Tale ved Christiansborg 11. april Kære venner

Transkript

1 Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter mellem alle de lockoutede lærere. De grønne, røde og hvide trøjer har fyldt i gadebilledet i store som små byer, og det vil jeg gerne starte med at takke jer alle sammen for. For fanden hvor ser I godt ud derude. Allerede på førstedagen i konflikten fortalte Helle Thorning på sit ugentlige pressemøde, at nu skulle konflikten have lov at løbe det er den danske model, som skal have lov at virke. Og siden har en del politikere og medieeksperter brugt masser af kræfter på at understrege, at den danske model på ingen måde er truet. Lockouten er, siger de kloge, en del af den danske model et helt normalt kampskridt. Og det er sandt at lockout er det sidste ultimative våben i et forhandlingsforløb. Men det kræver altså, at der har været et forhandlingsforløb, før man lockouter - og det har der ikke. Et andet element, som de kloge hoveder overser, er, at den danske model ikke kun består af procedurer og kampskridt. Som alt andet har den også en særlig ånd. Den danske model fordrer, at parterne søger en fælles løsning. Modellen fordrer, at parterne er enige om at

2 undgå de voldsomme kampskridt og det ultimative indgreb. Modellen fordrer, at parterne er parate til at give og tage. Den ånd har vi ikke mødt i dette forhandlingsforløb. Arbejdsgiverne har stillet ultimative krav, og de har ikke villet rokke sig en tomme. Hvis KL og Moderniseringsstyrelsen får held med deres projekt, så mister vi det, vi har forhandlet os til gennem 100 år. Det, de fjerner, er ting, som vi har betalt for ved hver eneste overenskomstforhandling. Nu vil de bare have det hele, og de vil ikke give en øre til det. Det svarer til, at man går ind på en restaurant, æder hele buffeten og løber fra regningen det er så langt fra den danske model, som man kan forestille sig det. Så både Helle og Bjarne har fået det helt galt i halsen, hvis de tror, at det, som vi har været igennem, er den danske model. Nej, det, vi møder, er ikke den danske model. Det er den sicilianske. Det er en mafia- model, styret og koordineret af Don Corydone. Bjarne Corydon har gentagne gange afvist, at der er tale om en konspiration mellem kommunerne og staten, men hvis nogen skulle være i tvivl, kan de nøjes med at læse de store søndagsaviser fra i søndags. Jyllands- Posten havde fået fingre i et notat, som dokumenterer det, som politikerne ellers benægter: At vi skal bankes tilbage til tiden før hovedaftalen,

3 fordi regeringen skal finansiere sin folkeskolereform. Om folkeskolereformen skrives der:»forudsætningen for, at timetallet i folkeskolen kan øges som forudsat, er en ændring i anvendelse af lærernes arbejdstid.«det står sort på hvidt i dokumentet, og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen konkluderer på den baggrund, at lærerne aldrig har haft en reel chance. Det hele blev aftalt allerede i 2012 mellem Antorini, Ziegler og Corydon. Konklusionen er klar: Forhandlingsforløbet har været et spil for galleriet. Jyllands- Postens artikel bør give voldsomt røde ører hos toppolitikerne. Det er så til gengæld nok også det eneste ved regeringen, der stadig er rødt. Endnu mere skræmmende var det at læse Politiken i søndags og tirsdags. Avisen offentliggjorde regeringens drejebog. Den viser, hvordan regeringen har forpligtet Moderniseringsstyrelsen til at knække de statslige lærere ved denne overenskomst, for så at tage de andre faggrupper i Det er ikke overraskende for os, som har siddet tæt på og oplevet et embedsværk, som på intet tidspunkt har ønsket at tale om, hvordan man laver ordentlig skole. Embedsmændene har koncentreret sig om, hvordan de kan smadre lærernes arbejdstidsaftale og dermed bombe samarbejdet på skolerne tilbage til tiden før enevælden. Det er ikke så mærkeligt, at embedsværket gør, som det gør, da der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget

4 topembedsmændene får i løn, og i hvor høj grad de er i stand til at ødelægge lærernes arbejdstidsaftale. Først vil de knække os. De fjerner alle arbejdstidsregler og varslingsbestemmelser. De sørger for at afskaffe almindelige overarbejdsregler og ødelægger det lokale samarbejde mellem ledere og lærere. Og de sætter den danske model skak mat. Og når de har ordnet os, drejer Corydon kanonerne mod nye faggrupper. Det lyder som manuskriptet til en politisk gyser men det er skinbarlig virkelighed i klædt S, SF og R- farver. Søndagens aviser illustrerer med al ønskelig tydelighed, at vores kamp har nogle overtoner, som omhandler meget andet end lærernes forberedelsestid og arbejdsvilkår. Og tvivl ikke. Hvis det lykkes regeringen at genindføre enevælden på skoleområdet, kommer vi til at mærke det på vores rygstykker. Bare spørg gymnasielærerne. De har fået den overenskomst, som vi kæmper imod, og en række gymnasier udsender i øjeblikket nye skemaer til lærerne. På et af disse gymnasier har udspillet til lærerne været en forøgelse af undervisningstiden med 12 %. Det ville svare til at løfte timetallet med 3 lektioner på det frie skoleområde. Og der er ingen garanti for, at det slutter der. Men det er ikke lederne på de frie skolers skyld, at vi står med de her udfordringer. For de har hele tiden stillet sig på vores side. Lederne på de frie skoler ved

5 nemlig godt, at får vi Corydons offer you can t refuse, så betyder det, at Finansministeriets godfather sidder med alle kort på hånden, når han vil adfærdsregulere hele grundskolesektoren med hjælp af økonomistyring. Formanden for Frie Skolers Ledere sagde på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde for et par uger siden, at lederne godt kan lide bøvl, men de gider ikke træls bøvl! Træls bøvl, det bliver det, når lederne skal bruge deres tid på at registrere lærernes gøren og laden. Træls bøvl bliver det, når man ikke kan indgå bindende aftaler med sin TR. Og den slags bøvl, gider lærerne ikke, og det gider lederne på de frie skoler heller ikke. En dag faldt jeg over et læserbrev skrevet af en række gamle fagforeningsfolk og venstrefløjspolitikere. SiD- formanden og socialdemokraten Hardy Hansen, for eksempel, og Villo Sigurdsson VS borgmester i København. De opfordrede andre faggrupper til at bakke os, lærerne, op. De gamle kæmpere afviste, at lærerne lever i en tidslomme, sådan som arbejdsgiverne påstår det. Nej, skrev de, det element af medarbejderindflydelse, som ligger i lærernes arbejdstidsaftale, er et eksempel til efterfølgelse. Det er en flig af fremtiden og den form for arbejdspladsdemokrati, som Socialdemokratiet, SF og fagbevægelsen har kæmpet for i mange år: En vision om et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledelse ikke handler om en magt og tryne- ret, men om at finde gode løsninger i fællesskab.

6 Der er da også kun en forklaring på det opgør med lærernes arbejdstid, som vi står i nu det er krisen. Samfundet er i krise, og vi skal alle bidrage med løsninger. Folkeskolen og de frie skoler har imidlertid allerede bidraget med både besparelser og fyringer. Og alligevel skal I vide, at vi har budt ind med løsninger, som kunne være med til at skabe mere skole for pengene. Men vores tilbud er blevet afvist. Staten og KL vil ikke have en hjælpende hånd nej, de sluger hele armen. Og jeg ved, at andre faggrupper ser skriften på væggen og forstår, at vores kamp i dag er deres kamp i morgen. For ingen ved, hvilken fagforeningsformand som næste gang vågner op med et hestehoved i sengen signeret af Don Corydone. Men en ting skal I vide, Helle og Bjarne. Hvis I alligevel vil gribe ind på et tidspunkt, så gør det nu. Få det overstået, så vi kan komme tilbage på skolerne. Men når I gør det, så sørg for, at indgrebet bliver balanceret. Hvis I kun lytter til KL og Moderniseringsstyrelsen, bliver det meget vanskeligt at lave skole sammen bagefter. Kære alle sammen. I har gjort en fantastisk indsats i de sidste 10 dage fortsæt det gode arbejde, hold trykket, så skal vi gøre vores yderste for, at I hurtigt kommer tilbage til skolerne. God kamp og tak for ordet.