Dambrugsteknologi. Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dambrugsteknologi. Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien"

Transkript

1 Dambrugsteknologi Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien SAMMENFATNING Dansk Akvakultur, DTU Aqua, DHI, DMU, Aarhus Universitet, Billund Akvakulturser-vice ApS, Københavns Universitet, DTU Food, BioMar A/S. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Fiskerifond Danmark og EU investerer i bæredygtig akvakultur. Projektet er støttet af Fødevareminis teriet og EU

2 Indhold 1. Forord Indledning Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug type Slamhydrolyse på modeldambrug, type Test af denitrifikationsfiltre på Modeldambrug Undersøgelse af biofilterelementer, biofilterkinetik og forhold af betydning for nitrifikationen Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet Forekomst og betydning af gasovermætning Formalin substitution; Undersøgelse af vandbehandlingspraksis med brintoverilte og pereddikesyreprodukter på forskellige typer dambrug Dataopsamling, Renseeffektivitet på model 1 dambrug... 18

3 1. Forord Denne rapport er udarbejdet som led i gennemførelsen af projektet Dambrugsteknologi; Optimering af drif- ten på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien. Rapporten indehol- der resuméer for 9 selvstændige rapporter, der er udarbejdet i projektet. Alle rapporter kan ses på hjemmesi- den Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem forskere, udstyrsleverandører, fiskedyrlæger, opdrættere og Dansk Akvakultur. Projektets primære formål er at optimere indretning og drift af recirkulerede landbase- rede opdrætsanlæg. Det praktiske forsøgsarbejde omfatter både laboratorieforsøg og fuldskala forsøg på dambrug. Der er afholdt en række informations- og dialogmøder, hvilket har bidraget til løbende justeringer og forbedringer af projekts problemformuleringer. Projektet er gennemført af Dansk Akvakultur (DA) med Karl Iver Dahl- Madsen som formand for Styregruppen og Lisbeth Jess Plesner som projektleder samt flg. samarbejdspartnere: DTU Aqua, DTU- Food, DHI, DMU Aar- hus Universitet, Orbicon og AquaCircle. Projektet har været opdelt i fire faglige arbejdspakker, 1. Kvælstof: Reducere modeldambrugenes udledning af kvælstof (ansvarlig: Kenneth Janning, DHI), 2. Slam: Tilvejebringe forslag til løsning af problemer med håndtering af slam (ansvarlig: Kaare Michelsen, DA); 3. Forebygge og mindske negative effekter af reduceret vandkvalitet (ansvarlig: Niels Henrik Henriksen, DA); 4. Dataopsamling (ansvarlig: Lisbeth Jess Plesner, DA). Projektet er muliggjort med støtte fra Fødevareministeriet og EU, og der takkes hermed for den tildelte bevil- ling. Der rettes en stor tak til flg. dambrug, der har stillet tid, erfaringer, data og/eller anlæg til rådighed for projek- tet: Nørå Dambrug, Alskov Dambrug, Brejnholm Dambrug, Høghøj Dambrug, Bisgård Dambrug, Høgild Dam- brug, Kølkær Dambrug, Hallundbæk Dambrug, Røjdrup Dambrug, Volstrup Dambrug, Kongeåens Dambrug, Abildstrup Dambrug, Døstrup Dambrug, Løjstrup Dambrug, Funder Holme Dambrug, Kærhede Dambrug, Ni- elsby Dambrug, Fole Dambrug, Tingkærvad Dambrug, Assenbæk Dambrug, Lundby Fisk, Hallesø Dambrug og Ravning Dambrug. Desuden rettes en stor tak til følgende firmaer og personer, der har bidraget til projektet: Kaare Michelsen, Niels Henrik Henriksen, Brian Thomsen, Karl Iver Dahl- Madsen, Marianne Sneftrup; Dansk Akvakultur; Kenneth Janning, Ole Poulsen, Per Elberg Jørgensen, DHI; Lars- Flemming Pedersen, Karin Suhr, Per Bovbjerg Pedersen, Peter Vilhelm Skov, Anne Johannne Tang Dalsgaard, Helge Thomsen, Ulla Sproegel, Ole Madvig Larsen, DTU Aqua; Lars M. Svendsen, Søren Erik Larsen, Uffe Mensberg, DMU, Aarhus Universitet; Bjarne Hald Olsen, Billund Akvakulturservice ApS; Steen M. Nielsen, Orbicon; Anders Andreasen, BioMar A/S; Thomas Clausen og Simon B. Madsen, praktiserende fiskedyrlæger. Mikael A. Petersen, Bjarne W. Strobel, Niels O G Jørgensen: Københavns Universitet, Grethe Hyldig, DTU Fødevareinstituttet; Jens Jensen, Ejstrupholm Dambrug; Christian Jørgensen, Kærhede Dambrug; Jens Rasmussen, Kølkær Damburg. Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur, marts

4 2. Indledning Akvakultur er verdens hurtigst voksende fødevareproducerende sektor. I regeringens handlingsplan for fiskeri og akvakultur( ) er det målsætningen at øge fiskeproduktionen i Danmark til tons i En væsentlig del af denne forøgelse tænkes at foregå i ferskvandsdambrug, hvor produktionen ønskes fordoblet fra tons til tons. Den øgede produktion forventes især at foregå i anlæg med en større grad af recirkulation. For at kunne realisere produktionsstigningen inden for de miljømæssige rammer er en fortsat udvikling af re- cirkulationsteknologien nødvendig, både i forhold til en optimering af driften på allerede etablerede anlæg og i forhold til fortsat videreudvikling af recirkulationsteknologien. Der er allerede gennemført massive investeringer i recirkuleringsteknologi. Med afsæt i resultaterne fra mo- deldambrugsprojektet, Master Management- projektet og RensTek- projektet har de danske dambrugere i de senere år investeret i ombygning til modeldambrug type 1 og 3 og op mod 30 % jf. regnskabsstatistikken af den samlede produktion i dambrug er ændret fra klassisk drift til anlæg med en højere grad af recirkulering. Tidligere erfaringer har imidlertid vist en række kritiske områder; 1. Anlæggenes evne til at fjerne kvælstof, 2. Håndteringen af slam og 3. Vandkvaliteten. Derudover har det hidtidige fokus primært været rettet mod mo- del 3 dambrug, hvorfor det også har været relevant at se på renseeffektiviteten af model 1 dambrug. Ombygning til model 1 dambrug er attraktiv for mange dambrug, da ombygning til model 3 dambrug er under- lagt en række begrænsninger, bl.a. specifikke lokalitetsforhold (vand, recipient mm.), økonomisk bæredygtig- hed fordrer en vis minimumsstørrelse ( tons), samt at produktionen i model 3 dambrug er begræn- set til visse produktionsformer. I Dambrugsteknologiprojektet har det været muligt at afdække nogle af de ovennævnte problematikker. Den- ne sammenfatning indeholder resume og perspektivering fra de 9 rapporter, der er udarbejdet i projektet. Rapporterne kan findes i deres fulde ordlyd på www. danskakvakultur.dk 4

5 3. Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug type 3 Kenneth Janning, DHI, Per Bovbjerg Petersen, DTU Aqua, Hirtshals, Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur, Bjarne Hald Olsen, Billund Akvakulturservice ApS Baggrund Hvorfor skal vi optimere nitrifikationsprocessen i modeldambrugene? Dette spørgsmål er for alvor blevet ak- tuelt efter de første 4-5 års drift af model 3 dambrugene, som nu giver os et billede af driftsforløbet i de 13 etablerede anlæg. Problemstillingen er imidlertid, at oplysninger om biofiltrenes effektivitet og driftsomsæt- ning er særdeles begrænsede, idet der endnu ikke er lavet procesundersøgelser af biofiltrenes effektivitet (in- situ), og der haves meget begrænset viden om de reelle døgnvariationer af vandkvaliteten i produktionsan- læggene. Nitrifikationsprocessen er den mest følsomme renseproces, som påvirkes af hydraulik, stofkoncen- trationer (ilt, ammonium, COD og alkalinitet) samt miljøfremmede stoffer, der tilsættes for at bekæmpe fiske- sygdomme. Model 3 dambrugenes biofiltre er designet meget konservativt, hvilket burde give vedvarende lave ammonium koncentrationer i produktionsvandet. Problemet er imidlertid, at biofilteromsætningen er lav og at ammoniumbelastningerne kan variere kraftigt over et døgn afhængigt af fodring og fiskenes ædelyst. Dette vides i dag at påvirke fiskenes velfærd, og kan resultere i signifikant nedsat ædelyst, hvilket vil kunne influere på foderkonverteringen. Der haves endnu kun begrænset viden om sammenhængen mellem vandkvalitet, sygdom og dødelighed, men alene en dårlig foderkonvertering burde være tilstrækkeligt incitament til at op- timere nitrifikationen på modeldambrugene. Projektgennemførelse Dette projekts primære mål har været at sammensætte en projektgruppe med personer fra akvakulturbran- chen og spildevandsbranchen, som skulle gennemgå de nu 13 etablerede model 3 dambrug s drift med spe- ciel fokus på biofiltrenes funktion. Idéen med denne sammensætning var, at man på tværs af fagskel kunne få et dybere indblik i situationen omkring modeldambrugenes biofilter drift og effektivitet samt en belysning af, hvilke optimeringsmuligheder der forelå. Der blev ved hvert besøg foretaget en visuel inspektion af anlægge- ne. Ved hvert anlæg blev driftspasseren interviewet om en lang række forhold, som havde direkte eller indi- rekte relation til driften af biofiltrene. Der blev i projektet også gennemført forsøg med ilttilsætning direkte i biofiltre for forbedring af nitrifikationsprocessen. Procesmæssige forhold og forsøgsresultater Der er i projektet foretaget en gennemgang af de vigtigste procesmæssige og hydrauliske forhold, som vurde- res at kunne påvirke nitrifikationsprocessen i negativ retning. De væsentligste forhold indbefatter: Ammonium belastningsvariationer Iltindhold i biofiltrene Slamdannelse og fjernelse fra slamkegler og biofiltre Recirkulation og opkoncentrering Foderkonverteringens betydning for belastningen på biofiltrene Alkalinitet og ph Flowfordeling til biofilterkamre (hydraulisk passage) Den generelle effektivitet af biofiltre i modeldambrug 5

6 På baggrund af gennemgangen af modeldambrugene blev det vurderet, at et af de væsentligste optimeringstil- tag ville være en forbedret iltning af biofiltrene. Til det formål blev det bedst egnede modeldambrug udpeget til at blive testet mht. forøgelse af iltindholdet direkte i biofiltret. Forsøget viste en bemærkelsesværdig stig- ning i nitrifikations omsætningshastigheden ved tilsætning af ren ilt idet omsætningen i et biofilterkammer blev fordoblet fra 0,06 til 0,13 g NH 4 - N/m 2 /d og i et andet biofilter kammer blev tredoblet fra 0,11 til 0,33 g NH 4 - N/m 2 /d. Det ændrede iltkoncentrationsniveau med og uden ilttilsætning var meget begrænset, kun ca. 1,5 mg O 2 /l (3,5 mg O 2 /l uden ilttilsætning og 5,0 mg O 2 /l med ilttilsætning). Forsøgene gav et første vigtigt finger- peg om, at biofiltrene er stærkt iltbegrænsede og at omsætningen i mange af modeldambrugenes biofiltre sandsynligvis vil kunne øges, hvis de i perioder med høj belastning og temperatur fik tilført ilt. Den store for- skel i omsætningen der blev målt i to parallelle biofilterkamre (med samme iltindhold) skyldes en begrænset vandgennemstrømning igennem det ene kammer, hvilket formodes at skyldes delvist tilstopning. Konklusion På baggrund af projektgruppens gennemgang af alle 13 model 3 dambrug, kan det konkluderes, at nitrifikati- onsprocessen på de fleste anlæg periodevist formentlig er utilstrækkelig til at opretholde en vedvarende lav ammonium- og nitritkoncentration. Biofiltrene er som udgangspunkt overdimensioneret i forhold til den gen- nemsnitlige årsbelastning, men periodevist overstiger den aktuelle belastning årsbelastningen med %. En lang række faktorer påvirker nitrifikationsprocessen i negativ retning, og der kan desværre ikke kun peges på enkelte faktorer, som ville kunne rette op på situationen. De væsentligste faktorer der generelt vil kunne rette op på nitrifikationshastigheden er iltning i biofiltrene, bedre slamfjernelse, bedre hydraulisk passage og en mere udjævnet belastning. Anbefalinger videre forløb Der vides meget lidt om vandkvalitetsvariationer i model 3 dambrugene, og der er behov for en mere indgå- ende fuldskalaanalyse af omsætningsforholdene for præcist at kunne vise hvor de største optimeringsmulig- heder foreligger. Driftsoptimering: Udfodringen bør udstrækkes over det meste af dagen. Høj sommerudfodring bør undgås, da biofiltrenes kapacitet er begrænset (pga. et lavere iltindhold). Biofiltrene bør i mange tilfælde returskylles me- re effektivt og slamkegler bør tømmes dagligt for mindre organisk belastning på biofiltrene. Brugen af hjælpe- stoffer bør foretages så nænsomt som muligt således at biofiltrene ikke eksponeres for pludselige kraftige stigninger og i anlæg med blødt vand bør alkalinitettilsætningen styres, så der ikke overdoseres. Formindskes vandindtaget (forøget recirkulation) bør dette afvejes i forhold til foderbelastningen og vandkvaliteten i an- lægget. Endeligt bør man sikre, at ens vandkvalitetsmålingsudstyr verificeres for korrekt måling og vandkvalite- ten i produktionsvandet (ilt, ammonium, nitrit). Man bør ligeledes måle vandkvaliteten når belastningen er højest (typisk om eftermiddagen). Konstruktionsoptimering: I fremtidige model 3 dambrug bør kontakt- og biofiltre konstrueres separat, så retur- skyl kan foretages individuelt. En separat opdeling kan ligeledes muliggøre, at omsætning kan måles individuelt (det bør indrettes så dette er muligt) for kontrol af biofiltrenes effektivitet. Det hydrauliske profil bør ændres så alle biofiltrekamres tilløbsflow er styret (gerne som en overløbsrende). Returskylsfunktionen bør være kraf- tig nok til fuldstændigt at fjerne slamophobninger. Der skal indføres effektivt beluftning i biofiltrene og luften bør tilføres via et effektivt diffuser system så bobler er fine og jævnt fordelt i hele biofilter kammeret. Biofiltre bør overdækkes og dambruget bør have kunstig belysning for længere udfodringsperiode om vinteren. Ende- ligt bør biofiltrene designes i forhold til effektiviteten af mediet og ikke som et fast udlagt areal i forhold til fodertildelingen. 6

7 4. Slamhydrolyse på modeldambrug, type 3 Kenneth Janning, DHI, Ole Poulsen, DHI, Per Elberg Jørgensen, DHI Baggrund Det er i mange år blevet diskuteret, hvordan de store slammængder som produceres ved recirkuleret fiskeop- dræt, kunne udnyttes mere effektivt som kulstofkilde til fjernelse af kvælstofnitrat der dannes i produktions- vandet ved nitrifikationsprocessen. Hidtil har nitratproblematikken ikke været så stor, idet fodertildelingen ikke har været styret af, hvor meget nitrat der reelt fjernes inden udledning til recipient. Driften af lagunerne, som blev etableret for fjernelse nitraten, har imidlertid i flere tilfælde vist sig at være problematisk på grund af kanaldannelser og begyndende tilslamning af disse, og i bedste fald vurderes lagunerne at kunne fjerne halv- delen af den dannede nitrat. Fra spildevandbranchen har problemstillingen på sin vis været den samme, idet mange renseanlæg mangler kulstof til den biologiske fosforfjernelse og til denitrifikationsprocessen, hvorfor der har været eksperimente- ret meget med intern slamhydrolyse for dannelse af mere letomsætteligt kulstof i renseanlægget. Slamhydro- lyse er en simpel biologisk proces som får bakterier til at danne enzymer, der kan nedbryde slampartikler til små letomsættelige kulstofmolekyler. I dag vides det, at slamhydrolyse på biologiske renseanlæg kan omdanne ca. 3% partikulært organisk stof til opløst letomsætteligt kulstof hver dag, hvilket er et ret begrænset men alligevel værdifuldt udbytte, da kulstoffet alternativt skulle tilsættes eksternt. I kraft af at dambrugere i fremtiden formentligt vil blive reguleret på deres kvælstofudledning, får det stor betydning for dambrugernes økonomi, om de skal købe kulstofkilden eller om de selv kan genere den ud fra de slammængder, der løbende tages ud af anlæggene. Det er derfor af stor betydning på nuværende tidspunkt at undersøge, hvor meget slamhydrolyse kan bidrage med i forhold til intern kulstofkildedannelse samt hvordan slamhydrolysen skal indrettes/drives for optimal dannelse af opløst kulstof. Da slamhydrolysen i princippet ikke er energikrævende (bortset fra pumpning og omrøring af slammet) retter opmærksomheden sig mere imod hvilke installationer, som kræves og hvordan slammængderne skal håndteres, da disse forhold nok vil påvirke driftssituationen på modeldambrugene. Forsøgsbeskrivelse Slamhydrolyseundersøgelser blev foretaget i DHI s spildevandslaboratorium i Hørsholm i sommeren og efter- året Der blev gennemført en række forsøgskampagner med slam udtaget fra Løgstrup dambrug for un- dersøgelse af metoder til håndtering af slammet for opnåelse af den mest optimale slamhydrolyse. Forsøgene blev udført efter en kontrolleret og separat slamudtagning hvorefter en forafvanding blev foretaget på stedet for opkoncentrering af de tre slamkilder, som blev undersøgt for deres slamhydrolyse potentiale (slamkegle- slam, mikrosigteslam og biofilterslam). Slammet blev efter opkoncentreringen kørt direkte til laboratorium, hvorefter forsøg blev igangsat (ca. 5 timer efter slamudtagningen). Forsøgskampagnerne blev målrettet for undersøgelse af: Omrøringens indflydelse på slamhydrolyse Temperaturens indflydelse på slamhydrolyse Slamsammenblandingens indflydelse på slamhydrolyseprocessen VFA indholdet i slamhydrolysat Slamreduktionen som følge af slamhydrolyse 7

8 Resultater Resultatet af slamhydrolyseforsøgene viste overordnet, at slamhydrolyse processen med dambrugsslam forlø- ber særdeles effektivt i forhold til spildevandsslam, og at der ses et stort potentiale for generering af store mængder anvendelig kulstofkilde til denitrifikationsprocessen, når slammet håndteres rigtigt. Samlet set genereres der kg SS/tons tilsat foder hvilket svarer til ca kg COD/tons foder (SS/COD forholdet blev i det sammenblandede slam målt til 0,69 g SS/g COD). Forsøg med omrøring (75 RPM) viste, at omrøring er absolut nødvendig for opnåelse af en optimal slamhydrolyse, men omrøringen forårsager også iltning og dermed aerob omsætning af det dannede slamhydrolysat hvorfor overdækning af slamhydro- lysetanken vil kunne forøge indholdet af letomsætteligt kulstof i vandfasen. Temperaturen viste sig ikke at have den store effekt på slamhydrolyse processen, men da forsøgene ikke kunne udføres ved lavere tempera- tur end ved 9 C forventes det, at slamhydrolyse i lavere temperatur regimer vil resultere i lavere slamhydroly- sehastigheder. Der blev eksperimenteret en del med effekten af forskellig slamsammensætning, og det blev konstateret, at slamhydrolysen var optimal når alle tre slamtyper blev sammenblandet i forholdet 1:1:1. Vigtigst er det at sør- ge for, at biofilterslam altid medtages i slamblandingen, idet denne slamtype indeholder mange bakterier, og kan dermed generere mange enzymer til omdannelse af partikulært organisk stof til opløst organisk stof. Ved hydrolyseprocessen frigives relativt meget ammonium og fosfat. Forsøg med denitrifikation på modeldambrug har imidlertid vist, at fosfor kan være begrænsende for processen. Den dannede fosfat fra hydrolyseprocessen kan således bidrage til denitrifikationsprocessen når hydrolysatet tilsættes en denitrifikationsproces. Ved den mest optimale håndtering af modeldambrugsslam blev det konstateret, at slamhydrolysat genereret fra 3 dages slamhydrolyse kan sikre kulstof nok til at denitrificere 17-23% af den dannede mængde nitrat, og at dette vil resultere i, at slammængderne samtidig reduceres med 20-30% (målt som slamtørstof). VFA udgør ca % af slamhydrolysatet. Konklusion Laboratorieforsøg har vist, at slamhydrolyse kan medvirke til dels at reducere slammængderne signifikant samtidig med at processen kan generere anvendelig kulstof til denitrifikationsprocessen. Det vurderes at slamhydrolysen ved optimal håndtering kan reducere slammængderne med 1/3 og samtidig bidrage med kul- stof til fjernelse af 1/4 af den dannede mængde nitrat. Anbefalinger videre forløb For bestemmelse af slamhydrolyseprocessens virkelige potentiale bør slamhydrolyse processen aftestes i et etableret forsøgsanlæg, der direkte kan modtage forafvandet slam fra dambruget. I det netop opstartede in- novationskonsortieprojekt REFA (Renseteknologier til fremtidens akvakultur) vil der blive arbejdet med slamhåndteringsmuligheder på modeldambrug herunder forsøg med hydrolysat fra slamhydrolysen som kan tilsættes en efterfølgende denitrifikationsproces. 8

9 5. Test af denitrifikationsfiltre på Modeldambrug Karin Suhr og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Baggrund og projektformål Modeldambrug type 3 er i dag begrænsede i deres produktion af kvælstof (N)- udledningen til omgivende vandmiljø. En måde at skabe udviklingsmuligheder på er således at forbedre N- fjernelsen internt på dambru- get. N kan fjernes via denitrifikationsprocessen, hvor bakterier omdanner nitrat- N til (forureningsfri) frit kvæl- stof (N 2 ) under iltfrie forhold og brug af letomsætteligt kulstof. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvor egnet det internt generede slam var som kulstofskilde til denitrifikation. Omsætningen af nitrat blev te- stet i 4 pilot- filtre opstillet på Kongeåens Dambrug (2 moving bed filtre, 2 fastmedie filtre). De udførte pilotforsøg og undersøgelser belyste følgende forhold: Denitrifikationens optimale C/N- forhold med klaret slamvand som kulstofkilde Effekt af varierende flow/opholdstid på nitratomsætningshastigheden Test af forskellige filter/reaktor- typer (fastmedie, moving bed, slamtæppe) Denitrifikationspotentialet i dambrugsslam ved anvendelse af anaerob hydrolyse Samlede resultater og konklusioner Resultaterne af de praktiske forsøg med forskellige typer af filtre og driftsforhold kan opsummeres til følgende konklusioner: I fastmedie- filtre (Bioblok) blev en nitratomsætningshastighed på 1.8 g N/m 2 /d bestemt, hvilket vil kunne øges med forbedret hydraulik. Processen havde et optimalt COD opløst /NO 3 - N forhold omkring 6-8 Moving bed- filtre med genanvendelse af egen luft kræver et mere avanceret (tættere) system for at fungere end det her afprøvede I filtre uden medie blev en hastighed på op til 136 g N/m 3 reaktor/d målt. Indikationer på tilstedeværelse af aktive anammox- bakterier (ammonium - og nitratfjernelse) i miljøet blev også registreret Resultaterne af laboratorieforsøg, hvor optimeret slambehandling (anaerob hydrolyse) blev undersøgt, kan opsummeres til følgende konklusioner: Kontrolleret slamhydrolyse viste et stort potentiale for øget N- fjernelse ved bedre udnyttelse af det producerede organiske stof på dambruget. Ved ændret slamhåndteringspraksis kunne N- fjernelsen te- oretisk set næsten fordobles: o Den nuværende praksis blev anslået til at kunne fjerne 24 % af nitraten i udløbsvandet o Slamhydrolyseresultater indikerede mulighed for op til % fjernelse før plantelagunen Det anbefales på baggrund af de opnåede praktiske erfaringer at indtænke denitrifikation, herunder at videre- udvikle aktiv slam/slamtæppe- reaktorer, på modeldambrug til bedre udnyttelse af det ubrugte denitrifikati- onspotentiale i slammet. En succesfuld integrering af denitrifiaktion i den praktiske, daglige drift vil kunne medføre såvel miljømæssige som produktionsmæssige fordele i form af miljøneutral mérproduktion. 9

10 6. Undersøgelse af biofilterelementer, biofilterkinetik og forhold af betydning for nitrifikationen Lars-Flemming Pedersen, Karin Suhr og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Baggrund og projektformål Modeldambrug type 3 er i dag begrænsede i deres produktion af kvælstof (N)- udledningen til omgivende vandmiljø. En forudsætning for at kunne nedbringe denne udledning er, at ammonium (NH 4 + ) udskilt af fiskene effektivt omdannes til nitrat (NO 3 - ). Udover miljøeffekten er denne omdannelse også vigtig af hensyn til fisk og vandkvalitet anlægsinternt. Formålet med denne arbejdspakke var, ved indledende eksperimenter med nye biofilter- teknologier på DTU Aqua s forsøgsfaciliteter i Hirtshals: 1) at undersøge omsætningspotentialet af ammonium på to nye biofilter- teknologier (Veolia Biostyr og Kaldnes Biochip ) sammenlignet med mere traditionelle medier 2) at identifi- cere anlægstekniske begrænsninger for brug i recirkulerede opdrætsanlæg, herunder at foretage en test af biofilterteknologiens ( moving bed ) forhold omkring hydraulik, kinetik og driftsparametre. Samlede resultater og konklusioner Resultaterne af de praktiske forsøg baseret på resultater opnået med BiofilmChip i moving bed filter un- der forskellige driftsforhold kan opsummeres til følgende konklusioner: Ammonium- oxiderende bakterier (AOB) har en væsentlig højere samlet aktivitet end nitrit- oxiderende bakterier (NOB) - både 0. orden og især 1. ordens omsætning Der er en permanent nitritophobning (efterslæb) AOBs aktivitet er positiv korreleret til den hydrauliske kvælstofbelastning, og den maksimale omsæt- ningsrate er formentlig ikke realiseret i indeværende forsøg Alkalinitet spiller en afgørende rolle for AOBs rate NOB ikke påvirket Ved de givne forsøgsbetingelser (BI 5 < 3 mg O 2 /l og COD 20 mg O 2 /l) har der ikke været problemer med tilstopning/begroning på elementer Meget tynd biofilm ingen tilstopningsproblemer Elementerne er nemme at håndtere og vedligeholde 1 m 3 BiofilmChip kunne omsætte fra 0,4-0,8 kg N/m 3 pr. dag under de givne forsøgsbetingelser For Biostyr- mediet fandtes: En meget høj TAN- omsætning i Biostyr på 2-3 kg N/m 3 medie/d En indikation af bedre balance mellem ammoniumoxiderende bakterier og nitritoxiderende bakterier (lavere nitritniveau) i biofilmen ved lavere TAN- belastning Risiko for tilstopning og stigende modtryk, som nødvendiggør hyppig returskylning ved in- line anven- delse på vand med typisk Modeldambrugskvalitet Forsøgene påviser betydningen af diverse driftsparametre, specifikke forhold vedr. moving bed- filtre samt mulighederne i en optimeret anvendelse af også nye medietyper i biofiltre. 10

11 7. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur; Helge Poulsen, DTU Aqua Rapporten er baseret på forsøg med mekanisk afvanding af slam i et mobilt anlæg. De opnåede resultater sammenholdes med traditionel slamopkoncentrering ved tilsætning af fældnings- og flokkuleringsmidler. (di- og trivalente metalsalte og polymer). Lovgivningsmæssigt betragtes slam fra fiskeopdræt ikke som husdyrgylle, men skal håndteres efter slambekendtgørelsen, der stiller større krav til dokumentation før udbringning. Etablering af slamkoncentreringsanlæg indebærer generelt relativt store investeringer, hvorfor der fra flere sider er udtrykt ønske om mobile anlæg, som kan anvendes på flere dambrug med samme ejer eller i et brugs- fællesskab. Mobile anlæg til gylleseparering anvendes i landbruget, og det har derfor været nærliggende, at teste et eksisterende udstyr på dambrugsslam. Det er undersøgt, om et gylleseparationsanlæg fra Starring Maskinfabrik kan anvendes på fiskeslam. Anlægget er baseret på en mekanisk opkoncentrering uden brug af fældningsmidler og polymer. Slam pumpes direkte fra lager ind til en lille buffertank på anlægget. Herfra ledes slammet gennem en skruepresse med et filter, der kan variere fra µ. Rejektvandet ledes herfra igennem en vibrationssigte med yderligere 2 filtre, som kan variere fra 32 µ og opefter. Processen sammenlignes med traditionel slamfældning med hensyn til drift og økonomi. Ved en indledende afprøvning på Staring Maskinfabrik kunne det konstateres, at skruepressen ikke fungerer ved det, i forhold til gylle, lave fiberindhold i dambrugsslam. Uden skruepressen var kapaciteten på anlægget meget lav og stoftilbageholdelsen ringe. Hvor anlægget angiveligt kan opnå en tørstofprocent på op mod 40 ved separering af gylle, blev tørstofindholdet i det afvandede slam ved forsøget fundet til 7 8 %, hvilket i sig selv gør processen uinteressant ved mobil slambehandling, hvor det drejer sig om at reducere den vand- mængde som skal transporteres og eventuelt deponeres. Stoftilbageholdelsen, der er vist i tabel 1 er ligeledes så lav, at rejektvandet ikke uden væsentlig miljøpåvirkning kan afledes direkte til f.eks. plantelagune. Samlede resultater for forsøgene Total- N Ammonium Total- P Ortofosfat COD TS % Stof tilbageholdt i slam Tabel 1: Stoftilbageholdelse ved separeringsforsøg på Staring Maskinfabrik Konklusion Fældning af slamvand fra den daglige drift på modeldambrug med fældningsmiddel, polymer og efterfølgende afvanding, ser ud til at kunne gennemføres med en realistisk økonomi og en betydelig reduktion af dambru- gets samlede udledning. Fældning og slamseparering kan ske på færdigkonfektionerede anlæg. For mindre og mellemstore dambrug kan fældning og efterfølgende afvanding i geotubes være en mulig løsning. Et anlæg som udviklet på Tingkærvad Dambrug ser ud til at kunne indrettes og drives med de laveste omkostninger. 11

12 8. Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet. Mikael A. Petersen, Københavns Universitet, Grethe Hyldig, DTU Fodevareinstituttet, Bjarne W. Strobel, Københavns Universitet, Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur; Niels O G Jorgensen, Københavns Universitet Baggrund / formål. En stigende mængde af danske opdrætsfisk bliver produceret i opdrætssystemer, som er baseret på større grad af recirkulering (genbrug af vand). Gennem tidligere undersøgelser og erfaringer er det vist, at stigende grad af recirkulering øger risikoen for ophobning af ønskede smagsstoffer i vandet og at sådanne stoffer kan give bismag i fiskene, der opdrættes heri. Der er specielt smagsstofferne geosmin og MIB der er påvist at kun- ne give problemer. Geosmin giver en bismag af mudder og MIB en bismag af mug. Det er i dag muligt at måle koncentrationen af disse stoffer i vandet. Formålet med WP 3 a var at finde ud af, om man ud fra simpel må- ling af stoffernes indhold i vandet, hvori fisk opdrættes / opbevares før slagtning, har mulighed for at forudsige hvilket indhold af smagsstofferne, der er i fiskekødet og i sidste ende, hvilken grad af bismag fiskene har af stofferne. Metode. Der blev på 8 danske opdrætsanlæg med høj grad af recirkulering udtaget vandprøver og fisk fra produktions- afsnit og de bassiner, hvor de slagteklare fisk normalt leveres fra. Fiskene blev slagtet, nedkølet og mærket individuelt. Vandets indhold af geosmin/mib blev målt på KU- LIFE, hvor også indholdet af geosmin/mib i kødet blev målt i fiskene. Samme fisk undergik en smagstest på DTU- FOOD. Resultaterne blev herefter statistisk be- handlet for at finde sammenhænge mellem målte smagsstof- niveauer i vand og fisk og i sidste ende smagen af mudder/mug. Resultater. Der blev fundet høj grad af sammenhæng mellem smag af mug og mudder. Dvs. at hvis en fisk har en bismag af mudder er der også stor sandsynlighed for, at samme fisk har en bismag af mug. Der blev fundet høj grad af sammenhæng mellem det målte geosmin indhold i vand og i fiskekød. Dvs. at jo højere geosmin- indholdet er i vandet, des større mængder af geosmin finder man i fiskekødet. Der blev fundet høj grad af sammenhæng mellem det målte geosmin indhold i vand og i smagen af mudder. Dvs. at jo højere geosmin- indholdet er i vandet jo større er risikoen for, at fisken har en bi- smag af mudder. Samme tendenser kunne ikke findes mellem MIB i vand og fisk samt MIB i vand og smagen af mug. Sammenhængen var størst mellem vand og fisk fra leveringsbassinerne. I fisk udtaget fra vand hvor geosmin indholdet er målt til under 10 ng/l er kun 1 ud af 31 fisk smags- mæssigt for mudder scoret til at have intensiteten over 3 på en skala fra

13 Konklusion. Analyserne viser, at risikoen for bismag af mudder i fisk forøges ved stigende indhold af geosmin i det vand, hvori fiskene befinder sig i dagene lige før slagtning. De fundne resultater indikerer, at hvis geosminkoncentra- tionen i vandet, hvori fiskene befinder sig i dagene før slagtning, holdes under 10 ng/l, så vil fiskenes risiko for bismag af mudder og mug være relativ lav. Perspektivering. Resultaterne af undersøgelsen kan fremadrettet anvendes af akvakulturbrugere til bedre at sikre, at der ikke slagtes fisk med bismag af mudder/mug. Således kan man nu gennem simple vandanalyser med rimelig sikker- hed forudsige om der risiko for at regnbueørreder har bismag eller ej og i hvilken grad. Der mangler dog forsat viden på området. Eksempelvis hvornår stofferne dannes i opdrætsenhederne, og hvorvidt man gennem denne viden helt kan undgå stofferne. Herudover mangler der viden om, hvor hurtigt regnbueørreder (og andre fiskearter) optager og udskiller stofferne. 13

14 9. Forekomst og betydning af gasovermætning Peter Vilhelm Skov, DTU Aqua, Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Anders Andreasen, BioMar A/S, Thomas Clausen, Praktiserende dyrlæge I modeldambrug opleves det ofte at nyindsatte fisk kort tid efter ankomst går ned i ædelyst, har dårlig tilvækst og rammes af forhøjet dødelighed. Det mistænkes at en medvirkende faktor til dette kan være overmætning af frit kvælstof og kuldioksid i vandet i så høje niveauer at der forekommer en samlet gasovermætning af vandet. I sommeren og efteråret 2010 blev der på Nørå dambrug gennemført en række målinger og forsøg for at be- stemme i hvilket omfang der forekommer overmætning af enkeltgasser og for at bestemme det samlede gas- tryk forskellige steder i sættefiskanlægget. Endvidere blev der i opstillede kar, forsynet med vand fra sætte- fiskanlægget, undersøgt om ekstra afgasning over rislefilter havde nogen gavnlig effekt på tilvækst og foder- konvertering og om det bidrog til en reduceret dødelighed. Fisk blev løbende udtaget fra kar og sættefiskan- læg til patologiske undersøgelser for at vurdere forekomsten af gas boble traume og patologiske forandringer i vævet. Til bestemmelse af det totale gastryk bruges et såkaldt totalgasmeter, der måler summen af opløste gasser. Ilt og kuldioksid blev målt direkte, og mængden af fri kvælstof i opløsning blev beregnet ud fra disse værdier. Opløste gasser blev målt på ind- og udløbssiden af biofilteret, efter airlift pumpen og ved bagristen af den før- ste dam i sættefisk anlægget. Vækst og foderkonverteringsforsøg blev udført i 3 separat opstillede kar på hver 1,2m 3. I et kar blev produkti- onsvand oppumpet direkte fra sættefiskanlægget lige efter passage af 1. airlift efter biofilter. I de to øvrige kar blev vandet pumpet fra biofilterets udløbskanal op over 2 bioblokke (ekstra beluftning/afgasning). Alle kar fik kontinuerlig 2,1 l/sek. I hvert kar blev indsat 24 kg fisk (gennemsnitsstørrelse på 22 g pr stk). Forsøget varede knap 4 måneder og fisk blev undervejs kontrolvejet og tilset af dyrlæge. Foderforbrug, dødelighed, sygdomsfo- rekomst, m.v. blev dagligt registreret af dambrugeren. Der blev løbende udtaget fisk til patologiske undersø- gelser hos Veterinærinstituttet. Gasmålinger i sættefiskanlægget viste at partialtrykket af CO 2 var kronisk overmættet på samtlige målestatio- ner, med en mætningsgrad mellem 2000 og 2250 %. Fra målingerne så det ikke ud til at der umiddelbart skete ændringer i vandets kuldioksidindhold ved passage gennem biofilteret, men at der sker en moderat afgasning på ca. 10 % ved passage gennem airliften. Ved passage gennem den første dam til bagristen er CO 2 indholdet forøget med ca. 7 %. For ilt gjaldt at partialtrykket faldt 15 % ved passage gennem biofilteret hvor den laveste gennemsnitlige mætningsgrad på 63 % blev registreret. Efter passage gennem airliften steg mætningsgraden til 75 %, der var den højeste registrerede måling i anlægget. Partialtrykket af kvælstof steg på vej gennem bio- filteret, ligesom det også steg markant efter passage over airliften, men med en forholdsvis stor afgasning af kvælstof i dammen. På alle målestationer var kvælstof overmættet 8-11 %.. Vi fandt, til trods for de høje kuldi- oksid niveauer, at ilt og kvælstof var de primære bidragydere til ændringer i TGP, men på grund af de kronisk lave iltniveauer sås der ikke voldsomme overmætninger i TGP (ΔP mmhg). 14

15 Vækstforsøget viste ingen tydelig effekt af ekstra afgasning. Foderkvotienten for hele perioden lå mellem 0,68 og 0,77 for karrene med ekstra afgasning. For karret uden ekstra afgasning var foderkvotienten 0,74. Der var ingen forskel på foderindtag og dødelighed i de 3 kar. Det kan på baggrund af ovenstående ikke udledes om ekstra afgasning vha. bioblokke giver en bedre eller dårligere foderkonvertering/vækst. Grundlæggende er der for få kar i grupperne til at sige noget sikkert, og fiskene har endvidere været angrebet af parasitter og gælle- problemer. Sidstnævnte kan dække over egentlige forskelle mellem grupperne. Den ekstra afgasning i karrene bragte mængden af frit kvælstof i balance med atmosfæren. Det var ikke muligt at vurdere bioblokkenes effektivitet på CO 2 afgasning eller O 2 indløsning på grund af forsøgets design. Der var fandtes ikke patologiske forandringer der utvetydigt kunne tilskrives opløste gasser, men der observe- redes generelt en stigende forekomst af vævsforandringer i gællevævet over tid. De største gælle- forandringer observeredes efter 21 dage - sammenfaldende med infektion med fiskedræber, og det ved forsøgets afslutning konkluderes at fiskene allerede ved forsøgsstart var inficeret med PKD. Nærværende undersøgelse fandt ikke at der ved den nuværende drift af modeldambrugene er et problem med den samlede gasovermætning af vandet, med hensyn til forekomsten af gas boble traumer, til trods for at kvælstof i anlægget er kronisk overmættet med op imod 10 %. Årsagen hertil var formentlig at iltindholdet igennem anlægget sjældent oversteg 80 % mætningsgrad, og den samlede gasovermætning i anlægget ikke oversteg 3-4 % (~30 mmhg). I anlæg der anvender tilførsel af ren ilt bør man være opmærksom på hvorledes dette påvirker det samlede gastryk. Sammenfattende tyder forsøget ikke på at ekstra afgasning medfører fær- re eller anderledes histologiske forandringer i fisks gæller og nyrer sammenlignet med fisk uden ekstra afgas- ning. Forsøgene viste dog, at gællerne påvirkes i negativ retning når de overføres til det recirkulerede anlæg. Dette svarer godt til dambrugernes generelle observationer. Grunden hertil er stadig ikke fastlagt. For at give en endelig vurdering af hvorvidt gasbalancerne i modeldambrug udgør et problem af produktions- mæssig betydning, bør effekten af kuldioksid- og kvælstofovermætning på trivsel, vækst og foderomsætning hos regnbueørred undersøges mere systematisk. Samtidig bør det også understreges at nærværende rapport udelukkende er baseret på målinger foretaget på et enkelt dambrug. Variationer i anlægsdesign eksempelvis airlift dybde og størrelse og beluftning af biofilter kan givetvis have indflydelse på resultaterne. 15

16 10. Formalin substitution; Undersøgelse af vandbehandlings praksis Formalin Formalin med substitution; substitution; brintoverilte Undersøgelse Undersøgelse og pereddikesyreprodukter af vandbehandlingspraksis Formalin med substitution; Undersøgelse af vandbehandlings- af vandbehandlingspraksis Formalin med på 10. forskellige 10. typer brintoverilte substitution; brintoverilte dambrug og pereddikesyreprodukter på Undersøgelse og pereddikesyreprodukter af vandbehandlingspraksis Pedersen, med typer DTU brintoverilte Aqua; dambrug Niels Henrik og Henriksen pereddikesyreprodukter Dansk Akvakultur på Lars-Flemming forskellige Pedersen, typer DTU Aqua; dambrug Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur på forskellige praksis med typer brintoverilte dambrug og pereddikesyreprodukter på Lars-Flemming forskellige forskellige typer dambrug Lars-Flemming Pedersen, DTU Aqua; Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lars-Flemming Baggrund / formål Pedersen, DTU Aqua; Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lars-Flemming Pedersen, DTU Aqua; Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Baggrund Dansk Akvakultur / formål arbejder for at udfase brugen af formalin på dambrug inden Ny viden har vist, at for- Baggrund Dansk malin på Akvakultur flere / formål områder arbejder kan for substitueres, at udfase brugen men der af mangler formalin viden på dambrug om i hvilken inden grad substitutionen Ny viden har vist, umiddelbart at for- Baggrund Dansk / formål Baggrund malin Akvakultur arbejder for at udfase brugen af formalin på dambrug inden Ny viden har vist, at for- kan foretages på flere / formål på områder mange kan forskellige substitueres, dambrugstyper men der mangler vi har viden i dag. om i hvilken grad substitutionen umiddelbart Dansk malin Akvakultur arbejder for at udfase brugen af formalin på dambrug inden Ny viden har vist, at for- Dansk kan foretages på flere Akvakultur på områder arbejder mange kan forskellige substitueres, at udfase dambrugstyper men der mangler brugen af formalin vi har viden på i dag. om dambrug i hvilken grad substitutionen umiddelbart malin inden Ny viden har vist, at for- kan For at foretages på nye flere vandbehandlingsprocesser på områder mange kan forskellige substitueres, skal dambrugstyper men kunne der realiseres, mangler vi har viden forudsætter i dag. om i hvilken det, at grad behandlingseffekter substitutionen umiddelbart på til- malin på flere områder kan substitueres, men der mangler viden om i hvilken grad substitutionen umiddelbart fredsstillende kan For at foretages nye vandbehandlingsprocesser niveau på de mange kan opnås forskellige uden væsentlige skal dambrugstyper kunne realiseres, ændringer vi har forudsætter af i dag. driftspraksis. det, Nye at behandlingseffekter metoder og stoffer skal på til- kunne kan foretages på de mange forskellige dambrugstyper vi har i dag. fredsstillende anvendes For at nye miljø- vandbehandlingsprocesser niveau og arbejdsmiljømæssigt kan opnås uden væsentlige skal forsvarligt kunne realiseres, ændringer og risici for forudsætter af driftspraksis. skade på fiskebestand det, Nye at behandlingseffekter metoder eller og biofilter stoffer skal på ligele- til- kunne fredsstillende For at nye vandbehandlingsprocesser skal kunne realiseres, forudsætter det, at behandlingseffekter på til- anvendes niveau kan opnås uden væsentlige ændringer af driftspraksis. Nye metoder og stoffer skal kunne fredsstillende For at være nye kendt/lav. miljø- vandbehandlingsprocesser og arbejdsmiljømæssigt Brugen af brintoverilte niveau kan opnås uden væsentlige skal forsvarligt kunne og pereddikesyre realiseres, og risici ændringer forudsætter har skade været på forholdsvis af driftspraksis. fiskebestand det, Nye at behandlingseffekter beskeden, eller biofilter og dambrugerne skal metoder og stoffer skal på ligele- til- anvendes kunne fredsstillende miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt og risici for skade på fiskebestand eller biofilter skal ligele- ikke være har haft kendt/lav. et anvendes miljø- niveau tilstrækkeligt Brugen og arbejdsmiljømæssigt kan opnås af erfaringsgrundlag brintoverilte uden væsentlige og pereddikesyre for forsvarligt ændringer at anvende og risici for af har driftspraksis. nye været desinfektionsmidler. forholdsvis skade på fiskebestand Nye metoder beskeden, eller og biofilter stoffer og dambrugerne skal skal ligele- kunne anvendes ikke være har haft kendt/lav. des være kendt/lav. miljø- et tilstrækkeligt Brugen af og arbejdsmiljømæssigt erfaringsgrundlag brintoverilte og pereddikesyre Brugen af brintoverilte forsvarligt og pereddikesyre at og anvende har risici for har nye været skade desinfektionsmidler. forholdsvis beskeden, været på forholdsvis fiskebestand beskeden, eller og dambrugerne biofilter og dambrugerne skal ligele- ikke Det var har projektets haft et tilstrækkeligt formål at sammenholde erfaringsgrundlag ny viden for at om anvende effektive nye behandlingskoncentrationer desinfektionsmidler. med målinger af des ikke være har haft kendt/lav. et tilstrækkeligt Brugen af erfaringsgrundlag brintoverilte og pereddikesyre at anvende har nye været desinfektionsmidler. forholdsvis beskeden, og dambrugerne Det faktiske var projektets brintoverilte formål og pereddikesyre at sammenholde forekomster ny viden i om forbindelse effektive med behandlingskoncentrationer vandbehandling. Herunder med ved målinger forsøg af ikke Det var har projektets haft et tilstrækkeligt formål at sammenholde erfaringsgrundlag ny viden for at om anvende effektive nye behandlingskoncentrationer desinfektionsmidler. faktiske med målinger af på forskellige brintoverilte typer dambrug, og pereddikesyre at forekomster i forbindelse med vandbehandling. Herunder ved forsøg Det faktiske var projektets brintoverilte formål og pereddikesyre at sammenholde forekomster ny viden i om forbindelse effektive med behandlingskoncentrationer vandbehandling. Herunder med ved målinger forsøg af Det på forskellige faktiske var projektets typer brintoverilte formål dambrug, og pereddikesyre at sammenholde at forekomster ny viden i om forbindelse effektive med behandlingskoncentrationer vandbehandling. Herunder med ved målinger forsøg af på forskellige 1) undersøge typer dambrug, omsætningsrater af stofferne faktiske på forskellige brintoverilte typer dambrug, og pereddikesyre forekomster i forbindelse med vandbehandling. Herunder ved forsøg 1) undersøge omsætningsrater af stofferne på forskellige 1) 2) undersøge afprøve typer metoder dambrug, omsætningsrater til opretholdelse af stofferne af stofkoncentrationer i forbindelse med vandbehandling 1) 2) undersøge afprøve metoder omsætningsrater til opretholdelse af stofferne af stofkoncentrationer i forbindelse med vandbehandling 3) 1) 2) evaluere undersøge afprøve metoder hjælpestoffernes omsætningsrater til opretholdelse eventuelle af stofferne af stofkoncentrationer påvirkninger af nitrifikations- processen i forbindelse med vandbehandling 2) 3) afprøve evaluere metoder hjælpestoffernes til opretholdelse eventuelle af stofkoncentrationer påvirkninger af nitrifikations- processen i forbindelse med vandbehandling 2) 3) 4) afprøve evaluere vurdere metoder hjælpestoffernes veterinære til opretholdelse effekter eventuelle af substitution af stofkoncentrationer påvirkninger af nitrifikations- processen i forbindelse med vandbehandling 3) 4) evaluere vurdere de hjælpestoffernes veterinære effekter eventuelle af substitution påvirkninger af nitrifikations- processen og på baggrund 3) 4) evaluere vurdere af ovenstående hjælpestoffernes veterinære at effekter give eventuelle forslag af substitution til påvirkninger nye vandbehandlingsmetoder, af nitrifikations- processen der vil kunne anvendes i for- bindelse og på baggrund 4) med vurdere målet af ovenstående om veterinære helt eller at delvist effekter give forslag at af kunne substitution til nye erstatte vandbehandlingsmetoder, formalin. der vil kunne anvendes i for- og på baggrund 4) vurdere af ovenstående veterinære at effekter give forslag af substitution til nye vandbehandlingsmetoder, bindelse med målet om helt eller delvist at kunne erstatte formalin. der vil kunne anvendes i for- og bindelse på baggrund med målet af ovenstående om helt eller at delvist give forslag at kunne til nye erstatte vandbehandlingsmetoder, formalin. der vil kunne anvendes i for- bindelse og på baggrund med målet af ovenstående om helt eller at delvist give forslag at kunne til nye erstatte vandbehandlingsmetoder, formalin. der vil kunne anvendes i for- Metode bindelse med målet om helt eller delvist at kunne erstatte formalin. Metode På en lang række dambrug dækkende over klassiske, model 1 og model 3 anlæg, blev der undersøgt hvorledes Metode brintoverilte På en lang række og pereddikesyre dambrug dækkende omsættes over under klassiske, behandling. model 1 På og samme model anlæg 3 anlæg, blev blev de der veterinære undersøgt effekter hvorledes vur- Metode På en lang deret. brintoverilte række dambrug dækkende over klassiske, model 1 og model 3 anlæg, blev der undersøgt hvorledes Metode På På en lang model- 3 og pereddikesyre anlæggene blev omsættes det endvidere under behandling. vurderet hvorledes På samme stofferne anlæg blev påvirker de veterinære biofiltrene. effekter DTU Aqua vur- brintoverilte række og pereddikesyre dambrug dækkende omsættes over under klassiske, behandling. model 1 På og samme model anlæg 3 anlæg, blev blev de der veterinære undersøgt effekter hvorledes vur- stod deret. På brintoverilte en for lang På de model- 3 række praktiske og pereddikesyre dambrug anlæggene målinger dækkende blev af koncentrationer det omsættes over endvidere under klassiske, vurderet af stofferne, behandling. model hvorledes 1 På og men samme model stofferne veterinære anlæg 3 anlæg, påvirker blev blev effekter de der biofiltrene. veterinære undersøgt blev vurderet DTU effekter hvorledes Aqua af vur- stod deret. På model- 3 anlæggene blev det endvidere vurderet hvorledes stofferne påvirker biofiltrene. DTU Aqua praktiserende deret. brintoverilte for praktiske På model- 3 og fiskedyrlæge pereddikesyre målinger og anlæggene blev af dyrlæge omsættes koncentrationer fra det endvidere under Dansk behandling. Akvakultur. af stofferne, vurderet hvorledes På men samme de stofferne veterinære anlæg blev påvirker effekter de veterinære blev vurderet biofiltrene. effekter af DTU Aqua vur- stod for praktiske målinger af koncentrationer af stofferne, men de veterinære effekter blev vurderet af praktiserende stod deret. for På model- 3 fiskedyrlæge praktiske anlæggene og målinger blev dyrlæge af koncentrationer det endvidere fra Dansk vurderet Akvakultur. af stofferne, hvorledes men de stofferne veterinære påvirker effekter biofiltrene. blev vurderet DTU Aqua af praktiserende fiskedyrlæge og dyrlæge fra Dansk Akvakultur. stod praktiserende for de praktiske fiskedyrlæge målinger og af dyrlæge koncentrationer fra Dansk Akvakultur. af stofferne, men de veterinære effekter blev vurderet af praktiserende fiskedyrlæge og dyrlæge fra Dansk Akvakultur. 16

17 Resultater Brintoverilte (hydrogenperoxid, HP) nedbrydes hurtigt men koncentrationen kan dog opretholdes over en længere periode ved kontinuerlig dosering Brintoverilteniveau kan følges ved at måle på ændring i vandets iltmætning og ved brug af sticks Vandbehandling med HP er praktisk muligt (filter bypass m.m.) og kan suppleres med kontinuerlige doseringer over flere timer Der er synlige positive behandlingseffekter ved brugen af HP Pereddikesyre (PES) forsvinder hurtigt i dambrugsvand i recirkulerede anlæg. Typisk på under minutter Betydelig variation i genfinding af PES under indflydelse af fisketæthed og organisk materiale Ingen umiddelbar forskel i omsætningshastigheder for tre forskellige pereddikesyre produkter Der kan være stor variation af indholdet pereddikesyre i produkterne For pereddikesyre produkter er der stor forskel i doseringsmængder fra anlæg til anlæg (fra 0,5 ml/m 3 til 20 ml/m 3 ) Kraftig, kortvarig reaktion fra fiskene på PES tilsætning HP og PES kan anvendes til hygiejneforbedring, vedligehold af biofiltre, rengøring af flader, og kon- trol/fjernelse af biofilm i rør og dyser Kraftig HP dosering i biofilter medførte forbedret vandgennemstrømning med forbigående nedsat ammoniumfjernelse (efter 1 uge nedsat med ca. 35%) og svagt nedsat nitritfjernelse (ca. 10%) i forhold ikke behandlede biofilterelementer. PES påvirkede ikke biofiltre da pereddikesyren var omsæt inden den nåede biofiltret Pereddikesyre eller bronopol er vist på flere anlæg at kunne anvendes som alternativ til formalin ved skimmelbekæmpelse på ørredæg Brintoverilte og pereddikesyre har i de afprøvede koncentrationer vist ikke at kunne bekæmpe costia infektioner Konklusion Indeværende undersøgelser har vist, at det er muligt at anvende og opretholde brintoverilte koncentrationer, der har antiparasitær effekt. Også i anlæg med indbyggede biofiltre uden at biofiltret beskadiges. Omsætnin- gen af pereddikesyre foregår i dambrugsvand meget hurtigt, og det er på et dambrug erfaret, at pereddikesyre heller ikke påvirker de nitrificerende biofiltre. Ovenstående resultater har medført at der nu kan gives en ræk- ke anbefalinger, herunder doseringsforslag, til dambrugerne i forbindelse vandbehandling. Brintoverilte og pereddikesyre er således vist på flere nye områder helt eller delvist at kunne erstatte formalin. Perspektivering Der ligger fortsat et betydeligt arbejde i at optimere brugen af såvel brintoverilte og pereddikesyre. Online måling og dosering af brintoverilte er en mulighed der ikke er afprøvet i fuld skala, og det kan sammen med brugen af UV være en mulig strategi mod bekæmpelse af fiskedræber. Det er fortsat vanskeligt at måle den faktiske koncentration af pereddikesyre og det er nødvendigt at få bedre mål for behandlings- effektivitet så man undgår underdosering. Undersøgelsen viste ligeledes, at der kan være et betydeligt forbedringspotentiale i at hygiejnisere opdræts- enheden, eksempelvis biofiltersektionerne på skift. Dette kan enten ske systematisk i en lukket biofiltersektion eller indgå som en nødforanstaltning i forbindelse med vandbehandling i hele enheden. 17

18 11. Dataopsamling, Renseeffektivitet på model 1 dambrug Lars M. Svendsen og Søren E. Larsen, DMU, Aarhus Universitet; Anne Johanne Tang Sørensen, DTU, Aqua Baggrund/Formål En række dambrug har valgt at bygge om til modeldambrug type 1. Der har indtil nu ikke været foretaget en beregning og vurdering af om denne type modeldambrug lever op til de forudsatte rensegrader og hvor godt de performer. Formålet er derfor ud fra eksisterende, repræsentative måledata for modeldambrug type 1 at: Fastlægge nettoudledninger og - rensegrader af ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 og vurdere sikkerheden af disse På basis af statistiske analyser afklare om der kan opstilles signifikante udtryk og sammenhænge for henholdsvis nettoudledninger og - rensegrader med variable og nøgletal på dambruget som indret- ning, foder, vandforbrug, lagunekarakteristik, koncentrationsforhold i vand indtag og - udledning m.fl. Herudover er der for udvalgte modeldambrug type 3 ud fra eksisterende data vurdere om nettoudledninger og rensegrader som minimum lever op til resultaterne for forsøgsordningen med denne type dambrug. Metode Modeldambrug type 1 som havde udført 26 vandkemiske målinger til egenkontrol i mindst et produktionsår blev kontaktet. To dambrug manglende et tilstrækkeligt antal målinger og her blev der betalt for af lave sup- plerende målinger op til 26. I alt 10 type 1 dambrug kunne indgå med fra 1 til 4 måleår og i alt 18 måleår. For enkelte dambrug med over et måleår indgår måleår med under 26 prøver. Data er målt i perioden dog mest fra 2007 og frem og målinger indtil oktober Der er et tilstrækkeligt datagrundlag til at gennem- føre statistiske analyser, idet der var forudsat mindst 16 måleår til analysen. Alle dambrug er besøgt og interviewet om indretning, vandflow, produktions- og driftsforhold. Der er modta- get oplysning om fodertype, foderforbrug og fiskeproduktion. Plantelagunerne er ved maksimal biomasse i pe- rioden august- september 2010 opmålt herunder for dækningsgrader og plantearter. Der er anvendt en række baggrundsoplysninger fra dambrugenes miljøgodkendelser og oversigtstegninger. Der er endvidere modtaget egenkontroldata fra 5 modeldambrug type 3 i perioden samt foder og produktionsdata for i alt 8 pro- duktionsår og disse dambrug er også besøgt, plantelaguner og dækningsgrader opmålt m.v. Der er foretaget PCA, regression, multipel regressions m.fl. analyser mellem henholdsvis nettoudledninger og rensegrader og en række variable for alle indgående dambrug (type 1 og type 3) og for type 1 særskilt. Resultater De ti type 1 dambrug har mellem 2/3 og 3/4 af det samlede foderforbrug for type 1 dambrug og kan derfor an- tages at give et rimeligt godt billede for denne type modeldambrug. Det årlige foderforbrug er i gennemsnit 174 tons (min. 43, max. 250 tons) og foderkvotienten har i gennemsnit været 0,96 (0,85 til 1,01), så på dette punkt er type 1 dambrugene relativt ensartede. Der er nogen variation i indretning og drift af de ti type 1 dam- brug: Tre har biofiltre, alle har mikrosigter, der produceres fra yngel til store fisk, hvor nogle dambrug har alle størrelser andre kun konsumfisk. Vandindvinding sker for mange dambrug fra vandløb, 2 kun fra dræn og grundvand og nogle begge typer. Vandafledningen varierer fra 6 l/s til 285 l/ med et gennemsnit på 108 l/s. Plantelagunernes størrelse varierer fra til m 2 (gennemsnit m 2 ) og svarer i gennemsnit til 18

19 45,1 m 2 pr. kg foder (min. 22; max. 72). Den samlede opholdstid over dambrugene er i gennemsnit godt 63 timer men varierer mellem 13 og 258 timer. Generelt er det plantelagunerne som bidrager mest til opholdsti- den (i gennemsnit 44,8 timer, min. 11,6 og max. 233), mens opholdstiden i produktionsanlægget varierer me- get fra 0,7 til 66 timer (gennemsnit 18,6 timer) afhængig af indretning, recirkuleringsgrad m.v. Vandforbruget pr. kg fisk varierer meget mellem dambrugene fra godt l til l med et gennemsnit på l. De 5 type 3 dambrug er mere ensartede i forhold til en række af de ovennævnte parametre. I gennemsnit har foderforbrugt været 597 tons pr. år med en foderkvotient 0,92. Plantelagunearealet er i gennemsnit knap m 2 med kun 17,8 m 2 pr. kg foder. Den samlede opholdstid for type 3 er i gennemsnit 106 timer, med i gennemsnit 67 timer over lagunerne og 39 timer over produktionsanlægget. For type 1 dambrug findes følgende nettoudledninger i gram pr kg. fisk i gennemsnit angivet med ± 2 gange standarderror (svarende til 95 % af fordelingen) og i parentes angives gennemsnitstal for Danmarks i 2007: NH 4 - N: 7,2±2,8; total N: 9,7±9,7 (24); total P: 0,45±0,28 (2,2); BI 5 : 16,4±5,8 (84) For nettorensegrader (%) findes tilsvarende (i parentes forudsatte rensegrader i bekendtgørelsen): NH 4 - N: 74±9,6; total N: 78±24,6 (7); total P: 90±5,7 (55); BI 5 : 78±8,3 (70) For de 5 type 3 dambrug findes nettorensegrader som er lig med eller endnu højere end dem der blev fundet under forsøgsordning for modeldambrug. Nettorensegraderne er (i parentes resultater fra forsøgsordningen): NH 4 - N: 75±11,6 (77); total N: 66±15,9 (50); total P: 85±10,4 (76) ; BI 5 : 94±2,9 (93) Baseret på statistiske analyser kan der for type 1 dambrugene opstilles signifikante relationer mellem både nettoudledninger og rensegrader og nøglevariable. For nettorensegraden (NRG) findes således: NH 4 - N: NRG stiger med øget konc. af NH 4 - N i indtagsvand og falder med øget vandforbrug pr. kg fisk Total N: NRG stiger med øget laguneareal, plantedækningsdækningsgrad og opholdstid i lagune og falder med højere vandforbrug pr. kg. fisk og når stof i vandindtag udgør stigende andel af produktionsbidraget Total P: NRG stiger med øget samlet opholdstid og variation i total P koncentrationen i indtagsvand og falder når stof i vandindtag udgør stigende andel af produktionsbidraget BI 5 : NRG falder med øget vandforbrug pr. kg. fisk De opstillede sammenhænge forklarer fra % af variationen, mindst for total P. Konklusion/Perspektivering De fundne gennemsnitsnettorensegrader for de 10 type 1 og 5 type 3 dambrugene lever fuldt ud op til de for- udsatte i Bekendtgørelse for modeldambrug og er især for total N og total P væsentlig højere end forudsat. De 5 type 3 dambrugs gennemsnitsnettorensegrader er på nær for NH 4 - N lidt eller noget højere end fundet under forsøgsordningen. I gennemsnit er nettorensegraderne over type 1 dambrug for NH 4 - N og fosfor stort set som for de 5 type 3 dambrug, mens nettorensegraden for total N er væsentligt højere og BI 5 væsentligt lavere. Type 1 dambrugene har et væsentlig større indtag af især partikler med vandindtaget som sedimenterer over dam- bruget og medvirker til at øge nettorensegraden af især total P og BI 5 og til dels total N. Der er en noget større variation i resultaterne for type 1 dambrugene grundet større forskel i indretning, drift og vandforhold. Over- ordnet findes øget nettorensegraden med lavere vandforbrug pr. kg fisk (mål for større recirkulering og mere rensning) og højere opholdstid. Tilsvarende øges nettoudledninger med lav opholdstid, højt vandforbrug pr. kg. Så selv om type 1 dambrug performer bedre end forudsat i bekendtgørelsen i gennemsnit spiller indretnin- gen en stor rolle, og det findes at nogle type 1 dambrug ikke fuldt ud kan opfylde renseforudsætningerne. 19

20

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Dansk Akvakultur Rapport Januar 2011 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax:

Læs mere

Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg

Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg Erik Arvin, Professor Martin Møller, Cand.Scient.Techn. Lars-Flemming Pedersen, PhD stud. H 2 O 2 Baggrund Brintperoxid (BP) er et lovende desinfektionsmiddel til brug

Læs mere

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med

Læs mere

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Erfaring med RAS og Modeldambrug Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

BILAG 2: GEOSMIN OG MIB

BILAG 2: GEOSMIN OG MIB BILAG 2: GEOSMIN OG MIB Geosmin og MIB. Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Baggrund. Geosmin og MIB er lugt- og smagsstoffer der i vand naturligt kan dannes af forskellige mikroorganismer såsom blågrønalger

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18. Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg Dansk Akvakultur Rapport September 2008 RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Geosmin i RAS. Sån t foregår det hos os. Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur

Geosmin i RAS. Sån t foregår det hos os. Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur Geosmin i RAS Sån t foregår det hos os Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur PROGRAM Gamst Aquakultur Geosmin Fluktuationer i anlæg Hotspots Afsmagningsprocedurer Kontrol af smag - procedure

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Indretning og drift af modeldambrug

Indretning og drift af modeldambrug Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Fra energineutral til klimaneutral

Fra energineutral til klimaneutral Fra energineutral til klimaneutral Per Henrik Nielsen 30 November 2015 Energineutral med konsekvenser Spildevandsindustrien står overfor et paradigmeskift Fra rensning til ressource udnyttelse Fra energi

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug

Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug Test af denitrifikationsfiltre DTU Aqua-rapport nr. 234-2011 Af Karin Suhr og Per Bovbjerg Pedersen Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Energioptimalt design af dambrug

Energioptimalt design af dambrug Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug

Læs mere

Biologiske vandløbsundersøgelser

Biologiske vandløbsundersøgelser Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den : 7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien

Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien Rapport for arbejdspakke 3b Undersøge graden af gasovermætning samt evaluere betydningen Udarbejdet

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Vordingborg Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige

Læs mere

Damme - Askeby Renseanlæg

Damme - Askeby Renseanlæg Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ammoniumproblemer på danske vandværker Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 10. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

14:15 14:30: Målinger i vand og fisk på forskellige danske typer anlæg og lidt om sensorik.

14:15 14:30: Målinger i vand og fisk på forskellige danske typer anlæg og lidt om sensorik. Temadag om: Håndtering af uønskede smagsstoffer (eksempelvis geosmin / MIB) i recirkulerede opdrætssystemer 13:35 14:00: Hvad er det man smager, og hvor kommer smagen fra? 14:15 14:30: Målinger i vand

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Slamhydrolyse på modeldambrug, type 3

Slamhydrolyse på modeldambrug, type 3 Slamhydrolyse på modeldambrug, type 3 Slamhydrolyse er en simpel og billig metode, der kan omdanne en del af slammet til letomsætteligt kulstof, hvilket er et essentielt stof til nitratfjernelse. Slamhydrolysen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

HVAD BLIVER DET NÆSTE? HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere