Håndbog for pædagogstuderende

Transkript

1

2 Håndbog for pædagogstuderende

3 Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 7. reviderede udgave Frydenlund

4 Af samme forfatter: Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. Socialoversigten udg., Frydenlund. Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., Frydenlund. Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., Frydenlund. Frydenlunds Lovserie: Lov om aktiv socialpolitik. 2. udg., Frydenlund. Frydenlunds Lovserie: Lov om social service. 1. udg., Frydenlund. Frydenlunds Lovserie: Lov om adm. og retssikkerhed. 1. udg., Frydenlund. Pædagogisk Lovsamling 2006/ udg Frydenlund. Børn og Unge-håndbogen udg Frydenlund. Kontanthjælpshåndbogen udg., Frydenlund. Håndbog for pædagogstuderende. 7. udg Frydenlund. Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg Frydenlund. Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg Frydenlund. Håndbog for pædagogstuderende, 7. udgave, 1. oplag. Copyright (c) Frydenlund og Erik Jappe, 2006 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen. Tryk: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde sal 1207 København K Tlf Fax frydenlund@frydenlund.dk

5 Indhold Lidt om mit udgangspunkt...8 Indledning Ny pædagoguddannelse fra Kap. 1 Hvorfor vil jeg være pædagog? Personlige bevæggrunde Pres fra andre Reaktioner fra venner og familie...20 Kap. 2 Den første tid på seminariet De allerførste dage Mødet med kommende medstuderende Mødet med seminariets ældre studerende Mødet med seminariets undervisere...26 Kap. 3 Om at være studerende Fra elevrollen til en rolle som studerende Indflydelse på eget studieforløb Indflydelse på uddannelsen Hvorfor brugerindflydelse? Fremmødepligt hvorfor nu det?...34 Kap. 4 Råd og udvalgs-arbejde Et demokratisk seminarium Repræsentant for sine medstuderende Argumentér på modpartens præmisser Kap. 5 Brug dine undervisere Undervisernes opgaver Stil krav til underviserne Om engagement og ansvar Forskellige lærerroller og lærertyper Hvad mon dine undervisere går rundt og tænker om de studerende?...50 Kap. 6 Forskellige undervisningsformer Forventninger til undervisningsformen Tema-, emne- og problemorienteret undervisning Fagorganiseret Projektarbejde... 59

6 6.5. Værkstedsorganiseret Valg af undervisningsform Kap. 7 Anvendelse af teori Hvorfor anvende teori? Viden om stort og småt Beherskelse af arbejdsmetoder Udvikling af ny teori Om metodespørgsmålet...69 Kap. 8 Om at tage ordet Giv mig plads Tænk, før du taler? I større forsamlinger De berømte sommerfugle...75 Kap. 9 Om at læse Ny bog i hånden Læseformer Skaf dig overblik Hvad har jeg lært? Hvad skal jeg kunne (i socialfag)? Puslespilsamlere eller opdagelsesrejsende? Hvad vil jeg/vi vægte i den givne undervisningsperiode? Udenadslære - overindlæring Husk at læse fagrelevant skønlitteratur...89 Kap. 10 Gruppedannelse Gode råd Om ansvarlighed Personlig/faglig kritik Kap. 11 Om gruppearbejde Forventninger og krav Gruppetyper/gruppemedlemstyper Arbejdsformer Konflikter Giraf- eller sjakalsprog Kap. 12 Praktik Formål med praktikken De første dage i praktikken praktikanttyper Besøg fra seminariet

7 Kap. 13 Evaluering Hvad er evaluering? Om proces- og produktevaluering Kap. 14 Om at skrive bachelorprojekt Min gruppe Vejlederen Arbejdet Bachelorprojektets omfang Prøven Kap. 15 Eksamen Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Eksamen - betyder den noget? Kap. 16 Sammenhæng i uddannelsen Uddannelsens formål Seminariets mål Mine mål fagligt og personligt Sammenhæng? Kap. 17 Op- og nedture i løbet af uddannelsen De første forventninger Det rigtige valg? Overvældende mængde af viden og færdigheder Kap. 18 Faglig identitet Jeg er særlig god til Pædagogens faglige identitet Privat, personlig og professionel At møde mennesket Kap. 19 Lidt af hvert Eksempel på synopsopbygning Eksempel på anvendelse af analysemetode Problemformulering Kvalifikationskrav Bilag I: Rammer for pædagoguddannelsen Bilag II: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Stikordsregister Har du forslag til nye emner eller bare nogle kommentarer til bogens indhold - jamen så send dog straks en til erikjapp@gmail.com - tak skal du have.

8 Lidt om mit udgangspunkt

9 9 Det gælder om at være studerende her i tilværelsen ikke blot, mens du er under uddannelse, men også når du kommer i arbejde som pædagog (og for øvrigt også i privatlivet). Betragt din uddannelsesperiode som et skridt på vejen til at indkredse og forstå lidt flere af tilværelsens uendeligt mange ansigter. Du skal hele vejen igennem søge efter de spørgsmål, der gør dig i stand til at forstå lidt mere af menneskets kompleksitet - af dets normer, handlinger og gerninger. Samtidig må udgangspunktet være en erkendelse af, at du aldrig finder et entydigt eller endeligt svar. Heri ligger udfordringen at søge efter det, der ikke gives noget endeligt svar på. Hvor tvivlen og spørgsmålene er drivkraften. Eller sagt med et gammelt ordsprog: Søg sandheden, men undgå dem, der finder den. Hold dig endelig også fra dem, der ikke gider søge. Lad være med at tro på, at du kan finde en pædagogisk teori eller model, som kan anvendes i enhver sammenhæng, og som kan give dig svar på alle dagligdagens spørgsmål. Det kan du ikke. Kun pædagogiske fundamentalister har fundet sandheden = den alment gældende teori. Vi andre leder stadigvæk. Det betyder dog ikke som nogle har fremhævet at de pædagogiske teorier eller retninger er døde. Slet ikke. De er nødvendige som pejlemærker i vores søgen efter sandheden. Mange af os er alt for afhængige af ros. Vi vil helst gøre det rigtige, og vi ønsker at få ros for det. For mange forkerte svar får os til at føle os noget så dumme. Den kloge er den elev med de fleste rigtige svar - med de færreste fejl. Denne indstilling gør, at mange studerende vil lave den fejlfri opgave, det fejlfri projekt, den perfekte forestilling m.v. Som bliver træt af undervisere, der gang på gang kommer med kritiske bemærkninger til både proces og produkt. Her skal du bare huske: At alting altid kan gøres bedre. Hvordan kan du så gøre det bedre? Bl.a. ved hele tiden at forholde dig til teorien, til praksis og til dine medstuderende og dine undervisere. Men ikke nok med det. Du skal også forholde dig til den måde, som du forholder dig til teorien m.v. på. Du skal så at sige kunne betragte dig selv som en udenforstående samtidig

10 10 med at du selv er en del af processen. Det er ikke så ligetil men det er nødvendigt for ikke blot at blive overtaget af teorien, af praksis eller af dine medstuderende/undervisere. Brug således reflektionen som redskab i det daglige stil dig selv de nødvendige spørgsmål (også selv om de kan gøre ondt). Det er dine underviseres opgave at anspore dig til at yde det ypperste af det, som du kan præstere ved at fremsætte positiv/ negativ kritik selv når du synes, at du ikke kan yde mere. Din drivkraft som studerende bør være en erkendelse af, at du i næste forløb kan nå et skridt videre stille lidt flere kloge spørgsmål. Når du så ikke synes, at du er i stand til at stille eller tage imod flere spørgsmål, må du sige til. Så er der tid til at samle sig og lade tingene falde på plads, før du begiver dig ud på den næste vandring. Det forstår din underviser/vejleder så ganske udmærket han har ikke alene selv været igennem processen, men står fortsat i den (forhåbentligt da). Hvad dygtighed, der er i et individ, kan man måle på, hvor langt han har imellem at forstå og at ville. Hvad et menneske kan forstå, det må også han kunne tvinge sig selv til at ville. Imellem at forstå og at ville ligger undskyldningerne og udflugterne. Søren Kierkegaard

11 Indledning Håndbog for pædagogstuderende tilsigter at give både kommende og nuværende pædagogstuderende et overskueligt og enkelt indtryk af nogle studiemæssige forhold, som de vil komme til at opleve i løbet af uddannelsen, dels på det personlige plan, dels på det faglige/undervisningsmæssige plan. Hvorfor vil jeg være pædagog? Hvordan er den første tid på seminariet? Hvad vil det sige at være studerende? Hvad med undervisningen? Hvad er teori? Hvad er evaluering? Hvordan kan jeg få mine forventninger indfriet? Hvad er en synops? Ja, spørgsmålene er mange, og de fylder meget hos den enkelte studerende. Mange af spørgsmålene kan dog afdramatiseres ganske væsentligt, hvilket er en af intentionerne med denne håndbog. De fleste studerende går rundt med de samme overvejelser - og især ved påbegyndelsen og afslutningen af studiet fylder de. At høre fra andre, at de har det ligesom én selv, kan gøre det hele lidt lettere at leve med. Pædagoguddannelsen foregår ikke på samme måde rundt omkring på landets seminarier. Nogle seminarier vægter f.eks. den personlige dimension og de sociale processer i uddannelsen højere end andre seminarier. Andre seminarier vægter eksempelvis den kulturelle dimension særligt højt. Og andre igen vægter de traditionelle faglige færdigheder højest. Undervisnings- og organiseringsformerne varierer ganske meget fra seminarium til seminarium. De studerende kan bl.a. være inddelt i klasser, hold, stamhold og storgrupper og modtage undervisning gennem forelæsninger, tavleundervisning, laboratoriearbejde, projektarbejde, værkstedsundervisning m.v. Studievejledningen prioriteres og organiseres også ret så forskelligt - en række seminarier har f.eks. tilknyttet studievejledere til hver klasse/hold/ stamgruppe. Mange seminarier er engageret i forsøgs- og udviklingsarbejde, dels internt i forhold til udvikling af nye undervisningsformer, dels eksternt i forhold til samarbejde med lokalsamfundet m.v. En række seminarier er desuden involveret i internationalt samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner og institutioner i det hele taget, hvor der f.eks. sker udveksling af studerende. Alt dette betyder selvfølgeligt, at hvert seminarium har sin mere eller mindre tydelige profil. I håndbogen har jeg forsøgt at medtage en række forhold, som vil have betydning for den enkelte studerende, uanset hvilket se- 11

12 12 minarium han eller hun måtte gå på. Er der forhold/oplysninger, som du synes skal medtages i håndbogen, er du meget velkommen til at skrive til forlaget (se adressen på s. 4). Bemærk: Bogen bærer præg af, at der er vedtaget en ny lov om pædagoguddannelsen, men at loven først får virkning for studerende, der starter pr. 1. august Da bekendtgørelsen til loven i skrivende stund endnu ikke er udarbejdet, og da bogen også dækker studerende, der starter op i august 2006, vil bogen forsøge at dække både den gamle og den ny uddannelse så godt, som det nu er muligt. KiKongo-ordsprog: Den, der stiller mange spørgsmål, forøger manges visdom.

13 Ny pædagoguddannelse fra Efter et noget forvirrende forløb med bl.a. de lønnede praktikker ude/inde af forslaget til en ny pædagoguddannelse vedtog Folketinget den 6. april 2006 lovforslaget med 95 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL). Loven er optrykt som bilag II (se s. 168). Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (LF 114) blev fremsat den 15. december 2005 af undervisningsminister Bertel Haarder). I de almindelige bemærkninger til forslaget stod der bl.a.: 1. Indledning Med lovforslaget vil pædagoguddannelsens faglighed blive styrket samtidig med, at der bliver mere tid til fordybelse, bedre muligheder for specialisering, en mere ensartet uddannelse samt en forbedret praktikuddannelse. Det vil give de færdiguddannede pædagoger styrkede kompetencer til at løfte opgaverne både i forbindelse med en god start til alle børn og med opgaver inden for det meget brede arbejdsområde for pædagoger. 2. Baggrunden for lovforslaget Pædagoguddannelsen blev sidst reformeret i Ved denne reform blev de tre hidtidige pædagoguddannelser (uddannelserne til børnehave-, fritids- og socialpædagog) lagt sammen til én uddannelse med baggrund i udviklingen på pædagogernes arbejdsmarked, hvor arbejdet i stigende grad fandt sted på tværs af traditionelle sektor- og faggrænser. Uddannelsen blev udformet som en 31/2-årig enhedsuddannelse uden grendelinger i uddannelsesforløbet, men med en såkaldt mild specialisering, der skulle give de studerende mulighed for at fordybe sig i særlige problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde. Pædagoguddannelsen blev i foråret 2003 evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, og evalueringsrapportens anbefalinger indgår i grundlaget for forslaget om en ny pædagoguddannelse. Det afspejles bl.a. i forslagene om skærpelse af indgangsniveauet til uddannelsen, central fastsættelse af CKF er (centrale kundskabs- og færdighedsområder) for fagene og præcisering af kravene til forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af det enkelte praktikuddannelsesforløb, fornyelse af prøve- og eksamensformer og udarbejdelse af ensartede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, jf. nedenfor.

14 14 Der er i dag ca pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca i dagtilbud og SFO er (vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skolefritidsordninger, klubber og lign.). Ca arbejder inden for det socialpædagogiske område, og ca arbejder i børnehaveklasser ifølge Evalueringsinstituttets rapport fra 2003 samt undersøgelse vedr. børnehaveklasser foretaget af Danmarks Lærerforening i Fordelingen på arbejdsmarkedet er dog ikke statisk. Arbejdsmarkedet for pædagoger er under stadig forandring, og pædagoguddannelsen skal indrettes sådan, at de uddannede pædagoger bedst muligt kan opfylde de skiftende krav. 3. Forslaget Pædagoguddannelsen skal give de studerende kompetencer til som færdiguddannede pædagoger at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder navnlig serviceloven og folkeskoleloven. Pædagoguddannelsen skal derfor kvalificere pædagoger til at arbejde inden for området børn og unge, herunder med tidlig indsats over for alle børn, særligt over for børn med vanskeligheder, med sprogstimulering til tosprogede småbørn, med pædagogiske læreplaner i dagtilbud og med indholdsbeskrivelser i børnehaveklasserne. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der giver fagligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte de nye opgaver, der følger af regeringens strategi for en god start til alle børn. Uddannelsen skal også give kompetencer til at varetage det øvrige arbejdsfelt for pædagoger, herunder det socialpædagogiske område, der bl.a. omfatter børn, unge og ældre med særlige behov for hjælp og støtte, herunder børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, personer med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, voksne med sociale problemer (hjemløse, misbrugere og sindslidende) samt familieinstitutioner og børne- ungdomspsykiatriske hospitaler. Uddannelsen skal herunder give kompetencer til at varetage den kriminalitetsforebyggende indsats i bl.a. boligkvarterer, under SSP-samarbejde og i kriminalforsorgen Formålet med uddannelsen, dens grundlag og faglige kerne Uddannelsen tilrettelægges som en vekseluddannelse med henblik på at kvalificere den færdiguddannede pædagog til at udføre professionens opgaver. Det pædagogiske arbejde er en samfundsmæssig omsorgs-, udviklings-, dannelses-, og læringsopgave,

15 som tager afsæt i de værdier, mål og intentioner, som samfundet bygger på. En væsentlig forudsætning for udførelsen af denne opgave er, at pædagoger har kompetencer til at indgå og udvikle betydende relationer til de mennesker, som de arbejder med. Det er pædagogens ansvar at støtte og skabe rum for børns og brugeres udvikling og livskvalitet og evne til etablering af relationer. Den pædagogiske opgave indebærer således, at pædagogen skal kunne planlægge, udføre og koordinere pædagogisk arbejde og tilrettelægge en pædagogisk indsats med henblik på at fremme barnets/ brugerens livsudfoldelse, trivsel og selvstændighed samt at understøtte barnets/brugerens udvikling og læring. Forebyggelse og tidlig indsats er ligeledes en grundlæggende pædagogisk opgave, der sammen med en eventuel særlig indsats skal sikre, at børn og brugere med behov for særlig støtte får samme udviklingsmuligheder som andre borgere. Pædagogen skal endvidere kunne reflektere over, dokumentere og evaluere en pædagogisk proces. Ny pædagoguddannelse fra Pædagoguddannelsen er en generalistuddannelse med specialisering og skal kvalificere den studerende til som færdiguddannet pædagog at arbejde i et mangfoldigt, bredt og alsidigt fagområde. Det pædagogiske professionsfelt er ikke nogen entydig størrelse. Der er tale om et meget bredt og alsidigt funktionsområde. Det omfatter bl.a. pædagogisk arbejde med mennesker i alle aldre, normalt fungerende mennesker, mennesker med større eller mindre nedsatte funktioner af social, fysisk eller psykisk art, samt mennesker, der er fuldt integreret i samfundet, mennesker, der på grund af sprog, etnicitet, kultur m.v. har svært ved at blive integreret i samfundet, og mennesker, der lever i udkanten af samfundet. Pædagoguddannelsens indhold og tilrettelæggelse tager derfor sigte på, at den studerende skal tilegne sig teoretisk og praktisk viden og kompetence, der er overførbar fra én pædagogisk praksis og situation til en anden. Samtidig skal den studerende specialisere sig i et for faget relevant område. Fortsat faglig udvikling sker efterfølgende f.eks. via efter- og videreuddannelse, hvorfor den studerende ud over erhvervskompetence skal tilegne sig studiekompetence til fortsat videreuddannelse Pædagoguddannelsen tager i sit indhold og i sin tilrettelæggelse højde for, at det pædagogiske arbejde er karakteriseret ved at være komplekst og foranderligt. Ny forskning og viden om omsorg, udvikling, læring og dannelse fører til forandringer i den pædagogiske opgave, de organi-

16 16 satoriske rammer omkring løsningen af denne opgave og i den pædagogiske praksis. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Kravet i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser om uddannelsens forskningstilknytning kan bl.a. indebære, at undervisernes viden om pædagogik, fagdidaktik, læring og kompetenceudvikling udvikles og styrkes gennem videreuddannelse, f.eks. med ph.d.-forløb, på universiteter, herunder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), og gennem samarbejde med universiteter om relevante forsknings- og udviklingsprojekter. Pædagoguddannelsen tilrettelægges således, at den studerende får kendskab til de forhold og faktorer, som det pædagogiske arbejde er under påvirkning af, samt tilegner sig metoder og kompetencer til at forholde sig til, ændre og udvikle praksis. Forudsætningen herfor er, at den studerende gennem uddannelsens udviklingsbasering og forskningstilknytning tilegner sig kompetencer til at inddrage ny viden og forskningsresultater i forandringsprocessen, ligesom den studerende skal tilegne sig kompetencer til at udføre udviklingsarbejder og til fortsat læring. Disse kompetencer vil endvidere give den færdiguddannede pædagog forudsætninger for deltagelse i videreuddannelse Pædagoguddannelsen tilrettelægges med mulighed for samarbejde med andre uddannelser. Meget pædagogisk arbejde foregår i et tværprofessionelt samarbejde. Derfor skal pædagoger også kunne arbejde tværfagligt og bruge deres fagsprog i tværprofessionelle sammenhænge og have kendskab til andre faggruppers faglighed og fagsprog. For at understøtte dette tværprofessionelle element tilrettelægges pædagoguddannelsen således, at de studerende i løbet af uddannelsen, med udgangspunkt i egen faglig identitet, skal samarbejde med studerende fra andre relevante uddannelser.

17 Kapitel 1: Hvorfor vil jeg være pædagog?

18 Personlige bevæggrunde Er det ikke sådan, at de fleste mennesker, der læser til pædagoger (eller for den sags skyld socialrådgivere, psykologer m.fl.), først og fremmest gør det, fordi de vil have styr på deres eget liv? Eller gør det, fordi de har et stort behov for at gøre noget for andre? Tænker du også sådan? Bliver du jævnligt stillet dette spørgsmål? Ja, det er nok de færreste, der arbejder inden for det sociale felt, som ikke er stødt på disse spørgsmål eller haft sådanne tanker. Men er der noget om snakken? Pædagogen Lene Lind har i Socialpædagogiske tekster 6 (SPH 1990 s. 134) anført: Mange af os pædagoger vælger faget, fordi en stor del af vores identitet hviler på at være/at gøre noget for andre. Denne identitetsfølelse er skabt i vor barndoms tidlige samspil med vore nære og betydningsfulde tilknytninger. Denne identitetsfølelse er ofte forbundet med en følelse af et ringe selvværd man bliver noget i kraft af sin værdi for andre i stedet for at føle en værdi som sig selv. Samfundets lidet respektfulde holdning til pædagogers arbejde er desværre med til yderligere at ryste selvfølelsen. Hun fortsætter: Pædagogens arbejdsvalg indebærer en omsorg for og et samarbejde med andre mennesker, der er i et afhængighedsforhold til ham/hende. Dette stiller pædagogen over for et ansvarlighedsproblem, der indbefatter ansvaret for sin egen personlighedsudvikling. Pædagogen er simpelthen nødt til at bevidstgøre sig om sin egen baggrunds drivkraft til at vælge dette fag samt se på, hvilke problematikker han/hun overfører på klienterne og bevidstgøre sig dette samspil. Alt dette for at kunne udføre sit pædagogiske arbejde ansvarligt. Jo, der er noget om snakken. Men det er der ikke noget mærkeligt i. Lad i øvrigt være med at tro, at de personlige bevæggrunde positive eller negative kun spiller en rolle for pædagoger. Der

19 kan selvfølgeligt også gives positivt og negativt ladede forklaringer på, hvorfor andre studerer til f.eks. ingeniører, arkitekter, sygeplejersker osv. Forklaringer, som i lige så høj grad bør spille en rolle inden for de pågældende uddannelser/fag. Tag eksempelvis en arkitekt, der måske udøver dette erhverv, fordi han har et stærkt behov for at synliggøre/fremhæve sig selv (måske pga. mindreværdskomplekser) og som derfor i mindre grad lægger vægt på at tegne bygninger, der indpasses i det bestående bymiljø, men i højere grad lægger vægt på at tegne isolerede monumenter til skade for bymiljøet. Sådan kan man blive med. Lad være med at satse på pædagoguddannelsen, hvis du har så massive personlige problemer, at de kræver al din energi. Det er en videregående uddannelse med de krav, der følger heraf. Og selv om den personlige dimension er vigtig i uddannelsen, ligger der ikke heri, at du kan få den nødvendige støtte til et forløb, der mere ligner et behandlingsforløb end et uddannelsesforløb. At du, som Lene Lind understreger det, skal spørge dig selv om dine personlige motiver til at gå ind i uddannelsen og aktivt arbejde med motivernes betydning for samspillet med klienterne, er noget helt andet. Det kræver rent faktisk et overskud og en åbenhed, som du næppe vil være i besiddelse af, hvis du har massive problemer. Du skal på den ene side være parat til at arbejde med dine personlige motiver det ene øjeblik, for det næste øjeblik at bruge al din energi f.eks. i værkstedsundervisningen. Hvorfor vil jeg være pædagog Pres fra andre Er det ikke snart på tide, at du kommer i gang med at få en uddannelse? Sådan spørger din familie dig måske ikke - ikke direkte i hvert fald. Men det ligger ligesom i luften. Du bliver ældre og ældre, og snart er du over 25 år og stadigvæk ikke kommet i gang med en uddannelse. Egentligt ville du godt vente nogle år endnu med at tage en uddannelse, men forventningerne hos dine forældre og familie og den lille frygt inden i dig selv, om du nu også kan nå at få en uddannelse og efterfølgende job på det altid trængte arbejdsmarked, får dig til at tage en beslutning. Nu skal det være. Mit råd vil være: Start ikke på uddannelsen, før du har lyst til det. Brug din tid til det, du har lyst til. Du skal nok nå det. Der er mange pædagogstuderende, der er sidst i 20 erne og i 30 erne og enkelte er i 40 erne.

20 20 Men er du startet på uddannelsen, fordi du har følt dig mere eller mindre presset til det, så lad være med at lade eventuelle efterfølgende frustrationer fylde dit studieforløb. Vær altid 100% engageret i det, som du aktuelt er i gang med. Lad din hovedaktivitet fylde din tilværelse. Jeg har gennem tiden oplevet alt for mange studerende, der ikke rigtig har valgt uddannelsen, men tager den, fordi det lå lige for som har tankerne tusinde andre steder. De får nok et papir på, at de er pædagoger, men de kunne have anvendt tiden meget bedre. Tilværelsen (inklusiv din studietid) er for kort til kun at blive brugt halvt Reaktioner fra venner og familie Endelig er du blevet optaget på et pædagogisk seminarium. Efter flere år med bl.a. studiekvalificerende arbejde, højskoleophold og udlandsrejser blev det så din tur til at blive optaget. Du glæder dig til at påbegynde studiet, men alligevel har du en ubestemmelig følelse af usikkerhed i kroppen. Hvordan mon min familie og mine venner reagerer, når de nu hører, at jeg ikke længere alene snakker om, at jeg vil være pædagog, men nu reelt skal til at starte med studiet. Som pædagogstuderende kan du møde måske lidt overbærende, måske lidt nedværdigende reaktioner fra familie og venner, når de får fortalt, at du er pædagogstuderende. En typisk reaktion fra onkel Arne ved familiefesten kan således være: Det er da godt, at der er nogen, der vil tage sig af de åndssvage. Det har jeg stor respekt for. Andre ser stadigvæk politiske spøgelser fra 70 erne, når de hører, at du er pædagogstuderende. Den dér med de lilla bleer og rygsækken i håndvasken skal du ikke blive forbavset over at høre. Det bedste du kan gøre, når du i det små mærker, at du dukker nakken over for billige kommentarer eller over for frygten for dem, er bevidst at arbejde med din faglige identitet. Vær stolt over din uddannelse og dit arbejde. Gør rede for dit daglige (kommende) arbejde og andre vil i langt højere grad møde dig og dine kollegaer med respekt. Hvis du ikke er stolt over din uddannelse og dit arbejde, hvordan så forlange, at andre skal respektere det? Kommer du fra et miljø, hvor det at tage en uddannelse (og især en pædagogisk uddannelse) næsten i sig selv er kriminelt, skal du ikke alene klare dine studiemæssige forpligtelser, men også bruge tid og kræfter på at bearbejde manden/familien derhjemme. Brug dine medstuderende, din studievejleder og øvrige undervisere til