Økonomisk slingrekurs
|
|
- Nora Ella Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Jyllands-Postens videnskabstillæg Newton d. 14. september 2011 Økonomisk slingrekurs Hvad der udløser en krise og sender økonomien på kurs mod afgrunden, og hvordan den igen bringes på ret kurs, afhænger af øjnene, der ser, samt hvilken teori man tror på. Økonomi er ingen eksakt videnskab, og derfor bliver kriser ved med at overraske selv eksperter. Af ASTRID SCHOU Finanskrisen, der indtrådte i 2008, har mange fortilfælde. Lande er blevet invaderet. Stater udslettet fra landkortet. Tusindvis af mennesker har i historiens løb måttet gå fra hus og hjem på grund af finansielle bobler. Heller ikke Danmark er gået ram forbi. Omkring 1330 blev Danmark på grund af stor gæld pantsat til holstenske grever. Og i slutningen af 1970' erne talte den daværende finansminister, Knud Heinesen (S), om, at Danmark havde kurs mod afgrunden. Forløbet i verdensøkonomien siden 2008, hvor finanskrisen er blevet til en mere reel økonomisk krise med langvarig lavkonjunktur med lav vækst og stigende arbejdsløshed, gør indtryk - selv på to tidligere overvismænd.»det er ekstra slemt for professionen, at der, selv efter at krisen er slået igennem, kører nogle økonomiske processer, som vi ikke helt kan forklare,«konstaterer en af dem, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.»Det gælder især sammenspillet mellem udviklingen på de finansielle markeder, f. eks. aktiekurser og obligationskurser, og udviklingen i forbrug og efterspørgsel,«uddyber han. Men hvad udløser en krise? Hvordan kommer økonomien på ret kurs igen? Hvorfor bliver kriserne ved med ikke blot at komme, men også komme bag på økonomerne - og kan der gøres noget ved det? Det afhænger af øjnene, der ser. To økonomiske skoler Økonomisk teori er ikke naturvidenskab, og to økonomer har ikke nødvendigvis samme syn på deres fag. De to vigtigste skoler er henholdsvis nykeynesianere og nyklassikere, idet de færreste økonomer dog bekender sig ubetinget til én af retningerne. De allerfleste befinder sig snarere et sted på et spekter med de to positioner som yderpoler, dog med en tydelig hældning mod nykeynesianismen, som er klart dominerende blandt danske fagøkonomer.»i nykeynesianeres optik udløses økonomiske kriser typisk af markedsfejl, dvs. indbyggede brister på markederne, som gør, at de ikke fungerer effektivt. Det har så nogle samfundsmæssige omkostninger, mest åbenbart arbejdsløshed. Der vil normalt være mulighed for at føre en politik, der kan afbøde konsekvenserne af dette,«forklarer Torben M. Andersen. Det rene nyklassiske standpunkt er derimod, at markederne fungerer perfekt.
2 »Der kommer ganske vist udsving og konjunkturcykler, men det afspejler blot markedets tilpasning til forandringer i markedsforhold, eksempelvis ny teknologi. Ifølge nyklassikere vil kriser typisk udløses af politiske fejl,«siger økonomiprofessoren og giver et eksempel:»nogle af dem vil mene, at krisen i 2008 skyldtes, at markederne ikke kunne fungere ordentligt, fordi politikerne ødelagde dem med deres reguleringer. Økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen supplerer:»nyklassikere vil lægge vægt på, at den finansielle regulering op til krisen var for klodset, og at der var et pres fra det politiske system, for at befolkningsgrupper, der hidtil ikke havde været anset for at være kreditværdige, skulle have adgang til boliglån,«siger han og fortsætter:»her vil nykeynesianere i højere grad pege på, at det finansielle system har en indbygget ustabilitet, for eksempel består bankernes indlån typisk af kortfristede lån, mens deres udlån placeres i mere langfristede aktiviteter. Derfor er der et behov for en omfattende og konsekvent regulering af systemet.«. Stimulans til økonomien Denne forskel afspejler sig også i de to retningers syn på, hvad man skal gøre for at løse kriserne. Overordnet set mener nykeynesianere, at store kriser skal besvares af politiske indgreb.»de vil argumentere for, at der er behov for stimulans til økonomien, eksempelvis fremrykkede offentlige investeringer, som skal kombineres med en langsigtet troværdig plan for, hvordan man får konsolideret de offentlige budgetter. Nyklassikere vil sige, at dette gør mere skade end gavn, og blot forlade sig på, at markedsmekanismerne hen ad vejen får redt trådene ud,«forklarer Peter Birch Sørensen og giver et aktuelt eksempel:»der har været en heftig debat i USA om, hvor effektivt det virker at føre en ekspansiv finanspolitik og køre med budgetunderskud, og hvor meget man egentlig kan stimulere. Nykeynesianere vil sige, at selvfølgelig kan man da på kort sigt stimulere økonomien, mens nyklassikerne vil stille sig stærkt tvivlende.«afhængig af eurozonen Spørgsmålet er, om Danmark kan styre uden om den aktuelle internationale krise?»vi er en lille, åben økonomi og kan ikke neutralisere os mod de store globale kræfter, vi er oppe imod,«mener Torben M. Andersen. Han mener dog ikke, at det er ensbetydende med, at vi ingenting kan gøre.»det er klart, at vores reformer har givet os et større råderum, end vi ellers ville have haft, men vi kan ikke koble os fra udviklingen i eurozonen,«samtykker Peter Birch Sørensen. De to økonomiprofessorer er enige om, at det trods alt giver Danmark bedre forudsætninger, at landet har mere styr på økonomien end de fleste andre OECD-lande. Dette skyldes ikke mindst, at vi tog ved lære af den økonomiske krise i 1970' erne, hvor det blev klart, at konjunkturpolitikken, der tager sig af kortvarige svingninger i økonomien, måtte suppleres med en mere langsigtet strukturpolitik, der sigter mod en mere varig påvirkning af forholdene på fx arbejdsmarkedet.»man blev opmærksom på, at den strukturelle ledighed var blevet øget, så man ikke kunne stimulere økonomien i samme omfang som før uden at få stigende inflation. Man blev også opmærksom på, at det var vigtigt at have styr på de offentlige finanser, så statsgælden ikke kom ud af kontrol,«fremhæver Peter Birch Sørensen. Et svar på de to indsigter var henholdsvis arbejdsmarkedsreformer, der skulle sikre et bedre udbud af arbejdskraft, og nationaløkonomiske fremskrivninger, der skulle understøtte en finanspolitik med fokus på langsigtet holdbarhed.
3 Desværre er der ikke mange pæne drenge i klassen ud over Danmark og Sverige, når det gælder den mere langsigtede økonomiske ansvarlighed, hvor man også tager hensyn til fremadrettede problemer som eksempelvis befolkningens aldring.»oecd-landene har gennemsnitligt forsømt at bruge de gode tider til at polstre sig til at klare kommende kriser. Derfor starter de fra et højt gældsniveau, og så ryger man nemt ind i det røde felt,«kommenterer Torben M. Andersen den aktuelle situation. Forskning i forventningsdannelse Mens økonomer allerede længe før finanskrisen i 2008 terpede økonomisk ansvarlighed over for politikere, har de selv lært af krisen, at det er meget vigtigt med en mere omhyggelig regulering af den finansielle sektor, understreger Peter Birch Sørensen, der betegner sig selv som udogmatisk nykeynesianer. Også Torben M. Andersens mener, at fagøkonomerne bør arbejde hen mod en bedre forståelse af samspillet mellem det finansielle og den reelle økonomi.»et er ikke at kunne forudse krisen, noget andet er de reaktioner, der kom senere. Det viser, at der er et stort forskningsmæssigt behov,«understreger han. Økonomerne håber at kunne blive bedre til at forudsige den næste krise.»men det er naivt at tro, at man kan gøre en markedsøkonomi krisefri. For eksempel er det svært at undgå, at investorer tager for store risici, hvis de ikke har tilstrækkeligt ansvar. Der er også en tendens til, at der sniger sig en overdreven optimisme ind, når det i en lang periode er gået godt,«siger den nykeynesiansk orienterede aarhusianske professor. Peter Birch Sørensen peger ligeledes på, at fagøkonomer er i gang med at finde alternativer til den hypotese om rationelle forventninger, der spiller en central rolle i mange økonomiske modeller.»vi har brug for en mere realistisk teori om forventningsdannelse. Blandt andet vil det formentligt være frugtbart at inddrage flere indsigter fra psykologi, når vi skal beskrive eksempelvis forventningsadfærd i vores makromodeller,«foreslår han. Peter Birch Sørensen mener samtidig, at fagøkonomer bør have en mere kritisk holdning over for besnærende teorier om effektive finansielle markeder.»vi skal måske studere den økonomiske historie lidt mere intensivt, for selv om der altid er nye træk ved nye kriser, så er de grundlæggende mekanismer de samme,«siger han og fremhæver kraftige ejendomsprisstigninger og kraftig vækst i kreditgivningen som typiske faresignaler på de finansielle markeder. Fakta: HVAD ER EN KRISE? Finanskrise: En finanskrise er kendetegnet ved helt eller delvist nedbrud af finansielle markeder, bratte kursfald, likviditetskriser, evt. også konkurser i den finansielle sektor. Økonomisk krise: Økonomiske kriser er kendetegnet ved lav vækst, evt. recession, og stigende ledighed, og generelt ligger den økonomiske aktivitet væsentligt under det, som økonomien egentlig er i stand til at producere. Økonomiske kriser kan stamme fra en finansiel krise, men kan også have andre udspring. Et eksempel på dette er oliekrisen i 1970'
4 erne, som også havde andre effekter, eksempelvis var renten dengang - i modsætning til i dag - meget høj, da man førte en ekspansiv pengepolitik. HISTORISKE BOBLER I ØKONOMIEN Økonomiske bobler er kendetegnet ved handel og spekulation i overvurderede varer eller værdipapirer, hvis priser før eller senere styrtdykker. Eksempler på spektakulære og skæbnesvangre bobler: Den nederlandske tulipankrise: Hollænderne blev straks fascinerede af tulipanen, da den flotte blomst kom på markedet i 1593, og importen fra Tyrkiet kunne slet ikke følge med efterspørgslen. Det fik priserne til at stige, hvilket udløste et veritabelt spekulationsorgie. Da priserne var på det højeste i 1636, pantsatte mange borgere i Amsterdam deres huse for at investere i de mest eftertragtede løg. Men i løbet af få uger faldt priserne dramatisk til en hundrededel, så folk stod pludselig uden tag over hovedet. Mississippi-svindlen: Mississippi-kompagniet fik i 1716 eneret på handlen med Frankrigs kolonier og ikke mindst ansvaret for at opkræve franske skatter her. Det var så lukrativt, at priserne på kompagniets aktier skød i vejret fra 500 til pund. Aktiernes popularitet skabte behov for flere pengesedler, hvilket kompagniet, der også havde bankrettigheder, skyndte sig at trykke. Boblen brast, da det blev klart, at omfanget af nye pengesedler langt oversteg kompagniets beholdning af guld. Ophavsmanden måtte flygte ud af Frankrig forklædt som kvinde for ikke at blive lynchet. Statsbankerot: Den Dominikanske Republik blev invaderet af USA i 1916, fordi den ikke kunne betale sin statsgæld. Da Newfoundland nogle år senere gik bankerot, kostede det øen sin selvstændighed, og den blev en britisk koloni for senere at blive opslugt af Canada. Wall Street-krakket En af historiens mest skæbnesvangre kriser. Efter en lang periode med stor optimisme og kursstigninger på den amerikanske børs faldt kurserne i løbet af et par uger i oktober 1929 med en tredjedel, hvilket blev startskuddet til den store depression i 1930' erne. DE ØKONOMISKE SKOLER Nykeynesianere Ifølge nykeynesianere skyldes problemerne ved konjunktursvingninger i økonomien typisk markedsfejl. Det kan for eksempel være manglende konkurrence, mangelfuld information og stivheder i pris-og løndannelser. Markedsfejl medfører, at samfundets ressourcer ikke bliver udnyttet på den bedst mulige måde. Derfor er nykeynesianere fortalere for politisk indgriben i samfundsøkonomien. Retningen opstod, efter at den traditionelle keynesiansk inspirerede teori fik problemer i 1970' erne. Ifølge denne teori kunne lavkonjunkturer undgås gennem finanspolitik, hvilket den kraftige inflation i 1970' erne modbeviste. Nykeynesianere mener af samme grund, at man skal koncentrere sig om politiske indgreb ved store kriser. Nyklassikere
5 Denne skole mener, at markedsmekanismerne giver den bedst mulige ressourceudnyttelse, og at udsving og konjunkturcykler blot afspejler markedets optimale tilpasning til forandringer i fundamentale markedsforhold, typisk ny teknologi. Derfor er udsving ikke noget, der kræver politisk reaktion, tværtimod kan dette gøre stor skade, fordi man forstyrrer en sund markedstilpasning. Retningen opstod i USA i 1970' erne og har rødder i den monetaristiske tankegang, der er meget skeptisk over for finanspolitik og lægger vægt på pengemængdens betydning for prisniveauet. Samspil De to skoler stod især skarpt over for hinanden i 1980' erne, men fronterne er i betydelig grad blødt op de senere år, og mange nye makroøkonomiske analyser og modeller er blandingsvarianter. I Danmark er nykeynesianisme i forskellige nuancer den dominerende retning, mens der i USA findes relativt flere nyklassisk orienterede økonomer. JOHN M. KEYNES Keynes blev født den 5. juni 1883 og døde den 21. april Han var en britisk nationaløkonom og grundlægger af den keynesianske teori, som han fremlagde i bogen "The General Theory of Employment, Interest and Money" i Teorien kunne forklare, hvorfor de industrialiserede lande oplevede stor og vedvarende arbejdsløshed i 1930' erne og dominerede økonomisk politik i årtierne efter Anden Verdenskrig. Keynes mente, at en aktiv økonomisk politik var nødvendig, så staten kunne modsvare lav efterspørgsel i samfundet med øgede offentlige investeringer for at nedbringe den høje arbejdsløshed.
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mereMarkedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber
Læs mereDepressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen
4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mereØkonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereDen danske økonomi i fremtiden
Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mere29. oktober 2014. Global økonomi er stabil
29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereMAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.
FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst
Læs mereMarkedskommentar februar: Inflationsfrygt udløser aktiekorrektion!
Nyhedsbrev Kbh. 5. mar. 2018 Markedskommentar februar: Inflationsfrygt udløser aktiekorrektion! Inflationsfrygt i USA gav højere renter og udløste en aktiekorrektion, hvor aktierne faldt mere end 10 %.
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereMAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN
ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor
Læs mereMAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND
IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereNYHEDSBREV. Rationel vs irrationel
NYHEDSBREV I juni måneds nyhedsbrev fortalte vi lidt om adfærdsøkonomi. Det er et spændende område, det handler om hvordan vi faktisk agerer. Ikke hvordan vi tror vi gør det (læs: overvurderer egne evner),
Læs mereDen europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup
Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles
Læs mereShort sellernes tab og gevinster i danske aktier
Finanstilsynet 5. oktober 218 Short sellernes tab og gevinster i danske aktier Short selling-aktiviteten i danske aktier er steget markant siden 213 og vokser fortsat. Det ses bl.a. ved, at der er kommet
Læs mereMarkedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!
Nyhedsbrev Kbh. 1. aug 2018 Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf.
Læs mereBig Picture 2. kvartal 2016 WEB
Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mere1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereMarkedskommentar september: Væksten i Europa accelererer!
Nyhedsbrev Kbh. 3. okt 2017 Markedskommentar september: Væksten i Europa accelererer! Den positive økonomiske udvikling var understøttende for aktiemarkederne, der gav pæne stigninger i september. Dollaren
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereMarkedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!
Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning
DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med
Læs mereØkonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet
Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Vær klar til formue-kollaps! Sådan lyder advarslen fra den anerkendte økonom Richard Duncan, der i det seneste indlæg på sin kendte finansblog, Macro Watch, analyserer
Læs mereB L A N D E D E A F D E L I N G E R
BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereMarkedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op
Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX
Læs mereMarkedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser
Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereBig Picture 4. kvartal 2014
Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mere18. januar Udsigterne for 2018
18. januar 2018 Udsigterne for 2018 Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Efter et veloverstået år på de finansielle markeder i 2017, er det for alvor ved at være tid til at rette
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereAnalyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014
Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference
Læs mere15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen
15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige
Læs mereKeynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2011
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau
Læs mereArbejdsspørgsmål til undervisningen
Elevvejledning Undervisningsmaterialet Penge, samfund og mennesker - Om pengeskabelse i den moderne økonomi henvender sig til dig, der er i gang med et økonomiforløb på samfundsfag i STX eller på HF. Materialet
Læs mereMarkedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko
Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast
Læs mereMarkedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur
Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereØkonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl
Økonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl Akademiet for unge talenter 18. september 2017 Professor Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk Oversigt: nogle holdepunkter Samfundsøkonomi er
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE
Læs mereNYHEDSBREV. Jesse Livermore forvandlede 3,12 $ til 100 mio $ Tiden er kommet til et nyhedsbrev om Jesse Livermore ( ).
NYHEDSBREV Jesse Livermore forvandlede 3,12 $ til 100 mio $ Kære læser Tiden er kommet til et nyhedsbrev om Jesse Livermore (1877-1940). There is nothing new in Wall Street. There can t be because speculation
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt !
NØGLETAL UGE 12 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 2.728.761! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uges klart vigtigste økonomiske nøgletal var tallene
Læs mereBANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER
KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereMarkedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!
Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereErhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt
Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for
Læs mere