Kvalitetsrapport 2011 Specialpædagogisk bistand

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 Specialpædagogisk bistand Pædagogisk Psykologisk Rådgivningscenter Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune

2 Kapitel 1. Indledning Baggrund og formål Rapportens opbygning... 3 Kapitel 2. Handleplan... 5 Handleplan Handleplan Kapitel 3. Ressourcer og metoder Befolkningsprognose og børnegrundlag Overordnet organisering i PPR og fordeling af tidsressourcer Rekvirenter af konsultativ bistand Indstillinger Udvikling i antallet af indstillinger Klager Kapitel 4. Status på foranstaltninger og tilbud Status på 0 6 års området Status på 6 16 års området Udvikling i udgifter til vidtgående specialundervisning Fordeling af elever i vidtgående tilbud Kapitel 5. Status på indsatsen på unge- og voksenområdet Særlig tilrettelagt undervisning for unge med særlige behov (STU) Voksenspecialundervisning

3 Kapitel 1. Indledning Pædagogisk Psykologisk Rådgivningscenter (herefter PPR) præsenterer Kvalitetsrapport 2011 for specialpædagogisk bistand i Ishøj og Vallensbæk kommuner. Den tidligere kvalitetsrapport fra 2009, som var den første af sin slags for PPR, blev politisk godkendt i Ishøj Byråd og Vallensbæks kommunalbestyrelse i oktober Baggrund og formål Rapporten har til formål at give et samlet overblik over de to kommuners forbrug af specialpædagogiske ydelser på alle alderstrin. Der er lagt vægt på at skildre omfanget af vidtgående foranstaltninger. Skolernes almindelige specialundervisning, støttepædagoger og sprogstimulering i dagtilbuddene er derfor ikke medtaget her. Dette års kvalitetsrapport afspejler i høj grad de udfordringer, som alle kommuner står overfor. Derfor har denne rapport både fokus på rammer og retning for det specialpædagogiske område. Kvalitetsrapporten fra 2009 beskriver arbejdet med at understøtte rummelighed og inklusion i institutioner og skoler, og hvordan den konsultative metode bidrager til at styrke det tværfaglige samarbejde og letter adgangen til PPR. Dette arbejde er der stadig fokus på. Rammerne for arbejdet handler om tilbud, foranstaltninger og økonomi. Det øgede pres på ydelser kombineret med stigende priser på det vidtgående specialpædagogiske foranstaltninger har affødt en del ændringer og nye tiltag i forhold til visitering og tildeling af specialiserede ydelser. Rapporten indeholder derfor også et kapitel, der viser, hvordan PPR s ressourcer anvendes og fordeles anderledes i dag end for bare to år siden. Kapitlet beskriver også nogle af de nye tiltag og metoder, der er taget i anvendelse og dem der er under udvikling, så vi i fremtiden at kan matche behov og opretholde kvalitet indenfor en given økonomisk ramme. 1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2 følger op på den handleplan, der fulgte med kvalitetsrapporten fra 2009, og angiver, hvordan der skal arbejdes videre med udvalgte indsatsområder. Kapitel 3 giver indledningsvis et overblik over, hvorledes børnegrundlaget har udviklet sig i størrelse og sammensætning for både Ishøj og Vallensbæk kommuner. Dernæst illustreres det, hvorledes fordelingen af PPR s tidsressourcer har ændret sig over tid. Kapitlet giver også en status på det konsultative, forebyggende arbejde på såvel psykolog- som tale-høreområdet, og i forlængelse heraf gives et overblik over udviklingen i antallet af indstillinger. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af en lang række af de foranstaltninger, der kan visiteres til på 0 6 års området og på 6 16 års området. Det er her de økonomiske udviklinger tegnes op, og de to kommuners forbrug af specialpædagogiske ydelser sættes op både i forhold til hinanden og i forhold til kommunernes egen udvikling. Kapitel 5 behandler PPR s ydelser og indsats for henholdsvis unge og voksne. Rapportens data stammer primært fra skoleåret 2010/11, men for enkelte emner og områder rækker tallene også ind i skoleåret 2011/12. Så vidt det er muligt i forhold til datagrundlaget foretages sammenligninger med data fra 2009-rapporten. 3

4 I afsnit med tal vedrørende økonomi er det angivet, hvor og hvornår tallene stammer fra. Nedenfor ses tidsplanen for den politiske behandling af rapporten. Tabel 1: Tidsplan for politisk behandling af rapporten Dato August 2011 August 2011 September Handling Politisk behandling i Ishøj Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg Politisk behandling i Vallensbæk Kommunes Børne- og Kulturudvalg Politisk behandling i Ishøj Byråd og Vallensbæks kommunalbestyrelse 4

5 Kapitel 2. Handleplan I 2009 blev der, på baggrund af kvalitetsrapportens resultater og konklusioner, udarbejdet en handleplan med anbefalinger til, hvilke indsatsområder og initiativer, der skulle være i fokus i kvalitetsudviklingen af det specialpædagogiske område. Her følger et kort resumé af de 7 anbefalinger samt en status på arbejdet med disse. Handleplan Anbefaling 1 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb Justering af standarder For at sikre en god og ensartet kvalitet i opgaveløsningen er der udarbejdet standard for Sagsbehandling af børn og unge 0 18 år og deres familier og standard for Visitation. Disse to standarder blev evalueret i januar Det anbefales, at standarder, på baggrund af evalueringens konklusioner revideres, så standardernes konkrete målsætninger træder tydeligere frem. Standarderne revideres så målene bliver klarere og entydige, så de kan danne grundlag for fremtidige evalueringer. De to standarder er i dag en del af kommunens kvalitetskontrakter, der revideres årligt i henhold til Bekendtgørelse om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse. Anbefaling 2 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb De skoler og dagtilbud, der er driftsherre af et fælleskommunalt specialpædagogisk tilbud skal i samarbejde med PPR udarbejde Fælles formål og mål for de specialpædagogiske tilbud. Baggrund: Formålet med formuleringen af fælles mål for Der nedsættes 2 arbejdsgrupper med repræsentanter fra de skoler og dagtilbud, som driver et fælleskommunalt specialpædagogisk tilbud. I stedet for to arbejdsgrupper blev der den 14. april 2010 afholdt en fælles arbejdsdag med repræsentanter fra alle de specialpædagogiske tilbud, som er i Ishøj og Vallensbæk. Resultatet heraf blev en række 5

6 kommunernes specialtilbud er, at det udover en vurdering af priser og omfang, vil blive muligt i højere grad, at kunne vurdere kvaliteten af kommunernes egne specialpædagogiske tilbud. formålsbeskrivelser som nu er tilgængelige på PPR s hjemmeside. Anbefaling 3 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb Forældretilfredshed. På fællesmøde mellem Ishøjs Børneog Undervisningsudvalg og Vallensbæks Børne- og Kulturudvalg, 18. august 2009, blev der udtrykt ønske om, at inddrage forældrenes tilfredshed i næste kvalitetsrapport. Undersøgelsen designes og gennemføres, så der i 2010 sættes fokus på forældrenes oplevelse af kommunens opgaveløsning i forhold til mål/standarder på det specialpædagogiske område. Undersøgelsen er ikke gennemført, se anbefaling til handleplan for Kvalitetsrapport En pejling på forældretilfredsheden kan aflæses i data hentet fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Hver kan vi konstatere, at antallet af klagesager er reduceret markant. Se denne rapport s. 19. Anbefaling 4 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb Ishøj Kommune skal udarbejde en langsigtet strategi i forhold til håndteringen af børn med ADHDdiagnose og deres forældres krav og forventninger. Herunder medtænkes kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. 1. Der skal udarbejdes en kommunikationsplan der retter sig primært til lærere og pædagoger med budskabet om, at en diagnose ikke automatisk udløser ressourcer. 2. Kompetenceudvikling: Der skal planlægges og gennemføres lokale kurser for lærere og pædagoger, så de får de tilstrækkelige kompetencer til at håndtere disse børn i dagligdagen. Der er udarbejdet nye visitationsprincipper for området, hvori det understreges at det er barnets funktionsniveau, og ikke Status for dette arbejde er: At der er ansat en inklusionskonsulent i foråret At der er udarbejdet en 2- årig strategi for kompetenceudvikling i forhold til inklusion og håndtering af børn med diagnoser som ADHD og Asperger Syndrom. At der udbydes og gennemføres kurser for 6

7 diagnosen i sig selv, der er afgørende for ressourcebehovet. lærere i normalskolen i skoleåret 2011/12 Anbefaling 5 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb For at mindske udgiftspresset på det specialpædagogiske område anbefaler vi, at der arbejdes på at etablere lokale fritidstilbud til børn, der er visiteret til gruppeordninger i andre kommuner. Der skal udarbejdes modeller for, hvordan kommunerne kan tilbyde lokale, evt. enkeltintegrerede, fritidstilbud. Tilbuddet skal altid gives ud fra en individuel vurdering af barnets behov. I 2010 blev der regnet på disse modeller. Konklusion er pt., at det ikke er rentabelt oprette egne tilbud til den relativt lille gruppe af børn der kunne være i målgruppen. Udviklingen går desuden i retning af, at flere og flere børn tilbydes både sfo og skole i de lokale tilbud. Anbefaling 6 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb For at mindske udgiftspressen på det specialpædagogiske område anbefaler vi, der oprettes lokale tilbud til elever med vidtgående læse-staveproblemer. Baggrund: Udgifter til elever på Ordblindeinstituttet er høje, og det vurderes, at kommunerne selv kan tilbyde samme høje kvalitet i egne tilbud. Læseklassen på Gildbroskolen er igangsat i august Disse evalueres i 2. kvartal 2010 med henblik på eventuelle justeringer. Den løbende evaluering af tilbuddet har fokuseret på visitationsprocedure, organisering og tilrettelæggelse med henblik på at skabe de bedste rammer for det vidtgående læsetilbud. I 2010 blev der tilknyttet læsekonsulent og psykolog til Læseklassen. For skoleåret 2011/12 har der ikke været elevgrundlag til at oprette en ny klasse. I 2011 er normeringen udvidet fra 7 til 9. 7

8 I handleplanen for indgår evaluering og udvikling af læsetilbuddene også. Anbefaling 7 Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre forløb For at sikre at relevante tilbud til alle unge skal PPR tage initiativ til et samarbejde mellem Familie-, Social- og Jobcenter. Målet for dette samarbejde er, at der skabes et overblik over hele ungegruppen, og hvilke behov der er aktivitetstilbud inden for et budgetår. Der er etableret et fælles, tværfagligt visitationsudvalg, hvor de tre centre er repræsenteret, som blandt andet kan visitere til STU, hvis det vurderes at dette er det relevante tilbud. Nedenfor gennemgås hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i de kommende år som følge af denne kvalitetsrapports konklusioner. Handleplan Anbefaling Handling Tidsperspektiv Læsning Læseløft og Læseklassen er to forskellige lokale tilbud, der gives til børn med læsevanskeligheder. For at vurdere elevernes udbytte af de lokale tilbud gennemføres der evaluering af de to tilbud. De to tilbud evalueres separat og løbende. Evalueringerne skal designes og gennemføres i et samarbejde mellem PPR og repræsentanter for de to tilbud. Nye Veje Et af de store indsatsområder de næste år i PPR vil blive Evaluering af Læseløft I forhold til Læseløfts overordnede formål er det undervisningens effekt på elevens faglige udvikling og inklusion i egen klasse, der skal være i fokus. Evaluering af Læseklassen Der skal være fokus på, hvilken progression eleverne har haft fra efteråret 2011 til skoleårets afslutning i Der vil blive udarbejdet modeller for evalueringerne i 2. halvår 2011 med henblik på implementering umiddelbart herefter. Udkast til ny model for specialundervisning forelægges de politiske udvalg i Ishøj og 8

9 implementeringen af Nye Veje. Forældretilfredshed Det anbefales, at der arbejdes videre med at finde metoder og parametre, der kan sige noget om forældrenes tilfredshed med den rådgivning og vejledning de modtager, samt de tilbud som deres børn evt. visiteres til. STU Der udarbejdes i 2011 en fælles kvalitetsstandard for visitation af tilbud til unge med særlige behov. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en evaluering af kvalitetsstandardens effekt i forhold til fremtidige visitationer og tildeling af tilbud til unge med særlige behov. 0-6 års området Det anbefales, at der kigges nærmere på de samlede støtteforanstaltninger på småbørnsområdet. Inklusion Udvikling af yderligere Inklusionstiltag vil fortsat være et indsatsområde i PPR. Åben, anonym rådgivning Det anbefales, at det afdækkes om der er et grundlag for oprettelse af en form for åben, anonym rådgivning. Der udarbejdes en evalueringsmodel, der kan give et retvisende billede at forældrenes oplevelser af hhv. betjening, tilbud og foranstaltninger. Det skal evalueres, hvorvidt der er sket ændringer i brugen af uddannelses-, fritids- og aktivitetstilbud. Der skal foretages en gennemgang af alle de tilbud der benyttes for 0-6 årsområdet. Egne såvel som eksterne specialtilbud. Dette skal ske med henblik på en optimering af ressourceudnyttelsen på området. I løbet af 2. halvår 2011 vil der ske en videreudvikling af metoder til inklusion, herunder en udvikling af tilbuddet Mere trivsel i klassen, så flere skoleklasser kan få glæde af de metoder der ligger heri. Det påtænkes ligeledes, at udvikle inklusionsarbejdet og inklusionsmetoderne til også at henvende sig til målgruppen forældre. Som det ses i opgørelsen over anonyme henvendelser til anonym, konsultativ bistand (s.10) udgør forældrehenvendelser 1/3 af disse henvendelser. Det er på denne baggrund at det skal undersøges nærmere, om der grundlag for en anonym Vallensbæk Kommune i efteråret Resultaterne af arbejdet kan indgå i kvalitetsrapporten i Evalueringen gennemføres i slutningen af Arbejdet startes op i løbet af Metodeudvikling i 2. halvår Grundlaget herfor afdækkes i 2. halvår

10 rådgivning i form af telefon, mail eller andet. 10

11 Procentdel Kapitel 3. Ressourcer og metoder Dette kapitel giver et indblik i den overordnede organisering af PPR s virksomhed. Kapitlet indledes med en præsentation af befolkningsprognoser for begge kommuner og dermed det potentielle børnegrundlag for PPR s virksomhed. Dernæst illustreres, hvordan tidsressourcerne fordeles og anvendes i PPR dels i forhold til de forskellige faggrupper dels i forhold til opgavetyper. Tallene i dette afsnit viser udviklingen fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2011/12. Kapitlet giver også en status på omfanget af det konsultative arbejde, og i forlængelse heraf vises udviklingen i antallet af indstillinger et konkret resultat af PPR s langsigtede indsatser. Ligeledes giver kapitlet en status på udviklingen i antallet af klager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 3.1 Befolkningsprognose og børnegrundlag Afsnittet giver et indblik i det børnetal, der er det samlede potentielle grundlag for forbrug og omfang af specialtilbud. Nedenstående diagrammer viser det samlede børnegrundlag, som fungerer som en strømpil for, om presset på ydelser vil falde eller stige i de kommende fem år. Det er antagelsen, at når det samlede børnetal stiger, kan det afføde et øget pres på diverse ydelser indenfor specialpædagogisk bistand. Da PPR betjener to kommuner i et forpligtende samarbejde, er det interessant at se, hvordan børnegrundlaget er fordelt imellem de to kommuner. Dette er illustreret i nedenstående diagrammer. Diagram 1: Ishøj og Vallensbæk kommuners andel af alle 0-16-årige De to kommuners andel af alle 0-16-årige Ishøjs andel Vallensbæks andel Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale N(ø)gletal 11

12 Med udgangspunkt i et samlet tal for 0-16-årige for begge kommuner kan det konstateres, at Vallensbæks andel af denne aldersgruppe er steget med 7 procentpoint over de seneste 5 år. I faktiske tal svarer dette til en stigning på 650 børn og unge i alderen 0-16 år. I 2007 havde Ishøj Kommune 4889 børn i alderen 0-16 år, mens Vallensbæk Kommune havde 2672 børn i alderen 0-16 år. Det samlede børnegrundlag i 2007 var således på 7561 børn i alderen 0-16 år. I 2011 er antallet af 0-16-årige i Ishøj Kommune faldet til 4668 børn, hvorimod det i Vallensbæk Kommune er steget til 3322 børn. Det samlede børnegrundlag i 2011 er således på 7990 børn i alderen 0-16 år. Nedenfor vises udviklingen fordelt på de to aldersgrupper 0-6 og Diagram 2: Udvikling i antallet af 0-6-årige for Ishøj og Vallensbæk 0-6-årige Antal 0-6 Ishøj Antal 0-6 Vall Diagram 3: Udvikling i antallet af 7-16-årige for Ishøj og Vallensbæk Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale N(ø)gletal 7-16-årige Antal 7-16 Ishøj Antal 7-16 Vall

13 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale N(ø)gletal I aldersgruppen 0-6-årige ses for Ishøj en minimal stigning på 49 børn over 5 år, hvorimod Vallensbæk har en stigning på 422 børn i samme periode. I aldersgruppen 7-16-årige har Ishøj et fald på 280 børn. Vallensbæk har derimod en stigning på 228 børn over den samme 5-årsperiode. Det kan altså konstateres, at de to kommuners andel af børnegrundlaget har ændret sig over de seneste 5 år. 3.2 Overordnet organisering i PPR og fordeling af tidsressourcer I PPR er der ansat 11 talepædagoger fordelt på 9,2 årsværk og 12 psykologer fordelt på 10,6 årsværk. Derudover er der ansat 5 konsulenter, der varetager sagsbehandling, administration og udviklingsarbejde af områderne voksenspecialundervisning, unge med særlige behov (STU), inklusion, specialundervisning, elever i eksterne tilbud samt læsning. Derudover kommer administrationen, som ikke er en del af nedenstående ressourceopgørelser. Diagram 4 viser, hvordan udviklingen i den procentvise andel af det samlede antal arbejdstimer/den samlede tidsressource for PPR eksklusiv ledelse og administration - er fordelt på henholdsvis konsulenter, talepædagoger og psykologer. Diagram 4: Andel af samlet tidsressource fordelt på faggrupper 38% Tidsressourcer fordelt på faggrupper 2009/ % 13% Konsulenter Psykologer Talepædagoger 38% Tidsressourcer fordelt på faggrupper 2011/ % 19% Konsulenter Psykologer Talepædagoger Andelen af konsulenttid er svagt stigende, hvilket er en naturlig konsekvens af den forstærkede fokus på inklusion. PPR s samlede tidsressource, dvs. samlede antal arbejdstimer for de 3 faggrupper er nogenlunde ens for skoleåret 2009/2010 og 2011/2012 (henholdsvis timer og timer). Anderledes forholder det sig for den samlede tidsressource for henholdsvis talepædagogerne og psykologerne. Tale- pædagogernes samlede tidsressource/samlede antal arbejdstimer er blevet en smule mindre, mens psykologernes samlede tidsressource/samlede antal arbejdstimer er faldet med over 2000 arbejdstimer, dvs. svarende til mere end en stilling. Både talepædagogernes og psykologernes samlede arbejdstid kan inddeles i tre hovedkategorier af arbejdsopgaver. De tre kategorier er: 13

14 1. Institutioner og skoler: Det forebyggende og konsultative arbejde samt arbejdet med børn på baggrund af indstillinger til PPR. 2. Salg af ydelser: Ydelser, som PPR sælger til andre; herunder åben rådgivning på CPH West, betjening af Thorshøjgaard, betjening af Kirkebækskolen/Frihjulet samt opgaver, der løses for Ishøj Kommunes Familiecenter. 3. Egen specialfunktion: Opgaver som betragtes som særfunktioner i tilknytning til foranstaltninger, blandt andet specialklasser, gruppeordninger, Ishøjgård m.fl. Diagram 5 og 6 viser udviklingen af den procentvise andel af henholdsvis talepædagogernes og psykologernes samlede tidsressourcer /arbejdstid i de tre kategorier for skoleårene 2009/10 og 2011/12. Diagram 5: Andel af tidsressourcer for talepædagogerne, samlet for 0-6 år og 6-16 år Talepædagoger 2009/2010 Talepædagoger 2011/ % 56% 33% Institution og skoler Egen specialfunktion 52% 11% 37% Institutioner og skoler Egen specialfunktion Salg af ydelser Salg af ydelser For talepædagoger har andelen af arbejdsopgaver, der hører til salg af ydelser ikke ændret sig. Andelen af opgaver i kategorien egen specialfunktion er blevet lidt færre. Her er sket en væsentlig reduktion af opgaver relateret til sprogscreening/sprogvurdering af tosprogede børnehavebørn. Andelen af opgaver i kategorien institutioner og skoler er derimod blevet lidt større. Baggrunden herfor er blandt andet en konvertering af timer fra en ledende talepædagogstilling til talepædagogisk arbejde i kategorien institutioner og skoler. Nedenstående diagram viser arbejdstidsfordelingens udvikling for psykologer i perioden fra 2009/2010 til 2011/2012. Det er vigtigt at understrege, at der i 2011/2012 opereres med et samlet timetal, der er 2000 lavere end i 2009/2010. Diagram 6: Andel af tidsressourcer for psykologer, samlet for 0-6 år og 6-16 år 14

15 Psykologer 2009/2010 Psykologer 2011/ % 19% 60% Institutioner og skoler Egen specialfunktion 22% 8% 70% Institutioner og skoler Egen specialfunktion Salg af ydelser Salg af ydelser Der har været en kraftig reduktion i opgaver i kategorien salg af ydelser på psykologernes område, bl.a. er opgaver under Familiecenteret for det kommende skoleår stort set væk. Andelen af opgaverne i kategorien i institutioner og skoler udgør mere i skoleåret 2011/2012 end i 2009/ Rekvirenter af konsultativ bistand PPR s medarbejdere yder konsultation til personalet i bland andet dagtilbud og på skoler i anonymiserede eller konkrete sager. Ved konsultationerne yder PPR råd, vejledning, undervisning og supervision med henblik på, at det pædagogiske personale kan arbejde videre med en handleplan for barnet. Det er et krav, at der er søgt konsultation inden skoler og dagtilbud indstiller et barn til PPR. Formålet med den øgede brug af den konsultative metode er primært at sikre tidlig indsats, og forebygge at problemer udvikler sig. Samtidig er målet at understøtte videreudviklingen af muligheden for inklusion i dagtilbud og skoler. Den konsultative metode skal bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde og lette adgangen til PPR s rådgivning og vejledning. Med en prioritering af det konsultative arbejde giver PPR forældre, skoler og dagtilbud mulighed for at få professionelle råd og vejledning i børnesager, der bekymrer dem. Etablering af konsultative team skaber mulighed for at drøfte børnesager tværfagligt uden først at udarbejde en indstilling. I stadig flere tilfælde kan indstillingen helt undgås, jf. diagram 7. For at styrke den tidlige indsats omkring sociale problemer er der også oprettet tværfaglige teams, der ligeledes kan tage anonyme eller konkrete sager op, før der udarbejdes en eventuel indstilling. De følgende tabeller viser, hvem der henvender sig til PPR, hvordan de henvender sig samt hvor mange henvendelser, der er. Der skelnes i nedenstående tabeller mellem forskellige slags konsultationer. De ikke planlagte, der er enkeltstående, spontane henvendelser. De planlagte konsultationer/tværfaglige møder, der er faste, aftalte møder mellem PPR og skoler/insitutioner, og de tværfaglige møder, hvor der også deltager rådgiver/sagsbehandler fra Familiecenteret og en sundhedsplejerske. 15

16 Tabel 2: Oversigt over konsultationer, der ikke er planlagte konsultationer/konsultative møder, og ikke vedrører børn, der er indstillet til PPR Henven delsesform Hvem henvender sig? Instituti on Møde Telefon Samlet for Psykologer Møde Telefon Samlet for talepædag oger Samlet for psykologer og talepædag oger Skole Foræld re Sagsbe handler Andre I ALT tallene er fra skoleåret 2010/2011 i perioden uge uge Som det ses af ovenstående tabel udgør henvendelser fra forældre næsten en tredjedel af alle uplanlagte konsultationer. En viden om, hvordan rekvirenterne henvender sig, og hvem der henvender sig, er værdifuld i forhold til drøftelser og planer om, hvordan PPR i fremtiden gerne vil møde borgere og samarbejds-partnere. Ligeledes vil det være af stor betydning for serviceringen og udviklingen af denne at se på, hvad forældre og samarbejdspartnere typisk søger vejledning og rådgivning om, jf. Handleplanen i kapitel 2. Tabel 3 illustrerer det antal sager, der tages op på de planlagte konsultative møder, der er på skolerne og institutionerne. Tabel 3: Oversigt over antallet af sager på planlagte konsultative møder (konsultative- og tværfaglige møder) Psykologer Talepædagoger Samlet for psykologer og talepædagoger Institutioner Skoler I alt Som det ses, har der samlet været behandlet 1128 sager på de planlagte konsultative møder, mens der har været 985 rekvirenter af konsultativ bistand, der ikke i forvejen har været planlagt (jf. tabel 2). 1 Andre dækker typisk over andre fagpersoner, fx sundhedsplejerske, psykiatrien mm. 16

17 Tabel 2 og 3 skal i fremtiden danne grundlag for målinger af den konsultative bistand. De ovenstående opgørelser er derfor udgangspunktet (nulpunktet) for de kommende opfølgninger og målinger på omfanget af konsultativ bistand. 3.4 Indstillinger Nedenstående er en beskrivelse af indstillingsproceduren til PPR. Beskrivelsen er inddelt i faserne før under efter Procedure Før Før en institution eller skole kan indstille et barn til PPR skal barnet være drøftet konsultativt. Det vil sige, at barnet har været drøftet med en af PPR s medarbejdere (talepædagog og/eller psykolog) forud for indstillingen, og at der i fællesskab er afprøvet forskellige løsninger/indsatser. Hvis det efterfølgende vurderes, at de iværksatte indsatser ikke har hjulpet tilstrækkeligt, kan barnet indstilles til PPR. I så fald skal der udfyldes et indstillingsskema, som skal gennemgås med og underskrives af barnets forældre. Forældre har også mulighed for direkte at henvende sig til PPR Procedure Under 1. Indstillingsskemaet sendes til PPR s administration og sagen oprettes. 2. Forældrene modtager umiddelbart herefter brev om, at de vil blive kontaktet af en medarbejder fra PPR. Det er politisk vedtaget, at forældrene skal modtage dette brev inden for 10 arbejdsdage. 3. Sagen delegeres til et af PPR s to teams hvert bestående af både psykologer og talepædagoger, som varetager serviceringen af den institution eller skole, hvor barnet går. 4. Sagen drøftes i teamet, og der tages herefter stilling til, om der skal kobles en psykolog, en talepædagog eller begge dele på sagen samt hvilken medarbejder, der får ansvaret for sagen. 5. PPR s ansvarlige medarbejder på sagen kontakter hurtigst muligt forældrene med henblik på at aftale det videre forløb. I de fleste tilfælde munder aftalen ud i, at barnets vanskeligheder skal udredes yderligere af PPR. Herefter foretages en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnets behov, og der gives eventuelle anbefalinger til indsatser Procedure Efter På baggrund af udredningen og vurderingen af barnet, anbefaler PPR en eller flere af følgende tiltag: Råd og vejledning af forældre og personale i dagtilbud eller skole Indstilling til yderligere udredning (f.eks. i børne-ungdomspsykiatrisk regi, Læbe-ganecenteret) Indstilling til foranstaltning 17

18 3.4.4 Udvikling i antallet af indstillinger Et af målene med at indføre den konsultative bistand var at sikre færre og mere kvalificerede indstillinger. Et andet af målene var også, at sikre tidlig indsats og hurtig adgang til PPR s ekspertise. Antallet af indstillinger registreres hvert år i PPR. Udviklingen i antallet af indstillinger kan ses i diagram 7. Diagram 7: Udvikling i antallet af indstillinger til PPR Indstillinger til PPR-center Antal indstillinger Tilgang Genoptagne 200 Samlet indstillinger Årstal Kilde: WinPPR Tallene svarer til én indstilling ét barn. Tallet for tilgang af indstillinger refererer dermed til antallet af indstillinger samlet for hvert af årene. Tallet for genoptagne sager dækker over børn, der tidligere har været indstillet, som der efterfølgende er oprettet en ny indstilling på. Tallet dækker både over Ishøj og Vallensbæk. I første omgang ses en stigning i antallet af indstillinger fra 2007 til Stigningen hænger sammen med indføringen af den konsultative bistand, som bidrog til at sætte fokus på flere sager, der krævede en indstilling, men også andre faktorer har indflydelse på stigningen. I perioden blev børn i gruppeordninger og fra specialskolen Kirkebækskolen ført endeligt ind i journalsystemet, ligesom Vallensbæk og Ishøj kommuner samkørte deres journaler. Som det kan ses på grafen i diagram 7 har antallet af indstillinger været stødt faldende over de seneste tre år. De foreløbige tal for 2011 viser, at antallet af indstillinger forsat er faldende. Brugen af de konsultative metoder bidrager bl.a. til en tidlig indsats. Flere problemer opdages tidligere og kan afhjælpes med råd og vejledning, uden en indstilling til PPR. Den markante nedgang i antallet af indstillinger skyldes fortrinsvis, at 18

19 Antal der arbejdes systematisk og målrettet på at udbrede anvendelsen af den konsultative bistand. Der sættes med metoden fokus på, at problemerne løses så tidligt som muligt, og dermed forebygges det, at problemerne ikke udvikler sig til mere komplekse vanskeligheder. Den konsultative metode medvirker herved til at mindske presset på økonomien. 3.5 Klager Vi holder fokus på udviklingen i antallet af klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, og vi tænker, at denne udvikling giver en overordnet pejling af forældrenes tilfredshed, dog kun i forhold til de vidtgående foranstaltninger. Diagram 8: Udvikling i antallet af klager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, samlet for Ishøj og Vallensbæk Klager i Klagenævnet Antal sager 16 2 Realitetsbehandlede 6 2 Omgjorte 4 1 Antallet af sager dækker over alle afsluttede klager på folkeskoleområdet, ungdomsområdet (STU) og voksenområdet (voksenspecialundervisning). Realitetsbehandlede klager, er klager, hvor klagenævnet enten ændrer eller opretholder kommunens afgørelse, eller hvor klagenævnet hjemviser kommunens afgørelse til ny behandling i kommunen, hvis der er kommet væsentlige nye oplysninger, eller hvis der er sket sagsbehandlingsfejl. Det er dermed langt fra alle afsluttede klager, som realitetsbehandles; fx kan klagen afvises som følge af fx manglende kommunal afgørelse eller overskredet klagefrist. Hvis en klage ikke realitetsbehandles er det dog typisk fordi, der enten er opnået enighed mellem borger og kommune, eller at borgeren har valgt at trække klagen tilbage. Ovenstående diagram viser et væsentligt fald i antallet af klager i Klagenævnet. Klageadgangen på folkeskoleområdet blev ændret pr. 1. august Det betyder, at pr. 1. august 2010 skal en klage indgives til kommunen, som så skal vurdere sagen inden den sendes til klagenævnet. Eftersom Klagenævnet modtager langt de fleste klager i månederne marts til juli, er ændringen i klageadgangen formentlig ikke baggrunden for faldet i antallet af klager for Ishøj og Vallensbæk. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at på trods af besparelser samt øget visitering til egne lokaltilbud, så er antallet af klager i Klagenævnet faldende. Det kan som sagt give en overordnet pejling af forældrenes tilfredshed. 19

20 Kapitel 4. Status på foranstaltninger og tilbud Kapitel 4 giver et overblik over omfanget af pladser og økonomi for vidtgående tilbud. Kapitlet er inddelt i tre afsnit: En samlet del om de vidtgående tilbud på 0-6 års området Et afsnit, der viser fordeling af elever og forbrug af pladser på 6-16 års området Et afsnit, der giver en gennemgang af udgiftsudviklingen for de vidtgående tilbud over de seneste tre år fra 2009 til Status på 0 6 års området Følgende foranstaltninger og tilbud bliver beskrevet, og afsnittet giver en oversigt over, hvorledes børnene fra Ishøj og Vallensbæk fordeler sig på: Specialgrupper i børnehaver og specialbørnehaver Sproggruppetilbud Fysioterapi og ergoterapi (som dækker aldersgruppen 0-18 år) Specialgrupper i børnehaver I Ishøj og Vallensbæk findes to dagtilbud med specialgrupper. I disse grupper er der børn med sociale/emotionelle vanskeligheder, udviklingsforsinkelse, sprog- og talevanskeligheder og/eller med diagnoser som ADHD og autisme. Tabel 4: Oversigt over pladser i specialgrupper i børnehaver i Ishøj og Vallensbæk Tal pr. maj 2009 Normering/besat Ishøj Vallensbæk Spirerne og Spilopperne i Peberkværnen, Ishøj 12/12 (2 grupper á 6) 12 0 Bamsegruppen i Birkely, Vallensbæk 6/6 0 6 Status pr. april 2011 er, at de to kommuner hver især fylder deres egne specialbørnehavepladser op. Den samlede tendens fordelt over året er ligeledes, at disse pladser er besat hele året rundt. 20

21 Tabel 5: Specialbørnehaver, 0 6 års børn i eksterne tilbud Antal børn pr. april 2011 Antal årspladser* Udgifter i 2010** Ishøj 5 4, ,- Vallensbæk 4 3, ,- *Svarer til det samlede antal 12-måneders forløb i et specialbørnehavetilbud. * * Dertil kommer udgifter til transport. Ved udgangen af december 2010 havde Ishøj 5 børn i eksterne tilbud og Vallensbæk 4 børn i eksterne tilbud. Dette tal svinger lidt hen over året, og tallet for årspladser giver derfor et mere nuanceret billede af, hvordan forbruget af denne type tilbud ser ud. Udgiftstallet i tabellen er et udtryk for det samlede beløb, der er afregnet for specialbørnehaver (i andre kommuner) ved udgangen af Målgruppen for en plads i specialbørnehave er børn, der kan have både svære fysiske og psykiske handicaps, og hvis behov kan ikke tilgodeses i kommunernes egne specialgrupper Vidtgående sprogtilbud En del af de vidtgående tilbud inden for 0-6 års området er de vidtgående sprogtilbud, som varetages af talepædagogerne fra PPR. Børn i vidtgående sprogtilbud blev indtil august 2009 visiteret til Talehøreinstituttet (THI Kompetencecenter) i Hellerup. Det er børn, der har svære sproglige og kommunikative problemer, som kræver en længerevarende talepædagogisk indsats. Siden august 2009 er der ansat specialiseret personale til at varetage opgaven lokalt, aktiviteten foregår i nye lokaler på Strandgårdskolen i Ishøj, hvor de øvrige sproggruppetilbud også foregår. Tabel 6: Oversigt over fordelingen af børn i vidtgående sprogtilbud (4-6-årige) Sprogtilbud 2009 Pladser* Ishøj Vallensbæk Udvidet sproggruppe Særlig eneundervisning** 13 6 I alt 22 9 Procent af årgangene *** 2,8 % 2,3 % Sprogtilbud 2011 Pladser* Ishøj Vallensbæk Udvidet sproggruppe Særlig eneundervisning** 15 7 I alt 25 9 Procent af årgangene *** 3 % 1,5 % *Svarende til 6 årspladser. **Dækker både vidtgående eneundervisning og eneundervisning af omfattende karakter (individuel, intensiv eneundervisning - ikke vidtgående). ***Beregnet ud fra det samlede antal fødte i kommunerne i de årstal. Det udvidede sproggruppetilbud giver børnene et lokalt tilbud i deres nærmiljø. Derudover er den økonomiske udgift til tilbuddet væsentligt lavere, end den var på Talehøreinstituttet. På Talehøreinstituttet 21

22 kostede en årsplads ca kr. plus kørsel, mens udgifterne til en årsplads i det udvidede sproggruppetilbud er ca kr.; altså en besparelse på ca kr. pr. årsplads plus fordelen ved kortere kørsel Øvrige sprogtilbud Ud over det vidtgående sproggruppetilbud organiserer PPR s talepædagoger også nogle korterevarende sproggruppeforløb. I disse forløb deltager børn, der for eksempel har vedvarende fonologiske problemer eller en vedvarende sproglig forsinkelse inden for det impressive eller ekspressive sprog. Der er for øjeblikket 4 hold pr. skoleår med 24 pladser, som alle er fuldt besat. For skoleåret 2010/11 har 7 af pladserne været besat af børn fra Vallensbæk, mens de resterende 17 børn har været fra Ishøj. Ligeledes varetager talepædagogerne individuel, intensiv eneundervisning af børn, som vurderes til ikke at kunne profitere tilstrækkeligt af de almene sprogtilbud. En del af disse børn blev tidligere visiteret til Talehøreinstituttet i Hellerup. PPR har fået mere specialiserede kompetencer, og varetager derfor nu selv funktionen. Denne indsats er et godt eksempel på princippet om at arbejde nærhedsorienteret, dvs. at børnene kan blive i deres lokale miljø Fysioterapi og ergoterapi Tilbuddet om fysioterapi og ergoterapi gælder for alle børn og unge i alderen 0-18 år med motoriske vanskeligheder i Ishøj og Vallensbæk kommuner. Som udgangspunkt prioriteres børn i indskolingsalderen højt. PPR har en aftale med fys/ergofunktionen på Frihjulet (Kirkebækskolen), som varetager denne betjening. I 2010 blev ordningen udvidet således, at Familiecenteret lavede en aftale med fys/ergofunktionen på Frihjulet om at behandlings-/træningsforløb også blev varetaget herfra. Dette skete i stedet for at købe behandlingsforløb i andre kommuner. Visitationen sker nu i tværfagligt visitationsudvalg med deltagelse fra fys/ergofunktionen på Frihjulet, PPR og Familiecenteret, hvilket giver store koordinationsfordele og sammenhæng i indsatsen. 4.2 Status på 6 16 års området Afsnittet indeholder en oversigt over, hvordan eleverne fra henholdsvis Ishøj og Vallensbæk fordeler sig mellem de to kommuners tilbud. Dernæst gives et overblik over udviklingen i forbruget af antal pladser i vidtgående tilbud Fordeling af elever i egne specialtilbud Ishøj og Vallensbæk Fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 2011/12 sker der nogle ændringer i forhold til normering og organisering for nogle af specialtilbuddene. Derfor vises både elevtallene fra skoleåret 2010/11 og dernæst prognosen for 2011/12. Først imidlertid en kortfattet beskrivelse af de forskellige tilbud. Gruppeordninger er et helhedstilbud for elever med vidtgående specialundervisningsbehov, det handler om elever, som har lægefagligt diagnosticerede handicaps. Der er grupper for ADHD diagnosticerede, autisme diagnosticerede og øvrige grupper med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor der er børn med en række af andre forskellige diagnoser. 22

23 Indskolingsforløb er et tilbud til børn som ikke kan klare de faglige og sociale udfordringer i en normal børnehaveklasse og 1. klasse på grund af forskellige problemstillinger, og hvor det endnu ikke er afklaret, hvad der vil være det mest relevante undervisningstilbud for barnet. Læseklasse er et tilbud til børn med massive læse- og skrivevanskeligheder. Specialklasser er et tilbud til børn, som har generelle indlæringsvanskeligheder og/eller ikke får nok udbytte af undervisningen i en normal klasse. Ishøjgård heldagsskolen er et tilbud for børn fra klassetrin med psykosociale vanskeligheder af en sådan karakter, at de ikke kan klare sig i et almindeligt skole- og fritidsordningstilbud. Rådgivning til børnenes familier indgår i den samlede handleplan, og målet er, at børnene kan vende tilbage til en normal klasse. Ishøjgård Mjølner dagbehandlingstilbud er et undervisnings- og dagbehandlingstilbud til børn fra 6-16 år, som har et egentligt behandlingsbehov, men som samtidig kan blive i lokalmiljøet. Herved forebygges døgnanbringelser. Dagklassen - Pile Mølle er et tilbud til normaltbegavede børn og unge i klasse, som af forskellige årsager ikke trives og udvikler sig i et almindeligt skoletilbud, og som derfor er i fare for ikke at komme i uddannelse eller arbejde. Kirkebækskolen er et specialskoletilbud til børn med multiple handicap. Tabel 7: Oversigt over elever i Ishøj og Vallensbæks specialtilbud i skoleåret 2010/2011 Tilbud Normering/besat Ishøj Vallensbæk Andre Gruppeordning 59/ (Strandgårdsskolen) Indskolingsforløb 28/ (Gildbroskolen) Læseklasse 7/ (Gildbroskolen) Specialklasser 68/ Gildbroskolen Specialklasse 45/ Vallensbæk Skole Ishøjgård - 12/ Heldagsskolen Ishøjgård Mjølner 15/ dagbehandlingstilbud Dagklassen Pilemølle 15/ Kirkebækskolen 60/

24 Tabel 8: Prognose for elever i Ishøj og Vallensbæks egne specialtilbud i skoleåret 2011/ Tilbud Normering/forventes besat Ishøj Vallensbæk Andre Gruppeordning 67/ Strandgårdsskolen Indskolingsforløb 28/ (Gildbroskolen) Læseklasse 9/ (Gildbroskolen) Specialklasser 68/ Gildbroskolen Specialklasser 36/ Vallensbæk Skole Skolen på Ishøjgård 27/ Dagklassen 15/ Pilemølle Kirkebækskolen 60/ Her følger en opsamling af ændringerne i specialtilbuddene: I skoleåret 2011/12 stiger normeringen i gruppeordningen fra 7 til 8 elever pr. klasse undtaget er dog en 0. klasse, som får en normering på 4 elever. Stigningen i normeringen skyldes en ny aftale i Netværk 6 et formaliseret samarbejde mellem en række kommuner på Vestegnen. Aftalen skal bidrage til at løse de kapacitetsproblemer, der er i gruppeordningerne i Netværk 6. Selve indskolingen for specialområdet (undtaget gruppeordninger og specialskoler) udgøres i skoleåret 2011/2012 udelukkende af et toårigt indskolingsforløb, og dermed afskaffes specialbørnehaveklasse og 1. specialklasse. Det er et udtryk for et øget fokus på arbejdet med inklusion i og med, at målet med indskolingsforløbet er, at flest muligt af de børn, som ved skolestart har behov for et specialpædagogisk indskolingstilbud, efterfølgende bliver parate til at deltage og profitere af undervisningen i en normalklasse. Indskolingsforløbet har en normering på 28 elever, og eleverne inddeles på hold efter deres ressourcer og vanskeligheder. Det giver mulighed for en mere fleksibel holddeling end tidligere. Ishøjgård, der i indtil nu har bestået af heldagsskolen og dagbehandlingstilbuddet Mjølner, bliver fra skoleåret 2011/2012 til Skolen på Ishøjgård, og dermed slås heldagsskolen og dagbehandlingstilbuddet sammen til et samlet tilbud. Et samlet tilbud giver bedre mulighed for at udnytte ressourcerne og skabe mere fleksible løsninger. Som det ses i ovenstående tabeller er normeringen af elever i specialklasser på Vallensbæk Skole faldet fra 45 til 36. Dette er et udtryk for, at der for skoleåret 2011/2012 kun bliver en 10. specialklasse, og at eleverne, som i skoleåret 2010/2011 går i en af de to 10. specialklasser på Vallensbæk Skole, afslutter skolen. 2 Tallene er opgjort pr. 15. april

25 Endelig er normeringen for læseklassen sat op fra 7 til 9 elever for det kommende skoleår, hvilket giver flere elever mulighed for at profitere af tilbuddet Effekt af indskolingsforløb Eleverne i indskolingsforløbene er for børn med forskellige problemstillinger, hvor det endnu ikke er afklaret, hvad der vil være det mest relevante undervisningstilbud for barnet. Derfor kan det være nyttigt at se på, hvilke skoletilbud eleverne forsætter i. Indskolingsforløbet er på 2 år, og startede i skoleåret 2009/10. Derfor har en del elever kun været i klassen i et og de forsætter på 2. år af indskolingsforløbet i skoleåret 2011/12. For hele indskolingsforløbet gælder desuden, at eleverne sluses ud, når de er parate. Tabel 9: (Forventet) placering af elever i indskolingsforløb for skoleåret 2011/2012 Placering Antal Til normalklasse/ almen klasse 8 3 Til specialklasse 4 Forsætter indskolingsforløb 17 Elever i alt 29 Ud af de 29 elever skal 17 fortsætte i indskolingen. Derfor er det de 12 resterende, der er interessante i forhold til en effekt af indskolingsklasserne. Målet er, at børnene bliver parate til at kunne deltage i og profitere af undervisning i normalklassen. Fra 2009 til 2011 er der sket en stigning i antallet af elever, der efter indskoling fortsætter i et normaltilbud. Det samlede elevtal er imidlertid så lille, at den procentvise stigning ikke nødvendigvis altid vil være i denne størrelsesorden, eftersom det fra år til år kan variere, hvor svære vanskeligheder børnene i indskolingen har. Tabel 10: Procentvis andel af børn, der går videre til normalklasse efter indskolingsforløb Til normalklasse i /8 (50 %) Til normalklasse i /12 (66 %) Forbrug af pladser i vidtgående tilbud Nedenstående tabeller giver et overblik over, hvordan udviklingen i forbrug af pladser har været over de seneste tre år (med 2011 som et estimat). Forbruget af årspladser (samlede, hele 12-månedersforløb, som kan være fordelt på flere elever) er direkte knyttet op til de samlede udgifter forbundet med tilbudstypen. For begge kommuner er gruppeordninger på Strandgårdskolen vist særskilt, for at illustrere udviklingen i forbruget af det lokale, vidtgående tilbud. Det skal dog understreges, at gruppeordninger på Strandgårdskolen i økonomisk sammenhæng regnes som et eksternt tilbud for Vallensbæk Kommune. 3 Heraf er 3 elever tildelt enkeltintegrationstimer 25

26 Tabel 11: Udviklingen i forbrug af eksterne pladser og gruppeordninger på Strandgårdskolen Ishøj Eksterne tilbud 62,08 52,50 46,50 Fritidstilbud 35,00 34,13 36,42 Grp.ordning, 24,30 26,11 31,52 Strandgårdskolen Fritidstilbud, Strandgårdskolen 24,30 26,11 31,52 Vallensbæk Eksterne tilbud 34,94 34,33 29,08 Fritidstilbud 21,63 22,41 20,91 Grp.ordning, 2,84 3,42 6,76 Strandgårdskolen Fritidstilbud, Strandgårskolen 1,26 3,84 6,42 Tallene er angivet i årspladser Der ses en tydelig tendens til, at forbruget af pladser i eksterne tilbud bliver mindre, mens forbruget af pladser i Strandgårdskolens gruppeordninger stiger. Denne stigning er markant for begge kommuner, men især interessant for Vallensbæk. Det forventningen fra Ishøj, at andre kommuners forbrug af pladser i Strandgårdskolens gruppeordninger samlet set vil falde over de næste år på grund af faldende tilgang af nye elever ude fra, da de fleste kommuner pt. arbejder på at etablere lokale tilbud til børn med særlige behov. Et eksempel på hjemtagning af elever er oprettelsen af Læseklassen på Gildbroskolen. I 2009 havde Vallensbæk Kommune 9,9 årspladser i eksterne læsetilbud til en samlet udgift på 2,7 millioner. I 2011 er antallet af pladser i eksterne læsetilbud reduceret til 1,58 årspladser, og udgiften hertil er nu reduceret til kr For Ishøj gælder, at antallet af årspladser i eksterne læsetilbud er reduceret med 2,84 årspladser. Omvendt er der et forbrug i 2011 på 7 årspladser i Læseklassen på Gildbroskolen. Med udgangspunkt i taksten for Læseklassen i 2010 giver det en indikator for, at ressourceudnyttelsen er højere ved det lokale tilbud, der i 2010 dækker 7 årspladser til en samlet udgift på 1,4 mio. kr. I 2009 var den samlede udgift 2,3 mio. kr. for 8,1 årspladser i eksterne tilbud. Tabel 12: Udvikling i læsetilbud, , Ishøj Ishøj Årspladser i eksterne læsetilbud Udgift Årspladser, Læseklassen, Gildbroskolen Udgift Samlet udgift , ,- 1, ,-* , , ,- 4, , , , ,- 7, , ,- 26

27 Vallensbæk Årspladser i eksterne læsetilbud Udgifter Årspladser, Læseklassen, Gildbroskolen Udgifter Samlet udgifter eksterne + Gildbro , , , , ,- 0, , , , , ,- *Estimeret på baggrund af udgiften til Læseklassen i Udgiftstallet dækker 5 måneder august til december da Læseklassen blev oprettet 1. august Udover Læseklassen er der på læseområdet oprettet et forebyggende tilbud Læseløft. Læseløftet er et intensivt læsetilbud á 12 ugers varighed til læsesvage elever på klassetrin. Læseløftet er normeret til 7 elever pr. hold, og der etableres 3 hold på et skoleår. Holdene dannes af Læseløftets lærere i samarbejde med visitationsudvalget ud fra elevernes alder og forudsætninger. Elever der visiteres til Læseløftet har primært vanskeligheder af dyslektisk karakter, dvs. vanskeligheder med afkodningen af det skrevne. Elever, der henvises til læseløft, er normalbegavede, og de har ikke nødvendigvis andre faglige vanskeligheder. Formålet med tilbuddet er at afdække og udvikle elevens læse- og skrivefærdigheder, lære dem nyttige værktøjer og metoder. Det er tanken, at læseløftet støtter op om elevens inklusion i egen klasse. Læsevejlederne vurderer, at eleverne kommer tilbage og er mere aktive i timerne, har større selvtillid, og anvender de lærte strategier i hverdagen. Læseløftets undervisning er systematisk bygget op om læseforskningens resultater. Det forventes derfor at elevernes udbytte er højt i forhold til deres forudsætninger, og at Læseløftet generelt har en god effekt på elevernes videre udvikling og inklusion i egen klasse, hvilket i øvrigt støttes op af læsevejledernes vurdering af elevernes udbytte Udvikling i udgifter til vidtgående specialundervisning De nedenstående tabeller giver et overblik over udviklingen i udgifterne til vidtgående tilbud fra 2009 til Tabel 13 viser den samlede udvikling fra 2009 til 2011 for de to kommuner. Tallene er opgjort på baggrund af antallet af årspladser i de forskellige foranstaltningstyper. Tabellen viser, at udgifterne til eksterne tilbud er faldende over de tre år. 27

28 Tabel 13: De to kommuners samlede udgifter til vidtgående, eksterne, foranstaltninger Ishøj Skoler+fritidstilbud , , ,- - Pulje til lokale , , ,- initiativer I alt , , ,- Vallensbæk - Skoler+fritidstilbud , , ,- - Pulje til lokale , , ,- initiativer I alt , , , Optimering af ressourceudnyttelse For at illustrere, hvilken udvikling der sker indenfor hele det specialpædagogiske felt i forhold til forbrug af tilbud er den selvstændige udgiftspost pulje til lokale initiativer medtaget i tabel 13. Udgiftsposten anvendes til alternative, lokale løsninger, i stedet for at udskille eleverne til eksterne tilbud. At sammenholde faldet i udgifter til eksterne skoler og fritidstilbud med den tilsvarende stigning i udgifter til lokale initiativer vil dog ikke være retvisende. Sidstnævnte dækker over en række mindre tiltag, der sikrer inklusionen af eleverne i normalmiljøet, og ressourceudnyttelsen af denne pulje er derfor højere sammenlignet med udgifter til afregning for eksterne tilbud, der oftest medfører yderligere udgifter til poster som kørsel og fritidstilbud. I 2011 dækker Ishøjs pulje over 8 elever der blandt andet går i særlige solist -ordninger på Ishøjgård eller Strandgårdskolen. Nogle af midlerne går også til støttetimer. I de 1,6 millioner er også indeholdt 60 % af lønudgiften til en inklusionskonsulentstilling i PPR. Fraregnet denne lønudgift giver det en gennemsnitspris for disse 8 elever på ,-. Inklusive denne lønudgift ligger gennemsnitsprisen på ,-. For Vallensbæk er beløbet til lokale initiativer på ,- og dækker i 2011 over 40 % af lønudgiften til inklusionskonsulentstillingen og derudover 5 elever i forskellige lokale eller eksterne tilbud. Fraregnet lønudgift til inklusionskonsulenten er gennemsnitsprisen for disse 5 elever ,- Hvis lønudgiften regnes med ligger gennemsnitsprisen på ,-. Prisen for et eksternt tilbud til elever med de typer af vanskeligheder, som disse elever har, ligger i størrelsesordenen og opefter Udgifter til kommunernes egne specialtilbud En anden vigtig del af udgifter til specialundervisning er dels de udgifter kommunerne har til drift af deres specialklasserækker, dels de udgifter Ishøj Kommune har til gruppeordninger på Strandgårdskolen Udgifter til gruppeordninger på Strandgårdskolen Udgiften for 31 Ishøj elever er i skoleåret 2010/11 opgjort som takst pr. elev. 28