At amme at gøre det rigtige

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET At amme at gøre det rigtige Mette Hjulmand Leonhard-Hjorth Nr. 263/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 263/2009 At amme at gøre det rigtige Mette Hjulmand Leonhard-Hjorth ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 At amme at gøre det rigtige - en antropologisk undersøgelse af hvilken rolle og betydning amning har i danske mødres opfattelse af at være en god mor. Bacheloressay forår 2009 Skrevet af: Mette Hjulmand Leonhard-Hjorth Institut for Antropologi Københavns Universitet

4 Indhold Kapitel 1: Introduktion Problemmotivering Problemstilling Empiri via narrativer Positionering Overordnet analytiske og teoretiske ramme 6 Kapitel 2: Hvorfor kvinder ammer At gøre det rigtige Er det naturligt at amme Et spørgsmål om årsag 11 Kapitel 3: Amning i en teoretisk sammenhæng Diskurs magt, viden og subjektivitet Vilje til sandhed Amning - en kontrolleret handling Styring af kroppen Når reglerne ikke følges 22 Kap 4: Amningens rituelle betydning Amning og overgang fra kvinde (ikke-mor) til mor 25 Kapitel 5: Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering 28 English Summery 30 Litteratur 31 2

5 Kapitel 1: Introduktion 1.1. Problemmotivering Fertiliteten er på sit højeste niveau i mere end 30 år, antallet af store børnefamilier på mere end to børn er ligeledes stigende, og overalt taler de ledende fremtidsforskere om ønskebørn og stigende krav til alt, der vedrører børnene og børnenes mulighed for et velfungerende og succesfuldt liv 1. Samtidig fastslår netop offentliggjorte undersøgelser igen, at modermælk har en positiv effekt på udviklingen af børns IQ 2, hvilket bidrager til, at debatten om amning igen optager mange heriblandt særligt nybagte mødre. Alene det danske ord amme giver mere end 1,6 millioner hits på søgemaskinen Google 3. Til sammenligning kan vores nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen alene generere ca hits på samme søgemaskine, så meget kunne altså tyde på, at amning og debatten omkring amning optager mange forældre. Hertil gælder, at retningslinjerne for amning er trukket klart op, og Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at moderen ammer sit barn fuldt i minimum seks måneder og delvist i mindst 12 måneder. En anbefaling, der er baseret på WHOs anbefalinger. Alt offentligt sundhedspersonale i Danmark er følgelig underlagt WHOs anbefalinger om seks måneders fuld amning, og må ikke afvige fra disse anbefalinger (Sundhedsstyrelsen 2003). En central del af debatten omkring amning vedrører følgevirkningerne af Sundhedsstyrelsens klart definerede anbefalinger. Specielt initiativet Flaskebarn.dk har markeret sig i debatten med følgende formålsbeskrivelse: Flaskebarn.dk er et privat initiativ for mødre, der ikke kan, vil eller magter at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 måneders amning. Flaskebarn.dk har sat fokus på det ideologiske pres, der ifølge Flaskebarn.dk ligger på mødre for at amme. Ikke fordi foreningen er imod amning, men fordi flaskebarn.dk mener, at det må være kvindens eget valg (Flaskebarn.dk) 4. Hertil udtaler Flaskebarn.dk på hjemmesiden følgende holdning: Modermælk er 1 Tal fra Danmarks Statistik offentliggjort i Berlingske Tidende 6. maj 2009 samt udtalelser fra fremtidsforsker Maria Therese Hoppe i Portræt af en forældregeneration i Ledetråden nr Research udført af McGill University og the Montreal Children s Hospital i Canada offentliggjort i bl.a. Berlingske Tidende 6. maj Jfr. desuden Ugeskrift for Læger nr Søgning foretaget 10. maj Flaskebarn.dk. har via Videnskabsbutikken på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet fremsat et ønske om at belyse årsagerne til, at der - efter deres opfattelse - eksisterer et ammepres i Danmark. Jeg har på denne baggrund valgt at opstarte et samarbejdet med Flaskebarn.dk i den forstand, at jeg får adgang til Flaskebarn.dks empiriske materiale vedrørende amning i Danmark, samt at jeg får mulighed for at stille spørgsmål til stifterne af Flaskebarn.dk. Jeg har til gengæld indvilliget i, at Flaskebarn.dk må publicere min opgave på deres hjemmeside. Det skal dog understreges, at hvis jeg af etiske grunde ikke ønsker at publicere opgaven, så er dette accepteret af både Flaskebarn.dk og Videnskabsbutikken. 3

6 sundt, og amning er godt, men nogle mødre, kan, vil eller magter ikke at amme. Alligevel presses de ofte gennem lange, pinefulde forløb med sultende børn, smertende bryster og massiv stress. Mødre til flaskebørn mødes med fordømmelse, fordi der i Danmark sættes lighedstegn mellem amningen og "den gode mor (Flaskebarn.dk). Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning bliver altså ifølge blandt andet Flaskebarn.dk af mange nybagte mødre opfattet som dels et enormt pres og dels som en afgørende faktor i selvopfattelse af egne evner som mor eller måske ligefrem som en væsentlig faktor i definitionen af den gode mor. En nybagt mor fortæller således på Flaskebarn.dks hjemmeside, at hun følte sig som en fiaskomor, fordi hun ikke kunne amme sit barn (Flaskebarn.dk). Noget tyder altså på, at amning er tæt forbundet med rollen som mor og selvopfattelsen af egne evner som mor (den gode mor), og jeg vil derfor i denne opgave undersøge sammenhængen mellem amning og selvopfattelsen omkring det at være en god mor blandt mødre i Danmark Problemstilling Hvilken rolle og betydning har amning i danske mødres opfattelse af at være en god mor? 1.3. Empiri via narrativer Mit empiriske udgangspunkt i opgaven er mødres fortællinger om deres opfattelse af amning og deres første tid med deres børn. Fortællingerne har jeg som ovenfor nævnt - fra Flaskebarn.dk. Desuden vil jeg i opgaven gøre brug af bogen Flaskemor fra 2008, skrevet af journalist Malene Fich Weischer. Weischer har på baggrund af sin egen oplevelse med et mislykket ammeforløb valgt at udgive andre kvinders fortællinger om deres oplevelser med amning, fødselsforløb og følelsen af at være nybagt mor. Min empiri er således narrativer og ikke empiri opstået som følge af et antropologisk feltarbejde. I bogen Livets fortællinger fra 1999 fremhæver den danske antropolog Marianne Horsdal fortællingens betydning for menneskets tilværelse. Narrativer og livshistorier er ifølge Horsdal fortællinger og ikke empiriske data om virkeligheden. Men livshistorierne er heller ikke et frit forum, fiktive fortællinger, men netop fortællinger, der giver det virkelige konkrete liv mening (Horsdal 1999: 10). Fortællingerne gør det muligt at dele oplevelser og erfaringer, fordi fortællinger er 4

7 stedfortrædende erfaringer (Horsdal 1999:15). Fortællingerne er fortalt retrospektivt, og dette tidsmæssige perspektiv i fortællingerne giver fortælleren muligheden for at forme den virkelighed, som fortælleren ønsker at videregive (Horsdal 1999: 15). Derfor er det vigtigt at understrege, at empirien i denne opgave er kvindernes egen gengivelse af, hvordan de oplevede tiden som nybagte mødre. Fortællingerne kan derfor være påvirket af fortællerens ønske om at videregive en særlig pointe Positionering Flaskebarn.dk, ønsker først og fremmest at gøre opmærksom på, at kvinden har et valg i forhold til amning, og at amning ikke nødvendigvis er det bedste og sundeste for spædbarnet (Flaskebarn.dk). Flaskebarn.dk indtager dermed rollen som modpol eller modargument til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det materielle indhold på Flaskebarn.dks hjemmeside efterlader desuden et klart indtryk af, at Flaskebarn.dk ønsker at skabe en debat om måden, hvorpå amning bliver italesat i Danmark (Flaskebarn.dk). Det fremgår desuden af Flaskebarn.dks hjemmeside, at foreningen ønsker, at Sundhedsstyrelsen mere nuanceret evaluerer Sundhedsstyrelsens nuværende anbefaling, og i stedet instruerer sundhedspersonalet til i højere grad at lytte til og forstå den nybagte mor og hendes situation og eventuelle præferencer i forhold til, hvorledes hun ønsker at ernære sit barn. Flaskebarn.dk anvender i sin argumentation både akademisk og veldokumenteret materiale samt danske kvinders fortællinger om, hvorledes de har oplevet ammepres, og hvilke negative konsekvenser det har haft for dem og deres familie (Flaskebarn.dk). I forlængelse af ovenstående er det nødvendigt at understrege, at Flaskebarn.dks formålsbestemmelse og generelle opfattelse af amning kan have haft en afgørende betydning i behandlingen/udvælgelsen af det empiriske materiale, som er offentliggjort på foreningens hjemmeside. Det samme gør sig gældende med kvindernes fortællinger i bogen Flaskemor. Empirien er derfor ikke nødvendigvis et repræsentativt udtryk for danske ammende og ikke ammende kvinders holdninger til amning. I denne opgave besvares min problemformulering således på baggrund af en særlig udvalgt kategori af kvinder, hvilket kan have betydning for de konklusioner, opgaven når frem til. 5

8 1.5. Overordnet analytiske og teoretiske ramme For at besvare problemstillingen i denne opgave, ønsker jeg at skabe forståelse for, hvorfor danske kvinder ammer. Det er følgelig nærliggende at tage udgangspunkt i og undersøge det offentlige Danmarks holdning til amning. Sundhedsstyrelsen anbefaler amning og en bærende forudsætning i Sundhedsstyrelsens argumentation er, at amning er det mest naturlige og sundeste for barnet (Sundhedsstyrelsen 2003). Flaskebarn.dk derimod efterlyser i denne anbefaling plads til at inddrage kvindens eget valg og rejser derved spørgsmålstegn ved det absolutte eller indiskutable 5 i Sundhedsstyrelsens anbefaling (Flaskebarn.dk). Derfor har jeg valgt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem amning og årsag altså om amning ikke altid er et udtryk for en naturlig handling, men derimod et resultat af en eller flere årsager. I den forbindelse anvender jeg antropolog Kirsten Hastrups artikel om amning på Island beskrevet i Vanessa Maher s bog The Antropology Of Breast Feeding fra Til yderligere at belyse, hvilken betydning Sundhedsstyrelsen karakteristisk af amning som naturlig har for danske kvinders opfattelse af amning, har jeg valgt at inddrage Sherry B. Ortner og Harriet Whiteheads iagttagelser om, at der eksisterer biologiske forhold, herunder amning, som er med til at definere kvindens rolle og selvopfattelse. Dette er beskrevet i bogen Sexual Meanings; The Cultural Construction of Gender And Sexuality fra I forlængelse heraf vil jeg ydermere kort gøre brug af teksten The Reproduction of Mothering skrevet af den feministiske sociolog Nancy Chodorow, som ser kvindens biologiske identitet som socialt konstrueret og ikke betinget af medfødte drifter altså at amning ikke er naturlig, men derimod social konstrueret (Chodorow 1992). Ovenfor citerede formålsbestemmelse fra Flaskebarn.dk giver et indtryk af, at amningens betydning for kvinders selvopfattelse af at være en god mor kan hænge sammen med den værdi, som den pågældende kvinde og hendes sociale kontekst tillægger amning 6. For at skabe forståelse for denne påvirkning, ønsker jeg at arbejde med diskurs som et analytisk begreb i opgaven. Jeg vil i dette arbejde tage udgangspunkt i Michel Foucault forståelse af diskurs og moddiskurs (Foucault 1972,1976,1978,1980,1982). Som eksempler på, hvad der kunne opfattes 5 Ved absolut og indiskutabel forstås i denne sammenhæng, at Sundhedsstyrelsens anbefaling er korrekt og gældende i alle situationer dvs. i alle de situationer, hvor moderen til det nyfødte barn har bryster og dermed fysisk har mulighed for at amme. 6 Her tænker jeg særligt på udmeldingen om, at Flaskebarn.dk har sat fokus på det ideologiske pres, der ifølge Flaskebarn.dk ligger på mødre for at amme, hvilket forudsætningsvist indeholder en præmis om, at mødrene oplever et pres fra omgivelserne. 6

9 som eksponenter for ammediskursen og ammemoddiskursen i Danmark, vil jeg anvende henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Flaskebarn.dk. Flere af kvindernes fortællinger på Flaskebarn.dk efterlader et indtryk af stærke følelser og store udfordringer forbundet med ikke at kunne amme 7. For at skabe forståelse for amningens betydning særligt i forbindelse med overgangen fra gravid kvinde (ikke-mor) til mor, vil jeg gøre brug den franske etnolog Arnold Van Genneps begreb liminalitet formuleret i bogen Les Rites de Passage fra 1909 (engelsk udgave 1960) og forholde mig til, i hvilket omfang det er muligt at betragte amning som et overgangsritual fra gravid kvinde (ikke-mor) til mor 8, hvor amningen bliver det materielle symbol/ritual på moderskabet. 7 Blandt andet giver denne mor udtryk for de stærke følelser:..jeg følte mig som en fiaskomor, fordi jeg ikke kunne amme (Flaskebarn.dk) 8 Overgangen fra gravid kvinde (ikke-mor) til mor betragtes i denne sammenhæng isoleret dvs. i forhold til det barn, som kvinden netop har født. Det betyder, at en kvinde med flere allerede fødte og levende børn alligevel kan opleve denne overgang fra ikke-mor og mor i forhold til det nyfødte barn. Der sondres ellers ikke umiddelbart i opgaven mellem første- og andengangsmødre med mindre andet er specifik nævnt. 7

10 Kapitel 2: Hvorfor kvinder ammer 2.1. At gøre det rigtige I Danmark fremstilles amning typisk som det bedste, sundeste og mest naturlige valg for både mor og barn (Sundhedsstyrelsen 2003). I håndbogen Vellykket Amning underbygger Sundhedsstyrelsen denne opfattelse med blandt andet argumentet om, at modermælk er..en væske, der tilfører optimal ernæring.den er biokemisk unik. Modermælk beskytter barnet mod en lang række virus, bakterier og parasitter (Sundhedsstyrelsen 2003: 8). Sundhedsstyrelsen argumenterer desuden for, at børn, som har fået brystmælk har markant mindre risiko for at blive ramt af livsstilssygdomme som fedme, hjertekarsygdomme og sukkersyge (Sundhedsstyrelsen 2003: 9). Baggrunden for denne bevisførelse og fokus på modermælkens komplekse sammensætning og sundhedsmæssige fordele er ifølge den danske sociolog Nicole Thualagant Winslow tæt forbundet med selve grunden til, at danske kvinder ønsker at amme nemlig ønsket om at træffe det rigtige valg (Winslow 2007). Det er altså nærliggende at antage, at Sundhedsstyrelsen vælger at bygge sin argumentation op om denne grundlæggende forudsætning, at der er et rigtigt valg, og at de videnskabelige beviser har identificeret eller peget på det rigtige valg amning. Winslow skriver endvidere: Der er i Danmark ikke længere kun tale om amning som en sundhedsfremmende handling, men også om amning som udtryk for det gode moderskab (Winslow 2007: 12). Dette stemmer overens med de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at ca. 96 procent af alle nybagte mødre ammer deres barn (Sundhedssstyrelsen.dk) 9. Dette ønske om at gøre det ansvarlige og korrekte kan ifølge den danske antropolog Vibeke Steffen ses i lyset af den generelle sundhedspolitik, som er styrende i Vesten. Steffen påpeger, at vi i dag generelt opfordres til sundhedsmæssigt at tage ansvar for vores eget liv. Opfordringen møder vi som en generel diskurs på sundhedsområdet i Danmark, som indeholder en grundlæggende forudsætning om, at eksempelvis livsstilssygdomme kan undgås, hvis det enkelte individ tager ansvar og lever et ansvarligt sundt liv (Steffen 2007). Steffens iagttagelser om diskursens præmis om et individuelt ansvar kan se i sammenhæng med sociolog Maja Sass Nielsens argumentation om, at danske kvinder lader sig vejlede ind i moderskabet (Nilsen 2005: 16). Det vil sige, at den information, de kommende mødre møder via sundhedspersonale, sundhedsstyrelsen, håndbøger og bøger på området, tillægges stor betydning og vigtighed, og 9 Det fremgår ikke fuldstændig klart af Sundhedsstyrelsens redegørelse, hvad der menes med nybagte mødre. Næste referencepunkt i undersøgelsen er efter fire måneder, så nybagte mødre er altså positivt ikke efter de fire måneder. 8

11 derfor kan formodes at have stor indflydelse på, hvorledes mødrene selv anskuer amning. En kvinde fortæller;..jeg havde da aldrig hørt om nogen, der ikke kunne amme, det er jo en biologisk naturlig ting (Weischer 2008: 44). Denne kvinde henviser videre til, at al den information og den viden, hun selv havde på området, efterlod hende med den opfattelse, at amning var en biologisk naturlig ting, som alle kvinder kunne, og at amning var det bedste for barnet. Da hun så opdagede, at hun ikke selv kunne amme, følte hun sig utilstrækkelig og forkert. En anden informant fortæller; jeg var så hård ved mig selv i den periode, hvor det viste sig, at jeg ikke kunne amme. Jeg følte mig som en rigtig dårlig mor.jeg følte mig som en fiaskomor, og jeg tror, at den følelse blev forstærket af, at jeg heller ikke kunne føde normalt. De ting, jeg forbandt med at være mor, kunne jeg ikke præstere (Weischer 2008: 48) Begge informanter henviser til det normale og naturlige ved at amme. Amning er ifølge dem tæt forbundet med en biologisk naturlig reaktion på en fødsel en reaktion eller præstation, som en normal krop burde kunne. Amningen er for kvinderne desuden tæt forbundet med opfattelsen af at være mor (Flaskebarn.dk). Det bærende element i kvindernes opfattelse synes altså at være oplevelsen af, at amning er naturlig. En naturlig proces eller del af en proces, som der ikke umiddelbart kan stilles spørgsmålstegn ved (Weischer 2008). Det synes altså nærliggende at antage, at en stor del af de danske mødre følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om amning samt at enkelte informanter oplever amningen som en biologisk naturlig ting. I andre tilfælde efterlades moderen med store frustrationer, hvis anbefalingen om amning af den ene eller anden grund ikke følges. Det fremgår dog ikke entydigt af ovenstående, hvorfor kvinderne oftest vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling. Netop dette naturlige og biologiske element (programmering) for kvinden og kvindekroppen er især hos antropologiske og sociologiske feminister et omdiskuteret område, og jeg mener desuden, i forlængelse af ovenstående tekst, at det er relevant at belyse, i hvilket omfang amning anskues som værende naturligt, og hvad denne anskuelse gør for kvindens opfattelse af amning set i forbindelse med moderskabet Er det naturligt at amme Professor i antropologi Sherry Beth Ortner mener, at der eksisterer en universel opfattelse af, at kvinder er tættere på naturen, hvorimod mænd er tættere på kulturen (Ortner & Whitehead 1981: 9). Ortner problematiserer i denne sammenhæng, at kvinden typisk karakteriseres som værende biologisk forstået på den måde, at amning, fødsel og moderskab er givne biologiske aspekter, som 9

12 er forbundet med det at være kvinde, men som også påvirker kvinden. Ortner argumenterer i stedet for, at det er nødvendigt at fokusere på køn som kulturelt og symbolsk konstrueret, hvor køn og reproduktion bør behandles som symboler, og hvor det meningsskabende ved symbolerne kan/bør udledes af det samfund, som er undersøgelsesobjekt (Ortner & Whitehead 1981: 9-10). Symbolerne vil således kunne fortælle os noget om individernes forståelse af den verden og det samfund, som individerne er en del af (Hylland Eriksen og Sivert Nielsen 2005: 158). I en dansk ammekontekst, så er amning et ofte brugt symbol på den gode og velfungerende mor. Der vises således ofte et billede af en glad og smuk mor med sit nyfødte barn ved brystet. Et sådant billede pryder forsiden på håndbogen Vellykket Amning (Sundhedsstyrelsen 2003). Der er altså tale om, at kvinder i Danmark er del af en kontekst, der iscenesætter kvindens biologi og det naturlige i amning, og som desuden positionerer amning som værende det rigtige valg. Danske kvinder møder desuden også visuelle billeder, som symboliser det samme billede. Fremstillingen af den ammende og lykkelige mor på forsiden af Sundhedsstyrelsens håndbog signalerer igen det naturgivne ved amning billedet eller opfattelsen af kvindekroppen, som naturligt kan og skal sikre sit afkom ved at tilvejebringe sund og nærende føde. Sociolog og feminist Nancy Chodorow er i lighed med Ortner kritisk overfor en biologisk deterministisk tankegang, der ser køn og kønsforskelle som funderet i en prædestineret biologisk natur. Chodorow pointerer, at kvindernes sociale moderskab ikke er naturgivet. Det at tage sig af nyfødte børn er i følge Chodorow ikke et urinstinkt i kvindens biologi (Chodorow 1992: 7). Ifølge Chodorow er der intet i biologien, der nødvendiggør eller forudsætter, at det er den biologiske moder, der opfylder barnets fysiske og psykiske behov, og der er endvidere intet biologisk eller naturgivent i at amme sit barn. Amning skal ifølge Chodorow anskues som et udelukkende socialt konstrukturet fænomen, og hun ser desuden amning som en for kvinderne samfundsmæssig begrænsning for ligestilling (Chodorow 1992). Chodorow mener, at i overensstemmelse med, at kvinder i dag selv kan vælge, om de vil have børn eller ej, så har kvinderne også en naturlig mulighed for at vælge, om barnet skal ammes eller ej (Chodorow 1992: 21). Ifølge Chodorow er denne valgmulighed blot ikke synlig for kvinden, da hun konstant bliver præget af den givne sociale konstruktion af kvinden, som diskursivt sætter hende i forbindelse med moderskab, fødsel, amning og opdragelse af børn (Chodorow 1992). Umiddelbart er det muligt at finde elementer fra den danske ammekontekst, som underbygger Chodorows opfattelse og som tidligere illustreret også Ortners opfattelse særligt i relation til det naturlige i amningen;..alle sagde jo, at det var naturligt, og noget man bare gjorde og det er jo også naturligt at amme, men jeg kunne ikke 10

13 (Weischer 2008: 19). Sundhedsstyrelsen skriver ligeledes alle kan lære at amme, det er naturligt for kvinden og bedst for barnet (Sundhedsstyrelsen.dk). Det er altså en forudsætning i denne argumentation, at amning er naturlig, fordi kvindens krop kan amme og følgelig altså også skal amme dvs. at kvinden som følge af hendes biologiske køn bliver pålagt opgaver, som hendes krop skal udføre. Det fremgår imidlertid også af både Ortner, men særligt Chodorow, at ikke alle betragter amning som værende naturligt for kvinden, men derimod mere som et socialt konstrueret fænomen uden absolut sandhed, men i stedet med et iboende eller forudsætningsvist valg for kvinden Et spørgsmål om årsag Kirsten Hastrup fortæller i artiklen A question of Reason i bogen The Antropology of Breast feeding 1995 om det islandske samfunds fravalg af amning fra til slutningen af 1800-tallet. De islandske kvinder ammede i denne periode ikke børnene, men gav børnene komælk, fløde og/eller fisk smuldret i smør. Dødeligheden blandt spædbørn var enorm, og kun ca. 2 ud af 14 børn overlevede (Hastrup i Maher 1995). Spædbørnene kunne ikke tåle den føde, de fik, hvilket forårsagede denne overdødelighed. Blandt de fattigste på Island blev børnene i den nævnte periode af nød ammet, da familierne typisk ikke havde råd til komælk, og i disse tilfælde var dødeligheden ikke så stor. På trods af overdødeligheden var fravalget af amning ifølge Hastrup et naturligt valg for de islandske kvinder, og de så ingen sammenhæng mellem dødeligheden og amning. Hastrup påpeger, at vi er nødt til at se på det meningsskabende for mennesket, hvis vi skal forstå det naturlige i at give børn komælk og ikke brystmælk (Hastrup i Maher 1995: 112). Hastrup fortæller, at de islandske kvinder havde en helt særlig tilknytning til koen, der på mange måder blev opfattet som et livgivende dyr og altid omtalt som hunkøn. For disse kvinder var koen og derved komælk og fløde af megen stor værdi, og de var overbevidste om, at mælken og fløden fra koen var meget bedre end deres egen brystmælk. Hastrups primære pointe i artiklen er, at amning altid er et spørgsmål om årsag (Hastrup i Maher 1995: 104) altså, at amning ikke kun er en biologisk og naturlig ting for kvinder, men at tilvalg og fravalg af amning skal ses på i et kulturelt perspektiv. De islandske kvinder var således underlagt en diskurs, som modsætningsvist til den nuværende danske diskurs, opfattede den gode og ansvarlige mor, som en kvinde, der ikke ammede, men derimod skaffede anden føde til barnet. 11

14 Den britiske antropolog Janet Carsten har i forbindelse med sit studie af det malaysiske folk i Pulau Langkawi og dets forståelse af tilblivelse og forbundethed observeret, at kvinder på Langkawi ammer, men ikke kun de børn, de selv føder. Den herskende opfattelse på Langkawi er, at børn, som får mælk fra samme bryst betragtes som søskende, da mælken fra brystet opfattes som byggestenen til blod (Carsten 1995: 227). Søskende i pulausk forstand er derfor ikke nødvendigvis biologiske søskende. Afgørende er, om de to individer har fået mælk fra samme bryst. Amning forstås altså som en livgivende og symbolsk handling, som indikerer forbundenhed og slægtskab (Carsten 1995). I forlængelse af Carstens observationer, fortæller antropolog Jane Khatib-Chahidi om mælkeslægtskab i Østafrika. Her har mælk fra en kvindes bryst i lighed med Carstens eksempel bestemmende betydning for, hvem det enkelte individ eller stamme betragter sig som værende i slægt med eller venner med. Khatib-Chahidi fortæller eksempelvis om Masai-folkets ønske om at skabe et venskab med et folk fra en anden stamme. Til mødet mellem de to stammer bringer begge stammer en ko med en kalv og en kvinde med en baby. Mødet indledes med, at køerne bliver udvekslet, og et barn fra hver stamme får mælk fra den fremmede kvindes bryst. Udvekslingen af mælk symboliser i denne sammenhæng et venskab, som hverken kan eller ønskes at brydes (Khatib-Chahidi i Maher 1995: 110). Som det fremgår af ovenstående, har mælk fra kvinders bryst og amning stor og varierende betydning, alt efter hvilket folk, land eller kvinde, der anskues. Som vist i tidligere afsnit er grunden til, at danske kvinder ammer ligeledes flertydig, dog henviser mange kvinder til det rigtige, naturlige og sundeste i at amme (Weischer 2008) og at en..god og rigtig mor ammer sit barn (Flaskebarn.dk). Det tyder således på, at amning blandt andet betyder noget centralt for kvindens opfattelse af at være en god mor - en mor, som handler ansvarligt. En medvirkende årsag til denne virkelighedsopfattelse kan være den institutionelt funderede måde de toneangivende autoriteter i dannelsen af den sociale opfattelse af amning tænker på. En anden vigtig pointe fra ovenstående er imidlertid også, at kvindernes opfattelse af det naturlige kan variere kraftigt afhængig af geografisk og tidsmæssigt placering og altså ikke i hverken tid eller sted er universel eller evig gyldig. At det netop forholder sig således, at forskellige kvinder forskellige steder i verden på forskellige tidspunkter har forskellige opfattelser af det naturlige og forskellige opfattelser af amning fremhæver igen det interessante i at undersøge, hvorfor danske kvinder ammer eller netop hvilken rolle amningen har i danske kvinders selvopfattelsen af den gode mor. Jeg vil i det kommende afsnit derfor lave en diskursanalyse af den danske ammekontekst, med hvilken jeg ønsker at skabe forståelse for mulige årsager til amnings betydning i Danmark. Diskurs skal i 12

15 denne sammenhæng betragtes som et begreb tæt forbundet med forskellige teorier om magt dvs. en form for social ramme, der anvendes til at definere virkeligheden selv. Kapitel 3: Amning i en teoretisk sammenhæng 3.1. Diskurs magt, viden og subjektivitet Michel Foucault arbejder med tre hovedtematikker; magt, viden og subjektivitet. Foucault mener, at både magt, viden og subjektivitet er til stede i en given diskurs, og i kraft af deres normgivende og regulerende karakter former de indirekte diskursen i de udsagn, der bliver fremført af aktørerne inden for diskursens rammer (Howarth 2000: 83). Foucault mener, at det ikke er meningsfuldt at tale om diskurser, hvis ikke man også inddrager magt, viden og subjektivitet, da det er disse tematikker, der ligger til grund for en formning af diskursen. Det er gennem disse tematikker, at udsagnene får liv og mulighed for at forårsage, påvirke og forandre, altså konstituere diskursen (Foucault 1972). Foucault betragter ikke udsagnet som et enkeltstående element og mener ikke, at det giver mening for analytikere at analysere udsagnet alene. Foucault mener, at vi i stedet i en diskursanalyse bør se på mønstre af sammenhænge mellem udsagn. Netop denne sammenhæng mellem udsagn er selve diskursformationen (Koch & Vallgårda 2003: 77). Ifølge Foucault handler diskursanalyse hverken om at neutralisere diskursen, at lade diskursen signalere andet end det, den gør, eller om at fremhæve en underlagt mening men tværtimod om at fremføre en ren beskrivelse af diskursive kendsgerninger (Howarth 2000). Diskurser består af fire grundlæggende elementer: De objekter, der bliver fremsat udsagn om, de steder udsagnene udgår fra, de begreber, der er involveret i formuleringen af diskursen, og de temaer og teorier, de udvikler (Howarth 2000: 81). Det vil sige, objekterne er her nybagte mødre, hvor udsagnet udgår fra WHO og Sundhedsstyrelsen. Temaerne og teorierne. der bliver udviklet og brugt, er eksempelvis: viden, biologi, naturlighed, levedygtighed og sundhed. Produktionen af viden, i form af diskurser om det unormale, det umenneskelige, og det svage menneske konstruerer en viden om den raske krop og det normale menneske, som får status af videnskab og sandhed. Magten ligger derfor ifølge Foucault i selve produktionen af sandheden. Sandhed som viden er skabt af magt, men sandheden udøver også magt, idet den deler og betegner, producerer og institutionaliserer subjektiviteten, og fordeler rettigheder og pligter mellem disse subjektspositioner (Foucault 1980: 93). I denne form er magt en maskine som ingen ejer, men som alle er fanget i 13

16 (Foucault 1972: 156). Magten skal hos Foucault ikke opfattes som en magtinstans som for et eksempel de riges magt over fattige, men derimod forstås som noget, der findes alle steder. Magten skal forstås som mikromekanismer, som findes i relationerne mellem mennesker, og internaliseres i det enkelte subjekt igennem subjektivering og disciplinering (Foucault i Gilliam 2006: 36). Vendes blikket mod ammediskursen i Danmark, er den netop bygget op af viden. Viden om sandheden i, at det bedste for barnet er at blive ammet..den største og mest indlysende fordel ved amning er spædbarnets sundhed og overlevelse en lang række undersøgelser har påvist øget dødelighed hos spædbørn, der får modermælkserstatning sammenlignet med børn, der ammes (Sundhedsstyrelsen 2003 : 9). Citatet viser, hvorledes argumentationen for at amme er vidensbaseret, og magten i denne viden omhandlende spædbarnsernæring er afgørende for kvindens valg om at amme. Birgitte fortæller ligeledes..vi glemmer helt at se på barnet, vi har så travlt med at google os til, hvordan det hele bør være i den ideelle verden (Weischer 2008: 21) og fortsætter sin fortælling med et eksempel fra hendes mødregruppe, hvor en af deltageren var læge.. deltageren, som af profession var læge, fik sagt, at hun da aldrig ville anbefale nogen at stoppe med at amme, fordi at kvinden var læge fik altså enormt meget status i min mødregruppe, og alle lyttede, når hun talte (Ibid). Der var således i Birgittes tilfælde tale om en magt, som gav sig til udtryk i form at viden. Når Foucault omtaler magt, forudsætter han dog, at magt almindeligvis udøves over frie mennesker, der inden for visse rammer har mulighed for at handle, som de selv ønsker det. Magtudøvelse skal ses som en samlet struktur af handlinger, som retter sig mod mulige handlinger; den tilskynder, den forfører, den letter eller vanskeliggør, i ekstreme tilfælde tvinger eller forbyder den (Vallgårda 2003: 13). Et eksempel på, at en autoritet magtmæssigt har tvunget en diskurs igennem, er, at det i dag ikke er lovligt at reklamere for modermælkserstatning. Fødevareministeriet skriver Formålet med disse regler er at sikre, at spædbørn får tilstrækkelig og sund ernæring ved at værne om og støtte amning, og ved at sikre, at modermælkserstatning bliver korrekt anvendt, hvis amning ikke er mulig. Der må således ikke reklameres for modermælkserstatninger over for offentligheden, og der må ikke uddeles pjecer om produkterne, eller uddeles prøver direkte til forbrugerne (Fødevaremenisteriet.dk) Dette forbud er et forbud, som eksisterer i hele verden på baggrund af WHO s anbefalinger. Forbuddet kan ses som en strukturel magtudøvelse, hvor selve forbuddet skaber magten i denne diskurs. Umiddelbart er forbuddet ikke noget, man som individ i Danmark opdager, da den kollektive bevidsthed om, at det ikke er tilladt at reklamere for modermælkserstatning er begrænset. Forbuddet medfører derimod, 14

17 at der skabes god plads til en målrettet ammediskurs uden forstyrrende elementer så som reklamefremstød omhandlende modermælkserstatning. Det vil sige, at vi som forbruger ikke møder andre sandheder eller bud på sandheder omhandlende den sundeste form for spædbørnsernæring end den sandhed, som Sundhedsstyrelsen fremviser. Denne udelukkelse af forskellige holdninger og forskellige udsagn er netop et eksempel på Foucaults iagttagelse af, at magt, viden og subjektivitet er til stede i en given diskurs. I dette tilfælde er det Sundhedsstyrelsen, der i kraft af sin normgivende og regulerende karakter indirekte former diskursen i de udsagn, der bliver fremført af aktørerne (inden for diskursens rammer). Sundhedsstyrelsens beslutning, som er truffet på baggrund af en beslutning fra WHO om forbud mod reklame, har både en konkret betydning i forhold til den sociale ramme for debatten om modermælkserstatning diskursen, og har desuden en betydning i forhold til Foucault opfattelse af, at vi ikke kan betragte udsagnet som et enkeltstående element, og at det ikke giver mening for analytikere at analysere udsagnet alene. Foucault mener, at vi i stedet i en diskursanalyse bør se på mønstre af sammenhænge mellem udsagn. En sammenhæng kan måske ses mellem Sundhedsstyrelsens handlinger og WHOs anbefalinger. Vanessa Maher pointerer, hvilke konsekvenser verdensomspændende diskurser, baseret på viden fra WHO, kan have i forskellige lande. Eksempelvis skabte modermælkserstatning store problemer, da den i slutningen af 1980érne blev markedsført og udbredt i udviklingslandene. Kvinderne her havde ofte ikke rent vand at blande modermælkserstatningen med, hvilket resulterede i, at børnene fik forurenet mælk, og mange døde på grund af dette (Maher 1995: 3). UNICEF lancerede som følge af ovenstående en kampagne i slutningen af 1980érne, som skulle få kvinderne i udviklingslandene til igen at amme deres børn. Kampagnen var bygget op omkring et billede af et smukt barn, med mørk hud, på fire år, under billedet var der følgende tekst Hvad vil du være, når du bliver stor i live! (Maher 1995: 4) efterfulgt af tekst med vidensbaseret fakta omhandlende, at brystmælk er den mest nærende og sundeste form for ernæring til spædbørn. Maher problematiserer denne diskurs vedrørende amning og skriver, at den rette tekst under billedet snarere skulle have været, at barnet stadig var i live på trods af, at barnet havde fået brystmælk. Magten i den form for illustration gør ifølge Maher, at kvinderne udelukkende ammer deres børn, og gerne til de er tre år, hvilket resulterer i, at børnene får al for lidt ernæring, da mælken ikke kan give et så stort barn den næring, barnet behøver. Kvinderne i udviklingslandene får altså den opfattelse, at det er modermælkserstatningen, som er farlig for deres børn. Det er imidlertid ikke problemet. Problemet er, at der ikke er rent vand at blande modermælkserstatningen 15

18 med. Ydermere dør mange kvinder af at amme, da de ikke har nok næring til sig selv, hvilket giver barnet meget ringe kår at vokse op i (Maher 1995: 4). Magten i den vidensproducerede diskurs kan således være problematisk. Maher påpeger vigtigheden i en antropologisk tilgang til netop amning, da denne ifølge Maher vil kunne se ind bag ved konsekvenserne ved magtdiskurser vedrørende amning (Maher 1995). Foucault er i henhold til ovenstående - også opmærksom på denne pointe, at magten ligger i selve produktionen af sandheden. Sandhed som viden er skabt af magt, men sandheden udøver også magt, idet den deler og betegner, producerer og institutionaliserer subjektiviteten, og fordeler rettigheder og pligter mellem disse subjektspositioner. I Danmark er problemet ikke rent vand, men magten i diskursen og iscenesættelsen af debatten omkring amning er ikke mindre udtalt. Det handler om andre forhold, men spørgsmålet er egentlig det sammen er det altid det bedste at amme? Styrende for diskursen er som det også fremgår af ovenstående - en udtalt vilje hos objekterne (kvinderne) til at efterstræbe sandheden at gøre det som er bedst i situationen og for situationens objekter. Uden denne vilje ville diskursen være mindre magtfuld og styrende. Denne pointe er meget vigtig i forhold til forståelsen af amningens rolle i forhold de danske kvinders selvopfattelse af den gode mor, da Sundhedsstyrelsens anbefaling og tilstedeværelse i debatten er så udtalt. Ved at styre diskursen bliver kvindernes rationale og valg styret af ønsket om at efterstræbe sandheden og da sandheden i stor udstrækning (diskursen) styres af Sundhedsstyrelsen, så vil efterstræbelsen af sandheden automatisk føre i retning Sundhedsstyrelsens anbefaling. Denne pointe bliver ikke mindre udtalt af, at kvinderne ikke kun læser om anbefalingerne, men i endnu højere grad møder den personificeret i form af sundhedspersonalet. Da viljen til sandheden bliver meget styrende for resultatet, vil jeg derfor i det kommende afsnit komme nærmere ind på, hvor denne vilje ifølge Foucault kommer fra, og hvorledes sandheden påvirker menneskets adfærd Vilje til sandhed Foucault mener, at der har eksisteret en vilje til sandhed i det sidste århundrede i det vestlige samfund, og denne vilje til sandhed kan ifølge Foucault betragtes som et eksklusionssystem. Hvis noget ikke er sandt, ekskluderes det. Denne vestlige magt og vidensform, mener Foucault, er skabt med inspiration fra de tidlige kristne præsters magt. Præsterne kunne i høj grad bruge deres viden som disciplineringsmiddel. Præsterne kunne både tage hånd om menigheden som gruppe, men samtidigt kendte de til det enkelte individs inderste tanker og følelser, fordi folket skriftede 16

19 (Foucault: 1982: 214). Med tiden forsvandt kirkens og præsternes magt, men blev overtaget af staten. Statsmagten - som Foucault også kalder livsmagten - tager både hånd om samfundet og det enkelte individ. Staten fokuserer på menneskets velfærd defineret som sundhed, velstand, sikkerhed og beskyttelse (Foucault 1982: 215). Institutioner så som familie, skole, hospitaler og arbejdspladser tilså såvel samfundets velfærd som det enkelte individs krop og sjæl og påtog sig derved statens overvågning og regulering af dens objekter. I den moderne statsmagts tid har dette udviklet sig til en helt ny præstestab, som omfatter eksempelvis vidensproducenter, politi, sundhedseksperter, medicinsk personale, pædagoger osv. (Gilliam 2006: 36). Magten hos disse personer ligger i personernes (magt)viden og derved i de diskurser, de anvender, som objektiverer samfundets individer ved at sætte individerne i identitetskategorier, hvilket igen medvirker til specificeringen (skabelsen) af individernes selvforståelse (Gilliam 2006). Som tidligere illustreret er måden, hvorpå sundhedseksperter i Danmark skaber diskursen vedrørende den ammende mor og den ikke ammende mor af stor betydning for den nybagte mors selvopfattelse af, hvorvidt hun kan se sig selv i kategorien en god og ansvarlig mor eller i kategorien en dårlig og uforsvarlig mor. Foucault skriver Det er i diskursen, sammenføjningen af magt og viden finder sted (Foucault 1979: 109). Altså er diskursen igen en form for kanal for den viden, som magten tager udgangspunkt i. I Danmark er diskursen styret af Sundhedsstyrelsen, og mødre i Danmark møder derfor denne vidensmagt i al dialog med sundhedsmyndighederne, eftersom alt sundhedspersonale i Danmark er underlagt rammerne for diskursen dikteret af Sundhedsstyrelsen. Foucault mener, at magten når helt ind i individets inderste, og bestemmer måden at forstå og disciplinere sig selv på. Og dermed bliver sjælen kroppens fængsel (Foucault i Gilliam 2006: 37). Individet er således ifølge Foucault diskursproduceret. Altså er måden, hvorpå kvinder føler sig som enten en god eller dårlig mor afhængig af den diskurs, som kvinden føler sig som en del af. Med den antagelse lever diskursen i alle individer det vil sige, at sandheden om, at amning er det bedste for barnet, er en sandhed, som er gældende ikke blot for den nybagte mor og sundhedspersonalet, men er gældende for alle individer i Danmark eller i hvert fald alle de individer, som føler sig som en del eller ønsker at være en del af de ammende mødre. 17

20 3.3. Amning - en kontrolleret handling Individet er som nævnt ovenfor - ifølge Foucault diskursproduceret. I naturlig forlængelse af denne vigtige pointe og ovenstående redegørelse for diskursens konkrete betydning for mødres selvopfattelse, er det hensigtsmæssigt at forholde sig til Foucaults begreb governmentality (Foucault 1978). Begrebet opstod i forbindelse med en forelæsning af Foucault, som fandt sted på Collége de France i Governmentality beskrives af Foucault som en ny måde at betragte styring på, og kan kategoriseres som et specifikt tankesystem omkring styring som praksis (Winslow 2007: 57). Governmentality betegner således den særlige samfundsmæssige styringsform, som ikke kun former individets handlerum, men også søger at forme individets selvforhold. Formålet er at gøre individet i stand til at styre sig selv efter de gældende normer (Foucault 1978). I governmentality er befolkningen derfor objektet, og styring kommer til at dreje sig om individerne. Det er en individualiseret styring, der i sin måde at styre på retter sig mod det enkelte individ, frem for at betragte befolkningen som én masse. Ved at styringen rettes mod individet, bliver det muligt at optimere styringen, så den kan ske i detaljen (Winslow 2007). Foucault er af den opfattelse, at de samfund, som har skabt frihed, også har skabt styringssystemer til at styre friheden. Styringen kan eksempelvis ses igennem samfundets diskurser omhandlende eksempelvis sundhed, hvor vi i Danmark i høj grad diskursivt som individer bliver opfordret til at tage ansvar for vores egen sundhed (Steffen 2007). Styringen omhandler den måde, vi styrer os selv, og hvordan vi styres, og governmentality beskriver eller konkretiserer den måde, individer tænker styring på. Grunden til, at diskursen og derved magten accepteres af individerne, som har frihed til at vælge anderledes, er, at den bidrager til at skabe noget, som individer ledes til at ønske (Vallgårda 2003: 16-17) - eksempelvis at være en god mor, at amme sit barn, at være en lykkelig familie etc. Eller sagt med andre ord, et ønske om at være normal et ønske om ikke at falde uden for de kategorier, der diskursivt eksisterer og formulerer, hvorledes man som individ opfylder den norm, som fra magtudøvernes side er fastsat. Magtudøvelsen kan således betragtes som et forsøg på at overbevise de styrede individer om det rigtige og ønskelige i at ændre adfærd (Foucault i Winslow 2007: 57). Overbevisningen skal så ønskeligt resultere i, at individerne selv styrer deres handlinger i den ønskelige retning. En af Foucaults pointer er, at denne form for styring er stærk, fordi den fremstår som hidkaldt af de styrede selv. Ofte vil den styrede ikke opfatte sig selv som styret. Det vil sige, at magtforholdet er tosidet; 18

21 disciplinering/selvdisciplinering, kontrol/selvkontrol, erkendelse/selverkendelse, hjælp/selvhjælp (Foucault i Vallgårda 2003: 14). Eksempelvis kan governmentality ses i den måde ammediskursen i Danmark er formuleret. Ammediskursen styrer kvinderne mod et ønske om at amme. Et ønske, som hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående, er et ønske, der fra magtudøverens side er blevet pålagt kvinden, men som kvinden selv opfatter som et iboende ønske. I governmentality skal styringen ikke opfattes som værende negativ, da den muliggør, at individet kan realisere sig selv som værende en eksempelvis god mor, en ansvarsfuld borger etc. (Winslow 2007: 91). Det betyder, at lader kvinden sig styre til amning, er amningen også forbundet med en vis sikkerhed for kvinden om, at hun er en god og ansvarsfuld mor. Det problematiske i dette er, at det ikke er alle, som kan eller vil amme, og disse kvinder bliver altså ikke inkluderet i diskursens virkelighed (Winslow 2007). Diskursen fra Sundhedsstyrelsen omhandlende blandt andet det naturgivende (naturlige) i, at kvinder ammer deres børn gør, at de kvinder, som ikke kan amme eller ikke ønsker at amme, føler sig unormale med en unormal krop. Resultatet er, at kvinderne ikke af dem selv kan opfattes som en god mor eller god samfundsborger. Som tidligere nævnt, opsøger de fleste gravide kvinder viden om moderskab, amning og barnet. Den viden, de opsøger, fremstår som frivillig, fordi det er en viden, mødrene selv ønsker at læse (Nielsen 2005). Samtidigt bliver de kommende mødre af sundhedssystemet opfordret til at læse om den nye rolle som mor blandt andet ved, at alle gravide i Danmark får en gratis håndbog, hvoraf det fremgår, hvad der er rigtigt, forkert, naturligt og unaturligt. Bogen bliver udleveret af kvindens læge allerede ved første svangerskabsbesøg. Den magt, der er forbundet med viden er ifølge sociolog Maja Saas Nielsen vigtig i forbindelse med det at blive mor i Danmark. Nielsens sociologiske afhandling, som tager teoretisk afsæt i Foucaults syn på viden, viser blandt andet, at alle opgavens informanter selv har opsøgt viden omkring moderskab og det at amme. Informanterne i afhandlingen giver udtryk for, at det var vigtigt for dem at følge eksperternes råd for således at imødekomme deres eget ønske om at være en god mor og opfostre et sundt barn (Nielsen 2005: 17 og 33). Alle informanterne i Nielsens afhandling har en forestilling om, at det er naturligt, at kvinder føder børn, ammer dem og giver dem den første omsorg..sådan har det altid været, vi er vel skabt til at føde og amme børn, men jeg vil nu godt lige læse lidt om det alligevel (Ibid: ). Denne informant er langt fra alene om at udtrykke et stort ønske om at vide noget om amning. Den skrevne diskurs, som kvinderne har mødt, har stemt meget godt overens med den opfattelse og de ønsker, mødrene selv har - nemlig at kunne amme deres barn. Mange af kvinderne på Flaskebarn.dk henviser ligeledes til, at de selv 19

22 havde en forventning og et ønske om, at de ville amme deres barn, og at det havde store følelsesmæssige konsekvenser for dem, da de så ikke kunne amme. En informant skriver, at hun blev deprimeret, og hendes sundhedsplejerske opfordrende hende til at søge lægehjælp (Flaskebarn.dk). I forhold til Foucaults governmentality er det særlig vigtigt at hæfte sig ved den selvregulering og selvdisciplinering, som mødrene frivilligt foretager, og det eksemplificerer meget tydeligt den styrke, som styringen af mødrene har, netop fordi den fremstår som hidkaldt af de styrede selv. Som Foucault pointerede, så opfatter den styrede ikke sig selv som styret (Nielsen 2005: 32). Derimod fortæller kvinderne at det er et naturlig ønske, som kvinderne opfatter som værende noget som alle kvinder kan (Flaskebarn.dk) en manglende evne til at opfylde ønsket fremkalder utilfredshed og som vist ovenfor i visse tilfælde depression Styring af kroppen I henhold til ovenstående, så eksisterer der en meget tæt sammenhæng mellem kvindens selvopfattelse som mor og kvindens evne til at anvende sin krop i en særlig sammenhæng at kunne amme. Denne sammenhæng gør det relevant at betragte Foucaults begreb bio-magt. Biomagt beskriver ifølge Foucault den magt, som er forbundet med ønsket om at styre individernes kroppe i samfundet altså magten over de biologiske kroppe. Foucault skriver, at døden historisk har symboliseret den suveræne magt, men denne magt tildækkes i det 19. århundrede af legemernes administration og den beregnede styring af livet (Foucault 1976: 144). Bio-magten kan især ifølge Foucault ses i ønsket om at styre fødselstal, befolkningstilvækst, levealder og seksualitetsinstallation (Foucault 1976: 145). Foucault skriver bio-magten har uden tvivl været et uundværligt element i kapitalismens udvikling; kapitalismen havde ikke kunnet vide sig sikker uden denne kontrollerende indsættelse af legemer i produktionsapparatet (Foucault 1976: 145). Med dette menes, at magten og styringen af eksempelvis befolkningstilvækst har været altafgørende for et samfunds magt. Foucault eksemplificerer selv sin opfattelse af denne bio-magt med afsæt i styringen af individernes seksualitet, idet han mener, at individets seksualitet er bestemt af den styrende diskurs. Er det således hensigtsmæssigt, at mænd og kvinder har seksuel kontakt med hinanden, fordi samfundet har et ønsket om at bevare eller skabe eksempelvis en befolkningstilvækst, så vil denne diskurs være given i det pågældende samfund (Foucault 1976: 146). For at understøtte den ønskede diskurs, er der forskellige former for magtregimer, hvorigennem eksempelvis forbud om homoseksualitet kommer, love omkring retten til abort eller forbud mod abort (Ibid: 15). Et eksempel på dette er, da den kommunistiske regering kom til 20

23 magten i Vietnam. Regeringen begyndte at formulere en række initiativer på en række sociale felter heriblandt familieplanlægning. I løbet af 1980érne faldt fødselsraten derfor fra over seks til under fire børn per kvinde (Steffen 2007: 186). Regeringen ønskede en befolkningsreduktion, da regeringen mente, at dette ville bringe fremgang. Prævention og abort blev derfor videnskabelige tekniske indgreb, som fungerede som redskaber til at hjælpe den enkelte med at bidrage til den vietnamesiske stats fremgang. I denne situation er samfundets retning og intentioner vigtigere end det enkelte individ og den enkelte krop. Bio-magtens indflydelse er, at folk generelt gerne vil adlyde autoriteterne i forsøg på at leve op til forestillingen om det moralsk gode menneske (Steffen 2007: 187). Begrebet bio-magt er også interessant, når vi anskuer den danske ammediskurs, der formulerer et klart ønske og intention om, at danske kvinder skal amme deres børn. I håndbogen Vellykket Amning 2003, som ligger til grund for vejledningen af sundhedspersonale om amning, skrives eksempelvis modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og at arbejde med at gøre amning vellykket er en sundhedsfremmende aktivitet til gavn for barnet på kort og på længere sigt (Sundhedsstyrelsen 2003: 3). Budskabet i denne fremstilling om amning er ikke til at tage fejl af. Følger sundhedspersonalet forskrifterne, hjælpes et barn til at få et godt liv, hvilket efter danske normer gør vedkommende rådgiver/vejleder til en god samfundsborger. Eksplicit indeholder udtalelsen også en forudsætning om, at rådgiveren/vejlederen desuden hjælper samfundet i mere generel forstand, da et velfungerende barn på kort og lang sigt er værdiskabende for samfundet som helhed. Amningen skal sikre sunde børn, som på grund af deres sundhed ikke bliver en belastning for samfundet, men tværtimod kan være med til at sikre samfundets eksistens. Det vil sige, at sundhedspersonalet i Danmark bliver underlagt en vidensmagt, som de, hvis de ønsker at være en god samfundsborger, skal udbrede til kvinder, som har født. Ønskeligt skal der altså ske en styring af kvindekroppen i retning af at amme. Opsøger danske kvinder selv viden om amning igennem Sundhedsstyrelsen, vil de ligeledes møde diskursen; amning er bedst og det mest naturlige. Sundhedsstyrelsen skriver Modermælk er uden sammenligning det bedste for det spæde barn. Kvindemælk er en artsspecifik væske af stor kompleksitet udviklet over årtusinder for at optimere spædbarnets vækst og udvikling (Sundhedsstyrelsen 2003: 8). Her tages afsæt i viden baseret på såvel en naturlig/biologisk, historisk og videnskabelig diskurs, som ikke efterlader noget valg til kvinden og kroppen. Individet og kroppen må og skal efterleve ovenstående for at opfylde livsbetingelsen om at være normal, passe ind og handle moralsk korrekt. En kvinde på Flaskebarn.dk fortæller Jeg tænkte ved mig selv, at hvor ville det være på sin plads at give 21