talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet"

Transkript

1 talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé

2

3 talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet april 2011

4 2

5 Indhold Indledning Vi skal have talent for de dygtige Fra ildsjæle til professionel bevægelse Sammenhængende talentindsats mangler Talentindsatsen er ikke en elitestrategi Nu skal der følges op med handling Hvad er talent? Hvad er rammerne for talentudvikling? En gryende talentdagsorden Talentindsats som sammenhængende løft Talentindsatsens muligheder og udfordringer Anbefalinger Folkeskolen De gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelserne De videregående uddannelser Tværgående indsats og internationale perspektiver

6 Indledning Vi skal have talent for de dygtige Alle børn og unge i det danske uddannelsessystem skal stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt. Det gælder de svageste, den store mellemgruppe, og det gælder de bedste. Det gælder de praktiske og de boglige, de alment orienterede og de erhvervsrettede, de akademiske og de professionsorienterede, dem, der interesserer sig for mennesker, og dem, der interesserer sig for ting. Pigerne og drengene. Dem, der vil noget med det kreative og musiske, og dem, der vil noget med det analytiske. Sådan kunne man blive ved. I de senere år har der været stigende fokus på at gøre en ekstra indsats for talenterne i det danske uddannelsessystem. Det skyldes ikke mindst behovet for at sikre Danmarks konkurrencedygtighed i det globale videnssamfund. Den afhænger nemlig af, at vi bliver dygtigere til at udvikle talenter. Derfor skal de mest talentfulde have bedre plads til at udfolde sig, så de kan udnytte deres potentiale til fordel for samfundets og deres egne fremtidsmuligheder. Talentudvikling kommer ikke kun de talentfulde elever til gode. Talent smitter, og de dygtiges indsats er med til at trække de andre op og bidrage til fællesskabet. De talentfulde elever inspirerer klassekammerater, medstuderende og lærere. Og talentudvikling tilfører energi og trivsel til de elever og studerende, der har evnerne, men er blevet demotiverede og skoletrætte. En styrket talentindsats er også et løft af bredden. Fra ildsjæle til professionel bevægelse I mange år har talentudviklingen været spredt i enkelte initiativer forskellige steder i uddannelsessystemet. Talentdagsordenen har været ildsjælenes og ikke en almen dagsorden. Den har været ny og ikke rodfæstet. Undtagelsen frem for reglen. Der har ikke været tradition for at arbejde målrettet med talentpleje i uddannelserne. Der skal sættes gang i en ny professionel bevægelse og tages udgangspunkt i, hvordan vilkårene, retningen og værdien af det professionelle arbejde på folkeskoler, erhvervsskoler og gymnasier, professionshøjskoler og universiteter kan forbedres. En talentstrategis stærkeste kraft er det professionelle remtræk i hverdagen. Talenterne selv er afgørende. Ikke som passive modtagere af nye faglige og pædagogiske ydelser udefra, men som motiverede, nysgerrige og langt hen ad vejen også ærgerrige unge, der kan se meningen med det. Sammenhængende talentindsats mangler Men hvad gør vi, når vi står med en påtrængende problemstilling i et komplekst uddannelsessystem? Vi kan ikke forske os ud af det og sætte os og vente på, at der ankommer en mirakelkur, den helt suveræne metode, der anviser vejen til den rigtige undervisning. I så fald venter vi ikke alene på et tog, der aldrig ankommer, men også på den forkerte perron. Vi kan heller ikke bevilge os ud af det. En styrket talentudvikling er ikke primært et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om, hvordan vi indretter os. Den store udfordring for en styrket talentudvikling vil næppe være manglende ressourcer. Men det vil være nødvendigt at tænke i en bedre og mere fleksibel udnyttelse af de eksisterende ressourcer på uddannelsesområdet. Vi kan heller ikke styre os ud af det med nye love og regler, nye krav og målsætninger. En talentstrategi afhænger ikke alene af Folketing og regering, men frem for alt af uddannelsessystemets mange aktører. Lærerne. Eleverne. Forældrene. Fagforeninger. Institutionsledelser. Kommuner. Virksomheder. For dem kan vi styrke rammerne og retningen i den professionelle indsats i undervisningen i det danske uddannelsessystem. Arbejdsgruppens tankegang hviler på ideen om partnerskaber. Derfor adresserer vi ikke alene vores forslag til en strategi til regeringen, men også til uddannelsessystemets mange aktører. Der skal ikke mindst skabes forudsætninger for et sammenhængende talentløft i uddannelsessystemet, blandt andet ved at skabe et bedre kredsløb med større sammenhæng på langs og på tværs i uddannelsessystemet, mellem forskning/ udvikling, læreruddannelser, ledelse og undervisningspraksis etc. Mellem grundskole og erhvervsskole, gymnasium og videregående uddannelse. I overgangene fra et niveau til et andet. Dette vil ikke blot komme talentudviklingen til gode, men være en løftestang på mange andre områder. Et mere sammenhængende uddannelsessystem er en forudsætning for bedre talentudvikling, der bærer frugt, men ikke en tilstrækkelig betingelse. De sidste skridt tages altid i samspil mellem talent og underviser. 4

7 Jeg tror egentlig ikke, at det handler om økonomi, men om en holdning. Det er ikke så meget ressourceflytning. Man skal hæve overliggeren i folkeskolen og fagligt udfordre børn på et højere niveau, end man gør nu. (Skoleleder, folkeskolen) På denne baggrund lægger vi op til en vidtgående strategi for den fremadrettede talentindsats. Det er dog samtidig væsentligt, at en talentstrategi er afbalanceret, så nye tiltag ikke skaber eller forstærker skævheder i det danske uddannelsessystem. Det gælder navnlig i forhold til social mobilitet, i forhold til køn og i forhold til forældede statushierarkier mellem boglige og almene fag og erhvervsrettede og praktiske fag. Vi har i vores anbefalinger søgt at skele til denne balance. Talentindsatsen er ikke en elitestrategi Men der gives ingen strategier og ingen valg uden konsekvenser. En strategi, der vil være med til at drive forandringer, stiller aldrig bare alle bedre og ingen ringere. Det er også vilkåret med en talentstrategi. Men det er ikke en elitestrategi. Talent er noget, man gør sig fortjent til, ikke en position, man indtager og privilegeres med. Talent er ikke noget, som skal styrke indlejrede skævheder i det danske uddannelsessystem og børn og unges løbebaner. Talentet er ikke kun den dygtige student, men også den ordblinde med flair for geometri. Ikke kun forskerspiren, men også den pædagogstuderende. Et løft i talentindsatsen måles ikke alene på OECD s ranglister, men også i grundskolens sløjdundervisning. Nu skal der følges op med handling Brændstoffet på vores anbefalinger handler ikke primært om flere penge. Selv om en række af arbejdsgruppens anbefalinger umiddelbart vil være forbundet med merudgifter, vurderer vi, at der samtidig vil kunne opnås væsentlige synergier i forhold til den samlede ressourceudnyttelse og kvalitet i uddannelserne, så udgifterne samlet set vil kunne holdes inden for den eksisterende ramme. Vores opgave har ikke omfattet at udfolde en detaljeret implementering af de foreslåede initiativer. Vi har derfor heller ikke foretaget beregningsoverslag eller anvist finansieringsmuligheder i forbindelse med anbefalingerne. Vi håber på, at vores evaluering af talentarbejdets status og vores anbefalinger til en strategi for hele uddannelsessystemet vil blive modtaget kritisk og engageret. Og frem for alt håber vi, at der følges op på den. God læselyst. Arbejdsgruppen for talentudvikling Arbejdsgruppens medlemmer Stefan Hermann, rektor, Professionshøjskolen Metropol (formand) Nils O. Andersen, professor, dekan, Københavns Universitet Kirsten Birkving, skoleleder på Egedalsskolen i Kokkedal John Egebjerg, direktør for Herningsholm Erhvervsskole Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk Søren Hindsholm, rektor for Nørresundby Gymnasium og HF Ulrik Wilbek, landsholdtræner for herrelandsholdet i håndbold, forfatter, kursusleder og foredragsholder 5

8 6

9 hvad er talent? Det er helt almindelige elever. En med tørklæde, en med blåt hår, tre med skjorte. Det faglige niveau er selvfølgelig højere, og motivationen er der. (Projektleder, talentindsats) Talent er et komplekst begreb. Der findes ingen officiel eller entydig definition af, hvad et talent er. I arbejdsgruppen mener vi, at talent er en særlig kompetence, der bygger både på medfødte og erhvervede evner og på lyst og vilje hos barnet eller den unge til at udvikle og udnytte sit talent. Talent er således noget, man gør sig fortjent til og er motiveret for, ikke noget, man som sådan er født til. Uden motivation og træning svinder talentet hen. Inden for talentudvikling tales der generelt om to grupper af børn og unge: De talentfulde børn og unge (cirka procent af en årgang) De højtbegavede børn og unge (cirka 1-2 procent af en årgang). Vi har valgt at have hovedfokus på den brede talentgruppe. Gruppen af højtbegavede inddrages, hvor analysen taler for at udvikle initiativer, der tilgodeser denne gruppes særlige behov. Børn og unge i uddannelsessystemet er talentfulde, når de har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Det er vigtigt at holde sig for øje, at talenter ikke blot er de indlysende dygtige eller begavede, som kan være lette at identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge. Vi har ikke fokuseret på at identificere talenter, men på at pege på de rammer, metoder eller pædagogiske aktiviteter, der på bedst mulig vis kan udvikle kompetencer eller talenter hos børn og unge. Vi har arbejdet med følgende talentdefinition, som udgør grundlaget for vores arbejde og anbefalinger for den fremadrettede indsats for talentudvikling i Danmark: 7

10 Hvad er rammerne for talentudvikling? Mulighederne og udfordringerne, som uddannelsessektoren i fremtiden står over for i arbejdet med at styrke talentindsatsen, er to sider af samme sag. Det danske uddannelsessystem har formået at gøre adgangen til uddannelse lige. Men den positive udvikling har en bagside: utilstrækkeligt fokus på de dygtigste elever. Internationale undersøgelser som for eksempel PISA viser, at der er relativt få elever i Danmark, som leverer toppræstationer i folkeskolen. At de dygtige elever ikke er blevet dygtigere i folkeskolen de seneste 10 år. Og at der stadig er en meget stor og forudsigelig bundgruppe og dermed en uformel sortering i den danske enhedsskole af betydeligt og bekymrende omfang. En gryende talentdagsorden Der er enighed om, at uddannelse er et afgørende konkurrenceog velfærdsparameter. Og der ses en stigende politisk opmærksomhed på talentdagsordenen som en del af løsningen på de udfordringer, det danske uddannelsessystem står over for. I dag arbejdes der i højere grad end før med talentudvikling i Danmark. Over de seneste år er en række talentprojekter sat i gang. Og i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne arbejdes der med talentudvikling. Der er en spirende lyst og mange initiativer. Fra de talentinitiativer, der er gennemført i Danmark, ved vi, at indsatsen nytter. De steder, hvor der satses på en målrettet talentindsats, forbedres de talentfulde børns trivsel og faglige præstationer markant. Holdninger og erfaringer med talentindsats Over 86 procent af befolkningen og 91 procent af lærerne erklærer sig enige i, at det er accepteret at omtale andre personer som dygtige og talentfulde. Lærerne vurderer, at talentindsatsen påvirker elevernes engagement, faglige niveau og klassens trivsel. En mindre del af lærerne ser en effekt i forhold til klassens faglige niveau og trivsel. 57 procent af lærerne i folkeskolen vurderer, at hvis de særligt dygtige elevers faglige egenskaber styrkes, hæver det niveauet i hele klassen. Der er mangel på efteruddannelse for lærere, der ruster dem til at undervise talenter. Kun 11 procent af skolerne har afsat ressourcer til efteruddannelse af lærere i forhold til talenter. Over halvdelen af lærerne i folkeskolen har udviklet deres eget materiale til undervisning af talentfulde elever. Og 40 procent har brugt talenter som hjælpelærere. Flertallet af lærerne vurderer, at de eksisterende muligheder for differentieret undervisning ikke er tilstrækkelige til at rumme undervisning af talenter (skoleledere og lærere er dog i højere grad end befolkningen positive over for de eksisterende muligheder). Kilde: Talentindsatser i Danmark, NIRAS (2010) Vi har meget at bygge på. Vi har et velorganiseret uddannelsessystem, der kan udgøre en solid ramme for talentindsatsen. Og der er stor opbakning både i befolkningen og i stigende grad hos lærere og ledere til at satse på talenterne. 8

11 9

12 Figur 1: Befolkningens holdninger til talent Det er fortsat langt mindre acceptabelt at omtale sig selv som dygtig og talentfuld, end når omtalen gælder andre personer. I Danmark er det accepteret at omtale sig selv som dygtig og talentfuld. I Danmark er det acepteret at omtale andre personer som dygtige og talentfulde. Meget enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/meget uenig Meget enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/meget uenig Kilde: NIRAS 2010, side 12 Talentindsats som sammenhængende løft Vores analyse viser imidlertid, at talentudviklingen ikke er rodfæstet i uddannelsessystemet. Talentindsatserne hviler på ildsjæle, enkeltindsatser og frivillighed. Der er ikke formuleret klare og stærke målsætninger for talentudviklingen. Det er kun inden for få områder, at der er tradition for at tænke i talentudvikling. Og i forhold til at sikre en systematisk talentindsats mangler der en klar sammenhæng mellem niveauerne i uddannelsessystemet, ligesom det kniber med kompetenceudvikling af undervisere. Figur 2: Mål for talentindsatsen i skolernes målsætninger Kun godt en ud af 10 skoleledere i folkeskolen svarer, at der er indarbejdet mål for arbejdet med de særligt dygtige elever i skolens målsætning. Er der i din skoles målsætning indarbejdet mål for, hvordan de særligt dygtige elever støttes? Samtidig er der ret begrænsede erfaringer med og viden om talentarbejde i Danmark og i de lande, vi sammenligner os med. Der er stadig barrierer for, at talentindsatsen bliver en sammenhængende indsats, der er rodfæstet i hele uddannelsessystemet. De må fjernes, hvis vi systematisk skal udvikle og stimulere de dygtigste børn og unge i Danmark. Talentindsatsens muligheder og udfordringer Der er ikke gennemført større analyser eller udredninger, der gør det enkelt at betragte det danske uddannelsessystem under ét, når perspektivet er talentudvikling. I folkeskolen tegner problemstillingen sig på én måde, på erhvervsuddannelserne eller universiteterne har den et andet perspektiv og andre vilkår osv. Manglen på en klar strategi for området afspejler manglen på sammenhængende viden og overblik. Forsøger man alligevel for en stund at sætte sig uden for det danske uddannelsessystem og anskue det udefra, tegner der sig dog et mønster, som med nogen rimelighed kan sige noget sammenfattende om de styrker og svagheder, muligheder og trusler, som det danske uddannelsessystem står over for, hvis der skal foretages et massivt løft af talentindsatsen i Danmark. Ja Nej Kilde: NIRAS 2010, side 51 10

13 Uddannelsessektorens talentudvikling Intern Ekstern Stærke sider (S) Stærkt fokus på den enkelte i det danske uddannelsessystem Positive resultater af talentudvikling i uddannelsessystemet Et stærkt og velorganiseret offentligt uddannelsessystem med bred opbakning Et bredt fokus på talenter som andet end høj begavelse på boglige områder Voksende anerkendelse af faglighedens betydning, både som fagfaglighed og samspil mellem fagligheder Muligheder (O) Lærere, ledere og befolkning er i stigende grad positive over for talentindsatser i navnlig grundskolen Bred samfundsmæssig konsensus om uddannelse som afgørende konkurrenceparameter Stigende politisk opmærksomhed på talentdagsordenen brændende platform Danske elever blandt de dygtigste i verden til samfundsforhold, demokratiets virkemåde og politiske problemstillinger i grundskolen Svage sider (W) Talentudvikling hviler på ildsjæle og enkeltindsatser og er ikke rodfæstet på væsentlige områder Ingen stærke målsætninger for talentudvikling På mange områder ingen tradition for tænkning i talentudvikling Dårlig sammenhæng i uddannelsessystemet Ingen stærk social mobilitet i uddannelsessystemet Ingen kompetenceudvikling af undervisere rettet mod talentudvikling De dygtige er ikke blevet dygtigere i folkeskolen de seneste 10 år Trusler (T) Talentdagsordenen kan nemt forveksles med fokus på en snæver elite og dermed skygge for den brede professionelle agenda Mangel på handling vil formentlig øge skævheder og splittelse i det danske uddannelsessystem Mangel på handling svækker mulighederne for styrket human kapital som del af den danske konkurrenceevne Uddannelsessystemet er præget af betydelig træghed og særinteresser, herunder forældede statushierarkier mellem uddannelsesområder Manglende kritisk masse på små fagområder og -domæner Kilde: Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet (2011) 11

14 12

15 anbefalinger Analysen af de enkelte uddannelsesområder har naturligvis vist, at der er forskellige udfordringer fra område til område, men de vigtigste faktorer for talentindsatsen er generelt underviseren, lederen og dernæst rammer for undervisningen i form af for eksempel faglige mål og muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. I dette hæfte præsenteres de vigtigste anbefalinger fra arbejdsgruppen om talentudvikling i uddannelsessektoren i Danmark. Du finder alle anbefalingerne i arbejdsgruppens Talentrapport. Hæftet er bygget op om anbefalinger til henholdsvis folkeskolen, det gymnasiale område, det erhvervsrettede ungdomsområde og de videregående uddannelser og sammenhængen i indsatsen på tværs af områder og internationale perspektiver. 13

16 folkeskolen Jeg synes, det er spændende, og jeg får også noget ud af det. Det er motiverende at have en klasse, som er motiveret for at lære noget. Det giver mig et fagligt kick. Jeg bliver også selv udviklet inden for det faglige område, vi har på tale. (Lærer, talentindsats, folkeskolen) Talentindsatsen i folkeskolen skal først og fremmest indgå som en naturlig del af den almindelige undervisning. Og den skal suppleres af tilbud som for eksempel særlige talentforløb og talentcamps uden for skoletiden. Det er derfor afgørende, at lærerne er klædt på til at løfte opgaven med undervisningsdifferentiering for de dygtigste elever. Dygtige lærere er motorer for talentudvikling. Det forudsætter kvalitetsudvikling af læreruddannelsen. Et kvalitetsløft i læreruddannelsen skal bidrage til, at de kommende læreres mestring af fagene styrkes i dybden, i deres fagfaglighed og ikke alene i formidlingen. Vi tilslutter os regeringens betragtning om et skærpet adgangskrav til læreruddannelsen. Et skærpet adgangskrav skal suppleres med et kvalitetsløft i læreruddannelsen, så de bedste studerende uddannes til at undervise fremtidens talenter. Det er ikke tilstrækkeligt at hæve adgangstærsklen, hvis ikke aktiviteter i niveau og indhold i uddannelsen følger med, og lærerrollen i skolepraksis ikke rummer udviklingsmuligheder, der kan udfordre og stimulere talenter blandt lærerne selv. Ph.d.-opkvalificering af undervisere på læreruddannelsen kan her bidrage til en fortsat udvikling af uddannelsens kvalitet gennem kvalificeret praksisnær forskning og udvikling i et tæt samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler. En af de væsentlige barrierer for opkvalificering af de lærerstuderendes kompetencer til talentarbejde er, at læreruddannelsen har større fokus på elever med læringsvanskeligheder end på elever med særlige læringspotentialer. De lærerstuderende skal opnå kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tilgodeser både elever med læringsvanskeligheder og elever med særlige læringspotentialer. Vi ønsker derfor, at arbejdet med at få øje på og udvikle talenter tydeliggøres i læreruddannelsen. Kvalitet i læreruddannelsen er afgørende for at styrke talentindsatsen men det er en langsom forandringsproces. Der er derfor behov for, at lærere efter- og videreuddannes, så de har metoderne til at stimulere talenterne gennem undervisningsdifferentiering, herunder for eksempel berigede læreplaner. Lærerne skal støttes i forhold til undervisningsdifferentiering af de dygtigste elever. Der er derfor behov for, at arbejdet med at udvikle læremidler til talentarbejdet styrkes. Underviserne på professionshøjskolernes læreruddannelse har her en afgørende rolle, da de er i krydsfeltet mellem forskning og praksis i deres undervisning af de kommende lærere. Det har i nyere tid i dansk pædagogisk tradition ikke været kutyme at differentiere opad i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Vi mener, at berigede læreplaner som didaktisk metode med fordel kan overføres til arbejdet med talentudvikling i den almindelige undervisning. Kravet om undervisningsdifferentiering har eksisteret i folkeskoleloven siden Flere forskere har peget på, at undervisningsdifferentiering er en væsentlig faktor i forhold til elever med særlige læringspotentialer. Til trods for det er det fortsat en udfordring for mange lærere at tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning. Vi mener, at stærkere kompetencer hos lærerne til at undervisningsdifferentiere kan optimere arbejdet med talenter inden for den almindelige undervisning, fulgt op af klarere mål og standarder for undervisningen. 14

17 15

18 Figur 3: Lærernes vurdering af talentudviklingen i skolen Godt seks ud af 10 folkeskolelærere er enige eller meget enige i, at der findes mange særligt dygtige elever i skolen, der ikke i tilstrækkelig grad udvikler deres potentiale. I den danske folkeskole findes mange særligt dygtige elever, som ikke i tilstrækkelig grad får udviklet deres potentiale? Folkeskolelærere Meget enig Enig Hverken/ eller Uenig Meget uenig Kilde: NIRAS 2010, side 15 16

19 ANBEFALINGER: Skærpede adgangskrav skal højne kvaliteten i læreruddannelsen, og læreruddannelsen skal styrkes, så lærerne bliver klædt på til at undervisningsdifferentiere og opnår øgede kompetencer til at få øje på og udvikle talenterne: Vi anbefaler, at regeringen højner kvaliteten i læreruddannelsen gennem forskningsmæssig opkvalificering, tiltag som skærpede adgangskrav, og at karaktergivning for de studerendes praktikperioder kraftigt overvejes. Vi anbefaler, at de skridt, som er taget med beslutningen om at igangsætte ph.d.-forløb til opkvalificering af læreruddannelsens undervisere, kraftigt styrkes. Vi anbefaler, at læreruddannelsen styrkes og justeres, med henblik på at lærerstuderende tilegner sig kompetencer inden for undervisningsdifferentiering og klasserumsledelse. Det skal i langt højere grad end i dag gøre kommende lærere i stand til at gennemføre vellykket talentudvikling i normalundervisningen. Vi anbefaler, at regeringen tager initiativ til, at kompetencerne til at få øje på og udvikle elever med særlige læringspotentialer skrives ind i læreruddannelsens bekendtgørelse for fællesfagene praktik, almen didaktik, psykologi og pædagogik. Vi anbefaler, at der udvikles et permanent diplommodul og/eller andre kompetencegivende efteruddannelsestilbud, der styrker de studerendes didaktiske kompetencer i relation til talenter, herunder giver dem de faglige kompetencer til at undervisningsdifferentiere i forhold til talenter. Vi anbefaler, at der fremover udvikles læremidler, der kan understøtte stærke didaktiske design til arbejdet med talent i folkeskolen. Dette forankres i langt højere grad i læreruddannelsen i et forpligtende samarbejde mellem professionshøjskolerne, universiteterne og folkeskolen. 17

20 Nogle elever, som har været lidt fraværende hidtil, er det gået op for, at jeg kan faktisk bruge min tid rigtig godt, og jeg behøver ikke at lave gas og ballade. Og mit eget selvværd bliver større. Min status og respekt omkring mig bliver en anden. Børn respekterer hinanden for, at de er dygtige og gerne vil dele ud af det. (Projektleder, talentindsats, folkeskolen) Skoleledelsen er det centrale omdrejningspunkt for alle initiativer til forbedring af skolen. Ledelsen er afgørende for, om talentindsatsen formår at blive forankret institutionelt. Og den er afgørende for, at der er de rette rammer for lærernes arbejde. Vi vurderer i tråd med Skolens Rejsehold, at der er behov for, at kompetenceniveauet hos såvel skoleledere som skolechefer hæves. Kompetenceudvikling skal sikre en professionel ledelse, der blandt andet kan sætte talentindsatsen på dagsordenen. Talentvejledere på skolen kan understøtte, at skolen arbejder målrettet med talenterne. Der skal skabes rammer i undervisningen, så de dygtigste elever motiveres og udfordres. Det gælder særligt på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor mange elever ofte er uengagerede. Rammerne for udskolingen bør derfor nytænkes. Der skal gives mulighed for at vælge linjer efter interesse. På den måde vil elever med særligt talent inden for eksempelvis sprogfag, erhverv og teknik, musik eller kunst blive sat over for fælles udfordringer med elever, som har samme interesser og motivation for at nå så langt som muligt inden for det valgte område. Hermed skabes der på de valgte områder for linjerne en kritisk masse, et fagligt fællesskab og dermed et godt grundlag at vurdere talenter på og efterfølgende iværksætte talentarbejdet. Og det vil skabe en mere naturlig sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne og deres respektive profiler. Skolens Rejsehold har peget på, at de nuværende mål for undervisningen i folkeskolen er for brede og for vage. Der skal skabes mål, som alle skolens interessenter kan forstå, og som løbende følges op og testes. Regeringen har i sit folkeskoleudspil blandt andet foreslået, at der på hvert klassetrin skal være klare og præcise mål for, hvad eleverne skal lære (basismål), og mål for, hvad eleverne herudover skal stræbe efter, så alle elever udfordres mest muligt. Vi mener i tråd med regeringen, at der er behov for at sanere og forenkle fagenes mål. Det skal gøres lettere for læreren at fokusere på målene og på den enkelte elevs behov. Og målene skal flugte med intelligent og potentialeorienteret undervisningsdifferentiering. Talentindsatsen skal indgå som en naturlig del af de opstillede mål. 18

21 ANBEFALINGER: En stærk professionel ledelse skal sætte talentfulde elever på dagsordenen. Folkeskoleloven skal ændres, så unge får mulighed for at vælge linjer i udskolingen. Og talentindsatsen skal indgå som en naturlig del af få og klare mål i fagene: Vi anbefaler, at professionshøjskoler og universiteter i samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner udvikler praksisnære moduler inden for de eksisterende diplom- og masteruddannelser. De skal bidrage til udviklingen af en professionel skoleledelse. Vi anbefaler, at kommunerne får ansvar for, at der inden 2016 som hovedregel er en uddannet talentvejleder på hver skole. et bredt udbud af linjer på kommunens skoler inden for og/ eller på tværs af områderne naturfag, humanistiske fag og praktiske/musiske/kunstneriske fag. Det skal i forløbet være muligt at vælge om, og alle linjer skal forberede til både de erhvervskompetencegivende og de studiekompetencegivende ungdomsuddannelser. Vi anbefaler, at der opstilles langt færre og enklere mål for hvert fag for at styrke overskueligheden og dermed gøre det lettere for læreren at fokusere sin undervisning, løbende følge op på og teste de opstillede mål og på den enkelte elevs behov. Talentindsatsen skal indgå som en naturlig del af de opstillede mål og standarder. Vi anbefaler, at folkeskoleloven ændres, så der bliver fuld linjeorganisering i klasse inden for rammerne af enhedsskolen. Kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre 19

22 de gymnasiale uddannelser Det spændende var at komme ud på DTU og se, hvor man forskede osv., i forhold til at sidde på skolen. (Deltager i talentinitiativ, 3. g (stx)) Langt op i nyere tid har de gymnasiale uddannelser haft karakter af at være eliteuddannelser for de få. Navnlig det almene gymnasium har derfor haft nogle umiddelbare fordele i forhold til at tiltrække og udvikle talentfulde elever. Imidlertid har de gymnasiale uddannelser i dag en langt bredere og mere sammensat elevgruppe end tidligere. Vores analyse peger på, at institutionsledelsen i vidt omfang gerne vil gøre en målrettet indsats for talentfulde elever, men at detaljerede uddannelsesbekendtgørelser og et snævert ledelsesrum er stærkt begrænsende for talentudviklingen. Mulighederne for at tilpasse den enkelte elevs læreplaner til elevens talentpotentiale udnyttes ikke optimalt. Det gælder både mulighederne for at udarbejde forskelligt pensum for delmængder af klassen og inddragelse af de valgfrie områder, som findes i flere fag. De gymnasiale bekendtgørelser er desuden meget detaljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en given uddannelse og med hvilket timetal. Det er afgørende, at der løsnes op for detaljerede læreplaner og fagkrav. På den måde bliver det muligt at tilpasse læringen til den enkelte elev, så det for eksempel er muligt at reducere det skriftlige arbejde for talentfulde elever, så de kan deltage i talentaktiviteter. Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens muligheder for at dele hold. Det gør til gengæld arbejdstidsaftalerne og økonomien. Der er derfor behov for øgede frihedsgrader i honorering af lærere, som kan understøtte en styrket og målrettet talentindsats. Der er et stort uudnyttet potentiale for talentudviklingen i samarbejdet mellem gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne, som de unge fortsætter på, og virksomheder. Studerende og lærere fra de uddannelsesinstitutioner, som de unge fortsætter på, skal i langt højere grad end i dag inddrages som mentorer og undervisere i de gymnasiale uddannelser. Innovative og kreative ideer blandt talentfulde elever kan blomstre, hvis der skabes et systematisk samarbejde mellem talenteleverne og virksomhederne. utrecht-modellen I Utrecht i Nederlandene er der oprettet et Junior College på universitetet. Her følger de talentfulde elever i de gymnasiale uddannelser undervisning i naturvidenskabelige fag to dage om ugen. På hjemskolen er de derimod fritaget fra naturvidenskabsundervisningen. Målet med undervisningen på universitetet er todelt: De talentfulde elever får ekstra udfordringer ved at følge undervisning og laboratoriearbejde ved universitetet, men de skal også være med til at udvikle nye forløb og undervisningsmateriale til brug i gymnasierne. Derfor er lærere fra gymnasierne koblet tæt på projektet. 20

23 ANBEFALINGER: Muligheder for reduktion af timetal og omlægning af det skriftlige arbejde skal skabe rum for målrettet talentundervisning. Og systematiske netværk med de uddannelsesinstitutioner, de unge fortsætter på, og virksomheder skal styrke talentundervisningen: Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet giver skolernes ledere beføjelse til at kunne reducere et fags timetal eller lade et valgfag på C- eller B-niveau udgå, hvis en elev deltager i talentundervisning i et tilsvarende omfang. Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet giver skolernes ledere beføjelse til at kunne omlægge det skriftlige arbejde i talentaktiviteter for den enkelte elev, så eleven for eksempel kun har skriftlige afleveringer i dansk, studieretningsfag på A-niveau og engelsk og matematik på B-niveau. Vi anbefaler, at overenskomsternes parter skaber øget mulighed for, at skoleledelsen kan realisere en styrket differentiering i honoreringen, så den matcher det forskelligartede arbejde, som læreren udfører, for at bistå eleven på de mangfoldige måder, som udviklingen af talenter fordrer. Vi anbefaler, at der oprettes Junior Colleges som systematiske samarbejder mellem skoler, aftagerinstitutioner (for eksempel universiteter og professionshøjskoler eller erhvervsakademier) og virksomheder om undervisning af talenter. I samarbejdet kan parterne tilrettelægge og diskutere indholdet i talenternes pensum og udvikle forløb, som kan skabe udviklingsmuligheder for talenter. 21

24 erhvervsuddannelserne Med hensyn til fastholdelse er det især i ungdomsuddannelserne, at man har dette perspektiv eller i hvert fald håber, at man ved at arbejde med talenterne kan holde nogle af de bedste fast. Talentdagsordenen på erhvervsskolerne er ny. I mange år har man ganske vist dystet i faglige konkurrencer inden for flere håndværk, men en konsekvent strategi til at få øje på og udvikle talenter er først ved at blive udviklet. I de senere år har der været stigende fokus på at gøre en indsats for de stærke elever i erhvervsuddannelserne. Det er blandt andet sket for at styrke grundlaget for konkurrenceevne og vækst ved at tiltrække og fastholde de stærke elever i uddannelsen. Der er stor mangel på talentfulde og ambitiøse unge. Og i de kommende år bliver der behov for at erstatte op mod faglærte på arbejdsmarkedet. Dette er ikke muligt med den nuværende tilgang, og især de teknologitunge områder vil komme til at mangle arbejdskraft. Det er vigtigt, at det faglige niveau i erhvervsuddannelserne løftes, så uddannelserne tiltrækker de talentfulde elever. Der er brug for at booste den faglige stolthed og det faglige projekt i erhvervsuddannelserne. Vi foreslår, at der laves en ny struktur for erhvervsuddannelserne med to parallelle uddannelsesspor, hovedsporet og talentsporet. Talentsporets undervisning skal have et højere fagligt niveau, så det faglige slutniveau bliver væsentligt højere. Størstedelen af elevens uddannelse finder sted i praktikvirksomhederne. Virksomhederne skal derfor være med til at løfte uddannelsesbyrden, og arbejdsmarkedets parter skal bakke op om det. Det skal være mere målrettet og i videre omfang end i dag. Uden et større engagement fra de store virksomheder, ingen slagkraftig talentudvikling på de globaliseringsudsatte erhvervsområder. Mangel på praktikpladser har skræmt mange væk fra de erhvervsrettede uddannelser og over til for eksempel gymnasierne. Talentudvikling kan medvirke til at bryde den onde cirkel. Vi mener, at flere talentfulde unge vil give flere praktikpladser, fordi navnlig større, moderne virksomheder i højere grad kan, vil og bør tænke i karriereudvikling mere end i traditionelle læreforløb, og at de derfor vil stille flere pladser til rådighed. Talentaktiviteter kan styrke erhvervsuddannelsernes omdømme. De kan højne den faglige kvalitet og være et vigtigt element i vejledningsindsatsen for de elever, der står for at skulle vælge uddannelse. For eksempel er der netop afholdt det første danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser, hvor 36 fag og cirka 200 elever dystede. 22

25 Konkurrencer er på den måde med til at hæve overliggeren og motivere de dygtige elever, men kan også føre ny viden til fag gennem for eksempel internationale konkurrencer, hvor eleverne får indsigt i nye teknikker. ANBEFALINGER: Etablering af et særligt talentspor parallelt med uddannelsernes hovedspor skal styrke udfordringerne og det faglige niveau for talenterne. Store og avancerede virksomheder skal have en langt større rolle i den praktiske uddannelse af talenter. Og styrkede muligheder for at deltage i for eksempel internationale konkurrencer skal sætte øget fokus på talentindsatsen: Vi anbefaler, at der i erhvervsuddannelsessystemet udvikles mindst to parallelle uddannelsesspor, for eksempel et hovedspor og et talentspor. Talentsporet udvikles inden for de uddannelser, der er særligt konkurrenceudsatte, eller hvor der er behov for at højne det faglige niveau. Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet i samarbejde med de faglige udvalg intensiverer arbejdet med at skaffe flere praktikpladser, specielt i moderne og avancerede virksomheder. Det skal ske, i takt med at talentsporet udvikles. Vi anbefaler, at organisationerne og Undervisningsministeriet fortsat arbejder for at styrke elevernes muligheder for at deltage i regionale, nationale og internationale konkurrencer. 23

26 de videregående uddannelser At være underviser skal være en stærk og facetteret karriere- og udviklingsvej. Uanset om det er i folkeskolen, på erhvervsskolen, gymnasiet, erhvervsakademiet, professionshøjskolen eller universitetet. Hermed skabes forudsætningerne for, at de videregående uddannelser i højere grad kan stimulere og udvikle talenterne til de professioner, erhverv og områder, hvor unge ender med at bruge deres evner og motivation. Vi vurderer, at det er af meget stor betydning, at underviserne og lederne i de videregående uddannelser sikrer, at talentarbejdet rodfæstes på uddannelsesinstitutionen. Det kræver kompetence, vilje og gode rammevilkår. Underviserne skal kunne udvikle de talentfulde studerende i undervisningen og gennem for eksempel udviklingsprojekter og internationale forløb. Udviklingen af disse kompetencer kræver efter- og videreuddannelse. I didaktisk og pædagogisk retning og i fagenes dybde. Talentudvikling skal være en integreret del af uddannelsesinstitutionernes udviklingsarbejde og strategi. Både når det gælder uddannelses- og forskningsopgaver, og når det gælder rekruttering og kompetenceudvikling af undervisere og ledernes arbejde. På de store professionsområder ikke mindst uddannelserne til lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske er der kun i beskedent omfang tradition for talentudvikling. Det bør laves om. Holdningsmæssigt og praktisk. På universitetsområdet er det vigtigt, at talentudvikling ikke alene er rettet mod forskerkarrieren, men også mod de områder og arbejdsmarkeder, hvor langt de fleste kandidater får arbejde. De dygtige og talentfulde studerende markerer sig blandt andet ved, at de har brug for ekstra udfordringer, for eksempel gennem ekstra eksamener og hurtigere gennemførelse af deres uddannelse. Derfor mener vi, at der kan skabes stærke talentmiljøer i de videregående uddannelser, hvis de dygtigste studerende tilbydes noget ekstra. Det motiverer. De talentfulde studerende skal gennem turbouddannelsesforløb på sommerskoler kunne uddanne sig hurtigere end den normerede uddannelsestid. Det kan også motivere og udvikle talenterne, hvis de får ekstra talenttilbud under deres uddannelse. ANBEFALINGER: Udvikling af efteruddannelsestilbud til undervisere om talentarbejde (talentdidaktik) skal styrke talentarbejdet i undervisningen. Talentudvikling skal aktivt prioriteres af institutioner og ministerier. Og det skal være muligt for talenter at få ekstra udfordringer ved at tage uddannelserne hurtigere ved deltagelse i sommerskoler og ekstra talenttilbud under deres uddannelse: Vi anbefaler, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne udvikler efter- og videreuddannelsestilbud til de videregående uddannelsers undervisere. Dels skal der fokuseres på at udvikle undervisernes kompetencer til at indgå i pædagogisk udviklings- og projektarbejde om talentfulde studerende. Og dels skal flere opkvalificeres i indholdet gennem flere professionsrettede og praksisnære ph.d-forløb for undervisere i professionsbacheloruddannelser. Vi anbefaler, at det på kort sigt sikres, at talentudvikling bliver et mål i udviklingskontrakterne, som indgås mellem ministerierne og uddannelsesinstitutionerne. De nuværende kontrakter skal dog saneres kraftigt for at sikre en reel prioritering. Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sikrer, at de talentfulde studerende tilgodeses i tilrettelæggelse af de videregående uddannelser. De skal have mulighed for at udnytte deres talent til at blive hurtigere færdig gennem uddannelsesaktiviteter på sommerskoler og ved at tage ekstra fag og eksamener inden for den normerede studietid. 24

27 Det er ekstremt motiverende, også for underviserne, at arbejde sammen med studerende, der er engagerede og arbejder r. ud af bukserne. De synes, det er sjovt, og begge parter lærer noget. Det giver arbejdsglæde og en fornemmelse af at have fat i den lange ende i forhold til at styre dem i den rigtige retning. Der må bare gerne afsættes lidt flere timer til det. (Underviser, talentindsats, videregående uddannelse) 25

28 Tværgående indsats og internationale perspektiver De forskellige niveauer i uddannelsessystemet er i vidt omfang adskilte øer. Institutionelt, fagpolitisk og uddannelsesmæssigt. De er bundet sammen af elevernes uddannelsesveje, optagelseskrav mv. og en stigende investering i vejledning og brobygning. Men der savnes klarere sammenhænge i faglighed og kompetencer. Ikke ensartethed, men klarere sammenhænge. Der skal være et større systematisk overlap mellem uddannelsesniveauer. Det kunne for eksempel være via jobswop af undervisere og muligheder for, at elever og studerende kan stifte bekendtskab med fag og fagelementer fra uddannelser, der følger efter det niveau, de aktuelt går på. Eller det kunne være særlige afgangs- og eksamensbeviser til elever, som har fulgt et talentforløb. Det skal sikre bedre faglige overgange og smidighed mellem grundskole og ungdomsuddannelser for de dygtigste elever, så vi ikke taber dem på gulvet. En profileret udskoling med linjer i folkeskolen vil i sig selv styrke den naturlige sammenhæng fagligt og professionelt til ungdomsuddannelserne. Og vi skal have mere viden om, hvordan vi bedst muligt underviser talenter. I dag ved vi meget lidt. Talentudvikling skal være et tydeligt element i de aftaler om indog udgående studentermobilitet og studieophold i udlandet for undervisere, som de videregående uddannelsesinstitutioner indgår. Den internationale mobilitet skal bidrage med faglig merværdi for den talentfulde studerende eller underviser, som tager et studie- eller praktikophold i udlandet. ANBEFALINGER: Det tværgående samarbejde i uddannelsessystemet skal styrkes gennem større brug af lærerudveksling på tværs og mellem uddannelsesniveauer. Talentafgangsbeviser skal styrke indsatsen i overgangene, og vi skal mønstre praksisnær forskningsviden om talentdidaktikken alment og specifikt. Internationale aktiviteter skal udvikle de studerende og institutionernes undervisere: Vi anbefaler, at der igangsættes et arbejde med at kortlægge tværgående lærer- og underviserkompetencer gennem hele uddannelsessystemet. Arbejdet skal munde ud i anbefalinger til styrket kompetencemæssig sammenhæng på tværs af niveauer, herunder med særligt fokus på viden, didaktik og læreruddannelse på talentområdet. Arbejdet ses i forlængelse af lignende undersøgelser af indholdet på fagområder. Vi anbefaler, at skoler og institutioner i øget omfang gør brug af lærere og undervisere fra tilstødende uddannelsesniveauer i undervisningen. Det kan for eksempel ske gennem jobswop- og gæstelærerordninger og andre former for lærerudveksling, der kan understøtte et styrket samarbejde og vidensmæssigt overlap mellem niveauer. Vi anbefaler, at skoler og institutioner udformer særlige afgangs- eller eksamensbeviser til elever, der har fulgt et talentforløb i uddannelsen. Og at de institutioner, hvor eleverne fortsætter, fortæller elevernes nye undervisere om det. Vi anbefaler, at der i samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter etableres et talentcenter. Centeret skal stå for opsamling af viden og forskning på feltet, nationalt og internationalt, og udarbejde forslag til metoder, koncepter for efter- og videreuddannelsestilbud etc., der kan supplere en styrket talentorientering i de mere fagspecifikke forsknings- og udviklingsmiljøer. Vi anbefaler, at institutioner for videregående uddannelser identificerer internationale partnerinstitutioner, hvor lærer- og studentermobilitet med fordel kan ses i sammenhæng med talentforløb som supplement til ordinære og gode samarbejder. 26

29 Vi ser det som en opkvalificering af vores lærere [udveksling af lærere og undervisere mellem niveauer]. De underviser på en anden måde, fordi de enten er gymnasielærere etc., og vi gør tingene på en anden måde, og vi lærer en del af hinanden. Vi vidensdeler og erfaringsudveksler. Det går begge veje. (Afdelingsleder, grundskole) 27

30 kolofon Talentudvikling Hvor står vi og hvad bør der gøres? Resumé Forfatter: Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet Redaktion: Stefan Hermann (formand for arbejdsgruppen) og Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, sekretariatet for arbejdsgruppen Produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Phoenix Design Aid Fotos: Jakob Dall 1. udgave, 1. oplag, april 2011: 500 stk. ISBN: ISBN: (WWW) Internetadresse: Udgivet af Undervisningsministeriet og Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, 2011 Publikationen (ISBN ) kan rekvireres hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: eller hos boghandlere Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2011 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon: eller

31

32 Som opfølgning på regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 nedsatte Undervisningsministeriet i juni 2010 en arbejdsgruppe for talentudvikling. Formålet med arbejdsgruppen var at fremlægge et forslag til en strategi for en sammenhængende og koordineret talentindsats på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne publikation rummer en kort gennemgang af de vigtigste anbefalinger fra talentarbejdsgruppen. En mere detaljeret gennemgang af arbejdsgruppens analyse og strategi for talentudvikling i Danmark findes i arbejdsgruppens talentrapport, som kan downloades på

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

talentudvikling evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentrapport

talentudvikling evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentrapport talentudvikling evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentrapport talentudvikling evaluering og strategi talentrapport af Arbejdsgruppen til talentudvikling

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Talentfaktoren Nye veje til vækst

Talentfaktoren Nye veje til vækst Talentfaktoren Nye veje til vækst V Af Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen Marts 2012 Hvad er talent? http://www.youtube.com/watch?v=9lm2rcbjbj0 Klassiske forståelser af talent -Ekstraordinære præstationer

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede

TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede TALENTUNDERVISNING i grundskolen Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede NTS-CENTERET 1 Hvorfor talentudvikling? Ligesom

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden!

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014 Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Konferencen har fokus på udvikling af konkrete talentprojekter, opbygning af talentmiljøer på skolerne, samt udarbejdelse

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere