Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005"

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1

2 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale trends, ikke detailkortlægning. På dataarket for Bra1 ses redox -kurven igen at blive positiv i ca. 12 meters dybde for derefter igen at falde til under m under terræn. Det øvre grundvandsmagasin ses altså at være reduceret i toppen men iltet i de nedre dele. Der sker altså en nedsivning af Figur 18: Ellogboring BRA 1 iltet, sulfatholdigt (ses på skema e, boring BRA m.u.t.) vand til magasinet et andet sted end selve borestedet, et sted hvor det lerlag, der ses over boringen ikke er til stede. Et typisk eksempel på at man nogle gange kan iagttage flere redoxfronter i en boring. Nedadtil stopper brunkulslaget, der har en meget stor reduktionskapacitet overfor nitrat en videre nedtrængning af redoxfronten. Desuden er den overordnede grundvandsgradient i området opadrettet her sker ingen grundvandsdannelse til de dybere magasiner, der ikke er sårbare i dette område. Uden for den begravede dal er de dybe magasiner ikke sårbare for størstedelen af områdets vedkommende. Enten er her meget tykke dæklag af ler, eller også sørger tertiærte aflejringer med et højt indhold af pyrit og brunkul for en meget stor reduktionskapacitet overfor nitrat nær overfladen. Denne reduktionskapacitet holder redoxfronten oppe og forhindrer, i samspil med en opadrettet grundvandsgradient, en nedtrængen af nitrat til de dybere magasiner. Figur 19: Kort over dybden til redoxgrænsen Side 2 Side 23

3 Vandets alder: GEUS har målt CFC-aldre for grundvandet i Uhre, Brande og Petersborg vandværker. Vandet i Uhre er væsentligt yngre end for de to andre vandværker måske flere hundrede år. Se skema a, b, c og d. Konklusion: Grundvandet i det indvindingsmæssigt vigtige Bastrup sand magasin er omkring Brande sårbart overfor nitrat/nikkel via muligheden for nedsivning af overfladepåvirket vand gennem den begravede dal, samt i et mindre område vest for selve dalen hvor lerdækket ifølge boringsoplysninger er meget tyndt, samtidig med, at der er en nedadrette grundvandsgradient. onskapacitet overfor nitrat højere på grund af pyrit- og brunkulholdige tertiære aflejringer nær overfladen, ligger redoxfronten nærmere overfladen ca. 6 m under terræn i ellogboring Bra2 (figur 17), henholdsvis <8 m under terræn i ellogboring Bra1 (figur 18). På disse 3 figurer findes redoxfronten der hvor kurven for redox bliver mindre end 0 og eventuel nitrat forsvinder. At redoxfronten ligger dybere i den begravede dal, viser kortlægningen af dybden til redoxfronten ud fra farveskift i velbeskrevne eksisterende Figur 16: Ellogboring UHR 2 Dette understreges af Uhre Vandværks mere akutte situation. Råvandsboringerne i dalen er direkte påvirket af nedsivende nitratholdigt overfladevand. Redoxfronten er under pres oppefra, hvilket giver sig udslag i høje nikkelkoncentrationer i råvandet. Områdets højeste nikkelkoncentrationer findes i selve vandværksboringerne, hvilket tyder på at selve vandindvindingen accelererer presset på redoxfronten netop her. Nedsivningen af vand foregår så hurtigt, at al nitrat ikke når at reagere med pyrit i sedimenterne derfor findes der op til 12 mg/l nitrat i Uhre Vandværks ene boring. Dette tyder på at en indsats for Uhre Vandværk vil kunne være effektiv i boringernes nærområde, f.eks inden for 300 m-zonen. Den dybe redoxfront ses også i data fra ellogboringen ca. 300 m fra Uhre Vandværk (figur 16). Her ligger den ca meter under terræn. Uden for dalen, hvor grundvandsdannelsen er mindre og aflejringernes redukti- Figur 17: Ellogboring BRA 2 Side 22 Side 3

4 Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø, Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing for arbejdsgruppen Redigeret af: Karin-Merete Mose, Ringkjøbing Amt Layout: Egon Vestergaard, Ringkjøbing Amt Udgivelsestidspunkt: Forsidefoto: Luftfoto af indsatsområdet med indsatsområde med hensyn til nitrat Sideantal: 23 ISBN-nr: Indholdsfortegnelse Forord Arbejdsgruppen består af....5 Den eksisterende vandforsyning i Brande Kommune....6 Hvor kommer vandet fra?... 8 Indsatsområderne Indsatsområdet med hensyn til nitrat Beskrivelse af Indsatsområdet med hensyn til nitrat...11 Indsats i indsatsområdet med hensyn til nitrat...12 Indsatsområdet Beskrivelse af Indsatsområdet...13 Indsats i Indsatsområdet Tidsplan Litteraturliste Bilag 1 Kortlægning i Brande-området Sårbart område Grundvandets direkte målte nitratindhold: Der er ikke måle-data for den tidsmæssige udvikling af nitratudvaskningen fra rodzonen i landzoneområdet vest for Brande. Det højest målte nitratindhold i Uhre Vandværks boring med DGU nr er fra den seneste måling i 2002 på 12 mg/ l (se skema a). Dette nitratindhold afspejler situationen efter, at der er sket en nitratreduktion nærmere overfladen. Der findes en række data fra analyser af nye ellog-boringer som viser, at nitratindholdet i det øvre grundvand nogle steder stadig er over 50 mg/l, bl.a. nær Uhre Vandværks boringer i ovennævnte boring I Boring sydøst for Brande ses et højt nitratindhold nær overfladen, medens det er svingende og lavt i boring , der står i et lille kratbevokset område, se skema e, boring BRA2 og BRA1. (1) ATV Jord og Grundvand, Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 2005, Bind 1 Nitratudvaskningsmodel: Foulum/Conterra har for Ringkjøbing Amt lavet en DAISY-baseret model for nitratudvaskningen fra rodzonen. De seneste data er fra 2001 og en modelberegning overdisse data ses på figur 15. Pesticider/Herbicider: Der er ikke fundet pesticider/ herbicider i Uhre Vandværks boringer eller i de omkringliggende vandværksboringer, der indvinder fra Bastrup sandet. Boringerne er flere gange analyseret for 23 forskellige pesticider. Figur 15: Nitratudvaskningskort For nogle pesticiders vedkommende er der en del viden om deres opførsel i grundvandet, se f.eks. artikler i (1). BAMs moderstof dichlobenil og atrazin var typiske by-pesticider og forventes ikke at have været anvendt i landdistrikter medmindre det har været brugt på gårdspladser og vandværksgrunde. BAM og atrazin nedbrydes ikke i grundvandet men i nogen grad i overjorden og den umættede zone. Andre stoffer som isoproturon og mechlorprop kan nedbrydes i sedimenterne i iltede grundvandsmagasiner medens DNOC kan nedbrydes ved abiotisk reduktion i iltfri grundvandsmagasiner. Uden for den begravede dal er det indvindingsmæssigt interessante grundvand (Bastrup sand magasinet) ikke sårbart overfor pesticider/ herbicider. Vandet i magasinet er i første række beskyttet af dæklag, og af en alder ældre end 1947, og sandsynligvis flere hundrede år gammelt. I området inden for den begravede dal, og dermed også i Uhre Vandværks indvindingsopland, er der en vis sårbarhed overfor BAM og atrazin, men disse er sandsynligvis ikke anvendt i betydeligt omfang boringerne står i et landdistrikt, og i boringernes nærområde er der langt mellem gårdspladserne. Stofferne er jo heller aldrig fundet, hvilket med den betydelige grundvandsdannelse i området nok ville have været tilfældet hvis de havde været anvendt. Der kan ligeledes være en vis sårbarhed overfor DNOC i iltede grundvandsmagasiner, men det er aldrig konstateret i vandværkets boringer. Da grundvandsmagasinet i dalen er iltet til ret stor dybde synes her at være en vis beskyttelse mod isoproturon og mechlorprop. Med hensyn til den begravede dal konkluderes det, at i hvert fald Uhre Vandværks indvinding enten ikke er sårbar overfor de nævnte pesticider og en række andre der også er analyseret for, eller at de pesticider, der ud fra grundvandskemiske forhold er en vis sårbarhed overfor ikke har været anvendt. En indsats på dette område kan derfor koncentreres om almindelig fornuftig praksis på vaskepladser, ved omhældning og ved opbevaring. Side 4 Side 21

5 Uhre Vandværk: Vandet i den ene boring er let nitratholdigt, og har - afledt af nitratindholdet - et meget højt indhold af nikkel, jern og sulfat (skema a). Værkets anden boring har ikke nitrat, men igen et meget højt indhold af nikkel og sulfat - se skema b. Nikkelindholdet udgør i sig selv et alvorligt problem for vandværket. Samtidig viser analyser af vandet i en ny ellogboring (DGU nr fra 2002) 300 m fra Uhre Vandværks boringer (figur 14) et betydeligt nitratindhold nær overfladen (67 mg/ l, 18 m under terræn, se skema e, boring UHR2). Det høje indhold af sulfat, jern og nikkel i boringerne er direkte afledt af den nedbrydning af grundvandets nitratindhold, der sker når nedsivende nitratholdigt vand reagerer med jordlagenes indhold af mineralet pyrit (jern-disulfid, svovlkis). Dette findes næsten overalt i de jordlag der ikke er iltede, og kan udgøre fra 0 til mere end 1 vægt-% af jordlagene. Pyrit er stabilt under reducerede (iltfri) forhold. Nitraten i grundvandet er stabil så længe vandet er iltet (oxyderet) og siver ned gennem iltede jordlag. Nitrat og pyrit reagerer med hinanden ved redoxfronten, hvor forholdene går fra at være oxyderede til at være reducerede, og blandt reaktionsprodukterne er sulfat, jern og nikkel. Resultatet er et forøget indhold af disse tre stoffer i grundvandet omkring og under redoxfronten, der langsomt presses nedad. På grund af det meget høje jern-, sulfat- og nikkelindhold i boringerne tolkes det reelle nitratindhold i grundvandet i overfladen ved Uhre Vandværks boringer at være på niveau med indholdet i den nærliggende ellogboring, ca. 70 mg/l. Analyser, Ellogboringer Boring, prøvedybde Nitrat Sulfat Nikkel mg/l mg/l µg/l DGU , 8 m u.t. BRA1 <0,1 69 DGU filter 3 7,78-9,78 m.u.t ,5 DGU , 10 m u.t. <0,1 110 DGU ,12 m u.t. <0,1 88 DGU filter 2 12,08-14,08 m.u.t. <0, DGU ,14 m u.t. 0,5 84 DGU ,16 m u.t. <0,1 99 DGU ,32 m u.t. <0,1 37 DGU filter 1 32,26-34,26 m.u.t. <0,1 37 0,57 DGU , 5 m u.t. BRA DGU , 7 m u.t DGU , 10 m.u.t. <0,1 28 Boringen er sløjfet DGU , 18 m u.t. UHR DGU , 20 m u.t. 59 8,8 DGU , 22 m u.t. 53 9,9 DGU , 24 m u.t DGU filter 2 23,2-25,2 m.u.t. <0, DGU , 27 m u.t. 3,5 42 DGU , 32 m u.t. 0,21 19 DGU filter 1 32,5-34,5 m.u.t. <0,1 22 1,7 Prøverne med alm. skrift er taget under borearbejdet og ikke filteret før analyse. Dette har ikke betydning for nitrat- og sulfat-analyserne, men nikkelanalyserne er usikre (for høje værdier) og derfor ikke medtaget. Prøver med fed skrift er taget ca. 1 år senere (foråret 2003) fra de fast monterede indtag. De er filtrerede før analyse, og nikkelanalyserne er derfor i orden. Figur 14: Oversigt over boringer Skema e FORORD Rent drikkevand er en af de vigtigste ressourcer. Drikkevand baseres i Danmark på grundvand. Grundvand skal, når det er pumpet op af undergrunden, gerne kunne bruges som drikkevand efter kun en simpel vandbehandling. For at det fortsat kan ske, er en indsatsplan et godt redskab. I en indsatsplan beskrives området samt den nødvendige indsats for, at der netop her fortsat kan indvindes rent grundvand til drikkevand. I Brande Kommune sker den almene vandforsyning fra 4 private vandværker, der har 5 kildepladser rundt om i Brande Kommune. Indsatsplan Brande omhandler alle kildepladserne, med fokus på de sårbare områder, hvor en ekstra indsats er nødvendig. er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra samtlige vandværker i Brande Kommune, landboforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Brande Kommune og Ringkjøbing Amt. Indsatsplanen er en aftale mellem parterne i arbejdsgruppen om hvilke indsatser, der er nødvendige i området for at sikre, at der også i fremtiden kan indvindes godt og rent drikkevand. Den nødvendige indsats er beskrevet, samt hvem der gør hvad og hvornår. Indsatsen er blandt andet, at der arbejdes for øget skovrejsning og lodsejerne modtager miljøtilsyn, hvor for eksempel grundvandsvenlige tiltag drøftes. Alle vandværkerne i Brande Kommune vil undersøge og sikre at egen kildeplads fungerer optimalt. Samtlige vandværker i Brande Kommune Brande Vandværk v/ Agner Poulsgaard, Viggo Fenger Uhre Vandværk v/ Christian Sørensen Gl. Blåhøj Vandværk v/ Jørgen Jensen, Knud Sørensen Blåhøj St. By Vandværk v/ Erik Thomsen Landboforeningen Jysk Landbrugsrådgivning v/ Holger Bjørnskov Politisk repræsentant v/ Hans Peter Thomsen Danmarks Naturfredningsforening v/ Ingelise Christophersen Brande Kommune v/ Inge Svensson Ringkjøbing Amt v/ Karin-Merete Mose Arbejdsgruppen består af: 4. februar 2004 Teknisk Udvalg i Brande Kommune godkender, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til maj 2004 til juni 2005 Udarbejdelse af Forslag til 15. juni 2005 Forslag til forelagt Teknisk Udvalg, Brande Kommune 27. juni 2005 Forslag til forelagt Teknik- og Miljø Udvalget, Ringkjøbing Amt 29. juni til 7. september 2005 Forslag til forelagt i offentlig høring 17. august 2005 Borgermøde 10. oktober 2005 forelagt Teknik- og Miljø Udvalget, Ringkjøbing Amt 12. oktober 2005 forelagt Teknisk Udvalg, Brande Kommune 7. november 2005 forelagt Brande Byråd til orientering Side 20 Side 5

6 Vandforsyning i Brande Kommune Den eksisterende vandforsyning i Brande Kommune I Brande Kommune sker den almene vandforsyning fra 4 vandværker, der alle er private. Denne Indsatsplan Brande dækker hele Brande Kommune. Det største af de fire vandværker i Brande Kommune er Brande Vandværk, der har to kildepladser. De har en samlet vandindvindingstilladelse på m 3 /år, hvor der indvindes godt m 3 /år på kildepladsen i Brande by (foto 1 og oversigtskort) og m 3 /år på Petersborg Vandværk (foto 2 og oversigtskort) vest for Brande by. På kildepladsen i byen er der beskrevet 7 boringer, hvor to siden er sløjfet. På Petersborg Vandværk er der 2 boringer. Foto 1: Brande Vandværks kildeplads i Brande by (foto: Agner Poulsgaard, Brande Vandværk) Uhre Vandværk Boring Råvandsanalyser Analysedato Hydrogen-carbonat CO2, agg. ph Jern Nitrat Sulfat Nikkel (µg/l) 17-sep ,5 7,9 <0, okt ,17 7,4 <0, CFC-årstal: 1983 Vandtype: oxideret/svagt red. Filter (vandindtag): m.u.t. Meter ler over filteret: 37 - ukendt type (brøndborerbeskrivelse). Fe, SO4, Ni tyder på pyritoxidation enheder mg/l, undtagen Ni (µg/l) Brande Vandværk Boring Skema b Skema c Analysedato NVOC Hydrogencarbonat CO2, agg. ph Jern Nitrat Sulfat Nikkel (µg/l) Arsen (µg/l) 19-maj ,6 6,84 2,3 7,4 13-mar ,1 2,2 <0,01 8,2 04-mar-92 0, ,9 2,3 <0,01 7, feb-93 0, ,3 <0,01 6, aug ,1 <0,05 03-jun-99 0, ,23 2,2 <0,5 6, aug-03 0, ,1 2,4 <0,5 6,4 0,19 <0,3 Vandtype: reduceret Enheder i mg/l, undtagen Nikkel og Arsen der er i (µg/l) 3. Dalen skærer sig gennem omgivelsernes dæklag af ler (den øvre Arnum Formation) og ned gennem Bastrup sandet og i øvrigt videre ned til et endnu dybere beliggende grundvandsmagasin kaldet Billund sand, der ikke udnyttes i denne del af Ringkjøbing Amt, men i Vejle og Ribe amter (figur 1). 4. Gennem dalen er der adgang for vand fra overfladen til Bastrup og Billund sandet. Vandet i disse grundvandsmagasiner skal vestpå og må bevæge sig gennem de dybere dele af dalen. Her kan det optage nitratholdigt nedsivet vand fra overfladen. 5. Der nedsives nitratholdigt grundvand i dalen, som kan ses fra de kemiske forhold i Uhre Vandværks råvand. Alder: CFC-årstal er 1947, d.v.s. vandet er ældre end Filter m.u.t. Indvinding hele vandværket: m 3 Meter tertiært ler over filtret: 16, : Pesticidanalyse: nul pesticider fundet Foto 2: Petersborg Vandværk som er Brande Vandværks anden kildeplads (foto: Agner Poulsgaard, Brande Vandværk) Vandkemi Petersborg Vandværk Boring Analysedato NVOC Hydrogencarbonat CO2, agg. ph Jern Nitrat 10-maj aug-98 0, mar-99 1, jun-01 0, ,3 6,64 6,33 6,34 Skema d 1,1 0,02 1,2 <0,5 0,81 <0,5 1,2 <0,5 Vandtype: reduceret Enheder mg/l Nikkelanalyse 2001: <0,06 µg/l CFC-årstal er 1947, d.v.s. vandet er ældre end 1947 Filter m.u.t. Indvinding hele vandværket: m 3 Meter tertiært ler over filtret: 47 Analyseret for 23 pesticider i 2001: ingen fundet Side 6 Side 19

7 Figur 13: Skitse over vigtige forskelle i vandkemien for Uhre og Brande vandværker for Brande findes også et område uden for den begravede dal med tynde dæklag af ler. Her sørger bevarede tertiære lag med brunkul og et højt indhold af det nitratreducerende mineral pyrit dog for, at dette område ikke er nitratsårbart. Uhre Vandværk har en tilladelse på m3/år. Der indvindes godt m3/år fra 2 boringer. Kildepladsen ligger i det åbne land (foto 3 og oversigtskort). Blåhøj St. By Vandværk har en tilladelse på m3/år og indvinder godt m3/år. Kildepladsen ligger i udkanten af Blåhøj by (se oversigtskort) og indvindingen sker fra 2 boringer. Problemet med dalen set fra et grundvandsmæssigt synspunkt kan beskrives med følgende punkter: 1. Der er ikke et sammenhængende lerlag i dalen, der beskytter de dybere grundvandsmagasiner i den. Der er lerlag i dalen, men de har nogle steder huller eller vinduer hvor iltet, nitratholdigt grundvand fra overfladen kan bevæge sig ned til de dybere lag i dalen. 2. Der foregår en betydelig grundvandsdannelse i den del af dalen, der er udlagt som sårbart område. Her er grundvandets gradient nedadrettet, hvilket vil sige at grundvandet bevæger sig fra overfladen og direkte ned i de dybere magasiner i dalen. Dette understreges af, at vandet i Uhre Vandværks indvindingsboringer er betydeligt yngre end vandet i de uden for dalen liggende Petersborg og Brande vandværker se figur 13 og skema a, b, c og d, hvor man kan se forskellene i alder og vandkemi mellem Uhre og Brande/Petersborg vandværker. Foto 3: Uhre Vandværk (foto: Christian Sørensen, Uhre Vandværk) Gl. Blåhøj Vandværk har en tilladelse på m3/år og indvinder godt m3/år. På kildepladsen er der beskrevet 4 boringer, hvor to siden er sløjfet og en er opgivet. Kildepladsen ligger i Gammel Blåhøj (se oversigtskort). Oversigtskort Skema a Råvandsanalyser fra Uhre vandværks boring Hydrogencarbonat CO2 agg. ph NVOC Jern Nitrat Sulfat Nikkel (µg/l) 17-sep ,9 1 6,52 7, feb ,45 0,48 7,2 6, maj ,04 1 5, Analysedato Arsen (µg/l) 0,67 Enheder mg/l undt. Ni, As, Ba (µg/l) Værdierne for Nitrat, ph, sulfat, nikkel og jern, tyder på kraftig pyrit-oxidation m. NO3. Nitrat i grundvandet og pyrit (FeS2) i jorden reagerer med hinanden i et niveau over vandindtaget, og der tilføres nikkel, jern og sulfat til grundvandet, der desuden bliver surt (meget lav ph, meget lav hydrogencarbonat typisk for iltet vand). Den nedadrettede vandtransport i området er så stor, at al nitrat ikke med det samme når at reagere med pyrit. Noget slipper ned til vandindtaget på meters dybde. Den nuværende nitratfront i denne boring ligger formodentlig ikke ret langt over vandindtaget. Vandtype: oxideret CFC-årstal: 1981 Filter (vandindtag) m.u.t. Indvinding hele vandværket: m3 Meter tertiært ler over filtret: 0 boring står i kvartær begravet dal 15 m smeltevandsler over filter, men lerlag i dalen er ikke kontinuerte. Analyseret for 23 pesticider i 2002: ingen fundet KMS copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 1992 / KD. Side 18 Side 7

8 BILAG 1 Hvor kommer vandet fra? Kortlægning i Brande-området Sårbart område Grundvandsmagasinernes udbredelse, beskyttelse og kvalitet er kortlagt i Brande Kommune. Resultaterne er beskrevet i Bilag 1. Kortlægningen viser, at der i den største del af kommunen er store regionale, dybtliggende grundvandsmagasiner. Sedimenterne er aflejret i den tertiære tidsperiode. De er generelt vandrige og vandkvaliteten er god. Beskyttelsen mod påvirkning fra overfladen er de fleste steder stor, da der er tykke overliggende lerlag. I den kvartære periode har isens smeltevand skåret dybe dale gennem de tertiære magasiner (figur 1). Disse dale er fyldt med mere vekslende materialer, der ofte er mere grove end de omkringliggende materialer. Hvis der er ler i dalene er det mere usammenhængende, og det bidrager dermed ikke til den store beskyttelse af de dybereliggende grundvandsmagasiner. Disse dale kaldes begravede dale, da de ikke kan ses på overfladen. Brande Kommune gennemskæres af en begravet dal, der strækker sig fra Give og nordpå, vest om Brande og herfra op mod Arnborg (figur 2). I den begravede dal er der en stor grundvandsdannelse, hvor grundvandet bevæger sig fra overfladen og direkte ned i de dybere magasiner i dalen. Det betyder, at der er en nedadrettet gradient. I dalen er der ingen sammenhængende lerlag til at beskytte de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det sårbare område (figur 11) er først og fremmest udlagt for at have et grundlag for at beskytte det dybtliggende Bastrup sand grundvandsmagasin. Sårbarheden gælder nitrat og - afledt deraf - nikkel. Grundvandsmagasinet er udbredt regionalt i området, og ligger i mellem 60 og 150 meter under terræn i området. Det er fundet i vandværksboringer fra amtsgrænsen i syd og op mod Kibæk, og fra Brande til Sønder Felding (se figur 12). Grundvandsmagasinet udnyttes af alle vandværker i Brande og den sydligste del af Åskov kommune, undtagen Uhre Vandværk. Det har potentiale for yderligere udnyttelse til drikkevand, og bør derfor beskyttes alene ud fra forsigtighedsprincippet. Figur 11: Nitratsårbart område Figur 1: Principskitse af et geologisk profil i undersøgelsesområdet De fleste steder er grundvandsmagasinet i Bastrup sandet beskyttet af et tykt overliggende lerlag, kaldet den øvre Arnum Formation. I disse områder er magasinet ikke sårbart. Vandet i Bastrup sandet bevæger sig langsomt vestpå ifølge amtets potentialekort. Figur 12: Udbredelse af Bastrup Sand magasinet Området gennemskæres af en såkaldt begravet dal, der ikke kan ses på overfladen. Den begravede dal strækker sig fra Give og nordpå, vest om Brande og herfra op mod Arnborg. Dalen er mellem m bred og nogle steder op mod 300 m dyb. Den er langt yngre end de omgivende tertiære aflejringer med bl. a. Bastrup sandet, og er skåret ned gennem disse under istiderne for ca år siden. Dalen er fyldt op med ret kaotisk aflejret sand og ler. Størstedelen af det udlagte sårbare område ligger inden for denne begravede dal. Uhre Vandværk ligger i dalen. Sårbare områder udenfor selve den begravede dal er begrænset til områder hvor en nedadrettet grundvandsgradient er sammenfaldende med boringsoplysninger, der viser at det beskyttende lerlag over Bastrup sandet er under 10 m tykt. Samtidig er der ikke sedimenter til stede med høj nitratreduktionskapacitet såsom brunkul de er eroderet væk under istiderne. Disse sårbare områder ligger vest for den begravede dal. Syd Side 8 Side 17

9 Tidsplan Amt 1. justere OSD og nitratfølsomme områder arbejde for øgede skovrejsningsområder arbejde for mulighed for MVJ-tilskud 2005/ den V1-kortlagte grund undersøges 2005/ informere virksomheder om indsatsplanen 2005/2006 Kommune 1. miljøtilsyn på alle landbrug med eller uden dyr 2005/ miljøtilsyn på virksomheder 3. informere virksomheder om indsatsplanen 2005/2006 Vandværkerne 1. lave status på kildepladsen videoinspektion af vandværkernes indvindingsboringer 2005/ informere om indsatsplanens eksistens 2005/2006 Lodsejerne 1. minimere grundvandstruende aktiviteter Dalen gennemskærer de beskyttende tertiære lerlag. Derfor kan der ske en negativ påvirkning af de dybereliggende velbeskyttede tertiære magasiner via den begravede dal. Ud fra resultaterne af kortlægningen er der derfor udpeget et sårbart område, der dækker den begravede dal, hvor sårbarheden er stor og der er risiko for påvirkninger af vandkvaliteten fra aktiviteter på jordoverfladen. Samtidig er en del af indsatsområdet udpeget, hvor beskyttelsen af de tertiære magasiner uden for den begravede dal er ringe. Indvinding til drikkevand i Brande Kommune sker hovedsageligt fra de tertiære magasiner. Det gælder for Brande Vandværk, Petersborg Vandværk, Blåhøj St. By Vandværk og Gl. Blåhøj Vandværk. For disse vandværker gælder, at den naturlige beskyttelse er så god at den nødvendige indsats vil være opnået ved en god kildeplads med tætte boringer og en fornuftig og tidssvarende indvindingsstrategi. Derudover vil en generel indsats i den begravede dal være nødvendig for at uønskede stoffer ikke trænger ned i de tertiære magasiner. Uhre Vandværk indvinder som det eneste vandværk direkte i den begravede dal med kvartære aflejringer. Her er der yderligere behov for en indsats med hensyn til arealanvendelse. Næste møde i arbejdsgruppen: oktober 2006 Her vil erfaringer og status på indsatsplanen blive drøftet og et statusnotat vil blive udarbejdet. Figur 2: De begravede dales udbredelse samt de sårbare områder Litteraturliste: Miljøstyrelsen: Zonering. Vejledning nr. 3, 2000 Bekendtgørelse om indsatsplaner. Nr. 494 af 28. maj 2000 Ringkjøbing Amt. Geofysisk kortlægning ved Brande. Svitzer og Carl Bro, november 2001 Ringkjøbing Amt. Hydrogeologisk kortlægning ved Brande. Carl Bro, september 2002 Ringkjøbing Amt. Kortlægning af redoxforholdene i området ved Skjern, Sdr. Felding og Brande. Carl Bro, maj 2002 Ringkjøbing Amt. Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande generelle indsatsområde- populær rapport over kortlægningen. Intern rapport, december Sandersen, P. & Jørgensen, F.:Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering Udført for De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde, juli Side 16 Side 9

10 INDSATSOMRÅDERNE Der er udpeget et indsatsområde med hensyn til nitrat (Indsatsområde 1) omkring Uhre Vandværk. Det svarer til den hygiejniske beskyttelseszone på 300 meter omkring vandværkets indvindingsboringer (figur 3), som er på cirka 30 ha. Området er beskrevet i kapitlet Beskrivelse af indsatsområde 1 på næste side. I Indsatsområde 1 er det nødvendigt med en indsats, hvis Uhre Vandværk i fremtiden skal indvinde godt drikkevand til borgerne fra deres indvindingsboringer i den begravede dal. Den nødvendige indsats er beskrevet i kapitlet Indsats i indsatsområde 1. Et område på 1170 ha har ud fra kortlægningen vist sig at være sårbart. Dette store indsatsområde kaldes Indsatsområde 2 og ses med rødt på figur 3. Indsatsområde 2 er beskrevet i kapitlet Beskrivelse af indsatsområde 2. Arbejdsgruppen er enig om at arbejde for en indsats, så der også i fremtiden kan indvindes godt grundvand til drikkevand til borgerne i Brande Kommune. I kapitlet Indsats i Indsatsområde 2 er indsatsen beskrevet og en tidsplan ses sidst i denne indsatsplan. Figur 3: Indsatsområdet (Indsatsområde 2) som indsatsplanen dækker samt indsatsområdet med hensyn til nitrat (Indsatsområde 1) Vandværkerne har indgået et samarbejde om videoinspektion af samtlige deres indvindingsboringer. Miljøtilsyn Indenfor Indsatsområde 2 vil kommunen opprioritere deres miljøtilsyn på virksomheder og landbrug. På landbrug vil tilsynene både ske på ejendomme med og uden dyrehold. På miljøtilsynene vil der være ekstra fokus på områder, der kan have indvirkning på grundvandet. Det drejer sig f.eks. om opbevaring og håndtering af gødning og sprøjtemidler, indretning af evt. vaske- og fyldpladser, beliggenhed og tilstand af f.eks. olietanke, spildevandsforhold, indretning og tilstand af vandindvindingsboringer samt ubenyttede brønde og boringer. Der er én virksomhed indenfor Indsatsområde 2, hvor amtet er tilsynsmyndighed. Det er et friluftsbad i Uhre. I forbindelse med tilsyn eller revidering af godkendelsen vil virksomheden blive informeret om indsatsplanen. Tiltag for at minimere eventuelle trusler overfor grundvandet vil blive drøftet. Derudover er der flere virksomheder med kommunalt tilsyn. Det drejer sig om en tømrer- og snedker virksomhed, et maskinværksted, et autoværksted og transportfirma (godstransport). Desuden fører kommunen tilsyn med en Forklaring på forkortelser: kro og 2 kloakmestre. Virksomhederne vil i forbindelse med tilsyn blive informeret om indsatsplanen, og hensynet til grundvandsbeskyttelsen vil blive drøftet. OSD og nitratfølsomme områder I forbindelse med Regionplan 2005 vil de områder, der er udpeget som OSD, blive justeret, så de stemmer overens med den nyeste viden (figur 9). Det vil sige, at det vil blive et område, som dækker godt det sårbare område, der fremover vil være OSD. Samtidig justeres og beskæres de nitratfølsomme områder, så de stemmer overens med de sårbare områder (figur 10). Det har den betydning at arealet af de nitratfølsomme områder i Brande Kommune halveres. Skovrejsning og MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Flere områder er udpeget som SFL og skovrejsningsområder. Skovrejsningsområdet vil man arbejde for at få udbygget, så det dækker hele Indsatsområde 2. Dermed får lodsejerne indenfor indsatsområdet endnu en mulighed for tilskud til en grundvandsvenlig arealanvendelse. SFLudpegningen giver mulighed for at søge om MVJ-tilskud. Pengebeløbet MVJ - MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger OSD - Områder med Særlige Drikkevandsinteresser SFL - Særligt Følsomme Landbrugsområder VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet V1 - Kortlagt på Vidensniveau 1 arealer, hvor amtet har en faktisk viden om aktiviteter V2 - Kortlagt på Vidensniveau 2 arealer, hvor der er dokumenteret en forurening til MVJ-tilskud er dog faldet de seneste år og ansøgninger til områder indenfor Natura 2000 og til vådområder har førsteprioritet. Derfor er det ikke sandsynligt, at der er mulighed for MVJ-tilskud udenfor områderne med førsteprioritet. Amtet vil arbejde for at der fremover vil blive mulighed for MVJ-tilskud også indenfor indsatsområder for grundvandsbeskyttelse, hvor der er en godkendt indsatsplan. Råstofindvinding Der vil fortsat blive givet gravetilladelser i graveområderne. Ved samtlige tilladelser vil det fremgår, at der ikke må ske forurening som følge af arbejdet. De omgravede områder skal efterbehandles til naturformål, det vil sige arealerne ikke må dyrkes, afgræsses, gødes eller sprøjtes med pesticider. Forurenede arealer Inden for Indsatsområde 2 findes der 2 potentielt forurenende arealer. De er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven. Det ene areal er kortlagt på V1-niveau. Det drejer sig om et tidligere oplag af kemikalier. Arealet undersøges og resultaterne er klar inden udgangen af Hvis der findes uønskede stoffer i koncentrationer, der udgør en risiko for arealanvendelsen eller grundvandet, vil arealet blive kortlagt på V2-niveau, hvis ikke, udgår arealerne. Det andet areal er en fyldplads og er kortlagt på V2-niveau. Arealet indgår i en fremtidig prioritering om videre undersøgelser. Der forefindes tillige 4 arealer inden for Indsatsområde 2, der er undersøgt og fundet ikkeforurenet. Ingen af ovenstående arealer er i nærheden af vandværkernes indvindingsboringer. Side 10 Side 15

11 Indsatsområde med hensyn til nitrat Indsatsområde 1 Vandindvinding Både indenfor og udenfor indsatsområderne er en af de største trusler overfor grundvandsmagasinerne, de vandindvindinger der allerede er. Når der indvindes vand fra et grundvandsmagasin kan det påvirke vandkvaliteten i magasinet. Derfor er det vigtigt, at grundvandsressourcen forvaltes så vand af den rette kvalitet anvendes til det rette formål. Der sker vandindvinding til drikkevand, markvanding, havevanding og til industri. Der gives kun nye tilladelser til vandindvinding fra de dybe velbeskyttede magasiner, hvor der er behov for vand med drikkevandskvalitet. Den øvrige vandindvinding skal ske fra de øvre magasiner. For alle vandværker er det vigtigt, at de har en god kildepladsstyring. Det gælder både Uhre Vandværk, der indvinder i den begravede dal, og alle de øvrige vandværker, der indvinder i de tertiære magasiner. Det betyder at man skal have en fornuftig indvindingsstrategi og ikke mindst gode og tætte indvindingsboringer. En utæt boring vil være et åbent sår til de dybe ofte velbeskyttede grundvandsmagasiner. Derfor er alle vandværker i arbejdsgruppen blevet enige om at få lavet en status på hver af deres kildepladser. Denne status skal indeholde en beskrivelse og en tilstandsvurdering af vandværket, kildepladsen og boringerne, samt en beskrivelse af indvindingsstrategien på vandværket. Figur 9: Forslag til revidering af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Behandles i forbindelse med Regionplan Beskrivelse af Indsatsområde 1 Indsatsområde 1 dækker den hygiejniske zone på 300 meter omkring Uhre Vandværks vandindvindingsboringer. Området er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat på baggrund af analyseresultater fra blandt andet Uhre Vandværk samt undersøgelser i oplandet. Resultater og data, der ligger til grund for udpegningerne, ses i bilag 1. Der er behov for en indsats overfor nitratnedsivning i dette område. Det skyldes blandt andet den store grundvandsdannelse, hvor grundvandet bevæger sig fra overfladen og direkte ned i de dybere magasiner i dalen, som Uhre Vandværk indvinder fra. Det ses blandt andet ved at vandet i Uhre Vandværks indvindingsboringer er betydeligt yngre end i de indvindingsboringer, der ligger udenfor dalen. Uhre Vandværk indvinder vand over hele året, og påvirker på den måde ikke grundvandskvaliteten betydeligt. Indvinding til markvanding sker derimod intenst i løbet af en kort periode i sommermånederne. Flere markvandingstilladelser er større eller på størrelse med Uhre Vandværks tilladelse. Derfor vil oppumpning til markvanding kunne påvirke grundvandets kvalitet, når store vandmængder pumpes op på kort tid. Figur 10: Forslag til revidering af nitratfølsomme områder. Behandles i forbindelse med Regionplan Inden fornyelse af eksisterende vandindvindingstilladelser vil der ske en vurdering af boringernes tilstand, det gælder både, hvor der er krav, og hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet. Hvis boringen ikke lever op til de gældende regler skal fejl og mangler udbedres før en fornyet tilladelse kan gives. Der vil også ske en vurdering af om indvindingerne, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet, påvirker grundvandsressourcen på en negativ måde. Figur 4: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Figur 5: Nitratfølsomt område Der er ikke fundet et stort nitratindhold i Uhre Vandværks indvindingsboringer, men vandets kemiske sammensætning tyder på en påvirkning fra nedbrydning af nitrat. Det ses for eksempel ved et højt indhold af nikkel og sulfat. Figur 6: Særlige Følsomme Landbrugsområder (SFL) Udover selve Uhre Vandværk ligger der ingen bygninger indenfor Indsatsområde 1, men kun landbrugsarealer. Markerne ejes af 3 forskellige lodsejere udover Uhre Vandværk, der ejer knap 600 m2 af området. Området ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (figur 4), nitratfølsomt område (figur 5) og særlige følsomme landbrugsområder (SFL) (figur 6). Side 14 Side 11

12 Indsatsområdet Indsatsområde 2 De nitratfølsomme områder er udpeget i OSD samt vandindvindingsoplande til almene vandværker. Årsagen til at de nitratfølsomme områder med den nuværende udpegning dækker et større område end OSD skyldes at området er udpeget som indvindingsopland til Sønder Felding Vandværk i Aaskov Kommune. Figur 7: Områder der er udlagt som råstofgraveområder I det store indsatsområde (figur 3), som kaldes Indsatsområde 2, er arealanvendelsen domineret af landbrugsarealer og skov. Byerne Uhre og Drantum ligger også indenfor Indsatsområde 2. Den nordligste del af indsatsområde 1 er udpeget som et graveområde (figur 7) samt et område hvor skovrejsning er uønsket (figur 8). En stor del af området er i Regionplan 2001 udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (figur 4), nitratfølsomt område (figur 5) og særlige følsomme landbrugsområder (SFL) (figur 6). Figur 8: Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket Indsats i Indsatsområde 1 Indenfor Indsatsområde 1 er det nødvendigt med en ekstra indsats, end den der er beskrevet for hele det store Indsatsområde 2. Indenfor Indsatsområde 1 er det nødvendigt at minimere nitratbelastningen og begrænse nitratudvaskningen. Det kan blandt andet ske ved frivillige aftaler mellem lodsejerne og vandværket. Desuden kan det ske i forbindelse med ansøgning om udvidelse af husdyrhold (VVMscreening), dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejer eller hvis vandværket opkøber jorden. En del af området er udpeget som skovrejsningsområde, og en del er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket (figur 8). Skovrejsningsområdet er udpeget ud fra kriterierne om bynær skov samt som kildepladsnær beskyttelse af Petersborg og Uhre vandværker. Udpegningen af området, hvor skovrejsning er uønsket, skyldes råstofinte- resser i den nordlige del, mens udpegningen i den sydlige del skyldes, at man ikke ønsker høj vegetation i ådalen omkring Karstoft Å. Den nordligste del af Indsatsområde 2 er udlagt som råstofgraveområde (figur 7). En del af området er omgravet, og i en anden del af området er der givet gravetilladelse, hvor gravning er i gang i en del af det. Der er 166 ejendomme, der ligger eller har jord indenfor Indsatsområde 2. Ved en gennemgang af disse ses, at der er registreret 42 landbrug, hvoraf 16 har erhvervsmæssigt dyrehold. Langt de fleste ejendomme indenfor Indsatsområde 2 forsynes med vand fra Uhre Vandværk eller Brande Vandværk. Der er 27 ejendomme som forsynes med vand fra egen brønd eller boring. Der er endvidere en del, som har egen havevandingsboring. Der er i Indsatsområde 2 givet tilladelse til erhvervsmæssige indvindinger på m3/år. Udover Uhre Vandværks tilladelse til at indvinde m3/år fra to boringer, er der givet 13 tilladelser til markvanding indenfor området. Den samlede tilladelse til markvanding i området er m3/år fordelt på 18 boringer. I Indsatsområde 2 er der registreret 39 nedgravede olietanke og 27 olietanke er enten afblændet eller opfyldte. Der er registreret 61 ejendomme med egen afløbskode. Heraf er 49 registreret med septiktanke med nedsivningsanlæg. Inden for Indsatsområde 2 findes der 2 potentielt forurenende arealer. Der er registreret 5 virksomheder udover landbrug - indenfor Indsatsområde 2, hvor amtet er tilsynsmyndighed på den ene, og kommunen er på de øvrige. Indsats i Indsatsområde 2 I arbejdsgruppen er man blevet enige om at arbejde for flere indsatser, så man i Brande Kommune fortsat kan indvinde godt grundvand til drikkevand. Hvis der skal opsættes målsætninger for nitratudvaskningen, skal det ske indenfor Indsatsområde 1. Såfremt Uhre Vandværk på et tidspunkt ikke længere ønsker at indvinde vand på kildepladsen, skal boringerne sløjfes, og Indsatsområde 1 vil herefter kunne ophæves. I det tilfæl- Beskrivelse af Indsatsområde 2 Information Rent drikkevand er ikke nogen selvfølge, derfor er det vigtigt at både lodsejere og myndigheder har fokus på, at det er nødvendigt med en indsats i området. Som lodsejer skal man være opmærksom på, at man bor eller har jord indenfor et områ- de vil området udelukkende være omfattet den indsats, der gælder i Indsatsområde 2. Side 12 de, hvor der er mulighed for at påvirke den grundvandsressource, der senere kan indvindes til drikkevand. Derfor er det vigtigt, at borgerne og lodsejerne ved at de befinder sig indenfor et indsatsområde. Det gælder både i byen og i det åbne land. Det opnås blandt andet ved at Indsatsplan Brande sendes til alle husstande i Indsatsområde 2. Borgerne skal informeres og opfordres til at minimere brugen af gødning og sprøjtemidler, så det benyttes med omtanke, og kun hvor det Side 13 gavner og der er behov. Det er nødvendigt at borgerne bliver bevidste om, at netop de kan gøre en forskel. I den del af Indsatsområde 2, der ikke er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, vil man opnå en tilstrækkelig indsats på landbrugsarealerne ved ikke at øge nitratudvaskningen samt ved fornuftigt og godt landmandsskab. Det er dog vigtigt at lodsejerne er opmærksomme på, at de er i et sårbart område.

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk S:\Kort og Geodata\Grundvand\Indsatsplan\Brande\.pub S:\TM\PDF-filer\Grundvand\_A4.pdf DDO, Copyright COWI Oktober

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Kontaktudvalget på Thyholm. Jegindø Vandværk. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Jegindø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Kontaktudvalget på Thyholm. Jegindø Vandværk. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Jegindø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Kontaktudvalget på Thyholm Jegindø Vandværk DDO, Copyright COWI December 2006 Side 1 December 2006 Side 2 December 2006 Datablad Udgiver: Redigeret af: Layout: Ringkjøbing

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Indsatsplan. til at beskytte grundvandet til. Fasterholt Vandværk. August 2011. Indsatsområde (rød afgrænsning)

Indsatsplan. til at beskytte grundvandet til. Fasterholt Vandværk. August 2011. Indsatsområde (rød afgrænsning) Indsatsplan til at beskytte grundvandet til Fasterholt Vandværk August 2011 Indsatsområde (rød afgrænsning) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indsatsområdet 3. Resumé af kortlægningen 4. Retningslinjer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 GRUNDVANDSBESKYTTELSE I SVENDBORG OMRÅDET... 2 DEFINITN AF INDSATSOMRÅDET... 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN... 3 PROBLEMSTILLINGER I SVENDBORG

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Indsatsplan. For beskyttelse af drikkevand omkring Vind

Indsatsplan. For beskyttelse af drikkevand omkring Vind Indsatsplan For beskyttelse af drikkevand omkring Vind Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Afgrænsning af området for planen... 2 2.1 Kortlægningsområdet... 3 3 Retningslinjer og indsatser... 4 4 Miljøvurdering

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen

Kortlægning af grundvandsressourcen Kortlægning af grundvandsressourcen på Venø Dokumentationsrapport, september 2007 Kortlægning af grundvandsressourcen på Venø Dokumentationsrapport, september 2007 Kortlægning af grundvandsressourcen

Læs mere