Svineafgiftsfonden 2009/2010

Transkript

1 Svineafgiftsfonden 2009/2010 Indholdsfortegnelse Reduktion af salt- og fedtindhold - SF/09/10/ WP 1 Salt i et helhedsperspektiv... 4 WP 2 Fremtidens kødprodukter med lavt salt- og fedtindhold... 5 WP 3 Udvikling af en ny og sundere svinefedtråvare via enzymmodificering... 6 WP 4 Clostridium botulinum i helkonserves... 7 Høj kvalitet fra pakkebord til spisebord SF/09/10/ Nye produkttyper med merværdi SF/09/10/ WP 1 Højtryk til fremstilling af kødprodukter WP 2 Kødfraktioner som 'superkost' WP 4 Bæredygtig emballage med barriereegenskaber (NanoPack) Konservering af kødprodukter SF/09/10/ WP 1 Matematisk model til forudsigelse af vækst af C. botulinum under køleopbevaring WP 2 Matematisk model til forudsigelse af drab af patogene bakterier i fermenterede pølser WP 3 Alternativ konservering WP 4 Yersinia enterocolitica i ikke-varmebehandlede kødprodukter Mikrobiologisk sikkerhed af fersk kød SF/09/10/ WP 1 Dekontaminering - Nyt udstyr WP 3 Effektiv rengøring på kortere tid WP 5 Opdateret undersøgelse af Yersinia-forekomst på fersk svinekød Ny procesteknologi til kød og kødprodukter SF/09/10/ WP 1 Procesteknologisk overvågning WP 2 Accelererede processer - alternativ opvarmning, nedkøling, frysning og optøning Beredskab af mikrobiologiske og kemiske metoder og laboratoriefaciliteter SF/09/10/ WP 1 Vedligeholdelse af kemiske laboratoriefaciliteter samt højt fagligt vidensniveau WP 2 Mikrobiologisk overvågning og beredskab Højt vidensniveau - dyrevelfærd og råvareteknologi SF/09/10/ Dokumentation af dyrevelfærd SF/09/10/ Kvalitetssikring af hangrisekød SF/09/10/ Måleteknologi til slagterierne SF/09/10/ WP 1. Udvikling af online CT WP 3. Højt fagligt vidensniveau inden for måleteknologi Optimal råvareudnyttelse OPUS+ - SF/09/10/ Dokumenteret holdbarhed og kvalitet af fersk kød SF/09/10/ WP 1. Holdbarhed på køl - forudsige og dokumentere fersk svinekøds holdbarhed fra udbening til køledisk WP 2. Nye muligheder for superkøling under lagring og distribution WP 3. Skræddersyede sensoriske løsninger til industrielt brug Høj spisekvalitet af fersk svinekød SF/09/10/ WP 1. Spisegrisen: Alternative racer - men hvilke?

2 WP 2. Q-PorkChains EU 6. Rammeprogram SF/09/10/ WP 3. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-behandlet kød Mad, måltider og forbrugere - fokus på sundhed SF/09/10/ WP 2. Bioaktive komponenter i kødet WP 3. Kød og kræft Højere kvalitet og værdi af biprodukter SF/09/10/ WP 1. Bevarelse af biprodukters kvalitet ved termisk konservering WP 2. Kødbenmel til fosforgødning Højt fagligt vidensniveau Miljøberedskab SF/09/10/ Automatisering af tarmområdet SF/09/10/ WP1. Grovrensning af tarme WP2. Automatisk pudsning af maver Automatisering af slagtegangen SF/09/10/ WP1. Automatisk udtagning af hjerteplucks og udstikning af kæber WP2. Automatisk sugning af flommerester WP3. Automatisk glidestangsmører Automatisering af opskæring, udbening og pakning SF/09/10/ WP1. Automatisk udbening af forender - indre knogler WP2. Automatisk afskæring af kamben WP3. Automatisk rundskæring af skinker WP4. Automatisk udtrækning af ribben i brystflæsk WP5. Automatisk afskæring af mørbrad WP6 3-dimensionel tilpasset afspækning WP7. Fleksible, automatiske pakkesystemer (Robo-Packman) WP8. Højere effektivitet i pakkerierne Forbedret arbejdsmiljø SF/09/10/ WP1. Øget brugervenlighed af produktionssystemer WP2. Automatisk rengøring af svinetransportvogne på slagteriet Øget sporbarhed SF/09/10/ WP1. Sporbarhed og batchstyring - højt fagligt vidensniveau WP2. Batchvis indtransport WP3. Visionssystemer til reduktion af fejlomkostninger WP4. PigTracker WP5. Proceskontrol hjælp til justering af maskiner Udvikling af innovationsevne SF/09/10/ WP1. Undersøgelse af ideer til nye projekter og ny slagteriteknologi WP2. Evaluering af tidligere gennemførte projekter WP3. Typegodkendelse af maskiner med hensyn til hygiejnisk konstruktion IKT-udvikling SF/09/10/

3 SF/09/10/20 BusinessCase 2009/2010 Reduktion af salt- og fedtindhold - SF/09/10/20 At skabe grundlag for, at der industrielt kan produceres kødprodukter med reduceret indhold af salt, fedt og mættet fedt, uden at produkternes smag, funktionelle egenskaber, sikkerhed og holdbarhed kompromitteres. Ansvarlig: Rie Sørensen, , rs@teknologisk.dk Arbejdet gennemføres i 4 WP er. WP 1: Salt i helhedsperspektiv (fortsættende opgave) Det skal undersøges, hvor langt det er muligt at sænke saltindholdet i forarbejdede kødprodukter, uden at udbytte, sikkerhed, holdbarhed og spisekvalitet forringes. Kvalitetsmæssige problemer søges kompenseret ved brug af ændrede forarbejdningsmetoder, alternative kødråvarer og evt hjælpestoffer, således at kvaliteten bevares på niveau med normalsaltede produkter. I projektet arbejdes med produkter, der repræsenterer forskellige teknologiske problemstillinger i forbindelse med saltreduktion. WP 2: Fremtidens kødprodukter med lavt fedt og salt (ny opgave) Virksomhederne ønsker at efterleve forbrugernes og myndighedernes krav om reduceret fedt og lavere saltindhold. Derfor undersøges betydningen af nye ingredienser og fibre for spise- og teknologisk kvalitet, ernæring (mæthed), holdbarhed, sikkerhed og produktionsøkonomi. WP 3: Enzymmodificeret fedt (fortsættende opgave) Der udvikles en ny og sundere svinefedtråvare med et højt indhold af polyumættede og essentielle fedtsyrer til kødprodukter. Udviklingen baseres på enzymmodificering, hvor mættede fedtsyrer fra svinefedt erstattes af polyumættede og essentielle fedtsyrer fra fiskeolier og planteolier. WP 4: Clostridium botulinum i helkonserves (ny opgave) Sikkerhed og holdbarhed af helkonserves med lavt saltindhold og reduceret nitrit skal dokumenteres i relation til overlevelse og vækst af mesofile C. botulinum. Samarbejdspartnere: SDU, Food DTU, Århus Universitet. Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når delopgaverne er afsluttet. 3

4 Reduktion af salt- og fedtindhold WP 1 Salt i et helhedsperspektiv Projektets formål er at undersøge, hvor langt det er muligt at sænke saltindholdet i forarbejdede kødprodukter, uden at udbytte, sikkerhed, holdbarhed og spisekvalitet forringes. Ansvarlig: Christian Vestergaard, , cve@teknologisk.dk Der er øget fokus på betydningen af salt for befolkningens sundhedstilstand, og der er peget på kødprodukter som en af de største kilder til saltindtag. Brug af salt er vigtig for både udbytte, sikkerhed og smag. Det er imidlertid uklart, hvor langt saltniveauet kan nedbringes, uden at udbytte, sikkerhed, holdbarhed og spisekvalitet kompromitteres. Projektets grundlæggende ide er at reducere saltindholdet i forskellige kødprodukter i en trinvis model, hvor reduktionerne fra første trin søges suppleret med reduktioner opnået i andet trin osv. På alle trin søges problemer med konsistens, udbytte, holdbarhed og sikkerhed kompenseret ved brug af ændrede forarbejdningsmetoder og alternative kødråvarer, således at kvaliteten bevares på niveau med normalsaltede produkter. I projektet arbejdes med 3 produkter: bacon, wienerpølse og spegepølse, der teknologisk er væsentligt forskellige og derfor repræsenterer forskellige problemstillinger i forbindelse med saltreduktion. Konkret skal der i 2009/10 arbejdes med at undersøge effekten af ændrede forarbejdningsmetoder og råvarekombinationer på produktkvaliteten, ligesom undersøgelse af mulighederne for brug af hjælpestoffer påbegyndes. Der samarbejds med Syddansk Universitet og Fødevareinstituttet på DTU, således at det sikres, at de mål, der sættes for saltreduktion, er ballancerede i forhold til andre levnedsmidler, og at de er sundhedsmæssigt relevante. Slutresultaterne vil blive offentliggjort på Teknologisk Instituts hjemmeside

5 Reduktion af salt- og fedtindhold WP 2 Fremtidens kødprodukter med lavt salt- og fedtindhold At skabe grundlag for, at branchens virksomheder kan fremstille sunde produkter med reduceret salt og fedt eller mere umættet fedt kombineret med tilsætning af nye ingredienser og fibre. Ingrediensernes betydning for spise- og teknologisk kvalitet, ernæring (mæthed), holdbarhed, sikkerhed og produktionsøkonomi klarlægges og optimeres. Ansvarlig: Rie Sørensen, , rs@teknologisk.dk Myndigheder, ernæringseksperter og forbrugere øger kravene om, at kødprodukter skal indeholde mindre salt og fedt eller mere umættet fedt. Mærknings- og anprisningsordninger fokuserer derfor på lavere fedt og saltindhold. Reduktion af salt og fedt påvirker sikkerhed, smag og teknologiske egenskaber af produkterne. Fibre vil sandsynligvis kunne afhjælpe nogle af problemerne og samtidig øge sundhedsprofilen. Der er behov for viden om samspillet mellem reduceret salt og fedt i kombination med fibre eller andre ingredienser for at optimere teknologiske egenskaber, sikkerhed, holdbarhed og spisekvalitet, så produkterne i fremtiden kan leve op til krav fra forbrugere og myndigheder. Fase 1. Grundlæggende viden om fedt, fedterstattere, olier og fibre indsamles via relevante kontakter og litteratursøgning. Det beskrives, hvordan og hvorfor de forskellige nye ingredienser adskiller sig fra hinanden med hensyn til funktionelle egenskaber, påvirkning af konsistens, smag, sikkerhed og holdbarhed samt pris i forskellige kødprodukter. Kortlægningen sammenskrives med DMRI's viden inden for reduceret salt fra sideløbende projekter. Det vurderes, om fase 2 skal igangsættes. Fase 2. I dialog med virksomhederne udpeges 1-3 områder, der skal undersøges i dybden ved praktiske afprøvninger. Til denne del søges om ekstern støtte i samarbejde med videncentre og leverandører fra fase 1. Forsøgene baseres på de kundekrav og lovkrav, der forventes i fremtiden for salt- og fedtindhold. De reelle fordele i funktionalitet, udbytte, kvalitet, sundhed, sikkerhed og økonomi i udvalgte danske middags- og pålægspølser, salami og kogte slicevarer kortlægges og optimeres. Forbrugernes holdninger til de nye sundere produkter samt lovgivningsaspekter ved anprisning undersøges også. Mulige samarbejdspartnere: DTU, Fødevareinstituttet og KU-Life. Resultater fra fase 1 offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ultimo oktober Resultater fra fase 2 (hvis GO) offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ultimo oktober

6 Reduktion af salt- og fedtindhold WP 3 Udvikling af en ny og sundere svinefedtråvare via enzymmodificering At udvikle en ny og sundere svinefedtråvare med et højt indhold af polyumættede og essentielle fedtsyrer til kødprodukter, som fx kogepølser, spegepølser og leverpostej. Udviklingen baseres på enzymmodificering, hvor mættede fedtsyrer fra svinefedt erstattes af polyumættede og essentielle fedtsyrer fra fiskeolier og planteolier. Ansvarlig: Lise Nersting, , lng@teknologisk.dk Der er stigende fokus på både at reducere det totale indhold af fedt i fødevarer, samt at fedtet i produkterne ernæringsmæssigt skal være i orden. Ved at udvælge de rette fedtsyrer fra plante- og fiskeolier er det muligt, via enzymmodificering, at udforme fedtstoffer både med en sund fedtsyresammensætning og med gode teknologiske egenskaber. Da de nye fedtstoffer indeholder mere polyumættet fedt, skal det samtidig sikres, at fedtet er harskningsstabilt. Projektforløb: Krav til de teknologiske og ernæringsmæssige egenskaber af fedtstofferne fastlægges. På basis heraf udvikles 4-6 enzymmodificerede fedtstoffer, der testes i kødprodukter. Recepter og processer udvikles til fedtstofferne for at opnå produkter svarende til de traditionelle produkter med hensyn til sensoriske egenskaber og lagerstabilitet. Der vil være speciel fokus på harskningsstabilitet. Lovgivning følges løbende især omkring anprisninger. Enzymmodificeringsprocessen opskaleres på udvalgte enzymmodificerede fedtstoffer til lille industriel skala. De producerede fedtstoffer testes hos de deltagende virksomheder på udvalgte produkter. Enzymmodificeringsprocessen samt produktion af kødprodukter beskrives og dokumenteres. Der udføres cost benefit analyser på enzymmodificeringsprocessen og produktion af kødprodukter. Lovgivning på området følges løbende under projektet. Samarbejdspartner: Århus Universitet. Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, og der udarbejdes en samlet slutrapport på projektet

7 Reduktion af salt- og fedtindhold WP 4 Clostridium botulinum i helkonserves et er at dokumentere sikkerhed og holdbarhed af helkonserves med reduceret indhold af salt og nitrit i relation til overlevelse og vækst af mesofile Clostridium botulinum. Ansvarlig: Rie Sørensen, , rs@teknologisk.dk Der stilles stadig øgede krav til reduktion af saltindholdet i kødprodukter. Salt har sammen med nitrit og varmebehandling en meget vigtig funktion i forhold til at hæmme vækst af C. botulinum i kødprodukter produceret som helkonserves. Gennem de senere år er nitrit- og salttilsætning reduceret betydeligt, og de skal fortsat reduceres af hensyn til befolkningens sundhed. Der er derfor behov for at afklare, hvad denne reduktion betyder for sikkerheden i relation til vækst af mesofile C. botulinum, som kan overleve varmebehandlingen. Det skal afklares, hvor store reduktioner i salt- og nitritindholdet, der er sikkerhedsmæssigt acceptable. År 1: Teoretisk vurdering af, hvad reduktion af nitrit- og saltindhold (UK-krav) betyder for sikkerhed og kvalitet af helkonserves. Det undersøges, om der findes brugbare alternativer til nitrit og salt. Følgegruppen træffer beslutning om, i hvilket omfang der er behov for challengetest til dokumentation af sikkerhed og holdbarhed. År 2: Der gennemføres accelererede holdbarhedstest af udvalgte recepter fremstillet med varierende indhold af konservering og varmebehandling (Fo-kog). År 3-5: For udvalgte recepter og varmebehandling fra År 2 gennemføres holdbarhedsforsøg under real life forhold. Dette skaber dokumentation for sammenhængen mellem accelererede holdbarhedstest for konserves og real life forhold. År 5: Data samles i en matematisk model for vækst af mesofile C. botulinum. Relevante variable i modellen kan være: salt, nitrit, Fo-kog, laktat og ph. Resultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside. 7

8 SF/09/10/21 BusinessCase 2009/2010 Høj kvalitet fra pakkebord til spisebord SF/09/10/21 Forbedret kvalitet af forædlede produkter At optimere udvalgte parametre under produktion, pakning, distribution og detaillagring, så lugt, smag, udseende og konsistens af pålægsprodukter påvirkes mindst muligt i holdbarhedsperioden. Ansvarlig: Jakob Søltoft-Jensen, , jsjn@teknologisk.dk Konkurrencen på pålægsmarkedet er øget markant. Pris er en dominerende parameter, men kvaliteten er også væsentlig for forbrugerne. De kræver i stigende grad god spisekvalitet, som hidtil er blevet defineret ud fra kvaliteten i pakkeøjeblikket. I tidligere projekter er anbefalet, hvordan sikkerhed og farvestabilitet optimeres. Der har været langt mindre fokus på, hvordan smag, lugt, udseende og konsistens ændrer sig under transport, i detailhandlens kølemontrer og i forbrugernes køleskabe. Der er behov for en mere nuanceret viden om, hvilke fysiske, kemiske og mikrobiologiske parametre der har betydning for et kødprodukts kvalitetsmæssige stabilitet. I projektet kædes ændringer i lugt, smag, udseende og konsistens derfor sammen med udvikling i flavourprofil, harskning, farve, tekstur og mikrofloraens sammensætning igennem holdbarhedsperioden. For frosne og kølede frankfurtere og skiveskåret kødpølse koncentreres undersøgelserne om: Ændringer i spiseegenskaber, aromatab, teksturændringer og oxidative forandringer som følge af råvarekvalitet, receptsammensætning, mellemlagring, emballering og distribution. Mængde og sammensætning af mikrobielle fordærvere samt udvalgte bakteriers betydning for fordærv. Projektet koordineres med et Ph.D.-projekt, der fokuserer på at identificere kemiske markører, som kan bruges til tidlig påvisning af kvalitetsændringer. Slutrapport offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når delopgaven er afsluttet. 8

9 SF/09/10/22 BusinessCase 2009/2010 Nye produkttyper med merværdi SF/09/10/22 At dokumentere forskellige muligheder for at udvikle og emballere nye kød og kødprodukter, så de differentierer sig væsentligt fra de traditionelle produkter. Ansvarlig: Rie Sørensen, , Arbejdet gennemføres i tre WP er. WP 1: Højtryk til fremstilling af kødprodukter (fortsættende opgave) Potentialet i højtryk som forarbejdningsmetode til sammen med mild varme at skabe nye kødprodukter med minimeret salt, færre tilsætningsstoffer og høj spisekvalitet i hele holdbarhedsperioden undersøges. WP 2: Kødfraktioner som "superkost" (ny opgave) Mulighederne for at udvikle en ernæringsrigtig og velsmagende superkost ud fra kødbestanddele kortlægges og afprøves. WP 4: Bæredygtig emballage med barriereegenskaber - Nanopack (fortsættende opgave) Bioemballage baseret på fornybare råvarer har ringere egenskaber end de fossilt baserede. Nanocompositter kan bidrage til at forbedre de mekaniske og barrieremæssige egenskaber og dermed gøre bioemballage egnet til distribution af letfordærvelige levnedsmidler. DMRI s rolle i opgaven er at afprøve og validere de udviklede materialers egnethed til emballering af fersk kød og kødprodukter. Fokus vil være rettet mod præsentation og sensorisk stabilitet - herunder harskning og farvestabilitet - samt mikrobiologisk holdbarhed. Samarbejdspartnere: Århus Universitet, KU-Life, DTU-Risø, Food DTU og Færch Plast. Resultaterne af WP 1, WP 2 og WP 4 offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når opgaverne er afsluttet. 9

10 Nye produkttyper med merværdi WP 1 Højtryk til fremstilling af kødprodukter At udnytte højtryk som en aktiv forarbejdningsmetode evt. sammen med mild varme til at skabe nye kødprodukter med minimeret salt og færre tilsætningsstoffer samtidig med høj spisekvalitet i hele holdbarhedsperioden. Ansvarlig: Jakob Søltoft-Jensen, , jsjn@teknologisk.dk Højtryk har hidtil mest været anvendt til at dræbe mikroorganismer i fødevarer. Det skal nu unsersøges, om højtryk også har potentiale til at frembringe pølser og pålæg med mindre salt og færre tilsætningsstoffer samtidig med god smag og konsistens i hele holdbarhedstiden. I muskelproteiner og bindevæv fastlægger KU-Life, hvordan recept- og procesparametre påvirker struktur og funktionalitet, der hænger sammen med opløselighed, gelering, emulgering, vand- og fedtbindeevne i kødprodukter. De undersøger også, hvordan højtryk påvirker de enzymer, der har betydning for mørhed og saftighed. Sideløbende arbejder DMRI med at klarlægge, hvilke parametre der skal skrues på i proces og recept for at opnå tilfredsstillende udbytte samt god spisekvalitet og konsistens i holdbarhedstiden. Projektforløbet er inddelt i screening, optimering og karakterisering. I screeningen undersøges parametrene højtryksniveau, -tid, -temperatur og -opbygningstid samt salt-, stivelses- og sojaniveau for funktionalitet og sensoriske egenskaber af fars- og 'sammensatte' helmuskelprodukter. De bedste kombinationer optimeres dernæst efter spisekvalitet og holdbarhed, og som afslutning på projektforløbet afprøves koncepterne på traditionelle og "eksotiske" griseracer, hvor de sensoriske egenskaber karakteriseres og korreleres med funktionelle og strukturmæssige forhold i produkterne bl.a. analyseret ved NMR scanning. Højtryksbehandling af kødprodukter er en del af et større samarbejdsprojekt med titlen Nye gourmet svinekødsprodukter opnået ved molekylær forståelse af alternative racer og højtryksbehandling. Det er et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og DMRI. Slutresultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ved opgavens afslutning. Der offentliggøres mindst 3 videnskabelige artikler i projektet samt postere og artikler til fagtidsskrifter. 10

11 Nye produkttyper med merværdi WP 2 Kødfraktioner som 'superkost' At kortlægge mulighederne for at skabe ernæringsrigtig og velsmagende 'superkost' ud fra kødbestanddele. Ansvarlig: Rie Sørensen, , rs@teknologisk.dk Ud fra mælkebestanddele fremstiller mejerierne ernæringsrigtig superkost til hospitalspatienter, forsvarets soldater med flere. Indholdet af næringsstoffer er nøje optimeret efter disse gruppers specielle behov. Objektivt er kød mindst lige så næringsrigt som mælk, så kødbestanddele bør kunne udnyttes til tilsvarende ekstra nærende kost, gerne kombineret med en god smagsoplevelse. Fase 1: Kortlæggelse af krav til optimal human ernæring og reelle aminosyreprofiler, vitaminer og mineraler i udskæringer, biprodukter, maskinsepareret kød, blod, plasma o.l. fra slagtekroppe ud fra litteratursøgninger og kontakt til ernærings- og biokemiinstitutter på universiteter i ind- og udland. Data sammenlignes med sammensætninger af ægge- og mælkefraktioner. Det vurderes, hvilke af slagtekroppens bestanddele der er mest egnede, og hvordan de evt. skal kombineres for at nå størst mulig biologisk anvendelighed for mennesker. Dernæst tages kontakt til teknologiske videncentre for at vurdere, hvordan fraktionerne kan opkoncentreres, og hvad det koster. Fordele og ulemper ved superkost i flydende, semi-moist eller tørret form, f.eks. som et pulver, beskrives, og muligheder for smagssætning vurderes. Det besluttes, om fase 2 skal igangsættes og på hvilke områder, samt om der skal søges om støtte til projektet. Fase 2: Praktiske forsøg med de bedst egnede kødbestanddele og de mest lovende opkoncentreringsteknikker gennemføres. De ernæringsmæssigt, økonomisk og sensorisk mest egnede kombinationer udvælges og optimeres med hensyn til smagssammensætning og fysisk form. Mulige samarbejdspartnere er Institut for Human Ernæring v. Københavns Universitet, DTU, producenter og leverandører af separerings-, fraktionerings- og tørringsudstyr, forsvaret og hospitaler. Resultater fra udredningsrapport offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ved afslutning af fase 1. Slutresultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når opgaven afsluttes.. 11

12 Nye produkttyper med merværdi WP 4 Bæredygtig emballage med barriereegenskaber (NanoPack) At validere nyudviklede bioemballagers egnethed til detailemballering og -distribution af fersk kød og kødprodukter. Ansvarlig: Lise Nersting, lng@teknologisk.dk Plastemballage baseret på fossile råvarer lever ikke op til det moderne samfunds stigende ønsker om CO 2 -neutralitet og miljøhensyn generelt. Bæredygtige emballagematerialer baseret på biopolymerer kan ved hjælp af nanoteknologi gøres egnede til fødevareemballering, bl.a. af fersk kød og kødprodukter. Plast baseret på biopolymerer nyder stigende kommerciel interesse, idet de er fremstillet af polymerer baseret på fornybare ressourcer, som f.eks. afgrøder og restprodukter fra landbruget. Polymeriseret mælkesyre (PLA) er et eksempel på en sådan biopolymer. En større udbredelse af PLA til fødevareemballering kræver dog en yderligere udvikling af materialet, for at det kan leve op til produkternes krav til gas- og vanddampgennemtrængelighed. Opgaven er en del af et større projekt, hvor målet er at udvikle nanocompositter, der ved indlejring i PLA kan bidrage til at forbedre dets mekaniske og barrieremæssige egenskaber og dermed gøre dem funktionelt egnede til emballering og distribution af letfordærvelige levnedsmidler. Sideløbende med materialeudvikling bliver der gennemført migrations- og toksikologiundersøgelser. DMRI s rolle er at afprøve og validere de udviklede materialers egnethed til emballering af fersk kød og kødprodukter. Undersøgelserne vil sætte fokus på præsentation, sensorisk stabilitet - herunder harskning og farvestabilitet - samt mikrobiologisk holdbarhed. Opgaven vil således involvere instituttets sensoriske, kemiske og mikrobielle kompetencer. Samarbejdspartnere: DTU, KU-Life, Færch Plast og Risø. Afsluttende rapport vil blive offentliggjort på Teknologisk Instituts hjemmeside ved projektets afslutning. 12

13 SF/09/10/23 BusinessCase 2009/2010 Konservering af kødprodukter SF/09/10/23 I projektet undersøges indflydelsen af forskellige konserveringsmetoder på overlevelse og vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. En væsentlig aktivitet er, at data benyttes til udvikling af matematiske modeller, som gør den praktiske anvendelse af forskningsresultater nemmere. Ansvarlig: Rie Sørensen, , rs@teknologisk.dk Arbejdet gennemføres i 4 WP er. WP 1: Matematisk model til forudsigelse af vækst af C. botulinum under køleopbevaring (fortsættende opgave) Der udvikles en matematisk model til prædiktion af vækst/ikke vækst af psykrotrofe C. botulinum i køleopbevarede, MA-pakkede kødprodukter. WP 2: Matematisk model til forudsigelse af drab af patogene bakterier i fermenterede pølser (fortsættende opgave) Med udgangspunkt i eksisterede data og data genereret i dette arbejde udvikles en model, som med stor sikkerhed kan forudsige reduktion af Salmonella, VTEC og Listeria i fermenterede pølser afhængig af recept og fremstillingsproces. WP 3: Alternativ konservering (fortsættende opgave) Det undersøges, om traditionelle konserveringsmidler kan erstattes af fysiske metoder, tilsætning af urter eller bacteriofager, uden at det reducerer produktets mikrobiologiske sikkerhed eller sensoriske kvalitet i hele holdbarhedsperioden. WP 4: Yersinia i ikke-varmebehandlede kødprodukter (ny opgave) Det skal dokumenteres, hvordan fremstillingsprocesser og konservering reducerer antallet og/eller forhindrer vækst af Yersinia enterocolitica i ikke-varmebehandlede kødprodukter. Samarbejdspartnere: DTU-IMM, Dezone, Food DTU, KU-Life, Fødevarestyrelsen, SSI, ÅU Årslev, CBS, DHI samt 6 fødevarevirksomheder. Resultaterne offentliggøres løbende og på Teknologisk Instituts hjemmeside, når delopgaverne afsluttes. 13

14 Konservering af kødprodukter WP 1 Matematisk model til forudsigelse af vækst af C. botulinum under køleopbevaring Udvikling af en matematisk model til prædiktion af vækst/ikke vækst af psykrotrofe C. botulinum i køleopbevarede MA-pakkede produkter. Ansvarlig: Annemarie Gunvig, , agu@teknologisk.dk Psykrotrofe C. botulinum er et potentielt problem i korrekt kølede, MA-pakkede varer (>3 C) med længere holdbarhed (>10 dage). Fødevarekæder kræver i dag dokumentation for, at C. botulinum ikke opformeres under køleopbevaring. Dødeligheden ved botulisme er høj. Der er derfor brug for en matematisk model til at forudsige vækst af prykrotrofe C. botulinum i MA-pakkede kødprodukter med længere holdbarhed. På DMRI er der i tidligere projekter genereret data vedrørende vækst af C. botulinum i kølede kødprodukter. Disse data er et godt udgangspunkt for en matematisk model til forudsigelse (prædiktion) af vækst af C. botulinum i kølede kødprodukter, da det er almindelig kendt, at væksten af psykrotrofe sporedannere vokser bedre i levnedsmidler end i laboratoriesubstrater. Udviklingen af modellen sker i samarbejde med DMRI s matematikere og statistikere fra DTU Informatik og Matematisk Modellering. Projektet består af 3 hovedområder: Datagenerering, udarbejdelse af model samt validering af de udviklede matematiske modeller. I 2009/10 udvikles de matematiske modeller, og de testes imod resultater fra challengetest i relevante kødprodukter. Den bedste model inkorporeres i brugerfladen, der er udviklet til prædiktion af L. monocytogenes i kogte kødprodukter. Samarbejdspartnere: DTU-IMM og Dezone. - Offentliggørelse Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ved opgavens afslutning. 14

15 Konservering af kødprodukter WP 2 Matematisk model til forudsigelse af drab af patogene bakterier i fermenterede pølser At udvikle en matematisk model, som med stor sikkerhed kan forudsige reduktion af Salmonella, VTEC og Listeria i fermenterede pølser afhængig af recept og fremstillingsproces. Ansvarlig: Annemarie Gunvig, , agu@teknologisk.dk Salmonella og VTEC må ikke kunne påvises i spiseklare, fermenterede pølser. Visse eksportlande stiller samme krav til fravær af Listeria monocytogenes. De nuværende processer til fremstilling af fermenterede pølser kan ikke altid garantere fuldstændig eliminering af disse patogener. Niveauet af Salmonella, VTEC og Listeria monocytogenes eller risikoen for, at disse findes i en 25 grams prøve, vil derfor afhænge af råvarens mikrobiologiske status samt af den reduktion, der opnås gennem processen. En matematisk model, som forudsiger (beregner) reduktion af patogener som funktion af fermenteringstemperatur, ph, salt, nitrit og tørresvind vil give forædlingsvirksomheder bedre mulighed for at vurdere deres recepter og processer, dels ved udvikling af nye produkter, dels som dokumentation over for myndigheder og kunder. Det 4-årige projekt er indledt med at fastlægge de parametre, der skal indgå i den matematiske model. Projektet består af 3 hovedområder: Datagenerering, udarbejdelse af matematisk model samt validering af den udviklede model. Eksisterende viden/data bruges i det omfang, det er muligt, men det er nødvendigt at generere en lang række nye data til brug for udvikling af den matematiske model. Modellen indbygges i samme brugerflade, som er anvendt til modellen til prædiktion af L. monocytogenes i kogte kødprodukter. Samarbejdspartnere: Food DTU, Institut for biopatologi (KU-Life), Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut samt 6 fødevarevirksomheder. Resultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ved delopgavens afslutning. 15

16 Konservering af kødprodukter WP 3 Alternativ konservering At undersøge fysiske metoder og forskellige biologiske ingredienser som erstatning for salt og konserveringsmidler (E-numre) i spiseklare kødprodukter. Dette skal sikre, at opformering af patogene bakterier forhindres, og at produktet fortsat har en høj sensorisk og mikrobiologisk kvalitet i hele holdbarhedsperioden. Ansvarlig: Anette Granly Koch, , aglk@teknologisk.dk Brug af alternativ konservering kræver forskning i, hvor der findes naturlige konserveringsstoffer, og hvordan det sikres, at de har reproducerbar effekt i kødprodukter. Ligeledes skal perspektiverne i brug af nye fysiske metoder til erstatning af de traditionelle konserveringsmidler undersøges. I projektets første år er der etableret samarbejde med forskerer ved nationale og internationale universiteter, og der er søgt om medfinansiering fra Forsk2015. Projektet omhandler: 1. Konservering med vegetabilske ingredienser til erstatning for traditionelle hurdler: Det skal dokumenteres, hvordan man kan producere planter med et konstant indhold af aktive forbindelser, som har antioxidativ og antimikrobiel effekt i kødprodukter. Der skal indkøres metoder til at måle de kemisk aktive forbindelser og deres aktivitet. Smagen af de bioaktive ingredienser indarbejdes i virksomhedernes produktudvikling, så der udvikles produkter, hvor disse også bidrager til produktets sensoriske profil. 2. Dekontaminering af råvarer: Det skal vurderes og dokumenteres, om bakteriofager, enzymer eller fysiske metoder kan anvendes til dekontaminering af råvarer til produktion af spiseklare ikke varmebehandlede produkter. 3. Fysiske metoder til konservering af spiseklare produkter: Det undersøges, hvordan anvendelse af forskellige proces/tid kombinationer ved efterbehandling kan sikre, at produkter med et minimum af konservering kan produceres med høj produktsikkerhed uden kvalitetsforringelser. Forventede samarbejdspartnere: KU-Life (Veterinær patobiologi), Århus Universitet (Institut for Fødevarekvalitet), DHI og CBS. Resultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside når delopgaverne afsluttes. 16

17 Konservering af kødprodukter WP 4 Yersinia enterocolitica i ikke-varmebehandlede kødprodukter et er at vurdere risiko for vækst af Yersinia enterocolitica i ikke-varmebehandlede kødprodukter samt anvise processer og konservering, der reducerer Yersinia antallet under produktion samt forhindrer vækst under den efterfølgende lagring. Ansvarlig: Rie Sørensen , rs@teknologisk.dk I de sidste 2 år er der sket en stigning i antallet af humane tarminfektioner forårsaget af Y. enterocolitica. Humane tarminfektioner med Y. enterocolitica opfattes primært som relateret til svinekød. Idet Yersinia enterocolitica elimineres ved en pasteurisering, vil det være fersk kød og kødprodukter, som vil kunne være en kilde til human sygdom. Det er derfor relevant at fremskaffe dokumentation for, hvilken reduktion af Y. enterocolitica der kan opnås under fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter samt sikre, at vækst ikke kan forekomme under lagring af disse. A. Challengetest: Der gennemføres forsøg, som viser, om Y. enterocolitica reduceres, overlever eller opformeres under produktion samt lagring af ikke-varmebehandlede kødprodukter (fx røget filet, spegepølse, tørret skinke). Produktionsprocesserne optimeres, så der sikres en reduktion af Y. enterocolitica på minimum 2 log i ikke-varmebehandlede kødprodukter, samt at eventuelt overlevende Y. enterocolitica ikke opformeres under detaillagring eller forbrug i catering eller privat husholdning. B. Risikovurdering: Resultaterne fra denne opgave sammenkædes med data fra andre opgaver vedr. Yersinia i fersk kød samt data fra myndighedernes overvågning på fersk kød. Det samlede datasæt anvendes til en risikovurdering, som belyser sandsynligheden for at blive syg af Y. enterocolitica ved indtag af ikke-varmebehandlede kødprodukter fremstillet af svinekød. Resultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside når delopgaverne afsluttes. 17

18 SF/09/10/24 BusinessCase 2009/2010 Mikrobiologisk sikkerhed af fersk kød SF/09/10/24 et med projektet er at øge vidensgrundlaget, så virksomhederne i højere grad kan målrette indsatsen for at opnå en bedre hygiejne med så lavt et ressourceforbrug som muligt og under opretholdelse af bæredygtighed. Ansvarlig: Hardy Christensen, hch@teknologisk.dk Arbejdet gennemføres i 3 WP'er: WP 1: Dekontaminering nyt udstyr (fortsættende opgave) I projektet udvikles et udstyr til dekontaminering af hele eller dele af svineslagtekroppe. Effekten skal svare til varmtvandsslagtning både mht. drab af bakterier og fjernelse af synlige forureninger. Ressourceforbruget og investeringsomkostningerne skal reduceres i forhold til varmtvandsslagtning. WP 3: Effektiv rengøring på kortere tid (fortsættende opgave) I projektet arbejdes med rengøringsmetoder, rengøringsmidler og nye nanoteknologiske overflader. Målet er at reducere rengøringstid og ressourceforbrug til en effektiv rengøring. WP 5: Opdateret undersøgelse af Yersinia enterocolitica i fersk kød (ny opgave) I projektet opdateres viden om forekomst af Yersinia enterocolitia i fersk kød. Antallet af humane sygdomstilfælde forårsaget af Yersinia er steget i de sidste par år. Det undersøges, om der er sammenfald mellem Yersinia isoleret fra svin og humane tilfælde. De indsamlede data indgår derudover i en risikovurdering. Samarbejdspartnere: KU-Life og Food DTU. Resultaterne fra WP 1, WP 3 og WP 5 offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside når delopgaverne afsluttes. 18

19 Mikrobiologisk sikkerhed af fersk kød WP 1 Dekontaminering - Nyt udstyr et er at udvikle et udstyr til dekontaminering af hele eller dele af slagtekroppe, der er ligeså effektivt som varmtvandsslagtning, men som fylder mindre på en slagtegang, har et lavere ressourceforbrug og effektivt fjerner synlige forureninger. Ansvarlig: Hardy Christensen, , hch@teknologisk.dk Varmtvandsslagtning bruges i dag til dekontaminering af svin fra besætninger i niveau III og svin fra besætninger inficeret med Salmonella DT104. Udstyret er effektivt, men optager meget plads og er forbundet med et stort vandforbrug. Ved varmtvandsslagtning recirkuleres vandet. Der er tvivl om, hvorvidt recirkulering er lovlig. Skulle det blive forbudt, så vil vandforbruget ved varmtvandsslagtning blive ca. 4 gange større, end det er i øjeblikket. Hvis myndighederne fortsætter med at øge kravet til en lav forekomst af Salmonella i fersk kød, vil dekontaminering af slagtekroppe være den eneste mulighed for at opfylde kravet. I så fald vil det være en endnu større fordel at råde over en metode til dekontaminering, der har et lavt ressourceforbrug. Der er fremstillet en funktionsmodel baseret på dampsugning, der automatisk kan dekontaminere en halv slagtekrop off-line. Funktionsmodellen flyttes i 2009/2010 til en slagtegang, hvor den afprøves til dekontaminering af dele af en slagtekrop, og effekten sammenlignes med det, der kan opnås ved at behandle samme område af slagtekroppen med varmt vand. Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når projektet er afsluttet. Patentansøgning er offentliggjort. 19

20 Mikrobiologisk sikkerhed af fersk kød WP 3 Effektiv rengøring på kortere tid et er at fremme sikkerheden for, at der kan gøres effektivt rent på slagterier og forædlingsvirksomheder. Målet er desuden at reducere rengøringstid og ressourceforbrug under hensyntagen til arbejdsmiljø, eksternt miljø og bæredygtighed. Ansvarlig: Vinnie H. Rasmussen, , vhr@teknologisk.dk Opgaveaktiviteter er opdelt i flg. faser: I. Hel eller delvis CIP-rengøring - Hurtig og effektiv rengøring omfatter grovrengøring såvel som finrengøring. Rengøringsprocesser forventes at kunne effektiviseres ved hel eller delvis CIP-rengøring i samspil med nye rengøringsmidler og/eller desinfektionsteknologier. Ved udvælgelsen vil de metoder/ midler, hvor den største gevinst kan hentes med mindst mulig indsats, blive afprøvet og implementeret først. II. Test af nye/alternative midler/metoder - Perspektivrige midler eller -metoder vurderes og afprøves ud fra økonomiske og/eller miljømæssige vurderinger. Det er vigtigt, at midler/metoder har effekt over for såvel bakterier som gær og skimmel. Der er aktiv deltagelse i KU-Life projektet "Bakteriers eventuelle udvikling af resistens mod rengørings- og desinfektionsmidler". III. Overfladeteknologier - nanoteknologi - For at få konkret viden om smudsafvisende og rengøringsvenlige overfladers holdbarhed og slidstyrke er der aktiv deltagelse i KU-Life projektet "Undersøgelse af mikroorganismers vedhæftning til forskellige overfladetyper". Samarbejdspartnere: Rengøringsselskaber, producenter af rengøringsmidler/systemer og smudsafvisende overflader (nanoteknologi), inano og KU-Life Inst. fødevarevidenskab og Inst. Vet. Patobiologi. Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ved opgavens afslutning. 20

21 Mikrobiologisk sikkerhed af fersk kød WP 5 Opdateret undersøgelse af Yersinia-forekomst på fersk svinekød et er at få opdateret viden om forekomst af Yersinia enterocolitica O:3 på fersk svinekød af dansk og udenlandsk oprindelse - hvor ofte findes Yersinia, og hvor mange er der i positive prøver. Ansvarlig: Hardy Christensen, , hch@teknologisk.dk Yersinia er ved at komme i fokus hos myndighederne. Det skyldes, at antallet af humane tilfælde fra og med 2007 har været stigende (215 tilfælde i 2006, 274 tilfælde i 2007 og 329 tilfælde i 2008). DMRI er blevet kontaktet af Food DTU med henblik på samarbejde i et projekt, hvor det undersøges, om der er sammenfald mellem Yersinia-typer i svinekød og hos mennesket. Det foreslås derfor at fremskaffe aktuelle data for forekomst af Yersinia. De seneste kortlægninger er over 10 år gamle. Arbejdet gennemføres i samarbejde med Food DTU og med ekstern finansiering. Arbejdet skal omfatte udenlandsk kød. et er at være med til at afklare, i hvor høj grad den danske svinekødssektor har et medansvar for den stigende humane forekomst af Yersinia-tilfælde. Hvis svinekødssektoren har et medansvar, så vil en åben dialog med myndighederne være med til, at tiltag til reducering bliver så omkostningsneutrale som muligt. Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når delopgaven er afsluttet. 21

22 SF/09/10/25 BusinessCase 2009/2010 Ny procesteknologi til kød og kødprodukter SF/09/10/25 At udvikle et højt fagligt vidensniveau om nye ingredienser og teknologier, der understøtter såvel produkttilpasning som produkt- og procesudvikling i forædlingsvirksomhederne. Specifikt undersøges, om nye teknologier til hurtigere varmebehandling og nedkøling eller frysning giver mærkbare omkostningsreduktioner, reduceret miljøbelastning, større udbytte og/eller forbedret kvalitet. Ansvarlig: Hardy Christensen, , hch@teknologisk.dk Arbejdet gennemføres i 2 WP er. WP 1: Procesteknologisk overvågning (løbende opgave) Der holdes løbende øje med nye teknologier, teknikker, ingredienser og tilsætninger, der kan skabe nytteværdi for forædlingsvirksomhederne. Aktiviteten gennemføres som en kombination af videnindsamling gennem litteraturovervågning kombineret med løbende kontakt til videncentre i ind- og udland. WP 2: Accelererede processer - alternativ opvarmning, nedkøling, frysning og optøning (ny opgave) Det undersøges, om nye teknologier til hurtigere varmebehandling og nedkøling eller frysning giver mærkbare omkostningsreduktioner, reduceret miljøbelastning, større udbytte og/eller forbedret kvalitet. Mulige samarbejdspartnere: University College Dublin, C Tech Innovation, Sairem, TNO, Waageningen, Novel Q deltagere, Sonder Food Systems, York, Tetrapak, Alfa Laval og japanske ABI (CASfreezing). Danske partnere kunne være DTU, Risø eller Force Technology. Resultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside, når delopgaverne afsluttes. 22

23 Ny procesteknologi til kød og kødprodukter WP 1 Procesteknologisk overvågning At skabe et højt fagligt vidensniveau om nye tendenser og teknologier, der understøtter såvel produktilpasning som proces- og produktudvikling i forædlingsvirksomhederne. Ansvarlig: Jakob Søltoft-Jensen, , jsjn@teknologisk.dk Opgaven gennemføres som en kombination af videnindsamling gennem litteraturovervågning kombineret med løbende kontakt til videncentre i ind- og udland. Derudover overvåges markedet for nye teknikker, teknologier, ingredienser og tilsætninger. Overførsel af teknologi fra andre levnedsmiddelområder kan også komme på tale. Der kan gennemføres indledende afprøvninger og undersøgelser af alternative og utraditionelle råvarer, nye ingredienser, tilsætninger, teknologier og udstyr samt i det hele taget aktuelle problemstillinger vedrørende forarbejdning af kød. Særligt lovende processer/metoder/teknologier identificeres og kan eventuelt formuleres til egentlige udviklingsprojekter. Der udsendes desuden rapporter fra deltagelse i relevante messer, konferencer og workshops. Med det formål at følge forskningen og udviklingen inden for ny procesteknologi ( Novel Technologies ; højtryk, pulserende elektriske felter, kold plasma og elektromagnetiske opvarmningsmetoder) er DMRI blevet medlem af det industrielle rådgivningsforum i EU, projektet NovelQ der frem til udgangen af 2011 driver forskning og industriel applikationsudvikling omkring de nye teknologier i fødevaresammenhæng. Medlemskabet giver bl.a. mulighed for at få on hands indsigt i projektets resultater, mulighed for at gennemføre orienterende pilotforsøg med kompetent sparring samt knytte nye netværksforbindelser på procesteknologiområdet. Resultater offentliggøres løbende på Teknologisk Instituts hjemmeside. 23

24 Ny procesteknologi til kød og kødprodukter WP 2 Accelererede processer - alternativ opvarmning, nedkøling, frysning og optøning At undersøge, om nye teknologier til hurtigere varmebehandling og nedkøling eller frysning giver mærkbare omkostningsreduktioner, reduceret miljøbelastning, større udbytte og/eller forbedret kvalitet. Ansvarlig: Hardy Christensen, , hch@teknologisk.dk De nuværende konventionelle opvarmnings- og nedkølingsprocesser kræver et stort energi- og tidsforbrug. Varmen tilføres udefra via kogende vand eller vanddamp, og efterfølgende nedkøles produktet igen udefra med koldt vand, blæstkøling og lignende. Tilsvarende gør sig i grove træk gældende, bare i modsat rækkefølge, når råvarer indfryses og optøs igen. En række alternative teknologier, der bygger på såkaldt volumetrisk opvarmning, er under udvikling. Her afsættes varmen direkte i produktet frem for på overfladen. Det drejer sig især om elektromagnetiske teknikker som ohmisk opvarmning, mikroog radiobølger. Disse teknikker gør det muligt meget hurtigt at opvarme kødprodukter, enten pumpbare eller direkte i slutemballage. Samtidig har en nyere japansk opfindelse været på markedet nogle år. Teknikken hedder CAS-freezing. CAS står for cells alive system. Den bygger på magnetfeltindfrysning, der bremser molekylbevægelser, så indfrysning eller nedkøling sker næsten momentant. De nye teknologiers egnethed til specifikke produktioner skal undersøges for at vurdere tilgængelighed, effektivitet, udbytter, miljø- og kvalitetsforbedringer samt indflydelse på holdbarhed. Ansøgning for samarbejdsprojekt indsendes til EU-fond evt. ManuFuture-EU. Egnede teknikker skal afprøves, optimeres og valideres bl.a. med hensyn til temperaturfordeling i udvalgte produkter, og til sidst testes i industriskala. Et projektkonsortium evt. på tværs af mejeri- og kødsektorerne tænkes sammensat. Mulige samarbejdspartnere i en ansøgning kunne være University College Dublin, C Tech Innovation, Sairem, TNO, Waageningen, Novel Q deltagere, Sonder Food Systems, York, Tetrapak, Alfa Laval og japanske ABI (CAS-freezing). Danske partnere kunne være DTU, Risø eller Force Technology. Resultater offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside ved delopgavens afslutning. 24

25 SF/09/10/26 BusinessCase 2009/2010 Beredskab af mikrobiologiske og kemiske metoder og laboratoriefaciliteter SF/09/10/26 At vedligeholde og videreudvikle det mikrobiologiske og kemiske laboratorium, således at et moderne og effektivt laboratorium opretholdes. Endvidere sikres, at virksomhederne er bedst muligt rustet til at opfylde krav fra kunder og myndigheder. Udviklingen følges inden for nye analysemetoder og nye udfordringer, som fødevarebårne virus, Clostridium difficile og resistente staphylococcer. Ansvarlig: Rie Sørensen, , Arbejdet gennemføres i 2 WP er WP 1: Vedligeholdelse af kemiske laboratoriefaciliteter samt højt fagligt vidensniveau (løbende opgave) Der er behov for metoder, der hurtigt og troværdigt imødekommer tidens krav til dokumentation af kemisk sammensætning. Ved at overvåge markedet for udvikling af nye metoder, laboratorieudstyr, materialer m.m. samt afprøve og evt. implementere særligt interessante emner, vedligeholdes instituttets kompetence vedrørende moderne og effektiv laboratoriedrift. Som et vigtigt sammenligningsgrundlag holdes instituttets akkrediterede referencemetoder opdaterede og dokumenterede. WP 2: Mikrobiologisk overvågning og beredskab (løbende opgave) - Nyeste krav og viden i relation til slagtehygiejne og Salmonella handlingsplan overvåges. - Beredskab ved virksomhedsinspektion og udarbejdelse af HACCP planer. - Nye mikrobiologiske hurtigmetoder overvåges, og relevante metoder afprøves og vurderes. - Der deltages i faglige netværk og arrangementer under Dansk Standard, ISO, NMKL og EUROLAB. - Beredskab af moderne DNA-metoder vedligeholdes for hurtig smittesporing. - Beredskab af akkrediterede mikrobiologiske metoder vedligeholdes. - Nye mikrobiologiske udfordringer som Norovirus, C. difficile og MRSA følges. Der foretages årligt ekstern auditering af laboratoriernes referencemetoder og kvalitetsstyringssystem (DANAK). Årsrapporterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside senest

26 Beredskab af mikrobiologiske og kemiske metoder og laboratoriefaciliteter WP 1 Vedligeholdelse af kemiske laboratoriefaciliteter samt højt fagligt vidensniveau At vedligeholde, dokumentere og videreudvikle Instituttets kemiske laboratoriefaciliteter, således at grundlaget for moderne og effektiv laboratoriedrift opretholdes. Endvidere skal en stadig opdatering af faglig viden sikres, således at Instituttet fremstår som en kompetent sparringspartner i forbindelse med løsning af fødevarekemiske problemstillinger. Ansvarlig: Kirsten Jensen, , kij@teknologisk.dk For at gennemføre projektopgaverne er det nødvendigt at kunne dokumentere kemisk sammensætning samt indhold af hjælpestoffer og evt. reaktionsprodukter. Til det formål er der behov for metoder, der hurtigt og troværdigt imødekommer tidens krav. Ved at overvåge markedet for udvikling af nye metoder, laboratorieudstyr, materialer m.m. samt afprøve og evt. implementere særligt interessante emner, vedligeholdes instituttets kompetence vedrørende moderne og effektiv laboratoriedrift. Som et vigtigt sammenligningsgrundlag holdes Instituttets akkrediterede referencemetoder opdaterede og dokumenterede. Der foretages årligt ekstern auditering af laboratoriets referencemetoder og kvalitetsstyringssystem (DANAK). For at sikre kompetent faglig sparring ved udredning af fødevarekemiske problemstillinger, for virksomheder eller ved samarbejde med andre fødevarekemiske laboratorier, fastholdes et højt fagligt vidensniveau. En stadig opdatering på området sker bl.a. ved deltagelse i faglige arrangementer (konferencer, brugermøder, DANAK m.fl.). Årsrapport foreligger pr

27 Beredskab af mikrobiologiske og kemiske metoder og laboratoriefaciliteter WP 2 Mikrobiologisk overvågning og beredskab At vedligeholde højt fagligt vidensniveau inden for nye metoder, herunder nye mikrobiologiske hurtigmetoder, kontrol af slagtehygiejne, mikrobiologisk produktsikkerhed for fersk kød og kødprodukter samt følge udviklingen inden for nye mikrobiologiske udfordringer som fødevarebårne virus, methicillinresistente Staphylococcus aureus og Clostridium difficile. At sikre, at virksomhederne er bedst muligt rustet til at opfylde krav til hurtigt analysesvar og krav fra myndigheder og kunder, samt sikre beredskab til hurtig smittesporing af patogene bakterier. Ansvarlig: Susanne Mansdal, , sum@teknologisk.dk Ud over de konkrete udviklingsprojekter inden for slagtehygiejne og mikrobiologisk produktsikkerhed er der behov for at deltage i generelle aktiviteter inden for området. De senere år har vist, at der hurtigt kan opstå problemer i relation til håndtering af fødevaresikkerheden og slagtehygiejnen, som det er hensigtsmæssig at kunne løse inden for en kort tidshorisont. Der er generelt et ønske om at nedbringe svartiden for mikrobiologiske analyser, ligesom myndighedernes og kundernes krav om sikre produkter skærpes. En hurtig smittesporing ved fund af patogene bakterier er vigtig og kan foretages med laboratoriets beredskab af moderne DNA-typningsmetoder. - Nyeste krav og viden i relation til slagtehygiejne og Salmonella handlingsplan overvåges. - Beredskab ved virksomhedsinspektion og udarbejdelse af HACCP planer. - Nye mikrobiologiske hurtigmetoder overvåges, og relevante metoder afprøves og vurderes. - Der deltages i faglige netværk og arrangementer under Dansk Standard, ISO, NMKL og EUROLAB. - Beredskab af moderne DNA-metoder vedligeholdes for hurtig smittesporing. - Beredskab af akkrediterede mikrobiologiske metoder vedligeholdes. - Nye mikrobiologiske udfordringer som Norovirus, MRSA og C. difficile følges. Årsrapport foreligger pr