September Nr. 6

Transkript

1 September Nr. 6 I dette nummer: Ud i det blå Matas og Nadja Livshistorier 1

2 Bladet fra Storskoven henvender sig primært til opholdsstedets forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med. Der kan forekomme modelfotos. Forsiden: Foto fra Storskovens fisketur. Læs mere på side 11 til 13 Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej Vanløse 2

3 INDHOLD i dette nummer: Fra ledelsen: Midt i en rivende udvikling...4 Matas og Nadja...5 Fra fucking barndom til fed fremtid Mad skaber noget nyt sammen Det har du ret til...10 Ud i det blå Ingen skal sidde alene i livskriser Akkreditering Den Selvejende Institution Storskoven er blevet akkrediteret Storskoven har fået meddelelse om, at Akkreditering Danmarks Nævn på sit møde den 19. august 2013 tildelte Storskoven akkreditering. Akkreditering gælder for både bodelen og skoledelen. Den Selvejende Institution Storskoven er det første opholdssted på Fyn, som er blevet akkrediteret. Akkreditering betyder, at Storskoven har fået et validt kvalitetsstempel på at kvalitet, dokumentation, resultater og evaluering opfylder høje krav. Leder Emil Raun udtaler i forbindelse med akkrediteringen: Det er en meget stor dag for Storskoven. Det har været en lang proces, som startede i januar 2012, og nu er det lykkedes. Vi har altid været fantastisk stolte af vores resultater, og nu har vi papir at det pædagogiske arbejde medarbejderne udfører, er af højeste kvalitet. Akkrediteringen af Storskoven er det kvalitetsstempel på faglighed, som vi mener, Storskoven leverer." For Storskoven betyder akkreditering at Storskoven også i fremtiden er klar til at levere pædagogisk ydelser af højeste kvalitet. Yderligere oplysninger: Leder Emil Raun på telefon

4 Fra ledelsen: Midt i en rivende udvikling Efter en lun sommer er vi atter klar til at tage fat. De unge, vi har modtaget i begyndelsen af ferien, er ved at falde til, og er blevet en del af det gode fællesskab vi har på Storskoven. Seneste pædagogiske tiltag er arbejdet med Livstræet. Med de unges livshistorier som omdrejningspunkt, vil vi hjælpe dem videre i identitetsudviklingen, til et liv, hvor de får mere selvværd og selvtillid. Den planlagte ombygning og udvidelse af Storskoven går hurtigt. Hvad vi forventede ville komme til at tage 5-6 år, ser nu ud til at kunne gennemføres på 2-3 år. I skrivende stund har vi fået et nyt aktivitetsrum til de unge, og det tidligere aktivitetsrum er blevet til en god, stor skolestue med plads til både individuelle kontormiljøer, fælles undervisning og smartboard. Det er en stor glæde at have ansat to nye pædagoger til Storskoven. I slutningen af foråret blev der også ansat en lærer, så der nu er to lærere i skolen. Denne lærer, der også er nyslået redaktør på det magasin, du nu holder i hånden, har udtalt, at hun synes usædvanlig godt om den frie, hjertelige og humoristiske omgangsform- og tone, der er på Storskoven. Mon ikke det netop er den og det, der er med til at gøre vores udviklingssted til et sted de unge trives så godt Med venlig hilsen Morten Axelsen Daglig leder 4

5 Et interview med Nadja der har været i praktik i Matas: Matas og Nadja Hvad syntes du om at være i praktik i Matas? rød farve Nadja fortæller også, at Gamle damer gerne vil se på urtecremer. Udover at feje fortov og støvsuge var det meget hyggeligt. Der var flest plusser. Vi filosoferer over det med kontakt med mennesker hvor tilfældigt det er, hvem man finder sammen med. Nadja har alle mulige slags venner i alle sociale lag og med mange forskellige interesser. Der er en der kan lide at fiske, en anden er bilglad og en tredje er glad for heste. Nadja er god til at knytte bånd med dem, hun gerne vil kende. Var der noget du især godt kunne lide? Det var hyggeligt at være sammen med kunderne. Jeg kan godt lide at arbejde. Det er bedre end at sidde og glo hjemme! Det bliver alt for kedeligt! Generelt er jeg et socialt menneske. Jeg kan lide at opleve noget og være blandt folk. Man møder mange forskellige mennesker i Matas, og det er spændende at vejlede folk. For eksempel har jeg snakket om hårfarver med en mor og hendes datter. Det endte med, at datteren gerne ville have den samme hårfarve som mig. Nadja får en del fantasifulde kommentarer på hendes hår, der har en fin Nadjas fremtid er fortsat på Storskoven. I hvert fald indtil jul. Det næste halve år vil Nadja gerne prøve sig selv af i praktikker i forhold til valg af uddannelse. Lige nu hælder hun mest til enten at blive pædagog eller butiksassistent. I begge jobtyper vil Nadja kunne bruge hendes omsorgsfuldhed. 5

6 Et spring ud i livet kan blive lettere, når man har arbejdet med sin livshistorie Modelfoto: RGBStock.com 6

7 Livshistorien: Fra fucking barndom til fed fremtid Storskovens nye pædagogiske tiltag er arbejdet med livshistorier. I foråret havde vi besøg af en spændende og engageret foredragsholder, Annette Friborg. Hun havde en oplevelse af, og stor erfaring med, at det hjalp og gavnede de unge hun dagligt arbejdede med, at fortælle om deres liv, om de oplevelser de havde haft, steder de havde boet osv. Det kunne være med til at gøre dem mere livsduelige og stærke. På et tidspunkt sagde en af hendes unge, i al hans frustration: Jamen, hvordan kan jeg få en fed fremtid, når jeg har haft en fucking barndom?. Det gav Annette blod på tanden! Hun udviklede et arbejdsredskab der kunne bruges af andre, så livshistoriearbejdet kunne blive udbredt. Det at arbejde med sin livshistorie kan også kaldes at udforske sin livsorientering. Hvad er man styret af? Hvad og hvor meget styrer man selv? Hvad har tidligere haft betydning i ens liv? Hvordan er man blevet påvirket af de mennesker, man har været tæt på, de ting man oplevede? han/hun anbringes uden for hjemmet og der møder en voksen, som viser interesse for den unges fortid, kan der ske en positiv forandring, fordi den unge kommer til at se på historien. Ved at se på, og fortælle om, gamle mønstre, vaner og følelser, kan den unge få en ny livsorientering og selvopfattelse, der kan påvirke livet i en mere positiv retning. På Storskoven kalder vi os selv Et udviklingssted med ophold, fordi det for os er det allervigtigste, at der sker en udvikling for de unge mennesker, der er en del af Storskoven. Det er vores mål, at de unge engang som voksne, vil mindes tiden hos os med smil på læben, varme om hjertet og en følelse af, at der udviklede de sig. At det var en god tid. Vi håber alle får en federe fremtid. Alle har en historie. Måden vi her og nu orienterer os på, er et resultat af det vi har med os. Er bægeret halvt fyldt eller halvt tomt ser man mest muligheder eller begrænsninger? Annette Friborg er overbevist om, at vi fødes med personlige og med kollektive evner og anlæg, og at vilkårene, vi vokser op i påvirker udviklingen deraf. Vores opfattelse af hvad der er muligt og umuligt er rodfæstet i opvæksten og historien, og vi er bundet til denne, indtil vi en dag mærker et behov for at se historien udefra. Det behov har en typisk teenager normalt ikke, men hvis Annette Friborg. Foto: Facebook.com 7

8 Man skaber noget nyt sammen Den Økologiske Produktionsskole er ikke som skoler er flest. Det er en rigtig storbyskole. Men alligevel gør den det samme som alle produktionsskoler. Tilbyder en overgang til en ungdomsuddannelse ved at give de unge mulighed for lærdom om sig selv og et fag Tekst og foto: Flemming Nim Holm Der er baggårdsmiljø og storbydufte, når man nærmer sig Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro i København. I porten er der masser af graffiti og i skolens opgang er der tags på døre og vægge. Produktionsskolen er helt sikkert mere på ungdommens præmisser, end de fleste skoler er. Men det skal ikke lyde som en beklagelse, for i sidste ende er det fin storbyidyl. Ikke poleret, men trygt alligevel. Det er Jesper Lund, der fortæller og viser rundt på indre Nørrebro. Det gør han også hver tirsdag, hvor interesserede unge kan se skolens tilbud. Og noget af det han fortæller om, er netop tryghed og plads til unge, der er lidt indadvendte og forsigtige. Vi har en kontorenhed, hvor der er plads til fire unge. Måske starter de med at krybe langs panelerne, men hurtigt de finde tryghed ved skrivebordet og så kan de møde alle de andre unge, når de kommer på kontoret. Jesper Lund fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at der kommer unge med psykiske problemer. Unge, der skal bruge tiden på produktionsskolen til at få styrke til, at komme i gang på en ungdomsuddannelse. Om produktionsskoler: Der findes produktionsskoler i hele Danmark. Elever kan optages, hvis de ikke er fyldt 25 år og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Eleverne får skolepenge for fremmøde. Skolepengene afhænger af alder og bopæl. Læs mere på Lærer noget ved at lave noget Den Økologiske Produktionsskole udspringer af aktivistmiljøet på Nørrebro og på den måde, er den noget anderledes end andre produktionsskoler. Gennem årene har man justeret tilbuddene, så det passer til de unges ønsker og den gældende lov for produktionsskoler. Den sidste del betyder, at der skal være en produktion, der kan sælges til andre mennesker. På linjen til Kulturcoach, der blandt andet rummer hip hop og dans, er der specifikke mål om forestillinger mod betaling. Så kan produktionskravet opfyldes Også for et kreativt værksted. Den Økologiske Produktionsskole har en række linjer. Foruden Kulturcoach, med hip hop, dans, idrætspædagogik og kokkeværksted, har skolen træværksted, kunst og projekt, beklædningsdesign, foto og grafik, kampagneværksted, økologisk køkken og den nævnte kontorlinje. Produktionsskolen driver desuden en café på Nørrebrogade, hvor der serveres for almindelige kunder. Jesper Lund fortæller, at både ansatte og elever værdsætter kravet om produktion, da det er med til at give struktur i hverdagen. Jeg plejer at sige, at i folkeskolen producerede de en stil, der bagefter aldrig blev brugt. Sådan er det ikke på en produktionsskole. Her laver vi ting, der skal bruges. Stolthed Den Økologikse Produktionsskole har plads til 150 elever, men det er ikke altid, at der er helt fyldt op. I praksis er her vel omkring 130 elever, fortæller Jesper Lund. Der er 8

9 Alle fotos: Fra værkstederne design, kunst, træ og kantine løbende optag på skolen, så et skoleforløb er meget individuelt, men fælles for alle eleverne, er formålet at hjælpe de unge i overgangen til en ungdomsuddannelse. Vi måler på hvordan det går, med vores tidligere elever, og vi kan se, at 70 % fastholder den ungdomsuddannelse, vi hjalp dem til. På turen rundt på værkstederne, mærker man en stolthed hos elever og ansatte. Der hænger fine kostumer på designlinien. Der er tapsamlede snedkermøbler på træværkstedet. Kantinen har lige hentet det fineste økologiske kød. Skolen har nogle visioner for at medvirke til en bedre verden og er engageret i det lokale miljø. Hos os er økologi mere end bare mad. Det er en tænkemåde, hvor der skal være plads til det sociale og kulturelle forskelligheder, fortæller Jesper Lund. På den måde er nørrebroskolen anderledes end mange andre produktionsskoler. Fremtiden Produktionsskolen i København skal, som alle andre produktionsskoler, gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. Jesper Lund forventer, at produktionsskolerne vil få fokus på, at give mulighed for at få karakteren 2 i dansk, matematik og engelsk. Det er den karakter, der er nødvendig for at komme på teknisk skole, så derfor vil det være et vigtigt punkt i fremtiden. spørgsmål om hvem de er og hvor de er på vej hen. De spørgsmål skal være en del af undervisningen, så de unge forlader skolen med en plan, der har tre punkter: De ved hvilken uddannelse, de vil starte på. De ved hvordan, de bliver tilmeldt. Og de har mod på at starte. Så er man videre i livet. Men Jesper Lund vil også gerne fastholde fokus på den enkelte elevs udvikling. Eleverne kommer med en masse 9

10 Hæfte fra Socialstyrelsen: Det har du ret til Socialstyrelsen har, i samarbejde med ForældreLandsforeningen FBU, udarbejdet en pjece om, hvilke rettigheder forældre har, når deres barn skal anbringes eller er anbragt. Pjecen gennemgår på 28 sider, de rettigheder forældre har, paragraffer og andre ting, der er relevante for forældrene. Pjecen beskriver handleplan, bissidder, støtteperson, valg af anbringelsessted, skolegang, fritidsaktiviteter, samvær og meget meget mere. Pjecen har flere eksempler, hvor man fortæller om specifikke anbringelser (anonymiserede). Pjecen har selvfølgelig også vejledninger om, hvad man gør hvis man ikke er tilfreds med anbringelsen eller den hjælp, man har fået. Pjecen kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside: Et opslag fra pjecen Det Har Du Ret til, der henvender sig til forældre 10

11 Ud i det blå 11

12 En fisketur, der ikke er planlagt, kan også bruges i skolemæssig sammenhæng. Det oplevede tre af storskovens drenge, da de fandt stængerne frem i augustvarmen Tekst og foto: Storskoven Måske var det varmen? Den lange ferie? Overdreven sommerdriveri? En af de første augustdage fik tre af vores kække drenge i hvert fald pludselig den gode idé, at de ville prøve lykken med en fisketur. De måtte ud! De ville opleve noget! Det var på eget initiativ! Der blev søgt efter det rette udstyr. Alle blev spurgt: Hvor er fiskestængerne? Har du set dem? De var fulde af energi og udrettertrang. Døre til gamle gemmer blev låst op og frem kom blink, lod og snøre, men ingen stænger. Sammen med denne higen og søgen kom historierne om tidligere fisketure. Alle var erfarne fiskedrenge! De vidste, hvad der her drejede sig om, men HVOR er stængerne? En af drengene kom i en indskudt sætning til at afsløre, at han rent faktisk havde fiskestænger på værelset (flere!), men skyndte sig så, da han så lyset i de andres øjne, at tilføje: De er meget dyre! Udover den helt evidente positive effekt den slags har på det sociale og personlige plan, er det i høj grad også sådanne oplevelser, vi kan bruge i skolen. De unge har brug for, at der bliver taget udgangspunkt i deres egen verden, når der tales skole. Bare det at møde op er, for mange, et stort og vanskeligt skridt. Derfor oplever vi, som lærere på Storskoven, det er en god icebreaker, at tage udgangspunkt i noget kendt og lystbetonet. En fisketur kan jo snildt, og med en smule fantasi, laves om til undervisning: En battle om hvem der fangede den største, bedste eller smukkeste fisk (evt.på engelsk) og her kan man med fordel benytte sin eventuelle sans for at lyve, eller sige tingene på en mere spændende måde, udregning af rumfang osv. Vi samler på gode oplevelser at komme ud i det blå er en af dem. Daniel fik overbevist førnævnte dreng om fiskedrengenes pålidelighed og intet andet end reelle hensigter. Afsted kom de! Det blev en god tur! Ingen overdreven stor fangst, men eminent samvær. 12

13 13

14 1 2 3 Ingen skal sidde alene i livskriser Forældre til anbragte børn har ret til en støtteperson, og Foreningen af Professionelle Støttepersoner forsøger at samle den største viden om området og give den til nye støttepersoner. Til forældrenes bedste. I starten af september var der grundkursus for nye medlemmer af foreningen Tekst og foto: Flemming Nim Holm Det er ikke helt let at blive optaget i Foreningen af Professionelle Støttepersoner; også kaldet PSForeningen. Foreningen optager kun medlemmer, der har en grunduddannelse på mindst tre år, der retter sig mod børne- og familieområdet. Og medlemmerne skal have erfaring i arbejdet med sårbare børn og familier. Ud over disse krav, skal en ansøger godkendes af foreningens bestyrelse og gennemføre foreningens grundkursus. I starten af september afholdt PSForeningen endnu et grundkursus for nye medlemmer. Det var hovedbestyrelsesmedlem Lotte Pilgren, der stod for undervisningen i de to dage, som kurset varede. Etik er vigtigt Kurset skal give viden om foreningen, vores vedtægter og etiske regler, fortæller Lotte Pilgren, men vi underviser også om den lovgivning, der knytter sig til en anbringelse. Kurset finder denne gang sted på et dejligt kursusted, der ligger ned til Bagsværd sø. Her er der et intensivt program, der på to dage skal give de nye medlemmer viden om handleplaner, hjemgivelser, samvær, økonomi og meget andet. Vi bruger meget tid på, at gennemgå Socialministeriets vejledning, der fortæller om forældrenes ret til en støtteperson. Lotte Pilgren pointerer, at det er denne vejledning, der danner grundlag for foreningens etiske regler. Støtteperson er en unik opgave, hvor fagpersonen ikke har forbindelse til sagsbehandleren. Vi arbejder alene sammen med forælderen, fortæller Lotte Pilgren. Vi har ikke kendskab til andet end det, forældrene fortæller os og vi har ikke aktindsigt. På grundkurset undervises der i kommunikation og der gives pædagogiske redskaber. Kursisterne lærer om rolleafgrænsning og relationsarbejde. Det hele øves gennem rollespil, så kursisternes medmenneskelighed og faglighed kan komme i spil inden de skal have samtaler med forældrene. Dette er vigtigt i forhold til at støtte forældrene bedste muligt og have respekt for de voldsomme følelser forældrene ofte sidder alene med. 14

15 4 5 1 og 3: Lotte Pilgren underviser. 2. En deltager lytter. 4. Sanne Hansen. 5. Fay Grand Nogen at tale med Fay Grand fra Hørsholm er uddannet socialpædagog og arbejder som familiekonsulent. Hun ser frem til, at komme i gang med støttepersonopgaver. Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kender til, hvad min opgave er, fortæller Fay Grand, det er vigtigt, at jeg ved, hvad jeg må og kender til lovgivningen. En anden deltager, socialpædagog Sanne Hansen, fortæller, at støttepersonretten er meget vigtig, for hun oplever, at mange forældre har behov for støtte. Det er vigtigt for folk i krise, at have nogen at tale med, siger hun. Inden grundkurset er Sanne Hansen begyndt som støtteperson for to familier og har derfor allerede en fornemmelse af, at funktionen har stor virkning. Vi skal have en basal viden om børns normaludvikling og fejludvikling. Den viden hjælper, når vi skal støtte forældrene, fortæller Lotte Pilgren. Hun giver eksempler på, hvordan ukvalificerede støttepersoner har dannet venindeforhold og lavet alliancer. En støtteperson er neutral, så man fastholder fokus på at støtte forældrene, siger Lotte Pilgren, vi skal rumme mange følelser, blandt andet vrede hos forældrene, men vi skal ikke tage stilling til selve anbringelsen. Lotte Pilgren fortæller, at hun er overbevist om, at alle parter kan mærke, hvis forældrene får kvalificeret støtte. På den måde kommer der ro på mange ting, så barnets udvikling kan komme i fokus. Fagfolk PS-Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til støttepersonordningen og sikre, at der er personer med den rette viden og erfaring. Lotte Pilgren fortæller, at foreningen gerne vil kvalitetssikre rettigheden, så forældrene får den bedste og mest kompetente støtte. Læs mere om PS-Foreningen og find en støtteperson på 15

16 Storskoven et udviklingssted med ophold Opholddstedet Storskoven er et professionelt drevet opholdssted, hvor vi søger resultater ved individualitet, relationer og professionelle tilgange. Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, så vi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På samme måde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk - f.eks. sagsbehandlere. Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglæde og udvikling, og den bedste målestok for udviklingen er, hvis de unge opnår højere selvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver mere tilknyttet resten af samfundet. Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn og er således placeret i rimelig afstand til de fleste større danske byer. Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, og det er således let at komme til Tommerups muligheder: Træningscenter, idræt, foreninger, ungdomssklub, virksomheder og forretninger. Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighed for at have en del bekvemmeligheder inden for rækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser med resten af landet. Storskoven har et godt samarbejde med lokalsamfundet og derved har det været muligt at finde praktiksteder m.m. til Storskovens unge. Storskoven Storskovvej Tommerup Tlf eller tlf info@storskoven.com 16