Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1

2 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale trends, ikke detailkortlægning. På dataarket for Bra1 ses redox -kurven igen at blive positiv i ca. 12 meters dybde for derefter igen at falde til under m under terræn. Det øvre grundvandsmagasin ses altså at være reduceret i toppen men iltet i de nedre dele. Der sker altså en nedsivning af Figur 18: Ellogboring BRA 1 iltet, sulfatholdigt (ses på skema e, boring BRA m.u.t.) vand til magasinet et andet sted end selve borestedet, et sted hvor det lerlag, der ses over boringen ikke er til stede. Et typisk eksempel på at man nogle gange kan iagttage flere redoxfronter i en boring. Nedadtil stopper brunkulslaget, der har en meget stor reduktionskapacitet overfor nitrat en videre nedtrængning af redoxfronten. Desuden er den overordnede grundvandsgradient i området opadrettet her sker ingen grundvandsdannelse til de dybere magasiner, der ikke er sårbare i dette område. Uden for den begravede dal er de dybe magasiner ikke sårbare for størstedelen af områdets vedkommende. Enten er her meget tykke dæklag af ler, eller også sørger tertiærte aflejringer med et højt indhold af pyrit og brunkul for en meget stor reduktionskapacitet overfor nitrat nær overfladen. Denne reduktionskapacitet holder redoxfronten oppe og forhindrer, i samspil med en opadrettet grundvandsgradient, en nedtrængen af nitrat til de dybere magasiner. Figur 19: Kort over dybden til redoxgrænsen Side 2 Side 23

3 Vandets alder: GEUS har målt CFC-aldre for grundvandet i Uhre, Brande og Petersborg vandværker. Vandet i Uhre er væsentligt yngre end for de to andre vandværker måske flere hundrede år. Se skema a, b, c og d. Konklusion: Grundvandet i det indvindingsmæssigt vigtige Bastrup sand magasin er omkring Brande sårbart overfor nitrat/nikkel via muligheden for nedsivning af overfladepåvirket vand gennem den begravede dal, samt i et mindre område vest for selve dalen hvor lerdækket ifølge boringsoplysninger er meget tyndt, samtidig med, at der er en nedadrette grundvandsgradient. onskapacitet overfor nitrat højere på grund af pyrit- og brunkulholdige tertiære aflejringer nær overfladen, ligger redoxfronten nærmere overfladen ca. 6 m under terræn i ellogboring Bra2 (figur 17), henholdsvis <8 m under terræn i ellogboring Bra1 (figur 18). På disse 3 figurer findes redoxfronten der hvor kurven for redox bliver mindre end 0 og eventuel nitrat forsvinder. At redoxfronten ligger dybere i den begravede dal, viser kortlægningen af dybden til redoxfronten ud fra farveskift i velbeskrevne eksisterende Figur 16: Ellogboring UHR 2 Dette understreges af Uhre Vandværks mere akutte situation. Råvandsboringerne i dalen er direkte påvirket af nedsivende nitratholdigt overfladevand. Redoxfronten er under pres oppefra, hvilket giver sig udslag i høje nikkelkoncentrationer i råvandet. Områdets højeste nikkelkoncentrationer findes i selve vandværksboringerne, hvilket tyder på at selve vandindvindingen accelererer presset på redoxfronten netop her. Nedsivningen af vand foregår så hurtigt, at al nitrat ikke når at reagere med pyrit i sedimenterne derfor findes der op til 12 mg/l nitrat i Uhre Vandværks ene boring. Dette tyder på at en indsats for Uhre Vandværk vil kunne være effektiv i boringernes nærområde, f.eks inden for 300 m-zonen. Den dybe redoxfront ses også i data fra ellogboringen ca. 300 m fra Uhre Vandværk (figur 16). Her ligger den ca meter under terræn. Uden for dalen, hvor grundvandsdannelsen er mindre og aflejringernes redukti- Figur 17: Ellogboring BRA 2 Side 22 Side 3

4 Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø, Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing for arbejdsgruppen Redigeret af: Karin-Merete Mose, Ringkjøbing Amt Layout: Egon Vestergaard, Ringkjøbing Amt Udgivelsestidspunkt: Forsidefoto: Luftfoto af indsatsområdet med indsatsområde med hensyn til nitrat Sideantal: 23 ISBN-nr: Indholdsfortegnelse Forord Arbejdsgruppen består af....5 Den eksisterende vandforsyning i Brande Kommune....6 Hvor kommer vandet fra?... 8 Indsatsområderne Indsatsområdet med hensyn til nitrat Beskrivelse af Indsatsområdet med hensyn til nitrat...11 Indsats i indsatsområdet med hensyn til nitrat...12 Indsatsområdet Beskrivelse af Indsatsområdet...13 Indsats i Indsatsområdet Tidsplan Litteraturliste Bilag 1 Kortlægning i Brande-området Sårbart område Grundvandets direkte målte nitratindhold: Der er ikke måle-data for den tidsmæssige udvikling af nitratudvaskningen fra rodzonen i landzoneområdet vest for Brande. Det højest målte nitratindhold i Uhre Vandværks boring med DGU nr er fra den seneste måling i 2002 på 12 mg/ l (se skema a). Dette nitratindhold afspejler situationen efter, at der er sket en nitratreduktion nærmere overfladen. Der findes en række data fra analyser af nye ellog-boringer som viser, at nitratindholdet i det øvre grundvand nogle steder stadig er over 50 mg/l, bl.a. nær Uhre Vandværks boringer i ovennævnte boring I Boring sydøst for Brande ses et højt nitratindhold nær overfladen, medens det er svingende og lavt i boring , der står i et lille kratbevokset område, se skema e, boring BRA2 og BRA1. (1) ATV Jord og Grundvand, Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 2005, Bind 1 Nitratudvaskningsmodel: Foulum/Conterra har for Ringkjøbing Amt lavet en DAISY-baseret model for nitratudvaskningen fra rodzonen. De seneste data er fra 2001 og en modelberegning overdisse data ses på figur 15. Pesticider/Herbicider: Der er ikke fundet pesticider/ herbicider i Uhre Vandværks boringer eller i de omkringliggende vandværksboringer, der indvinder fra Bastrup sandet. Boringerne er flere gange analyseret for 23 forskellige pesticider. Figur 15: Nitratudvaskningskort For nogle pesticiders vedkommende er der en del viden om deres opførsel i grundvandet, se f.eks. artikler i (1). BAMs moderstof dichlobenil og atrazin var typiske by-pesticider og forventes ikke at have været anvendt i landdistrikter medmindre det har været brugt på gårdspladser og vandværksgrunde. BAM og atrazin nedbrydes ikke i grundvandet men i nogen grad i overjorden og den umættede zone. Andre stoffer som isoproturon og mechlorprop kan nedbrydes i sedimenterne i iltede grundvandsmagasiner medens DNOC kan nedbrydes ved abiotisk reduktion i iltfri grundvandsmagasiner. Uden for den begravede dal er det indvindingsmæssigt interessante grundvand (Bastrup sand magasinet) ikke sårbart overfor pesticider/ herbicider. Vandet i magasinet er i første række beskyttet af dæklag, og af en alder ældre end 1947, og sandsynligvis flere hundrede år gammelt. I området inden for den begravede dal, og dermed også i Uhre Vandværks indvindingsopland, er der en vis sårbarhed overfor BAM og atrazin, men disse er sandsynligvis ikke anvendt i betydeligt omfang boringerne står i et landdistrikt, og i boringernes nærområde er der langt mellem gårdspladserne. Stofferne er jo heller aldrig fundet, hvilket med den betydelige grundvandsdannelse i området nok ville have været tilfældet hvis de havde været anvendt. Der kan ligeledes være en vis sårbarhed overfor DNOC i iltede grundvandsmagasiner, men det er aldrig konstateret i vandværkets boringer. Da grundvandsmagasinet i dalen er iltet til ret stor dybde synes her at være en vis beskyttelse mod isoproturon og mechlorprop. Med hensyn til den begravede dal konkluderes det, at i hvert fald Uhre Vandværks indvinding enten ikke er sårbar overfor de nævnte pesticider og en række andre der også er analyseret for, eller at de pesticider, der ud fra grundvandskemiske forhold er en vis sårbarhed overfor ikke har været anvendt. En indsats på dette område kan derfor koncentreres om almindelig fornuftig praksis på vaskepladser, ved omhældning og ved opbevaring. Side 4 Side 21

5 Uhre Vandværk: Vandet i den ene boring er let nitratholdigt, og har - afledt af nitratindholdet - et meget højt indhold af nikkel, jern og sulfat (skema a). Værkets anden boring har ikke nitrat, men igen et meget højt indhold af nikkel og sulfat - se skema b. Nikkelindholdet udgør i sig selv et alvorligt problem for vandværket. Samtidig viser analyser af vandet i en ny ellogboring (DGU nr fra 2002) 300 m fra Uhre Vandværks boringer (figur 14) et betydeligt nitratindhold nær overfladen (67 mg/ l, 18 m under terræn, se skema e, boring UHR2). Det høje indhold af sulfat, jern og nikkel i boringerne er direkte afledt af den nedbrydning af grundvandets nitratindhold, der sker når nedsivende nitratholdigt vand reagerer med jordlagenes indhold af mineralet pyrit (jern-disulfid, svovlkis). Dette findes næsten overalt i de jordlag der ikke er iltede, og kan udgøre fra 0 til mere end 1 vægt-% af jordlagene. Pyrit er stabilt under reducerede (iltfri) forhold. Nitraten i grundvandet er stabil så længe vandet er iltet (oxyderet) og siver ned gennem iltede jordlag. Nitrat og pyrit reagerer med hinanden ved redoxfronten, hvor forholdene går fra at være oxyderede til at være reducerede, og blandt reaktionsprodukterne er sulfat, jern og nikkel. Resultatet er et forøget indhold af disse tre stoffer i grundvandet omkring og under redoxfronten, der langsomt presses nedad. På grund af det meget høje jern-, sulfat- og nikkelindhold i boringerne tolkes det reelle nitratindhold i grundvandet i overfladen ved Uhre Vandværks boringer at være på niveau med indholdet i den nærliggende ellogboring, ca. 70 mg/l. Analyser, Ellogboringer Boring, prøvedybde Nitrat Sulfat Nikkel mg/l mg/l µg/l DGU , 8 m u.t. BRA1 <0,1 69 DGU filter 3 7,78-9,78 m.u.t ,5 DGU , 10 m u.t. <0,1 110 DGU ,12 m u.t. <0,1 88 DGU filter 2 12,08-14,08 m.u.t. <0, DGU ,14 m u.t. 0,5 84 DGU ,16 m u.t. <0,1 99 DGU ,32 m u.t. <0,1 37 DGU filter 1 32,26-34,26 m.u.t. <0,1 37 0,57 DGU , 5 m u.t. BRA DGU , 7 m u.t DGU , 10 m.u.t. <0,1 28 Boringen er sløjfet DGU , 18 m u.t. UHR DGU , 20 m u.t. 59 8,8 DGU , 22 m u.t. 53 9,9 DGU , 24 m u.t DGU filter 2 23,2-25,2 m.u.t. <0, DGU , 27 m u.t. 3,5 42 DGU , 32 m u.t. 0,21 19 DGU filter 1 32,5-34,5 m.u.t. <0,1 22 1,7 Prøverne med alm. skrift er taget under borearbejdet og ikke filteret før analyse. Dette har ikke betydning for nitrat- og sulfat-analyserne, men nikkelanalyserne er usikre (for høje værdier) og derfor ikke medtaget. Prøver med fed skrift er taget ca. 1 år senere (foråret 2003) fra de fast monterede indtag. De er filtrerede før analyse, og nikkelanalyserne er derfor i orden. Figur 14: Oversigt over boringer Skema e FORORD Rent drikkevand er en af de vigtigste ressourcer. Drikkevand baseres i Danmark på grundvand. Grundvand skal, når det er pumpet op af undergrunden, gerne kunne bruges som drikkevand efter kun en simpel vandbehandling. For at det fortsat kan ske, er en indsatsplan et godt redskab. I en indsatsplan beskrives området samt den nødvendige indsats for, at der netop her fortsat kan indvindes rent grundvand til drikkevand. I Brande Kommune sker den almene vandforsyning fra 4 private vandværker, der har 5 kildepladser rundt om i Brande Kommune. Indsatsplan Brande omhandler alle kildepladserne, med fokus på de sårbare områder, hvor en ekstra indsats er nødvendig. er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra samtlige vandværker i Brande Kommune, landboforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Brande Kommune og Ringkjøbing Amt. Indsatsplanen er en aftale mellem parterne i arbejdsgruppen om hvilke indsatser, der er nødvendige i området for at sikre, at der også i fremtiden kan indvindes godt og rent drikkevand. Den nødvendige indsats er beskrevet, samt hvem der gør hvad og hvornår. Indsatsen er blandt andet, at der arbejdes for øget skovrejsning og lodsejerne modtager miljøtilsyn, hvor for eksempel grundvandsvenlige tiltag drøftes. Alle vandværkerne i Brande Kommune vil undersøge og sikre at egen kildeplads fungerer optimalt. Samtlige vandværker i Brande Kommune Brande Vandværk v/ Agner Poulsgaard, Viggo Fenger Uhre Vandværk v/ Christian Sørensen Gl. Blåhøj Vandværk v/ Jørgen Jensen, Knud Sørensen Blåhøj St. By Vandværk v/ Erik Thomsen Landboforeningen Jysk Landbrugsrådgivning v/ Holger Bjørnskov Politisk repræsentant v/ Hans Peter Thomsen Danmarks Naturfredningsforening v/ Ingelise Christophersen Brande Kommune v/ Inge Svensson Ringkjøbing Amt v/ Karin-Merete Mose Arbejdsgruppen består af: 4. februar 2004 Teknisk Udvalg i Brande Kommune godkender, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til maj 2004 til juni 2005 Udarbejdelse af Forslag til 15. juni 2005 Forslag til forelagt Teknisk Udvalg, Brande Kommune 27. juni 2005 Forslag til forelagt Teknik- og Miljø Udvalget, Ringkjøbing Amt 29. juni til 7. september 2005 Forslag til forelagt i offentlig høring 17. august 2005 Borgermøde 10. oktober 2005 forelagt Teknik- og Miljø Udvalget, Ringkjøbing Amt 12. oktober 2005 forelagt Teknisk Udvalg, Brande Kommune 7. november 2005 forelagt Brande Byråd til orientering Side 20 Side 5

6 Vandforsyning i Brande Kommune Den eksisterende vandforsyning i Brande Kommune I Brande Kommune sker den almene vandforsyning fra 4 vandværker, der alle er private. Denne Indsatsplan Brande dækker hele Brande Kommune. Det største af de fire vandværker i Brande Kommune er Brande Vandværk, der har to kildepladser. De har en samlet vandindvindingstilladelse på m 3 /år, hvor der indvindes godt m 3 /år på kildepladsen i Brande by (foto 1 og oversigtskort) og m 3 /år på Petersborg Vandværk (foto 2 og oversigtskort) vest for Brande by. På kildepladsen i byen er der beskrevet 7 boringer, hvor to siden er sløjfet. På Petersborg Vandværk er der 2 boringer. Foto 1: Brande Vandværks kildeplads i Brande by (foto: Agner Poulsgaard, Brande Vandværk) Uhre Vandværk Boring Råvandsanalyser Analysedato Hydrogen-carbonat CO2, agg. ph Jern Nitrat Sulfat Nikkel (µg/l) 17-sep ,5 7,9 <0, okt ,17 7,4 <0, CFC-årstal: 1983 Vandtype: oxideret/svagt red. Filter (vandindtag): m.u.t. Meter ler over filteret: 37 - ukendt type (brøndborerbeskrivelse). Fe, SO4, Ni tyder på pyritoxidation enheder mg/l, undtagen Ni (µg/l) Brande Vandværk Boring Skema b Skema c Analysedato NVOC Hydrogencarbonat CO2, agg. ph Jern Nitrat Sulfat Nikkel (µg/l) Arsen (µg/l) 19-maj ,6 6,84 2,3 7,4 13-mar ,1 2,2 <0,01 8,2 04-mar-92 0, ,9 2,3 <0,01 7, feb-93 0, ,3 <0,01 6, aug ,1 <0,05 03-jun-99 0, ,23 2,2 <0,5 6, aug-03 0, ,1 2,4 <0,5 6,4 0,19 <0,3 Vandtype: reduceret Enheder i mg/l, undtagen Nikkel og Arsen der er i (µg/l) 3. Dalen skærer sig gennem omgivelsernes dæklag af ler (den øvre Arnum Formation) og ned gennem Bastrup sandet og i øvrigt videre ned til et endnu dybere beliggende grundvandsmagasin kaldet Billund sand, der ikke udnyttes i denne del af Ringkjøbing Amt, men i Vejle og Ribe amter (figur 1). 4. Gennem dalen er der adgang for vand fra overfladen til Bastrup og Billund sandet. Vandet i disse grundvandsmagasiner skal vestpå og må bevæge sig gennem de dybere dele af dalen. Her kan det optage nitratholdigt nedsivet vand fra overfladen. 5. Der nedsives nitratholdigt grundvand i dalen, som kan ses fra de kemiske forhold i Uhre Vandværks råvand. Alder: CFC-årstal er 1947, d.v.s. vandet er ældre end Filter m.u.t. Indvinding hele vandværket: m 3 Meter tertiært ler over filtret: 16, : Pesticidanalyse: nul pesticider fundet Foto 2: Petersborg Vandværk som er Brande Vandværks anden kildeplads (foto: Agner Poulsgaard, Brande Vandværk) Vandkemi Petersborg Vandværk Boring Analysedato NVOC Hydrogencarbonat CO2, agg. ph Jern Nitrat 10-maj aug-98 0, mar-99 1, jun-01 0, ,3 6,64 6,33 6,34 Skema d 1,1 0,02 1,2 <0,5 0,81 <0,5 1,2 <0,5 Vandtype: reduceret Enheder mg/l Nikkelanalyse 2001: <0,06 µg/l CFC-årstal er 1947, d.v.s. vandet er ældre end 1947 Filter m.u.t. Indvinding hele vandværket: m 3 Meter tertiært ler over filtret: 47 Analyseret for 23 pesticider i 2001: ingen fundet Side 6 Side 19

7 Figur 13: Skitse over vigtige forskelle i vandkemien for Uhre og Brande vandværker for Brande findes også et område uden for den begravede dal med tynde dæklag af ler. Her sørger bevarede tertiære lag med brunkul og et højt indhold af det nitratreducerende mineral pyrit dog for, at dette område ikke er nitratsårbart. Uhre Vandværk har en tilladelse på m3/år. Der indvindes godt m3/år fra 2 boringer. Kildepladsen ligger i det åbne land (foto 3 og oversigtskort). Blåhøj St. By Vandværk har en tilladelse på m3/år og indvinder godt m3/år. Kildepladsen ligger i udkanten af Blåhøj by (se oversigtskort) og indvindingen sker fra 2 boringer. Problemet med dalen set fra et grundvandsmæssigt synspunkt kan beskrives med følgende punkter: 1. Der er ikke et sammenhængende lerlag i dalen, der beskytter de dybere grundvandsmagasiner i den. Der er lerlag i dalen, men de har nogle steder huller eller vinduer hvor iltet, nitratholdigt grundvand fra overfladen kan bevæge sig ned til de dybere lag i dalen. 2. Der foregår en betydelig grundvandsdannelse i den del af dalen, der er udlagt som sårbart område. Her er grundvandets gradient nedadrettet, hvilket vil sige at grundvandet bevæger sig fra overfladen og direkte ned i de dybere magasiner i dalen. Dette understreges af, at vandet i Uhre Vandværks indvindingsboringer er betydeligt yngre end vandet i de uden for dalen liggende Petersborg og Brande vandværker se figur 13 og skema a, b, c og d, hvor man kan se forskellene i alder og vandkemi mellem Uhre og Brande/Petersborg vandværker. Foto 3: Uhre Vandværk (foto: Christian Sørensen, Uhre Vandværk) Gl. Blåhøj Vandværk har en tilladelse på m3/år og indvinder godt m3/år. På kildepladsen er der beskrevet 4 boringer, hvor to siden er sløjfet og en er opgivet. Kildepladsen ligger i Gammel Blåhøj (se oversigtskort). Oversigtskort Skema a Råvandsanalyser fra Uhre vandværks boring Hydrogencarbonat CO2 agg. ph NVOC Jern Nitrat Sulfat Nikkel (µg/l) 17-sep ,9 1 6,52 7, feb ,45 0,48 7,2 6, maj ,04 1 5, Analysedato Arsen (µg/l) 0,67 Enheder mg/l undt. Ni, As, Ba (µg/l) Værdierne for Nitrat, ph, sulfat, nikkel og jern, tyder på kraftig pyrit-oxidation m. NO3. Nitrat i grundvandet og pyrit (FeS2) i jorden reagerer med hinanden i et niveau over vandindtaget, og der tilføres nikkel, jern og sulfat til grundvandet, der desuden bliver surt (meget lav ph, meget lav hydrogencarbonat typisk for iltet vand). Den nedadrettede vandtransport i området er så stor, at al nitrat ikke med det samme når at reagere med pyrit. Noget slipper ned til vandindtaget på meters dybde. Den nuværende nitratfront i denne boring ligger formodentlig ikke ret langt over vandindtaget. Vandtype: oxideret CFC-årstal: 1981 Filter (vandindtag) m.u.t. Indvinding hele vandværket: m3 Meter tertiært ler over filtret: 0 boring står i kvartær begravet dal 15 m smeltevandsler over filter, men lerlag i dalen er ikke kontinuerte. Analyseret for 23 pesticider i 2002: ingen fundet KMS copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 1992 / KD. Side 18 Side 7

8 BILAG 1 Hvor kommer vandet fra? Kortlægning i Brande-området Sårbart område Grundvandsmagasinernes udbredelse, beskyttelse og kvalitet er kortlagt i Brande Kommune. Resultaterne er beskrevet i Bilag 1. Kortlægningen viser, at der i den største del af kommunen er store regionale, dybtliggende grundvandsmagasiner. Sedimenterne er aflejret i den tertiære tidsperiode. De er generelt vandrige og vandkvaliteten er god. Beskyttelsen mod påvirkning fra overfladen er de fleste steder stor, da der er tykke overliggende lerlag. I den kvartære periode har isens smeltevand skåret dybe dale gennem de tertiære magasiner (figur 1). Disse dale er fyldt med mere vekslende materialer, der ofte er mere grove end de omkringliggende materialer. Hvis der er ler i dalene er det mere usammenhængende, og det bidrager dermed ikke til den store beskyttelse af de dybereliggende grundvandsmagasiner. Disse dale kaldes begravede dale, da de ikke kan ses på overfladen. Brande Kommune gennemskæres af en begravet dal, der strækker sig fra Give og nordpå, vest om Brande og herfra op mod Arnborg (figur 2). I den begravede dal er der en stor grundvandsdannelse, hvor grundvandet bevæger sig fra overfladen og direkte ned i de dybere magasiner i dalen. Det betyder, at der er en nedadrettet gradient. I dalen er der ingen sammenhængende lerlag til at beskytte de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det sårbare område (figur 11) er først og fremmest udlagt for at have et grundlag for at beskytte det dybtliggende Bastrup sand grundvandsmagasin. Sårbarheden gælder nitrat og - afledt deraf - nikkel. Grundvandsmagasinet er udbredt regionalt i området, og ligger i mellem 60 og 150 meter under terræn i området. Det er fundet i vandværksboringer fra amtsgrænsen i syd og op mod Kibæk, og fra Brande til Sønder Felding (se figur 12). Grundvandsmagasinet udnyttes af alle vandværker i Brande og den sydligste del af Åskov kommune, undtagen Uhre Vandværk. Det har potentiale for yderligere udnyttelse til drikkevand, og bør derfor beskyttes alene ud fra forsigtighedsprincippet. Figur 11: Nitratsårbart område Figur 1: Principskitse af et geologisk profil i undersøgelsesområdet De fleste steder er grundvandsmagasinet i Bastrup sandet beskyttet af et tykt overliggende lerlag, kaldet den øvre Arnum Formation. I disse områder er magasinet ikke sårbart. Vandet i Bastrup sandet bevæger sig langsomt vestpå ifølge amtets potentialekort. Figur 12: Udbredelse af Bastrup Sand magasinet Området gennemskæres af en såkaldt begravet dal, der ikke kan ses på overfladen. Den begravede dal strækker sig fra Give og nordpå, vest om Brande og herfra op mod Arnborg. Dalen er mellem m bred og nogle steder op mod 300 m dyb. Den er langt yngre end de omgivende tertiære aflejringer med bl. a. Bastrup sandet, og er skåret ned gennem disse under istiderne for ca år siden. Dalen er fyldt op med ret kaotisk aflejret sand og ler. Størstedelen af det udlagte sårbare område ligger inden for denne begravede dal. Uhre Vandværk ligger i dalen. Sårbare områder udenfor selve den begravede dal er begrænset til områder hvor en nedadrettet grundvandsgradient er sammenfaldende med boringsoplysninger, der viser at det beskyttende lerlag over Bastrup sandet er under 10 m tykt. Samtidig er der ikke sedimenter til stede med høj nitratreduktionskapacitet såsom brunkul de er eroderet væk under istiderne. Disse sårbare områder ligger vest for den begravede dal. Syd Side 8 Side 17

9 Tidsplan Amt 1. justere OSD og nitratfølsomme områder arbejde for øgede skovrejsningsområder arbejde for mulighed for MVJ-tilskud 2005/ den V1-kortlagte grund undersøges 2005/ informere virksomheder om indsatsplanen 2005/2006 Kommune 1. miljøtilsyn på alle landbrug med eller uden dyr 2005/ miljøtilsyn på virksomheder 3. informere virksomheder om indsatsplanen 2005/2006 Vandværkerne 1. lave status på kildepladsen videoinspektion af vandværkernes indvindingsboringer 2005/ informere om indsatsplanens eksistens 2005/2006 Lodsejerne 1. minimere grundvandstruende aktiviteter Dalen gennemskærer de beskyttende tertiære lerlag. Derfor kan der ske en negativ påvirkning af de dybereliggende velbeskyttede tertiære magasiner via den begravede dal. Ud fra resultaterne af kortlægningen er der derfor udpeget et sårbart område, der dækker den begravede dal, hvor sårbarheden er stor og der er risiko for påvirkninger af vandkvaliteten fra aktiviteter på jordoverfladen. Samtidig er en del af indsatsområdet udpeget, hvor beskyttelsen af de tertiære magasiner uden for den begravede dal er ringe. Indvinding til drikkevand i Brande Kommune sker hovedsageligt fra de tertiære magasiner. Det gælder for Brande Vandværk, Petersborg Vandværk, Blåhøj St. By Vandværk og Gl. Blåhøj Vandværk. For disse vandværker gælder, at den naturlige beskyttelse er så god at den nødvendige indsats vil være opnået ved en god kildeplads med tætte boringer og en fornuftig og tidssvarende indvindingsstrategi. Derudover vil en generel indsats i den begravede dal være nødvendig for at uønskede stoffer ikke trænger ned i de tertiære magasiner. Uhre Vandværk indvinder som det eneste vandværk direkte i den begravede dal med kvartære aflejringer. Her er der yderligere behov for en indsats med hensyn til arealanvendelse. Næste møde i arbejdsgruppen: oktober 2006 Her vil erfaringer og status på indsatsplanen blive drøftet og et statusnotat vil blive udarbejdet. Figur 2: De begravede dales udbredelse samt de sårbare områder Litteraturliste: Miljøstyrelsen: Zonering. Vejledning nr. 3, 2000 Bekendtgørelse om indsatsplaner. Nr. 494 af 28. maj 2000 Ringkjøbing Amt. Geofysisk kortlægning ved Brande. Svitzer og Carl Bro, november 2001 Ringkjøbing Amt. Hydrogeologisk kortlægning ved Brande. Carl Bro, september 2002 Ringkjøbing Amt. Kortlægning af redoxforholdene i området ved Skjern, Sdr. Felding og Brande. Carl Bro, maj 2002 Ringkjøbing Amt. Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande generelle indsatsområde- populær rapport over kortlægningen. Intern rapport, december Sandersen, P. & Jørgensen, F.:Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering Udført for De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde, juli Side 16 Side 9

10 INDSATSOMRÅDERNE Der er udpeget et indsatsområde med hensyn til nitrat (Indsatsområde 1) omkring Uhre Vandværk. Det svarer til den hygiejniske beskyttelseszone på 300 meter omkring vandværkets indvindingsboringer (figur 3), som er på cirka 30 ha. Området er beskrevet i kapitlet Beskrivelse af indsatsområde 1 på næste side. I Indsatsområde 1 er det nødvendigt med en indsats, hvis Uhre Vandværk i fremtiden skal indvinde godt drikkevand til borgerne fra deres indvindingsboringer i den begravede dal. Den nødvendige indsats er beskrevet i kapitlet Indsats i indsatsområde 1. Et område på 1170 ha har ud fra kortlægningen vist sig at være sårbart. Dette store indsatsområde kaldes Indsatsområde 2 og ses med rødt på figur 3. Indsatsområde 2 er beskrevet i kapitlet Beskrivelse af indsatsområde 2. Arbejdsgruppen er enig om at arbejde for en indsats, så der også i fremtiden kan indvindes godt grundvand til drikkevand til borgerne i Brande Kommune. I kapitlet Indsats i Indsatsområde 2 er indsatsen beskrevet og en tidsplan ses sidst i denne indsatsplan. Figur 3: Indsatsområdet (Indsatsområde 2) som indsatsplanen dækker samt indsatsområdet med hensyn til nitrat (Indsatsområde 1) Vandværkerne har indgået et samarbejde om videoinspektion af samtlige deres indvindingsboringer. Miljøtilsyn Indenfor Indsatsområde 2 vil kommunen opprioritere deres miljøtilsyn på virksomheder og landbrug. På landbrug vil tilsynene både ske på ejendomme med og uden dyrehold. På miljøtilsynene vil der være ekstra fokus på områder, der kan have indvirkning på grundvandet. Det drejer sig f.eks. om opbevaring og håndtering af gødning og sprøjtemidler, indretning af evt. vaske- og fyldpladser, beliggenhed og tilstand af f.eks. olietanke, spildevandsforhold, indretning og tilstand af vandindvindingsboringer samt ubenyttede brønde og boringer. Der er én virksomhed indenfor Indsatsområde 2, hvor amtet er tilsynsmyndighed. Det er et friluftsbad i Uhre. I forbindelse med tilsyn eller revidering af godkendelsen vil virksomheden blive informeret om indsatsplanen. Tiltag for at minimere eventuelle trusler overfor grundvandet vil blive drøftet. Derudover er der flere virksomheder med kommunalt tilsyn. Det drejer sig om en tømrer- og snedker virksomhed, et maskinværksted, et autoværksted og transportfirma (godstransport). Desuden fører kommunen tilsyn med en Forklaring på forkortelser: kro og 2 kloakmestre. Virksomhederne vil i forbindelse med tilsyn blive informeret om indsatsplanen, og hensynet til grundvandsbeskyttelsen vil blive drøftet. OSD og nitratfølsomme områder I forbindelse med Regionplan 2005 vil de områder, der er udpeget som OSD, blive justeret, så de stemmer overens med den nyeste viden (figur 9). Det vil sige, at det vil blive et område, som dækker godt det sårbare område, der fremover vil være OSD. Samtidig justeres og beskæres de nitratfølsomme områder, så de stemmer overens med de sårbare områder (figur 10). Det har den betydning at arealet af de nitratfølsomme områder i Brande Kommune halveres. Skovrejsning og MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Flere områder er udpeget som SFL og skovrejsningsområder. Skovrejsningsområdet vil man arbejde for at få udbygget, så det dækker hele Indsatsområde 2. Dermed får lodsejerne indenfor indsatsområdet endnu en mulighed for tilskud til en grundvandsvenlig arealanvendelse. SFLudpegningen giver mulighed for at søge om MVJ-tilskud. Pengebeløbet MVJ - MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger OSD - Områder med Særlige Drikkevandsinteresser SFL - Særligt Følsomme Landbrugsområder VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet V1 - Kortlagt på Vidensniveau 1 arealer, hvor amtet har en faktisk viden om aktiviteter V2 - Kortlagt på Vidensniveau 2 arealer, hvor der er dokumenteret en forurening til MVJ-tilskud er dog faldet de seneste år og ansøgninger til områder indenfor Natura 2000 og til vådområder har førsteprioritet. Derfor er det ikke sandsynligt, at der er mulighed for MVJ-tilskud udenfor områderne med førsteprioritet. Amtet vil arbejde for at der fremover vil blive mulighed for MVJ-tilskud også indenfor indsatsområder for grundvandsbeskyttelse, hvor der er en godkendt indsatsplan. Råstofindvinding Der vil fortsat blive givet gravetilladelser i graveområderne. Ved samtlige tilladelser vil det fremgår, at der ikke må ske forurening som følge af arbejdet. De omgravede områder skal efterbehandles til naturformål, det vil sige arealerne ikke må dyrkes, afgræsses, gødes eller sprøjtes med pesticider. Forurenede arealer Inden for Indsatsområde 2 findes der 2 potentielt forurenende arealer. De er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven. Det ene areal er kortlagt på V1-niveau. Det drejer sig om et tidligere oplag af kemikalier. Arealet undersøges og resultaterne er klar inden udgangen af Hvis der findes uønskede stoffer i koncentrationer, der udgør en risiko for arealanvendelsen eller grundvandet, vil arealet blive kortlagt på V2-niveau, hvis ikke, udgår arealerne. Det andet areal er en fyldplads og er kortlagt på V2-niveau. Arealet indgår i en fremtidig prioritering om videre undersøgelser. Der forefindes tillige 4 arealer inden for Indsatsområde 2, der er undersøgt og fundet ikkeforurenet. Ingen af ovenstående arealer er i nærheden af vandværkernes indvindingsboringer. Side 10 Side 15

11 Indsatsområde med hensyn til nitrat Indsatsområde 1 Vandindvinding Både indenfor og udenfor indsatsområderne er en af de største trusler overfor grundvandsmagasinerne, de vandindvindinger der allerede er. Når der indvindes vand fra et grundvandsmagasin kan det påvirke vandkvaliteten i magasinet. Derfor er det vigtigt, at grundvandsressourcen forvaltes så vand af den rette kvalitet anvendes til det rette formål. Der sker vandindvinding til drikkevand, markvanding, havevanding og til industri. Der gives kun nye tilladelser til vandindvinding fra de dybe velbeskyttede magasiner, hvor der er behov for vand med drikkevandskvalitet. Den øvrige vandindvinding skal ske fra de øvre magasiner. For alle vandværker er det vigtigt, at de har en god kildepladsstyring. Det gælder både Uhre Vandværk, der indvinder i den begravede dal, og alle de øvrige vandværker, der indvinder i de tertiære magasiner. Det betyder at man skal have en fornuftig indvindingsstrategi og ikke mindst gode og tætte indvindingsboringer. En utæt boring vil være et åbent sår til de dybe ofte velbeskyttede grundvandsmagasiner. Derfor er alle vandværker i arbejdsgruppen blevet enige om at få lavet en status på hver af deres kildepladser. Denne status skal indeholde en beskrivelse og en tilstandsvurdering af vandværket, kildepladsen og boringerne, samt en beskrivelse af indvindingsstrategien på vandværket. Figur 9: Forslag til revidering af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Behandles i forbindelse med Regionplan Beskrivelse af Indsatsområde 1 Indsatsområde 1 dækker den hygiejniske zone på 300 meter omkring Uhre Vandværks vandindvindingsboringer. Området er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat på baggrund af analyseresultater fra blandt andet Uhre Vandværk samt undersøgelser i oplandet. Resultater og data, der ligger til grund for udpegningerne, ses i bilag 1. Der er behov for en indsats overfor nitratnedsivning i dette område. Det skyldes blandt andet den store grundvandsdannelse, hvor grundvandet bevæger sig fra overfladen og direkte ned i de dybere magasiner i dalen, som Uhre Vandværk indvinder fra. Det ses blandt andet ved at vandet i Uhre Vandværks indvindingsboringer er betydeligt yngre end i de indvindingsboringer, der ligger udenfor dalen. Uhre Vandværk indvinder vand over hele året, og påvirker på den måde ikke grundvandskvaliteten betydeligt. Indvinding til markvanding sker derimod intenst i løbet af en kort periode i sommermånederne. Flere markvandingstilladelser er større eller på størrelse med Uhre Vandværks tilladelse. Derfor vil oppumpning til markvanding kunne påvirke grundvandets kvalitet, når store vandmængder pumpes op på kort tid. Figur 10: Forslag til revidering af nitratfølsomme områder. Behandles i forbindelse med Regionplan Inden fornyelse af eksisterende vandindvindingstilladelser vil der ske en vurdering af boringernes tilstand, det gælder både, hvor der er krav, og hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet. Hvis boringen ikke lever op til de gældende regler skal fejl og mangler udbedres før en fornyet tilladelse kan gives. Der vil også ske en vurdering af om indvindingerne, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet, påvirker grundvandsressourcen på en negativ måde. Figur 4: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Figur 5: Nitratfølsomt område Der er ikke fundet et stort nitratindhold i Uhre Vandværks indvindingsboringer, men vandets kemiske sammensætning tyder på en påvirkning fra nedbrydning af nitrat. Det ses for eksempel ved et højt indhold af nikkel og sulfat. Figur 6: Særlige Følsomme Landbrugsområder (SFL) Udover selve Uhre Vandværk ligger der ingen bygninger indenfor Indsatsområde 1, men kun landbrugsarealer. Markerne ejes af 3 forskellige lodsejere udover Uhre Vandværk, der ejer knap 600 m2 af området. Området ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (figur 4), nitratfølsomt område (figur 5) og særlige følsomme landbrugsområder (SFL) (figur 6). Side 14 Side 11

12 Indsatsområdet Indsatsområde 2 De nitratfølsomme områder er udpeget i OSD samt vandindvindingsoplande til almene vandværker. Årsagen til at de nitratfølsomme områder med den nuværende udpegning dækker et større område end OSD skyldes at området er udpeget som indvindingsopland til Sønder Felding Vandværk i Aaskov Kommune. Figur 7: Områder der er udlagt som råstofgraveområder I det store indsatsområde (figur 3), som kaldes Indsatsområde 2, er arealanvendelsen domineret af landbrugsarealer og skov. Byerne Uhre og Drantum ligger også indenfor Indsatsområde 2. Den nordligste del af indsatsområde 1 er udpeget som et graveområde (figur 7) samt et område hvor skovrejsning er uønsket (figur 8). En stor del af området er i Regionplan 2001 udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (figur 4), nitratfølsomt område (figur 5) og særlige følsomme landbrugsområder (SFL) (figur 6). Figur 8: Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket Indsats i Indsatsområde 1 Indenfor Indsatsområde 1 er det nødvendigt med en ekstra indsats, end den der er beskrevet for hele det store Indsatsområde 2. Indenfor Indsatsområde 1 er det nødvendigt at minimere nitratbelastningen og begrænse nitratudvaskningen. Det kan blandt andet ske ved frivillige aftaler mellem lodsejerne og vandværket. Desuden kan det ske i forbindelse med ansøgning om udvidelse af husdyrhold (VVMscreening), dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejer eller hvis vandværket opkøber jorden. En del af området er udpeget som skovrejsningsområde, og en del er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket (figur 8). Skovrejsningsområdet er udpeget ud fra kriterierne om bynær skov samt som kildepladsnær beskyttelse af Petersborg og Uhre vandværker. Udpegningen af området, hvor skovrejsning er uønsket, skyldes råstofinte- resser i den nordlige del, mens udpegningen i den sydlige del skyldes, at man ikke ønsker høj vegetation i ådalen omkring Karstoft Å. Den nordligste del af Indsatsområde 2 er udlagt som råstofgraveområde (figur 7). En del af området er omgravet, og i en anden del af området er der givet gravetilladelse, hvor gravning er i gang i en del af det. Der er 166 ejendomme, der ligger eller har jord indenfor Indsatsområde 2. Ved en gennemgang af disse ses, at der er registreret 42 landbrug, hvoraf 16 har erhvervsmæssigt dyrehold. Langt de fleste ejendomme indenfor Indsatsområde 2 forsynes med vand fra Uhre Vandværk eller Brande Vandværk. Der er 27 ejendomme som forsynes med vand fra egen brønd eller boring. Der er endvidere en del, som har egen havevandingsboring. Der er i Indsatsområde 2 givet tilladelse til erhvervsmæssige indvindinger på m3/år. Udover Uhre Vandværks tilladelse til at indvinde m3/år fra to boringer, er der givet 13 tilladelser til markvanding indenfor området. Den samlede tilladelse til markvanding i området er m3/år fordelt på 18 boringer. I Indsatsområde 2 er der registreret 39 nedgravede olietanke og 27 olietanke er enten afblændet eller opfyldte. Der er registreret 61 ejendomme med egen afløbskode. Heraf er 49 registreret med septiktanke med nedsivningsanlæg. Inden for Indsatsområde 2 findes der 2 potentielt forurenende arealer. Der er registreret 5 virksomheder udover landbrug - indenfor Indsatsområde 2, hvor amtet er tilsynsmyndighed på den ene, og kommunen er på de øvrige. Indsats i Indsatsområde 2 I arbejdsgruppen er man blevet enige om at arbejde for flere indsatser, så man i Brande Kommune fortsat kan indvinde godt grundvand til drikkevand. Hvis der skal opsættes målsætninger for nitratudvaskningen, skal det ske indenfor Indsatsområde 1. Såfremt Uhre Vandværk på et tidspunkt ikke længere ønsker at indvinde vand på kildepladsen, skal boringerne sløjfes, og Indsatsområde 1 vil herefter kunne ophæves. I det tilfæl- Beskrivelse af Indsatsområde 2 Information Rent drikkevand er ikke nogen selvfølge, derfor er det vigtigt at både lodsejere og myndigheder har fokus på, at det er nødvendigt med en indsats i området. Som lodsejer skal man være opmærksom på, at man bor eller har jord indenfor et områ- de vil området udelukkende være omfattet den indsats, der gælder i Indsatsområde 2. Side 12 de, hvor der er mulighed for at påvirke den grundvandsressource, der senere kan indvindes til drikkevand. Derfor er det vigtigt, at borgerne og lodsejerne ved at de befinder sig indenfor et indsatsområde. Det gælder både i byen og i det åbne land. Det opnås blandt andet ved at Indsatsplan Brande sendes til alle husstande i Indsatsområde 2. Borgerne skal informeres og opfordres til at minimere brugen af gødning og sprøjtemidler, så det benyttes med omtanke, og kun hvor det Side 13 gavner og der er behov. Det er nødvendigt at borgerne bliver bevidste om, at netop de kan gøre en forskel. I den del af Indsatsområde 2, der ikke er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, vil man opnå en tilstrækkelig indsats på landbrugsarealerne ved ikke at øge nitratudvaskningen samt ved fornuftigt og godt landmandsskab. Det er dog vigtigt at lodsejerne er opmærksomme på, at de er i et sårbart område.