RAPPORT. Demonstrationsprojekt rådgivning til deltidslandmænd med skattemæssige udfordringer.

Transkript

1 RAPPORT Demonstrationsprojekt rådgivning til deltidslandmænd med skattemæssige udfordringer. Indhold Projektet... 2 Forløbet... 2 Anbefalinger... 3 Konklusion og perspektiver... 4 Bilag 1 Projektplan... 6 Bilag 2a Dagsorden... 8 Bilag 2b Inspirationsliste. Faglige emner... 9 Bilag 3 Resultater...11

2 Projektet I 2006 blev projektet "Målrettet rådgivning til deltidslandmænd" planlagt med det formål at demonstrere potentialet for salg af rådgivning med nytteværdi til kundegruppen, samt at vise, hvordan det kan gribes an. Fire lokale center Agrovi, Sydvestjysk Lbf., Vesthimmerlands Lbf., og Sønderjysk Lbf. har deltaget i projektet. Landscentret har haft ansvaret for ledelsen af projektet I projektet er der gennemført en målrettet indsats mod et udvalgt segment af deltidslandmænd. Med udgangspunkt i skatteregnskabet har de deltagende centre udvalgt 5-10 deltidslandmænd, som er kontaktet, primært med det formål at yde skattemæssig rådgivning og sekundært for at synliggøre de produkter og ydelser, som Dansk Landbrugsrådgivning i øvrigt tilbyder, og som har nytteværdi for deltidslandmanden. Projektplanen kan ses i Bilag 1. Forløbet Deltagerne i projektgruppen har udvalgt landmændene på baggrund af regnskaber fra 2006 og tidligere. I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet er der taget kontakt til de udvalgte landmænd, enten pr. brev eller telefon. Rådgiverne fik følgende forslag til udvælgelseskriterier fra Landscentret: Udvælgelseskriterier Nedenfor er angivet de mulige røde lamper, der kan vise vejen til de kunder, som vil have stor nytteværdi af rådgivning. Mulige udvælgelseskriterier: - underskud efter driftsmæssige afskrivninger (eventuelt skattemæssige afskrivninger, da mange deltidslandmænd ikke har driftsregnskab) mere end 2-3 år i træk - når der er tale om relativt store underskud efter driftsmæssige/skattemæssige afskrivninger, f.eks. mere end kr. i underskud årligt - når ejendommen er under en vis størrelse, f.eks. mindre end 20 ha - når der er heste - når der er får, lam, geder - Når der er fedekvæg. Andre kriterier - når indtægt udefra (løn mv.) er relativ stor - når stuehusværdien udgør en relativ stor del af samlet ejendomsværdi (f.eks. 50 %), evt. kombineret med store renteudgifter i Virksomhedsordningen. Rådgiverne fik et forslag til en mulig dagsorden til mødet med deltidslandmanden: Dagsordenen kan ses i Bilag 2a. Der er endvidere udarbejdet en inspirationsliste med forslag til emner og tiltag, som kan anvendes ved diskussion med deltidslandmænd, der har skattemæssige udfordringer. Inspirationslisten kan ses i Bilag 2 b. Erfaringerne fra rådgivningsforløbene hos de i alt 32 deltidslandmænd er vist i Bilag 3. Tilbagemeldinger

3 Anbefalinger På baggrund af vores oplevelser og erfaringer i demonstrationsprojektet, har vi følgende anbefalinger til det videre arbejde med gruppen af deltidslandmænd: 1. Vi kan bruge en værktøjskasse med inspiration til rådgivningsområder og dermed videreudvikle den liste, der er brugt i dette projekt. 2. Udarbejd informationsmateriale målrettet deltidslandmænd, som ikke kender vores system og tilbud. 3. Tænk på alternative kommunikationsformer som nyhedsmails, orientering om arrangementer, vejr og rettidighed via sms. 4. Bliv bedre til at synliggøre og tale om den nytteværdi kunden får af rådgivningen. 5. Demonstrer ejendommens potentiale for landmanden. 6. Tag ud på ejendommen det er MEGET bedre end at rådgive på kontoret eller pr. telefon. 7. Vær opsøgende, et brev efterfulgt af en telefonopringning virker. 8. Sørg for at koble en anden rådgiver på en gang imellem. 9. Udpeg en rådgiver hvert år, som aktivt skal opsøge 10 kunder og gennemføre rådgivning som i dette projekt. Meget gerne kunder, der ikke er ens egne. 10. Planlæg forårets arbejde i efteråret, så der bliver tid til at være mere opsøgende. 11. Husk skriftligheden, den er værdifuld for kunden, kollegerne og dig selv. 12. Fokuser på andre alternativer end at videreføre bedriften som deltidslandbrug, bring mulighederne for andre erhverv i spil. 13. Lav arrangementer for deltidslandmændene, og husk stuehus, have mv. 14. Udpeg en ansvarlig for deltidsområdet. 15. Prioriter deltidskunderne. 16. Sørg for at bearbejde det politiske bagland. 17. Hold fingeren på pulsen, undersøg jævnligt deltidslandmændenes behov og forventninger 18. Vær opmærksom på segmentets forskellighed og bliv ikke fristet til at generalisere. 19. Formaliser videndelingen på alle niveauer: deltidslandmænd, rådgivere, banker/mæglere/kreditforeninger. 20. Udvid kendskabet til de andre fagområders kompetencer, så krydssalg bliver muligt. 21. Deltidsrådgiveren skal have en allround viden. 22. Tid og ressourcer er nødvendige, både for at opdyrke området og for at kunne krydssælge kollegerne, der skal være nogen til at løse opgaverne, når de er solgte. 23. Lav en kundesegmentering, men ikke kun ved at programmere et udtræk fra kontorløsningen. Det er nødvendigt med en manuel sortering og vurdering fra dem, der kender kunden. 24. Lav en rådgiversegmentering, faglige og sælgere.

4 Konklusion og perspektiver På baggrund af tilbagemeldingerne og diskussion på det afsluttende projektgruppemøde, kan følgende konkluderes: Potentiale for salg af rådgivning til deltidslandmænd Der er et potentiale for mersalg til gruppen af deltidslandmænd. Det kræver dog, at vi bliver mere opsøgende for at få fat i deltidslandmændene, og vi skal være meget bedre til at synliggøre, hvad de får for pengene. Vi skal ikke være bange for at presse dem lidt, og samtidigt vise en ægte interesse for deres situation. Det er meget vigtigt at vi er i stand til at diskutere fremtidsmuligheder med dem, og vi må meget gerne prøve at få ægtefællen med til møderne. Vi skal derfor bl.a. være fleksible med hensyn til mødetidspunkt. Kontakt til deltidslandmanden indgangsvinkel Deltidslandmanden har en interesse i at udnytte virksomhedsordningen, og skattekonsulenterne har ekspertisen til at yde den nødvendige rådgivning. Det vurderes, at rådgivning om skattemæssige forhold er fundamentet for salg af rådgivning til deltidslandmanden, og at skatterådgiveren/regnskabskonsulenten er oplagt som deltidslandmandens indgangsvinkel til den øvrige rådgivning på landbrugscentret. De fleste deltidslandmænd driver planteavl, og mange har også husdyr, derfor vil rådgivning om enkeltbetalingsordningen (og andre tilskudsordninger), samt rådgivning om krydsoverensstemmelse også være en indgangsvinkel til en meget stor del af deltidslandmændene. Kan vi krydssælge? Mersalg af rådgivning kræver, at den rådgiver, der er i kontakt med deltidslandmanden, er i stand til at afdække behov inden for andre fagområder end sit eget. Rådgiveren skal således både have rutine og overskud til at vurdere landmandens potentiale og resultater i alle produktionsgrenene, samt have indsigt i kollegernes kompetencer, så man kan forklare deltidslandmanden, hvad han/hun vil få ud af at kontakte en anden rådgiver. Det er ikke alle rådgivere, der formår at krydssælge og gruppen er enige om, at det kræver rutine. Gentagne krydssalg kræver også, at kollegerne på centret er villige til at tage opgaven, når man afleverer den. I gruppen havde man oplevet, at det var svært at få kollegerne til at påtage sig en krydssolgt opgave. Det vurderes, at det både kan skyldes for mange opgaver, men også at der ikke er status i at rådgive deltidslandmænd. Faglige og organisatoriske indsatsområder Generelt føler rådgiverne, at de har den nødvendige faglige viden for at kunne betjene deltidslandmændene, og der er ind imellem behov for at vide mere om skat i andre erhverv. Med hensyn til ydelser og produkter vurderes der heller ikke at være de store mangler, men der er dog behov for at kunne levere et regnskab med færre sider et enklere regnskab. Det vurderes, at organisatorisk fokus på kundegruppen og rådgiverne, der skal betjene dem, vil være med til at styrke forretningsområdet. Projektgruppen har følgende forslag til opgaver og indsatsområder: Udpegning af ansvarlige på centrene o For produkter til deltidslandmændene o For kundesegmentet Mere status til deltidsrådgiverne Brug deltidsudvalgene noget mere Værktøjskasse til deltidsrådgiverne (især som støtte til krydssalg) Skarpe spørgsmål inspiration Netværk for rådgiverne både internt og eksternt

5 Markedsføring overfor deltidslandmændene o Brochurer hos bank og ejendomskontor/mæglere o Brug af Landmand.dk/deltid, hvor det enkelte center også kan være synligt o Aftenmøder og weekendarrangementer o Fællesarrangementer (kursus/temadag) med alle fagretninger. Hvem er kunden? Der er stort fokus på, at deltidsgruppen er meget heterogen. Der er den tidligere fuldtidslandmand, erhvervsmanden med liebhaverdrømmene, de højtuddannede, der vil tilbage til naturen, og leve det gode liv, de unge og uerfarne, dem, der har fordel af virksomhedsskatteordningen, og mange, mange andre. Nogle få af dem kender vores system og tilbud ganske godt men de fleste ved ingenting om, hvad vi kan. Det er ikke en selvfølge, at de opdager, at der noget, der hedder en planteavlskonsulent, selvom de får ført regnskab i huset! Det er nødvendigt at kende målgruppen godt, og være meget opsøgende, for at vi får succes med rådgivningen.

6 Bilag 1 Projektplan Projektplan Demonstrationsprojekt rådgivning til deltidslandmænd med skattemæssige udfordringer. Baggrund I Dansk Landbrugsrådgivning er der derfor et ønske om at arbejde mere målrettet på at opfylde deltidskundernes behov, og der er også en forventning om, at man ved en målrettet indsats både fastholder og udbygger samarbejdet med nuværende kunder, samt tiltrækker nye kunder. Det forventes, at vi bør tilpasse og markedsføre rådgivningsydelser specielt til deltidslandmanden. Det skal være muligt at give gode "robuste" råd så modtageren ved, at hvis de gør sådan eller sådan, så går det ikke helt galt. Det gælder for mange af kunderne, at der er et element af hobby i deres tilgang til den produktion eller virksomhed de driver optimering af såvel det produktionsmæssige som det økonomiske udbytte er derfor ikke nødvendigvis dét, der driver værket. Det er derudover nødvendigt, at den enkelte landmand har et økonomisk - og skattemæssigt strategisk overblik over bedriften, som sikrer at landmanden og dennes familie opnår de ønskede mål. Målsætning I dette projekt har vi gennemført en målrettet indsats mod et udvalgt segment af deltidslandmænd. Med udgangspunkt i skatteregnskabet udvælges 10 landmænd pr. deltagende center, som kontaktes primært med det formål at yde skattemæssig rådgivning og sekundært for at synliggøre de produkter og ydelser, som Dansk Landbrugsrådgivning i øvrigt tilbyder, og som har nytteværdi for deltidslandmanden. Formål Indsatsen planlægges og gennemføres for at demonstrere potentialet for salg af rådgivning med nytteværdi til kundegruppen, samt at vise, hvordan det kan gribes an (udvikling af forretningsgrundlaget på centret). Mål Når projektet er gennemført, har vi: Planlagt og gennemført udvælgelsen af en kundegruppe i samarbejde med 4 centre Udarbejdet oversigt/vejledning til, hvordan og med hvad landmændene kontaktes Gennemført 40 afleveringer af regnskab med fokus på både skat og andre rådgivningsprodukter. Evalueret besøgene og evalueret landmændenes tilfredshed Rapporteret nytteværdien og vurderet forretningsgrundlaget. Succeskriterier Mindst 50 pct. siger ja-tak til yderligere rådgivning og/eller service

7 Tilfredsscore på min. 3,5 i evalueringen blandt landmændene 10 centre siger ja til at lave en strategi for håndtering af deltidskunder. Målgrupper Målgruppen er deltidslandmænd med skattemæssige udfordringer. Resultaterne skal anvendes af lokale centre, der ønsker at sætte fokus på kundegruppen. Deltagere i projektet Styregruppe Børge Sørensen, Økonomi og Jura (indtil 1/3 2007). Dorte Marcussen (fra 1/5 2007) Jan Kjær Madsen, Udvikling og centerservice. Projektgruppe Kasper Skovgaard Pedersen, Agrovi Bodil Christensen, Sydvestjysk Lbf. Torben Storgaard, Sydvestjysk Lbf Lars Segerstrøm, Vesthimmerlands Lbf. Ulrik Andersson, Sønderjysk Lbf. (Afløst af Carsten Jakobsen) Heidi Hundrup, Landscentret.

8 Bilag 2a. Dagsorden Dagsorden: 1. De grønne, de gule og de røde advarselslamper i dit regnskab 2. Diskussion af muligheder for forbedringer a. Jeres forslag og ideer b. Mine forslag og ideer c. Hvilke forslag skal vi arbejde videre med? 3. Aftaler hvem gør hvad og hvornår? 4. Eventuelt

9 Bilag 2b Inspirationsliste. Faglige emner Emne Kommentar Eventuel datafangst / beregninger mv. som Kødkvæg er der styr på slagtetidspunkt, fodring og færdigfedningsstrategi Erfaringer fra Studielandbrugene viser, at hér er meget at hente. forberedelse til diskussion Dyreregistreringen Forhold mellem markplan og foderplan Maskinøkonomi Vedligehold, maskiner Afskrivninger Udbytter Den nemme markplan Naturplaner Tilskudsordninger Opnåede priser Behov for budget, foderplan. Mulighed for indgåelse af driftsfællesskaber på dele eller hele markdriften Udlicitering af dele af arbejdet kan frigøre tid, og gøre det muligt at fokusere på rettidig omhu på andre områder af driften. Ofte en konto, der løber løbsk. Kan nogen maskiner sælges, og opgaven udliciteres? (se også ovenfor). Kunne et driftsfællesskab åbne mulighed for køb af ny maskine? Andre muligheder for at spare penge? Hvad er rimeligt at afskrive? Hvad er klogt at afskrive? Diskutere, om det mon er rigtigt at naboerne kan afskrive alt? Deltidslandmanden har ofte travlt med mange forskellige ting, og får ikke altid løst opgaverne i marken (f.eks) på det rigtige tidspunkt og på den mest rationelle måde. Planteavlskonsulenten kan hjælpe med at lave en arbejdsplan, der tager hensyn til de kritiske succesfaktorer i lige netop dit markbrug, og det kan være med til at hæve udbytterne. Kan driften forenkles? Skal der overvejes discountdyrkning på noget af/hele arealet? (discount = minimalt input af arbejdskraft, såsæd, sprøjtemidler mv.) Kan være et redskab til at få overblik over, hvordan arealerne kan/skal benyttes, og dermed indirekte være et bidrag til en forbedring af driftsresultatet. Men i første omgang nok ikke noget man tjener penge/sparer penge på? Hvilke muligheder er der i området? Er noget aktuelt? OBS!: vil indgåelse af aftaler betyde begrænsninger i arealanvendelsen, som kan forringe ejendommens anvendelsesmuligheder og værdi Hvordan afregnes salgsafgrøderne? Hvad betales for foderet? Og andre Hvor meget korn er der solgt pr. ha? Se f.eks. "Oversigt over Landsforsøgene" Vårbyg

10 Valg af race Den rigtige ejendom hjælpestoffer? Afregning på slagtedyr? Priser på køb af dyr? Renteudgifter, bidragssatser, gældspleje, formuepleje. Passer racen til boniteten? Passer racen til den tid og det vidensniveau der er til rådighed? Dette gælder især får, geder og kødkvæg Passer ejendommen til de ønsker familien har? Udlejning af bygninger Er der mulighed for at udleje driftsbygninger til lager eller lignende? Udlejning af jorden Ca. halvdelen af alle landmænd tjener mindre en enhedsstøtten på at dyrke jorden udlejning af jorden kan evt. hæve indtjeningen. Landdistriktsmidler - projekter Ser kunden evt. muligheder i at få nogle projekter op at stå i relation til Landdistriktsmidlerne? Tilbyd projektsparring, fundraising mm. Gode spørgsmål - Hvorfor er du deltidslandmand? Hvad er vigtigt for dig/jer? Hvad er vigtigst? Har I en vision eller strategi for jeres tilværelse som deltidslandmænd? - Hvor ligger din faglige stolthed? Hvad lægger du vægt på? Metodemæssige overvejelser - Konsulenten skal kunne afdække landmandens behov for faglig viden, hvor er hullerne, hvor er der brug for sparring, og hvilke udfordringer skal der være fokus på. - Motivation og timing er vigtigt. Overvej, hvordan interessen kan fanges. Benchmarking er ofte en god indgangsvinkel, hvad opnår andre landmænd? - For at motivere deltidslandmanden med den høje uddannelse og det ansvarsfulde job (måske også andre?) vil ofte motiveres af "gør-det-selv"- løsninger, hvor de med ganske lidt vejledning bliver i stand til selv at løse problemet. Andet - OBS på krydsoverensstemmelse, har de styr på det? - Hvad med en pjece om vores rådgivning til deltidslandmænd i pengeinstitutter, på biblioteker osv.?

11 Bilag 3: Tilbagemeldinger Rådgiverne blev bedt om at give følgende tilbagemeldinger: 1. Hvilke kriterier ligger til grund for udvælgelsen af kunden? 2. Hvordan er kunden kontaktet? 3. Dagsorden eller plan for besøget 4. Hvordan gik besøget? Herunder mersalg, aftaler om opfølgning, henvisninger til kolleger.

12 Oversigt over tilbagemeldinger. Navn Produktionstype Udvælgelseskriterium Kontakt Besøg A.C. A Planteproduktion - underskud - skattesag A. D. Planteproduktion og kødkvæg H.N. J.M. Planteproduktion og kvæg Planteproduktion og maskinstation - høj lønindkomst - underskud - skattesag - høj lønindkomst - store renteudgifter Telefonisk Telefonisk - Intet besøg, men en lang snak over telefonen, samt besøg her på kontoret. - Vellykket besøg med gennemgang af regnskab, samt god rundtur på bedriften. Fik mersalg af planteavlsrådgivning, helst hver 3-4 år, som sparringspartner. Har udarbejdet budget til brug i skattesag. - underskud Brev - Besøg her på kontoret. Ikke foretaget hos hende endnu, men vi fik gennemgået regnskabet og fik belyst advarselslamper. - relativ nystartet - nybyggeri - store afskrivninger - fordeling indkomst/udgifter af virksomheder F.T. Heste - underskud - potentiel skattesag - stor lønindkomst T. J. Får og planteavl - underskud - tidligere skattesag - stor lønindkomst - store renteudgifter Brev Telefonisk Brev - Vellykket besøg, med gennemgang af regnskab, samt god rundtur på bedriften. Nybyg af maskinhus, fik forklaret opdeling af privat brug og afskrivningsprocenter. -Intet besøg, men en lang snak over telefonen, samt besøg her på kontoret. - underskuddet reguleres som regel v.h.a. værdien på besætningen. Besøg i december sidste år. Fik lavet god beskrivelse virksomhedsskatteordningen og dens fordele, bl.a. med opsparet overskud fra et K/S. M.L. Økologiske svin - muligt underskud - nye produktionsforudsætninger - drøftelser om nye ideer til produktion Brev - Vellykket besøg med beskrivelse af potentielle advarselslamper, som afskrivningsberettigede bygninger

13 H.S. Får og køer - underskud - Brev - sagde nej pga. pris J.H. Planteavl - underskud Brev - Vellykket besøg med fokus på staldbygninger - og forbedringer i disse, og delvist havde private formål. - Kunne bruge mere rådgivning på planteavlsområdet. - utilfreds med regning efterfølgende. K.D. Planteavl - underskud Brev - Har efterfølgende opgivet deltidslandbrug B.L.* Kødkvæg og planteavl - Underskud i Store investeringer - Nervøs for underkendelse af virksomheden. H.J.* Planteavl. - Store underskud - Ingen omsætning i virksomheden ud over efterbetaling L.T* Planteavl. Udlejning og investering - Bruger rådgivning meget, især til sparring - Hvilke erfaringer har han med rådgivning? Brev + telefon Brev + telefon Brev + telefon Besøget gik godt. B. fik ro i sjælen det er i hvert fald min fornemmelse. B. er ikke gift men har to børn med sin samleverske, der blev han straks henvist til vores juridiske afdeling. H. og A. tog godt imod forslag og advarsler. De ønskede at virksomheden stille og roligt skulle afvikles. Rådgivning om finansiering og nedrivningsfradrag Besøget gik godt. Han er meget velbevandret i både skat og drift. Derfor var det også de færreste ting jeg kunne overraske ham med. Mødet havde mere form af sparring men alligevel en god oplevelse. Rådgivning om skat, ophørspension, opsparing i virksomhedsordningen.

14 M.R.* Planteavl og udlejning - Underskud - Bedriften solgt i bidder og udlejningsejendom erhvervet for at kunne køre videre i VSO C.N.H.* Planteavl. - Bruger ikke centret ret meget - Stor lønindtægt, stor viden om økonomi J.J* Kødkvæg og planteavl. - Kunden er tidligere fuldtidslandmand men pga. dårlig økonomi måtte han sælge gården. - Bor på en mindre gård sammen med sin familie. Brev + telefon Brev + telefon Brev + telefon M. var skeptisk over for mit besøg, og vi gik straks til regnskabet uden at se gården først. M. var meget opsat på at sælge udlejningsejendommen til sin søn, men han fik forklaret omstændighederne for at køre virksomheden videre og de tiltag, der skal gøres inden i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, for ikke at de opsparede midler kom til beskatning i ét hug. C. var skeptisk over for mit besøg, og vi gik straks til regnskabet uden at se gården først. Selvom starten var list anstrengt blev mødet rigtig godt og C. fik stillet en masse skattetekniske spørgsmål. Han gennemgik sådan set regnskabet og jeg forklarede løbende de ting, han ikke havde fuldt styr på. Desværre tror jeg ikke, at mødet har ændret C. s syn på centret. Vi er stadig et revisionskontor og et fordyrende mellemled, som sagtens kan undværes, hvis han havde tiden til selv at lave regnskabet. Vejret var meget dårligt, så vi tog ikke rundvisning ud over, hvad vi kunne se fra køkkenvinduet. Mødet gik godt, og jeg havde en stærk fornemmelse af at sidde over for en faglig meget dygtig ung mand. Den administrative del af at drive et landbrug virkede han og konen dog ikke stærke til, hvilket kan være en medvirkende faktor i deres tidligere mislykkede eventyr. De ønskede begge at minimere omkostningssiden og derfor gik en del af diskussionen om Ø90. Vi brugte

15 P.B.* Planteavl - Godt regnskab - Hvordan fastholdes de gode perioder - Hvad kan han bruge os til? K.J.* Kødkvæg og planteavl - Underskud siden Hvis SKAT underkender de seneste 3 år betyder det krav på mere end ½ million O.H.* Planteavl. - Stabile regnskaber - Underskud Nærmer sig de 60 år har vi nogen relevante tilbud til ham? K.K.* M. K. P.** Kødkvæg og planteavl. - Stabile regnskaber med små underskud. Bruger ikke rådgivningen Planteavl og heste - Underskud i 2004 og Indkaldt til fuld revision begge år - Næsten balance i 2006, men bliver nok indkaldt også en del tid på de dårlige produktionsforhold, men mulighederne for investeringer kvæles af gælden fra tidligere. En familie, der fortjener at få visket tavlen ren, og derfor arbejder vi på at få et andet pengeinstitut til at kigge på tingene for at få fjernet en del af byrden. Brev + telefon Besøget gik rigtig godt. Han siger selv, han fik noget ud af besøget. Han har ikke tidligere gennemgået regnskabet så detaljeret. Rådgivning om balance i regnskabet, pension. Brev + telefon. Besøget gik godt for mig personligt, men K. virkede irriteret over den hårde melding. Men regnskabet blev også korrigeret flere steder. Desuden blev han stærkt opfordret til at gifte sig eller lave testamente det havde forældrene åbenbart også sagt til ham flere gange, så det var ikke en besked der faldt i god jord. Brev + telefon Besøget gik godt. Han siger selv, han fik noget ud af besøget. Rådgivning om jordsalg og skat, skifte med børnene, efterløn. Brev + telefon Ved regnskabsaflevering Besøget gik godt. Han siger selv, han fik noget ud af besøget, idet han ikke har regnskabsmæssig forståelse (ifølge ham selv). Godt besøg. M. er inde i en rivende udvikling med ejendommen. Han fik fortalt hvad hans strategi med ejendommen var og det blev drøftet, hvad han skulle sætte fokus mod for at skattevæsnet ikke skulle rette deres søgelys mod ham igen. Han gav selv udtryk for, at det

16 H.J.K. - Flere år med underskud - Ingen udvikling på ejendommen I forbindelse med regnskabsaflevering var en god ting med at dele ejendommen op i forskellige farver, da det hjalp ham med at skabe et overblik over, hvor han var i sin udvikling med ejendommen, samt om der måske var uudnyttede potentialer som der måske kunne tages fat i. Af mersalg blev der et 5 års budget samt noget rådgivning om, hvorvidt der var eller kom landdistriktsmidler som kunne være aktuelt for ham at søge. Et godt besøg hvor M. fik tid og mulighed for at reflektere over, hvad det er han egentlig har gang i. Har gang i mange ting på en gang med dertil hørende manglende overblik over, hvordan det egentlig går. Og få skrevet ned, hvad der er af trusler og muligheder for ham på ejendommen mener jeg kan være med til, at han ikke farer vild i det han har gang i med dermed manglende indtægter til følge. Han har ikke brugt rådgivningen til ret meget hidtil. Det har stort set kun været det, som skal laves eks. moms og skatteregnskab. Jeg kan godt forestille mig, at han vil bruge mere rådgivning fremadrettet. Besøget gik godt og i følge dem selv fik de meget ud af, at blive tvunget til tage stilling til, hvad de vil med ejendommen. De kunne godt se, at det måske var en god ide, at man måske havde en plan med det man gik og lavede, da tiden jo bare går og man måske er tilbøjelig til bare at gøre som man plejer. Af yderligere rådgivning blev der solgt en db-fordeling på

17 R.D. Planteavl og hestepension - Overskud, men kun efter der er pillet i omkostningerne Udarbejdelse af regnskab bedriften baseret på deres skatteregnskab samt yderligere planteavlsrådgivning omkring økologi og jord lagt ud i mvj-ordning. Af dbfordeling fremgik det klart, at der er meget tilbage at hente og basis for merrådgivning. Et godt besøg, hvor man virkelig kunne se på dem, at de fik noget med hjem at reflektere over. Jeg tror sagtens at der kan sælges mere rådgivning til dem fremover, dog set i forhold til ejendommen størrelse. Grundig snak pr. telefon om fremtiden. Omlægning til økologi, neddrosle aktiviteterne med hestepension, ingen afskrivninger på bygninger. K. J. J. Ammekøer - Underskud hvert andet år Ved regnskabsaflevering Drøftelse af vigtigheden af overskud af hensyn til skattevæsenet. Fremtidsplaner S. H. Ammekøer Maskinstation - Meget lille overskud - Planer om nybyggeri, flere ammekøer, kviehotel og mere maskinstationsarbejde Ved regnskabsaflevering Der skal regnes på planerne. Ægtefællen ønsker ikke at betale til underskud på landbrugsdriften. M. M. Ammekøer - Underskud de to første år Ved regnskabsaflevering. Diskussion af underskuddet, men forventer overskud i Jeg vurderer, at det vil kræve meget af dem. K.S. Planteavl - Lille underskud Ved regnskabsaflevering Gjort opmærksom på problematikken omkring vedvarende underskud og skattevæsenet. Foreslået udlejning af jorden. H.og J.S. Heste - Underskud det første år Ved udarbejdelse af regnskab Lang drøftelse af, hvordan omkostningerne skal afpasses i forhold til indtægterne. B. og J. T. Hesteopdræt og udlejning af bokse - Underskud i 2004 og Skattevæsenet har været på besøg, og godkendt ud fra Ved regnskabsaflevering Udvidelser skal laves så billigt som muligt og med egen arbejdskraft. Stor fokus på, hvad der

18 H. A. Planteavl, 75 ha. Slagtesvin indtil 2006 forventning om kommende salg af heste fratrækkes af omkostninger. Godt besøg, hvor kunden var optimistisk, bl.a. på grund af den gode besætning. Ingen aftaler om opfølgning eller henvisninger - Underskud i 2004 og 2005 Ved regnskabsaflevering På mødet blev snakket om, han ikke skulle udvide sit besøg af planteavlskonsulenten til mere end det nuværende 1 besøg om året. Desuden snakkede vi om, det kunne forrente og betale sig at have næste alle maskiner selv, frem for at leje maskinstationen. Nuværende resultater er påvirket af større leasingkontrakter ( kr.), som dog ophører i Vi snakkede også om at det var vigtig at have fokus på tidspunktet af afsætning af salgsafgrøderne. H.J.J. Planteavl, 24 ha, lidt kødkvæg - Underskud cirka hvert andet år Kontakt ved regnskabsudarbejdelse og aftale om udvidet besøg Vi snakkede en del om fremtiden, de syntes det var svært at få det til at give overskud, da priserne ikke har været gode på kød. Planen blev, at de ville prøve at passe på omkostningerne, men ønskede stadig at drive det som hidtidig, da det også var en livsstil. Om nogle år er det planen at sælge til sønnen, som har planer om at drive en mindre virksomhed fra ejendommen. F. P. Nyetableret med 5 ha og planer om hesteopstaldning - Nyetablerede De blev kontaktet i forbindelse med skødeskrivning, hvor de Der skal ombygges meget, hvilket giver underskud i starten, der forventes først opstaldning af heste ultimo 2007.

19 gerne ville have et besøg i forbindelse med opstart af virksomhed. Vi snakkede en del om at det var vigtig at afpasse omkostningerne, for at få det til at give overskud ikke mindst i starten. *Besøgene blev afviklet ved hjælp af den ovennævnte dagsorden ** Besøgene blev afviklet ved hjælp af normal dagsorden for regnskabsaflevering, med tilføjelse af punktet med de grønne, røde og gule lamper. Grå felter: Kasper Skovgaard Pedersen, Agrovi Gule felter: Lars Segerstrøm, Vesthimmerlands Landboforening Blå felter: Ulrik Andersson, Sønderjysk Landboforening (har skiftet job) Pink felter: Bodil Christensen, Sydvestjysk Landboforening Grønne felter: Torben Storgaard, Sydvestjysk Landboforening