UDVIKLING AF ET WEBBASERET KONFIGURATIONSVÆRKTØJ

Transkript

1 UDVIKLING AF ET WEBBASERET KONFIGURATIONSVÆRKTØJ BRUGERINVOLVERING I EN DIGITALISERET PROJEKTERING Anders Müller Astrid Brix Mads Bjerregaard Mikkel Olesen Peter Johansen

2 TITELBLAD Titel Fakultet Uddannelse Udvikling af et webbaseret konfigurationsværktøj - Brugerinvolvering i en digitaliseret projektering Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Cand. Scient. Techn. i Bygningsinformatik 3. semester Projektperiode 3. februar maj 2014 Projektgruppe 210 Forfattere Vejleder Peter Johansen, Anders Müller, Astrid Brix, Mikkel Olesen, Mads Bjerregaard Kjeld Svidt, Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Udgivelsesdato 23. maj 2014 Oplag Digital aflevering Sidetal (ekskl. bilag) 89 Anslag (ekskl. bilag)

3 FORORD Denne rapport er udarbejdet i perioden fra 3. februar til projektaflevering d. 23. maj som et semesterprojekt på Aalborg Universitet. Rapporten er et led i uddannelsen Cand. Scient. Techn. i bygningsinformatik. Rapporten er forfattet under vejledning af Kjeld Svidt, som skal takkes for sin indsats. Desuden skal der gives en stor tak til Teknologisk Institut for at stille casen til rådighed samt en tak til både Teknologisk Institut og Eentileen Arkitekter for at stille tid til rådighed til interviews. Projektet har til formål at besvare en problemstilling og belyse, hvordan forskellige metoder og teorier kan anvendes i casen. Projektrapporten henvender sig til arkitekter i en rådgiver funktion, brugere som ønsker nyt hus og byggebranchen som helhed. Casen omhandler udarbejdelsen af en webbaseret platform, som skal fungere som kommunikationsværktøj imellem kunden og arkitekten. Platformen hjælper kunden til større indflydelse i husets udseende og form. Forsidebillede er taget fra

4 RESUMÉ Dette projekt er gennemført som et casestudie med samarbejdsparterne Eentileen og Teknologisk Institut. Casen omhandler udviklingen af en brugerorienteret digital webbaseret platform. Rapportens formål er at undersøge metoder for brugerinvolvering i byggeprocessen. Casen spiller en central rolle, idet brugerinvolveringen testes gennem udviklingen af platformen. Følgende problemformulering lægger til grund for rapporten: Hvordan kan kunder/brugere involveres i en digitaliseret projektering? Samt følgende underspørgsmål: Hvilke arbejdsgange i projekteringen kan redesignes, og hvordan, så de fremmer en brugercentreret udviklingsproces? Hvordan kan brugerinvolveringen struktureres i udviklingen af et digitaliseret projekteringssystem? Problemformuleringens spørgsmål forsøges besvaret gennem inddragelse af brugerne ved brug af forskellige metoder. Denne rapports primære metodevalg er Contextual Design. Teorien strukturerer rapportens indhold, ligesom den lægger til grund for tilrettelæggelsen af brugerinvolveringen. Udover Contextual Design anvendes Interaction Design og VIC-MET i systemudviklingen som supplerende teori. Arbejdet med Contextual Design førte os frem til udviklingen af et User Interface af den førnævnte platform, som bl.a. udspringer af et redesign af den traditionelle arbejdsgang og et User Environment Design. Dette User Interface bliver igennem nogle prototypeinterviews, testet af to typer af brugere som begge er en del af målgruppen. Analysen af resultaterne viser at der er en overvejende positiv indstilling til konceptet bag platformen, men også at der kræves en del ændringer. De to brugerprofiler har forskellige baggrunde, og deres fokus ligger derfor også forskellige steder. Dette medfører behovet for en skarpere afgrænsning af målgruppen. Dette aspekt er en del af diskussionen, hvor der argumenteres for vigtigheden af en klart defineret målgruppe. Diskussionen indeholder desuden en sammenligning af de tre brugte teorier, samt en diskussion af i hvilke situationer de enkelte teorier har deres forcer. Konklusionen belyser svarene på problemformuleringen og dennes underspørgsmål. De traditionelle arbejdsgange implementeres i platformen så brugeren har mulighed for selv at designe sit hus. Der er indarbejdet begrænsninger således man ikke går på kompromis med den arkitektoniske og byggetekniske kvalitet. Strukturering af brugerinvolvering i udviklingen af et digitaliseret projekteringssystem kan ske gennem anvendelsen af en brugercentreret designteori. Disse designteorier sikrer en overordnet struktur for arbejdet og vil på den måde fungere som vejviser for udviklingen af designet. Brugere kan involveres i den digitale projektering ved at redesigne arkitektens arbejdsopgaver så de bliver til funktioner i en interaktiv platform udviklet ved brugen af en brugercentreret systemudvikling.

5 LÆSEVEJLEDNING STRUKTUR Rapporten er opdelt i 8 overordnede punkter: Rapport struktur Indledning Problemstilling Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Den første del indeholder formalia om rapportens struktur inklusiv et resumé, der kort beskriver indholdet af rapporten. Dernæst kommer indledningen, som omhandler beskrivelse af casen og de parter denne involverer. Det 3. afsnit fortæller læseren hvilke overvejelser projektgruppen har haft i forhold til problemstillingen i rapporten og til sidst i afsnittet afsløres problemformuleringen. Efter dette afsnit beskrives metoderne til dataindsamling og de interviews der er udført i processen for at understøtte analysen. Herefter beskrives teorien bag den udvalgte metodik i Contextual Design. Denne teori bliver holdt op imod casen i det efterfølgende analyseafsnit, hvor der inddrages yderligere teori om brugerinvolvering, i form af VIC-MET og Interaction Design, for at understøtte dette trin af projektgruppens proces. På den måde vil der i analysen lægges vægt på udarbejdelsen af et User Environment Design og et tilhørende User Interface. Dette User Interface kan give læseren en visuel repræsentation af det bagvedliggende arbejde der er udført i rapporten. Rapportens User Interface kan ses i Appendix 1. I rapportens diskussion vil resultaterne af analysen samt de overordnede overvejelser og tanker projektgruppen har haft omkring processen, blive diskuteret for at kunne besvare problemstillingen og dennes underspørgsmål. Konklusionen indeholder rapportens vigtigste punkter og giver til sidst projektgruppens endelige svar på problemstillingen. BEGREBER Igennem rapporten vil den modtagende part i casen blive omtalt som både kunden og brugeren. Kunde bruges når der er tale om en traditionel rådgiver-kunde relation, samt når der refereres til en købssituation. Udtrykket bruger vil blive anvendt når der er tale om inddragelse af brugeren i udviklingen af platformen. Rapporten nævner begrebet constraints i flere sammenhænge. Grunden til brugen af dette begreb er at den tilhører terminologien fra User Environment Design og henvender sig til restriktioner og begrænsninger for platformen og dennes bruger. Brugen af begrebet skal derfor forstås på samme måde i både Work redesign og User Environment Design.

6 I rapportens analyse bliver der udarbejdet et User Interface. Dette transformeres senere til en prototype under såkaldte prototypeinterviews, hvor strukturen og funktionaliteten testes. Derfor anvendes både User Interface og prototype som begreber i analysen. REFERENCER Kildeangivelser er angivet i parentes efter endt afsnit efter Harvard standarden, og vil sidst i rapporten fremgå detaljeret af litteraturlisten. Figurer angivet med kilden bi210 er udarbejdet af projektgruppen. CITATER Lange citater angives i anførelsestegn, i kursiv og er centreret. Korte citater skrives i forlængelse af sætningen den står i, angivet i kursiv med efterfølgende kildehenvisning. Langt citat: Citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat citat Kort citat:... citat citat citat citat citat citat (Citat, 2013). Citat Citater og brugerholdninger i analyseafsnittet stammer fra prototype interviews, som forelægger som lydfil i Appendix 7-10.

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Beskrivelse af semesterprojekt Casebeskrivelse Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Opgavens fremgangsmåde Metode Metode til dataindsamling Metode for interview Teori om Contextual Design Contextual Inquiry Work Modeling Consolidation Work Redesign User Environment Design Mock-up and test with customers Putting into practice Vores brug af Contextual Design Analyse af Work Modeling Dialog med casens parter Arkitektonisk proces i nye rammer Kontekst og typologier Analyse af Work Redesign Redesign af arbejde Opstartsfase Koncept Design Produkt Analyse af User Environment Design... 47

8 8 Teori om brugerinvolvering Interaction Design VIC-MET Analyse af Mock-up and test with customers User Interface/Prototype analyse Prototypeinterviews analyse Diskussion Konklusion Bibliografi Figurliste Appendix Bilag

9 INDLEDNING 1 INDLEDNING Denne rapport tager sit udspring i den IKT-faglige del af byggebranchen og har til formål at undersøge metoder for brugerinvolvering i byggeprocessen. På bagkant af den finansielle krise, der har eksisteret i byggebranchen de seneste år, er grupper af virksomheder indenfor branchen begyndt at se et behov for at gentænke deres rolle i byggeprocessen for at fremme deres indtjening og placering på markedet. Dette har medfødt en bevægelse, der går imod en proces, der er præget af ekstensiveret brugerinvolvering. Dette foranlediger at projektgruppen i denne rapport vil undersøge, hvordan kunder/brugere kan involveres i byggeprocessen gennem en digitaliseret projektering. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har projektgruppen indgået som part i den indledende del af en case, der omhandler udviklingen af en digital webbaseret platform, der har til hensigt at lade kunden konfigurere dele af sin kommende bolig. Dette har indsnævret fokus omkring brugerinvolvering til at tage udgangspunkt i en sådan digital platform. Det er derfor fundet relevant at undersøge, hvilke funktioner der kan understøtte brugerens involvering i projektering gennem en sådan platform. Ydermere er der lagt fokus på metoder til brugerinvolvering i forbindelse med udviklingen af et sådant system, som platformen udgør. Til at undersøge disse perspektiver af brugerinvolveringen inddrages relevante teorier, så som Contextual Design og Interaction Design. Den videre del af indledningen er inddelt i en række underafsnit, der har til hensigt at lede læseren yderligere ind i den udarbejdede rapport og skabe forståelse for prioriteringen af projektgruppens analyserende arbejde. Første afsnit er Beskrivelse af semesterprojekt, der beskriver de overordnede rammer og mål for denne rapport. I casebeskrivelsen gennemgås casen, der danner rammen for denne rapport. Der er i denne indledning lagt stor vægt på at beskrive casen dybdegående, så læseren kan forholde sig til den senere analyse i rapporten. Dette er gjort, da der ikke er tale om en typisk case inden for byggefaget, og det derfor stiller større krav om en indførelse i casen for at fremme forståelsen. Casen, og visionerne deri, fører frem til problemstillingen og problemformuleringen, der udgør næste afsnit i indledningen. Heri er det beskrevet, hvilke problemstillinger der ligger til grund for visionen i casen, samt hvilke problemstillinger projektgruppen ser i forhold til at kunne realisere visionen. Ud fra dette fastsættes rapportens fokusområder, der formuleres i problemformuleringen. Den sidste del af indledningen omhandler afgrænsning af opgaven, samt en beskrivelse af opgavens fremgangsmåde. Heri beskrives det, hvordan projektgruppen har til hensigt at svare på spørgsmålene i problemformuleringen. 1

10 INDLEDNING 1.1 BESKRIVELSE AF SEMESTERPROJEKT Denne projektrapport er udarbejdet som en del af 3. semester på Aalborg Universitet, under uddannelsen Cand.Scient.Techn. i Bygningsinformatik. Semesterets projektmodul, IKT-støttet samarbejde og usability engineering, tager udgangspunkt i slutbrugeres ønsker, behov og krav til form og funktion i et byggeprojekt. Projektet er gennemført som et casestudie, med udgangspunkt i en case der omhandler brugerinvolvering i byggeprocessen gennem et IKT-støttet brugermiljø. IKT-understøttet brugerinvolvering i casen er analyseret gennem et teoretisk perspektiv, der relaterer til byggeproces, systemdesign og interaktion mellem bruger og system. Gennem projektarbejdet skal projektenheden opnå færdigheder indenfor bl.a. brug af konceptuelle modelleringsmetoder som Contextual Design metoden, brugerdreven innovation i byggeprocessen samt udvikling og afprøvning af IKT-støttede brugermiljøer. Dette skal føre til at der opnås kompetencer til planlægning og gennemførelse af procesforløb med specificering, udvikling og afprøvning af IKT-støttede brugermiljøer samt arbejdsprocesser for samarbejde og kommunikation. 2

11 INDLEDNING 1.2 CASEBESKRIVELSE Casen omhandler udviklingen af en brugerorienteret digital webbaseret platform, der skal fungere i spændingsfeltet mellem arkitektvirksomheden Eentileen og deres kunder. Eentileen blev grundlagt i 2005, som et alternativ til den konventionelle tegnestue. De har en vision om en ny tegnestueform, hvor den digitale verden og analoge byggetradition mødes. Denne vision realiserer de ved at kombinere arkitektvirksomhed og digitalt fabrikationsværksted under ét tag. Ved hjælp af CNCteknologi, omsættes digitale tegninger direkte til virkelighed på virksomhedens CNC-maskine, der er placeret på produktionsværkstedet i kælderen. Eentileen modtog i efteråret 2013 en udvidet videnskupon, som er et tilskudsprogram under Uddannelsesog Forskningsministeriet, der giver støtte til små- og mellemstore virksomheder, til at udvikle og styrke virksomhedens position inden for bæredygtigt byggeri, samt udforske nye eksportmuligheder. Til at hjælpe med dette får Eentileen assistance fra Teknologisk Institut. (Eentileen, 2013) Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig institution, der udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv. Gennem deres rolle som GTS-institution 1, deltager de i samfundsnyttige forsknings- og udviklingsprojekter, der har til formål at opbygge og udvikle nye teknologiske kompetencer. (Teknologisk Institut, 2013) (GTS, 2012) Det er netop i denne rolle at de hjælper Eentileen. Den udvidede videnskupon skal bruges til at udvikle en digital platform. Platformen skal være interaktiv og give kunden/slutbrugeren mulighed for selv at designe og konfigurere forskellige hustyper og designløsninger, baseret på Eentileens nuværende produktionsmodel, der bygger på standardiserede byggeelementer fremstillet på en CNC-maskine. Byggeelementerne er udformet som hule kassetter, samlet af delkomponenter i krydsfiner udskåret på CNC-maskinen. Kassetterne indgår i vægge, tag, gulv osv. og udgør tilsammen råhuset. Efter montering fyldes kassetterne med træfiber-isolering og kan derefter beklædes med materialer efter kundens ønsker. (Bilag 3) 1 (GTS, 2012) 3

12 INDLEDNING FIGUR 1 PLANSNIT DER ILLUSTRERER EENTILEENS PRODUKTIONSMODEL (BILAG 1) Netop ved hjælp af denne produktionsmodel kunne Eentileen i løbet af sommeren 2011 opføre Danmarks første digitalt fabrikerede bolig, kaldet Villa Asserbo. I alt 800 plader bæredygtig krydsfiner, er på virksomhedens CNC-maskine omdannet til 400 byggeelementer, der tilsammen udgør boligen. (Bilag 1) Dette hus fungerer som inspirationskilde for udvikling af den digitale platform, idet det i forbindelse med den udvidede videnskupon fastsættes, at udviklingen af platformen skal være baseret på denne konkrete case. FIGUR 2 FOTOS AF VILLA ASSERBO (BILAG 1) Den udvidede videnskupon skal, som nævnt, bruges på en platform, der giver kunden/slutbrugeren mulighed for at kunne konfigurere forskellige hustyper. Konfigurationen skal bestå af en virtuel skitsering med prædefinerede, interaktive byggemoduler, baseret på den førnævnte produktionsmodel. De virtuelle byggemoduler kan sammensættes i utallige kombinationer og kan dermed kombinere en standardiseret design- og produktionsproces med et varieret slutprodukt for kunden. Konfigurationen skal ske inden for fastlagte rammer, der sikrer at brugeren holdes i hånden, således der sikres en arkitektonisk kvalitet, et godt indeklima osv. 4

13 INDLEDNING Eentileens målgruppe er meget bredt defineret, og kan spænde helt fra én med en vis byggeteknisk indsigt til personer helt uden byggeteknisk kendskab. Det er dermed væsentligt at sørge for denne sikkerhed for, at boligen har den rette kvalitet. I platformen er det også meningen at brugeren skal kunne lade sig inspirere af tidligere cases, til at støtte de valg de skal gøre i konfigurationen af deres egen bolig. Et af målene med at anvende digitale værktøjer i en digital platform er at konkretisere og fastholde kundens ønsker og beslutninger inden opførelsen af huset går i gang og dermed sikre at aftaler og reelt byggeri stemmer overens. Teknologisk Instituts vision er at platformen skal udvikles til at præsentere en OpenBIM-toolbox, der er baseret på allerede eksisterende løsninger. Dermed undgås en langvarig og dyr konfiguration af den digitale platform fra bunden. Ydermere er det vigtigt for Teknologisk Institut at platformen har et visuelt udtryk der er tiltalende for brugeren. Udtrykket skal fungere som et brand for Eentileen og skabe interesse for både platform og koncept. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at platformen både skal fungere som konfigurationsværktøj og som salgsmateriale. Udviklingen af platformen skal løbe over to år og hovedaktiviteterne i udviklingen er ifølge visionen for projektet: 1. Behovsafdækning for digital platform og brugergrænseflade 2. Udvikling af use cases for brugernes dialog med digital platform 3. Samlet kravspecifikation til brugergrænseflader og mockup 4. Udvikling af mockup på brugergrænseflade 5. Afprøvning og test af brugergrænseflade i konkret case og digital værktøjskasse 6. Udvikling af kursusmateriale 7. Udvikling af forretningsplan for virksomheden De syv hovedaktiviteter skal ses i en iterativ proces, hvor hver aktivitet gentages flere gange, for løbende at teste produktet på brugerne og dermed sikre at udviklingen ikke løber af sporet. Denne projektgruppe er en del af udviklingen i den første iteration, der også kan betegnes som et loop i udviklingen. (Bilag 2 og 3) 5

14 INDLEDNING 1.3 PROBLEMSTILLING Gennem casen har Eentileen givet udtryk for en række behov, som de ser platformen udfylde. Først og fremmest skal den optimere designprocessen og dermed give kunden en personlig løsning til en konkurrencedygtig pris. Samtidig giver platformen dem mulighed for at skille sig ud fra andre spillere på markedet. De ser også platformen som et værktøj til at kunne udfylde det behov, de ser, for at genoplive boligmarkedet rent arkitektonisk. Sidst ser de også platformen som en mulighed for at gentænke arkitektens rolle i byggeprocessen, en rolle som de føler, er blevet marginaliseret, især på boligmarkedet, de seneste år. Ses der mere generelt på byggebranchen understøttes de behov Eentileen giver udtryk for af artikler og statistikker, hvilket ses i den følgende problemstilling. De seneste år har hele byggebranchen været presset på grund af den økonomiske krise, der har hærget Danmark og store dele af verden. Dette gør sig også gældende for arkitektvirksomhederne, der har mærket en konjunkturel modvind og oplevet en øget konkurrence på markedet. Mange arkitektvirksomheder har haft tendens til at kæmpe sig gennem krisen ved at konkurrere på prisen, hvilket dog kan vise sig at være en suboptimering, virksomheden kan komme til at lide under i det lange løb. (Mandag Morgen, 2010) Det er derfor nødvendigt for virksomhederne at gentænke deres rolle og indsats for at finde en plads på markedet, der kan berettige deres eksistensgrundlag. Det er nødvendigt at finde en niche, eller et område, der gør at de kan skille sig ud fra mængden af andre arkitektvirksomheder. Helt generelt kan der sågar være tale om at arkitektens rolle skal gentænkes. Hvis man ser ud over hele Europa, vil kun mellem 5 til 15 procent af alle bygninger være udført af arkitekter. De resterende bygninger har andre brancher, som byggefirmaer, ingeniører osv. stået for. (Færch, 2013) Set fra en arkitekts synspunkt er dette et lille tal, der leder til tanker om, hvordan markedsandelen kan øges. Et af arkitektens problemer er, at det anses som værende dyrt at få et arkitekttegnet hus. Dette kan afholde mange almindelige mennesker fra at investere i en arkitekttegnet bolig. Ses der på boligmarkedet i Danmark understøttes dette da også, idet procentdelen af arkitekttegnede huse er langt lavere end de 5 til 15 procent, der tidligere er nævnt. Udregnet ud fra antallet af udbudte boliger i 2013, var kun 1,35 procent heraf betegnet som arkitekttegnede. (Bolius, 2013) Anses dette som værende repræsentativt for det danske boligmarked, er der altså meget få mennesker i Danmark der bor i et hus tegnet af en arkitekt. Samtidig viser det sig dog at det er en god investering at få et arkitekttegnet hus, idet de huse der var udbudt med denne betegnelse, blev solgt for omkring 50 procent mere pr. kvadratmeter. Set fra et økonomisk perspektiv kan det altså være en god investering for køberen at investere i et arkitekttegnet hus. Det viser sig dog at betegnelsen i sig selv ikke er nok, der kræves stadig gode materialer, at boligen er unik og at der følger en historie med. Det viser sig derfor også at arkitekttegnede typehuse oftest ikke sælges til højere kvadratmeterpriser. (Bolius, 2013) Samtidig må det også antages at arkitekttegnede bygninger, som følge af arkitektens uddannelse og viden, er bedre at leve i og har en bedre kvalitet end bygninger udført af andre brancher. 6

15 INDLEDNING Det kan derfor ses som både i kundernes og arkitekternes interesse at øge procentdelen af arkitekttegnede boliger, og derigennem genoplive boligmarkedet rent arkitektonisk. Tilbage står dog stadig problemet, at der er behov for at kunne give kunden en arkitekttegnet bolig til en mere konkurrencedygtig pris, og dermed gøre ydelsen mere attraktiv. Dette leder tilbage til at der er behov for at gentænke arkitektens rolle, således kunden kan få en individuel og unik bolig, samtidig med at de opnår de finansielle fordele der er forbundet med typehuse. Der skal altså findes en balancegang mellem individualitet og standardisering. Eentileens produktionsmodel, med standardiserede byggeelementer, kan netop tilbyde denne balancegang. Ved at de forskellige elementer kan kombineres i et utal af kombinationer, kan der tilbydes en unik bolig, men samtidig ændrer kombinationen ikke på produktionsmodellen. Designprocessen fungerer dog stadig på traditionel vis, hvor kunden kommer til arkitekten med et ønske om en bolig, hvorefter arkitekten udformer et skitseforslag til kunden. Det kan i denne proces være besværligt for kunden at udtrykke deres ønsker ift. boligen. Dette resulterer i, at der i den indledende fase bruges en stor mængde ressourcer på at spore sig ind på, hvad det er kunden ønsker. For at undgå spild af ressourcer er der behov for at optimere designprocessen. En måde at optimere denne kan være ved at automatisere processen og gøre det muligt for kunden selv at tage flere af de indledende valg og hjælpe dem til at kunne kommunikere deres ønsker. På den måde bliver arkitektens rolle mere en form for sparringspartner der, på baggrund af kundens ønsker, sikrer en bolig der har den fornødne kvalitet og lever op til gældende regler og standarder. Vi vil derfor gerne undersøge: Hvordan kan kunder/brugere involveres i en digitaliseret projektering? Gennem casen er der lagt op til at brugeren skal inddrages gennem en digital platform. Platformen skal være interaktiv og give kunden/slutbrugeren mulighed for selv at designe og konfigurere forskellige hustyper og designløsninger. Det er vigtigt for Eentileen at kunden får følelsen af at de selv mere eller mindre er arkitekten, når de sidder med platformen. Samtidig skal den arkitektoniske og byggetekniske kvalitet bibeholdes. Der er altså et behov for at begrænse kundens valg, så det sikres at den fornødne kvalitet er til stede. Det er en væsentlig problemstilling at få klarlagt, hvilke valg, og under hvilke begrænsninger, kunden skal have mulighed for at tage. Samtidig ligger der også et analysearbejde i at finde frem til funktioner, der kan understøtte de muligheder kunden har. Derfor vil vi i forbindelse med ovennævnte spørgsmål også undersøge: Hvilke arbejdsgange i projekteringen kan redesignes, og hvordan, så de fremmer en brugercentreret designproces? 7

16 INDLEDNING Ud over at fokusere på hvad platformen skal indeholde af muligheder, er det også væsentligt at fokusere på, hvordan platformen udvikles så den fungerer for kunden. En stor del af de it-projekter der sættes i søen ender med at tage længere tid, koste mere eller slet ikke blive taget i brug. Et internationalt forskningsprojekt foretaget af University of Oxford tilbage i 2011 viser at et ud af seks store it-projekter ender med at gå galt. (Loiborg, 2011) En stor del af disse fejl skyldes at it-projekterne er separeret fra den virkelighed de skal fungere i. Systemerne, der udvikles, rulles ofte ud i virksomhederne uden at være ordentlig testet på brugeren, hvorved det ikke sikres at systemet fungerer for dem der skal bruge det. Baseret på dette er der behov for at inddrage brugeren/kunden i udviklingen af platformen. Vi ønsker derfor at undersøge: Hvordan kan brugerinvolveringen struktureres i udviklingen af et digitaliseret projekteringssystem? 1.4 PROBLEMFORMULERING For at opsummere lyder vores problemformulering: Hvordan kan kunder/brugere involveres i en digitaliseret projektering? Med underspørgsmålene: Hvilke arbejdsgange i projekteringen kan redesignes, og hvordan, så de fremmer en brugercentreret designproces? Hvordan kan brugerinvolveringen struktureres i udviklingen af et digitaliseret projekteringssystem? 8

17 INDLEDNING 1.5 AFGRÆNSNING I forhold til den beskrevne case og de visioner Teknologisk Institut giver udtryk for, er der foretaget en række afgrænsninger af, hvad der bearbejdes i denne rapport. Visionen om at platformen skal udvikles til at præsentere en OpenBIM-toolbox, er der fra projektgruppen valgt ikke at arbejde videre med. Det er vurderet at analyse og udvælgelse af tekniske værktøjer ikke hører til i den første iteration, hvor der fokuseres på at skabe flest mulige visioner for redesign af arbejdet i den traditionelle kontekst. I henhold til Contextual Design, der danner metodisk grundlag for udarbejdelsen af denne rapport, er de tekniske løsninger også, om ikke irrelevante, så ikke bestemmende for den visionering der foregår tidligt i processen. Også ønsket om et tiltalende visuelt udtryk i platformen er ikke bearbejdet i denne rapport. Dette er udeladt da projektgruppen føler at det ligger uden for studieretningen og der dermed ikke eksisterer de fornødne kompetencer til at komme med løsninger, der appellerer til hele målgruppen og ikke blot er subjektive vurderinger. Ud over disse to emner er der også lavet afgrænsninger i forhold til trinnene i Contextual Design, der, som skrevet, danner metodisk grundlag for rapporten. Disse afgrænsninger og afvigelser er beskrevet under trinnet Putting into practice, der netop omhandler projektgruppens brug af Contextual Design. 9

18 INDLEDNING 1.6 OPGAVENS FREMGANGSMÅDE Opgavens hovedspørgsmål besvares gennem de to underspørgsmål. For at besvare underspørgsmål nummer et, har projektgruppen ved hjælp af metoden beskrevet i Contextual Design og med udgangspunkt i casen, analyseret hvilke funktioner der kan indgå i en digital platform og på hvordan de kan indgå. Analysen går altså igennem de forskellige trin af Contextual Design, der er fundet relevante i den konkrete case, for at svare på underspørgsmål et. Analysen kan anskues som løsningsforslaget, idet de forskellige funktioner og deres mulige udførelse, der er analyseret, kan ses som projektgruppens forslag til løsninger, der kan indgå i platformen. Underspørgsmål to besvares gennem en diskussion af vores proces omkring de første skridt i udviklingen af platformen. Gennem vores brug af Contextual Design som metodisk udgangspunkt for brugerinvolvering i udviklingen af platformen, vil projektgruppen diskutere om brugerinvolveringen er hensigtsmæssig, eller der ses mulighed for bedre inddragelse. Idet Contextual design udgør et metodisk udgangspunkt for projektet, har projektgruppen valgt først at beskrive det teoretiske grundlag for metoden, hvorefter projektgruppens egen proces og analyse efterfølgende vil komme. I udviklingsprojekter af nye systemer eller produkter er brugerinddragelse et særdeles vigtigt aspekt, og det er derfor fundet nødvendigt at inddrage flere teorier i form af VIC-MET og Interaction Design til at dække flere tilgange til brugerinvolvering i den del af rapporten, hvor der inddrages brugere i processen. I det kommende afsnit vil metoden til undersøgelsen af spørgsmålene uddybes yderligere. 10

19 METODE 2 METODE 2.1 METODE TIL DATAINDSAMLING Denne problembaserede rapport har til formål at undersøge hvordan man kan inddrage brugeren i en digitaliseret projektering. Problemformulering sætter brugeren i fokus og har derfor stor betydning for hvordan vi vælger at gribe dataindsamlingen an. Ifølge Eentileen består hovedaktiviteterne af syv opgaver, som er listet op i casebeskrivelsen. Disse aktiviteter samt den valgte problemformulering, har foranlediget beslutningen om at anvende en overordnet teoretisk ramme for det videre arbejde, som kan understøtte hele processen, projektgruppen kommer igennem i løbet af rapporten. Her er der valgt at anvende Contextual Design, fordi metoden sætter brugeren i centrum gennem hele systemudviklingen, og kan overføres til hovedaktiviteterne. Contextual Design indeholder syv trin, som alle er gennemgået. De syv trin er: Contextual inquiry, der er en teknik til at indsamle data direkte fra kilden, dvs. fra brugerne af systemet Work modeling, der er en illustration af brugerens arbejde i det eksisterende system Consolidation, der sammensmelter data fra forskellige brugere for at opsætte ét overordnet billede af det eksisterende system Work redesign, der omhandler transformationen af det eksisterende system til et nyt User Environment Design, der illustrerer strukturen af det nye system Mock-up and test with customers, der gør det muligt at teste det nye system gennem prototyper Putting into practice, der er en beskrivelse af hvordan Contextual Design er tilpasset, så det passer til netop dette system (Beyer & Holtzblatt, 1998) De syv trin i Contextual Design og de hovedaktiviteter, som behandles i denne projektrapport forholdte vi til hinanden, og kom frem til nedenstående sammenhæng: 11

20 METODE FIGUR 3 OVERSIGT OVER TRIN I CONTEXTUAL DESIGN OVERFOR HOVEDAKTIVITERNE I CASEN (BI210) Contextual Design som metode bliver beskrevet mere dybdegående i 3 Teori om Contextual Design. Ved at følge denne metode sikrer vi at brugeren er i centrum, og vi har dermed også truffet beslutning om hvordan dataindsamlingen skal foregå: Teorien bag Contextual Design er indsamlet fra en ekstern sekundær kilde. Metoden lægger op til indsamling af data direkte fra brugeren, hvorfor vi har benyttet primære data, som er indhentet gennem interviews. Disse interviews beskrives nærmere i 2.2 Metode for interview. Udover den overordnede metode og dennes betydning for dataindsamlingen, har vi i det indledende arbejde og løbende under processen afholdt møder med casens parter, som har affødt indsamling af projektmateriale i form af sekundære interne data. Parterne har således også bidraget med primære data gennem vores dialog på møderne, se Appendix 5 og 6. Metoden der er anvendt på de afholdte interviews med de forskellige brugergrupper, vil blive beskrevet mere uddybende i det nedenstående. 12

21 METODE 2.2 METODE FOR INTERVIEW I rapportens analyse del vil der blive anvendt interviews som tester en prototype, for på sigt at kunne komme frem til et løsningsforslag. Denne test gennemføres ligeledes for at kunne analysere på prototypens funktionalitet og for at få brugeren involveret i udviklingen af prototypen. Interviewene bliver bygget op omkring Contextual Design metoden som er nævnt i foregående afsnit og som inkluderer en beskrivelse af såkaldte prototype-interviews. Dette analyseafsnit dækker trinnet Mock-up and test with customer fra Contextual Design og under afsnittet, vil der blive inddraget yderligere teori for at få en nuanceret og omfattende forståelse for brugerinvolvering. Dette sker i form af VIC-MET og Interaction Design. Ressourcemæssigt vil interviewene blive udført af 2 personer. Dette gøres for at kunne fordele arbejdsopgaverne så det sikres, at al information bliver dokumenteret. Dette er vigtigt i det videre arbejde hvor resultaterne for interviewet skal formidles til projektgruppen. Resultaterne skal derudover bruges fremadrettet, for at kunne analysere på påvirkningen af resultaterne for den videre udviklingsproces. Under interviewet bruges udvalgte testpersoner til at gennemføre de opgaver prototypen indeholder. Her deles testpersonerne op i brugerprofiler som indeholder hver deres kompetenceniveau og baggrundsviden for emnet. Der vil i interviewsene således være testpersoner med en byggebranche baggrund som kan være med til at give input omkring formidlingen af konstruktionsprincippet i platformen og give en overordnet feedback omkring hvilke muligheder platformen har i byggebranchen generelt. Den anden brugerprofil vil henvende sig til personer med baggrunde der ligger uden for byggebranchen, og som derved kunne repræsentere de kommende brugere af platformen. Intervieweren vil under testen gøre brug af forskellige typer spørgsmål til at opfange data omkring brugerens valg og overvejelser løbende i processen. Disse data dokumenteres i den kontekst de opstår, ved hjælp af papirsprototyper som er beskrevet i 3.6 Mock-up and test with customers. Efter endt interview vil data fra hver brugerprofil blive holdt op imod hinanden, således der dannes et overblik over fællesnævnere på tværs af kompetenceniveau. Herved sikrer man at produktet bliver strømlinet til alle brugersegmenter og derved potentielt flere kunder. Ud fra denne beskrivelse af valgt metode til dataopsamling og interviews vil metoden og trinnene deri blive uddybet yderligere i det følgende afsnit. Dette gøres for på sigt at kunne skræddersy metoden til projektgruppens behov i forhold til besvarelsen af den udarbejdede problemformulering. 13

22 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN 3 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN Når et designteam opfinder et system, handler det ikke blot om at samle dele af software og hardware for at lave en smart gadget, men om at opfinde en ny måde for folk at arbejde på. Designteams leverer altså en arbejdsmetode, men måden hvorpå de leverer den er gennem en systemløsning. Løsningen inkluderer systemet selv, i form af hardware og software, men også supporterende services som dokumentation, support og træning. Det nye IT system kan føre til ændringer i arbejdsprocesser, politikker og organisationens struktur således det nye system udnyttes fuldt ud. Det er disse nye mulige arbejdsprocesser der gør det nye system attraktivt for dets brugere. Udfordringen for designteamet er at forstå kundens arbejde og behov, og ud fra det, skabe en ny arbejdspraksis som kunden finder attraktiv og som vil forbedre deres arbejdsgang. Løsningen skal desuden designes således at forskellige funktioner bringes sammen i et forenet svar. Et hvilket som helst svar er dog ikke nok, der stilles også krav til designteamet om at komme op med en innovativ løsning til et arbejdspraksisproblem, som ingen andre havde tænkt på. Nøglen til at lave et nyt og effektivt system er brugerdata, der skal bruges til at opdage de behov der er, men som er svære at få sat ord på. Brugerne har svært ved selv at forklare hvordan de arbejder og hvilke problemer der er, hvorfor det er designteamets opgave at observere problemer i brugernes arbejdsgange og derigennem udvikle et nyt system. Det er vigtigt at forstå at et system meget sjældent udvikles fra scratch, der ligger oftest en eksisterende proces som det nye system udvikles ud fra. Designet til det nye system ligger dog ikke eksplicit i brugerdataene. Et nyt system er mere skabt som et svar til dataene. Det er altså en essentiel færdighed at kunne se hvordan data guider, begrænser og viser veje hvorpå et nyt system kan designes. Et kreativt design skal inkorporere forskelligartethed. Arbejde er komplekst, har mange facetter og er fyldt med detaljer, hvilket gør det svært for designteamet at udarbejde et samlet svar. Modeller af arbejdsgange giver et indblik i specifikke dimensioner af arbejdet og afslører problemstillinger indenfor netop den dimension. Ved at diskutere en model af arbejdsgangen opnås en dialog omkring dataene, hvilket fører 14

23 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN frem til forståelse af disse og en fornemmelse for hvordan det nye system skal udformes. Dette fører til, at der med det nye system kan svares på arbejdsprocessen som helhed og ikke kun isolerede problemer. Contextual Design introducerer en proces til at opfinde et nyt system. Systemet tilbyder en række konkrete aktioner der skal finde sted, for at sikre en effektiv systemudvikling. Contextual Design er en brugercentreret proces, hvilket vil sige at brugeren er omdrejningspunktet for alle valg der træffes. Metoden består som tidligere nævnt af følgende syv trin, som alle vil blive beskrevet i dybden: Contextual inquiry Work modeling Consolidation Work redesign User Environment Design Mock-up and test with customers Putting into practice (Beyer & Holtzblatt, 1998) 3.1 CONTEXTUAL INQUIRY Contextual Inquiry er en teknik til at indsamle data direkte fra kilden. Kilden er brugerne af det system, der skal ændres. Ofte er brugeren ikke klar over de processer han gennemgår, mens han udfører sit arbejde, så hvis han skulle fortælle om sit arbejde gennem almindelig teknikker såsom spørgeskemaer eller fokusgrupper, vil mange detaljer gå tabt. Contextual inquiry imødekommer denne problematik ved at anvende apprenticeship-modellen som struktur for interviews. Modellen benytter tankegangen bag et mester-lærling forhold, hvor lærlingen følger mesteren og lærer af at se ham udføre arbejdet, samtidig med at han forklarer. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 15

24 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN 3.2 WORK MODELING Efter interviewet af brugeren skal de opnåede informationer fortolkes og analyseres. Dette finder sted ved hjælp af Interpretation Sessions, hvor projektteamet samles for at drøfte de informationer der er opsamlet. Under disse sessioner er der forskellige opgaver for projektteamet. En af de vigtigste er Work Modelers. Disse bruger løbende konceptuelle modeller til at visualisere og derigennem overskueliggøre informationerne, der opsamles i interviews. Modellerne bliver til Work models som hver især fortæller om et aspekt af kundens arbejde. Modellerne bruges af to årsager: først og fremmest giver det teamet et overblik over, hvad systemet, de skal designe, skal kunne i forhold til arbejdsopgaver og funktioner. Derudover kan modellerne bruges til at sammenholde med kunden, for at sikre at alle informationer som er beskrevet i modellerne er korrekte. I alt findes der fem standardiserede modeller i Contextual Design: Flow model Sequence model Artifact model Cultural model Physical model Flow modellen bruges til at illustrere de roller og ansvarsområder, der findes hos kunden samt de kommunikationsveje der er til stede i kundens organisation. De emner der udveksles og hvilke opgaver der er i mellem parterne vises også i modellen. Artifact modellen beskriver et håndgribeligt redskab som brugeren anvender til en specifik opgave. Modellen bruges til at få en forståelse for hvilke funktioner systemet skal have og hvordan kunden bruger disse funktioner til en opgave. Cultural modellen viser organisationens kultur. I enhver organisation er der en kultur som definerer hvordan organisationen ser sig selv og hvordan arbejdet i organisationen bliver udført. Dette sker igennem værdier, forretningspolitik samt krav og ønsker fra ledelsen og interessenter. Physical modellen laves som en grafisk illustration af omgivelserne, såsom et kontor med alle de redskaber dette indeholder. Formålet er at vise hvilke omgivelser kunden sidder i, idet de enten kan bidrage til eller komplicere udførelsen af et arbejde. Den sidste standardiserede work model i Contextual Design er sequence modellen. Vi beskriver denne model nærmere end de forgående, da projektgruppen vil anvende den i den videre analyse. Sequence modellen viser de trin kunden gennemgår for at nå til løsningen på en opgave. På den måde bliver alle de nødvendige skridt synliggjort for udvikleren, og han har dermed mulighed for at kunne forbedre processen. Modellen viser desuden de triggers, der udløser handlingen, samt hensigten med handlingen. Triggers er den begivenhed, der igangsætter sekvensen. Det kan eksempelvis være modtagelsen af en ordre på mail eller et telefonopkald. 16

25 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN En sequence model har én overordnet intent, der definerer hvorfor arbejdet er vigtigt for brugeren. Der kan desuden være sekundære intents som driver de enkelt trin. I udarbejdelsen af modellen starter man med den overordnede hensigt med arbejdet og den trigger, der udløser handlingerne. Dernæst listes alle trin i kronologisk rækkefølge med en detaljeringsgrad, som intervieweren beslutter. Alle trin, der medfører problemer, vises med et lyn. Sequence modellen laves enten ved at betragte brugeren mens han udfører arbejdet eller ved at brugeren fortæller om arbejdet retrospektivt. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 3.3 CONSOLIDATION Consolidation-steppet sammensmelter data, opsamlet fra Interpretations Sessions, fra forskellige brugere for at opsætte ét overordnet billede af, hvordan brugerne henvender sig til systemet. Det kan gøres gennem et affinity diagram, som viser hver enkelt kundes problemer, bekymringer, nøgleelementer i forhold til arbejdspraksis samt kvalitetskrav for systemet. Diagrammet opbygges i en hierarkisk struktur med post-its, som grupperer ensartede problemstillinger fra forskellige kunder, således alt relevant data inden for et område er samlet. Grupperne navngives efter problemstillingen, og hver enkelt post-it eksemplificerer det overordnede statement gruppens navn giver. De udarbejdede work models skal også konsolideres. Consolidation models leverer detaljer om, hvilket arbejde der behøves for at understøtte systemdesignet. Hver model viser sider af brugerens hensigt i forskellige perspektiver, mens affinity diagrammet viser dem direkte. Hvis designteamet kan opfinde en måde brugeren kan opnå deres hensigt mere direkte på, kan arbejdet strømlines og man kan spare en masse unødvendigt arbejde. Consolidation afslører fælles mønstre og strukturer på tværs af mennesker. At se arbejdet som et sammenhængende hele gør designteamet i stand til at opsætte et helt system, som understøtter arbejdet. Lige så vigtigt er det, at designeren lærer at se mønstre og strukturer i store mængder detaljeret data. De konsoliderede modeller og affinity diagrammet viser tilsammen de vigtigste aspekter i arbejdet og hvordan man strukturerer et sammenhængende svar for hele kundesegmentet. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 17

26 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN 3.4 WORK REDESIGN At gå fra brugerdata til et design kræver et kreativt spring, som går fra hvad der har betydning til hvad man skal gøre ved det. Brugerdata dikterer aldrig direkte hvad der skal designes idet alle data kan ses på adskillige måder og føre til forskellige beslutninger. Det er derfor vigtigt at have et designteam med et bredt spektrum af kompetencer, således at der findes flest mulige alternative løsninger til designet. I Work redesign skal teamet igennem fire steps, der får dem fra at have en bred forståelse af brugerdata uden nogen aftalt designløsning, over til en viden om hvilke problemer de skal fokusere på og derefter være i stand til at lave et innovativt design, der kan adressere problemerne. Det første step, kaldet Walking the data, er at studere de konsoliderede modeller for at se de forskellige aspekter af brugerens arbejde og bearbejde dem mentalt. Næste step kaldes Visioning, hvor designteamet brainstormer over så mange nye arbejdsgange som muligt, der kan adressere de problemstillinger de fandt i dataene. Derefter konsolideres de forskellige ideer til et samlet svar, i steppet Evaluation and integration. Det sidste step kaldes Concurrent action, hvor det går ud på at bevæge alle dele af organisationen mod den fælles vision. I det næste er indholdet af de fire steps uddybet. Walking the data Den første aktivitet er at sætte sig ind i dataene fra brugerne. Ved at gå de forskellige work models igennem, kan teamet finde de specifikke aspekter af brugerens arbejde de ønsker at adressere. På den måde sikres det at teamets vision for redesignet af brugerens arbejde er funderet i eksisterende problemer. Det sidste skridt er at prioritere de forskellige problemstillinger, således det kan styre visionens fokus. Visioning At skabe en vision for redesignet starter med at teamet laver en brainstorm over to aspekter; teknologien og starting points. Teknologien dækker over alle de tekniske løsninger teamet kan komme frem til, mens starting points dækker over de ideer teamet uundgåeligt har fået under gennemgangen af dataene. I Contextual Design anses visioneringsprocessen som en grounded brainstorm. Brainstorm fordi ideerne ikke evalueres løbende, og grounded fordi ideerne som beskrevet er funderet i den eksisterende arbejdsproces. Som udgangspunkt for visioneringen bruges de førnævnte starting points. En brainstorm ud fra hver af disse leder teamet frem til historier om nye arbejdspraksisser, der er styret af teknologier. Under skabelsen af en vision er det vigtigt indledningsvis at tænke bredt, også selv om det ikke nødvendigvis er muligt at realisere visionen inden for de rammer projektet er under. Sidenhen kan visionen indsnævres og de bedste ideer udvælges, således at det passer ind i de givne rammer. Evaluation and integration Ved slutningen af visioneringssessionen, altså den grounded brainstorm, står teamet tilbage med adskillige visioner, der hver især repræsenterer forskellige designretninger og ligeledes adresserer forskellige dele af arbejdet. 18

27 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN Fordelen ved at skabe flere visioner er at teamet kan overveje alternativer og finde frem til konsekvenserne af disse. Dette fører til at der kan syntetiseres en konsolideret vision ud fra de bedste alternativer fra de individuelle visioner. Concurrent action Med den konsoliderede vision fastlagt, kan arbejdet med de forskellige dele og funktioner af det nye system begynde. Første skridt er at finde ud af, hvorvidt visionen er mulig at realisere inden for fornuftens grænser. Dette kan kræve en undersøgelse af de tekniske muligheder og ledelsens villighed til at investere i systemet. Ud fra undersøgelsen bestemmes det om visionen skal forfølges, forkastes eller modereres således der stadig opnås de underliggende fordele, men blot på en simplere måde. Når det er fastlagt at der skal arbejdes hen mod visionen, eller dele af den, vil visionen fremadrettet fungere som et kort for de involverede parters arbejdsindsats og sørge for at alle arbejder i samme retning og hen mod samme mål. For at opsummere processen i Work redesign, handler det i første instans om at forstå strukturen i den eksisterende arbejdsproces og de implicitte problemstillinger der er gemt deri. Dermed opnås en ide om, hvad det nye system skal adressere. Dernæst skal der opnås viden om teknologiske muligheder der kan understøtte et redesign af arbejdet. Ud fra dette kan der skabes en vision for det nye system. Denne vision fungerer som guideline for den fælles respons på de fundne problemstillinger. Visionen viser, hvordan de forskellige handlinger der foretages, arbejder sammen om at adressere de problemer, der ligger i brugerens arbejde. Med en fastlagt vision sikres det altså at hele organisationen omkring systemudviklingen, arbejder hen imod et fælles mål. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 19

28 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN 3.5 USER ENVIRONMENT DESIGN Redesignet af det eksisterende system kan illustreres gennem et User Environment Design (UED), som viser strukturen af det nye system. Et systems UED har samme rolle i Contextual Design, som en stueplan har for et hus, og viser alle de dele af systemet som kunden ved eller har interesse i at vide, hvilke aspekter af arbejdet som hver del understøtter og hvordan delene relaterer til hinanden. Systemets struktur bestemmer hvad systemet skal gøre og hvordan det skal organiseres, men siger intet om hvordan det skal se ud eller hvordan det skal implementeres. Et User Environment Design er skridtet efter de udarbejdede work models og skridtet før den grafiske repræsentation af systemet User Interface og er således omdrejningspunktet mellem det brugercentrede arbejde og implementeringen af det nye system. Et nyt User Environment Design kan laves ud fra storyboards, der samler forskellige brugssituationer til en struktur, der understøtter dem alle. Disse storyboards laves ud fra den vision, der blev skabt under Work redesign, og viser hvordan specifikke opgaver vil blive løst i det nye system. Udover at bygge på visionen, så følger de strukturen fra de konsoliderede sequence modeller. Man kan sige at storyboards holder arbejdet kohærent mens et UED gør systemet kohærent. Flere storyboards sikrer at det opsatte UED får en struktur, der responderer på alle opgaver og roller som systemet skal understøtte. Et system leverer steder hvor relaterede opgaver kan løses. Systemets struktur består af steder hvor kunden kan arbejde, de funktioner som understøtter arbejdet i hvert sted, og de links som tillader kunden at gå fra et sted til et andet. En god struktur vil gøre arbejdet mere praktisk at udføre, en dårlig struktur vil gøre det besværligt. Bruger-centreret design, såsom Contextual Design, forsøger at bygge en struktur ind i systemet som understøtter kundens naturlige bevægelse gennem arbejdsprocesserne, og som samtidig er tilpas fleksibel til at kunne opfinde nye måder at arbejde på. De førnævnte steder kaldes i et UED for fokusområder, som samler funktioner og arbejdsopgaver et sammenhængende sted i systemet, som understøtter en bestemt type af opgaver. Hvert fokusområde indeholder derudover følgende dele: et purpose, som er en kort beskrivelse af hvad fokusområdet gør for at understøtte arbejdet, functions som er en kort beskrivelse af de funktioner fokusområdet indeholder, links, som viser hvilke andre fokusområder det pågældende område relaterer til, work objects som er de dele som kunden ser og manipulerer med i fokusområdet, constraints, som er de implementeringsbegrænsninger, fokusområdet har, issues som kan være de design problemstillinger eller idéer som er forbundet med fokusområdet, hidden focus areas som er de bagvedliggende dele af arbejdet som systemet udfører og som kunden kender til, men ikke behøver at interagere med, og external focus areas, som er dele af arbejdet som udføres af andre teams. 20

29 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN Sidste skridt i udarbejdelsen af et User Environment Design er en walkthrough, en gennemgang af strukturdesignet. Gennemgangen verificerer designet ved hjælp af følgende spørgsmål: Er fokusområder kohærente? Understøtter fokusområderne arbejdet? Er funktionerne korrekte? Adskiller fokusområderne sig fra hinanden? Giver de angivne links mening? Er arbejdet understøttet? (Beyer & Holtzblatt, 1998) 3.6 MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Som omtalt tidligere er Contextual Design en bruger-centreret proces, og det er nu tid til igen at inddrage brugeren. Brugerfeedback på systemet vil i dette trin ske gennem prototyper i en iterativ proces, hvor brugerens feedback implementeres i prototypen, som efterfølgende testes igen. Iteration gennem prototyper anvendes som et designværktøj, der sikrer at teamet bygger det rigtige system, at strukturen passer til brugerens arbejde, at den indre struktur til et fokusområde fungerer og at det pågældende Interface er brugbart og viser strukturen af systemet tydeligt. Idéen med brugerinddragelsen bygger på, at brugerne kan indgå som co-designere af systemet, hvilket trækker på mange af de samme principper der bruges i Contextual inquiry-trinnet, hvor brugerne leverer dataene. Udfordringen er at få dem til at udtrykke mere end Denne løsning fungerer ikke eller Det føles bare forkert. De skal være i stand til at udtrykke præcis, hvad der ikke fungerer og præcis hvad der føles forkert, og det er designteamets opgave at sørge for at brugerne er i stand til det. Formålet med en prototype er ikke at lave en demo af systemet. Prototypen er derimod en rekvisit i interviewet med brugeren, som gør det muligt at få fornemmelsen af hvordan systemet vil komme til at virke. Ved at brugeren prøver systemet af gennem prototypen, bliver det muligt for intervieweren at få brugeren til at udtrykke præcis hvad de mener om det noget som de ellers ikke ville have været i stand til at udtrykke verbalt. For at teste strukturen, er de første prototyper oftest af papir. Papir er praktisk fordi det gør det muligt at udtrykke strukturen uden at fokus kommer til at ligge på User Interface detaljer. Når du tegner et vindue i hånden sender det et signal om at de angivne knapper og resten af designet ikke ligger fast. Brugeren vil derfor ikke spekulere videre over udseendet, men holde fokus på strukturen. Papirsprototypen har samtidig den fordel at det er nemt at tilføje og fjerne funktioner, som brugeren påpeger. Det er ikke kun strukturen af systemet, der er nødvendigt at teste. Et UED skal repræsenteres i et User Interface(UI) og at gå fra et UED til et UI er en nødvendig del af prototypeprocessen. Et systems UED er kravspecifikationen for dets UI, og fortæller UI designeren hvordan Interfacet skal organiseres, hvilke funktioner der skal være tilgængelige og hvor funktionerne skal placeres. Hvordan det skal se ud og måden 21

30 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN brugerne skal interagere med det, er derimod op til designeren. Et User Interface kan bygges op på forskellige måder og afhænger af den platform, der vælges. Det kan f.eks. være et command-line Interface såsom computer systemet MS-DOS, eller windowing Interface, som er det UI der anvendes i styresystemer på computere. Som skrevet definerer User Environment Designet den struktur og de funktioner der skal implementeres. Det er op til designeren at udnytte de muligheder, som teknologien giver for at brugeren kan fokusere på deres arbejde, og ikke den platform, deres arbejde skal udføres i. Ligegyldigt hvilken UI teknologi der vælges er der forskellige fordele og ulemper. Windowing Interfaces har den fordel at alle muligheder og ændringer er synlige på en gang. En anden fordel er at det er en kendt platform, så de fleste ved hvordan man navigerer rundt. Fokusområderne fra det udarbejde UED bliver ofte adskilte vinduer i et windowing Interface. Funktioner kan repræsenteres på forskellige måder, og det er op til designeren at vurdere hvilke, der passer til brugerne i det pågældende system. Mulighederne er: In your face, er knapper der altid er til stede, og nemme at finde. In your fingers, repræsenterer en kommando tast som kan bruges af ekspertbrugere. Det er en hurtig måde at starte en funktion på. Et eksempel er CTRL + F, som gør teksten fed, eller CTRL + C og CTRL + V, som hhv. kopierer og indsætter tekst. Direct manipulation, er lige så usynlig som en kommando tast, men direct manipulation funktioner antyder gennem deres udseende at man kan gøre noget ved dem. Direct manipulation fungerer bedst når ikonet illustrerer den fysiske funktion. Et eksempel kan være at ændre på en grafisk form, såsom en rektangel, ved at trække i dens hjørner med musen. (Wikipedia, 2010) Available when needed, kan f.eks. være pull-down menuer, der viser yderligere funktioner der er til rådighed i vinduet. In a dialog er de funktioner, som kræver ekstra information fra brugeren. Den nemmeste måde er gennem en dialog boks, der popper op på skærmen. Man skal dog passe på at det ikke tager fokus fra brugerens primære arbejdsopgave. Det udarbejdede User Environment Design og storyboards udgør retningslinjerne for det tilhørende User Interface. UED et giver strukturen og storyboards giver mulighederne for flere forskellige sekvenser af brugen af systemet. Bygger man systemets UI på baggrund af disse to, får man givetvis et Interface, der repræsenterer et kohærent system, der er klar til at blive testet af brugeren. (Beyer & Holtzblatt, 1998) PROTOTYPEINTERVIEWS Prototyper skal testes for at sikre brugbarheden for slutbrugeren. For at få brugerens mening frem i lyset bruges såkaldte prototypeinterviews. Disse Interviews er mere en samtale, hvor udvikleren inviterer brugeren til at komme med sine forventninger og meninger omkring designet og strukturen på prototypen. Teorien lægger meget fokus på at få brugerens mening med ved alle valg der træffes i prototypen under interviewet. På den måde finder man ud af, om designet er intuitivt og om brugeren havde andre 22

31 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN forventninger til de muligheder, der ligger indenfor designet. Her bruges to typer spørgsmål som beskrives senere, nemlig kontekstbaserede spørgsmål og fortolkningsbaserede spørgsmål. De første prototypeinterviews tager udgangspunkt i den bagvedliggende User Environment Design (UED) og skal være med til at vise om de funktioner og relationer i UED et, fungerer efter hensigten. Derfor er et vigtigt aspekt, at se på interviewet som en test af denne UED og efterfølgende at få alle de ændringer brugeren har i interviewet, skrevet ned i relation til den bagvedliggende funktion. Efterfølgende interviews kan tage udgangspunkt i det User Interface som brugeren skal interagere med for at løse prototypens opgaver. Under interviewet er det vigtigt for intervieweren at huske på de tanker der er gået i at udarbejde prototypens UED da nogen af de ideer som blev skrottet, kan bruges i dialogen med brugeren, for at finde frem til en bedre arbejdsgang. (Beyer & Holtzblatt, 1998) STRUKTUR For at få et overblik over hvordan disse prototypeinterviews skal struktureres, vil det følgende afsnit omhandle opsætning og gennemførelse af et interview. For ikke at gøre testresultaterne uoverskuelige anbefales det, at man bruger 2-3 testpersoner af gangen. Herefter bruger man deres feedback til at forbedre prototypen. Når denne feedback er integreret, går udviklingsholdet i gang med næste interview runde. Denne iterative proces uddybes senere. Før interviews opsætter designteamet et fokus for de tests, brugeren skal igennem i interviewet. Dette fokus skal være med til at guide interviewet i den rigtige retning så udvikleren får de relevante svar. Her er det vigtigt for udvikleren at spørge sig selv om det er funktonaliteten af den pågældende UED eller UI, der skal testes. Et eksempel på et fokusområde kunne være, hvis der er et design hvor udvikleren har brugt mange knapper og ikoner i et UI. Her kunne fokus være på om brugeren bliver forvirret af disse ikoner og om placeringen af dem er hensigtsmæssige. Når selve interviewet skal igangsættes vil udvikleren introducere ideen bag prototypen kort for brugeren, samt det fokus der vil være for testen. Herefter præsenteres prototypen kort og der gives den første instruks eller "opgave". Detaljegraden på beskrivelsen af prototypen bestemmes af forskellen på det system, man vil introducere og det eksisterende system som brugeren er bekendt med. Som nævnt tidligere er interviewet mere en samtale, hvor udvikleren inviterer brugeren til at gå på opdagelse i prototypen. I henhold til dette, er det vigtigt at få brugeren til at beskrive, hvad denne gør og hvad denne forventer der vil ske. Hvis der anvendes papirprototyper som nævnt i 3.6 Mock-up and test with customers, kan man ændre prototypen løbende og på den måde nå at teste alternative løsninger. Under interviewet er det vigtigt at være opmærksom på brugerens spørgsmål omkring strukturen for prototypen. Hvis spørgsmålene ikke kan besvares med et par kort sætninger, hvorefter brugeren kan forstå prototypen og bevæge sig videre, er prototypen for kompliceret og de relevante ændringer skal implementeres for at gør den forståelig. Her kan brugerens input igen bruges. 23

32 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN I forhold til at få alle inputs med, anbefales det at være to interviewere, da det kan være en stor opgave at interviewe, holde en dialog kørende med brugeren, notere ændringer til prototypen og nedskrive alle brugerens kommentarer i forhold til kontekst, hvis der kun er en interviewer. En sidste ting, man skal være opmærksom på er at tage brugerens mening til sig og prøve at spørge ind til deres forventninger. Hvis de forventer noget andet så sørg for at føre deres narrativer til ende så man kan få en forståelse for deres arbejdsproces, men også for at se om de har nogle ideer som kunne implementeres i prototypen, eller den bagvedliggende UED. Teorien nævner to slags spørgsmål som kan være med til at involvere brugeren så meget som muligt: KONTEKSTBASEREDE SPØRGSMÅL Her sørger intervieweren for, hele tiden at holde interviewet nede på jorden ved at referere til faktiske handlinger. Hvis brugeren begynder at fortælle hvad denne vil have i programmet skal intervieweren spørge ind til en bestemt situation og hvad brugeren vil gøre i denne FORTOLKNINGSBASEREDE SPØRGSMÅL Her bruger intervieweren brugerens reaktion på en funktion, eller en handling til at spørge ind til forventninger og alternative ideer. Her er det vigtigt at få at vide hvad de vil have i stedet for og hvorfor de ser det som en bedre løsning. Efter interviewet er det vigtigt at spørge om brugeren kunne lide prototypen, om han vil anbefale den til andre og hvilken pris han vil betale for et system med disse arbejdsprocesser/muligheder/løsninger. På den måde får man oplyst, om man er på rette spor, da det oftest er nemmest at tolke en brugers tilfredshed ud fra om han selv vil erhverve løsningen som prototypen repræsenterer og om han vil sætte sin egen integritet på spil, ved at anbefale løsningen til bekendte INTERPRETATION SESSION Efter interviewet analyseres svarene med designteamet i en såkaldt interpretation session. Her deles de forskellige input op efter dele af den udarbejdede UED eller den tilhørende UI så man kan se, hvor der skal foretages ændringer. Der skal fokuseres på problemet ved arbejdsprocessen og ikke på brugerens reaktion. Hvis brugeren er forvirret, er det så på grund af at fokusområdet ikke var defineret godt nok, fordi prototypen ikke akkompagnerede arbejdet godt nok, eller er der problemer med opsætningen i den pågældende UI? Hvis der er anvendt papirprototyper kan de post-its denne indeholder bruges til at samle input der omhandler det samme problem eller den samme funktion. På den måde sikrer man, at alle problemer der vedrører den specifikke funktion, bliver løst på en gang. 24

33 TEORI OM CONTEXTUAL DESIGN ITERATION Som nævnt tidligere er processen med at teste en prototype en iterativ proces. Efter hver iteration med 2-3 brugere skal de inputs som er opsamlet så implementeres i prototypen. Denne proces udføres ved at gå tilbage til de work models som ligger til grund for prototypens UED. Grunden til at implementeringsarbejdet starter her er, at nogen af de input man har indsamlet kan gøre funktioner i systemets UED overflødige og derfor starter man med de konceptuelle modeller, der ligger bag denne. Efter gennemgang af prototypens UED analyseres UI delen af denne, og der tilføjes eller fjernes funktioner. Den iterative proces med at teste, indsamle data, analysere på data og forbedre prototypen fortsætter indtil udviklingsholdet er sikre på at designet er stabilt. Ifølge litteraturen varer dette typisk 2-3 iterationer. I forhold til tests af UED, er symptomerne for et stabilt design når strukturbaserede problemer aftager og UI problemer begynder at dominere brugertestene. Herfra kan den videre udvikling af det overordnede system begynde og tests af de øvrige dele igangsættes. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 3.7 PUTTING INTO PRACTICE Sidste trin i Contextual Design handler om at tilpasse metoden til den situation, systemet udvikles i. Putting into practice lægger op til at man kan ændre eller tilføje trin, hvis man vil lægge mere vægt på et bestemt aspekt af systemudviklingen og man kan fjerne trin, der er irrelevante i sammenhængen. At Contextual Design muliggør denne tilpasning, gør den anvendelig på alle typer af projekter. Til denne opgave er der også lavet en tilpasning af Contextual Design metoden. Denne tilpasning vil i det kommende afsnit blive beskrevet. Der er her gjort rede for projektgruppens overvejelser i forhold til hvilke trin der er væsentlige at bearbejde i den systemudvikling, der foregår i denne case. Overvejelserne vil samtidig føre frem til de afgrænsninger, der er foretaget i forhold til metoden. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 25

34 VORES BRUG AF CONTEXTUAL DESIGN 4 VORES BRUG AF CONTEXTUAL DESIGN Som beskrevet tidligere, deltager projektgruppen i en tidlig fase af systemudviklingen, der skal lede frem mod en webbaseret konfigurationsplatform og som foregår gennem adskillelige iterationer af de hovedaktiviteter, der nævnes i case beskrivelsen. Nedestående figur viser sammenhængen mellem Contextual Design og de hovedaktiviteter der har direkte relation til udviklingen af konfigurationsplatformen. FIGUR 4 OVERSIGT OVER TRIN I CONTEXTUAL DESIGN OVERFOR HOVEDAKTIVITETER I CASEN (BI210) 26

35 VORES BRUG AF CONTEXTUAL DESIGN Ligesom trinnet Putting into practice lægger op til, har vi skulle ændre på metoden, så den passer til de rammer, der omgiver projektet: For det første er systemet, som metoden skal udvikle, et nyt system. Det vil sige det ikke forsøger at ændre på et eksisterende, men nærmere forsøger at skabe en hel ny måde at arbejde på. For det andet er casen planlagt til at forløbe over to år, hvor denne projektrapport kun behandler de første par måneder. Det har betydet at projektgruppen skulle tilpasse hovedaktiviteterne til deres tidsramme, for at sikre der opnås et sammenhængende forløb. Figur 4 viser som skrevet sammenhængen mellem casens hovedaktiviteter og de syv trin i Contextual Design, det er dog ikke alle trin der er behandlet i denne projektrapport. Contextual Inquiry har projektgruppen ikke behandlet direkte i rapporten, da trinnet lægger op til at undersøge brugen af det eksisterende system. Det eksisterende system i denne sammenhæng kan ses som den måde, en projektering normalvis forløber. Derfor har projektgruppen anvendt egen viden om generelle arbejdsgange i en projektering, ydelsesbeskrivelserne og de interviews projektgruppen har haft med både Teknologisk Institut og Eentileen. Projektgruppen har derfor set Contextual Design trinnet Consolidation som denne opsamling af data og har derudfra udtænkt hovedaktiviteten Behovsafdækning. Altså er Consolidation ændret fra at være indsamling af data fra en masse forskellige brugere af det eksisterende system til at være en indsamling af data om den generelle arbejdspraksis. Trinnet Work modeling har projektgruppen, som følge af ændringen af Consolidation kun én af, der viser den generelle arbejdspraksis og ikke forskellige brugeres anvendelse af et system. Det næste trin i Contextual Design er Work redesign og henvender sig til hovedaktiviteten Udvikling af use cases. Her er der lavet visioner for de arbejdsgange platformen skal understøtte. I stedet for den traditionelle brug af storyboards er der her brugt en sequence model til at opstille disse arbejdsgange. I det efterfølgende trin som vedrører User Environment Design, bruges hovedaktiviteten Samlet kravspecifikation til at strukturere data fra tidligere trin. Dette gøres for at synliggøre funktionerne i platformen og deres relationer ved hjælp af et User Environment Design. På den måde kan den udarbejdede UED ses som en kravspecifikation for det efterfølgende trin Mock-up and test with customer som relaterer til hovedaktiviteterne Udvikling af Mockup og derefter Afprøvning og test af brugergrænseflade, hvor metoder for brugerinvolvering såsom VIC- MET og Interaction Design vil blive anvendt. Således beskrivelsen af hvordan projektgruppen har tænkt Contextual Design ind i den del af systemudviklingen, projektgruppen deltager i og som denne rapport vedrører. I det følgende vil det blive beskrevet hvordan metoden endte med at blive anvendt i processen og trinnene i figur 4 vil blive yderligere analyseret i forhold til casen. 27

36 ANALYSE AF WORK MODELING 5 ANALYSE AF WORK MODELING I denne rapport er der, som beskrevet i sidste afsnit, ikke udført en decideret Contextual Inquiry. Trinnet lægger op til at undersøge brugen af et eksisterende system, der i denne case, kan ses som den traditionelle projektering. Dette har ikke været muligt og der er derfor anvendt egen viden om generelle arbejdsgange i en projektering, ydelsesbeskrivelserne og interviews til at fastlægge den traditionelle projektering, som i dette afsnit, og fremadrettet, vil blive betegnet som konteksten. Konteksten kan både ses som den generelle traditionelle projektering, men kan også anskues som Eentileens specifikke design- og produktionsmodel. Den casespecifikke kontekst er beskrevet i Casebeskrivelsen, mens den generelle kontekst gennemgås sidst i dette afsnit i forhold til den feedback, der opstod på første møde med sagens parter. Idet der ikke er foretaget en Contextual Inquiry, er det heller ikke fundet relevant at lave en traditionel Work modeling, som trinnet er beskrevet i teorien. Work models baserer sig på data fra de enkelte Inquiry s, hvilke der ikke er tale om i dette tilfælde. Det er derfor mere relevant at springe direkte til en konsolideret flow model der illustrerer konteksten. I udarbejdelsen af den konsoliderede flow model vurderedes det fra projektgruppens side, at det var relevant ikke blot at kigge på konteksten, der tager udgangspunkt i Eentileens typehus-koncept, men også at fokusere på en ny designproces med udgangspunkt i en platform, som den er beskrevet i Casebeskrivelsen. Dette skyldes hovedsageligt at det blev fundet nødvendigt at samle processen og begynde på redesignet af arbejdsgangene for at nå frem til et resultat, der kunne fremvises for sagens parter i et indledende møde. Den flow model der vises senere kan derfor ses som værende repræsentativ for konteksten, men også med et første skridt mod Work redesign. Figur 5 illustrerer et workflow for en hypotetisk designsituation, der tager udgangspunkt i et typehus og interaktiv brugerinvolvering i en projekteringsfase. Modellen fokuserer på brugerinput og potentielle påvirkninger af flowet i forhold til aktører og fagligheder. 28

37 ANALYSE AF WORK MODELING FIGUR 5 FLOW MODEL: PRINCIPIEL BYGGEPROCES OPSTILLET SOM EKSISTERENDE SYSTEM (BI210) Workflowet forbinder byggetekniske rådgiverroller, med en række potentielle brugerinput i en platform, der interagerer med en bagvedliggende bygningsmodel, enten direkte eller gennem en rådgiver. Modellen har til hensigt, at skabe et visuelt indblik i, hvordan brugerinvolvering kan indgå i den casespecifikke kontekst og hvilke byggefaglige ansvarsområder det kan involvere. Projektmodel er en bygningsmodel af et foruddefineret typehus. Flowmodellen tager udgangspunkt i, at rådgiverne kan udveksle de nødvendige informationer gennem objekter i den pågældende projektmodel. Indbyrdes kommunikation mellem disse parter er derfor udeladt for overskuelighedens skyld. Ud fra flow modellen er der udarbejdet Figur 6, der opstiller en række analyserede brugerinput med eksempler på potentielle påvirkninger af et projekt. Tabellen har til hensigt at illustrere de indledende tanker, der i projektgruppen, er gjort for mulige funktioner og arbejdsgange i det nye system. 29

38 ANALYSE AF WORK MODELING Projektopstart Bruger (1) - repræsenterer både kunde og brugere Idéoplæg til arkitekt: Ønsker og behov for rum, funktioner og arealer. Oplysninger om påtænkt byggegrund og budget Arkitekt (2) Løsningsforslag (egnede typeløsninger) på baggrund af idéoplæg. Simulering af tid og pris for de enkelte projektmodeller. Etablering af basis-projektmodel Konfiguration Brugerinput Potentiel påvirkning 1. Flytte ydervægge Bærende system og spændvidder Rumarealer og dimensionering af installationer Kollisioner med vinduer og døre Energibehov Tid og pris 2. Flytte indervægge Bærende system og spændvidder Rumarealer og dimensionering af installationer Kollisioner med vinduer og døre Tid og pris 3. Vælge/ændre rumfunktioner Installationer og føringsveje Døre/vinduer (adgangsveje) Tid og pris 4. Ændre vindues-størrelser / type Energibehov/krav Kollisioner med indvendige vægge Tid og pris 5. Vælge indvendige og udvendige materialer Tid og pris FIGUR 6 BRUGERINPUT OG PÅVIRKNINGER Det er projektgruppens vision at en bruger kan gennemgå en konfigurationsproces med adskillige gentagelser af hvert input, indtil en endelig løsning er på plads. Med undtagelse af materialevalg, kan hvert brugerinput, direkte eller indirekte, påvirke adskillige byggefaglige områder. Hver gentagelse kan i princippet involvere hver enkelt rådgiver. For at grundlægge en effektiv proces, tænkes det at kunne være hensigtsmæssigt at, indarbejde restriktioner i platformen for hvert fagligt område. På den måde kan ingeniørfagenes involvering være begrænset til de indledende faser, der ligger forud for en individuel brugerkonfiguration af et projekt. En række mulige restriktioner er derfor eksemplificeret i input til platform for de forskellige aktører. Den beskrevne analyse og flow model er efterfølgende præsenteret ved et møde med Eentileen og Teknologisk Institut. 30

39 ANALYSE AF WORK MODELING 5.1 DIALOG MED CASENS PARTER Projektgruppens dialog på mødet med Eentileen og Teknologisk Institut, danner udgangspunkt for undersøgelsens videre analysearbejde. Dette omfatter tilbagemeldinger på de foregående analyser og et fremadrettet fokus. Denne dialog er opsummeret i det følgende afsnit. Et referat af mødet indgår i Appendix ARKITEKTONISK PROCES I NYE RAMMER Overordnet har projektet til formål, at tænke den arkitektoniske proces ind i nye rammer. De forskellige rådgivere kan derfor betragtes i en samlet Project Management rolle. Alle aktiviteter i det nye system bunder i det eksisterende præfabrikerede koncept. Dette produktionskoncept bygger på en detaljeret projektmodel, der på flere områder kan være for kompleks i forhold til en brugers interesser. Det handler derfor om at finde frem til et visuelt udtryk, der skaber interesse hos brugerne. Brugerkonfiguration kan forekomme på flere niveauer, hvor forskellige aktiviteter er placeret i forhold til detaljeringsgrad. Disse niveauer kan overføres til visuelle repræsentationer af en model. Den videre proces arbejder derfor ud fra en inddeling i 4 overordnede typologier, der dækker over hver deres detaljeringsgrad og fase i konfigureringen. De 4 typologier er: Form/Koncept o Form og funktion Generisk/Design o Størrelse og placering af vinduer og døre o Placering af inventar Produkt o Produkttyper, materialer og overflader Produktion/Udførelse o Model der med få ændringer kan indgå i produktionssystemet Rammerne for platformen kan dermed skabes ved at tage udgangspunkt i produktionsmodellen og sætte restriktioner (constraints) for hver typologi. Der er i det videre forløb valgt ikke at fokusere på den sidste typologi, Produktion/Udførelse. Denne er fravalgt, da rapporten fokuserer på brugerinvolvering i designprocessen og der i fasen ikke er tale om at brugeren er involveret. For at skabe dybere forståelse for de ovenfor beskrevne typologier, er disse i det næste afsnit sammenholdt med den generelle traditionelle kontekst, der tager udgangspunkt i Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning (FRI & DANSKE ARK, 2012) 31

40 ANALYSE AF WORK MODELING 5.3 KONTEKST OG TYPOLOGIER I forlængelse af projektgruppens dialog med Eentileen og Teknologisk Institut, er platform og typologier sammenlignet med en traditionel faseinddelt byggeproces. Hensigten med denne sammenligning er, udover at skabe forståelse for typologierne, at identificere de traditionelle aktiviteter, der kan være relevante for hver typologi i forbindelse med redesignet af arbejdsgange. FIGUR 7 FASEINDDELT BYGGEPROCES SAMMENLIGNET MED PLATFORMEN (BI210) Figur 7 illustrerer platformen i sammenhæng med en traditionel faseinddelt proces efter Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning (FRI & DANSKE ARK, 2012). I princippet kan platformen indgå fra idéoplæg i de indledende faser, gennem dispositionsforslag og projektforslag. Aktiviteter i disse faser er efterfølgende sat i forbindelse med de forskellige typologier, som beskrevet i Figur De forskellige aktiviteter er opdelt efter en vurdering af typologiernes detaljeringsgrad i forhold til de traditionelle faser. Formålet med denne opdeling er, at beskrive projektets kontekst som udgangspunkt for en analyse af aktiviteter platformen kan understøtte. OPSTARTSFASE RÅDGIVER Afklaring af projekt Analyse af mulige løsninger Præsentation af løsningstyper FIGUR 8 AKTIVITETER I OPSTARTSFASEN (BI210) KUNDE Rumbehov Funktionsbehov Evt. bæredygtighed Budget Påtænkt byggegrund Forventninger til ibrugtagning 32

41 ANALYSE AF WORK MODELING KONCEPT RÅDGIVER KUNDE Form og funktion Layout for døre og vinduer (facadeudtryk) Rumdisposition Placering på grund Bebyggelsesprocent Anslået energibehov Tidsplan for projektering og udførelse Prisoverslag inkl.: Grundanskaffelse Byggepladsudgifter Tilslutningsudgifter Etc. FIGUR 9 AKTIVITETER I KONCEPT TYPOLOGIEN (BI210) Tilpasningsidéer og ønsker: Bygningsgeometri o Længder og bredder o Tagform og hældning Rum o Funktion og disposition Størrelser o Prioriteter i forhold til budget (mulige besparelser) DESIGN RÅDGIVER Etageareal Indvendige vægge Placering af indvendige døre Placering af yderdøre/vinduer Principielt indretningsforslag Inventar o Køkken o Toilet og bad o Opbevaring Møblering Forslag til overordnet materialevalg Konstruktionsprincipper Installationsprincipper Brandforhold Overslagsberegning af energibehov Ajourføring (efter kunde-input) Etageareal Bebyggelsesprocent Tidsplan Prisoverslag KUNDE Tilpasningsidéer og ønsker: Etageareal o Indvendige vægge o Rumforhold Døre og vinduer o Placering o Form/størrelse o Åbningsretning/hængsling Indretning o Placering af inventar Møblering o Prioriteter i forhold til budget (mulige besparelser) Forslag til mulige besparelser FIGUR 10 AKTIVITETER I DESIGN TYPOLOGIEN (BI210) 33

42 ANALYSE AF WORK MODELING PRODUKT RÅDGIVER Valg af: Materialer Konstruktioner Produktegenskaber (brandklasser, etc.) Vedligeholdelse Principielle føringsveje for installationer Indretningsforslag Inventar/element typer Materialer Overflader Ajourføring (efter kunde-input) Bebyggelsesprocent Tidsplan Prisoverslag KUNDE Tilpasningsidéer og ønsker: Materialer Døre og vinduer o Typer o Materialer/Overflader o Udstyr Indbrudssikring Persienner Etc. Indretning o Inventar/elementer o Møblering Produktvalg (evt. prioriteret) Prioriteter i forhold til budget (mulige besparelser) Forslag til mulige besparelser FIGUR 11 AKTIVITETER I PRODUKT TYPOLOGIEN (BI210) De beskrevne typologier og de aktiviteter der traditionelt er indeholdt deri danner grundlag for den videre analyse, der har til hensigt at redesigne arbejdsgangene omkring de traditionelle aktiviteter. I det næste afsnit er der, med udgangspunkt i teorien omkring Contextual Design, lavet et sådant redesign. Med udgangspunkt i konteksten vil hver arbejdsgang blive diskuteret hvorvidt den skal redesignes og indgå i det nye system, den digitale platform. 34

43 ANALYSE AF WORK REDESIGN 6 ANALYSE AF WORK REDESIGN Som det er beskrevet i teoriafsnittet om Work redesign, er der 4 trin man skal igennem når man redesigner en arbejdsproces. De fire trin er betegnet som Walking the data, Visioning, Evaluation and integration og Concurrent action. For at skabe størst mulig genkendelighed i forhold til teoriafsnittet, er der her valgt at tage udgangspunkt i disse 4 trin i den indledende del af analyseafsnittet, hvor det beskrives hvordan projektgruppen har grebet Work redesign an, især i forhold til de afvigelser der er gjort fra fremgangsmåden beskrevet i teorien. Efterfølgende beskrives det, hvordan dataene omkring konteksten er behandlet og gjort til en vision for en ny arbejdsgang. Teorien beskriver, at Walking the data går ud på at studere de konsoliderede modeller, der er skabt ud fra Contextual inquiry og Work modelling. I denne case er dette dog ikke muligt, idet der ikke er tale om flere forskellige arbejdsgange der er konsolideret. Projektgruppen har ydermere ikke haft mulighed for at foretage en undersøgelse (inquiry) af den eksisterende arbejdsgang, men har i stedet, ud fra interviews og viden om generelle arbejdsgange i byggebranchen, fastlagt konteksten, der ligger til grund for redesignet. De work models, der studeres i forhold til at lave et redesign, er altså baseret på projektgruppens forståelse af konteksten, og er ikke grundet i deciderede data fra en inquiry som det er beskrevet i Contextual Design. Dette forhindrer dog ikke at visionen for redesignet er funderet i eksisterende arbejdsgange og problemstillinger. I forhold til Visioning beskriver teorien, at der startes med en brainstorm over teknologiske løsninger, der kan understøtte den nye arbejdsgang. Ses der på den overordnede teknologi, er den givet på forhånd i denne case. Det er gennem videnskuponen, givet til Eentileen, beskrevet at den tekniske løsning skal være en brugerorienteret digital web-baseret platform. Det er derfor de tekniske løsninger der indgår i platformen, projektgruppen har brainstormet på under visioneringen af redesignet. De overvejelser der er gjort om de tekniske løsninger i denne fase, vil i rapporten hovedsageligt blive brugt til at understøtte begrundelsen for de valg, der er taget i forhold til, hvilke funktioner der kan flyttes fra den traditionelle kontekst og over i platformen. De forskellige tekniske løsninger, vil senere i rapporten, under afsnittet om Mock-up and tests, blive analyseret mere dybdegående. Også den overordnede vision for den nye arbejdsgang, baseret på den digitale platform, er fastsat gennem videnskuponen. Det beskrives at platformen skal være interaktiv og give slutbrugeren mulighed for selv at designe og konfigurere forskellige hustyper og designløsninger. 35

44 ANALYSE AF WORK REDESIGN Idet den overordnede vision er fastlagt, er der valgt at fokusere på visioner for de nye arbejdsgange og processer, der kommer til at eksistere inden for denne ramme. Dette bliver beskrevet nærmere i næste afsnit. De næste to trin, der beskrives i teorien, er Evaluation and integration og Concurrent action. Disse to trin er her samlet, idet det samme gør sig gældende for begge. Som det tidligere er beskrevet om casen, tager denne projektgruppe del i et udviklingssamarbejde mellem Eentileen og Teknologisk Institut. Projektgruppen er kun en del af den første iteration af udviklingen, hvilket vil sige at der, fra projektgruppens side, ikke stræbes efter et endeligt produkt. Projektgruppen ser deres arbejde, i denne første iteration, som at komme op med flest mulige ideer og visioner, Eentileen og Teknologisk Institut kan arbejde videre med. Det er derfor ikke relevant at syntetisere en konsolideret vision og skære nogle af de fremkomne ideer fra. Dette ses som en opgave for de andre involverede parter i en senere iteration. Projektgruppens videre arbejde er baseret på at alle visioner og ideer viderebearbejdes ift. User Environment Design og User Interface. I forlængelse af dette, ses det også som Eentileen og Teknologisk Instituts opgave at undersøge og vurdere om den konsoliderede vision kan realiseres inden for fornuftighedens grænser. Der arbejdes derfor ikke med Evaluation and integration og Concurrent action i forbindelse med Work redesign i denne rapport. 6.1 REDESIGN AF ARBEJDE Som det tidligere er nævnt, er der forud for projektgruppens involvering lavet en overordnet vision for redesignet af arbejdsprocessen. Visionen beskriver at den nye arbejdsgang skal understøttes af en brugerorienteret digital web-baseret platform, der skal være interaktiv og give kunden mulighed for selv at designe og konfigurere forskellige hustyper. Processen omkring redesign, beskrevet i denne rapport, handler om at gå fra konteksten over i den nye arbejdsmetode, baseret på den beskrevne platform. Det gælder derfor om at skabe visioner for redesign af de forskellige arbejdsgange, der gør det muligt at realisere den overordnede vision. Der ligger dog en problemstilling i at sammenligne en arbejdsgang i konteksten med en arbejdsgang i platformen. I konteksten betragtes en arbejdsgang som en kombination af et ønske fra kunden og en tilhørende respons fra arkitekten. F.eks. kan kunden have et ønske om et vist antal rum, med bestemte funktioner. Ud fra dette ønske konfigurerer arkitekten en rumdisposition, der præsenteres for brugeren. I den nye arbejdsproces er dele af arkitektens konfiguration erstattet med en konfiguration i platformen. Man kan derfor sige, at disse dele af arkitektens arbejde udføres af kunden selv gennem de funktioner, der er tilgængelige i platformen. I den nye proces betragtes funktioner i platformen, der bruges af kunden, derfor som en arbejdsgang. Tages der udgangspunkt i ovennævnte eksempel, vil funktionen i platformen hedde Fordeling af rum. Den redesignede arbejdsgang er kundens brug af denne funktion. 36

45 ANALYSE AF WORK REDESIGN Der er dog dele af en arkitekts arbejde, der under redesign ikke vil blive gjort til funktioner i platformen. Tages f.eks. arkitektens udarbejdelse af konstruktionsprincipper, vil dette ikke indgå i platformen som en funktion, men i stedet bruges som constraints i forhold til de valg kunden kan tage. Dette uddybes nærmere under beskrivelsen af redesignet af de forskellige arbejdsgange i typologierne. Som det er beskrevet i indledningen til dette afsnit, er redesignet af arbejdsgangen funderet i konteksten, der er beskrevet i sidste kapitel. Derfor vil redesignet også være baseret på de typologier, der er benyttet i konteksten. For overskuelighedens skyld benyttes der også figurer, der grundlæggende er ens med de der vises i afsnittet om konteksten, blot med en ekstra kolonne der dækker over platformen, der skal udgøre rammen for den nye arbejdsgang. I denne kolonne trækkes de funktioner ind, der vurderes mulige at realisere i en digital platform. For hver typologi og figur beskrives det, hvilke overvejelser der er gjort ift. de forskellige funktioner og der argumenteres for, hvorfor en given funktion er placeret i platformen, mens en anden ikke er. 6.2 OPSTARTSFASE OPSTARTSFASE RÅDGIVER PLATFORM KUNDE Afklaring af projekt Analyse af mulige løsninger Præsentation af løsningstyper Valg af typehus Rumbehov Funktionsbehov Evt. bæredygtighed Budget Påtænkt byggegrund Forventninger til ibrugtagning FIGUR 12 ARBEJDSGANGE I OPSTARTSFASEN, DER REDESIGNES TIL FUNKTIONER I PLATFORMEN (BI210) Det er ikke påtænkt, at der skal ske væsentlige fornyelser af arbejdet i denne fase. Det vurderes at den indledende kontakt mellem arkitekt og kunden stadig er essentiel, selv i en ny og digitaliseret verden. Hertil skal dog nævnes at det fra projektgruppens side visioneres, at det skal være muligt at kunne bruge platformen uden denne indledende kontakt. Bag dette ligger overvejelsen at platformen i ligeså høj grad som konfigurationsværktøj skal bruges som et salgsværktøj. Det skal altså være muligt for kunden at snuse til konceptet og se hvilke muligheder de har i platformen og for at udforme deres nye bolig, hvorved der skabes interesse for konceptet. Det er først idet kunden bliver mere seriøs omkring ønsket til en ny bolig, at de kontakter arkitekten og har den opstartsfase, der er beskrevet i konteksten. Der er dog tale om en vis form for redesign af arbejdet i denne fase, da der i den nye situation ikke er tale om et egentlig slutprodukt af fasen. Det er visionen, at der fra arkitektens side er udarbejdet en række typehuse, der udgør de mulige løsninger. Analysen er altså lavet på forhånd og løsningerne er lagt over i 37

46 ANALYSE AF WORK REDESIGN platformen, hvorfra de senere kan modificeres. Dermed bliver opstartsfasen mere en indledende samtale mellem arkitekt og kunde. Den eneste arbejdsgang der, i denne fase, decideret redesignes er Præsentation af løsningstyper. Denne præsentation vil i den nye situation ske i platformen under funktionen Valg af typehus. Projektgruppen forestiller sig at dette valg er indgangen til de kommende valg, der foretages i platformen. Ved at vælge et typehus har kunden et udgangspunkt at forholde sig til, fremfor hvis man i platformen startede med en tom skærm. Dette vurderes væsentligt både ud fra et brugervenligheds synspunkt, men også ud fra et arkitektonisk perspektiv. Det sikres, med typehuset som udgangspunkt, at der er en fornuftig rumfordeling og en arkitektonisk korrekt udformning. 6.3 KONCEPT KONCEPT RÅDGIVER PLATFORM KUNDE Form og funktion Layout for døre og vinduer (facadeudtryk) Rumdisposition Placering på grund Bebyggelsesprocent Anslået energibehov Tidsplan for projektering og udførelse Prisoverslag inkl.: Grundanskaffelse Byggepladsudgifter Tilslutningsudgifter Etc. Valg af tagtype Valg af taghældning Ændre grundareal Fordeling af rum Ændre rumstørrelser Følge energiforbrug Følge tiden Følge prisen Tilpasningsidéer og ønsker: Bygningsgeometri o Længder og bredder o Tagform og hældning Rum o o Funktion og disposition Størrelser Prioriteter i forhold til budget (mulige besparelser) FIGUR 13 ARBEJDSGANGE I KONCEPT TYPOLOGIEN, DER REDESIGNES TIL FUNKTIONER I PLATFORMEN (BI210) I konceptfasen skal bygningens geometri fastsættes. Som det er beskrevet under Opstartsfasen, vurderes der at være to indgangsvinkler til denne fase. Der kan enten være tale om brugere der bare er inde at udforske konceptet og undersøge, hvilket hus de kan skabe ud fra konceptet. Eller der kan være tale om mere seriøse kunder, der på forhånd har været i kontakt med arkitekten. Visionen er at funktionerne i platformen skal være de samme for begge grupper. Der, hvor der vil være en forskel, er arkitektens placering af huset på grunden, som man kan se i Figur 13 ikke er trukket over i platformen som en funktion. Det er kun i det tilfælde at kunden har været i kontakt med arkitekten, hvor 38

47 ANALYSE AF WORK REDESIGN dette arbejde vil blive lavet. Kundens grund vil blive generet af arkitekten, og det valgte typehus placeret derpå, således der sikres et fordelagtigt lysindfald, energiforbrug osv. Dette vil fremadrettet danne grundlag for kundens videre konfiguration i platformen. Det er fra projektgruppens side vurderet, at det stadig er nødvendigt at arkitekten er inde over dette arbejde, og det ikke blot konfigureres i platformen, da det kan have stor indvirkning på indeklimaet. Samtidig kan der også være en række restriktioner i forbindelse med grunden, her tænkes f.eks. på lokalplanen. Restriktioner som bebyggelsesprocent og materialer vil i denne arbejdsproces blive lagt ind i platformen som constraints, der har indvirkning på de senere valg. Et eksempel på dette kan være i funktionen Ændre grundareal, hvor bebyggelsesprocenten vil udgøre en constraint og sætte grænser for, hvor meget kunden kan udvide arealet. Til at konfigurere bygningens geometri er der tiltænkt en række funktioner i platformen. Startes der udefra, forestilles det at der skal være to funktioner, Valg af tagtype og Valg af taghældning, der er redesign af den tidligere arbejdsgang, hvor kunden kommer med ønske til tagform og hældning, som arkitekten inddrager i løsningsforslaget af form og funktion. Visionen er, at det først skal være muligt for kunden at vælge tagtypen, saddeltag eller ensidet, hvorefter det skal være muligt at vælge hældningen ud fra en række grader, der springer i et fastsat interval. I forhold til hældningen ses en problemstilling idet der ved senere valg af materialer kan komme en constraint. Dette løses ved at kunden i denne fase, gennem infobokse, informeres om, hvilke hældninger der kan realiseres med forskellige materialer. Baggrunden for at redesigne arbejdsgangene til funktioner, der indgår i platformen, er at det vurderes nemt for kunden at lave konfigurationen ud fra en række simple valg, samtidig med at det er nemt at visualisere valgene for kunden. Til at konfigurere bygningens areal og udformning, tænkes funktionen, Ændre grundareal. Denne funktion er et redesign af arbejdsgangen, hvor kunden kommer med ønsker til areal, længder, bredder og form, hvortil arkitekten laver det førnævnte løsningsforslag. Visionen er at det skal være muligt for kunden, ud fra en simpel plantegning af det valgte typehus, at ændre på længder og bredder. Det forestilles at denne konfiguration kan ske ved at kunden kan trække i rammerne for bygningen og derved ændre arealet. Som det er nævnt vil bebyggelsesprocenten, såfremt huset er placeret på en grund, udgøre en constraint der bestemmer, hvor meget arealet kan udvides. Samtidig vil Eentileens produktionsprincip udgøre en constraint, forstået på den måde at ændringer i længder og bredder vil ske i spring der svarer til bredden på de byggeelementer der benyttes. Begrundelsen for at redesigne arbejdet til konfigurationen i denne funktion er, at det vurderes, at det vil være meget intuitivt for kunden at kunne flytte bygningens rammer ved at trække i dem, hvorved de nemt kan lave konfigurationen. Derudover vurderes det, at det er nemt at visualisere ændringerne for kunden. Den sidste del af konfigurationen i denne fase er disposition af rum og disses størrelser. Til dette påtænkes to funktioner, Fordeling af rum og Ændre rumstørrelser. De er redesign af arbejdsgangen, hvor kunden har ønsker til funktion, størrelse og disposition af rum, hvortil arkitekten udarbejder en rumdisposition for kunden. Det er visionen, at der i den redesignede arbejdsgang er udarbejdet en sådan rumdisposition for hver typehus på forhånd. Rumdispositionen vil således kunne blive vist i platformen og danne udgangspunkt for de ændringer kunden foretager med de to funktioner. Fordelen ved en foruddefineret disposition er, at det kan forhindre, at kunden laver en uhensigtsmæssig fordeling af de forskellige rum. Det 39

48 ANALYSE AF WORK REDESIGN kunne også forestilles at arkitekten bruger dele af dispositionen som deciderede constraints, så der er den tiltænkte brugervenlighed i placering af væsentlige rum, så som stue, køkken og bad. Visionen for den første funktion, Fordeling af rum, er at kunden skal have mulighed at flytte rundt på de forskellige foruddefinerede rum inden for de constraints, der er lagt i platformen. Her er det også tiltænkt, at kunden ud fra en oversigt over rum, med forskellige størrelser og funktion, skal kunne trække nye rum ind i bygningen. Efter denne fordeling er det visionen at kunden skal kunne justere rummenes størrelse med funktionen, Ændre rumstørrelser. Dette forestilles at kunne gøres efter samme princip som med ændring af grundarealet. Kunden skal ved at trække i grænsen mellem to rum kunne justere disses størrelse. Her påtænkes også constraints i forhold til minimum rumstørrelser på de forskellige typer af rum. Det vurderes fra projektgruppens side, at hvis man forestiller sig en fordeling af rum, i form af kasser, har dette visse ligheder med nogle spil applikationer, hvorved der er en vis genkendelighed hos kunden, og det er derfor muligt at lægge konfigurationen over til denne gennem funktionerne i platformen. De sidste arbejdsopgaver for arkitekten i denne fase er overslag på energi, tid og pris. Dette arbejde redesignes også, så det indgår i platformen som et spontant feedback til kunden. Kunden kan på den måde følge med i konsekvenserne af de valg han/hun tager, mens de foretages. I forhold til at Følge energiforbrug er det visionen, at der ud fra kundens valg automatisk generes et overslag på energirammen. Ud fra et brugervenligheds synspunkt kan det være en fordel at omregne energirammen til et ca. årligt varmeforbrug, hvilket det vurderes at kunden vil have nemmere at forholde sig til. Visionen for at Følge tiden er, at der generes en tidsplan ud fra kundens valg. I denne tidlige fase vil det kun være opførelsen af råhuset der er fastlagt, mens tidsplanen for komplettering ikke kan fastsættes idet materialevalg og lignende først vælges i en senere fase. Dette kan eventuelt løses ved at tage en gennemsnitlig tid pr. kvadratmeter på det valgte typehus og gange det op med det areal som kunden vælger. Der ligger dog en problemstilling i dette, da kunden så kan forvente at det tager præcis den tid der vises. Det er altså væsentligt at informere om at tidsplanen justeres løbende efter valg, og kan ændre sig væsentligt i senere faser. Det samme gør sig også gældende for energi såvel som økonomi. Det sidste feedback er at Følge prisen. Her er det visionen, at kunden skal kunne følge den økonomiske konsekvens af de valg der tages. I denne fase vurderes det mest relevant at prisoverslaget laves ud fra gennemsnitlige kvadratmeter priser for det valgte typehus. Ligesom med tiden er der her en problemstilling ved at materialer til komplettering først vælges i en senere fase, hvilket kan have stor indvirkning på prisen. Dette kan medføre at kunden kan komme til at stå i en situation hvor det ikke er muligt både at få de kvadratmeter og de materialer der ønskes. Det er derfor visionen, at kunden ud over den gennemsnitlige pris, også skal oplyses om en minimum og maksimum pris, alt efter om de senere vælger de billigste eller dyreste materialer i produktkataloget. På den måde får kunden noget at forholde sig til, således han i denne fase kan vælge en udformning og størrelse på huset, der gør det muligt at komplettere med en materialekvalitet der lever op til det der ønskes. Begrundelsen for at disse ting skal komme som et spontant feedback i platformen er, at det fra projektgruppens side vurderes, at kundens konfiguration ikke vil være relevant, hvis den ikke er forholdt til virkeligheden. Forstået på den måde at hvis kunden ikke får en spontan respons på konsekvensen af de valg der foretages, kan der foretages valg der ikke kan realiseres, f.eks. på grund af den økonomiske ramme der er fastsat. Samtidig ligger der også stor brugervenlighed i at kunden kan følge med i dette løbende og ikke skal vente på en udregning fra arkitekten. 40

49 ANALYSE AF WORK REDESIGN 6.4 DESIGN DESIGN RÅDGIVER PLATFORM KUNDE Etageareal Indvendige vægge Placering af indvendige døre Placering af yderdøre/vinduer Principielt indretningsforslag Inventar o Køkken o Toilet og bad o Opbevaring Møblering Forslag til overordnet materialevalg Konstruktionsprincipper Installationsprincipper Brandforhold Overslagsberegning af energibehov Ajourføring (efter kunde-input) Etageareal Bebyggelsesprocent Tidsplan Prisoverslag Justering af rumstørrelser og vægplacering Valg af form og placering af vinduer og døre Følge energiforbrug Følge tiden Følge prisen Tilpasningsidéer og ønsker: Etageareal o Indvendige vægge o Rumforhold Døre og vinduer o Placering o Form/størrelse o Åbningsretning /hængsling Indretning o Placering af inventar o Møblering Prioriteter i forhold til budget (mulige besparelser) Forslag til mulige besparelser FIGUR 14 ARBEJDSGANGE I DESIGN TYPOLOGIEN, DER REDESIGNES SOM FUNKTIONER I PLATFORMEN (BI210) I designfasen viderebearbejdes de valg, der er truffet i konceptfasen, med en større detaljeringsgrad. Ved overgangen til denne fase, er det visionen at der skal ske en transformation i interaktionsvinduet, således der genereres forskellige elementer og nye constraints. Her tænkes f.eks. at grænserne, mellem de kasser der i konceptfasen udgjorde rummene, bliver erstattet med genererede vægge. Væggene er prædefinerede ud fra konstruktionsprincippet, der på forhånd er fastlagt for hvert typehus. Konstruktionsprincippet er baseret på Eentileens produktionsprincip og udgør også i denne fase en constraint i forhold til hvor meget og i hvilke intervaller kunden kan flytte væggene. En anden opgave der er redesignet, uden at indgå i platformen som en funktion, er brandanalysen. Ligesom med konstruktionsprincippet ville den, i den traditionelle kontekst, først blive udarbejdet i denne fase, men 41

50 ANALYSE AF WORK REDESIGN er i den nye arbejdsmetode udarbejdet for hvert typehus på forhånd. Det kan forestilles, at brandanalysen udgør constraints i forhold til placering af flugtveje og lignende. Forslaget til overordnet materialevalg, der normalt udarbejdes i denne fase, vil i det nye system også være foruddefineret og indgå som et feedback i forhold til den øgede detaljeringsgrad. Selvom det først er i produktfasen at kunden har mulighed for at ændre på materialevalg, vurderes det væsentligt, at der allerede her kan skabes en ide om, hvordan bygningen kan komme til at se ud. Her kan der i lige så høj grad være tale om billeder, som en egentlig inddragelse af materialer i den model der vises i Interaktionsvinduet (se 9.1 User Interface/Prototype analyse). Der er tiltænkt to funktioner til at fortsætte konfigurationen i platformen i denne fase, hvoraf den ene omhandler rumstørrelser og den anden vinduer og døre. Den første funktion Justeringer af rumstørrelser og vægplacering er redesign af arbejdsgangen, hvor kunden har ønsker til justeringer i forhold til det løsningsforslag arkitekten har udarbejdet i den tidligere fase. Visionen er, at det skal være muligt for kunden at justere på de valg der er taget i konceptfasen, ved at trække i væggene efter samme princip som i den fase. Den eneste forskel er at væggene, som det er beskrevet, er genereret i denne fase. Begrundelsen for at kunden skal have mulighed for at lave justeringer af rumstørrelser og placering af vægge i denne fase er, at der ved overgangen til denne fase genereres et møbleringsforslag. Forslaget er prædefineret for de forskellige rumtyper og er et redesign af arbejdsgangen, hvor arkitekten udarbejdede et principielt indretningsforslag til kunden, så denne kunne se om rummene havde den rette størrelse og anvendelighed. I den nye arbejdsgang vil det genererede indretningsforslag kunne foranledige et behov for at ændre på rumstørrelser, hvorfor det vurderes relevant at have funktionen i denne fase. Den anden funktion er Valg af form og placering af vinduer og døre. Denne funktion er et redesign af arbejdsgangen, hvor kunden kommer med ønsker til justering af vinduer og døre på baggrund af arkitektens oplæg. Visionen er at kunden, på baggrund af de vinduer og døre der genereres ved faseskiftet, skal have mulighed for at udskifte vindues- og dørtyper, samt ændre på placeringen af dem. Ideen er at der skal være fastsat et katalog af vinduer og døre der kan vælges imellem, således de udgør constraints for kundens valgmuligheder. Kataloget kan eventuelt være defineret ud fra et samarbejde med en bestemt producent, således der kendes en ca. pris og leveringstid på de forskellige typer, hvilket vil være fordelagtigt i forhold til at kunne følge de parametre, i platformen, løbende. Ved valg af type i denne fase menes ikke om det er tale om træ eller plastik osv., men omhandler udelukkende ting som størrelse, udformning og åbningsretning. I forhold til placeringen af vinduer og døre vil det være hensigtsmæssigt at have forholdsvis stramme constraints. Denne vurdering er lavet ud fra, at der ved for frie valgmuligheder både kan risikeres en uhensigtmæssigt arkitektonisk udtryk, men der kan også opstå situationer, som f.eks. hvor et vindue placeres så det går ned bag et køkkenelement. Projektgruppen ser en række problemstillinger i at lade kunden konfigurere vinduer og døre gennem funktioner i platformen. Der kræves stramme constraints både til vindues- og dørtyper, så de lever op til f.eks. brandkrav om at kunne bruges til flugtveje, samt til placering så der ikke laves fejl i forhold til arkitektonisk udtryk osv. Grunden til at det stadig er visionen, at arbejdsgangene skal redesignes så de indgår i platformen som funktioner, er det perspektiv at kunden skal føle, at det er ham der udformer 42

51 ANALYSE AF WORK REDESIGN huset. For at der opnås den fornemmelse, vurderes det væsentligt, at der i en vis grad kan ændres på bygningsudtryk gennem ændringer af vinduer og døre. Lige som i konceptfasen, er det i denne fase visionen, at kunden skal have mulighed for at følge pris, tid og energiforbrug. Denne feedback skal stadig foregå som beskrevet i forrige fase, blot med ændringer i forhold til præcision. Som det er beskrevet for Valg af form og placering af vinduer og døre vil et katalog over typerne kunne præcisere tid og økonomi. Dette vil medføre at pris og tid i denne fase, bliver en anelse mere præcist end i forrige. Også energiforbruget kan præciseres i og med størrelsen på vinduer fastlægges i denne fase. Vinduesarealer har en stor effekt på energiforbruget og der kan derfor ske en stor forbedring i nøjagtigheden i feedbacket til kunden. Tilbage fra konteksten står arbejdsgangene, hvor arkitekten laver analyse for installationsprincip og hvor han kommer med forslag til mulige besparelser. Der er ikke deciderede visioner for redesign af disse to arbejdsgange. Analysen for installationsprincip kan enten tænkes at genereres automatisk ud fra modellen, der er skabt ud fra kundens valg, eller arkitekten kan udføre arbejdet manuelt. Det er oplagt, at der på dette tidspunkt vil være en dialog mellem kunden og arkitekten for at afklare forskellige detaljer. Ud over forslag til forbedringer af uhensigtsmæssige valg, truffet af kunden i platformen, kan det også være ved denne samtale at arkitekten kan komme med forslag til mulige besparelser. 43

52 ANALYSE AF WORK REDESIGN 6.5 PRODUKT PRODUKT RÅDGIVER PLATFORM KUNDE Valg af: Materialer Konstruktioner Produktegenskaber (brandklasser, etc.) Vedligeholdelse Principielle føringsveje for installationer Indretningsforslag Inventar/element typer Materialer Overflader Ajourføring (efter kunde-input) Bebyggelsesprocent Tidsplan Prisoverslag Valg af indvendige og udvendige materialer Valg og placering af fast inventar Følge energiforbrug Følge tiden Følge prisen Tilpasningsidéer og ønsker: Materialer Døre og vinduer o Typer o Materialer/Ove rflader o Udstyr Indretning o Inventar/eleme nter o Møblering Produktvalg (evt. prioriteret) Prioriteter i forhold til budget (mulige besparelser) Forslag til mulige besparelser FIGUR 15 ARBEJDSGANGE I PRODUKT TYPOLOGIEN, DER REDESIGNES SOM FUNKTIONER I PLATFORMEN I produktfasen skal kompletteringen konfigureres, hvilket vil sige at materialer og inventar skal fastsættes. Ligesom ved sidste faseskift er visionen, at der også ved overgangen til denne fase skal ske en transformation i Interaktionsvinduet. Denne gang skal det være til en detaljeringsgrad der muliggør at kunden kan foretage materialevalg og få visualiseret valgene for sig. Til at konfigurere materialer og inventarer er der tiltænkt to funktioner der skal indgå i platformen, Valg af indvendige og udvendige materialer og Valg og placering af fast inventar. Startes der med konfigurationen af inventarer, er dette et redesign af arbejdsgangen, hvor kunden i samarbejde med arkitekten udvælger inventar og placering af disse. I konteksten, hvor der er tale om et typehus, vil udvælgelsen oftest ske ud fra et produktkatalog, hvilket også er visionen for den nye arbejdsgang. Her er det dog visionen at kataloget skal være prædefineret i platformen, således kunden kan udvælge og placere forudbestemte inventar og elementer. For at hjælpe kunden med konfigurationen af inventaret bevares indretningsforslaget fra designfasen. Kunden kan på denne måde justere på placeringen af inventarer, skifte type osv. frem for at starte fra bunden. Projektgruppen vurderer at denne funktion er relativ simpel at inkorporere i platformen og er let for kunden at bruge. Dette baseres på, at der i forvejen er relativt velkendte eksisterende løsninger til denne konfiguration. F.eks. er der for køkkener tjenester som Ikea kitchen planner og HTHs online 44

53 ANALYSE AF WORK REDESIGN køkkendesigner. Samtidig vurderes denne funktion også væsentlig i forhold til at det er et område kunden har nemt ved at forholde sig til og har en signifikant holdning til. Den anden funktion Valg af indvendige og udvendige materialer er et redesign af arbejdsgangen, hvor arkitekten udarbejder et forslag til materialer på baggrund af kundens ønsker. Visionen for denne funktion er at kunden, i platformen, skal have mulighed for at vælge materiale til alle elementer. Der forestilles at kunden i første omgang kan lave et overordnet materialevalg for hver type element, som væg, gulv, vindue osv. Herefter skal der så være mulighed for at udvælge de enkelte elementer og skifte materialet for netop det valgte element. Dette er valgt både fordi det må forventes at kunden ikke har specifikke materialeønsker til hvert enkelt element, og det dermed er nemmere at vælge generelle materialer til eksempelvis gulv, og så efterfølgende rette dem, der skal være anderledes. Lige som med vindues- og dørtyper er det her visionen at der skal være et produktkatalog. Kataloget skal indeholde de forskellige materialer det er forudbestemt at kunden kan vælge imellem. Materialerne vil være udvalgt ud fra deres produktegenskaber der på forhånd er analyseret, så der sikres den, fra arkitektens side, ønskede kvalitet. Det kan også her forestilles at kataloget er baseret på et samarbejde med bestemte leverandører, således pris, leveringstid og lignende kendes. Begrundelsen for at redesigne arbejdet så det indgår som en funktion til konfigurationen i platformen, er lidt den samme som for inventar. Kunden har nemt ved at forholde sig til forskellige materialer og det er noget de har en kraftig mening omkring. Samtidig fungerer visualiseringen af de forskellige materialevalg gennem billeder, renderinger og walktroughs som effektivt salgsmateriale. I denne fase fortsætter den løbende feedback på energiforbrug, pris og tid også. Det overordnede koncept for feedbacket er stadig det samme som det er beskrevet i konceptfasen. Valget af materialer ændrer dog væsentligt på præcisionen. F.eks. vil der for Følge prisen blive mindre og mindre forskel på minimum-, maksimumpriserne og den gennemsnitlige pris efter hvert materialevalg der tages. Også Følge tiden vil blive mere præcis i takt med materialerne vælges og opførelsestiden ikke er baseret på en generel tid pr. kvadratmeter. I konteksten informerer arkitekten også kunden om vedligehold på de forskellige materialer i denne fase. Denne arbejdsgang kan redesignes, således kunden får et feedback på omkostninger til vedligehold for det valgte materiale, i platformen. Dette vurderes at kunne være til hjælp i kundens valg af materialer, da der kan opnås indblik i både fremtidige omkostninger og materialekvalitet. I konteksten vil valg af konstruktioner og principielle føringsveje for installationer også udføres af arkitekten i denne fase. Disse to arbejdsgange forestilles ikke redesignet. Det vurderes nødvendigt at der ud fra kundens valg i platformen udføres konstruktionstegninger, installationsprincipper og lignende, således huset kan opføres af entreprenørerne. Langt de fleste konstruktionsprincipper vil dog være udarbejdet på forhånd, da det er baseret på Eentileens produktionsfilosofi og det kun er de kompletterende materialer der ændrer sig. I og med næste skridt efter denne fase er at søge byggetilladelse og opførelsen af bygningen, vil det også her være nødvendigt med dialog mellem arkitekt og kunde baseret på den bygning der er konfigureret i platformen. Der vil her være mulighed for at lave de sidste justeringer sammen, inden arkitekten arbejder 45

54 ANALYSE AF WORK REDESIGN videre med ansøgningen til byggetilladelse og i sidste ende udbudsmaterialet til entreprenørerne, der skal stå for kompletteringen. I det følgende vil det næste skridt omkring User Environment Design blive analyseret ud fra de overvejelser projektgruppen har gjort sig i arbejdet med i Work redesign trinnet 46

55 ANALYSE AF USER ENVIRONMENT DESIGN 7 ANALYSE AF USER ENVIRONMENT DESIGN I Work redesign bliver visionerne for systemet fastlagt, i form af hvad systemet skal kunne og hvordan det skal understøtte de nye arbejdsgange. Hvordan disse arbejdsgange skal struktureres, illustreres i et User Environment Design(UED). Strukturen for arbejdet er enormt vigtig, da det kan sikre at arbejdet udføres i et naturligt flow eller i værste fald hindre arbejdet. Teorien beskriver at et UED laves ud fra storyboards, der bygger på visionen, men som det har gjort sig gældende for alle de trin i Contextual Design, er der også her gennemgået en justering og tilpasning af indholdet, så det passer bedre til rapportens kontekst. I stedet for storyboards er der, som beskrevet i det forrige afsnit, udarbejdet en sequence model, der viser den trinvise arbejdsgang og det er altså denne model, projektgruppens UED bygger på. Formålet med sequence modellen har været at illustrere hvordan arbejdsgangen ser ud, efter Work redesign, så strukturen for systemet efterfølgende kan bestemmes gennem et UED. En sequence model viser, som det er beskrevet i teorien, de trin brugeren gennemgår for at nå til løsningen af en opgave. Udover trinnene, er der triggers, der er den begivenhed, der igangsætter sekvensen. Dette danner rammerne for en sequence model, og projektgruppen vil nu beskrive den udarbejdede model. Fremgangsmåden ved udarbejdelsen af sequence modellen har været at tage udgangspunkt i de visioner, der kom frem i Work redesign. Disse er derefter er defineret som trin. FIGUR 16 UDSNIT AF SEQUENCE MODEL (BI210) 47

56 ANALYSE AF USER ENVIRONMENT DESIGN Modellen (Appendix 2) starter med den overordnede trigger, som er ønsket om et nyt hus. Herefter vælges en typehusløsning, som afbrydes af arkitektens indblanding. Som skrevet i afsnit 6 Analyse af Work redesign kan arkitektens rolle ikke fuldstændig erstattes. Efter typehusløsningen er valgt, er der derfor indsat et lyn, der repræsenterer en forhindring. Placeringen af huset på den af brugeren angivne grund, kan ikke foretages af systemet. Derudover skal den gældende lokalplans bestemmelser indføres som constraints i systemet af arkitekten. Det næste trin er at indtaste en økonomisk ramme for projektet. Herefter kommer de beskrevne funktioner fra afsnittet Work redesign, i den rækkefølge de bliver nævnt. Udover sequence modellens trin, triggers og intents, er der tilføjet to kolonner, Data repræsentation og System (aktivitet). Data repræsentation beskriver hvilken overordnet metode, funktionen skal repræsenteres af. Funktionen Valg af tagtype skal eksempelvis repræsenteres i 3D, fordi det vil give brugeren det bedste indtryk af hvordan hans valg påvirker hans hus. Det er vigtigt at påpege at det ikke er designløsninger, der her beskrives, men udelukkende metoden. Grunden til at projektgruppen har taget det med i sequence modellen er for at tilegne sig et billede af, hvilke typer af visninger systemet skal være i stand til at illustrere. Data repræsentation skal altså ses som beslutningsgrundlaget for den kommende struktur af systemet, og ikke designet. Den anden tilføjede kolonne er System (aktivitet), som beskriver hvordan systemet skal forholde sig til funktionen. Sequence modellen er opdelt i de anvendte typologier, for at illustrere at der sker et skift i detaljeringsgraden. På samme tid indikerer det, at systemet skal generere forskellige elementer, såsom et forslag til placering af vinduer og døre. Et UED består af forskellige fokusområder, hvor opgaver af samme art kan placeres under. Inddeling af trin i sequence modellen ud fra typologierne har projektgruppen valgt at beholde i UED et fordi det relaterer til den traditionelle kontekst, hvor projekteringen er inddelt i faser, som gradvist gør projektet mere detaljeret. Hvert trin under hver typologi er gjort til et fokusområde. Appendix 3 viser opbygningen af vores UED og den sammenhæng der er mellem typologier, fokusområder og trin i sequence modellen. De tre bokse yderst til venstre, markeret med fed, illustrerer de tre typologier og hvilke fokusområder der hører til dem. Øverst til venstre er typologien Koncept som indeholder fokusområderne Geometri, Tag, Ydervægge og Rum, og funktionsområderne Type og Hældning, som hører under Tag. Pilene viser de relationer der er mellem hvert fokusområde. Den stiplede linje mellem Koncept, Design og Produkt viser rækkefølgen i typologierne, og indikerer dermed også en stigning i detaljeringsgrad for de funktioner, fokusområderne indeholder. Teorien nævner hvilket indhold fokusområder kan have. Af det beskrevne har vi udvalgt delene purpose, functions, constraints, og links. Derudover er der tilføjet Indhold/Feedback, og Har indflydelse på, som henholdsvis beskriver hvad brugeren skal FIGUR 17 INDHOLD I FOKUSOMRÅDER (BI210) have at vide før, under eller efter funktionerne gennemføres, og hvilke andre funktioner, der bliver påvirket. Indhold/Feedback kan ses som work objects. Der er hermed fravalgt issues, hidden focus areas og external focus areas. Argumenterne bag disse fravalg 48

57 ANALYSE AF USER ENVIRONMENT DESIGN har været at external focus areas og issues ikke har været relevante for denne del af projektet. Hidden focus areas er heller ikke taget med, men kan relateres til kolonnen System (aktivitet) i sequence modellen. Her er der valgt ikke at inkludere den sidstnævnte i den udarbejdede UED, for det første fordi det hovedsageligt er overordnede tanker, som ikke nødvendigvis ligger fast, og for det andet fordi opgaven løses af en anden part. Det tekniske aspekt af systemet udarbejdes af Teknologisk Institut. Som skrevet er hvert fokusområde inddelt i de førnævnte seks emner. Der vil nu blive gennemgået et eksempel. Fokusområdet Hældning har formålet, purpose, at vælge en taghældning. Fra Hældning kan man bevæge sig hen til Type, gå tilbage til Geometri, og gå videre til Ydervægge og Rum. Dette er altså de links, relationer, der er til andre fokusområder. Projektgruppen har sat lokalplan, min/max hældning og interval (springer evt. 5 gr.) på som constraints for fokusområdet. Det betyder at retningslinjerne fra den gældende lokalplan skal indsættes som begrænsninger, så brugeren ikke kan træffe nogle valg som overtræder lokalplanens bestemmelser. Min/max hældning er indsat som begrænsning fordi taget ifølge god byggeskik og Bygningsreglementet skal have en hældning på minimum 1:40, interval (springer evt. 5 gr.) er indsat som en constraint, så der sættes en begrænsning for hvor mange hældninger, der fysisk skal kunne laves i udførelsen. Som tilbagemelding på funktionen Justering af hældning, er der i Indhold/Feedback skrevet, at der skal være tekstvejledning til valg. Der skal bl.a. være en beskrivelse af hvilken indflydelse taghældningen har på materialevalget vælger brugeren en hældning på under 25 gr. har han ikke længere muligheden for at vælge tagsten senere i forløbet i Produkt typologien. Samtidig skal konsekvensen for pris, tid og energiforbrug være klart for brugeren. Andet indhold er at gøre brugeren klar over hvilke muligheder han har, i form mulige tagtyper- og former. Slutteligt skal de valg han træffer illustreres, svarende til indholdet i kolonnen Data repræsentation i sequence modellen. Det sidste emne i fokusområdet er Har indflydelse på. Spændvidder, materialer, pris, tid, akustik og energiramme bliver alle influeret af brugerens valg og har konsekvenser for de valgmuligheder der senere vil være til rådighed. Disse konsekvenser bliver indarbejdet som constraints i de efterfølgende fokusområder. Indholdet i hvert fokusområde vist i Figur 17 kan ses i Appendix 4. For at sikre at projektgruppens struktur var sammenhængende, har denne forsøgt at verificere det gennem spørgsmålene i walkthrough, der er beskrevet i teoriafsnittet User Environment Design. Måden det blev grebet an på var at træde et skridt tilbage og se på de forskellige User Environment Designs for de tre typologier. Projektgruppen talte sig igennem et muligt forløb for at se om funktionerne var placeret de rigtige steder, og om strukturen ville fordre et naturligt forløb. Det valgte strukturdesign og funktionerne dette indeholder, skal nu transformeres til et såkaldt User Interface som på sigt skal hjælpe til at opnå brugerinvolvering i processen. Til denne brugerinvolvering vil der blive brugt yderligere teorier omkring emnet, for at opnå et mere fyldestgørende resultat. Disse teorier vil i det følgende afsnit om brugerinvolvering blive beskrevet mere dybdegående. 49

58 TEORI OM BRUGERINVOLVERING 8 TEORI OM BRUGERINVOLVERING I henhold til undersøgelsens fokusområde, kan udvikling af den digitale platform, betragtes efter to indbyrdes afhængige aspekter. Det ene tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel, der fokuserer på at involvere brugere i en byggeproces - gennem en platform. Det andet omhandler brugerinvolvering i en udvikling af denne platform. De to aspekter kan opsummeres som: Byggeprocesser: IT-understøttet brugerinvolvering i designforløb Systemudvikling: Brugerinvolvering i udvikling af digital platform og brugergrænseflade Undersøgelsen behandler begge aspekter efter en systemtilgang, der bunder i de anvendte teoretiske metoder og projektgruppens faglige tilgang til casen. Det teoretiske grundlag bygger overordnet på VIC- MET (Alsdorf, et al., 2013) i forbindelse med byggeprocesser og Contextual Design (Beyer & Holtzblatt, 1998) samt Interaction Design (Preece, et al., 2002), i forbindelse med systemudvikling. De to aspekter er uadskillelige i nærværende projekt. Platformens potentielle funktionalitet kan være begrænset af byggetekniske eller projektrelaterede forhold. Samtidigt kan potentielle konfigurationsmuligheder være udelukkede af teknologiske begrænsninger. Det er imidlertid byggeprojekter, platformen udvikles til at understøtte. En videre udviklingsproces forudsætter derfor en afklaring af disse projekttyper. Indledningsvis fokuserer undersøgelsen således i højere grad på aktører og faglige roller i en byggeproces, end på mulige informationsteknologiske løsninger. 50

59 TEORI OM BRUGERINVOLVERING 8.1 INTERACTION DESIGN Når man arbejder med udvikling af produkter i form af systemer i alle dets former, er det vigtigt kunden kan bruge og er tilfreds med det produkt, han ønsker udviklet. Den bedste måde at sikre dette er ved at brugerens arbejdsaktiviteter bliver taget i betragtning, samt ved at involvere dem i processen. Ved at involvere brugerne kan designeren få en bedre forståelse af deres behov og effektivisere nuværende arbejdsgange og på den måde skabe et mere brugbart produkt. Ved at brugerne involveres i processen, kan de bedre forholde sig til, hvordan produktet påvirker deres arbejde og hvad de kan forvente af det. På den måde er de mere tilbøjelige til ikke at blive skuffet over produktet. Forventningsstyring er en proces, der sikrer at brugernes synspunkter og forventninger til det nye produkt er realistiske. Formålet med denne proces er, at der ikke opstår nogen overraskelser for brugeren, når han modtager produktet. Uanset om det har med implementering af et nyt system eller et firma, der udvikler et nyt produkt at gøre, så skal man sørge for at markedsføringen af produktet ikke skaber misforståelser. Det er bedre at overskride brugerens forventninger ved at understøtte brugernes arbejde bedre, end at tilføje flere funktioner. En anden grund til brugerinvolvering er ejerskabsfølelse. Sandsynligheden for at brugere får følelsen af ejerskab og dermed er mere imødekommende overfor produktet, når det kommer frem, bliver større hvis de er med i processen og føler de har bidraget til produktet udvikling. Derudover kan de også sprede den positive indstilling blandt andre ansatte. (Rogers & Sharp, 2002) INVOLVERINGSNIVEAUER Der er flere niveauer at inddrage brugerne på, hvor man gør brugeren til en del af designteamet. Denne inddragelse har forskellige fordele og ulemper. Fordelene kan være, brugerne kommer til at kende produktet godt, og deres inputs er altid ved hånden. Hvis projektet står på over en lang periode og udvalgte brugerne er med i designteamet på fuldtid, kan de blive mindre repræsentative i forhold til resten af brugergruppen, og derved bliver deres input mindre værdifulde. Et andet niveau af brugerinddragelse kan være hvor brugeren bliver informeret om produktet gennem kommunikation med udvikleren. Forudsat at de får en chance for at indgå i udviklingsprocessen gennem workshops eller lignende begivenheder, kan dette være en effektiv tilgang til forventningsledelse og ejerskab. I en situation med flere hundrede eller tusinde brugere er det ikke muligt at inddrage dem alle som medlemmer af teamet, og så kan dette være den eneste brugbare mulighed. (Rogers & Sharp, 2002) 51

60 TEORI OM BRUGERINVOLVERING INTERACTION DESIGN PROCESSEN Der er fire grundlæggende trin i Interaction Design metoden, som er meget overordnede og kan findes i andre design tilgange. Disse kan ses i figuren nedenfor. FIGUR 18 INTERACTION DESIGN PROCESSEN (ROGERS & SHARP, 2002) Identifying needs and establishing requirements Developing alternative designs Building interactive versions of the designs Evaluation Det første step er Identifying needs and establishing requirements, som helt grundlæggende går ud på at identificere brugeren og hvilke krav og behov brugeren har i forhold til det produkt, der ønskes udviklet. Behovene skal udforme grundlaget for produktets krav og understøtte designet, som efterfølgende udvikles. Steppet er særdeles vigtigt, da det understøtter den brugercentrede tilgang, som er en grundsten i Interaction Design. I steppet udarbejdes usability- og user experience goals i samarbejde med brugeren. Dette gør designeren bedre i stand til at vælge mellem forskellige design alternativer. User experience goals henvender sig til, hvordan brugeren oplever produktet. Usability goals omhandler brugbarhedskriterier såsom: Effectiveness, hvor effektivt designet er i forhold til produktets formål Effiency, hvor godt produktet undgår redundansskabelse i handlinger og data Safe, hvor sikkert produktet er at bruge Utility, er produktet i overensstemmelse med funktioner ift. det arbejde, der skal udføres Learnability, hvor let produktet er at lære Memorability, genkendelse af bl.a. ikoner samt processer Det efterfølgende trin er Developing alternative designs, som er fasen, hvor man kommer med forslag til et design, der opfylder brugerens krav og behov. Fasen kan nedbrydes til to: Conceptual design og Physical design. Førstnævnte handler om at producere en model, der beskriver, hvad produktet skal kunne og hvordan det skal se ud. Den fysiske model tager hensyn til produktets detaljer angående farver, lyde, design 52

61 TEORI OM BRUGERINVOLVERING af menuer og ikoner. Fasens grundelement er, at man laver mange forskellige designs og betragter dem alle. Building interactive versions of the designs er det tredje trin i processen, hvor man opbygger interaktive produkter, da det fra brugerens side er den mest hensigtsmæssige måde at evaluere designs på. Disse designs behøver ikke være software-baserede, men kan være prototyper i forskellige afskygninger, som brugeren kan interagere med. Dette afhjælper designeren med at identificere problemer i en tidlig fase af designprocessen og brugeren får en fornemmelse af, hvordan det er at interagere med produktet. Den sidste fase er Evaluation, som er afgørende for usability og accept af produktets design i forhold til en række kriterier. Man evaluerer produktet både ud fra brugertestsresultater herunder de fejl brugeren laver, hvordan de oplever det og om det opfylder behov og krav. Det er vigtigt at bemærke, at faserne Developing alternative design, Building interactive versions of designs og evaluation er en iterativ proces, hvor man tester nye designmuligheder, evaluerer dem og leverer dem tilbage til designfasen. (Rogers & Sharp, 2002) BRUGERNE OG DERES BEHOV Ud fra førnævnte afsnit om brugerinvolvering og Interaction Design processen, er det vigtigt at identificere behov, men uden at vide, hvis behov det drejer sig om, og hvad de gerne vil opnå, kommer man ikke langt. Til at starte med skal man finde ud af, hvem brugeren er for senere at finde ud af deres behov og krav. I Interaction Design anvender man Eason s betragtning af brugerkategorisering, som arbejder med 3 forskellige typer brugere: Primær, sekundær og tertiær. Primærbrugere er dem, der anvender produktet mest. Sekundærbrugere anvender produktet af og til og gennem en formidler. Tertiære brugere er dem, der bliver påvirket af ibrugtagningen af produktet eller som vil påvirke købet af det. Der er en bred vifte af personer, der vil have andel i udviklingen af et succesfuldt produkt, og disse personer kaldes interessenter. Interessenter er folk eller organisationer, som er påvirket af produktet og som har direkte eller indirekte indflydelse på produktets krav. Når man involverer brugere i diverse designprocesser, er det sjældent at brugeren er helt afklaret med, hvad han gerne vil have, specielt i system og produkt design. Indgangsvinklen skal være at forstå hvad brugeren prøver at opnå, og hvordan de gør det i den nuværende situation, samt om de kan opnå deres mål på en mere effektiv måde. Hvis man opfinder et nyt produkt, kan det være svært at identificere brugerne og deres funktioner og opgaver. Derfor kan det være fristende for designere at designe, hvad de har lyst til, men det vil ikke nødvendigvis være sammenfaldende med brugergruppens idéer. Det er en forpligtigelse at repræsentative brugere fra brugergruppen bliver rådført. Under disse omstændigheder, hvor nye produkter opfindes, er et godt fingerpeg på fremtidig adfærd baseret på nutidig og tidligere adfærd. Det er altid anvendeligt at se på, hvordan tingene foregår nu til dags. At introducere noget nyt i folks hverdagsliv kræver en kultur forandring i brugerkategorierne. (Rogers & Sharp, 2002) 53

62 TEORI OM BRUGERINVOLVERING 8.2 VIC-MET VIRTUAL INNOVATION IN CONSTRUCTION Virtual Innovation in Construction Method (VIC-MET) er en IT-understøttet metode til brugerinvolvering i byggeprocessen. Brugerinvolvering er ikke nyt i byggebranchen, men med udviklingen af 3D-modellering og elektronisk kommunikation, opstår nye muligheder og værktøjer, der kan støtte projekterende og brugere i at opnå en fælles forståelse af byggeriet. VIC-MET er udviklet i perioden gennem projektet Virtual Innovation in Construction (VIC). Projektet er gennemført under Erhvervs- og Byggestyrelsen, i et samarbejde mellem Arkitema, Rambøll og Aalborg universitet. Det handler om at forstå brugerens forudsætninger, omgivelser og fremtidige brug af bygningen og om at tilrettelægge et designforløb, hvor brugernes ønsker og behov medtages på de rette tidspunkter i byggeprocessen. Brugerinvolvering skal være fokuseret og tilrettet, så den passer til de enkelte brugere og det enkelte byggeri. (Alsdorf, et al., 2013) Med udgangspunkt i, at brugere der deltager i en byggeproces, kan bidrage med en unik viden, om det der skal bygges, lægger projektets grundlæggende idé vægt på IT-understøttet involvering af slutbrugere i en innovativ og kreativ byggeproces. Metoden gør byggeriets ansvarlige parter i stand til, at opnå viden om brugere og sammensætte et designforløb, hvor brugere inddrages og deres ønsker, idéer og behov, medtages på lige fod med andre input. VIC-MET henvender sig til alle projekttyper og faser i et byggeprojekt, og er tænkt til at understøtte en række områder. Heriblandt: Idéudveksling, opsamling og evaluering Behovsopsamling, formulering og evaluering Generel metodik for brugerdreven innovation Synliggørelse af afhængighed mellem teknologiske muligheder og realistiske behovsformuleringer Udviklingen af VIC-MET er baseret på et bredt omfang af metoder og værktøjer, med fokus på innovation og kreativitet i byggeprocessen. (Alsdorf, et al., 2013) 54

63 TEORI OM BRUGERINVOLVERING GRUNDLAG FOR VIC VIC-MET tager udgangspunkt i en systemtilgang til bygninger, hvor innovation kan indgå i alle dele af et byggeprojekt. Metoden betragter innovation ud fra et bredt teoretisk grundlag og anvender ikke én specifik definition. (Alsdorf, et al., 2013, pp ). Innovation kan i princippet være alt nyt der introduceres, i hvilken som helst fase af et byggeprojekt, hvad enten det er idéer, metoder, produkter eller andet. Samtidig kan flere forskellige typer innovation, være indblandet. Inkludering af brugere er beskrevet som specielt vigtigt, både i design af bygninger og de systemer der indgår i dem. Brugerinvolvering kan således betragtes som en innovationsproces. (Alsdorf, et al., 2013) Overordnet skelner VIC-MET mellem brugerdreven innovation og innovation i byggebranchen BRUGERDREVEN INNOVATION Brugerdreven innovation er defineret som: en proces mod udviklingen af et nyt produkt eller en ny serviceydelse, hvor en analyse og forståelse af brugernes behov og præferencedannelse spiller en afgørende rolle (Alsdorf, et al., 2013, p. 13) Brugerdreven innovation kan understøttes af flere metoder: Studier af brugeradfærd og behov, f.eks. efter Contextual Design (Beyer & Holtzblatt, 1998) Indirekte involvering af slutbrugere gennem personas 2 Direkte involvering af slutbrugeren i design af et produkt eller dele af det Den eller de, bedst egnede metoder afhænger af det specifikke projekt. Det væsentlige er at afdække både kendte og ukendte brugerbehov for bygningens udformning og funktionalitet. VIC-MET skelner mellem brugerinddragelse og Co-creation, som to forskellige principper (Figur 19). Begge kan anvendes i forskellige faser og tjener samme formål; at fokusere på brugerne, forstå projektets kontekst og få ønsker og behov fremlagt bedst muligt. (Alsdorf, et al., 2013) FIGUR 19 PRINCIPIELLE FORSKELLE MELLEM BRUGERINDDRAGELSE OG CO-CREATION (ALSDORF, ET AL., 2013, P. 14) 2 typisk en repræsentation af en reel eller potentiel bruger inklusive opfundne detaljer for at gøre personen mere virkelig. (Alsdorf, et al., 2013, p. 13) 55

64 TEORI OM BRUGERINVOLVERING INNOVATION I BYGGEBRANCHEN VIC-MET fokuserer bl.a. på at anvende 3D-bygningsmodeller for at kunne genbruge data på tværs af fagligheder og mindske redundans. Materiale skabt i projektering med 3D-modeller er endvidere beskrevet som yderst velegnet til kommunikation med brugere, idet tredimensionelle illustrationer kan give en visuel forståelse af ændringer og løsningsforslag. Building Information Modeling (BIM) og herunder Virtuelle Bygninger (VB), i sammenspil med avancerede IKT-værktøjer øger mulighederne for at samarbejde i både fysiske og virtuelle miljøer. Dette skaber grundlag for at inddrage flere parter tidligere i en byggeproces, på måder der samtidig er brugervenlige og effektive. VIC-MET opfatter en bygning som et system, der består af en sammensætning af funktionelle systemer (Functional Building Systems, FBS) og komponentsystemer (Component Building Systems, CBS) - eller henholdsvis de funktioner og fysiske komponenter, der kan indgå i en bygning. (Alsdorf, et al., 2013) 56

65 TEORI OM BRUGERINVOLVERING VIC-METODEN Designforløbet i VIC-MET involverer brugere via fire såkaldte designrum, der indeholder en række forskellige funktioner til at hjælpe rådgivere og brugere gennem hele deres samarbejde: Kortlægning af konteksten Konceptmodellering Funktionskonsolidering Løsninger Figur 20 illustrerer sammenhængen mellem disse rum: FIGUR 20 DE 4 DESIGNRUM I VIC-MET (ALSDORF, ET AL., 2013, P. 19) Hvert designrum er overordnet beskrevet med formål, indhold og værktøjer i de følgende afsnit. 57

66 TEORI OM BRUGERINVOLVERING DE 4 DESIGNRUM De enkelte aktiviteter i hvert rum kan, hver især understøttes af flere forskellige IT-værktøjer, der i VIC-MET kategoriseres efter funktion: Dataindsamling og modellering Kommunikation og samarbejde Visualisering og interaktion De 4 designrum kan anvendes i forhold til det specifikke projekt og behøver ikke nødvendigvis at følges kronologisk. Et designforløb kan typisk være en iterativ proces, hvor de forskellige rum anvendes i flere omgange, hvis der f.eks. opstår nye forhold. (Alsdorf, et al., 2013) KORTLÆGNING AF KONTEKSTEN Grundlæggende formål: Afklaring af projekt og kontekst, herunder planlægning af brugerinvolvering og indledende dataindsamling. Overordnet indhold: Fakta om opgaven, kunden og kundens værdier Valg af type bruger Relevante/kvalificerede brugere Valg af brugerinvolveringsmetode Afklaring og planlægning Valg af brugerinvolveringsværktøjer, samt IKT-værktøjer I dette rum er det afgørende at afklare hvorfor, hvornår og hvordan brugere skal involveres i processen. Derudover er det vigtigt, at fastlægge en metode til brugerinvolvering fra start og formidle denne til de relevante brugere. Brugeres input kan variere, så det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem brugerinddragelse og Co-creation i formidlingen af metoden. FIGUR 21 BRUGERINVOLVERINGSMETODER: BRUGERINDDRAGELSE OG CO-CREATION (ALSDORF, ET AL., 2013, P. 55) 58

67 TEORI OM BRUGERINVOLVERING I kortlægning af konteksten kan brugere eksempelvis inddrages gennem metoder som spørgeskemaer, interviews, bruger-/fokusgrupper, workshops eller observationer. I forbindelse med planlægning, er det samtidig nødvendigt at gøre sig klart, hvilke IKT-værktøjer der understøtter en valgt brugerinvolveringsmetode (Figur 21) og hvordan IKT-værktøjerne kan understøtte de ovenstående metoder til at inddrage brugere. (Alsdorf, et al., 2013) KONCEPTMODELLERING Grundlæggende formål: Systematisering og konsolidering af ønsker og behov identificeret i den kortlagte kontekst. At opnå større indsigt i brugeres ønsker og behov, samt en fælles forståelse gennem tættere dialog og konceptuel modellering. Overordnet indhold: Behovsformulering Fremtidsscenarier Konceptmodeller I dette rum er brugernes behov i fokus. Der skal være klare mål med brugerinvolveringen og det der skal tages stilling til skal være afgrænset og konkret. Konceptuelle modeller kan her opstilles for at omsætte indsamlet information til konkrete behov og funktionskrav. Opstillede modeller kan skabe en fælles forståelse omkring de værdier, der er grundlag for designet af en bygning. Modellering i denne fase kan typisk medføre flere konceptmodeller, der kan indgå i næste designrum (funktionskonsolidering) og dermed skabe sammenhæng mellem eksisterende forhold og fremtidig funktionalitet. FUNKTIONSKONSOLIDERING Grundlæggende formål: Konsolidering af behov og formulering af prioriterede krav. Overordnet indhold: Konsolidering af idéer og koncepter til funktionelle krav Formulering af projektets vision Prioritering af krav Strukturering af krav i funktionssystemer for bygningen Mapping mellem funktionssystemer og komponentsystemer Formålet er at formulere funktionskrav til bygningen, på baggrund af konceptuelle modeller. (Alsdorf, et al., 2013) Figur 22 på næste side illustrerer en principiel proces for funktionskonsolidering. 59

68 TEORI OM BRUGERINVOLVERING FIGUR 22 FUNKTIONSKONSOLIDERINGSPRINCIP I VIC-MET (ALSDORF, ET AL., 2013, P. 62) Ved prioritering af funktionskrav kan faktorer som bl.a. økonomi, tid, kvalitet, brand, indeklima, dagslys og tilgængelighed være væsentlige at tage hensyn til. Disse faktorer kan påvirke en bygnings komponenter og potentielt skabe barrierer mellem de funktionelle systemer. En kortlægning eller mapping af funktions- og komponentsystemer kan fremhæve, hvordan de forskellige systemer påvirker hinanden. Mapping kan foretages grafisk i konceptdiagrammer, hvor systemers sammensætning kan tilpasses til at fungere i et projekts helhed. En prioritering, der tilgodeser funktionskrav bedst muligt, kan efterfølgende være grundlag for en kravspecifikation til komponentsystemer. (Alsdorf, et al., 2013) 60

69 TEORI OM BRUGERINVOLVERING LØSNINGER Grundlæggende formål: Bearbejdning af resultater fra forrige designrum til en eller flere løsninger. Dette kan også omfatte reviderede løsninger, hvor brugerinput til et løsningsforslag er indarbejdet ved en gentagelse af de forskelige designrum. Overordnet indhold: Udarbejdelse af virtuelle bygningsmodeller Afprøvning af løsningsforslag sammen med brugere Brugeres kommentarer indarbejdes Valg af færdig løsning I denne fase kan 3D og BIM være velegnede værktøjer, der gør det muligt at udarbejde virtuelle prototyper og konfrontere brugere og bygherre med konsekvenserne af forskellige ønsker og krav til bygningen. 3Dmodeller kan samtidig kommunikere løsninger og konsekvenser visuelt og fungere som dialogværktøjer, der kan støtte kommunikationen mellem rådgivere og brugere. VIC-MET lægger op til at præsentere løsninger for brugere ved hjælp af 3D-modeller, der kan gøre præsentationen realistisk. På den måde kan beslutningstagere se, hvordan en løsning tager sig ud og komme med feedback på baggrund af en visuel forståelse. Virtuelle bygninger og prototyper kan formidles på forskellige måder gennem en række af værktøjer. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvilke funktionalitetsbehov der kan være i en konkret brugerinvolvering. (Alsdorf, et al., 2013) VIC-MET giver en række eksempler på overvejelser omkring brugeres interaktionsmuligheder i virtuelle prototyper. Disse eksempler er opsummeret herunder: Navigationsmuligheder. Fri navigation eller fastlagte ruter i en model? Modelvisninger: Visning på brugers egen pc eller i særlige faciliteter? (Virtual Reality, etc.) Feedback: Markering og kommentering direkte i en model? Tilgængelighed: Samtidig adgang for designere/brugere med forskellig geografisk placering? Evaluering af løsningsforslag og brugerinvolvering i de fire designrum er en iterativ proces og kan være nødvendig at gennemgå flere gange for, at opnå en endelig løsning. (Alsdorf, et al., 2013) VIC-MET I DENNE CASE VIC-MET er betragtet som et relevant metodegrundlag for de fremtidige iterationer i platformens udviklingsproces. Metoden indgår således som en del af rapportens diskussion omkring de efterfølgende faser og anvendelsesmuligheder i forhold til casen, hvor der i højere grad kan rettes fokus imod it-værktøjer og funktionalitet. Selvom den overordnede metodik i rapporten bygger på Contextual Design har VIC-MET været fungeret, som inspirationskilde i projektgruppens tankeproces omkring brugerinvolvering i relation til byggeprocessen. Dette omfatter bl.a. projektgruppens overvejelser omkring forskellige modelrepræsentationer i platformen. Efter gennemgangen af disse supplerende teorier har projektgruppen i den følgende analyse set på brugen af en prototype i en brugerinvolveringsproces. 61

70 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS 9 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Som nævnt i teoriafsnittet 3.6 Mock-up and test with customers kan et User Environment Design bruges som en specifikation for et User Interface. Derfor har projektgruppen også arbejdet med User Interfacet på denne måde. De funktioner der var tilkendegivet i dette UED er således placeret i et Interface, som har til hensigt at være intuitivt og logisk opbygget for brugeren. Dette UI skal ses som en webbaseret løsning, og derfor vil dette også fremgå af Interfacets udseende. I forhold til opbygningen af Interfacet er der brugt principper fra Contextual Design i form af de begreber der bruges omkring Windowing Interfaces. Den terminologi vil blive inddraget, hvor det findes relevant for forståelsen af analysen. 9.1 USER INTERFACE/PROTOTYPE ANALYSE Den udarbejdede UI er lavet med henblik på brugerinvolvering, samt at kunne udføre interviews, hvor Interfacet testes af udvalgte brugere, som en prototype. Fremadrettet bruges testene ligeledes til at understøtte problemstillingen og til at undersøge differentieringen fra den traditionelle kontekst, som er beskrevet i afsnit 5 Analyse af Work modeling. I forhold til brugerinvolveringen som er nævnt i afsnit 8 Teori om brugerinvolvering, bruges der begreber, samt processer fra både Contextual Design, såvel som Interaction Design og VIC-MET (se teoriafsnit 3, 8.1 og 8.2). Dette sker ved brugen af prototype-interviews fra Contextual Design metoden. Samtidig benyttes grundprincipperne for Co-creation og brugerinddragelse fra VIC-metoden, da brugeren er med i udviklingen, men samtidig har et fastlagt forslag at arbejde ud fra. Til sidst er der brugt begreber fra Interaction Design processen Building interactive versions of the designs, som ligesom Contextual Design metoden, beskriver brugen af prototyper i en udviklingsproces. Der er anvendt papirprototyper som beskrevet i Contextual Design metoden, til at opfange data omkring brugerens forventninger og tanker igennem interview processen. 62

71 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS STRUKTUR PÅ UI For at få et overblik over User Interfacet, vil der i det følgende blive beskrevet hvilke funktioner dette indeholder og hvad tanken er bag placeringen og funktionaliteten af diverse knapper og vinduer. Projektgruppens UI har sit udgangspunkt i de typologier som nævnes i afsnit 5.3 Kontekst og typologier. Disse typologier illustreres ved en Typologifane. Under hver af disse har brugeren nogle konfigurationsmuligheder som visualiseres i form af en Konfigurationsmenu. Modellen som brugeren skal interagere med er placeret centralt på Interfacet i et Interaktionsvindue. Supplerende valgmuligheder udføres i den tilhørende Illustrationsboks med tilhørende tekstvejledning. Nederst på Interfacet kan brugeren se den økonomiske og varmeforbrugsmæssige oversigt på den dertilhørende Statusbar. Disse 5 bestanddele kan ses i Appendiks 1 og vil i det følgende blive beskrevet mere dybdegående TYPOLOGIFANEN Her illustreres de typologier som brugeren skal igennem, før denne står med et endeligt produkt. Der kan skiftes imellem fanerne så brugeren der kun vil have indflydelse på materialevalg, kan gå til produktfanen, imens brugeren der vil have indflydelse på antal rum, kan begynde i konceptfanen. Typologifanen bestemmer således hvilke konfigurationsmuligheder brugeren har i Konfigurationsmenuen. Visuelt er fanerne placeret op af Interaktionsvinduet for at det skal virke intuitivt for brugeren, at den specifikke fane har indvirkning på det man ser i Interaktionsvinduet. Derudover er de ikke-valgte faner gråtonede, for at vise brugeren hvilken fane denne befinder sig i. Fanen er udarbejdet efter begrebet in your face som er nævnt i teoriafsnit 3.6 Mock-up and test with customers. Dette er valgt da menuen er signifikant i forhold til den proces brugeren skal igennem og derfor er det relevant at den er til stede hele processen. Typologifanen kan ses nedenfor, hvor den specifikke bruger befinder sig i konceptfanen. FIGUR 23 ILLUSTRATION AF TYPOLOGIFANEN I UI KONFIGURATIONSMENUEN Her vises hvilke trin brugeren skal igennem i den specifikke fase. Trinene er ikke nødvendigvis sekventielt opbygget, da brugerne skal kunne springe fra trin til trin og genoverveje beslutninger. Denne opbygning er baseret på, at forskellige brugere kan have forskellige behov for, hvor dybdegående en konfiguration af huset de ønsker. Et eksempel på dette kunne være at, en specifik bruger kun har behov for at kunne ændre på ruminddelingen og derved overflødiggøres de øvrige faner i menuen. Menuen vil ændre sig løbende alt efter hvilken typologi brugeren er i. Hvor man i konceptfasen vil have trin som ydervægge og rum, vil der i designfasen være trin i menuen, som f.eks. vinduer/døre og indretning. Visuelt ser man her at den valgte fane udvider sig og transformerer sig til Interaktionsvinduet. På den måde illustrerer man til brugeren, at det der visualiseres i Interaktionsvinduet, er direkte forbundet med den fane brugeren har valgt. Igen er de ikke-valgte faner gråtonede, så det fremgår tydeligt hvilken fane brugeren er kommet til. En illustration af Konfigurationsmenuen i konceptfasen, kan ses til venstre. Menuen kan ses som en toolbar og kan ligeledes anskues som in your face, da menuen er synlig under hele forløbet. FIGUR 24 ILLUSTRATION AF 'TAG' FANEN FRA UI 63

72 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS INTERAKTIONSVINDUET Denne del af Interfacet omhandler den bagvedliggende model, som indeholder de data der er relevante, for at brugeren kan tage de valg som er nødvendige. Modellen ændrer sig igennem processen, i takt med at relevansen for øget detaljeringsgrad opstår og her i afsnittet vil modellen blive beskrevet i konceptfasen, såvel som design og produktfasen. Dette er nødvendigt for at få en forståelse, af de overvejelser der ligger i konfigurationerne i disse faser. Interaktionen med modellen, kan ses som det man i Contextual Design metoden kalder direct manipulation. Her har brugeren mulighed for at trække i og transformere objektet, som i dette tilfælde er en Revit-model, som importeres til platformen, i forskellige udformninger og med forskellige data. Fælles for modellen i de forskellige faser, er at den er opdelt i de moduler som Eentileens konstruktionsprincip tillader og som på sigt gør dem bygbare. I nogle tilfælde vil informationerne i Interaktionsvinduet, være repræsenteret i form af reference billeder fra tidligere eller lignende huse. Til sidst kan det også være relevant, at visualisere en kombination af Revit model og fotorealisme til brugeren. For at få et overblik over disse forskellige repræsentationer af data, er det nødvendigt at gennemgå faserne og modellens transformation igennem disse. Den første skærm der møder brugeren, er hvor denne skal vælge hvilken overordnet hustype der ønskes. Her har projektgruppen valgt en fotorealistisk illustration af tidligere opførte huse, da dette giver brugeren en lettilgængelig referenceramme. Billederne her kan ligeledes ses som en fremtidig salgsportefølje, som brugeren drager inspiration fra. På dette tidspunkt er Illustrationsboksen til gavn for brugeren, i den forstand at den informerer om hvilke handlinger, der skal foretages på det specifikke tidspunkt. Boksen er placeret i forlængelse af Interaktionsvinduet, da der løbende i processen opstår relationer imellem dem. Skærmen kan ses nedenfor. FIGUR 25 ILLUSTRATION AF HUSTYPE VALG I UI 64

73 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Herefter præsenteres brugeren for Revit-modellen for første gang. Her vil brugeren kunne tage stilling til hvilken tagtype, huset skal udstyres med. Som nævnt tidligere, (afsnit 6.3 Koncept) er det besluttet at modellen på dette tidspunkt, vil være en simpel generisk model. Dette er fra et Interface perspektiv fordelagtigt, da brugeren på den måde ikke bliver forvirret af irrelevante valgmuligheder eller detaljer. Nedenfor kan modellen ses på dette tidspunkt af konfigurationen. FIGUR 26 ILLUSTRATION AF TAGTYPE I UI Her vil brugerens interaktion med modellen, være begrænset til at kunne rotere modellen om sin egen akse. Valgene som beskrives i vinduet tages i Illustrationsboksen, hvor de 2 tagtyper er illustreret for brugeren og hvor den valgte løsning er visualiseret ved et flueben. Efter valget af tagtype får brugeren muligheden for at vælge taghældning. Dette skift fra type til hældning, sker ovenfor Illustrationsboksen. Valgene her vil have indflydelse på den taghældning brugeren ser på modellen og på den måde, kan brugeren definere hældningen, til et specifikt ønske. Da modellen vil være synliggjort for brugeren på samme måde som tidligere, er der nedfor kun vist Illustrationsboksen for taghældning. FIGUR 27 ILLUSTRATION AF ILLUSTRATIONSBOKSEN I UI 65

74 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Her oplyses brugeren om de forskellige grader taget kan udføres i. Som nævnt i afsnit 7 Analyse af User Environment Design er valgmulighederne begrænsede til nogle specifikke standarder. Derudover informeres brugeren, om hvilke materialer der er typiske for den enkelte hældning. Boksen er desuden udstyret med en tekstvejledning, som skal fortælle brugeren, at valgene har konsekvenser for fremtidige materialevalg. Når brugeren har valgt den ønskede taghældning, bruges Konfigurationsmenuen, til at fremvise næste skridt i processen. Dette vedrører ydervæggene og deres placering. Revit- modellen er på dette tidspunkt, en simpel 2D repræsentation, som viser ydervægge og indervægge som tynde linjer, samt de udvendige mål på huset. Indervæggene er opstillet ud fra et forslag, som arkitekten har indarbejdet i modellen. Dette forslag bruges af brugeren til at få fornemmelsen af, om det er stuen eller badeværelset der bliver ændret på. Brugbarheden er derved optimeret i forhold til, hvis brugeren kun så de udvendige vægge. Funktionsmæssigt er 2D modellen opdelt i de før omtalte moduler. Her har brugeren så mulighed for, i form af en træk og slip funktion, at flytte ydervæggene i intervaller der svarer til disse moduller. Under denne konfiguration, benyttes Illustrationsboksen udelukkende til vejledende tekst til brugeren. Nedenfor ses Interfacet for ydervægge konfigurationen. FIGUR 28 ILLUSTRATION AF YDERVÆGGE KONFIGURATION I UI Næste skridt i Konfigurationsmenuen er Rum, og omhandler de indvendige vægge og de rum de skal indeholde. Brugeren har her mulighed for at flytte på indvendige vægge og skræddersy hver rum til hans/hendes behov. Derudover kan brugeren supplere huset med yderligere rum. Et eksempel kunne være, at man ønsker et ekstra badeværelse. Begge valg opnås ved hjælp af en træk og slip funktion, som finder sted indenfor Interaktionsvinduet. På samme tid med at brugeren vælger rum, udstyres modellen med rumfunktioner for de enkelte rum. På den måde, vil der i senere faser være restriktioner for hver rum. Dette bruges på sigt også til produktion af huset, da det så fremgår af modellen hvilke rum der f.eks. skal vådrumssikres. 66

75 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Igen i denne konfiguration er Illustrationsboksen udelukkende udstyret med en tekstvejledning, som skal guide brugeren igennem valgene. En illustration af Interfacet under denne konfiguration, kan ses nedenfor. FIGUR 29 ILLUSTRATION AF RUM KONFIGURATION I UI Efter konceptfasen kan brugeren, ved hjælp af Typologifanen, gå videre til Designfasen. Her vil brugeren kunne arbejde med konfigurationer vedrørende placering af vinduer/døre, indretning af rum og endelig placering af indvendige vægge. Modellen i denne fase vil være mere detaljeret, i det væggene vil have den målestoksmæssige rette tykkelse, så brugeren får et bedre billede af rummene, når han skal placere fast inventar. Igen i denne fase, vil det visuelle indtryk skifte imellem 2D og 3D visninger. I placering af vinduer og døre vil det være relevant at kunne se facadeudtrykket, så her vil modellen fremstå i 3D. Som tidligere ved indervægge i konceptfasen, vil der her være et forslag fra arkitekten, vedrørende placeringen af vinduer og døre. Projektgruppens holdning er at placering af indervægge vil være mere overskuelig i en 2D model og repræsenteres derfor således. Modellen vil i denne fase stadig være en Revit-model, uden understøttelse af eksterne renderingsværktøjer. Valgene i denne fase illustreres ligeledes i konceptfase modellen, da det kan være relevant for brugeren at gå tilbage og flytte på ydervægge. Her vil placeringen af vinduer og døre spille ind i beslutningstagningen og er derved vigtig at have i konceptfase modellen. I Produktfasen vil modellen ligeledes gennemgå en transformation, hvor detaljegraden igen får et nyk op. Her vil modellen visualiseres så fotorealistisk som muligt, med tanke på at den stadig skal kunne interageres med i real-time. Den fotorealistiske model er vigtig, da valgene i denne fase omhandler endelige materialevalg på vægge, gulv og loft samt valg ned til det specifikke produkt, i det faste inventar. I forhold til renderingen af materialer på vægge, gulv og loft kunne et renderingsværktøj som f.eks. 3D Max være relevant. Modellen vil i denne fase indeholde de forskellige underleverandørers produktkataloger, så brugeren f.eks. har muligheden for at se de forskellige køkkenløsninger som er tilgængelige. Dette vil ske i form af pop-up vinduer, som viser billede eksempler på køkkenet, i et eksisterende hus. Dette vil være med til at sænke 67

76 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS risikoen for senere utilfredshed med køkkenets udseende. Når brugeren føler at huset lever op til ønskerne og behovene, vil der ligeledes være mulighed for at brugeren, ved hjælp af en game engine som f.eks. Unity, vil kunne træde ind i huset, i et første persons perspektiv. Her vil brugeren få en ide om lysindfaldet i huset samt en fornemmelse af rummenes placering STATUSBAR Under hele konfigurationsprocessen er User Interfacet ligeledes udstyret med nogle Statusbarer. Placeringen forneden på siden, skal indikere at de ikke er interaktive men kun er illustrative for brugeren. Barerne viser henholdsvis, status for husets varmeforbrug og prisen på huset på det specifikke tidspunkt. Varmeforbruget er ikke relevant i konceptfasen, men i de senere faser, hvor der skal tages stilling til vindues størrelser og antal, vil denne bar komme i spil. Det er hensigten at barerne skal understøttes af en enhed. Ved varmetab kunne det være relevant at have enten Kw/h, Energimærke eller Pris per kvartal. Budget baren illustrerer for brugeren, de økonomiske konsekvenser for dennes til- og fra valg i modellen. Barens maksimum og minimum vil illustrere husets højeste og laveste pris, i forhold til valg af f.eks. materialer eller m 2. Disse priser vil brugeren være oplyst om, før konfigurationen er påbegyndt. Enheden for den økonomiske Statusbar vil på den måde være opgjort i kroner og øre. I det pågældende UI ser man et stort økonomisk spring i konfigurationen af ydervægge og dette skal illustrere den konsekvens det vil have økonomisk, at man flytter ydervæggene, da det også vil betyde større forbrug af tag og gulv moduler, samt arbejdstimer. Nedenfor illustreres Statusbarerne. FIGUR 30 ILLUSTRATION AF 'STATUSBARERNE' I UI OPSUMMERING Igennem hele processen er Interfacet udstyret med hjælpefunktioner i form af ikoner som viser et spørgsmålstegn, ud for nogle af valgmulighederne. Disse kan i forhold til Contextual Design, ses som dialog boxes og fungerer på den måde, at hvis brugeren holder musepilen over disse ikoner, vil en boks komme frem og uddybe for brugeren, hvad funktionen ud for ikonet omhandler. Dette er gjort for at hjælpe brugeren igennem konfigurationen og samtidig holde designet simpelt og overskueligt. Relevansen af disse hjælpefunktioner kunne sammen med de andre funktioner i User Interfacet, passende testes i såkaldte prototypeinterviews, som er beskrevet i afsnit Prototypeinterviews. 68

77 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS 9.2 PROTOTYPEINTERVIEWS ANALYSE Efter en gennemgang af projektgruppens User Interface vil den følgende analyse, som nævnt tidligere, involvere brugeren ved hjælp af prototypeinterviews. Disse interviews er udformet efter principperne i afsnit 3.6 Mock-up and test with customers, hvor de kontekstbaserede og fortolkningsbaserede spørgsmål kan være med til at sikre en fyldestgørende dataopsamling, samt at gøre interviewet mere til en tovejs kommunikation, hvor underlæggende problematikker kan blive synliggjorte. Ydermere udføres interviewene ved hjælp af det UI, som er beskrevet i forrige afsnit UDVÆLGELSE AF BRUGERPROFILER Interviewene er delt op i brugerprofiler. Grunden til disse brugerprofiler, skal findes i måden hvorpå projektgruppen vil få overblik over forskellige tankegange og perspektiver, i forhold til brugernes kompetenceniveauer og faglige viden. Brugerprofilerne er som nævnt i metodeafsnittet delt op i faglige brugere og normale brugere. Denne todeling understøtter Eentileens brede målgruppe, beskrevet i casebeskrivelsen. Brugerprofilerne vil i interviewene give inputs til hvordan prototypen fungerer for den gængse bruger og vil ligeledes kunne bruges til at perspektivere over platformens fremtid for den specifikke brugerprofil. Derudover kan interviewene belyse hvordan byggebranchen vil tage imod løsningen, og ligeledes hvilken målgruppe løsningen henvender sig til og samtidig hvordan denne målgruppe ser perspektivet i løsningen. Analyseafsnittene vil være opdelt i brugerprofilerne, hvor deres meninger og holdninger bliver analyseret separat, for derefter at blive sammenlignet. Sammenligningen vil ligeledes involvere feedback fra møder med Teknologisk Institut og Eentileen og vil på den måde give yderligere vigtige synspunkter i forhold til salget af løsningen til kunden. (Appendix 5) FAGLIG BRUGERPROFIL I indledningen nævnes en udvælgelse af brugerprofiler. I det følgende vil den faglige brugerprofil blive analyseret ud fra interviewresultaterne som projektgruppen har opsamlet. Testpersonerne vil under analysen blive benævnt, som henholdsvis HK og SA. Deres udtalelser om prototypen vil blive præsenteret i takt med prototypens naturlige gennemgang og konfigurationsmuligheder. Endeligt vil brugertypens overordnede holdning blive sammenfattet. VALG AF TYPE Da HK bliver præsenteret for startsiden, hvor man vælger én typehusløsning i Interaktionsvinduet, virker hun skuffet over antallet af valgmuligheder og havde forestillet sig at starte et andet sted, i forhold til konfigurationen. Det logiske startsted for HK ville være at indtaste antal ønskede kvadratmeter, men hun forstår, hvilket valg hun skal træffe i steppet. Ud fra de antal kvadratmeter man indtaster, kunne man forestille sig, der blev generet nogle planløsninger i det valgte udseende, forsætter HK. Da SA bliver præsenteret for startskærmen ser han, ligesom HK, at der er 2 valgmuligheder, men synes det er et fint udgangspunkt og sammenligner med andre typehusfirmaer, der har tilsvarende antal eller 1-2 mere. Han ser samtidig en sammenhæng med Statusbar, hvor han forestiller sig, at han kan justere 69

78 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS henholdsvis budget og varmeforbrug, hvoraf den ene hustype vil være mere ideel for en i forhold til den anden. VALG AF TAGTYPE I forhold til det valg der skal træffes, har HK fuld forståelse for, at hun skal vælge en type i Illustrationsboksen, og har en klar forventning om, at når man vælger en anden type tag, at 3D modellen ændres til dette i Interaktionsvinduet, så valget visualiseres og brug. HK mener, at modellens detaljeringsgrad er passende, da man arbejder med udformningen og udseendet på huset. HK bliver spurgt om, hvad næste skridt ville være for hende, og hertil svarer hun, at hun gerne vil ind i rummet. HK ville hellere starte nede fra, og arbejde med rum inddelingen ud fra de indtastede antal kvadratmeter. Hun påpeger desuden, at ruminddelingen kan spille ind på tagtypens udseende. Intervieweren fortæller, at det hele tiden er meningen, at man skal kunne skifte tab i Konfigurationsmenuen, så det er muligt, at starte med at ændre grundplanen, da konfigurationsmulighederne af Koncept typologien ikke er inddelt i steps. SA er til at starte med usikker på, hvad der menes ud fra tagtype. Umiddelbart hælder han til, at han skal vælge materialevalg, men da interviewer fortæller ham om faserne, kan han godt se meningen. Ligesom HK, mener SA også, at detaljeringsgraden i denne fase er passende, da det er de ydre rammer, der er i fokus, og med højere detaljeringsgrad vil fokus fjernes fra rammerne. VALG AF TAGHÆLDNING In your face knappen, taghældning, fanger ikke HKs opmærksomhed, og hun skal ledes til knappen, hvilket må betyde, at der er nogle designmæssige overvejelser, der skal justeres for, at knappen er mere synlig og valgbar eller også skal processen gentænkes. Da HK bliver præsenteret for knappen og ser 5 valgmuligheder i Illustrationsboksen, lægger hun i første omgang mere mærke til materialet i valgmuligheden 26 grader (tegl), end den egentlige taghældning, hvilket måske kan tyde på, at det skal tydeliggøres, hvilke valg, der skal træffes i denne fase, samt mere tekstvejledning til Illustrationsboksen. Som byggefaglig bruger i platformen havde HK foretrukket, at hun selv kunne justere taghældningen, i stedet for at valget er bundet op på få muligheder. Ud fra HKs synspunkt er taghældningsvalget så tæt forbundet med det at vælge tagtype, at de bør lægges sammen, så man ændrer taghældningen i forlængelse af tagtypen. Modellen skal ændre sig både efter valg af type og hældning. SA tror ikke at taghældningsknappen er valgbar, men er alligevel ikke interesseret i at modificere taghældning. Han er af den overbevisning, at taget nok skal være funktionsdygtigt i den forfatning, det er. SA bliver alligevel præsenteret for Illustrationsboksen med 5 mulige taghældninger, og i den forbindelse tilføjer han, at det selvfølgelig er relevant for forbrugeren at kunne ændre taghældningen ift. senere materialevalg, men bekræfter samtidig, at han ikke har gjort sig mange tanker om konfiguration af taghældningen. 70

79 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS KONFIGURATION AF YDERVÆGGE Under denne konfiguration ser HK modellen som moduler, hvor hun kan redigere formen på hvert modul alt efter, hvordan hun ønsker det. HK forestiller sig, at arbejdsprocessen ville være at trække og slippe væggen et bestemt antal meter, og så ville modellen selv tilpasse sig i forhold til modulsystemet (HK siger godt nok hulmål, men i forhold til tankegangen er det helt korrekt). Modulerne kan flyttes, så opbygningen af planet bliver ændret. Ønsker man f.eks. solindfald i køkkenet, kan man flytte køkkenmodulet i modellen. Testpersonen påpeger, at der mangler mål på modellen, hvis man skal have en fornemmelse af kvadratmeterantallet og tilføjer, at man kunne have et lille vindue med antal kvadratmeter, som ændrer sig i takt med konfigurationen af modellen. Hun mener desuden, at det er fint, der er et planløsningsforslag at tage udgangspunkt i, som man i Konfiguration af indervægge og rum - menuen kan ændre, som man vil. I forlængelse af HKs ovennævnte holdning, er SAs forventning til denne konfiguration, at der er en planløsning at tage udgangspunkt i med rumfunktioner, og heraf kunne justere rumstørrelser efter behov. Ydermere kan SA se for sig, at konfigurationen vil blive nemmere, hvis han havde mulighed for at tegne rummene op i modellen, hvilket er en tanke, som HK deler. Ligesom HK ønsker SA flere mål på planen, men målene ønskes placeret udvendigt, da målene forsvinder i konturen for væggene. SA kan godt se idéen i at have rum og ydervægge adskilt, men forudser samtidig nogle uhensigtsmæssige arbejdsprocesser, når rum og ydervægge er adskilt, hvor man springer frem og tilbage i Konfigurationsmenuen. Som førnævnt i konfiguration af tagtype kom HK ind på, at hun gerne vil ind i modellen, da ruminddelingen kan spille ind på tagets udformning. I forhold til det er Sørens indgangsvinkel omvendt, hvor han spørger, hvordan tagkonstruktionen agerer, når man ændrer på rumstørrelser. KONFIGURATION AF INDERVÆGGE OG RUM HK og SA er generelt enige om, at denne funktion er savnet under konfiguration af ydervægge og argumenterer begge for, at det er stort set er umuligt at konfigurere en indretning kun ved brug af ydervægge. Supplerende rum-vinduet forstår HK som rum hun kan trække ind i den modellen og modellere som, hun gjorde med ydervæggene. Til at starte med er det lidt uklart for HK, om indholdet i vinduet er rumfunktioner, hun skal tilføje til modellen eller om det er deciderede rum, der kan tilføjes. SA ser dette vindue, som rumfunktioner, man trækker ind i de eksisterende rum. Det skal dog tilføjes, at prototypen ikke indeholder definerede rumfunktioner for rum, hvilket kan være årsagen til den misforståede funktion. Hertil mener han, at brugeren har for stor frihed og at der skal være nogle arkitektoniske begrænsninger til indretning i form af en planløsning. Han tilføjer desuden, at muligheden for at tilføje rum stadig skal være til stede og tekstvejledningen er sigende. BRUGERFEEDBACK SA synes generelt at platformen er meget overskuelig og brugervenligt designet, og brugeren bliver holdt i hånden gennem konceptfasen, men foreslår at Konfigurationsmenuen kunne være nummereret. For at underbygge denne tilgang tilføjer han, at man først kan fortsætte med den næste fase, når man har været igennem alle konfigurationsmuligheder i menuen. 71

80 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Der kan opstå problemer, når man modellerer typehuset og modellen bliver gradvist mere konkret jo længere man når i typologierne, fordi økonomirammen gradvist præciseres med faserne. HK foreslår, at når man vælger en type, at der er indarbejdet en hel økonomiramme og modellen står med en færdig løsning, man arbejder ud fra, så økonomien regulerer sig efter de valg, man træffer ift. løsningsforslaget. HK synes, at Typologifanen giver god mening, når man kigger på de valg, der træffes og hvilket detaljeringsniveau modellen er på i den enkelte typologi. I de opfølgende spørgsmål bliver HK præsenteret for Eentileens idé om en tidslinje, der viser, hvor man er i processen inden for den enkelte typologi, i stedet for Typologifanen. Til dette forslag mener HK som sagt, at Typologifanen giver god mening, men at de to kan kombineres. SAs holdning er, at typologinavnene godt kan være misvisende for normale brugere og især Koncept er svær at forstå, men foreslår at navnene på typologierne godt kan være mere forbindende med de valg, der skal træffes i de enkelte faser. I forhold til Statusbaren, varmeforbrug, ser HK og SA den som værende forvirrende i denne fase, da man ikke konfigurerer vinduer mm. Den burde være gråtonet eller på anden vis indikeres, at der ikke er konsekvenser for varmeforbruget. Der mangler i øvrigt en enhed på Statusbaren, og energimærkning er nok det forbrugeren kan relatere sig bedst til, påpeger HK. SA mener ligeledes, at varmeforbrugs-statusbaren er irrelevant i denne fase. Konceptet bag disse Statusbarer ses generelt som noget, man kan justere på og ikke som noget, der ændrer sig som funktion af de valg man træffer. Efter konceptet bag disse er blevet forklaret af interviewer, mener SA, at det for ham vil være mest naturligt med enheder som kwh. eller gennemsnitlig pris/termin. SA tilføjer, at han som faglig bruger ønsker at vide, hvad han betaler for. Her menes, at der skal specificeres, hvad prisen indeholder og hvad den ikke indeholder, så køberen ikke konfigurerer et hus og f.eks. får en pris ud på 1,2 mio. kr., og der så kommer tilslutningsafgifter mm. ved siden af. HK påpeger, at man om faglig bruger vil have stor interesse i en drift og vedligehold Statusbar, som kunne fortælle brugeren om de konsekvenser trufne valg har i forhold til materialer i dette perspektiv, hvilket er en holdning, som SA også deler. Han holder dog fast i, at totaløkonomidelen er noget, man skal holde ude, da det bare vil forvirre. Generelt til platformen mener både SA og HK, at der mangler tekstvejledning og især konfiguration af ydervæggene. Ifølge HK vil det være svært for en førstegangsbruger at gennemskue og forstå fremgangsmåden og i den forbindelse foreslår hun en agent-løsning som hjælpefunktion. SA tilføjer desuden at tekstvejledningerne godt må være mere pædagogiske og sælgende i deres fremtræden, men samtidig være enkel og præcis, da firmaet bag må være interesseret i at tjene så mange penge som muligt. HK mener, at platformen er for forbrugerens skyld, så vedkommende kan føle sig mere med i processen, da det er personen selv, der sidder og træffer valg. Platformen tillader ikke den faglige bruger mange muligheder og byggetekniske løsninger er udelukket. Ud fra begge testpersoners synspunkt, vil de designmæssige muligheder og begrænsninger platformen har, være grobund for fremtidige huskøb hos normale brugere uden byggeteknisk baggrund. I forhold til både HK og SA selv, vil de ikke selv være interesseret i at vælge et typehus, da de ønsker mere kontrol af byggetekniske problemstillinger og detaljer samt færre begrænsninger. 72

81 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS NORMAL BRUGERPROFIL Ud fra den normale brugerprofil som er nævnt tidligere, har projektgruppen udvalgt 2 brugere som ikke har en byggefaglig baggrund og som på den måde, vil kunne perspektiveres som en førstegangs bygherre. Testpersonerne vil i det følgende afsnit blive refereret til, ved navnene KC og MS. Afsnittet bygges op på samme måde som afsnittet om de faglige brugere hvor analysen følger brugerenes gennemgang af prototypen. VALG AF TYPE Under valget af hustype i prototypen, fanger begge testpersoner hurtigt at det er valg af en overordnet hustype, der er i fokus. Dog har de begge nogle ændringer til informationsniveauet. KC synes de 2 typer minder for meget om hinanden og forventer at der vil stå om det er enfamiliehus, sommerhus, eller et andet type hus. Derudover virker det forvirrende, at det ene hus virker til at være et toetagers hus. MS har andre problemer, da han gerne ville have en grundplan allerede på dette tidspunkt, for at kunne se hvilken ruminddeling der passer bedst til ham. Foruden grundplan efterspørger MS en størrelse på den enkelte hustype, for at man på den måde kan vælge, ud fra om man er en familie på 4 eller et ungt par. Her bliver det dog gjort klar for testpersonen, at man senere i processen vil kunne ændre på grundarealet og derved kan specificere huset, til de enkelte kunders behov. VALG AF TAGTYPE Den overordnede opgave under denne konfiguration virker logisk for testpersonerne dog har de begge nogle problemer med forvirrende funktioner. KC opfanger at der er tale om valg af tagtype og at ensidet fald er valgt i prototypen. Til gengæld begynder de øvrige funktioner at forvirre. Først og fremmest forstår hun ikke de forskellige faser i Typologifanen og tror at designfasen er hvor man skal vælge materialer og køkken. Her gives en kort forklaring, så funktionen er forståelig for testpersonen. Der suppleres fra KCs side med, at det ville være brugbart med en hjælpeknap til fanen, eller en vejleding fra arkitekten før man får adgang til platformen. Denne påstand understøttes af MS, som mener at et møde med arkitekten vil være afgørende for at brugeren har den viden der er nødvendig, for at kunne udføre arbejdet i prototypen. De øvrige hjælpeknapper på prototypen fanges med det samme og KC forventer en pop-up boks med tekstvejledning til den specifikke funktion som hjælpeknappen henvender sig til. Det næste punkt som forvirrer begge testpersoner er de 2 Statusbarer som er placeret forneden på prototypen. MS tror ved første øjekast at barerne er interaktive og at brugeren kan indstille dem, frem for den oprindelige ide med, at de er låste for brugeren og udelukkende bruges til at visualisere brugerens valg, inden for det specifikke område. KC har brug for mere beskrivelse, for at få viden omkring barernes funktion for brugeren. Da de begge får forklaret ideen, virker de begge tilfredse med at man har muligheden for at se disse statusser. Der er dog bred enighed om at varmeforbrug Statusbaren er irrelevant i konceptfasen og at denne bør fjernes, eller gøres gråtonet for at hindre yderligere forvirring. I forhold til enheder på disse Statusbarer er begge testpersoner enige om at oplysning af energimærke vil være mest brugbart, da det er en terminologi de kender. KC supplerer med at en førstegangsbygherre ikke har referencerammen til en enhedsoplysning i kroner og øre. Det sidste punkt i denne konfiguration som giver problemer, er overgangen til taghældning. Da knappen er gråtonet, tror MS at knappen er låst og derfor ikke er trykbar. KC har samme problem hvor retorikken er: 73

82 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS jeg troede ikke taghældning var mulig da knappen er mat. - KC På dette tidspunkt i interviewet kommer der også positive meldinger, i form af kommentarer om prototypens enkelthed og den forklarede mulighed for at rotere modellen i Interaktionsvinduet. VALG AF TAGHÆLDNING Her opfanger begge testpersoner, at det er valget af taghældning der skal foretages og at dette valg foretages i Illustrationsvinduet til højre. Herefter opstår der dog spørgsmål, da KC ikke forstår fortegnelserne ud for hældningerne. Her vil testpersonen ønske, at der ville være en tekstvejledning, når man holder musen henover valgmuligheden. MS ser imidlertid, at valget af hældning giver nogle begrænsninger for valg af tagbeklædning. Her vil MS gerne have muligheden for at se tagbeklædningen på modellen, eller via illustrationer fra eksisterende huse. Derudover finder MS mulighederne for hældning, passende i forhold til overskueligheden af prototypen. Begge testpersoner finder det logisk at næste skridt er ydervægge og at knappen i Konfigurationsmenuen virker intuitiv. I forhold til menuen, kunne KC dog godt ønske sig en nummerering, så rækkefølgen fremgår tydeligere. MS giver udtryk for at han vil tage fanerne i menuen kronologisk, da han har tillid til at folkene bag prototypen har mere forstand på opbygningen og at der må være en grund til denne rækkefølge. KC kommer også ind på at det virker logisk at man starter ude fra og ind med valgene i værktøjet, men at hun er overbevist om at hun skal starte med tagtype og så gå ned af i menuen. KONFIGURATION AF YDERVÆGGE På dette tidspunkt i prototypeinterviewet skal testpersonerne træffe valg omkring ydervæggene på huset. KC tror ikke ydervæggene kan flyttes men at de er fastlagte, ud fra den type hun valgte i starten. Da det bliver gjort tydeligt at dette er ideen, giver det mening for hende at væggene flyttes ved hjælp af træk og slip funktioner på væggene og i hjørnerne af modellen. Dette synspunkt deler MS, som ligeledes fanger at der her er tale om valg vedrørende kvadratmeter og at ruminddelingen kommer i næste skridt. Dette virker logisk for begge testpersoner. MS spørger ligeledes ind til placeringen af huset og om det valg er taget før adgang til platformen. KC kunne godt bruge en tydeligere indikation af, hvor på modellen man kan trække og samtidig mener hun at målene godt kan være tydeligere, på illustrationen. KONFIGURATION AF RUM Under konfigurationen af rum er der hos begge testpersoner problemer med de supplerende rum. De forstår begge funktionen om at trække rum ind i modellen, men ser det som en erstatning frem for en supplering af rum. De er begge enige om at tekstvejledningen skal uddybes og være mere flydende og brugervenlig, frem for den punktforms opdelte tekst der er på nuværende tidspunkt. MS kommer med yderligere ændringer, i form af et ønske om rumfunktioner i arkitektforslaget på modellen. På den måde kan brugeren se hvilke rum han har og hvilke han vil supplere med. Yderligere forslag til den visuelle præsentation, kommer frem under interviewene. KC mener at en 2D visning på dette stadie, er tilfredsstillende for brugeren og at en 3D visning vil skabe forvirring. Dog kan hun se ideer i en 3D visning med de valgte rum, til sidst i processen. I forhold til de indvendige vægge kunne de fra KCs synspunkt, fremstå tykkere, så man fik en ide om hvad man interagerer med. Til sidst mener hun at 74

83 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS døre og vinduer skal være synlige, så man kan vurdere hvor rummene giver mest mening at have. Dog giver en forklaring på at der senere kommer en konfiguration af indervægge, efter valg af vinduer og døre, mening for testpersonen. MS bliver spurgt ind til hvilke overvejelser han har, i forhold til priserne på de supplerende rum og forskellen på badeværelses pris og soveværelses pris. Her mener MS ikke at brugeren prioriterer disse, men mere prioriterer antallet af rum og de ønsker brugeren har til sit hus. Til sidst kommer begge med forslag om at ydervægge og rum kan foretages i samme vindue, så man har muligheden for at ændre på begge sideløbende. BRUGERFEEDBACK Efter gennemgangen af prototypen kom der yderligere forslag og ændringer frem, som kunne have relevans for det videre arbejde med prototypen. Først og fremmest gør begge testpersoner det klart at et møde med arkitekten er nødvendig, da der er mange begreber som ikke ved første blik, giver mening for den normale bruger. KC nævner et forslag om et forord på platformen, som beskriver ideen og de forskellige begreber og funktioner i denne. I forhold til valget af type i starten af prototypen, har testpersonerne ligeledes nogle inputs. MS mener at typerne skal udstyres med en pris. Her kunne der som det også er beskrevet i afsnit 9.1 User Interface/Prototype analyse, være en minimums- og maksimumspris, så brugeren har en ide om det dyreste hus og det billigste hus, inden for den enkelte type. MS forslår så at typerne kunne være inddelt i prisklasser, som var skræddersyede til de forskellige kundesegmenter. Disse ideer understøttes af KC, som ydermere kommer med ideer om at Statusbaren for den økonomiske ramme, så kan udstyres med en tekst som indikerer hvornår man er tæt på den maksimale pris for hustypen, løbende i processen. MS nævner også en database løsning som kan fungere, ved at brugeren får en masse valgmuligheder i starten, så som energimærke og kvadratmeter. Dette vil foregå med en liste, som man kan lave til- og fravalg på. Efter brugeren har lavet disse til- og fravalg, bliver han/hun så præsenteret for huset, som bliver lavet ud fra en database som indeholder alle de valgmuligheder. På den måde er huset allerede fra start af skræddersyet til brugeren, i en vis grad. Herudover bliver der også omtalt en tredje Statusbar, som omhandler vedligehold. MS mener at en sådan bar kan være relevant, da mange brugere kan se ideer i at vælge nogle dyrere løsninger, for så at kunne spare på vedligehold på huset. Til sidst bliver testpersonerne spurgt ind til deres oplevelse og der er enighed om at løsningen har gode muligheder, for dem og deres målgruppe. MS mener at der virker til at være rigtig mange valg muligheder og kan sagtens se en fremtid for platformen. KC synes at, på trods af de mange valgmuligheder, så er prototypen simpel og vil kunne bruges af et bredt brugersegment. KC synes samtidig at løsningen, giver brugeren en unik mulighed for at være med i processen og samtidig løbende få en visuel ide om det hus denne skal bo i. MS mener ligeledes at brugeren har en unik mulighed for at have et tæt samarbejde med arkitekten, men nævner også at der ligger en god pointe i at mange valg er taget for brugeren, da disse ofte ikke ved hvad de selv vil have. Her henviser han til de rumforslag som arkitekten ligger ind i modellen i konceptfasen. Til sidst kommer KC med en problematik, i forhold til at mange byggebranchefolk formentlig vil finde valgene begrænsende og at disse vil kræve mere detaljeret involvering i processen. Efter denne gennemgang af interview resultaterne vil der i det følgende afsnit være en sammenligning af brugerprofilernes meninger og de forslag de havde til ændringer. Samtidig vil meningerne understøttes af 75

84 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS synpunkter fra Teknologisk Institut og Eentileen, som kom frem under en række møder med projektgruppen ANALYSE AF BRUGERFEEDBACK Efter at have afsluttet prototype interviews for begge brugerprofiler vil disse nu sammenlignes for at finde fælles eller modstridende synspunkter ift. prototypens opbygning, udseende eller overordnede koncept. Ud fra sammenligningen vil der blive analyseret på disse synspunkter for at identificere ikke afdækkede behov hos brugerprofilerne og for på sigt at kunne diskutere den primære målgruppe. Brugerprofilerne er generelt enige om, at Typologifanen skaber mere forvirring end overblik over konfigurationsprocessen. Ud fra navngivningen af typologierne siger de i sig selv ikke ret meget om, hvilke valg, der skal træffes indenfor dem. Dette er en holdning der også er gældende i den faglige brugerprofil, som har kendskab til den traditionelle kontekst og indholdet deri. Idet denne brugerprofil er bekendt med indholdet af en byggeproces tidlige faser og stadigvæk er forvirret over typologien, kan tyde på, at det valgte koncept for typologifanen virker misvisende i forhold til hensigten. Især Koncept typologien er svær at gennemskue indholdet af for den normale brugerprofil, hvilket er en klar indikation af at navngivningen af faserne skal konkretiseres eller på anden måde uddybes. I forlængelse af denne problemstilling, blev der af den faglige brugerprofil foreslået at indarbejde en tidslinje, som indikerer hvor langt man er i konfigurationen inden for den enkelte typologi. Sådan en tidslinje findes i mange afskygninger og er noget man ser i stort set alle konfigurationsplatforme på internettet så som NikeID, hvor man illustrerer tidslinjen med faser som funktion af de valg brugeren skal træffe. Generelt ses dette koncept også hos alle virksomheder som har webshops i forhold til at illustrere trinene i købsprocessen. Under projektgruppens sidste møde med Teknologisk Institut og Eentileen blev denne idé også tilkendegivet af arkitekterne. Som interessent og med direkte indflydelse på platformens funktioner og krav kunne tidslinjekonceptet meget vel blive realiseret, da det også er et ønske hos brugerne. Under konfigurationen af Tagtype er der stor enighed mellem de to brugerprofilerne om, at den efterfølgende funktion, Taghældning, skal være indarbejdet i det foregående, så man både undgår et unødigt trin samt opnår en mere fyldestgørende konfiguration i tagets udformning. I forhold til In your face knappen, Taghældning, er der brugerprofilerne imellem stor enighed om, at funktionen er overset, hvilket skyldes den gråtonede skrift. Hensigten var, at det skulle indikere, at man ikke styrede denne funktion, men blev i begge brugerprofiler tolket som ikke-valgbar. I forhold til tilgængeligheden af Taghældningsfunktionen under konfiguration af Tagtypen tillader Contextual Design teorien, at nøgleområder repræsenteres som knapper, In your face, også selvom det går udover arbejdsvinduet. I denne platform går Illustrationsboksen og In your face-knapperne ikke udover Interaktionsvinduet, hvilket argumenterer for, at man godt kan have et vindue mere med taghældningsmulighederne. Fra den faglige brugerprofils synspunkt kunne denne overgang laves med en Næste-knap inden for Tagtypen, så man som bruger er tvunget til at komme omkring dette valg. I relation til konceptet, som skal tillade brugeren at skifte mellem tabs i Konfigurationsmenuen som man vil, er løsningen med Næsteknappen måske ikke hensigtsmæssig, da det kan give nogle redundante processer. Et andet aspekt til Taghældningen er, at de byggetekniske krav til hældning som funktion af materialet tilsyneladende ikke er forstået korrekt i første omgang. Brugerprofilerne er overordnet set enige om, materialerne nævnt i parentes er det, man vælger sammen med taghældingen, hvilket ikke var hensigten. 76

85 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Især for den normale brugerprofil kunne man godt ønske sig en bedre tekstvejledning, da det er usandsynligt, at de har den nødvendige byggetekniske viden omkring hældninger og materialer for at kunne udlede projektgruppens hensigt. Interviewene giver som nævnt ovenfor et billede af nogle utilstrækkelige tekstvejledninger og begge brugerprofiler misforstår flere funktioner i prototypen ud fra disse. Denne problematik understøttes af den generelle misforståelse af de supplerende rum, som erstatninger for rum der allerede er i modellen. En mulig løsning på denne problematik, kan findes i det feedback som kommer fra de normale brugere, hvor forslaget til pop-up vinduer dukker op. Disse pop-up vinduer kan så tilføjes til de enkelte funktioner og på den måde vil brugeren få hjælp til den specifikke funktion, når han behøver den, fremfor en standardtekst som skal omhandle alle funktioner for interaktionen, på samme tid. Pop-up vinduer kan ligeledes bruges til at give fotorealistiske eksempler på f.eks. køkkenløsninger. Dette forslag understøttes af Teknologisk Instituts vision, om en stærk visuel identitet på platformen. Som nævnt tidligere i analysen vil dette give brugeren en bedre ide om valgene der foretages, end hvis valgene udelukkende skal tages på baggrund af modellen i Interaktionsvinduet. Under interviewet er der bred enighed blandt testpersonerne om at UI designet er overskueligt og brugervenligt. Denne overskuelighed skal holdes op imod de tekstvejledninger som er udarbejdet i Illustrationsvinduet, hvor en mere udførlig tekstvejledning kan bidrage til et, for den normale bruger, forvirrende design og vil på sigt måske resultere i at målgruppen frastøder løsningen. Her kan pop-up vinduerne igen bruges som argument for et brugervenligt design. I konfigurationen af ydervægge udtrykte den faglige brugerprofil utilfredshed omkring det generelle koncept. Utilfredsheden i konfigurationen var en blanding af flere forståelsesmæssige problemer, som skal ses i forbindelse med konfigurationen af indervægge og rum, hvilket også er den generelle holdning hos den normale brugerprofil. Dette kunne henvende sig til platformens Efficiency som er nævnt i Interaction Design, da brugeren kan være nødsaget til at vende tilbage til ydervægge flere gange under udarbejdelsen af de indvendige rum og derved skabes der redundans i handlinger. Processen i konfigurationen af ydervægge, hvor man trækker i ydervæggene for at få større rum, gav ikke mening for den faglige bruger, der argumenterer med, at processen ikke er hensigtsmæssig, fordi det er mere logisk at konfigurere indretningen, og i samme ombæring gøre rummene større efter behov. Begge brugerprofiler deler synspunktet om denne problemstilling, og ser opdelingen af disse konfigurationer som processer, der meget vel kan blive trivielle og langsommelige. Det er en holdning, der kan tolkes, som at platformen kan blive frustrerende at arbejde med for brugeren, hvis processer som disse ikke simplificeres. Der var generel forvirring omkring Supplerende Rum -vinduet i forhold til funktionen for begge brugerprofiler. Testpersonernes generelle opfattelse af funktionen er, at de trækker rumfunktioner ind i eksisterende rum, hvilket forårsager forvirring omkring hele platformen. Ud fra denne forståelse er hele idéen med at konfigurere ydervægge irrelevant, da man først senere skal bestemme hvert rums funktion. Under prototypeinterviewet ser begge brugerprofiler en mulig løsning i at navngive rummene fra start. Dette understøttes af brugerprofilernes fælles ønske om et løsningsforslag, som udgangspunkt for den videre konfiguration, hvor definerede rumfunktioner er inkluderet. Under mødet med Teknologisk Institut og Eentileen kommer det også til udtryk, at de ønsker en simpel og overskuelig platform med høj visuel kvalitet. 77

86 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS I Interaction Design teorien, afsnit 8.1, nævnes usability goals, som brugbarhedskriterier for det udviklede system. I forhold til testpersonernes forvirring angående konfigurationen kan kriterierne Effectiveness og Effiency spille ind, hvis man søger optimering i henhold brugerfeedback. Heraf vil effectiveness udgøre hvor effektive funktionerne er designet og effiency vil udgøre processen i at skifte mellem tabs og konfigurere henholdsvis ydervægge og supplerende rum. Hvis man betragter konfigurationen i forhold til dette perspektiv, burde nøglefunktionerne lægges sammen, hvilket vil medvirke, at konfigurationen foregår i ét trin og processen samtidig bliver mere simpel og effektiv, hvor forvirringen omkring at indsætte et supplerende rum givetvis ikke vil være til stede. Der er under interviewene en gennemgående forvirring omkring de statusbarer som skulle indikere de varmeforbrugsmæssige og økonomiske konsekvenser, ved valgene i platformen. Begge brugerprofiler forstår barerne som objekter der kan indstilles på, hvor efter modellen automatisk vil vælge billigere eller dyrere løsninger/materialer og mindre eller større vinduer. En forklaring af ideen bag Statusbarerne løste dog forvirringen hos de faglige brugere, som godt kunne se perspektiverne i disse barer. De normale brugere følte at det var nødvendigt med en designændring, hvor indikationspilen muligvis skulle gøres mindre, så den ikke virkede så trykbar. En anden facet ved forvirringen var den manglende tekst ved statusbarerne. Denne manglende tekst er blevet drøftet med begge brugerprofilerne, samt med Teknologisk Institut og Eentileen. Alle parter er enige om at varmeforbruget burde illustreres med Energimærke, da brugeren kender denne terminologi fra andre brancher. I forhold til den økonomiske Statusbar, er der ligeledes bred enighed om at en relevant enhed kunne være en opgørelse i kroner og øre. Her skal brugeren dog gøres opmærksom på hvad denne pris indeholder. Dette understøttes af SAs undring omkring omfanget af prisen og om den f.eks. inkluderer tilslutningsafgift. En generel problematik opstår ligeledes ved Statusbaren varmeforbrugs tilstedeværelse i konceptfasen. Denne har ingen relevans for de valg der træffes i den pågældende fase og kan derfor gøres gråtonet, så den fremstår indisponibel. Under interviewene kommer der ligeledes forslag til en supplerende Statusbar, som kunne omhandle vedligehold af huset. Ideen kommer frem under interviewet med HK, hvor hun foreslår at de materialer man på sigt skal vælge kunne have negative konsekvenser for økonomien, men positive virkninger på det fremtidige vedligehold på huset. På den måde kan man forestille sig en bar, hvor enheden oplyses i kroner og øre i vedligehold per kvartal. På den måde vil det blive illustreret for brugeren, hvornår denne tager valg der er bestemmende for hvor vedligeholdelsesfrit huset er. Denne bar vil tilføje en totaløkonomisk tankegang til platformen og kan muligvis være med til at overtale personer med byggefaglig baggrund, til at prøve løsningen. Denne overtalelse vil dog kræve flere ændringer til platformen, da der i interviewene er en klar holdning om at løsningen er for begrænsende for fagfolk og at den ikke giver brugeren nogle ændringsmuligheder i forhold til konstruktionsprincipper. Et synspunkt de normale brugere også kunne nikke genkendende til, selvom de fandt platformen yderst brugbar. I den anden ende af spektret er der også tilkendegivelser omkring de mange muligheder platformen giver for den normale bruger som f.eks. en førstegangs bygherre. Testpersonen MS gav udtryk for at platformen giver brugeren langt større mulighed for indflydelse, end f.eks. en traditionel typehusløsning gør. Denne holdning er i tråd med Teknologisk Institut og deres ide om at platformen skal give brugeren illusionen om mange valgmuligheder, men at den som udgangspunkt skal være så begrænset som muligt, for at mindske specialisering på det enkelte hus og derved en forhøjet produktionsomkostning. 78

87 ANALYSE AF MOCK-UP AND TEST WITH CUSTOMERS Inden for den faglige brugerprofil opstår der under interviewet uenighed omkring den overordnede struktur på platformen og dennes usability, da HK føler at rækkefølgen er ulogisk hvorimod SA føler at gennemgangen af funktionerne er overskuelig og lettilgængelig. HKs udsagn grunder i lysten til at starte inde fra og f.eks. bestemme kvadratmeter og antal af rum først. Denne måde at se processen på, går fint i hånd med MS tanker omkring en databasebaseret platform, hvor disse valg bliver taget først, hvorefter der generes en model ud fra disse valg. Dette vil give brugeren et mere skræddersyet forslag at arbejde ud fra, men forslaget kan gøre at brugeren efterfølgende springer processer over i platformen og på den måde kan brugeren gå glip af relevante valg og overvejelser. Ud fra sammenligningen af brugerprofilerne, har projektgruppen fundet frem til, at der er overvejende tilfredshed i forhold til prototypens udseende, opbygning og koncept. Prototypeinterviewene og resultaterne herfra har givet projektgruppen et overblik over de holdninger og overvejelser brugerne har ved udviklingen af en webbaseret platform. Ud fra disse observationer og overvejelser samt de oplysninger projektgruppen selv har opnået under udarbejdelsen af det bagvedliggende User Environment Design, vil resultaterne af disse analyser blive diskuteret. Dette vil ske i forhold til den fremadrettede udviklingsproces og platformen som koncept. 79

88 DISKUSSION 10 DISKUSSION I det følgende vil vi diskutere projektrapportens resultater, fremkommet af analysearbejdet og prototypetesten. Derudover vil vi diskutere metodevalg på casen og herefter udvide perspektivet og gennem en sammenligning af de tre nævnte metoder i rapporten, Contextual Design, VIC-MET og Interaction Design, vurdere hvilke metoder der er passende til udviklingen af platformen på et senere tidspunkt i processen, samt på systemudvikling generelt. Prototypetestene, hvis resultater er rammerne for vores analyse, blev foretaget på to forskellige brugerprofiler. De to brugerprofiler havde forskellige kommentarer og forslag til ændringer, men analyseresultaterne viser at begge brugerprofiler synes godt om prototypen i forhold til udseende, opbygning og koncept. Vi vil nu opsummere problemstillingerne opdelt i brugerprofil, så vi efterfølgende kan diskutere deres brug af platformen og hvordan vi skal reagere på deres feedback. De kommentarer og udtalelser, de faglige brugerprofiler ytrede, har tydeligvis rodfæste i deres byggetekniske viden. Når HK til funktionen Konfiguration af ydervægge, forklarer at hun forestiller sig at hun kan redigere ved at trække og slippe væggen et bestemt antal meter, så det stemmer overens med hulmål, illustrerer det en baggrundsviden om byggeri, der hjælper hende med at forstå opbygningen af platformen. Et andet aspekt, som afspejler deres baggrund er både HK og SA pointering af at der gerne måtte være flere mål og angivelse af kvadratmeter på den grafiske repræsentation af deres valg i Interaktionsvinduet. De er begge vant til at se plantegninger, snit og facader, hvor netop målene er vigtige for den videre bearbejdning af tegningerne. Endnu et eksempel er at de begge påpeger at det ikke er så meningsfuldt at vise Statusbaren varmeforbrug i Koncept, da man her ikke træffer valg, der har direkte indflydelse på det. Den normale brugerprofil har imidlertid et andet fokus. Deres kritik tager udgangspunkt i en lægmands vurdering af platformen, og er den brugerprofil der ligger tættest op af den af Eentileen fastsatte målgruppe. De forslag til ændringer og den feedback, der fremkom under deres interviews drejede sig hovedsageligt om design og manglende forståelse for funktionerne. Det første KC påpegede ved Valg af type var at de to typer lignede hinanden for meget. MS ville til gengæld gerne have startet med at se en plantegning. Disse to kommentarer illustrerer at konceptet bag platformen ikke er tydelig nok. Den faglige brugerprofil opfangede hurtigt konceptet fordi de har en baggrund i byggeriet, mens den normale brugerprofil er grønne på området. Som vi også skriver i afsnittet 9.2 Prototypeinterviews analyse, skal tekstvejledningerne være meget mere udførlige, hvilket vil hjælpe brugerne på rette vej. MS kommentar om en plantegning viser et andet behov end hos den faglige brugerprofil: I og med den normale brugerprofil ikke er bekendt med den traditionelle kontekst, kan vi ikke forvente at det automatisk vil være en fordel at trække dette forløb med over i platformen. Når både det eksisterende system og det nye system er ukendt for brugeren, 80

89 DISKUSSION vil ligheder ikke være til nogen hjælp. At MS ytrer et behov for et møde med arkitekten før han kan træffe de rigtige valg i platformen er endnu en indikation af at prototypen ikke giver de nødvendige oplysninger. Begge brugerprofiler har en del rettelser til udformningen af platformen, men set i betragtning af hvor tidlig en fase vi er i, samt at det er den første prototype der testes, er reaktionen overvejende positiv. I forhold til Contextual Design teorien om prototypeinterview er det relevant at diskutere, hvor meget intervieweren skal introducere brugeren for platformen og i hvor stor en grad User Interfacet skal gennemgås. Man kunne godt forestille sig, at flere af testpersonernes synspunkter til prototypen ville havde været anderledes, alt afhængig af, hvor meget projektgruppen havde sat dem ind i det bagvedliggende koncept, heriblandt opbygningen i trækassetter og brugen af CNC-maskine. Man må gå ud fra at testpersonerne fra den faglige brugerprofil ikke ville stille spørgsmål om hulmål, hvis de havde været bekendte med konstruktionsprincippet fra starten af interviewet. Hertil er det ikke sikkert, at det ville have påvirket testpersonerne fra den normale brugerprofil, da man ikke kan have nogen forventning til deres byggetekniske forståelse. Fordelen kan være, at man får tjekket om, man kan forklare testpersoner konceptet tilstrækkeligt, så de bedre forstår platformens struktur, men heraf kan ulempen også komme frem. Ulempen ved at give testpersonerne mere viden om den bagvedliggende tankegang af platformen kan være, at det ikke er deres egen intuition og forståelse af prototypen, der taler. Ved at give dem for meget viden om konceptet til at sætte deres intuition i gang, gør man samtidig testpersonerne mindre repræsentative for resten af målgruppen, og interviewresultaterne bliver herved ikke valide. Interviewerne skal kun lige give dem nok information til at sætte deres intuition i gang. Dette understøttes af MS fra den normale brugerprofil, der først et stykke inde i interviewet tilkendegiver, at han er begyndt at forstå tankegangen. I kraft af deres forskellige baggrund, har brugerprofilerne divergerende fokus. Vi har udvalgt disse to brugerprofiler på baggrund af den brede målgruppe. Målgruppen, som den er defineret af Eentileen, består af alle der har planer om at bygge nyt hus, hvilket må siges at være en forholdsvis bred målgruppe. I et systemudviklingsperspektiv har en bred målgruppe generelt set både fordele og ulemper. Såfremt målgruppen er afgrænset og klart defineret, vil en bred målgruppe sikre at indtjeningsmulighederne er større, idet flere personer vil kunne benytte systemet. Man risikerer dog samtidigt at ende med en løsning der, idet den skal dække flere forskelligartede behov, ikke vækker nogen decideret interesse for nogen. En smal målgruppe vil ikke have samme indtjeningspotentiale, men vil kunne ramme målgruppens præcise behov og krav. Det er altså ikke et spørgsmål om hvor stor eller lille målgruppen skal være, det vigtigste er at kende sin målgruppe. Gør man det, kan man målrette systemet til deres behov gennem interviews og tests. Dette belyser udfordringer med den fastsatte målgruppe for platformen. Der er ikke gjort meget ud af målgruppebeskrivelsen, som kan stå på tre linjer. Når systemet skal understøtte en bred målgruppe, risikerer man at behov hos én bruger, kommer i vejen for en anden. Og det er det, vi oplevede i starten af vores prototypetests. Den udarbejdede prototype er lavet på et tidligt stadie, men senere i forløbet, når detaljeringsgraden stiger, kunne man forestille sig, der ville komme ændringsforslag, der adskiller sig mere og mere fra hinanden fordi brugerprofilerne har så forskellige baggrunde. Derudover er de brugerprofiler, vi anvendte kun to ud af mange, der alle vil have divergerende fokus. De beskrevne analyseresultater i afsnittet viser at det med en så bred målgruppe har været svært at målrette prototypen, fordi den har skullet passe til mange typer af brugere. Det er derfor nødvendigt at arbejde med målgruppedefinitionen, så man i det fremtidige arbejde med platformen kan målrette arbejdet mere. 81

90 DISKUSSION Problemet med platformens målgruppe er ikke kun den brede målgruppe, men også den manglende afgrænsning. En bred målgruppe i sig selv er ikke en ulempe, såfremt de deler det behov som systemet skal understøtte. Problemerne opstår når målgruppen indeholder segmenter med modsatrettede behov, og når målgruppen samtidig ikke er klart defineret og afgrænset. At brugerne i den faglige brugerprofil begge ytrer at de ikke selv ville bruge platformen fordi de ikke har nok indflydelse på valgene, på trods af at de finder platformens koncept spændende, vidner om at målgruppen bør afgrænses. Dette understøttes af et aspekt fra Interaction Design, afsnit 8.1, der beskriver, at det er bedre at understøtte brugerens arbejde bedre end, at give vedkommende flere funktioner, som funktion af at ramme bredt. Dette kan kun gøres ved, at designteamet har en skarp defineret brugerprofil, der præciserer brugeren og dennes behov, hvilket også er en grundsten i Interaction Design. Var målgruppen indsnævret til at omfatte eksempelvis førstegangskøbere af huse i alderen år, eller pensionister, kunne man gennemføre mere effektive tests idet testpersonerne ville kunne afspejle hele målgruppen og ikke kun segmenter af den. Herudover ville udgangspunktet for den første prototype være bygget med henblik på en målgruppe med mindre divergerende præferencer, og ville dermed fra start, stemme mere overens med målgruppen. Processen, som den er forløbet gennem udarbejdelsen af denne projektrapport vil i det følgende blive diskuteret med henblik på at diskutere metodevalget. Contextual Design er en metode til systemudvikling, hvor brugeren er i centrum, hvilket betyder at alle valg, der skal træffes, skal træffes på baggrund af brugerens behov. De syv trin, metoden indeholder er en iterativ proces, som forløber indtil systemet er klar til at blive realiseret. Projektgruppen fandt metoden egnet til dette projekt, fordi der kunne ses en direkte sammenhæng mellem de hovedaktiviteter, der blev introduceret i opstartsfasen. Hovedaktiviteterne skulle også ses som en gentagende proces, som foregik i loops, hvor systemet gradvist ville blive defineret grundigere. Ligheden var altså tydelig. Men hvordan har det så været at anvende teorien på et udviklingsprojekt? Overordnet set har det givet en struktur for arbejdet, så vi vidste hvordan arbejdet skulle gribes an. Dette adskiller sig ikke fra andre eksisterende metoder, men der hvor Contextual Design udmærker sig er, at den har hjulpet os til at komme omkring væsentlige aspekter af systemudviklingen, som sikrede os informationer vi skulle bruge senere i processen. Som eksempel kan nævnes strukturen på vores interviews, som betød at vi blev i stand til at stille de rette kontekstbaserede og fortolkningsbaserede spørgsmål, som fik testpersonen til at levere fyldestgørende svar. Derudover guidede den os i en retning, som gjorde at vi trinvist kom tættere på vores løsning. Når man er i et udviklingsforløb ved man i sagens natur ikke hvor man ender, men Contextual Design virkede som vejviser. Som vi skriver i afsnittet Putting into practice, skal metoden tilpasses det pågældende projekt. Fordi metoden er tiltænkt at udvikle et nyt system, der bygger på eksisterende arbejdsopgaver, og vores case handler om at udvikle en ny måde at arbejde på, har vi været nødsaget til at ændre en del på brugen af metoden. Ændringerne har været koncentreret om de første trin, hvor det eksisterende system og dets arbejdsgange skal kortlægges. Her har vi ikke kunnet følge metodens naturlige forløb, idet vores system søger at skabe helt nye måder at gribe arbejdet an på. Målgruppen er dermed ikke givet på forhånd, fordi der ikke findes nogen eksisterende brugere, der kan interviewes til Contextual inquiry. Dette samt Eentileens brede formulerede målgruppe, som indtager rollen som brugere, gør grundlaget for det videre arbejde mindre 82

91 DISKUSSION robust, end i en situation hvor de eksisterende brugere kunne anvendes. Derfor vurderer projektgruppen at det vil kræve en særskilt metode til at definere målgruppen. I og med vi er i en tidlig fase af systemudviklingen, kan vi forestille os at man på sigt ville kunne anvende alle trin i metoden. De resultater og informationer vi har indsamlet om prototypen kan tages med i næste loop, og anvendes som baggrund for de næste work models. Brugen af Contextual Design på denne case har fremmet vores arbejde i dette første loop, og det er vores vurdering, at den fremover vil sikre at arbejdet har det rette fokus mod de næste skridt i processen og i sidste ende løsningen. Udvider vi perspektivet og ser på anvendeligheden generelt, ser vi mange flere fordele. Har man ressourcer nok, kan Contextual inquiry sikre en viden om kundens arbejdsgange som ellers er svær at tilvejebringe, men som fremadrettet vil gøre arbejdet nemmere fordi man fra start har den rette viden om systemet. Metoden systematiserer processen mod udviklingen af et nyt system, og sørger for at alt forarbejdet er i orden, før man begynder den egentlige realisering af systemet. Der er også ulemper ved at anvende metoden. Afhængigt af projektet kan der gå rigtig lang tid før kunden, får noget at se. Det er først når udviklingen af de første papirprototyper ligger klar, at kunden kan se hvad arbejdet har ført til. Udtrykket Tid er penge er gældende i alle brancher, og derfor er der for alle virksomheder et pres for at få leveret sine varer og ydelser hurtigst muligt. Dette taler i mod brugen af Contextual Design. Selvom metoden i sidste ende kan sørge for et billigere produkt, da man via brugertests finder fejlene i en tidlig fase, hvor de er billigst at rette i, ser de fleste kortsigtet på det. Det totaløkonomiske aspekt bliver ofte negligeret, men kan man kommunikere metodens fordele ud til kunden, kan den i sidste ende sikre et bedre produkt for kunden. I forhold til at bruge Contextual Design til systemudvikling er det især Putting into practice trinnet, der gør metoden så brugbar. Muligheden for at tilpasse metoden så den passer til ethvert system udvider potentialet, og gør det muligt for stort set alle at anvende den. Fleksibiliteten tillader, som i vores tilfælde, at man ikke nødvendigvis behøves at udføre alle trin i alle iterationer. Samtidig muliggør den også at man kan udvikle et system fra bunden og ikke kun ud fra et eksisterende system, som teorien ellers lægger op til. Der er fra begyndelsen lagt op til, at det toårige udviklingsprojekt, rapporten omhandler afvikles i en iterativ proces, hvor brugerinvolvering kan indgå i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. I forhold til at definere de vigtige elementer i projektet, er brugerinvolvering toneangivende i mere end én forstand. Begrebet kan umiddelbart forbindes med den type boligbyggeri, der indgår i beskrivelsen af virksomhedens forretningsmodel, men samtidigt er det relevant at betragte i forbindelse med systemudvikling. Som tidligere beskrevet, medfører det to aspekter. De aspekter fordeler sig på udviklingsproces og designproces for henholdsvis system og byggeprojekt. De to aspekter overlapper til en vis grad, forstået på den måde, at brugerinvolvering i systemudviklingen har til formål, at fremme brugerinvolvering i byggeriets designproces. Det kan omfatte de it-værktøjer der støtter brugerinvolvering, såvel som det system, der gør disse værktøjer tilgængelige for en bruger. Idet systemet endnu ikke eksisterer, kan der argumenteres for, at brugerinvolvering i forbindelse med udvikling af systemet, kommer forud for den brugerinvolveringsproces det udvikles til at støtte - i hvert fald til en vis grad. En forudsætning for systemet, er de arbejdsgange det skal understøtte og dermed at brugerne er i stand til at anvende systemet i disse arbejdsgange. 83

92 DISKUSSION Denne påstand er udledt af, at brugernes opfattelse af systemets koncept, kan være afgørende for en udvikling af systemet. Er konceptet uinteressant for brugerne, kan det være ugunstigt at bruge udviklingsressourcer på systemets funktioner. Dette kan være et argument for at afprøve konceptet i de tidlige udviklingsfaser. Modsat kan den overordnede hensigt med systemet være, at understøtte en specifik aktivitet på en bestemt måde. Hvordan disse funktioner kan og skal gøres tilgængelige, kan have betydning for systemets opbygning og bagvedliggende mekanismer, som hardware og software. Dette kan argumentere for at systemets funktioner er bestemmende for et muligt koncept. I forhold til undersøgelsens teoretiske grundlag, kan det i sidstnævnte tilfælde, være fordelagtigt at foretage de indledende analyser med udgangspunkt i VIC-metoden. Den bedst egnede metodetilgang, må i alle tilfælde bero på en kontekstbestemt prioritering i forbindelse med det enkelte projekt. I iterative udviklingsprocesser kan Contextual Design og VIC-MET være anvendelige i fællesskab. Begge er brugercentrerede og fokuserer derfor på anvendelighed for brugeren, frem for systemets bagvedliggende mekanismer. Den ene metode udelukker ikke den anden og de kan kombineres i henhold til et projekt og suppleres med Interaction Design. En kombination af teorierne kan strukturere en samlet proces, hvor hver metode kan henvende sig til forskellige opgaver. Forestiller man sig, VIC-MET som overordnet teoretisk grundlag, er det nærliggende at inddrage Contextual Design i en kortlægning af projektets kontekst. Er formålet, at besidde en værktøjskasse til brugerinvolvering, kan det være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i VIC-MET, men metoden kan ikke stå alene når det gælder udvikling af en værktøjskasse til brugerne. I sidste ende er den rettet mod itstøttet brugerinvolvering i byggeprojekter, mens Contextual Design er tilstrækkeligt fleksibel til, at omfatte systemet som helhed. I nærværende projekt kan udvikling af systemet derfor betragtes som et afgørende emne i forhold til den valgte fremgangsmåde. Systemets koncept er afgørende for dets potentiale. Samtidig er brugernes opfattelse af konceptet, afgørende for dets holdbarhed. Systemet kan være en betydningsfuld del af virksomhedens nye forretningsmodel og det pågældende koncept kan influere flere dele af denne forretningsmodel. Konceptets indflydelse på forretningsmodellen relaterer ikke direkte til projektgruppens afgrænsede fokus, men en række eksempler kan være nævneværdige, herunder: Strategiske overvejelser omkring marketing, teknologisk udvikling og forøgelse af markedsandele Udviklingspotentiale i forhold til andre og større projekttyper På tidspunktet for denne rapport, er udviklingsprojektet i sin indledende fase og følger den første iteration af flere. Dette har betydning for den valgte indgangsvinkel og tidlige udvikling af prototyper. I denne fase kan etablering af et holdbart konceptgrundlag være et værdifuldt udgangspunkt for den fremtidige udviklingsproces. Brugertests af de tidligere prototyper kan give en indikation af potentielle kunders interesse for konceptet og projektets fremadretning. De gennemførte prototypetests antyder en positiv tendens i de involverede brugeres opfattelse af konceptet. Analyseresultaterne kan indikere at konceptet har en vis holdbarhed og angive et potentielt udgangspunkt for videre udvikling af konceptet. I den forbindelse er det imidlertid nødvendigt at validere disse resultater gennem yderligere tests. Disse tests kan eksempelvis involvere repræsentative brugere, der kan antyde eventuelle demografiske betydninger, som ligeledes kan indgå i målgruppeanalyser. Foruden vurdering og validering af de tidlige analyseresultater kan fokus i den næste fase, i højere grad være rettet mod funktionalitet og egnede it-løsninger. I den forbindelse er det nærliggende at inddrage 84

93 DISKUSSION VIC-MET i højere grad, hvor metoden kan være anvendelig i en bred forstand. Dette kan eksempelvis omfatte en detaljering af konteksten for hver typologi, der inddrager systemets tekniske elementer. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på den manglende tilstedeværelse af et reelt byggeprojekt. Det kan derfor være nødvendigt med en nuanceret betragtning af de forskellige designrum. I forhold til typehuskonceptet, kan det indebære at aktiviteter som informationsindsamling om kunde, i stedet må rette sig mod en målgruppeanalyse. På baggrund af en sådan betragtning kan metoden måske nærmere indgå som en checkliste med emner, der generelt er vigtige at være opmærksom på. I de tidlige faser at udviklingsprojektet, kan det bl.a. omfatte: Afklaring af brugerinvolveringsmetoder i de enkelte typologier og aktiviteter Brugerinvolveringsværktøjer og it-løsninger Konfigurationsprincippet kan være vanskeligt at kategorisere i henhold til de to involveringsmetoder der skelnes i VIC-MET. Men formidling af den designmæssige rolle, kan være afgørende for brugerens oplevelse af konceptet. Dette er derfor relevant at inddrage i overvejelser omkring it-løsninger, visuelle udtryk, modelrepræsentationer, funktionalitet og interaktionsmuligheder. Disse overvejelser kan potentielt ligge til grund for brugerinvolvering og tests af prototyper eller mulige værktøjer, i systemudviklingens næste fase. I den forbindelse kan tekniske problemstillinger omkring brugernes interaktion være relevante at analysere. Det kan eksempelvis være håndtering af data og måden input gemmes og repræsenteres, hvis en bruger går tilbage til tidligere trin i konfigurationen. Det kan ligeledes være nærliggende, at observere, hvordan en bruger opfatter plug-ins, som f.eks. Java. Mindre it-kyndige brugere kan potentielt være tilbageholdende i forhold til dette plug-in, hvis de associerer det med log-in til netbank eller lignende. VIC-metoden kan samtidig være med til, at fastholde en opmærksomhed på rådgiverens faglige rolle, på en måde der er synlig for kunden. Samlet set kan VIC-MET indgå som et bredt metodisk grundlag i processen. Omfanget afhænger af en evne til at perspektivere metoderne i forhold til det pågældende system og de faser udviklingen gennemgår. 85

94 KONKLUSION 11 KONKLUSION For at kunne involvere brugere i en digitaliseret projektering, er det nødvendigt fra udviklerens side at inddrage metoder som er skræddersyede til denne brugerinvolvering. Der er i rapporten gennemgået teorier som understøtter denne involvering. Brugen af disse skal sikre besvarelsen af problemformuleringen: Hvordan kan kunder/brugere involveres i en digitaliseret projektering? Derudover bliver problemformuleringen understøttet af følgende spørgsmål som skal sikre at begge aspekter af udviklingen bliver analyseret. Hvilke arbejdsgange i projekteringen kan redesignes, og hvordan, så de fremmer en brugercentreret designproces? Hvordan kan brugerinvolveringen struktureres i udviklingen af et digitaliseret projekteringssystem? I rapportens analyse blev metoden Contextual Design fulgt. Resultatet af dette blev udarbejdelsen af en prototype, der er fremkommet gennem et Work redesign af den traditionelle arbejdsgang, samt udviklingen af et User Environment Design. Analysen af trinnet Work redesign gjorde os i stand til at redesigne den eksisterende arbejdspraksis, og skabe nye visioner for arbejdet. Det handler altså om at gå fra konteksten over i den nye arbejdsmetode. Den eksisterende arbejdspraksis, som redesignes til det nye system, kan ses som funktionerne i det udarbejdede User Environment Design. Visionerne ligger til grund for det udarbejdede User Environment Design, som giver strukturen for prototypen. I den nye arbejdsgang er dele af arkitektens arbejde erstattet med en konfiguration i platformen. Man kan derfor sige, at disse dele af arkitektens arbejde udføres af kunden selv gennem de funktioner, der er tilgængelige i platformen. Ud fra redesignet af den traditionelle arbejdsgang er det brugeren selv, der designer i en løbende proces. Ved at anvende platformen fremmes den brugercentrerede designproces, idet brugeren selv træffer designmæssige valg i et begrænset omfang. Begrænset, fordi brugeren skal styres i en retning som arkitektonisk og byggeteknisk kan forsvares. Det betyder at de valgmuligheder platformen indeholder, har restriktioner og begrænsninger, hvilket f.eks. afspejler sig i, at brugeren ikke har fuldstændige frie tøjler når det kommer til at rykke på ydervæggene. Her er begrænsningen dimensionen på de trækassetter, som huset opbygges af. Disse begrænsninger skaber illusionen om mange valgmuligheder, samtidig med at den arkitektoniske og byggetekniske kvalitet opretholdes. 86

95 KONKLUSION Der er en hårfin grænse i mellem et overskueligt design som understøtter brugerens behov (og som brugeren kan forstå) og et system, der understøtter de behov der er nødvendige i forhold til den traditionelle projektering. Dette skal der være fokus på fra udvikleren, for som vi skriver i diskussionen kommer udviklingen af systemet før det at fremme brugerinvolvering i projekteringen. Brugerinddragelsen i udviklingen af systemet foretages efter udarbejdelsen af et User Environment Design, hvor den første prototype laves. For at sikre at det udførte arbejde har det rette fokus, er det nødvendigt at teste det ved hjælp af denne prototype. Brugerinddragelse i prototypeinterviews hjælper designteamet til forståelse af om strukturen på systemet stemmer overens med de arbejdsgange, det skal understøtte. De konstruerede spørgsmål (kontekstbaserede og fortolkningsbaserede) fra Contextual Design skaber grobund for samtale med brugeren, hvilket fremmer processen og den fremtidige funktionalitet af systemet. I forhold til den fremtidige proces og de efterfølgende loops kan prototyper og de tilhørende interviews bidrage til et strømlinet interface, hvor fokus for interviewene flyttes til mere og mere visuelle problematikker frem for funktionelle. På denne måde bliver alle aspekter af platformen testet igennem. Dette sikrer en struktureret tilgang til brugerinvolvering i udviklingen af det digitaliserede projekteringssystem. I diskussionen fremgår det at en klar og tydelig defineret målgruppe er en forudsætning for at brugerinddragelsen kan resultere i brugbar feedback. I modsat fald risikerer man at modtage upræcis feedback, der ikke repræsenterer de egentlige brugeres synspunkter. Anvendelsen af brugercentrerede designteorier såsom Contextual Design og VIC-MET danner rammerne for den digitaliserede projekteringsform, som gør det muligt for brugeren både at indgå som en del af designteamet til udvikling af systemet, men også som bruger af en interaktiv platform, der forstærker deres følelse af involvering i designprocessen. Inddrages brugeren i en digitaliseret projektering, skaber det en illusion af medbestemmelse, som både kommer brugeren og arkitekten til gode. Brugeren sætter sit helt eget præg på huset, mens arkitekten forstærker hans position på markedet, hvor andelen af arkitekttegnede huse er faldende. 87

96 BIBLIOGRAFI Alsdorf, M. et al., VIC-MET Virtual Innovation in Construction Method. Aalborg Ø: Aalborg Universitetsforlag. Beyer, H. & Holtzblatt, K., Contextual Design: Defining Customer-Centered Systems. 1 red. San Francisco, Calif.: Morgan Kaufmann Publishers. Bolius, Arkitekttegnet huse giver langt højere pris. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 April 2014]. Eentileen, Eentileen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 18 Marts 2014]. Færch, M., Den nye generation af arkitekter svigter håndværket. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 4 April 2014]. GTS, Hvad er et GTS institut?. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 18 Marts 2014]. Loiborg, C., gigantiske it-projekter undersøgt: Hvert sjette ender katastrofalt. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 12 April 2014]. Mandag Morgen, Rapport: Fremtidens arkitektbranche. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 April 2014]. Preece, J., Rogers, Y. & Sharp, H., Interaction Design - beyond human-computer interaction. s.l.:john Wiley & Sons. Rogers, Y. & Sharp, H., Interaction Design. 2. red. s.l.:john Wiley & Sons inc.. Teknologisk Institut, Om os: Teknologisk Institut. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 8 Marts 2014]. Wikipedia, Wikipedia. [Online] Available at: ( [Senest hentet eller vist den 4 April 2014].

97 FIGURLISTE Figur 1 Plansnit der illustrerer Eentileens produktionsmodel (bilag 1)... 4 Figur 2 Fotos af Villa Asserbo (bilag 1)... 4 Figur 3 Oversigt over trin i Contextual Design overfor hovedaktiviterne i casen (bi210) Figur 4 Oversigt over trin i Contextual Design overfor hovedaktiviteter i casen (bi210) Figur 5 Flow model: Principiel byggeproces opstillet som eksisterende system (bi210) Figur 6 Brugerinput og påvirkninger Figur 7 Faseinddelt byggeproces sammenlignet med platformen (bi210) Figur 8 Aktiviteter i opstartsfasen (bi210) Figur 9 Aktiviteter i Koncept typologien (bi210) Figur 10 Aktiviteter i Design Typologien (bi210) Figur 11 Aktiviteter i Produkt typologien (bi210) Figur 12 Arbejdsgange i opstartsfasen, der redesignes til funktioner i platformen (bi210) Figur 13 Arbejdsgange i koncept typologien, der redesignes til funktioner i platformen (bi210) Figur 14 Arbejdsgange i Design typologien, der redesignes som funktioner i platformen (bi210) Figur 15 Arbejdsgange i Produkt typologien, der redesignes som funktioner i platformen Figur 16 Udsnit af sequence model (bi210) Figur 17 Indhold i fokusområder (bi210) Figur 18 Interaction Design processen (Rogers & Sharp, 2002) Figur 19 Principielle forskelle mellem Brugerinddragelse og Co-creation (Alsdorf, et al., 2013, p. 14) Figur 20 De 4 designrum i VIC-MET (Alsdorf, et al., 2013, p. 19) Figur 21 Brugerinvolveringsmetoder: Brugerinddragelse og Co-creation (Alsdorf, et al., 2013, p. 55) Figur 22 Funktionskonsolideringsprincip i VIC-MET (Alsdorf, et al., 2013, p. 62) Figur 23 Illustration af Typologifanen i UI Figur 24 Illustration af 'Tag' fanen fra UI Figur 25 Illustration af hustype valg i UI Figur 26 Illustration af tagtype i UI Figur 27 Illustration af Illustrationsboksen i UI Figur 28 Illustration af ydervægge konfiguration i UI Figur 29 Illustration af rum konfiguration i UI Figur 30 Illustration af 'statusbarerne' i UI... 68

98 APPENDIX 1. User Interface 2. Sequence model 3. User Environment Design - Oversigt 4. User Environment Design for typologier 5. Mødereferat med Teknologisk Institut og Eentileen Mødereferat med Teknologisk Institut og Eentileen Interview HK - Lydfil 8. Interview SA - Lydfil 9. Interview KC - Lydfil 10. Interview MS - Lydfil BILAG 1. Beskrivelse af Pilotprojekt 2011 Danmarks første digitalt fabrikerede bolig 2. Eksportplatform af bæredygtige boliger 3. A new project and innovation network

99 Appendix 1 - User Interface 1 / 6

100 Appendix 1 - User Interface 2 / 6

101 Appendix 1 - User Interface 3 / 6