftigelsesfrekvenser Kapitel 4: Fokus på den private sektor Appendiks Appendiks A: Typiske uddannelser inden for uddannelsesgrupperne Appendiks B: Sammenhængen mellem lønkvote og relativt arbejdsudbud

4

5 FORORD 2014 er året, hvor der for alvor er sat gang i debatten om uddannelsernes kvalitet og relevans. Hvordan sikrer vi, at de mange unge, som tager en uddannelse, også kan bruge den til noget? For hvad skal man i grunden med verdens fedeste uddannelse, hvis man ikke kan skabe sig det gode liv med den? I DEA er vi optagede af at udvide mulighederne for, at næste generation af unge kan tage en uddannelse, der gør en forskel på et konkurrenceudsat og globaliseret arbejdsmarked. Desværre strander debatten ofte ved udfordringerne med at fremskrive fremtidige arbejdsmarkedsbehov på vejen mod et mere efterspørgselsorienteret uddannelsessystem. For at få fast grund under fødderne har DEA udviklet et Beskæftigelsesbarometer, der tager trykket på, hvordan ufaglærte, faglærte og personer med en erhvervsakademi-, professionshøjskole- og universitetsuddannelse på tværs af faglige hovedområder klarer sig på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesbarometeret indeholder både overraskende såvel som mere velkendte resultater med det til fælles, at de er interessante for alle, der ønsker at styrke sammenhængen mellem vores uddannelser og værdiskabelsen i det omgivende samfund på et evidensbaseret grundlag. Hvad der ikke bør komme som en overraskelse er, at uddannelse er en god investering for den enkelte og for samfundet, men at der er stor forskel på de muligheder, de forskellige uddannelser giver dimittender på arbejdsmarkedet efterfølgende. Tiden er derfor kommet til at slå nye streger på det uddannelsespolitiske landkort, så uddannelse og arbejdsmarked bedre kan gå hånd i hånd. Det kalder på en fordomsfri debat om, hvordan vi får et mere efterspørgselsorienteret uddannelsessystem uden at sætte kvalitet, faglighed og dannelse over styr. Vi håber, at Beskæftigelsesbarometeret kan være et indspark, der kan inspirere og kvalificere debatten. God læselyst! Med venlig hilsen Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA 5

6 SAMMENFATNING OG HOVEDKONKLUSIONER SAMMENFATNING Beskæftigelsesbarometeret tager trykket på, hvordan forskellige uddannelsesniveauer fra faglært til kandidat og forskellige hovedområder fra humanistiske uddannelser til samfundsvidenskabelige-, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser klarer sig i forhold til at bringe deres dimittender videre i job. I barometeret følges udviklingen af det relative udbud af uddannelse, som sammenholdes med efterspørgslen efter uddannelse fra 1990 til 2010 fordelt på uddannelsesniveau (grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse, professionsbachelor, universitetsuddannelse) og hovedområder (HUM, SAMF, SUND, TEK). De valgte år 1990 og 2010 har det til fælles, at de begge er kendetegnet af lavkonjunktur og relativt høj ledighed. Barometerets beregninger baseres på populationen af årige i Danmark i 1990 og 2010 (ca. 3 mio. personer). For uddybning af data og metode, se afsnittet Data og metode. Et klassisk mål for, om en uddannelse efterspørges mere relativt til andre uddannelser, er, om lønkvoten stiger eller falder (jf. afsnittet Lønkvote et mål for efterspørgsel ). En virksomhed, der eksempelvis efterspørger flere sundhedsvidenskabelige kandidater, vil ansætte disse, og dermed vil lønkvoten stige. Lønkvoten bruges i Beskæftigelsesbarometeret til at beskrive ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft. Udviklingen i lønkvoten kan imidlertid ikke stå alene og skal holdes op mod udbuddet af uddannelse. Da en stigning i det relative udbud vil få lønkvoten til at stige med mindre stigningen kompenseres ved et fald i den relative beskæftigelsesfrekvens og/eller i den relative løn ser Beskæftigelsesbarometeret også nærmere på, om den udvikling, der er sket i udbud og efterspørgsel fra , har ført til ændringer i de relative lønninger eller i de relative beskæftigelsesfrekvenser. Afslutningsvis måler Beskæftigelsesbarometeret, hvordan udviklingen fra ser ud i den private sektor specifikt. Uddannelsesniveauet er steget og der er kommet flere HUM ere og SAMF ere Beskæftigelsesbarometeret viser ikke overraskende, at uddannelsesniveauet i Danmark er steget betragteligt fra 1990 til Ser man på udbuddet af arbejdskraft fordelt på uddannelsesniveau, viser barometeret, at udbuddet af især højtuddannede er steget gennem de sidste årtier. I 1990 havde flest kun grundskole som højeste uddannelse. Herefter fulgte i nævnte rækkefølge gruppen af erhvervsuddannede, professionsbachelorer, personer med gymnasial uddannelse, universitetsuddannede og afslutningsvis erhvervsakademiuddannede. I 2010 var billedet ændret. Her var den største gruppe de personer, der havde en erhvervsuddannelse, efterfulgt i nævnte rækkefølge af personer med grundskoleuddannelse, professionsbachelorer, gymnasialt uddannede, universitetsuddannede og afslutningsvis erhvervsakademiuddannede. Sammenholder man uddannelsernes andel i 1990 med andelen i 2010, viser barometeret, at universiteterne og erhvervsakademierne har haft 6

7 den største stigning i udbuddet (jf. Figur 1). Fra er andelen af befolkningen med en universitetsgrad som højest fuldførte uddannelse steget med 155 pct. Den næststørste stigning gælder for erhvervsakademiuddannede med en stigning på 73 pct. Andelen af professionsbachelorer er steget med 37 pct., og andelen af gymnasialt uddannede er steget med 32 pct. Andelen af de erhvervsuddannede er faldet med 3 pct., mens andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet med hele 36 pct. Figur 1. Den relative stigning i andel af arbejdsudbud fordelt på højest fuldførte uddannelse, ,5 Grundskole Kilde: Egne beregninger på registerdata Erhvervsuddannede Gymnasialt uddannede Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannede Universitetsuddannede Dykker man ned i udviklingen på de videregående uddannelser og ser på, hvordan udbuddet fordelt på hovedområder har ændret sig, viser barometeret, at der er stor forskel mellem hovedområderne. uddannelser har kun haft en lille stigning i det relative udbud. Barometeret viser, at det relative udbud er steget for både de samfundsvidenskabelige uddannelser og for de humanistiske uddannelser på alle videregående uddannelser universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. De sundhedsvidenskabelige og tekniske 7

8 Efterspørgslen efter videregående uddannelse stiger især efter HUM ere og SAMF ere Ser man på efterspørgslen efter uddannelse fordelt på uddannelsesniveauer, viser Beskæftigelsesbarometeret, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse er den, der er steget mest (jf. Figur 2). Udviklingen fra viser, at lønkvoten som i barometeret er mål for efterspørgslen er steget med hele 119 pct. for de universitetsuddannede. Herefter følger efterspørgslen efter personer med en erhvervsakademiuddannelse som højest fuldførte uddannelse med en stigning på 71 pct. For professionsbachelorer og personer med en gymnasial uddannelse er lønkvoten steget med 25 pct. Efterspørgslen efter de personer, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er faldet markant her er lønkvoten halveret. Også for de erhvervsuddannede er efterspørgslen faldet, da lønkvoten er faldet med 10 pct. Figur 2. Ændring i lønkvoten fordelt på højest fuldførte uddannelse Grundskole Erhvervsuddannede Gymnasialt uddannede Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannede Universitetsuddannede Kilde: Egne beregninger på registerdata 8

9 Ser man på efterspørgslen efter hovedområderne, viser barometeret, at efterspørgslen har udviklet sig, som det var tilfældet med udbuddet. Dvs. at efterspørgslen er steget for både de samfundsvidenskabelige uddannelser og for de humanistiske uddannelser på alle videregående uddannelser universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. De sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser har haft en lille stigning i efterspørgsel. Barometeret viser, at både udbud af og efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannede, professionsbachelorer og universitetsuddannede) ikke overraskende er steget gennem de sidste årtier. Særligt udbuddet af og efterspørgslen efter universitetsuddannede er steget. Modsat har der været et skift for de lavtuddannede i retning af mindre efterspørgsel og mindre udbud. Udbud og efterspørgsel følges ad Sammenholdes udvikling i udbuddet af arbejdskraft og udviklingen i efterspørgslen, viser Beskæftigelsesbarometeret en klar sammenhæng (jf. Figur 3). Figur 3. Relative ændringer i udbud og efterspørgsel målt i andel fra ,5-1 Efterspørgsel Udbud Grundskole Gymnasialt uddannede Kilde: Egne beregninger på registerdata Erhvervsuddannede Erhvervsakademiuddannede Professionsbachelorer Universitetsuddannede 9

10 Det er ikke muligt uden yderligere antagelser at sige noget om, hvorvidt udviklingen af udbuddet og efterspørgslen er i retning af et bedre eller dårligere match på arbejdsmarkedet. En egentlig forklaring på dette ligger uden for barometerets ramme på nuværende tidspunkt, da det vil kræve, at forskelle i udviklingen af afkastet på uddannelse, samt hvor meget virksomhederne substituerer mellem de forskellige typer af arbejdskraft, afdækkes. Jo længere uddannelse, desto højere løn erhvervsakademiuddannede og SUND ere skiller sig ud En stigning i det relative udbud vil få lønkvoten til at stige med mindre stigningen kompenseres ved et fald i den relative beskæftigelsesfrekvens og/eller i den relative løn. Derfor ser Beskæftigelsesbarometeret som nævnt indledningsvis nærmere på, om den udvikling, der er sket i udbud og efterspørgsel, har ført til ændringer i de relative lønninger eller i de relative beskæftigelsesfrekvenser. Ser man på udviklingen af de relative lønninger fordelt på uddannelse, viser Beskæftigelsesbarometeret ikke overraskende, at længere uddannelse hænger sammen med højere årlig lønindkomst. Det gør sig gældende i 1990 og Samtidig viser barometeret, at alle niveauer har oplevet et fald i årlig lønindkomst sammenholdt med den gennemsnitlige årlige lønindkomst for årige. Dels er årsagen sammensætningseffekter, idet der er kommet langt flere højtuddannede i perioden, hvorfor den årlige lønindkomst som helhed er steget. Dels har afkastet af uddannelse ændret sig. Erhvervsakademierne klarer sig bedst, da de har haft den bedste lønudvikling i forhold til gennemsnittet. Barometeret viser også, at spændet mellem de lavest og højest uddannedes løn i 1990 var fra 73 pct. til 175 pct. sammenholdt med den årlige lønindkomst for årige. I 2010 var dette interval indsnævret fra 62 pct. til 154 pct. Det ser altså ud som om at uligheden er mindsket, hvis vi definerer uligheden som forskellen mellem top og bund. De højest uddannedes løn er faldet med 20 procentpoint, mens de laveste uddannedes løn kun er faldet med 12 procentpoint. Fokuserer man på hovedområder i stedet for uddannelsesniveauer, peger Beskæftigelsesbarometeret på, at særligt de personer, som er uddannet med SUND som hovedområde på tværs af niveauer har haft en fremgang i relative lønninger sammenlignet med de øvrige hovedområder. Kun samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne kan mønstre samme stigning som SUND. De tekniske uddannelser og især de humanistiske uddannelser har haft en dårligere lønudvikling end gennemsnittet. Lav uddannelse lav beskæftigelsesfrekvens. Høj uddannelse høj beskæftigelsesfrekvens Ser man på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser fordelt på uddannelsesniveauer, viser Beskæftigelsesbarometeret, at beskæftigelsesfrekvenserne generelt har været meget stabile. Frekvensen er lavest for personer med lavest uddannelse og højest for personer med højest uddannelse. I 1990 lå beskæftigelsesfrekvensen 4 pct. under gennemsnittet for de personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse og 9 pct. over gennemsnittet for de personer med en universitetsuddannelse. Ser man på udviklingen fra , er ændringen i beskæftigelsesfrekvenser generelt relativt lille. 10

11 Erhvervsakademiuddannede er, som det var tilfældet med lønningerne ovenfor, dem, der har klaret sig bedst. De erhvervsakademiuddannede ligger på linje med beskæftigelsesfrekvensen generelt for de årige. De øvrige uddannelser har alle haft et fald eller ingen udvikling i beskæftigelsesfrekvensen. For beskæftigelsesfrekvensen fordelt på hovedområder gælder relativt små forskelle. Det er altså ikke afgørende for beskæftigelsesfrekvensen, om uddannelsen ligger inden for HUM, SAMF, SUND eller TEK. Dog er det interessant, at TEK på universitetsniveau, der lå meget højt i 1990, er faldet med 5 procentpoint i 2010 i forhold til gennemsnittet i befolkningen fra år. HUM ere har fundet vej til den private sektor Beskæftigelsesbarometeret fokuserer afslutningsvis på, hvordan udviklingen i efterspørgslen har været i den private sektor specifikt. Her viser barometeret, at samme om end kraftigere udvikling gør sig gældende, som det var tilfældet med den generelle udvikling i efterspørgslen efter uddannelse fordelt på uddannelsesniveauer. Desværre kender vi ikke udbuddet af arbejdskraft til den private sektor. Ses på udviklingen i den private sektor i efterspørgslen fordelt på hovedområder på de videregående uddannelser, viser barometeret tydeligt, at nogle hovedområder, som ikke tidligere har været til stede i den private sektor, pludselig har fundet vej. Det drejer sig især om professionsbachelorer og universitetsuddannede med en humanistisk baggrund. Den sidste gruppe er den, som har oplevet den største stigning i udbuddet. 11

12 BESKÆFTIGELSESBAROMETERETS MÅLINGER I KORT FORM Overordnet viser Beskæftigelsesbarometeret, når der ses på uddannelsesniveauer, at: Udbuddet af personer med længere uddannelser er steget kraftigt Efterspørgslen efter personer med længere uddannelser er ligeledes steget kraftigt Det gælder især for universitetsuddannede og erhvervsakademiuddannede I forhold til udbuddet er efterspørgslen især steget efter personer med en erhvervsakademiuddannelse Udbuddet er steget for de uddannelsesgrupper, hvor lønnen og beskæftigelsen er højest Efterspørgslen i den private sektor er på baggrund af et lavt udgangspunkt i 1990 gået i retning af efterspørgsel efter endnu flere højtuddannede, end det har været tilfældet med den generelle efterspørgsel Erhvervsakademiuddannede har haft den bedste lønudvikling i forhold til gennemsnittet, blandt andet fordi der er rigtigt mange SAMF ere iblandt Det er kun under meget strenge antagelser, at Beskæftigelsesbarometerets resultater kan fortolkes som rene udbud- og efterspørgselseffekter. De bør tages som et fingerpraj. 12

13 Overordnet viser Beskæftigelsesbarometeret, når der ses på hovedområder, at: Udbuddet af uddannelser er steget mest inden for SAMF, men også HUM. Sidstnævnte især på universitetsniveau Efterspørgslen er steget inden for SAMF på alle niveauer og en del for HUM på universiteterne I forhold til udbuddet er efterspørgslen efter personer med SUND som hovedområde steget for alle de videregående uddannelsesniveauer Universitetsuddannede har haft den dårligste lønudvikling, blandt andet fordi der er mange HUM ere iblandt TEK ere på universitetsniveau har haft det højeste niveau i løn og beskæftigelse, men oplevet det største fald 13

14 KAPITEL 1: BESKÆFTIGELSESBAROMETER: HVORFOR OG HVORDAN? BAGGRUND Uddannelse er med til at sikre vækst og velstand og gennemførelsen af en uddannelse bliver i stigende grad en forudsætning for at kunne få et job. I den seneste tid er de færdiguddannedes jobmuligheder og relevans for arbejdsmarkedet for alvor kommet på dagsordenen. Men hvordan ser forventninger til den fremtidige efterspørgsel af kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet ud? Hvordan vil jobmarkedet se ud om år, og hvilke færdigheder vil der være størst efterspørgsel efter? Det er efterhånden velkendt, at der i de senere år har været en stigning i udbuddet af højtuddannede i arbejdsstyrken. Samtidig er efterspørgslen efter højtuddannede steget i både private og offentlige virksomheder. Spørgsmålet er, hvordan udbuddet og efterspørgslen balancerer? Og kan vi sige noget om, hvordan denne balance udvikler sig i fremtiden på tværs af uddannelsesniveauer og hovedområder? DEAs Beskæftigelsesbarometer er et første forsøg på at tage trykket på efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på uddannelse. Det gør det ved at følge udviklingen i efterspørgslen fra for derved at kvalificere grundlaget for debatten om, hvilke uddannelser fremtidens erhverv kalder på. Barometeret måler, hvordan forskellige uddannelsesniveauer fra faglært til kandidat og forskellige hovedområder fra humanistiske uddannelser til samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser klarer sig i forhold til at bringe deres dimittender videre i job. Konkret ser Beskæftigelsesbarometeret på sammenhængen mellem lønkvoten (som et mål for efterspørgslen) og det relative arbejdsudbud. LØNKVOTEN ET MÅL FOR EFTERSPØRGSLEN Et klassisk mål for, om en uddannelse efterspørges mere relativt til andre uddannelser, er, om lønkvoten stiger eller falder. 1 En virksomhed, der eksempelvis efterspørger flere sundhedsvidenskabelige kandidater, vil ansætte disse, og dermed vil lønkvoten stige. Alternativt, hvis der er knaphed på denne type arbejdskraft, kan det være nødvendigt for virksomheden at øge lønnen for at fastholde medarbejderne, hvilket også fører til en højere lønkvote. Udviklingen i lønkvoten kan imidlertid ikke stå alene og skal holdes op mod udbuddet af uddannelse. I en situation med mangel på sundhedsvidenskabelige kandidater og overflod af sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer vil en virksomhed, der ikke kan få en sundhedsvidenskabelig kandidat fx efterspørge en eller to sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer i stedet. Dermed skaber udbuddet sin egen efterspørgsel. Det sker i en situation, hvor det er muligt at substituere de forskellige typer af uddannelse, fx sundhedsvidenskabelige kandidater og sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer. 1. Hvis fx en stigning i den relative løn på 1 pct. fører til et fald i den relative efterspørgsel på 1 pct., så vil lønkvoten være et perfekt mål for efterspørgslen (Berman et al. 1993, Autor et al. 1999). Hvis dette ikke er tilfældet, vil målet stadig kunne bruges, hvis afkastet af uddannelse ikke varierer over uddannelser. Da sandsynligheden for, at ingen af betingelserne er opfyldt, er relativt lille, er fortolkningen ikke helt ren. Til gengæld er det relativt kompliceret at korrigere for forskelle i afkastet af og substitution mellem forskellige typer af uddannelser. 14

15 Forholdet mellem udbud og efterspørgsel vil derfor afhænge af, hvor let det er at substituere de to typer arbejdskraft givet den løn, de skal have. Når der er uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel, vil tendensen være, at enten lønnen, hvis den er fleksibel, eller beskæftigelsesfrekvensen ændres. I USA og England har lavere efterspørgsel efter ufaglærte især slået igennem i en større ulighed og fald i lønninger for de dårligst uddannede, mens det i Europa har skabt en større ledighed, da lønnen har været vanskelig at justere nedad pga. arbejdsmarkedsinstitutionerne og stor træghed i lønninger pga. tilstedeværelsen af blandt andet magtfulde fagforeninger. Opsummerende kan lønkvoten altså bruges til at beskrive ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft. Men også udbuddet spiller en væsentlig rolle, ligesom graden af substitution mellem forskellige typer af uddannet arbejdskraft spiller en rolle. Endelig vil det have betydning for omfordelingen mellem uddannelsesgrupper, om løndannelsen er tilstrækkeligt fleksibel. Det gør sammenhængene komplekse. Beskæftigelsesbarometeret er ment som et indledende forsimplet forslag til, hvordan man kan arbejde med et efterspørgselsorienteret perspektiv på uddannelse. På sigt er hensigten, at barometeret skal udvikles og testes for robusthed i forskellige retninger og suppleres med mere korrekte mål, men også mål, der er mere vanskelige at beregne. DATA OG METODE I Beskæftigelsesbarometeret undersøges perioden fra 1990 til Det er en periode, som i Danmarks Statistiks registre er veldækket med data på løn, beskæftigelse og uddannelse. Udviklingen illustreres ved at undersøge udbud og efterspørgsel (lønkvote) i hhv. 1990, 2000 og Spørgsmålet er, hvilke år, der vil være normale år at tage udgangspunkt i? Uddannelsespolitikken må og skal være langsigtet, og økonomiske kriser og konjunktursvingninger af midlertidig karakter bør ikke drive uddannelsespolitikken. Nærværende analyse kan på sigt udvides til at laves på 3-5 års gennemsnit af data, eller tallene kan opdeles i perioder, som er sammenfaldende med konjunkturerne. Sidstnævnte er foretaget i nærværende analyse og ændrer ikke på barometerets konklusioner. Dermed er 1990, 2000 og 2010 repræsentative for deres konjunkturer. Endelig vil resultater fæstes på udviklingen fra 1990 til 2010, der begge er lavkonjunkturer. Grundlaget for tallene er alle personer i alderen år, bosat i Danmark, med en registreret højest fuldført uddannelse i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Højest fuldførte uddannelse er fordelt på grundskole, gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX og HF), erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse 2, professionsbachelor 3 og universitetsuddannelse (inkl. bachelor og ph.d.). I data findes en lille del, som ikke har en registreret uddannelse. Det er typisk indvandrere og danskere, som er indvandret i en alder, hvor de har taget al deres uddannelse i udlandet. Gruppen udelades af analysen. Den endelige population består af knap 3 mio. personer bosiddende i Danmark 1. januar. Mere præcist er populationen i , og i 2010 er populationen Antallet af manglende observationer er lidt højere i 2010, 2. Erhvervsakademiuddannelse er den moderne betegnelse. I Danmarks Statistik er disse uddannelser korte videregående uddannelser af 1½-2½ års varighed. 3. Professionsbachelor er den moderne betegnelse. I Danmarks Statistik er disse uddannelser mellemlange videregående uddannelser af 3-4½ års varighed. 15

16 hvilket ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på resultaterne. Herudover opdeles de videregående uddannelser i analysen også på hovedområder, således at erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelorer og universitetsuddannelser er inddelt i hovedområderne: humaniora (HUM), samfundsvidenskab (SAMF), sundhedsvidenskab (SUND) og teknik inkl. naturvidenskab (TEK). Disse hovedområder er karakteriseret ved en inddeling lavet af Danmarks Statistik. Der kan forekomme uddannelser inden for to forskellige hovedområder, der faktisk udfører det samme arbejde på arbejdsmarkedet. Det vil dog formentlig være undtagelsen frem for reglen. Da en stigning i det relative udbud vil få lønkvoten til at stige med mindre stigningen kompenseres ved et fald i den relative beskæftigelsesfrekvens og/eller i den relative løn ser Beskæftigelsesbarometeret også nærmere på, om den udvikling, der er sket i udbud og efterspørgsel fra , har ført til ændringer i de relative lønninger eller i de relative beskæftigelsesfrekvenser. 16

17 17

18 KAPITEL 2: UDVIKLING I UDBUD OG EFTERSPØRGSEL UDBUD FORDELT PÅ HØJEST GENNEMFØRTE UDDANNELSE For at forstå beskæftigelsen og ændringer i efterspørgslen er det nødvendigt at have udbuddet af arbejdskraft fordelt på uddannelse i baghovedet (jf. afsnit Lønkvoten - et mål for efterspørgsel ). Fordelingen af højest fuldførte uddannelse i befolkningen i aldersgruppen år 4 kan ses i Tabel 1 for 1990 og Denne fordeling kan groft fortolkes som det relative udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelse. I 2010 havde 35 pct. en erhvervsuddannelse, hvilket gjorde personer med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse til den største gruppe. Den næststørste gruppe i 2010 var personer med grundskoleuddannelse, hvor 24 pct. havde denne som højest fuldførte uddannelse. 14 pct. havde en professionsbachelor, 11 pct. havde en gymnasial uddannelse, og endelig udgjorde personer med universitets- og erhvervsakademiuddannelse henholdsvis 11 pct. og 4 pct. I dag optages knap 30 pct. af en ungdomsårgang på universiteterne, og med politiske målsætninger om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er det sandsynligt, at udbuddet kommer til at ændre sig i retning af endnu flere højtuddannede i fremtiden. Tabel 1. Det relative arbejdsudbud fordelt på højest fuldførte uddannelse, , pct Grundskole 38,1 24,2-36,3 Gymnasialt uddannede 8,3 10,9 32,0 Erhvervsuddannede 36,4 35,3-3,0 Erhvervsakademiuddannede 2,9 5,0 73,0 Professionsbachelorer 10,3 14,0 36,8 Universitetsuddannede 4,1 10,5 154,9 Anm.: Befolkningen år, universiteter inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata 4. Vi koncentrerer os om denne aldersgruppe, hvor langt de fleste deltager på arbejdsmarkedet. Dvs. vi inkluderer personer under uddannelse og på førtidspension i arbejdsudbuddet. Ved især at fokusere på udviklingen over tid er dette valg mindre betydningsfuldt, hvis andelen på disse ordninger er konstante over tid/uddannelse. 18

19 Hvis vi går tilbage i tiden, er det tydeligt, at uddannelsesniveauet er steget betragteligt fra 1990 til I 1990 var den største gruppe de personer, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for hele 38 pct. Herefter fulgte erhvervsuddannede, der udgjorde 36 pct., professionsbachelorer, der udgjorde 10 pct., personer med en gymnasial uddannelse, der udgjorde 8 pct., universitetsuddannede, der kun udgjorde 4 pct., og afslutningsvis erhvervsakademiuddannede, der udgjorde 3 pct. af arbejdsudbuddet. Der er altså tale om store forskydninger i sammensætningen af befolkningens uddannelse i aldersgruppen år i perioden fra 1990 til Den største ændring er for grundskoleuddannede, som er faldet med 14 procentpoint. For de erhvervsuddannede, der kun falder fra 36 pct. i 1990 til 35 pct. i 2010, har udviklingen været tæt på status quo. De øvrige uddannelser er alle steget. Den største stigning gælder de universitetsuddannede, der er steget fra 4 pct. i 1990 til 10 pct. i 2010, efterfulgt af professionsbachelorer, der er steget med 4 procentpoint fra 10 pct. i 1990 til 14 pct. i Personer med gymnasiale uddannelser og erhvervsakademiuddannelser er steget henholdsvis 3 procentpoint og 2 procentpoint i det relative arbejdsudbud. Ændringer kan også ses i forhold til uddannelsens oprindelige andel. 5 I tredje søjle i Tabel 1 er den relative stigning i andelen angivet. Den største stigning gælder universitetsuddannede. Her er andelen steget med 155 pct. Den næststørste stigning gælder erhvervsakademiuddannede, hvor andelen er steget med 73 pct. Andelen af professionsbachelorer er steget med 37 pct., og andelen med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse er steget med 32 pct. Andelen af de erhvervsuddannede er faldet med 3 pct., mens andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet med hele 36 pct. UDBUD FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER Vi ved, at virksomhederne efterspørger forskellige kompetencer, der ikke kun kan beskrives ved længden af uddannelse. Også uddannelsernes inddeling i hovedområder er interessant. Disse hovedområder er karakteriseret ved en inddeling lavet af Danmarks Statistik. Der kan forekomme uddannelser inden for to forskellige hovedområder, der faktisk udfører det samme arbejde på arbejdsmarkedet. Men det vil være undtagelsen frem for reglen, og hovedområder kan stadig anvendes til en grov inddeling af de kompetencer, der opnås gennem uddannelse. Selv om de videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannede, professionsbachelorer og universitetsuddannede) kun udgør en mindre om end stigende del af arbejdsudbuddet, er det interessant at fokusere på disse, da de på mange måder er centrale i uddannelsessatsningen i Danmark bl.a. som følge af 60 pct.-målsætningen. Derfor opdeler Tabel 2 erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelorer og universitetsuddannelser i hovedområderne: humaniora (HUM), samfundsvidenskab (SAMF), sundhedsvidenskab (SUND) og teknik inkl. naturvidenskab (TEK). I Appendiks A er de fem mest typiske uddannelser inden for hvert hovedområde angivet. Af Tabel 2 fremgår det, at stigningen i andelen (og antallet) af højtuddannede som dokumenteret i 5. Procentvis ændring af procent kan være vanskeligt at fortolke. Bemærk, at der er stort set samme antal personer i vores population i de tre år, så ændringen i andelen svarer bare til ændringen i antallet af personer, der har den pågældende uddannelse. Fx 36,3 svarer nogenlunde til faldet i antallet af personer, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse. 19

20 Tabel 1, ikke er jævnt fordelt over hovedområder. Eksempelvis er andelen af erhvervsakademiuddannede med SAMF som hovedområde gået frem fra at udgøre 1 pct. af arbejdsstyrken i 1990 til 2,6 pct. i Andelen af erhvervsakademiuddannede med TEK som hovedområde er steget fra 1,7 pct. i 1990 til 2,1 pct af arbejdsstyrken i SUND og HUM er noget mindre med henholdsvis 0,2 pct. og mindre end 0,1 pct. af arbejdsudbuddet i I 2010 var disse uændrede. Ændringerne i det relative arbejdsudbud kan ses i tredje søjle i Tabel 2, hvor stigningen i andelen er angivet i pct. SAMF har den største stigning (163 pct.) og SUND den mindste stigning (ca. 9 pct.). Tabel 2. Det relative arbejdsudbud for videregående uddannelser fordelt på hovedområder, , pct Erhvervsakademiuddannede HUM 0,0 0,0 75,0 SAMF 1,0 2,6 162,5 SUND 0,2 0,2 8,7 TEK 1,7 2,1 28,3 Professionsbachelorer HUM 4,8 6,8 41,0 SAMF 1,2 1,8 55,4 SUND 2,3 3,1 34,8 TEK 2,0 2,3 17,5 Universitetsuddannede HUM 0,9 2,8 210,8 SAMF 1,3 3,8 198,6 SUND 0,8 1,1 49,0 TEK 1,2 2,7 134,0 Anm.: Befolkningen år, universitetsuddannelse er inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata 20

21 Det relative arbejdsudbud af professionsbachelorer fordelt på hovedområde i 1990 er som følger: størst er HUM med 4,8 pct. efterfulgt af SUND og TEK med henholdsvis 2,3 pct. og 2,0 pct. Mindst er SAMF med 1,2 pct. i relativt arbejdsudbud i De store uddannelser på professionshøjskolerne er lærer, pædagog og sygeplejerske uddannelser, der for det meste finder beskæftigelse i den offentlige sektor. Samtidig er det de uddannelser, der er mest politisk dimensioneret af de videregående uddannelser. I 2010 er forskydningerne meget små mellem disse grupper, hvis vi sammenligner med forskydningerne på for eksempel erhvervsakademiområdet. Så stigningen i andelen med en professionsbachelor er nogenlunde ligeligt fordelt mellem hovedområderne, idet den varierer fra 17,5 pct. for TEK til 55,4 for SAMF. Endelig kan vi også se af Tabel 2, at blandt de universitetsuddannede i 1990 var SAMF størst med 1,3 pct., efterfulgt af TEK med 1,2 pct., HUM med 0,9 pct. og SUND med 0,8 pct. Udviklingen fra 1990 til 2010 har gjort SAMF endnu større, da gruppen er vokset til 3,8 pct., mens TEK kun er steget til 2,7 pct. af de universitetsuddannede. Den næststørste gruppe i 2010 er nu HUM med 2,8 pct. af de universitetsuddannedes arbejdsudbud. Mindst er stadig SUND, der i 2010 kun udgør 1,1 pct. af udbuddet. Igen kan udviklingen ses lidt i den sidste søjle, hvor HUM har haft den største stigning i andelen, der er vokset med mere end 200 pct. og SAMF, der er vokset med knap 200 pct. SUND, derimod, er kun steget med 49 pct. i perioden fra 1990 til Hvis vi ser på hovedområderne over én kam, så har SAMF og HUM haft de største stigninger på alle tre niveauer. TEK og SUND er ikke gået frem i samme omfang, men har trods alt haft en positiv udvikling på alle tre niveauer. De ændringer, som kan ses i Tabel 1 og Tabel 2 over det relative udbud af uddannelse, vil blive genspejlet i virksomhedernes efterspørgsel (beskæftigelse). Når befolkningen uddanner sig meget anderledes hen over en 20-årig periode, vil det afstedkomme ændringer i virksomhedernes sammensætning af medarbejdere. Det tilbagevendende spørgsmål er, om efterspørgslen har fulgt med denne udvikling? EFTERSPØRGSEL FORDELT PÅ LØNKVOTE Et ofte anvendt mål for efterspørgslen efter arbejdskraft er lønkvote. 6 Hvis en arbejdskrafttype opnår en større lønandel, må det betyde, at relativt flere enten er kommet i beskæftigelse, eller at deres løn er steget mere relativt til andre. Men det er ikke et rent udtryk for efterspørgslen, da virksomhederne er nødsaget til at ansætte den uddannelse, der er udbudt. Lønkvoten fanger delvist et mismatch 7 mellem udbud og efterspørgsel, da aflønningen af uddannelse er med i målet. 8 I Tabel 3 ses lønandele for de forskellige uddannelser opgjort i 1990 og I 1990 havde erhvervsuddannede den største lønkvote, der udgjorde 40 pct. af den løn, som virksomhederne 6. I det følgende har vi beregnet lønandele for medarbejderne i danske virksomheder vha. registerdata og fokuseret på medarbejdere i alderen år. Virksomhederne har også ansat medarbejdere uden for denne aldersgruppe, men det ignoreres i denne analyse. 7. Mismatch er, hvis fx en højtuddannet udfører arbejde, som ikke anvender kompetencer, der er opnået via uddannelsen. Bemærk, at det udførte arbejde kan være af både højere eller et lavere niveau end uddannelsen (med mindre det er de højest uddannede, som kun kan påtage sig arbejde under niveau). Når en højtuddannet fx påtager sig en erhvervsuddannets arbejde, må det forventes, at det afspejles i lønnen. Således vil en højtuddannet ikke tjene det samme som en højtuddannet i en beskæftigelse indenfor den højtuddannedes område. Omvendt kan den højtuddannede dog stadig tjene mere end en erhvervsuddannet, hvis de er mere produktive i den samme beskæftigelse. 8. Lønnen, som vi anvender, skal være den, virksomhederne betaler til deres medarbejdere, da det er den, som er relevant for efterspørgslen. Derfor anvendes personlig lønindkomst fra registrene, da denne udgør de største udgifter, virksomheden har i forbindelse med deres ansatte. 21

22 udbetalte, efterfulgt af gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der udgjorde 27 pct. af den løn, som virksomhederne udbetalte. Selv om sidstnævnte gruppe var den største i udbuddet med hele 38 pct., så havde den kun den næststørste lønkvote. Denne forskel skyldes forskelle i beskæftigelsesfrekvens og løn mellem gruppen af personer, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse og andre grupper. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse har lavere beskæftigelsesfrekvens og lavere løn end andre. Det vender vi tilbage til i næste afsnit. Beskæftigede med en uddannelse fra professionshøjskoler udgjorde 15 pct. af lønkvoten, fra erhvervsakademier 4 pct. og fra universiteter 8 pct. Tabel 3. Lønkvoten fordelt på højest fuldførte uddannelse, , pct Grundskole 26,9 14,1-47,7 Gymnasialt uddannede 5,9 7,3 24,6 Erhvervsuddannede 40,3 35,9-10,9 Erhvervsakademiuddannede 3,7 6,4 71,4 Professionsbachelorer 15,4 19,2 25,0 Universitetsuddannede 7,8 17,1 119,1 Anm.: Beskæftigede år, universiteter inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata Udviklingen fra viser, at universitetsuddannede har haft den største stigning i lønkvoten nemlig 119 pct. Erhvervsakademiuddannede har haft den næststørste stigning på 71 pct. For professionsbachelorer og personer med en gymnasial uddannelse er lønkvoten steget med 25 pct. Efterspørgslen efter de personer, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er faldet markant her er lønkvoten halveret. Også for de erhvervsuddannede er efterspørgslen faldet, da lønkvoten er faldet med 11 pct. 22

23 23

24 24

25 EFTERSPØRGSEL FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER Som ovenfor kan vi inddele de videregående uddannelser i hovedområder, hvilket er gjort i Tabel 4. For erhvervsakademiuddannede er lønkvoten højest for TEK og SAMF i 1990, hvor de udgør 2,1 pct. og 1,4 pct. SUND og HUM udgør henholdsvis 0,2 pct. og under 0,1 pct. i samme år. I 2010 er andelene ændret. HUM er stadig mindre end 0,1 pct., SUND er steget til 0,3 pct., TEK er steget til 2,6 pct., mens SAMF er gået frem til 3,5 pct. Det svarer til, at andelen er steget 148,8 pct. for SAMF og kun med 25 pct. for både TEK og SUND. Tabel 4. Lønkvoten for videregående uddannelser fordelt på hovedområder, , pct Erhvervsakademiuddannede HUM 0,0 0,0 34,9 SAMF 1,4 3,5 148,8 SUND 0,2 0,3 24,8 TEK 2,1 2,6 25,3 Professionsbachelorer HUM 6,6 8,3 25,7 SAMF 2,2 3,1 39,8 SUND 2,8 3,8 38,1 TEK 3,8 4,1 5,9 Universitetsuddannede HUM 1,4 3,2 135,8 SAMF 2,5 7,1 182,2 SUND 1,4 2,2 53,1 TEK 2,5 4,6 84,6 Anm.: Beskæftigede år, universiteter inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata 25

26 For professionsbachelorer er fordelingen i 1990, at lønkvoten for HUM er størst med 6,6 pct., for TEK er den næststørst med 3,8 pct., for SUND er den tredjestørst med 2,8 pct., og SAMF har den mindste lønkvote med 2,2 pct. Udviklingen for professionsbachelorer frem til 2010 peger på, at efterspørgslen er steget for SAMF og SUND, der begge har en stigning på knap 40 pct. i lønkvoten. Udviklingen for HUM er en stigning på 25 pct., mens den for TEK kun er steget med 6 pct. For de universitetsuddannede gælder, at i 1990 havde SAMF og TEK samme lønkvote, nemlig 2,5 pct., og HUM og SUND havde samme lønkvote med 1,4 pct. Over tid er lønkvoten især steget for SAMF, der er gået frem fra 1990 til 2010 med 182 pct., mens HUM er gået frem med 136 pct., SUND er kun steget med 53 pct. og TEKer steget med 85 pct. SAMLET UDVIKLING I UDBUD OG EFTERSPØRGSEL Forskellen mellem relativt arbejdsudbud og lønkvote skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen og lønnen er forskellig mellem uddannelsesgrupperne. Fx har de højtuddannede en meget større lønandel end det relative arbejdsudbud, da de har en højere løn og en højere beskæftigelsesfrekvens. Der er mange årsager til, at disse forskelle eksisterer. For det første er lønforskellen mellem uddannelserne et udtryk for forskelle i produktivitet. For det andet er forskellen i beskæftigelsesfrekvenserne mellem uddannelserne et udtryk for blandt andet sundhed. Hvis vi sammenholder tallene i Tabel 1 og Tabel 3 (jf. Figur 4) ses, at udbud og efterspørgsel følges pænt ad. Den største stigning i udbuddet af arbejdskraft står de universitetsuddannede for. De har samtidig den største stigning i lønkvoten. For alle de øvrige uddannelser ses samme sammenhæng. Forskellen mellem ændringer i udbud og efterspørgsel skyldes dels, at beskæftigelsesfrekvensen og lønnen varierer for de forskellige uddannelsesgrupper dels, at efterspørgslen har ændret sig ift. udbuddet. I Figur 4 er det tydeligt, at udviklingen i efterspørgslen ligger lidt under udviklingen i udbuddet for alle uddannelser med undtagelse af erhvervsakademierne. I kapitel 3 ser vi nærmere på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser og lønninger for at kvalificere dette. Først er det interessant at se nærmere på hovedområderne (jf. Figur 5-7). For erhvervsakademiuddannede (jf. Figur 4) er der en overensstemmelse mellem udviklingen i udbuddet og efterspørgslen. Særligt interessant er SUND, der har en større stigning i efterspørgslen end i udbuddet (jf. Figur 5), hvilket uddybes i kapitel 3, hvor vi kigger på udviklingen i relative lønninger. Så i stedet for at sammenligne niveauforskellen, sammenlignes udviklingen over tid. Det kan selvfølgelig være, at de højtuddannede er blevet endnu sundere i end øvrige uddannelsesgrupper og dermed haft en stigning i lønkvoten heraf, men problemet anslås at være mindre end ved sammenligning af niveauer. 26

27 Figur 4. Relative ændringer i udbud og efterspørgsel fra ,5-1 Efterspørgsel Udbud Grundskole Gymnasium Kilde: Egne beregninger på registerdata Erhvervsskole Erhvervsakademi Professionshøjskole Universitet Figur 5. Relativ ændring i udbud og efterspørgsel for erhvervsakademiuddannede målt i procent fra Efterspørgsel Udbud HUM SAMF SUND TEK Kilde: Egne beregninger på registerdata 27

28 For professionsbachelorer er mønstret det samme (jf. Figur 6). Igen stikker SUND ud, idet de har en større stigning i efterspørgslen end udbuddet som den eneste gruppe. Hvis vi sammenligner SUND med de andre grupper, så har udviklingen i efterspørgslen givet ved lønkvoten været på samme niveau som SAMF, men udviklingen i udbuddet har været en del lavere end på SAMF. Tilsvarende har der været en stigning i udbuddet i samme størrelsesorden som HUM, men efterspørgslen er steget betydeligt mere end for HUM. Sidst, men ikke mindst, har vi de universitetsuddannede (jf. Figur 7). Figuren viser igen, at SUND er de eneste, der har haft en stigning i lønkvoten, som ligger lidt over stigningen i udbuddet. Ellers tegner sig samme mønster, hvor udbuddet ligger væsentligt over efterspørgslen. Det er tydeligt fra figuren, at HUM har haft den største stigning i udbuddet, og SAMF har haft en næsten tilsvarende stigning. På trods af, at udbuddet ikke er vokset så meget for SAMF som for HUM, er deres efterspørgsel vokset betydeligt i forhold til. Figur 6: Relativ ændring i udbud og efterspørgsel for professionsbachelorer målt i procent fra Efterspørgsel 0 HUM SAMF SUND TEK Udbud Kilde: Egne beregninger på registerdata 28

29 Figur 7: Relativ ændring i udbud og efterspørgsel for universitetsuddannede målt i procent fra Efterspørgsel 0 Udbud HUM SAMF SUND TEK Kilde: Egne beregninger på registerdata TEK er udsat for en noget kraftigere stigning i udbuddet i forhold til efterspørgslen. Det er ikke muligt uden yderligere antagelser at sige noget om, hvorvidt forskydningen er i retning af et bedre eller dårligere match på arbejdsmarkedet. At efterspørgslen er fulgt med udbuddet kan skyldes, at de højtuddannede i højere grad har påtaget sig beskæftigelse uden for deres kompetenceområder og at det dermed ser ud som om, at efterspørgslen er steget. Eller det kan skyldes, at de højtuddannede stadig kan være i underskud, hvorved virksomhederne enten vil importere arbejdskraften (bemærk, at vi har udeladt mange indvandrere, da de ikke har en registreret uddannelse i Danmark (jf. afsnit Data og metode )), importere halvfabrikata med et højt uddannelsesindhold eller forsøge at opgradere den øvrige arbejdsstyrke til at varetage de højtuddannedes jobfunktion. En egentlig afklaring af dette ligger uden for Beskæftigelsesbarometerets ramme på nuværende tidspunkt, da det vil kræve, at forskelle i udviklingen af afkastet på uddannelse, samt hvor meget virksomhederne substituerer mellem de forskellige typer af arbejdskraft, afdækkes. 29

30 KAPITEL 3: RELATIVE LØNNINGER OG BESKÆFTIGELSESFREKVENSER Forskellen mellem udbud og efterspørgsel (givet ved lønkvoten) for uddannelsesgrupperne afspejler forskelle i beskæftigelsesfrekvens og aflønning. Det er derfor interessant at se, hvordan disse har udviklet sig for de forskellige uddannelser. Udbud og efterspørgsel omfordeler beskæftigelsesmuligheder og dermed indkomst i samfundet. I appendiks B er vist, hvordan den relative beskæftigelse og de relative lønninger ændrer sig, når udbud og efterspørgsel ændrer sig. Hvis fx udbuddet går op, og efterspørgslen er uændret, vil det betyde, at der enten er færre, som kommer i arbejde (lavere beskæftigelsesfrekvens), og/eller at lønnen vil falde relativt til gennemsnittet i befolkningen. Fokuspunktet i dette afsnit er, om forskellene i udbud og efterspørgsel har ført til større eller mindre spredning i fordelingen af jobmuligheder og lønindkomst. En anden om end mindre udfordring med at anvende årlig indkomst er, at den afhænger af antallet af timer arbejdet om året. Der kan argumenteres for, at et mere rent udtryk for aflønning eksempelvis ville være de relative timelønninger eller årsløn opgjort i fuldtidsækvivalenter. Justering for disse er imidlertid ikke ukompliceret, og hvis de har ændret sig nogenlunde ens for de forskellige grupper, har det igen lille betydning. En tredje udfordring er selvstændige, hvor andelen varierer med uddannelsen. Fx er der langt flere erhvervsuddannede, der er selvstændige, end hvad der gør sig gældende for nogen anden uddannelse. Det skaber endnu en række problemer ved at sammenligne niveauerne, men udgør en mindre udfordring, når vi fokuserer på udviklingen. På trods af ovennævnte udfordringer viser Tabel 5 den årlige lønindkomst i de forskellige uddannelsesgrupper i forhold til referencen (årlig lønindkomst for årige). RELATIVE LØNNINGER Til beregning af relative lønninger anvendes den gennemsnitlige lønindkomst fra registrene. Den største mangel ved denne er, at arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger er fradraget. Derfor kan niveauerne være vanskelige at sammenligne, da pensionsindbetalinger varierer med overenskomst og dermed også ofte med uddannelse. Udviklingen over tid er imidlertid mindre påvirket med mindre der er sket væsentlige forskydninger i procentsatsen, der anvendes til at beregne pensionsbidraget. 30

31 Tabel 5. Relative lønninger fordelt på højest fuldførte uddannelse, , andel af en gennemsnitlig lønindkomst Grundskole 0,73 0,62-0,12 Gymnasialt uddannede 0,83 0,79-0,04 Erhvervsuddannede 1,09 1,00-0,09 Erhvervsakademiuddannede 1,23 1,20-0,02 Professionsbachelorer 1,38 1,26-0,11 Universitetsuddannede 1,75 1,54-0,20 Anm.: Beskæftigede år, universiteter inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata I 1990 lå de universitetsuddannedes årlige lønindkomst ca. 75 pct. over den årlige lønindkomst for alle i aldersgruppen år. En professionsbachelor lå 38 pct. over den årlige lønindkomst. En erhvervsakademiuddannet lå 23 pct. over den årlige lønindkomst osv. Det er klart fra tabellen, at længere uddannelse er ensbetydende med højere årlig lønindkomst. Det gør sig gældende i alle årene. Udviklingen fra viser, at alle uddannelsesgrupperne har haft en negativ udvikling i forhold til gennemsnittet. Dels er årsagen sammensætningseffekter da der er kommet langt flere højtuddannede i perioden, er den årlige lønindkomst som helhed steget. Dels skyldes det, at aflønningen har ændret sig mellem grupperne, der er en direkte implikation af, at efterspørgsel og udbud ikke er i balance. En egentlig dekomponering af de to effekter vil kræve, at afkastet af uddannelse bliver bestemt. Det er værd at bemærke fra tabellen, at forskellen mellem de lavest og højest uddannedes løn spændte fra 73 pct. af gennemsnitslønnen til 175 pct. af gennemsnitslønnen i Dette interval var indsnævret fra 62 pct. til 154 pct. i Denne udvikling er velkendt og er forekommet i langt de fleste vestlige lande. I USA og England er udviklingen karakteriseret ved, at uligheden er vokset, da de ufaglærte pga. en lavere efterspørgsel har haft en mindre gunstig udvikling i lønnen. Dette er ikke så udtalt i Danmark, hvor det ser ud som om, at uligheden er mindsket, hvis vi definerer den som forskellen mellem top og bund. De højest uddannedes løn er faldet med 20 procentpoint, mens de lavest uddannedes løn kun er faldet med 12 procentpoint. Det skal bemærkes, at befolkningens uddannelsesvalg som beskrevet i Tabel 1 gennem det relative uddannelsesudbud især var steget for universitets-, erhvervsakademi- og professionshøjskoleuddannelser, hvilket er i retning af højere lønninger og beskæftigelsesfrekvenser (jf. nedenfor). 31

32 Tabel 6. Relative lønninger for videregående uddannelser fordelt på hovedområder, , andel af en gennemsnitlig lønindkomst Erhvervsakademiuddannede HUM 0,94 0,79-0,15 SAMF 1,31 1,25-0,06 SUND 0,89 1,00 0,11 TEK 1,22 1,18-0,04 Professionsbachelorer HUM 1,25 1,14-0,12 SAMF 1,73 1,54-0,20 SUND 1,09 1,11 0,01 TEK 1,78 1,60-0,18 Universitetsuddannede HUM 1,47 1,13-0,34 SAMF 1,83 1,76-0,08 SUND 1,63 1,69 0,06 TEK 1,93 1,59-0,34 Anm.: Beskæftigede år, universiteter inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata Fokuseres på hovedområderne er der også forskelle (jf. Tabel 6). I 1990 tjente en HUM er med en erhvervsakademiuddannelse 94 pct. af den gennemsnitlige årige i beskæftigelse som lønmodtager. I modsætning hertil tjente personer inden for hovedområdet SAMF 31 pct. mere end gennemsnittet. SUND lå på 89 pct. af gennemsnittet, og TEK lå 22 pct. over gennemsnittet. Udviklingen for de fire grupper frem til 2010 peger på, at SUND som den eneste har haft en fremgang sammenlignet med de øvrige med en stigning på 11 procentpoint. TEK- og SAMF-uddannede professionsbachelorer har de højeste lønninger af professionsbachelorerne på 78 pct. og 73 pct. over gennemsnittet. Den laveste løn er for de SUND-uddannede, der i 1990 fik 9 pct. over gennemsnittet for årige. Ses på udviklingen fra 1990 til 2010 for professionsbachelorer er de alle gået tilbage i forhold til gennemsnittet kun SUND har haft en meget svag fremgang i lønnen. For universitetsuddannede er årslønnen højest for TEK og SAMF i 1990, der var på 93 pct. og 32

33 83 pct. af gennemsnittet. SUND og HUM lå også væsentligt over med henholdsvis 63 pct. og 47 pct. af en gennemsnitsløn. Udviklingen har været ret forskellig på hovedområderne. SUND har som den eneste haft en stigning i den relative løn, mens SAMF har haft en mindre nedgang. TEK og HUM er gået tilbage i forhold til gennemsnittet. Det generelle mønster er, at HUM og SUND ligger under SAMF og TEK i årslønninger i Men udviklingen for HUM og SUND har været meget forskellig. Mens SUND har øget deres løn i forhold til gennemsnittet på tværs af uddannelser, så har HUM konsekvent opnået en lavere løn end gennemsnittet. Ser man på udviklingen for SAMF og TEK har den været tæt på status quo for erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer, men for universitetsuddannede har SAMF haft et meget lille fald og TEK en større tilbagegang. BESKÆFTIGELSESFREKVENSER I stedet for at fokusere på relative lønninger fokuseres i det følgende på relative beskæftigelsesfrekvenser. 9 Som allerede omtalt kan udslag i efterspørgslen ske gennem tilpasning af beskæftigelsesfrekvenser frem for tilpasning af lønnen. Hvis en gruppe har lavere efterspørgsel end udbud, kan det resultere i en højere ledighed. I Tabel 7 ses den relative beskæftigelsesfrekvens for de forskellige uddannelsesgrupper. Tabel 7. Udviklingen i relative erhvervsfrekvenser fordelt på højest fuldførte uddannelse, , pct Grundskole 0,96 0,94-0,02 Gymnasialt uddannede 0,85 0,84-0,01 Erhvervsuddannede 1,02 1,01 0,00 Erhvervsakademiuddannede 1,05 1,05 0,01 Professionsbachelorer 1,09 1,08-0,01 Universitetsuddannede 1,09 1,05-0,03 Anm.: Residualt beregnet fra Tabel 1, Tabel 3 og Tabel 5. Befolkningen år, universiteter inkl. bachelor og ph.d. Kilde: Egne beregninger på registerdata 9. Bemærk, at tallene i tabellen er residualt beregnet ud fra ligningen i Appendiks B. Det betyder, at ændringer i timer mm., som er problematisk ved at anvende årlige lønninger i forrige afsnit, i stedet dukker op i Tabel 7 og Tabel 8. Så disse tabeller tager højde for justeringer i timer mellem uddannelsesgrupperne. 33

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse. HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere