Lejelovens blanketregel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lejelovens blanketregel"

Transkript

1 September 2006 nyhedsbrev ADVOKATGRUPPEN INDHOLD 1 Lejelovens blanketregel 2 Danske Lov Revisionspligt for mindre selskaber 3 Ny arvelov Ejendomsinvestering i Tyskland 4 Pensionsrettigheders deling 5 Ny markedsføringslov 7 Dybe links Fotografering af personer Lejelovens blanketregel Retsgrundlaget Lejeaftaler er som udgangspunkt ikke underlagt formkrav, men dette udgangspunkt modificeres dog af Lejelovens 5. Bestemmelsen, der blev indført i sin nuværende form i 1982, fastslår, at såfremt udlejer anvender standardkontrakter ved indgåelsen af lejeaftaler, skal bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, fremhæves for at være gyldige. Fremhævelseskravet består af to momenter: den enkelte mere byrdefulde bestemmelse skal være fremhævet det skal fremgå af lejeaftalen, at de særligt fremhævede bestemmelser er mere byrdefulde for lejeren. Endvidere fremgår det, at der ved lejeaftaler vedrørende beboelseslejligheder eller enkelte værelser skal anvendes autoriserede blanketter. Østre Landsret dom af 9. september 2005 Østre Landsret har ved en dom af 9. september 2005 præciseret, hvorledes den såkaldte blanketregel i Lejelovens 5 skal fortolkes. En række lejere af beboelseslejligheder i en tidligere industribygning i Roskilde protesterede bl.a. mod de "trappelejeklausuler", der fandtes i deres lejekontakter. Ved en trappelejeklausul forstås, at huslejen årligt opreguleres med et bestemt aftalt beløb indenfor en forud fastsat årrække - i dette tilfælde i 15 år. Lejeaftalen bestod af Boligministeriets autoriserede typeformular A, 7. udgave, samt et maskinskrevet tillæg. I formularens 11 kunne anføres eventuelle særlige vilkår. Udlejer havde dog valgt ikke at udfylde denne rubrik og havde i stedet indføjet vilkårene i tillægget. Lejerne havde underskrevet såvel selve lejeaftalen som tillægget. Lejernes indsigelser var blandt andet begrundet med, at lejekontrakterne indeholdt fem siders maskinskrevet tekst, der var ganske enslydende for alle lejekontrakterne, og som bl.a. indeholdt bestemmelserne om trappeleje. De maskinskrevne sider fremtrådte som en integreret del af den samlede lejekontrakt. Lejerne var af den opfattelse, at denne fremgangsmåde var i strid med Lejelovens 5, stk. 1, da vilkårene hermed ikke var tilstrækkeligt fremhævede. Endvidere procederedes der fra lejernes side på, at tillægget var ugyldigt, da der ikke var benyttet et autoriseret tillæg som krævet i lejelovens 5, stk. 2. Dommens præmisser Boligretten i Roskilde og efterfølgende Østre Landsret gav ikke lejerne medhold heri og godkendte dermed udlejers fremgangsmåde. Lejerne blev derfor dømt til at anerkende de aftalte vilkår for lejemålene. I præmisserne fremhævedes det, at de nævnte fem maskinskrevne sider var underskrevet særskilt af lejerne, der ligeledes særskilt havde underskrevet det tillæg til lejekontrakterne, hvori de trinvise stigninger i huslejerne var angivet. Udformningen burde endvidere have givet lejerne særlig anledning til at sætte sig ind i indholdet forud for underskrivelsen og var dermed efter rettens vurdering tilstrækkeligt fremhævet. Landsretten valgte endvidere at anskue tillægget som en integreret del af den autoriserede blanket og dermed blot som en tilføjelse til lejeaftalens 11. Tillægget skulle herefter ikke

2 side 2 selvstændigt være autoriseret. Danske Lov Kong Christian den 5. s Danske Lov fra 1683 indeholder en del bestemmelser, der fortsat indgår som en del af dansk ret. F.eks , der bestemmer, at aftaler, uanset om de er mundtlige eller skriftlige, skal overholdes - eller med lovens egne ord: Een hver er pligtig at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver. Eller , der fastslår, at en arbejdsgiver som hovedregel hæfter for det tab, en ansat påfører andre: End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning. Danske Lov burde måske også i vore dage være pensum for præster: De skulle ej heller sige hvad dennem selv lyster; Men hvad der hører til Sagen skulle de påminde med klare og velforstandige Ord. De skulle ej giøre deris Prædikener alt for vidtløftige, og ej dem over én Time forlænge den gemeene Mand til Kiedsommelighed og dis mindre Opbyggelse, som alt for meget paa én gang ikke fatte og beholde kand. Diskoteksejere m.fl. tænkte man på allerede i 1683: De, som forfører Ungdommen til Drik, Dobbel og anden forargelig Omgængelse, straffis på deris Boeslod og forvisis Byen. Have de ingen Boslod, straffis på Kroppen med Fængsel og Arbejd, som forseelsen er til. Indvandrerpolitikken var klar og konsekvent: Munke, Jesuviter og deslige Papistiske Geistlige Personer maa under deris Livs Fortabelse ikke her i Kongens Riger og Lande lade sig finde, eller opholde. Hvo vidende saadanne Personer huse og herberge, eller stæde dennem Platz til deris Romerske Ceremonier at fulddrive, straffis som de, der huse Fredløse. I dagens Danmark kan man straffes med bøde og fængsel i op til 4 måneder, hvis man bespotter noget religionssamfund; endog papister er i dag beskyttet. Dengang gik man anderledes effektivt til værks: Hvem som overbevisis at have lastet Gud, eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sacramenter, hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis paa een Stage. Haver nogen sin Haand til nogen saadan Guds Foragt brugt, da bør den og af hannem levendis at afhuggis, og hos Hovedet paa Stagen fæstis. Revisionspligt for mindre selskaber I kølvandet på de store erhvervsskandaler, man har oplevet i udlandet, er også vores hjemlige erhvervslovgivning blevet strammet. For navnlig mindre virksomheder kan den øgede regulering dog virke som en hæmsko, og man har derfor med vedtagelsen af ændringer af blandt andet årsregnskabsloven lempet visse af restriktionerne for de små virksomheder. Baggrunden for ændringerne findes i EU s 4. direktiv, hvorefter der er mulighed for at fritage alle virksomheder i regnskabsklasse B for revisionspligten. Af regnskabsklasse B omfattes A/S, ApS, P/S og erhvervsdrivende fonde, samt øvrige virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og som har en balancesum på 20 millioner kr., en nettoomsætning på 40 millioner kr. samt 50 ansatte. Folketinget har dog valgt foreløbigt blot at lade ændringerne gælde for mindre virksomheder. Selskaber, hvis regnskabsår starter 1. januar 2006 eller senere, kan i medfør af ændringerne i årsregnskabsloven fravælge revision af årsrapporten. Ændringen gælder dog kun for mindre virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af nedenstående størrelser: en balancesum på 1,5 millioner kr. en nettoomsætning på 3,0 millioner kr. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. På nuværende tidspunkt skønner Erhvervs- og Økonomiministeriet, at op mod danske virksomheder kan vælge at benytte sig af lempelsen. Undtaget fra bestemmelsen er virksomheder, der besidder kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder (holdingselskaber), samt erhvervsdrivende fonde. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen eller andre grove uregelmæssigheder. I sådanne tilfælde kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålægge virksomheden revisionspligt. En virksomhed, der benytter sig af lempelsesmuligheden, skal fortsat udarbejde og offentliggøre en årsrapport i henhold til Årsregnskabsloven. Som det også var tilfældet tidligere, skal denne godkendes og underskrives af selskabets ledelse. Beslutningen om bortfald af revisionspligten skal træffes på en ordinær generalforsamling med simpelt flertal, medmindre vedtægterne indeholder skærpede majoritetskrav. Er revisionspligten gyldigt bortfaldet, har virksomheden som udgangspunkt ikke længere pligt til at få revideret f.eks. åbningsbalancer Ny advokater i Fredericia Den 1. september 2006 indtrådte advokat Bo Tind Harre som partner i Advokatgruppen. Advokat Bo Tind Harre (H) Bo Tind Harre, der er født i 1960, er juridisk kandidat fra 1991 og fik advokatbestalling i I 2001 fik han møderet for landsretten og i 2006 for Højesteret. Han er alment praktiserende indenfor erhvervsretten, men rådgiver også vedrørende privatpersoners retsforhold. Hans ekspertise ligger ikke mindst indenfor fast ejendom, hvor han bl.a. arbejder med entrepriseret, ejendomsoverdragelse, rets- og voldgiftssager, udstykning m.v. Hans klienter tæller et af landets store typehusfirmaer. I sin fritid dyrker Bo Tind Harre bl.a. løb. Indenfor det seneste par år har han således deltaget i 4 marathonløb og en lille snes halvmaratonløb. Ligeledes med virkning fra den 1. september 2006 er advokat Flemming Funch, der indtil da har drevet advokatvirksomhed i kompagniskab med Bo Tind Harre, blevet ansat i Advokatgruppen. Flemming Funch, f. 1945, er juridisk kandidat fra 1979 og har møderet for Højesteret. Han var, inden han indledte selvstændig

3 side 3 likvidationsbalancer mellembalancer ved fusion og spaltning Krav om revisorpåtegnet erklæring gælder dog stadig Stiftelse og kapital i værdier Vurderingsmandsudtalelser ved fusion og spaltning Kapitalnedsættelse til dækning af underskud (medmindre der samtidig tegnes en tilsvarende forhøjelse) Kapitalnedsættelse og udbytte i værdier Det er vedtaget, at lempelsen af revisionspligten skal tages op til evaluering senest i folketingsåret 2009/10. Ny arvelov I 1999 udarbejdede dr. jur. Finn Taksøe- Jensen efter anmodning fra Justitsministeriet en redegørelse om behovet for ændring af den gældende arvelov. Fra redegørelsen kan fremhæves følgende: "Der bør foretages en fuldstændig revision af arveloven, ved hvilken der tages udgangspunkt i de forskellige moderne familiedannelser og gives en klarere regulering af arvereglerne for disse. Grunden til det opståede behov for en ændring er de nye familiemønstre med ugifte samlevende og sammenbragte børn, der er blevet mere reglen end undtagelsen siden den nuværende arvelov blev vedtaget i I betænkningen fra det nedsatte arvelovsudvalg foreslås bl.a. følgende ændringer: En styrkelse af retsstillingen for ugifte samlevende ved indførsel af en mindstearveret for samlevende, der har boet sammen i mindst to år, eller som venter fællesbarn. En yderligere betingelse er, at de opfylder betingelserne for at blive gift, hvilket udelukker sammenlevende af samme køn. Tilsvarende vil samlevende kunne oprette et testamente, hvis ovennævnte betingelser er til stede, hvori de bestemmer, at de skal arve hinanden som ægtefæller. Udvalget vil også styrke den efterlevende ægtefælles retsstilling bl.a. ved at forhøje ægtefællens legale arvebrøk fra en tredjedel til halvdelen og samtidig reducere tvangsarvingernes arveret fra halvdelen til en fjerdedel af den legale arv. Dette medfører, at den efterlevende ægtefælle kan begunstiges i højere grad end tidligere, og at adgangen til at differentiere mellem børnene øges. Ændringen er foreslået for at hindre, at efterlevende ægtefæller f.eks må sælge huset for at frigøre en friværdi, som børnene skal have del i. Vidnetestamenter afskaffes og erstattes af midlertidige testamenter, der oprettes for advokat og har en gyldighed på tre måneder. Tilbagekaldelse af testamenter kan efter lovændringen kun ske ved nyt testamente. Som noget nyt kan arvelader oprette en fortegnelse over indboets fordeling uden at iagttage reglerne om testamenters oprettelse. Ændringsforslagene i betænkningen forventes fremsat som lovforslag i efteråret 2006 med forventet ikrafttræden 1. januar Ejendomsinvestering i Tyskland Danskeres ejendomsinvesteringer i Tyskland er kraftigt stigende som følge af, at ejendomspriserne ligger lavt i forhold til det meste af Vesteuropa. Selv om den geografiske distance er begrænset, er der dog en del forskelle i relevante retsregler, som man skal være opmærksom på. Følgende tre ret tilfældige eksempler er illustrative: 1. Fuldbyrdelse af gældsbreve I Danmark er vi vant til, at en kreditor og en skyldner som et vilkår ved udlån af penge selv kan aftale, at skyldnerens gæld til kreditor skal kunne inddrives gennem fogedretten uden forudgående dom, hvis skyldner ikke betaler frivilligt. Et sådant vilkår i en skriftlig aftale - en fuldbyrdelsesklausul - kan derfor spare kreditor for en retssag ved inddrivelse af gælden. I Tyskland vil en tilsvarende aftale mellem kreditor og skyldner om fuldbyrdelse ikke have samme virkning, medmindre den skriftlige aftale er bevidnet og påtegnet af en tysk notar. Dette har naturligvis betydning, hvis skyldforholdet mellem kreditor og skyldner skal bedømmes efter tysk ret - men det er også vigtigt at huske på, hvis skyldnerens aktiver befinder i Tyskland. 2. Overdragelse til sikkerhed Hvis en kreditor får sikkerhed i en fordring, som skyldneren har mod tredjemand, er vi i Danmark vant til, at en meddelelse fra kreditor til pågældende tredjemand om transport af fordringen betyder, at kreditor har sikret fordringen mod skyldners eventuelle andre aftaler og mod anden retsforfølgning af skyldner. I Tyskland er det ikke tilstrækkeligt med en sådan meddelelse for at opnå at have sikret sin fordring. Kreditor skal, ud over at give meddelelse til den pågældende tredjemand, lave en påtegning på pantsætningserklæringen fra skyldner, for at sikre aftalen mod skyldnerens eventuelle andre aftaleerhververe og kreditorer. Med denne påtegning accepterer kreditor, at fordringen er blevet overdraget fra skyldner til kreditor. Uden påtegningen vil en aftale mellem advokatvirksomhed, ansat hos World Bank (Verdensbanken), Det Danske Handelskammer og De Samvirkende Købmandsforeninger. Flemming Funch driver en generel erhvervs- og privatpraksis. Med Funch & Harre ind i Advokatgruppen følger sekretær Mette Habekost Jensen. Den 1. august 2006 har Kristina Meier Risbjerg (tidligere Kristina Meier Sørensen), der har gennemført sin fuldmægtiguddannelse på Fredericia-kontoret, opnået advokatbestalling. Advokat Flemming Funch (H) Advokat Kristina Meier Risbjerg Markedsføring Advokatgruppen markedsfører sig på samme måde som andre advokatvirksomheder, men lægger vægt på også at være på forkant og skille sig ud på dette område.

4 side 4 kreditor og skyldner ikke have gyldighedsvirkning over for skyldnerens andre aftaleerhververe og kreditorer. 3. Ejerpantebreve I Danmark er vi vant til, at ejerpantebreve kan bruges som sikkerhed af skyldneren - og uden ny tinglysning kan genbruges som sikkerhed overfor en ny kreditor, når den første kreditor er betalt helt eller delvist ud. I Tyskland bruges ikke ejerpantebreve. Til gengæld genbruges pantebreve ofte på den måde, at et eksisterende pantebrev omdannes til brug for den aktuelle kreditor mod betaling for omdannelsen og betaling af fuldt tinglysningsgebyr. Der er dog under visse omstændigheder muligt at genanvende pantebreve, således at der ikke skal betales for ændringen. Rechtsanwältin Ulrike Otter og advokaterne Gitte Nedergaard og Eva Kaya har bistået i forbindelse med en lang række ejendomsoverdragelser i Tyskland, herunder som advokater for større långivere. Pensionsrettigheders deling I maj 2006 vedtog Folketinget nye regler for pensionsrettigheders deling. Reglerne træder i kraft den 1. januar 2007 og finder som udgangspunkt anvendelse på separationer, skilsmisser, bosondring og dødsfald, der meddeles eller indtræder efter lovens ikrafttræden. Det primære formål med de nye regler er en afklaring af retstilstanden på området samt en løsning af de urimelige situationer, der efter de nuværende regler kan opstå ved deling af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse eller død. F.eks. kan man ved en bodeling havne i den situation, at den ene ægtefælles pensionsordning skal medtages under bodelingen og dermed være genstand for ligedeling, mens den anden ægtefælle kan holde sin pensionsordning udenfor, og således undgå ligedeling. De nuværende regler om deling af pensionsrettigheder Separation eller skilsmisse Der sondres mellem løbende livsbetingede pensionsordninger og kapital- og ratepensioner. Med hjemmel i Retsvirkningslovens 15, stk. 2 har man efter sædvanlig praksis undtaget løbende livsbetingede pensionsordninger fra ligedeling, idet man har anset disse for at være personlige rettigheder. Derimod har man ikke undtaget kapital- og ratepensioner med den begrundelse, at disse ordninger ud fra en fortolkning af Retsvirkningsloven ikke er af tilstrækkelig personlig karakter. Død Længstlevende ægtefælle har haft ret til både at udtage sine 15, stk. 2 pensionsordninger og sine rate- og kapitalpensionsordninger fra bodeling ved et skifte i anledning af førstafdødes død. Dog har dette kun været gældende for så vidt angår længstlevendes rimelige pensionsordninger. Det er især retsstillingen ved separation og skilsmisse, der til tider har medført helt urimelige resultater. De fleste mennesker sparer op til alderdommen, er det et område med enorm økonomisk betydning, hvorfor behovet for en rimelig ordning har været stor. Det nu vedtagne lovforslag har sit grundlag i en betænkning afgivet i 2005 af et ægtefællepensionsudvalg, som Justitsministeriet nedsatte i De nye regler om deling af pensionsrettigheder Separation eller skilsmisse Efter de nye regler skal pensionsordninger som hovedregel ikke deles ved separation eller død. Reglen gælder alle typer pensioner, uanset art og udbetalingsvilkår. Som undtagelse hertil skal værdien af den del af pensionsrettigheder, der overstiger hvad man må anse for værende rimelige ordninger, indgå i delingen af fællesboet. Hvorvidt ordningen kan anses for at være rimelig, beror på en konkret vurdering. Udgangspunktet tages i sædvanlige arbejdsmarkedspensioner, der alle betragtes som værende rimelige. Har ægtefællen ikke en pensionsordning i kraft af sit ansættelsesforhold, vil tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag kunne holdes udenfor delingen. Det rimelige i ordningen må vurderes ud fra den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensionstidspunkt. Dog må ægtefællernes samlede situation også tages i betragtning, således at f.eks. pensionsordninger ud over sædvanlige arbejdsmarkedspensioner, der har til formål at bringe den ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden, vil kunne betragtes som rimelige. Parterne har mulighed for ved ægtepagt at fravige reglen om, at rimelige pensionsordninger skal holdes uden for ligedelingen. Såfremt ægteskabet har været kortvarigt, kan alle pensionsrettigheder i fremtiden udtages forlods på skiftet, herunder også ordninger, der ikke kan karakteriseres som rimelige. Et ægteskab anses som udgangspunkt for at være kortvarigt, hvis det har varet mindre end 5 år. Et forudgående samliv skal normalt ikke tillægges nogen betydning. Såfremt en pensionsordning holdes udenfor delingen af fællesboet, vil der fremover være mulighed for at tillægge den anden ægtefælle en såkaldt fælleskabskompensation. Dette gælder også tilfælde, hvor en Således har man i årets første halvdel i dagbladet Børsen kunnet læse en række store annoncer indrykket af Advokatgruppen, hvori firmaet giver sin uforbeholdne mening til kende om f.eks. bedemændenes indtog i den juridiske verden, om løstsiddende lægeerklæringer til brug for medarbejderes sygemeldinger og om lovsjusk. Bedemand bliv ved din I 2005 var Advokatgruppen på banen med en række anderledes annoncer om ejendomshandler i diverse boligaviser. Købdabarefastejendomuden attageforbeholdforatdinadvo katgodkenderhandlengulerø dderfåspådåseifaktahvisder skulleværeetgammeltkemika lieaffaldsdepotpågrunden wwwadvokatgruppendk Og siden den 1. juli kører taxier rundt i gader og stræder i København, Århus, Horsens og Fredericia med fulddækkende reklamer for

5 side 5 ægtefælle f.eks. pga. barsel har været udenfor arbejdsmarkedet og derfor har opsparet en mindre pension. Kompensationsbeløbet vil blive fastsat til, hvad ægtefællen ville have haft mulighed for at opspare, såfremt den pågældende ikke havde haft barsel eller været hjemmearbejdende. Kompensationsreglen gælder også ved korterevarende ægteskaber. Det beløb, der udbetales i kompensation, kan højst svare til halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har opsparet under ægteskabet af midlerne fra fællesejet, og der bør aldrig ydes mere, end at ægtefællen i pensionsmæssig henseende bringes på niveau med den kompensationsbetalende ægtefælles samlede pension. For at undgå at en ægtefælle, der slet ikke har nogen - eller kun har en beskeden - pensionsordning, stilles urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende efter et længerevarende ægteskab, i forhold til at den anden har pensionsrettigheder, der kan udtages forlods på skiftet, vil der fremover være mulighed for at give pågældende en rimelighedskompensation. Det antages, at reglen vil kunne anvendes, når ægteskabet har varet 15 år eller længere. Herudover skal der være tale om en stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensioner, og det er i denne sammenhæng nødvendigt ikke blot at sammenligne værdierne på skiftetidspunktet, men også på det sædvanlige pensionstidspunkt. Reglen adskiller sig fra bestemmelsen i Ægteskabsloven 56, hvor betingelsen for en kompensation er, at man generelt stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende hvor man ved reglen om rimelighedskompensation alene kræver, at ægtefællen stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende. Der skal ikke ved afgørelsen af, om der skal gives en rimelighedskompensation, tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt. Dog bør der ikke tillægges kompensation, såfremt den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ejer særejemidler, der kompenserer herfor. Det samme gælder en ægtefælle, der ved et skifte modtager en betydelig boslod. Beløbet, der betales i rimelighedskompensation, bør ikke være større end højest ca. 25 % af forskellen mellem værdierne af ægtefællernes pensionsordninger. Død Længstlevende kan fremover udtage sine egne pensionsrettigheder, hvilket gælder uanset pensionsrettighedens art, herunder også udbetalingsvilkår, og uanset om ordningen må betragtes som rimelig. Denne adgang gælder også lignende rettigheder, hvilket betyder, at f.eks. også forsikringer, der må antages at tjene pensionsformål, i fremtiden kan holdes uden for bodelingen. Det beror ifølge betænkningen på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en ordning, der kan sidestilles med en pensionsordning. Det vil i den forbindelse ikke alene være afgørende, om ordningen er uoverdragelig og fritaget for kreditorforfølgning. En pensionsordning, der er udbetalt i utide, antages at have mistet sin karakter af pensionsordning, og i sådanne tilfælde skal ordningen altså indgå i bodelingen. For så vidt angår allerede udbetalte pensionsordninger vil der fremover skulle sondres mellem på den ene side kapitalpensioner og supplerende engangsydelser og på den anden side løbende livsbetingede ydelser. Under forudsætning af at beløbet ikke må anses for at være forbrugt, vil førstnævnte pensioner kunne udtages forlods, mens de løbende livsbetingede ydelser skal inddrages i bodelingen. Længstlevendes ret til at holde pensionsrettigheder udenfor skiftet gælder også surrogater, f.eks. i form af værdipapirer eller fast ejendom. Parterne har ikke mulighed for ved ægtepagt at aftale en ligedeling af kapitalog ratepensionsordninger. Konsekvens af de nye regler Formålet med reglerne er som allerede nævnt at gøre op med en retstilstand, der i flere situationer kan føre til urimelige resultater. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt de nye regler overordnet forbedrer ægtefællernes retsstilling især ved separation og skilsmisse. F.eks. er mange ægtefæller nemlig af deres pengeinstitutter blevet rådet til at foretage indbetalinger på den højestlønnede ægtefælles pensionsordning. Dette betyder, at ægtefællerne, hvis de ønsker en ligedeling af deres fælles pensionsopsparing, skal sikre sig dette ved at oprette et testamente, og det kan man frygte, at rigtig mange ikke er opmærksomme på. Samtidig skal der nok en mangeårig retspraksis til, før det ligger nogenlunde klart, hvad der skal forstås ved rimelige pensionsordninger, og når formålet med de nye regler netop har været større forudsigelighed vedrørende ægtefællernes retsstilling, må man spørge sig selv, om dette er tilfredsstillende. Ny markedsføringslov Indledning Den 1. juli 2006 trådte der en ny markedsføringslov i kraft. Samtidig ophørte Prismærkningsloven, idet udvalgte bestemmelser herfra dog blev inkorporeret i den nye Advokatgruppen. Så vidt vides er Advokatgruppen det første danske advokatfirma, der benytter denne form for vedligeholdende markedsføring. Parkeringsgruppen Advokatgruppens søstervirksomhed, Parkeringsgruppen, der p.t. kontrollerer parkeringspladser i København, Slagelse, Middelfart, Odense, Roskilde, Svendborg, Horsens, Herning, Århus, Silkeborg og Thisted, er et af landets 3 største parkeringsselskaber og det største danskejede. Selskabet har netop sat et system i ordre, som muliggør. at alle oplysninger om en parkeringsafgift, herunder eventuelle fotos, overføres til det centrale system i samme øjeblik, parkeringsvagten pålægger den. Parkeringsgruppens klagecenter har således øjeblikkeligt alle oplysninger tilgængelige. Systemet, der bliver det første af sin art i Danmark, påregnes sat i drift omkring årsskiftet. Parkeringsgruppen er medlem af Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, hvis sekretariat ledes af advokat Jørgen Pedersen. Forespørgsler kan rettes til driftsleder Leo S. Larsen på telefon eller via mail

6 side 6 markedsføringslov. Lovrevisionen, der blev indledt i 2003 med nedsættelse af et udvalg, er foretaget med henblik på modernisering og regelforenkling. Ved at slå de to love sammen er der samtidig opnået en vis afbureaukratisering, da Forbrugerombudsmanden nu har tilsyn med begge områder. Den nye Markedsføringslov indeholder en række vigtige ændringer og præciseringer. Ny regel om reklameidentifikation For at modvirke den stigende brug af skjult reklame er der indsat en helt ny bestemmelse, hvorefter reklame tydeligt skal fremstå som reklame. Reglen har til formål at modvirke den øgede brug af redaktionelle artikler i aviser og blade og den stigende anvendelse af product placements, hvor bestemte produkter bliver vist i feks.computerspil, tv-udsendelser og film. Annoncøren skal selv sikre sig, at kravet er opfyldt. Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 Børn og unge har i dag stor købekraft, men har som følge af deres alder ikke den samme mulighed for ikke at lade sig påvirke af reklamer. De er lettere at påvirke med f.eks. konkurrencer, brugen af mærkevarer og løfter om gaver. Der er derfor indført en forpligtelse til fremover at tilpasse reklamer til den aldersgruppe, de er rettet imod. Der er tale om en forpligtelse til ikke at vildlede, til tilbageholdenhed med aggressive markedsføringsmetoder, f.eks. ved direkte henvendelse, vennehvervning og anvendelse af sex som signalmiddel. Ej heller må reklamer rettet mod børn og unge opfordre til vold, brug af rusmidler eller hensynsløs adfærd, og det er forbudt at bruge vold, frygt og overtro som virkemidler i reklamer. Atter ret til brug af mængdebegrænsning og brug af tilgift Om end først med ikrafttræden den 1. januar 2007 bortfalder det hidtidige forbud mod brug af begrænsninger som Max. 2 stk. pr. kunde og forbuddet mod, at der ydes en gave i forbindelse med købet. Bestemmelsen indeholder dog samtidig en pligt til at gøre sådanne salgsfremmende foranstaltninger klare og let forståelige. Brugen af mængdebegrænsning og brugen af tilgift skal naturligvis fortsat ske i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser, ikke mindst om god skik, forbud mod vildledning og utilbørlige fremgangsmåder. Kundernes krav på prisoplysning Mens den hidtidige prismærkningslov alene gjaldt detailbutikker, så er markedsføringslovens bestemmelser om priser gjort teknologineutral. Reglerne gælder derfor også ved salg via f.eks. Internettet et område, der tidligere var reguleret af Forbrugeraftaleloven. Hvor det i forbindelse med e-handel tidligere var nok at oplyse priser inde på Internet-bestillingssiden, så stilles der nu krav om, at priser skal vises sammen med varen eller at der i alt fald fra produktsiden er en let adgang til en prisoplysningsside. Den erhvervsdrivende skal endvidere altid oplyse varens totalpris inkl. moms, gebyrer m.v. Der er nu også indført en generel forpligtelse til for alle udbydere af tjenesteydelser d.v.s. services af enhver art at oplyse en fast pris på de ydelser, hvor dette er praktisk muligt. D.v.s. at mekanikeren skal oplyse om prisen for et eftersyn, frisøren for en klipning, ejendomsmægleren for et hussalg, advokaten for almindelig skødeskrivning etc. Er det ikke muligt at opgive en fast pris, så skal grundlaget for beregningen af prisen oplyses, såfremt det er muligt, så kunden selv kan danne sig en idé om prisen. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for forbrugeren selv at vurdere tidsforbruget, er der til gengæld ikke pligt til at oplyse en timepris. Da har kunden i stedet ret til at få et prisoverslag fra tjenesteyderen. Kunden har også krav på efterfølgende at få en specificeret regning, der sætter ham i stand til at kontrollere prisen for de varer og services, der indgår i ydelsen. Er der tale om salg af varer på kredit, skal ÅOP - den årlige omkostningsprocent nu oplyses på lige så tydelig vis som bl.a. kontantprisen. Ret til ændring af gebyrer i løbende kontraktforhold Det præciseres nu i loven, at det skal være klart fremhævet i en kontrakt, hvis man skal kunne ændre et gebyr til ugunst for en forbruger, når det ikke ligefrem skyldes lovændringer (f.eks. momsforhøjelse). Selvom der er taget forbehold for gebyrændringer i kontrakten, skal ændringer varsles i rimelig tid, og er der tale om ændringer af væsentlig betydning for aftaleforholdet, så skal ændringen varsles ved individuel kommunikation til forbrugeren, der skal oplyses om eventuel ret til at træde ud af aftaleforholdet. Rimeligt vederlag til den krænkede part Produktefterlignere, renomésnyltere og andre krænkere af markedsføringsloven har hidtil kun risikeret at skulle svare erstatning, hvis den krænkede part har kunnet dokumentere et økonomisk tab. Den krænkede part kan nu kræve godtgørelse i stedet for erstatning. Det betyder, at den krænkede ikke skal dokumentere sit økonomiske tab, men blot løfte beviset for at markedsføringslovens regler er blevet tilsidesat. Den almindelige forventning er derfor, at det fremover sjældnere vil blive en overvejelse værd bevidst at krænke markedsføringslovens bestemmelser. Vægtergruppen Nyeste skud på stammen i den trekantede familie er Vægtergruppen, der er etableret i sommeren 2006 i samarbejde med Københavns Vagtgruppe. Københavns Vagtgruppe, der er etableret og ejet af Mike Mikkelsen, tæller blandt sine kunder Coop Danmark, Merlin, Electronic World og en række indkøbscentre. Selskabet beskæftiger omkring 35 vagter. Henvendelse om vagt- og sikkerhedsservice kan rettes til driftsleder Mike Mikkelsen på telefon eller via mail Parkeringsgruppen og Vægtergruppen tilbyder integrerede vagt- og parkeringsløsninger til f.eks. indkøbscentre, boligforeninger og idræts- og kulturfaciliteter. Multilaw Melbourne Det hidtidige Multilaw-firma i Melbourne, Jerrard & Stuk, er

7 side 7 Skærpelse af bødeniveauet Ifølge lovens motiver bør bevidste, grove eller gentagne overtrædelser af markedsføringsloven straffes med bøder på minimum kr. Er der ulovligt opkrævet gebyrer, antages det, at bøden vil blive fastsat til minimum det dobbelte af fortjenesten, og er der tale om ulovlig spam d.v.s. uanmodet henvendelse via fax, sms eller så antages det, at bøden vil blive beregnet til 100 kr. pr. henvendelse, dog i alt minimum kr. Den nye markedsføringslov skærper således generelt retstilstand på området ganske betragteligt. Dybe links Kort fortalt er et dybt link et link fra en hjemmeside til en anden hjemmeside, således at linket fører brugeren udenom den fremmede hjemmesides forside og i stedet direkte til underliggende artikler m.v. og dermed også udenom firmanavn, reklamer etc. på forsiden. Med en dom afsagt af Sø og Handelsretten den 24. februar 2006 er retsstillingen vedrørende brug af dybe links blevet lidt mere klar. Dommen tager generelt stilling til lovligheden af dybe links - i modsætning til den hidtidige ledende afgørelse, en snævert formuleret kendelse fra 2003 om Newsbooster, kommercielle, systematiske dyblinkning til dagbladenes hjemmesider. I dommen fra 2006 slår Sø og Handelsretten fast, at der ikke gælder et generelt forbud mod anvendelse af dybe links hverken i h.t. Ophavsretsloven eller Markedsføringsloven. Den konkrete sag omhandlede en tvist mellem Ofir A/S og Home A/S om Ofirs brug af dybe links fra egen hjemmeside ofir.dk til home.dk. Ofir drev en boligtjeneste på nettet, som præsenterede samtlige udbudte ejendomme på nettet samlet, Ofir har nu rettens ord for, at firmaet ikke derved forbrød sig mod beskyttelsen af databaser i Ophavsretslovens 71. Tilsvarende er Ofirs brug af dybe links direkte til Homes ejendomsannoncer heller ikke i strid med god markedsføringsskik. Sø og Handelsretten lægger sig op ad gældende retspraksis i bl.a. Tyskland, hvor højesteret i 2003 afgjorde en sag mellem forlagsgruppen Handelsblatt og netsøgetjenesten Paperboy. Handelsblatt mente, at Paperboy ødelagde deres mulighed for annonceindtægter, men den tyske domstol lagde vægt på, at dybe links er en slags vejviser på Internettet, at forlagsgruppen havde offentliggjort materialet til fri rådighed, og at det ville være at udelukke meningsfuld anvendelse af Internettet at forbyde dybe links. Sø- og Handelsrettens afgørelse betyder ikke, at der er helt frit spil. Ophavsretslovgivningen beskytter stadig i betydeligt omfang databaser med oplysninger, som der er foretaget en investering i bearbejdelsen eller indsamlingen af. Fotografering af personer Ifølge Straffeloven er det forbudt at fotografere personer, der befinder sig på ikke frit tilgængelige steder. Dette forbud antages at skulle fortolkes i overensstemmelse med forbudet mod husfredskrænkelse i 264. Dermed er private huse og haver klart omfattet og tilsvarende klart er offentlig vej og plads undtaget. Hvis der fotograferes på disse områder, kan man dog i stedet være beskyttet af Straffelovens 264d, der omhandler videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold. Der straffes dog kun i h.t. 264d, hvis forholdet er groft og offentliggørelsen er åbenbart krænkende. Straffelovens forarbejder giver ikke megen hjælp til at definere, hvad et ikke frit tilgængeligt område er, men i en dom fra 1989 fandt Højesteret, at fotografering på en psykiatrisk institution ikke var omfattet af beskyttelsen i 264a. I grænseområdet ligger eksempelvis private bygninger med almindelig adgang: forretninger i åbningstiden, lægers og advokaters forkontorer etc. private fællesområder: f.eks. trappeopgange og gårdspladser. Der er i retspraksis en tendens til at anse sådanne områder for omfattet af 264a. En Vestre Landsretsdom fra 1986 straffede en fotograf for at fotografere en person på en restaurants gårdsplads. koncerter. Koncerter med fri publikumsadgang er frit tilgængelige og fotografering af publikum til sådanne arrangementer kan ikke straffes efter 264a. Der gælder andre beskyttelsesregler sideløbende med 264a. Fotograferingsforbud kan være hjemlet i anden lovgivning, f.eks. Retsplejelovens 32 om forbud mod fotografering under retsmøder og i retsbygninger uden tilladelse. fusioneret med Macpherson + Kelley Lawyers og fortsætter under sidstnævnte firmanavn. Macpherson + Kelley, der har over 100 år på bagen, har kontorer både i Melbourne city og forstaden Dandenong, tæller 19 partnere og yderligere ca. 35 jurister. Multilaws formand, Steven Jerrard, er partner i Macpherson + Kelley. Gennem sit andet australske medlemsfirma, Abbott Tout, er Multilaw tillige repræsenteret i Sydney, Brisbane og Canberra. Ny advokat i Århus Den 1. september tiltrådte advokat Anders Stig Vestergaard, 48, på Advokatgruppens Århus-kontor. Anders Stig Vestergaard, der er merkonom i regnskabsvæsen og finansiering og bl.a. har en mangeårig fortid i politiet, arbejder med generel erhvervsret og ikke mindst med transportret. Til denne udgave bidrog bl.a. Jørgen Pedersen, Eva Kaya, Katrine Louise Mogensen, Jørgen Lykkegård, Anne Kaptain

8 Telefon Telefax ADVOKATGRUPPEN ÅRHUS Arosgården, Åboulevarden 31 DK-8000 Århus C ADVOKATGRUPPEN HORSENS Vitus Berings Plads 1 DK-8700 Horsens ADVOKATGRUPPEN FREDERICIA Danmarksgade 8 DK-7000 Fredericia ADVOKATGRUPPEN KØBENHAVN Amaliegade 15, 3. DK-1256 København K ADVOKATGRUPPEN LUXEMBOURG 9, Place de Clairefontaine L-1341 Luxembourg Tlf Fax ADVOKATGRUPPEN FLENSBURG Lise-Meitner-Str. 1 D Flensburg Tlf Fax Ansvarshavende redaktion: advokat Jørgen Pedersen

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

JURIDISK NYT SIDE 2: NY FORBRUGERAFTALELOV SKÆRPER KRAV TIL ERHVERVSDRIVENDE

JURIDISK NYT SIDE 2: NY FORBRUGERAFTALELOV SKÆRPER KRAV TIL ERHVERVSDRIVENDE JURIDISK NYT JANUAR 2014 SIDE 2: NY FORBRUGERAFTALELOV SKÆRPER KRAV TIL ERHVERVSDRIVENDE SIDE 4: Rettighed, som kunne påberåbes af lejer over for auktionskøber SIDE 5: Skadelidte har krav på fuld erstatning

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Din pension, min pension eller vores fælles pension? Opsparing til pension opfattes ofte

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Gitte Meldgaard Abrahamsen Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Gitte Meldgaard Abrahamsen

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Behandling af ægtefællers pensionsordninger

Behandling af ægtefællers pensionsordninger Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Ægtefællepensioners behandling på skifte var indtil vedtagelse af lov nr. 483 af 7. juni 2006 reguleret i domspraksis

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Indhold 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme 2 Moms på salg af byggegrunde 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Af advokat Jette

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

NYHEDSBREV FRA PLESNERS AFDELING FOR ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET December/2006. Indhold: 1 Nye love og lovforslag m.v.

NYHEDSBREV FRA PLESNERS AFDELING FOR ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET December/2006. Indhold: 1 Nye love og lovforslag m.v. PLESNER SVANE GRØNBORG ADVOKATFIRMA NYHEDSBREV FRA PLESNERS AFDELING FOR ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET December/2006 Indhold: 1 Nye love og lovforslag m.v. Nye regler om retten til pensionsordninger ændring

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok?

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Forbrugerombudsmand Henrik Øe Alkoholkonference 2012 Markedsføring og drikkepres på børn og unge Fællessalen, Christiansborg Mandag den 26. november

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Aftale mellem Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C og Kontrakthaver Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Indholdsfortegnelse 0 1 3 6 8 9 10 11 1 13 1 1 Præampel Aftalegrundlag Opgavens omfang Vederlag

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS SMBA

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS SMBA H Ø R L Y C K & S T E F F E N S E N ADVOKATFIRMA ERIK HØRLYCK ADVOKAT (H) LIC.JUR. KLOSTERGADE 28, 8100 ÅRHUS C HANS ERIK STEFFENSEN ADVOKAT (H) TELEFON 86 19 64 00 LARS M. HARESKOV ADVOKAT (H) TELEFAX

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

Separation/skilsmisse og pension

Separation/skilsmisse og pension SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 Separation/skilsmisse og pension Web-pjecen giver nogle hovedregler om behandlingen af livs- og pensionsforsikringer samt pensionskasseordninger ved

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008. Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift...

NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008. Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift... NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008 ERHVERVSEJENDOMME Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift... 4 Kravene til specifikation af driftsudgifter

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere