Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere"

Transkript

1 minnesota Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere AF GLENN D. WALTERS Anonyme Alkoholikere (AA) blev undfanget af to personer i forbindelse med deres egne livtag med alkohol. Selvhjælps-formatet, som disse to opfandt i 1935, spredte sig på kort tid som en social bevægelse med tilhængere i hele verden. I januar 2001 var der på verdensplan aktive afdelinger med deltagere heraf i USA alene afdelinger med deltagere 1. Mens AA ikke direkte beskæftiger medarbejdere med uddannelse i fag som psykiatri og psykologi, findes der professionelt ledede grupper, som i udbredt grad benytter sig af traditioner og trin fra AA. Minnesota-modellen er et eksempel på et professionelt drevet program allieret med AA 2. I USA om ikke andre steder er AA og programmer tilknyttet Minnesota-modellen ofte det eneste tilbud til alkoholmisbrugende klienter. Denne artikel fremhæver og beskriver 12 grunde til, at alternativer til AA og Minnesota-modellen må udvikles, hvis vi på effektiv måde skal håndtere problemet alkoholmisbrug i USA og i resten af verden. Grund 1: Frafald Det fremgår, at flertallet af mennesker, der deltager i AA-møder, ophører med at komme kort tid efter, at de er begyndt. I et af de få empiriske studier af frafald fra AA påviser Chapell 3, at halvdelen af alle nye deltagere dropper ud i løbet af de første tre måneder. Ved brug af en Alcoholics Anonymous Involvement scale på en gruppe bestående af problem-drikkere fastslog Tonigan et. al 4, at 78 % af de interviewede behandlingssøgende var kommet i AA på et eller andet tidspunkt heraf 50 % i året inden interviewet. Men det viste sig også, at 69 % i deres livstid havde færdiggjort mindre end to af modellens Tolv Trin, og at 50 % var kommet til mindre end 5 møder i det forløbne år. Således fremgår det, at mens fremmøde i AA er almindeligt i den alkoholmisbrugende population, så er involve- 72

2 ringsgraden forholdsvis lav. Det høje frafald forklares af AAstøtter oftest enten med benægtelse eller med manglende motivation hos dem, der dropper ud af fællesskabet. Det er muligvis sandt, men folk kunne også forlade fællesskabet af andre grunde. I nogle tilfælde kunne frafald fra AA være foranlediget af forhold og fremgangsmåder, der gør AA uacceptabel for en del af gruppen af problemdrikkere. Af denne grund er der brug for en revision af den traditionelle one size fits all, hvor alle, der kommer ind ad døren, i princippet behandles som lidende af sygdommen alkoholisme eller tilsvarende, hvilket er tæt på sædvanen i amerikanske hjælpetiltag for kemisk afhængighed. At få identificeret alternativer til AA og Minnesotamodellen kan faktisk være en effektiv måde at få udpeget, hvad sammensætningen af en alsidig vifte af hjælpetiltag indebærer. Grund 2: Motivation Troen på, at det høje frafald fra AA skyldes benægtelse og svag motivation, afspejler de dispositionelle antagelser, som kendetegner AA og Minnesota-modellen. I stedet kunne man anlægge et andet syn på motivation. Miller 5 argumenterer for, at motivation er en dynamisk, mellemmenneskelig proces snarere end en statisk egenskab ved klienten. Følgelig er motivation noget, der kan næres og befordres inden for en hjælpende relation. Ved at bruge metoden, der er blevet kendt som Den motiverende samtale, søger Miller og hans kolleger at forstærke motivationen for forandring ved sammen med den misbrugende klient at gennemføre et batteri af fysiske og psykologiske tests for herefter at dele resultaterne af disse med klienten. Hellere end direkte at konfrontere klienten med hans eller hendes drikkeproblem anbefaler Miller, at hjælperen fordomsfrit henleder opmærksomheden på tilsyneladende uoverensstemmelser mellem klientens nuværende funktionsniveau som det er målt i de gennemførte fysiske og psykiske tests og de områder, hvor klienten ønsker at fungere bedre. Forskning udpeger Motiverende samtaler som en metode, der kan forhøje effektiviteten af andre former for intervention for mennesker, der misbruger alkohol dog er nytten mindre, når det drejer sig om svært alkoholafhængige klienter 8. Tilhængere af AA insisterer ofte på, at en person skal nå sin bund, inden vedkommende for alvor vil være motiveret for at gøre noget ved et seriøst alkoholproblem. Men dels er det en metodologiske udfordring at måle denne konstruktion: Hvornår er bunden nået? Dels kan forestillingen om, at man skal nå sin bund, før forandring er mulig, give anledning til udsættelse og undskyldninger: Jeg er ikke klar til forandring nu; jeg har ikke ramt min bund endnu. Endnu vægtigere er det, at en metaanalyse af selvforandringslitteraturen 9 viser, at kun 4% af de mennesker, som kommer sig fra alkohol og andet misbrug af stoffer, angiver det at ramme bunden som ansporende i.f.t. deres beslutning. Mere betydningsfuld for den første beslutning om at holde op er stofrelaterede medicinske problemer (19%), en ekstraordinær begivenhed såsom at se en bekendt dø af en overdosis (10%), pres fra familie og venner (9%), ændrede værdier og mål (8%), stofrelaterede økonomiske problemer (7%), øget ansvar i f.m. indgåelse af ægteskab eller børnefødsel (6%) og stofrelaterede sociale problemer (5%). At begrebsliggøre motivation som en dynamisk proces, der påvirkes af mange miljømæssige faktorer i form af såvel positive som negative begivenheder henholdsvis fødslen af et barn og et ultimatum fra ægtefællen - kan være mere acceptabelt for nogle klienter end det syn på motivation, som antages af AA, hvor en disposition er enten indtrådt eller ej. Grund 3: Religiøse undertoner Oprindelig blev AA s tolv trin lånt fra fem arbejdsmetoder, der var skabt inden for en ikke-sekterisk kristen gruppering kendt som Oxfordbevægelsen. De fem fremgangsmåder, som oprindeligt blev benyttet af Oxfordbevægelsen 10 var: At give efter for Gud At lytte til Guds anvisninger At søge efter vejledning At gennemføre genoprettelse At dele Fortalerne for AA bedyrer, at deres fremgangsmåde er af spirituel natur snarere end af religiøs natur. Imidlertid nævnes Gud ved navn i 5 af de Tolv Trin og forudsættes i flere andre. Et andet fællestræk mellem AA og religion er, at nogle medlemmer giver sig i kast med rekruttering med en missionerende tjenesteiver. Eksempelvis rejste en AA-veteran således rundt i Caribien i slutningen af 1980 erne, i hvad der efterhånden blev kendt som det Caraibiske korstog og adskillige delegationer af tilrejsende AA medlemmer oprettede under protektion af AA-tilknyttede sponsorer lokalafdelinger i Sovjet Unionen 11. Selv vedkender mange AA-støtter sig de religiøse undertoner og den religiøse tiltrækning12. Forskning viser, at gudsbevidsthed korrelerer stærkt med AA-fremmøde og -aktiviteter som at finde en sponsor og at arbejde med de Tolv Trin 13. Følgelig er spørgsmålet, hvad der sker med folk, som finder det vanskeligt at forbinde sig med AA eller som aktivt afviser de Tolv Trins religiøse undertoner? Sandheden er, at nogle af de personer, som efter kun få møder dropper ud af AA, ikke føler sig trygge ved mødernes religiøse stemning. Alternativer, som ikke kræver troskab til en gudsbevidsthed og en religiøs filosofis talen om genoprettelse, er derfor påkrævet, hvis vi skal Stof 15 73

3 kunne tilbyde klienterne den vifte af tilbud, som er nødvendig i forbindelse med sammensætningen af en bred og omfattende tilgang til stofmisbrug. Ellers vil de personer, som finder den vækkelsesagtige stemning, der præger mange AA-møder, uacceptabel, være efterladt uden et gangbart alternativ i form af et ikke- AA-baseret hjælpeprogram. Grund 4: Kontrol-lokus Der er mere end én vej til spiritualitet. I betoningen af at finde en højere magt udbreder AA en tiltro til, at spiritualitet findes uden for en selv 14. Den form, der forfægtes af AA, er af en udefra kommende spiritualitet, som er mere i overensstemmelse med vestlige religioner som kristendom end med østerlandske religioner som taoisme og buddhisme. Dermed kan mange udtryk for spiritualitet ikke tages op af AA særligt den spiritualitet, som er lokaliseret i personen selv. Resultater er, at AA har vist sig mere acceptabel for personer som har ydrekontrol-lokus end personer som har indre-kontrol-lokus. I en stor undersøgelse var det klareste enkelte tegn på tilhørsforhold til AA en tidligere brug af eksterne støtteforanstaltninger til at holde op med at drikke 15. Blandt unge rapporteres det mest udbredte ledsagefænomen for tilknytning til AA at være en tilbøjelighed til give ydre faktorer afgørende betydning for kontrollen over positive og negative hændelser 16,17,18. Kontrol-lokus må derfor være endnu en faktor, som skal tages i betragtning i forbindelse med bestemmelsen af hensigtsmæssigheden af diverse modeller for klienter med stofmisbrugsproblemer. Forskning i spørgsmålet om kontrol-lokus i.f.m. alkoholmisbrug har givet uens resultater. Nogle undersøgelser finder større ydre-styring hos alkoholmisbrugere 19, mens andre undersøgelser ikke kan påvise sammenhænge mellem alkoholmisbrug og et bestemt kontrol-lokus 20. Der er imidlertid evidens for, at eksternt-rettede problemdrikkere er mere tilbøjelige til at falde tilbage i forhold til internt-rettede drikkere 21, og at alkoholmisbrugende klienter i løbet af psykologisk intervention bliver mere indre-styrede i forståelsen af kontrol-lokus 22. Så mens det forholder sig sådan, at alkoholmisbrugere spænder over forskellige forståelsesformer, og at personer med et ydre kontrol-fokus kan have gavn af ydre-rettede tilgange som AA, så vil indre-rettede personer hælde mere til at have gavn af kognitivt baserede alternativer. Forskning viser, at personer tilknyttet AA er mere eksternt orienteret, hvad angår, hvor kontrollen placeres, end klienter indskrevet i kognitivt baserede programmer som Rational Recovery 23 og Smart Recovery 24. Et endnu vigtigere spørgsmål at få belyst ville være, hvor vidt internt og eksternt orienterede personer udviser forskellige behandlingsudfald, når de indskrives i henholdsvis internt og eksternt orienterede programmer. Grund 5: Sygdom Siden 1935 har AA forsvaret den anskuelse, at nogle mennesker er allergiske over for alkohol og ude af stand til at bruge det i nogen form 25. Anonyme Alkoholikere har således været stærkt medvirkende til at vinde accept for begrebet alkoholisme som sygdom. Men også den amerikanske lægeforening (AMA - American Medical Association) har bidraget til udbredelsen, idet man i 1956 tog en medicinsk version af sygdomsbegrebet til sig. Endeligt skal nævnes at Jellinek 26 i 1960 gav begrebet videnskabelig troværdighed med udgivelsen af bogen The Disease Concept of Alcoholism. Uanset om sygdommen alkoholisme begrebsliggøres som værende af spirituel karakter (AA) eller af medicinsk natur(ama), så indebærer diverse versioner af sygdomsbegrebet, at alkoholmisbrug betragtes som en kronisk lidelse, der forværres og ender med døden - med mindre den stoppes. Forskning, hvor man ser på alkoholbrug og misbrug gennem hele 74

4 livsforløb 27, på spontan bedring 9 og på kontrolleret drikning 28 indikerer imidlertid, at alkoholmisbrug kan være lige så situationsbetinget, variabelt og genstand for mådehold, som det kan være kronisk, fremadskridende og svært behandleligt. Alternativer må findes og realiseres med henblik på at imødekomme de forskelligheder, der kan være i spil i.f.m. et alkoholmisbrugsproblem. Sygdomsbegrebet er baseret på varige, bestandige og internt orienterede tilskrivelser af væsentlige egenskaber ved alkoholmisbrug. Huselid et al. 29 bemærker eksempelvis, at kvinder, som kommer i et AA-baseret program for kemisk afhængighed, oftere forbliver i programmet, hvis nylige negative begivenheder gives faste og altomfattende årsagsforklaringer. At udlede, at jeg drikker på grund af en generel tilstand inde i mig selv, som ikke forandrer sig over tid eller på tværs af situationer, svarer imidlertid til at betragte alkoholmisbrug som en karakteregenskab. Dette kan medføre to problemer. For det første kan sygeliggørelsen fremme opgivenhed, idet psykologer i det store hele er enige om, at personlighedstræk er svære at forandre. For det andet kan det blive en undskyldning for fortsat at drikke: Jeg kan ikke gøre for det, min sygdom har overtaget. Selv om AA fastslår, at en person ikke er ansvarlig for udviklingen af hans eller hendes sygdom, men er ansvarlig for at gøre noget ved den, har sådanne spidsfindigheder det med at fortabe sig hos klienter, der ser sygdomsbegrebet som en bekvem undskyldning for generel personlig ansvarsløshed. Grund 6: Karakterbrist Det sjette af de tolv trin lyder: Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist 25. Men det at bede en udefrakommende kraft om at fjerne karakterbrist kan befordre et afhængighedsforhold14 og føre til skyld- og skamfølelse over at være nedbrudt og defekt. Snarere end at fokusere på en persons svagheder og mangler ville det - i det mindste for nogle klienters vedkommende nok være mere produktivt at skifte fokus over på personlige styrker. Modeller, der benytter sig af adfærdsmæssig intervention - i hvilke vægten ligger på udviklingen af mestring og kompetence - synes at være et muligt og gennemførligt alternativ til AA for klienter, der ikke finder det i overensstemmelse med deres overbevisninger at indrømme karakterbrist og forlade sig på en højere magt, og som dropper ud af AA i store tal, når de presses til at gå til møde af deres partner, arbejdsgiver eller tilsynsværge. Grund 7: Magtesløshed og viljestyrke At indrømme sin magtesløshed over for alkohol er det det første af de Tolv Trin; at erkende, at der skal en højere magt til, er det andet trin; at lægge sin vilje og sit liv over til sin højere magt er det tredje trin. I denne forbindelse skal det bemærkes, at magtesløshed kan afspore hjælpeprocessen30. En proces, i hvilken der kan ske personlig vækst, kan hæmmes af, at hovedpersonen ser sig selv som den passive modtager af udefra kommende hjælp snarere end en aktiv iværksætter af selvhjælp 31. Hohman and LeCroy 32 bemærker, at i deres gruppe af unge alkoholmisbrugere havde de med det stærkeste tilknytningsforhold til AA tidligere været i (Minnesota-) behandling. Kendetegnende var også, at de havde mindre omgang med andre teenagere, som brugte alkohol og stoffer, og de gav udtryk for stærkere håbløshed end unge med svagere tilknytning til AA. I nogle tilfælde kan det at få bugt med et alkoholmisbrug være forbundet med at overvinde hjælpeløshed og dette gøres formodentlig mere effektivt gennem færdighedstræning og selvstændiggørelse 33 end ved at fokusere på selvutilstrækkelighed i forbindelse med situationer, der involverer alkohol. I AA-kredse anses viljestyrke som ineffektiv og utilstrækkelig i kampen mod alkoholmisbrug. Ikke desto mindre påpeger Walters 9 i en undersøgelse af spontan bedring fra misbrug af alkohol eller andre stoffer, at 17,4 % af de personer, som deltog, nævnte viljestyrke som afgørende for at opretholde deres afhold fra stoffer, mens det tilsvarende tal for personer, der benyttede sig af selvhjælpsgrupper som AA til at opretholde deres nyfundne afholdenhed, var 2,5 %. En del af problemet synes at være manglende lydhørhed over for den rolle, det at vælge har i forbindelse med stofmisbrug. Et tidlig undersøgelse foretaget af NIDA (The National Institute of Mental Health) viste eksempelvis, at kroniske alkoholikere i forsøgsopstillingen lærte sig at forøge tidsintervallet mellem genstande til noget nær afholdenhed, når omkostningerne ved at gøre sig fortjent til alkohol forøgedes 34. Hertil kommer, at svært drikkende personer, som blev bedt om at underskrive et løfte om at holde sig fra alkohol i en uge, i markant højere grad var i stand til at være afholdende eller reducere deres alkoholindtag (74%) end den kontrolgruppe af svært drikkende, der udelukkende blev bedt om at holde regnskab med deres indtag 35. Viljestyrke alene virker ikke altid, men for nogle klienter kan viljestyrke være nødvendig i forandringsprocessen. Grund 8: Kontroltab Antagelsen om, at en person med et alkoholproblem vil miste kontrollen over sig selv ved enhver indtagelse af alkohol i en hvilken som helst form, er central i AA-filosofien. Der er imidlertid tre grupper af forskningsfund, der taler imod tesen om kontroltabets uomgængelighed: 1) Flere undersøgelser af brud på Stof 15 75

5 afholdenhed kan ikke påvise, at overindtag nødvendigvis følger af første indtag. Modsat de forudsigelser, som gøres i kontroltabshypotesen, er problemdrikkere ikke nødvendigvis mere tilbøjelige til overindtag end ikke problemdrikkere, hvis man eksperimentelt har blindet, om indtaget faktisk er alkohol, eller noget forsøgspersonerne bare tror er alkohol 36. 2) Andre undersøgelser, der benytter sig af metoden med balanceret placebo, viser, at det ikke udelukkende er de farmakologiske egenskaber af det fluidum (alkohol vs. placebo), der indtages, men nærmere overbevisningen om at have indtaget alkohol, som synes at indvirke på såvel alkoholindtaget som de former for adfærd, der udvises i en given drikke-session 37. 3) Forskning i kontrolleret alkoholindtagelse viser, at tæt på hver femte problem-drikker, som undergik traditionel, afholdenhedsorienteret behandling fire år senere38 kunne drikke socialt uden skadelige følgevirkninger. Det synes altså muligt at lære nogle mennesker, som tidligere har haft alvorlige alkoholproblemer, at drikke kontrolleret 28. Der er behov for alternativer til det kontroltabs-begreb, som i de fleste teorier om afhængighed understøtter brugen af sygdomsbegrebet. Et sådant alternativ er Edwards 39 dyskontrol-begreb, der ser kontrol som noget, der kan placeres på et kontinuum, som kendetegnes ved tids- person- og situationsvariable, og som kan ændres gennem træning og udvikling af færdigheder. Der er empirisk støtte at hente for denne konceptualisering af kontrol 40, og der er evidens for, at forventning kan spille en afgørende rolle for en persons generelle dyskontrol-niveau. Ved eksperimentelt at fremkalde højafhængigheds forventninger el- ler en kognitiv indstilling, såsom jeg drikker for at gøre mig selv mindre hæmmet,konstaterede Oie et al. 41 at dette indebar markant højere alkoholindtag end lavafhængigheds forventninger, eller en kognitiv indstilling såsom alkohol er ikke nødvendig for at nyde livet til fulde. Det synes plausibelt, at dyskontrol-begrebet og betoningen af udviklingen af færdigheder og modifikation af forventninger vil være mere nyttig i hvert fald for en del af den alkoholmisbrugende befolkning end troen på det uundgåelige kontroltab ved tilstedeværelsen af alkohol. Grund 9: Afholdenhed Et grundprincip i AA er, at total afholdenhed er det eneste fornuftige mål for en person med et seriøst alkoholproblem. Dette baseres på læresætningen om, at en genstand er for mange og hundrede ikke nok 25. At nævne muligheden for kontrolleret drikning for en, som har haft problemer med alkohol, er bandlyst for dem, der følger stien formet af AA og Minnesota behandlingsmodellen. Det faktum, at nogle alkoholikere succesfuldt kan indlade sig på at drikke kontrolleret er ifølge AA fuldbyrdet bevis for, at personen ikke var en rigtig alkoholiker fra første færd. Da Walters 28 imidlertid foretog en metaanalyse af forskning vedrørende adfærdsmæssig selvkontrol-træning for alkoholmisbrug, opdagede han, at kontrolleret drikning kunne læres lige godt af personer rubriceret som henholdsvis problemdrikkere og alkoholikere. Ydermere viste metaundersøgelsen, at sammenlignede man kontrolleret drikning og afholdenhedsorienterede tilgange direkte, så var udfaldet lidt bedre ved kontrolleret drikning dog var forskellen ikke af et omfang, der var statistisk signifikant. Det viser sig også, at til trods for, at unge ofte foretrækker moderat drikning og skadesreduktions-målsætninger frem for afholdenhed i for- bindelse med håndteringen af deres alkoholproblemer, bliver mange af disse med tiden afholdende, selvom de til at begynde med modsatte sig afholdenhed 42. Med sin rigide fastholdelse af afholdenhed som det eneste succeskriterium for alkoholmisbrugende klienter, der søger forandring, er det let at se hvorfor nogle klienter afviser Der er flere faktorer, man må have for øje, når man vælger afholdenhed som mål for forandring: 1) Streng fastholdelse af afholdenhedsfilosofien kan fremdrive det, Marlatt 43 kalder Brud på afholdenhedseffekten, hvor personen ved første fejltrin reagerer med skyld og skam, hvilket igen kan befordre et omfattende og længerevarende tilbagefald. Fire af de seks undersøgelser som Walters 44 gennemgik - i hvilke Marlatts hypotese om Brud på afholdenhedseffekten blev direkte afprøvet viste evidens for, at overbevisninger om afholdenhed som eneste målsætning forøgede en persons udsathed for omfattende tilbagefald. 2) Nogle personer er bedre kandidater til kontrolleret drikning end andre. Unge med mindre omfattende misbrugshistorie 38, og personer som tidligere har modereret deres druk med succes 45, synes at have en større chance for at kontrollere deres indtag af alkoholiske drikke end ældre personer med en mere omfattende alkoholmisbrugshistorie og tidligere nederlag i forbindelse med forsøg på moderation af alkoholindtaget. Dette kunne være forklaringen på, at der er så mange flere deltagere over 40 år i AA end deltagere under 40 år 46. Grund 10: Kategorisering af sig selv Ved møder introducerer AA-medlemmer sig selv ved fornavn og deres misbrugsstof.: Hej, mit navn er Glenn; jeg er alkoholiker. Begrundelsen for at rubricere sig selv som 76

6 afhængig eller som alkoholiker er at fokusere på problemet og skære igennem al benægtelse. Men uanset de gode hensigter med denne fremgangsmåde kan dét at sætte en sådan mærkat på sig selv være skadelig for en persons selvbillede og selvtillid til et punkt, hvor det begrænser, hvad en person tror, vedkommende selv er i stand til at udrette. Ud over den selvhæmning, der ledsager accepten af rollen som syg indordnet i kategoriseringen som alkoholiker 47, kan mærkaten gå hen at blive en selvopfyldende profeti, som kan komme til at styre en persons liv 44. Mangler man en solid mening med livet, risikerer man, at det at eksperimentere med alkohol og stoffer bliver en måde at sikre sig en identitet 48, mens et mere robust og komplekst selvbillede kan have en beskyttende funktion hos et i øvrigt sårbart individ 49. Nogle grupper kan være mere sensitive over for kategorisering end andre og dermed være motiveret til Grund 11: Afhængighed Trin 11 af de Tolv Trin tilkendegiver, at man vedvarende må forbedre kontakten med den højere magt for at holde sig ædru 14. Livslang pligttroskab til AA for at tøjle afhængigheden forudsættes i en udstrækning, der gør, at svigtende mødedeltagelse gennem længere tid af mange AA-fortalere tolkes som et tegn på tilbagefald uanset om vedkommende faktisk er begyndt at drikke igen eller ej. Walant 52 anfører ligefrem, at møderne gør det ud for en erstatningsafhængighed, og at AA derfor fremmer afhængighed et argument der finder støtte ved observationen af, at nogle medlemmer år efter år går til daglige møder. Det kan meget vel være, at AA udgør en uvurderlig, vigtig social støttefunktion for nogle alkoholmisbrugere i tiden omkring deres beslutning om at holde op med at drikke, men forventningen om et livslangt engagement kan stå i vejen for vækst på langt sigt. På denne måde kan vedvarende involvering hensides et vist punkt blive livsindskrænkende frem for livsberigende 53. Ligesom kontrolleret drikning kan være mere hensigtsmæssig for nogle frem for andre, kan kategoriseringen af sig selv som alkoholiker have en mere overvældende effekt for én gruppe frem for en anden. Ligeledes kan nogle klienter finde afhængighed af AA, som er opstået gennem involveringen med AA lidet tiltrækkende, mens andre, der opretholder en fast AA-tilknytning, kan opleve mødernes regelmæssighed som en støtte. Jarvis 54 skriver, at mange kvinder foretrækker individuel rådgivning frem for det gruppeformat, som benyttes af AA. Vi kunne gisne om, at kvinder har mindre udbytte af AA end mænd en mulighed, der understøttes af forskning, som viser en stærkere sammenhæng mellem AA-deltagelse og afholdenhed hos mænd end hos kvinder 50. Femiat skelne anderledes og følgelig holde sig væk eller flygte fra AA - ikke fordi de er tynget af skyld og benægtelse eller kun er svagt tilskyndet til forandring, men fordi de ønsker at undgå de rubriceringsritualer, der rutinemæssigt praktiseres i AA. Resultater fra Projekt MATCH viser, at i senere opfølgningsperioder er der færre afro-amerikanere og latin-amerikanere end hvide, som deltager i AA-møder. Måske er forklaringen, at minoriteter gennem årene har været genstand for mere end deres del af mindre smigrende betegnelser de kunne anskue AAkategoriseringsprocessen som en invitation til yderligere selvkritik og selv-nedrakning 50. Derfor kunne det være, at minoriteter ligesom unge og yngre voksne - frem for at få påsat en mærkat - kunne være mere modtagelige for alternativer, der identificerer drikkeadfærden 51 eller stofbrugsmønsteret 44 og være mere tiltrukket af skadesreduktion og kontrolleret drikning. Stof 15 77

7 nister er særligt bekymrede over AA s udlægning af magtesløshed og overgivelse som frigørende sammenholdt med den traditionelle, underdanige position, kvinder indtager. I lyset heraf vil kvinder måske foretrække - og være mere lydhøre over for - et alternativ, der indgyder til selvbestemmelse og uafhængighed gennem færdighedstræning og selvtillidsopbygning frem for en tilgang, der afkræver afhængighed af en udefrakommende magt 55. Grund 12: Virkningsfuldhed I de relativt få tilfælde, hvor der er forsket i AA, har resultatet ikke været fyldestgørende. Selv de mest grundlæggende spørgsmål såsom forholdet mellem mødedeltagelse og opnået resultat forbliver ubesvarede. Departementet for Statsstøtte til tidligere Værnsmedlemmer (Veteran s Administration) foretog et randomiseret forsøg, hvor ambulante patienter enten blev visiteret til AA eller til en kontrolgruppe: 12 måneder efter var der ingen signifikante forskelle i behandlingsudfald 56. Mens Emrick et al. 15 i en gennemgang af 16 undersøgelser påviste et beskedent sammenfald mellem AAdeltagelse og mindre drikning, så har adskillige mere metodologisk gedigne opfølgende undersøgelser 57,58 af sammenhængen mellem AA-mødedeltagelse og opnået resultat ikke kunnet påvise nogen sammenhæng. Anonymiteten forbundet med deltagelsen i AA, frivilligheden forbundet dermed samt vanskeligheden ved at opfylde kravet om sammenlignelige kontrolgrupper gør det særdeles vanskeligt og udfordrende at forske i AA. Ikke desto mindre er det nødvendigt at bestemme den relative nytteværdi af andre programmer. Tiltag, som bedre kan undersøges empirisk, er derfor nødvendige, hvis vi skal kunne tilbyde klienterne den brede vifte af tilbud, som er påkrævet til at hjælpe mennesker med at overvinde alkoholrelaterede problemer. Konklusion: Matchning på anskuelser? Hvis vi betragter det at fremme forandringsmodeller som noget, der er snævert forbundet med klienternes egne grundanskuelser beslægtet med det verdenssyn, de anvender til at konstruere deres egne skræddersyede versioner af virkeligheden ser vi, at ét af målene for programmer, der skal fremme forandring, er at matche den enkelte klients overbevisninger med de anskuelser, som er fremherskende i den hjælpemodel, som benyttes. I situationer med god matchning er forandring mere sandsynlig. I situationer med mangelfuld matchning, nærmer forsøg på at ændre individets tankegang sig hjernevask 59. Projekt MATCH anviste på randomiseret vis klienter fra 9 forskellige forskningsenheder til en af tre forskellige interventioner: 12 sessioner med kognitiv adfærdsterapi 12 sessioner med Tolv Trins-indhold 4 sessioner med motiverende samtale Man undersøgte i den forbindelse blandt andet niveau for alkoholindtagelse, abstraktionsniveau og psykiatriske problemer 60. Men udfaldet af denne stort anlagte undersøgelse viste, at matchning praktisk talt ingen effekt havde i hvert fald ikke for de valgte matchningsvariable. Måske ville resultatet have været anderledes, hvis undersøgerne havde set nærmere på helt andre variable og havde matchet for grundanskuelser såsom: religiøs overbevisning, eksternt/internt kontrol-lokus, klientens attribueringsstil (hvordan gode og dårlige begivenheder forklares), indstilling og forventning til alkohol, tillidsniveau, indstillinger til afholdenhed samt identitetssøgning. Det logiske skridt for forskningsprogrammer som MATCH ville være næste gang at undersøge, om det at matche klienternes grundanskuelse med de fremherskende grundanskuelser i det hjælpeprogram, der benyttes, har en effekt på opnået resultat og frafald for derved at højne forståelsen for, under hvilke omstændigheder AA er optimal, og hvornår alternative tilgange må komme i betragtning. Alle 60 referencer ligger ved artiklen på: Oversat af Michael Jourdan. Rettigheder Glenn D. Walters klinisk psykolog Ph.d., professor Denne artikel er oversat til dansk fra originalartiklen: Twelve Reasons Why We Need to Find Alternatives to Alcoholics Anonymous af Glenn D. Walters. Den blev bragt første gang i Addictive Disorders & Their Treatment, Vol. 1, No.2, 2002, pp.: Wolters Kluwer Health, Baltimore, USA, der forvalter rettighederne på vegne tidsskriftet, har givet tilladelse til oversættelse og publikation i STOF nr. 15. Artiklen i dansk oversættelse må ikke gengives andetsteds hverken helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse fra STOF og Wolters Kluwer Health, Baltimore, USA. OM FORFATTEREN: Glenn D. Walters er en af de mest produktive skribenter inden for feltet afhængighed og kriminalitet. Han er forfatter eller medforfatter til mere end 150 peer-review artikler, adskillige antologibidrag samt hele 11 bøger, hvoraf skal nævnes: Drugs and Crime in Lifestyle Perspective (1994), The Addiction Concept (1999), The Self-Altering Proces (2000). G.D. Walters er uddannet som klinisk psykolog og har en ph.d. i rådgivning og vejledningens psykologi. Efter at have arbejdet en del år inden for militæret blandt andet som chefpsykolog, Fort Leavenworth, Kansas, arbejder han nu inden for kriminalforsorgen i en stilling som koordinator for stofmisbrugsbehandlingsprogrammet i Statsfængslet Schuylkill i Minersville, Pennsylvania, USA. G.D. Walters er desuden adjungeret professor ved Pennsylvania State University. 78

Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere

Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere STOF nr. 15, 2010 Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere AF GLENN D. WALTERS Anonyme Alkoholikere (AA) blev undfanget af to personer i forbindelse med deres egne livtag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Hvorfor Hjerneloungen?

Hvorfor Hjerneloungen? Hvorfor Hjerneloungen? Evidens? og hvad gør Hjerneloungen godt for? Det gode liv og hvordan kan Hjerneloungen bidrage til det? At forankre forandringer og hvordan kan vi arbejde med at forankre Hjerneloungen?

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N Emne: Service i og for AA Hvorfor er jeg medlem af AA? Stol på Gud Gør hovedrent Hjælp andre

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Pårørendesamarbejdet i OPUS

Pårørendesamarbejdet i OPUS Pårørendesamarbejdet i OPUS 26.11.2010 Program Pårørendesamarbejde, mål og evidens Psykoedukation Alliance - og pårørendesamtaler Flerfamiliegrupper metode og form Hvorfor inddrage de pårørende i behandlingen?

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere