fremtiden kalder Uddanner vi nok?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtiden kalder Uddanner vi nok?"

Transkript

1 fremtiden kalder Uddanner vi nok?

2 Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder fremtiden kalder uddanner vi nok?

3

4 Forord Det er efterhånden velkendt: Skal Danmark fremover være et land i vækst, er det afgørende, at virksomhederne kan få de medarbejdere, der er brug for. Ligeledes er det kendt stof, at det i stadig højere grad er veluddannet arbejdskraft på alle niveauer, som erhvervslivet efterspørger. Men er der overhovedet udsigt til, at virksomhederne vil få disse kompetencebehov opfyldt fremover? Og hvis ikke, hvilke konsekvenser vil det så få for Danmark? De spørgsmål søger vi svar på i denne publikation. Med en fremskrivning af udbud og efterspørgsel på universitetskandidater forsøger vi at afdække, om Danmark med de unges nuværende uddannelsesmønster er rustet til at imødegå fremtidens kompetencebehov. December 2010 Karsten Dybvad Adm. direktør, DI fremtiden kalder uddanner vi nok? 3

5

6 Resume Hovedkonklusionerne, som vil blive underbygget og uddybet i de næste kapitler, er følgende: Danmark kommer til at mangle højtuddannede i fremtiden. Det betyder, at der åbner sig et gab mellem den type medarbejdere, som virksomhederne efterspørger, og udbuddet af arbejdskraft. Dette gab vokser og vokser, og manglen på højtuddannede kan blive på mindst i Det svarer til ni pct. af alle højtuddannede i arbejdsstyrken i Vi vil især mangle højtuddannede fra de uddannelser, der giver højest samfundsøkonomisk afkast nemlig de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidatuddannelser. Der vil mangle ca kandidater med en teknisk uddannelse og ca med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som f.eks. økonom. Derimod er der en risiko for overproduktion af andre uddannelser, f.eks. kandidater fra visse humanistiske uddannelser og fra en del kunstneriske. Konsekvensen af dette underskud vil kunne mærkes, hvis ikke der sættes ind med initiativer. Konkret vil væksten i Danmark nemlig fremover blive reduceret unødigt, dels fordi virksomhederne må opgive at få besat stillinger, og dels fordi virksomhederne vil placere aktiviteter i andre lande, hvor der fremtiden kalder uddanner vi nok? 5

7 er bedre muligheder for at rekruttere velkvalificerede medarbejdere. Da der i øjeblikket sker en uddannelseseksplosion i udviklingsøkonomierne, vil virksomhederne i fremtiden i endnu højere grad kunne finde den højtuddannede arbejdskraft her. Desuden vil der blive stor mangel på kandidater med undervisningskompetence i de naturvidenskabelige fag. Manglen på kompetente undervisere får konsekvenser. Det kan nemlig betyde, at de unge på ungdomsuddannelserne ikke bliver inspireret og motiveret til at læse de tekniske og naturvidenskabelige fag, og at der derfor i fremtiden vil være endnu færre unge, der vælger at gå denne vej. Dermed kommer vi ind i en ond cirkel. Baggrunden for det store uddannelsesgab er, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen vil falde de næste 20 år. De store årgange af årige vil forlade arbejdsmarkedet og mindre årgange af unge vil træde ind på arbejdsmarkedet. Årsagen skal også findes i de studerendes uddannelsesmønster. De studerendes søgning til universitetsuddannelser har skævvredet sig de sidste 30 år. I dag læser en langt mindre andel af de studerende de tekniske uddannelser (som f.eks. ingeniør), sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser, og en langt større andel vælger at læse humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. DI MENER > > Vi skal have uddannet flere universitetskandidater. I alt skal der være uddannet mindst flere kandidater i > > Der er et særligt behov for at øge antallet af kandidater på de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder samt på nogle af de samfundsvidenskabelige uddannelser. > > Der er generelt ikke behov for at øge optaget på de kunstneriske og humanistiske uddannelser her er visse sprogfag dog en undtagelse. 6 fremtiden kalder uddanner vi nok?

8 > > Universiteterne bør oprette flere uddannelsespladser på de uddannelser, hvor der bliver mangel på kandidater i fremtiden. DI ANBEFALER > > Universiteterne bør arbejde målrettet på at reducere frafaldet på uddannelserne med mindst fem procentpoint. > > De matematiske og naturvidenskabelige fag skal opprioriteres i folkeskolen. > > Gymnasieuddannelsen skal justeres, så flere studenter er rustet til at læse videre på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. > > Der skal oprettes et nyt efter- og videreuddannelsestilbud på det tek niske område. > > Folketinget skal fremskynde efterlønsreformen til > > Vi skal tiltrække mere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark ved at gøre det mere attraktivt at arbejde i Danmark. fremtiden kalder uddanner vi nok? 7

9

10 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge Befolkningens alderssammensætning ændrer sig dramatisk i løbet af de kommende 20 år. Der bliver flere ældre over 65 år, der forlader arbejdsmarkedet, og antallet af årige, som udgør kernen i arbejdsstyrken, falder. Samtidig vil de ungdomsårgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, være mindre end de årgange, der går på pension. Derfor falder den samlede arbejdsstyrke så der bliver mangel på arbejdskraft. figur 1 udviklingen i forskellige aldersgrupper Pct , , , Fra 2010 til , ,0 65+ Befolkningsfremskrivning for aldersgrupper, der er relevante for arbejdsstyrkens udvikling og uddannelsessystemet. I figuren vises ændringerne fra 2010 til 2020 for hver aldersgruppe. Kilde: Danmarks statistik fremtiden kalder uddanner vi nok? 9

11 I de næste 10 år vil der dog være en vækst i antallet af unge årige. Men efter 2020 falder antallet af årige. Det er derfor særligt vigtigt at have fokus på at få løst den store uddannelsesudfordring de næste 10 år. Den demografiske udfordring forstærkes også af den øgede mobilitet blandt de højtuddannede. Den nyeste tendens er, at over halvdelen af de højtuddannede, som er rejst ud, ikke er vendt hjem efter en periode på ca. otte år. For de, der udvandrede i slutningen af 1990 erne, var 2/3 vendt hjem efter en kortere årrække. Den skæve uddannelsessøgning de sidste 30 år Når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet vil der særligt opstå mangel på kandidater fra de ældre etablerede uddannelser, der ikke har oplevet en stor vækst i optaget på uddannelserne igennem de seneste 30 år. Her vil der være et større antal medarbejdere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Det gælder for eksempel ingeniøruddannelserne. Modsat er der betydeligt flere yngre Andel kandidater fra humaniora og ingeniøruddannelserne der er over 40 år (inkl. diplomingeniører) (af de årige) Kilde: Trendeduc figur 2 så mange er over 40 år Pct Humaniora 62 Ingeniører 10 fremtiden kalder uddanner vi nok?

12 Det betyder, at der på fremtidens arbejdsmarked relativt bliver langt flere af de højtuddannede med en samfundsvidenfigur 3 Ingeniøruddannelser og naturvidenskab er presset Pct humanister. Dermed bliver erstatningsbehovet større for bl.a. de tekniske uddannelser end for de humanistiske, når de store årgange træder ud af arbejdsmarkedet. Humaniora Samfundsvidenskab Sundhed Natur/veterinær Teknik (civilingeniører) Prognose over en grundskoleårgangs uddannelsesniveau 25 år efter de forlod folkeskolen. Her vises, hvordan den andel der får en universitetsuddannelse vil fordele sig på hovedområder. Kilde: UNI C Statistik- og Analyse, specialkørsel, bearbejdet af TrendEduc tal er TrendEducs kvalificerede skøn udarbejdet for DI. Men ikke nok med, at der er en større andel af de ældre generationer end de yngre, som har en teknisk uddannelse. Ubalancen bliver endnu tydeligere, når man kigger på de unges uddannelsesmønster i dag. For selv om andelen der tager en universitetsuddannelse, vokser fra 5,1 pct. af årgang 1980 til ca. 20 pct. for årgang 2009, er der nogle fag, der står i stampe. Søgningen til universitetsuddannelserne har nemlig skævvredet sig de sidste 30 år, således at langt flere læser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser frem for de naturvidenskabelige og tekniske linjer. Og denne skævvridning fortsætter. På kandidatsiden er andelen med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser reduceret fra over 30 pct. til omkring 20 pct. Den årgang, der gik ud af folkeskolen i 2009 vil, med det nuværende uddannelsesmønster, derfor i langt højere grad have enten en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse end den årgang, der gik ud i fremtiden kalder uddanner vi nok? 11

13 skabelig og humanistisk uddannelse, mens der relativt bliver færre med en teknisk, sundhedsvidenskabelig og naturvidenskabelig uddannelse. Fremtidens arbejdsmarked mangel på højtuddannede Samtidig stiger kompetencebehovet. I tabel 1 går vi meget forsigtigt ud fra, at virksomhedernes og det offentliges efterspørgsel efter højtuddannede medarbejdere vil fortsætte på samme niveau som hidtil. I det forsigtige scenarium vil vi i 2030 risikere at mangle mindst universitetskandidater. Prognosen tager ikke højde for, at der på nogle områder primært det tekniske har været overefterspørgsel, der har resulteret i ubesatte stillinger, import af udenlandske kandidater og udflytning af opgaver til udlandet på grund af mangel på medarbejdere med de rigtige kompetencer. Denne forsigtige prognose vil derfor underestimere behovet på de områder, hvor der har været mangel. Fremskrivning af ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på universitetskandidater Minimumsscenarium tabel 1 både for få og for mange kandidater Samfundsfaglige Humanistiske/ kunstneriske Tekniske Natur/veterinær Sundhedsvidenskabelige I alt fremtiden kalder uddanner vi nok?

14 Et mere realistisk scenarium er, at kvalifikationskravene vil stige med mere end den historiske udvikling og at væksten vil være størst i den private sektor, hvor andelen af højtuddannede i dag er betydeligt lavere end i den offentlige sektor. Det passer med et scenarium, hvor Danmark udvikler sig til et land, der i højere grad udvikler high-end produkter dvs. produkter med et stort videnindhold, og hvor der ikke udelukkende konkurreres på pris, men mere på funktionalitet, design og brand. Ud fra denne fremskrivningsmetode, vil der mangle mere end højtuddannede i 2030, som det fremgår af tabel 2. tabel 2 sandsynligvis bliver manglen på kandidater større Samfundsfaglige Humanistiske/ kunstneriske Fremskrivning af ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter universitetskandidater Scenarium med accelererede kvalifikationskrav Tekniske Natur/veterinær Sundhedsvidenskabelige I alt Tabel 2 viser desuden, at der især vil mangle tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater. Det eneste område, hvor der samlet set kommer overudbud, er inden for det humanistiske/kunstneriske område. Manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater svarer til 15 pct. af det samlede antal uddannede kandidater i den erhvervsaktive alder. Manglen bliver derfor relativt størst på dette område. På de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige områder bliver manglen på henholdsvis ni og 10 pct. af det samlede antal uddannede kandidater. fremtiden kalder uddanner vi nok? 13

15 Den samlede mangel dækker imidlertid over store forskelle inden for hvert hovedområde. Man kan derfor forvente stor mangel på nogle uddannelsesprofiler, mens der vil være et overskud af andre. Her følger en gennemgang inden for det tekniske, naturvidenskabelige og humanistiske område. Da kandidaterne på det sundhedsvidenskabelige område primært er rettet mod det offentlige arbejdsmarked, er der valgt ikke at fokusere på dette område. I denne undersøgelse er der ikke udarbejdet delundersøgelser om fordelingen på de enkelte samfundsvidenskabelige uddannelser. Men vi ved fra en tidligere undersøgelse fra FUHU (2009), at der inden for det samfundsvidenskabelige område vil være særlig stor mangel på økonomer, revisorer og til dels jurister og mindre på de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser. Her er det igen de uddannelser, der er særligt efterspurgte i erhvervslivet, der bliver stor mangel på. Mangel på ingeniører er den største udfordring På det tekniske område findes den allerstørste udfordring. Det forventes, at Danmark kommer til at mangle næsten ingeniører i 2030 det svarer til 15 pct. af alle ingeniører i den arbejdsdygtige alder. Efterspørgslen på ingeniører er dog mere konjunkturafhængig end mange andre akademikeruddannelser f.eks. uddannelserne rettet mod den offentlige sektor. Kriser i økonomien rammer derfor ingeniører hårdere end andre faggrupper. Med undtagelse af den nuværende krise og perioden og har der været fuld beskæftigelse eller mangel på ingeniører. I perioder med mangel som f.eks og , har virksomhederne søgt at rekruttere ingeniører fra udlandet. Andre har som konsekvens af ingeniørmanglen valgt at flytte arbejdsopgaver ud af Danmark. Det betyder, at væksten blev reduceret i Danmark. 14 fremtiden kalder uddanner vi nok?

16 Naturvidenskabelige kandidater efterlyses også Inden for det naturvidenskabelige område er det særligt kandidater inden for fagene matematik, fysik, kemi og datalogi, der vil mangle. Inden for faggruppen matematik og fysik vil der således i 2030 mangle ca kandidater. Det svarer til ca. 1/3 af alle matematikere. Danmark uddanner ikke flere matematikere og fysikere end i starten af 1970 erne på trods af større efterspørgsel på disse kandidater. Så selvom der er oprettet nye naturvidenskabelige uddannelser, kan tilgangen til disse uddannelser ikke opveje den relative tilbagegang for de klassiske naturvidenskabelige fag. tabel 3 mangel på de fleste typer af naturvidenskabelige kandidater Matematik faggruppen Fysik faggruppen Kemi faggruppen Der vil mangle kandidater fra matematik og fysik, svarende til 1/3 af alle uddannede. Det betyder, at der bliver alvorlig mangel på gymnasielærere. Kilde: Trendeduc Datalogi Biologi faggruppen Geografi faggruppen for mange humanister Der vil fremover samlet set blive uddannet for mange humanistiske kandidater i forhold til efterspørgslen. I 2030 vil der være et overskud på mellem 500 og Nedenstående tabel illustrerer minimumsscenariet. Det vil særligt være inden for den store gruppe af øvrige humanistiske fag (f.eks. kommunikationsuddannelserne, filosofi mm.) samt Kulturmi- fremtiden kalder uddanner vi nok? 15

17 nisteriets uddannelser (eksempelvis arkitekter). Et overskud af humanistiske kandidater er ikke et nyt fænomen. Der har været en meget voldsom stigning i optaget på de humanistiske uddannelser i de sidste 30 år. Det har resulteret i en ledighed over gennemsnit for kandidaterne, der var særlig stor i 80 erne og 90 erne, samt at en del nyudannede humanisters første job ikke er et akademisk job. Det resulterer i, at humanister får en relativ lav gennemsnitlig livsløn i forhold til andre akademikere. De dårligere jobprognoser for humanister betyder dog ikke, at der ikke bliver mangel på visse typer af humanistiske kandidater. Fremskrivningerne viser, at der i 2030 vil mangle sproglige kandidater både til erhvervslivet og til undervisningssektoren i nogle sprogfag. Der vil blive uddannet for mange på de fleste humanistiske og kunstneriske uddannelser, dog vil der blive mangel på visse sprogkandidater. Kilde: Trendeduc tabel 4 for mange af de fleste kunstneriske og humanistiske kandidater Dansk, historie mv Universitetssprog/ Erhvervssprog Øvrige humaniora Kulturministeriets uddannelser Tilpasning betyder lavere vækst Prognosen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold på arbejdsmarkedet og således også, at arbejdsmarkedets efterspørgsel har søgt at tilpasse sig det eksisterende udbud af kandidater. Den tager udgangspunkt i en situation for de tekniske kandidater, hvor der har været en overefterspørgsel, 16 fremtiden kalder uddanner vi nok?

18 der har resulteret i ubesatte stillinger, import af udenlandske kandidater og udflytning af opgaver til udlandet på grund af mangel på medarbejdere med de rigtige kompetencer. Ligeledes tager den udgangspunkt i en situation, hvor et for stort udbud af nogle kandidater har medført, at de har fået job, som deres uddannelse oprindeligt ikke var rettet imod herunder også job, der ikke er på akademisk niveau. Tidligere undersøgelser har vist, at dette primært har været tilfældet for humanistiske kandidater. Derfor vil denne prognose i et vist omfang undervurdere ubalancerne på arbejdsmarkedet. Prognosens forudsigelser betyder ikke, at der vil være ledige job, hvis det ikke lykkes at få flere studerende ind på universiteterne. Når der er mangel på arbejdskraft, kan virksomhederne søge at besætte jobbet med andre typer af kandidater eller personer med en lavere uddannelse. Eller de kan vælge at sige nej til ordrer eller flytte opgaver til udlandet. Dermed hindres væksten i Danmark. Beskrivelse af prognosemodellen kan findes på DIʼs hjemmeside di.dk fremtiden kalder uddanner vi nok? 17

19

20 Manglen på højtuddannede koster dyrt Disse fremskrivninger viser altså, at der fremover vil mangle højtuddannet arbejdskraft. Det gælder for de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater. Men også inden for det samfundsvidenskabelige område, hvor der bliver særlig stor mangel på de kandidater, der efterspørges af erhvervslivet. Inden for det humanistiske område bliver der desuden mangel på visse sprogkandidater. Underskuddet af kandidater bliver dyrt for Danmark, og det er problematisk, at manglen bliver særlig stor på de tekniske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidater, da det netop er disse kandidater, der skaber den største vækst i erhvervslivet. Professor Jan Rose Skaksen, CBS har således vist, at universitetskandidaterne har en højere produktivitet i virksomheder end medarbejdere uden en videregående uddannelse. Og inden for gruppen af højtuddannede er det især de tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater i virksomhederne, der skaber stor vækst. En særlig stor mangel på denne type kandidater betyder derfor, at Danmark går glip af et vækstpotentiale. fremtiden kalder uddanner vi nok? 19

21 Privat service Fremstilling figur 4 uddannelse betaler sig for samfundet Grafen viser produktiviteten af universitetsuddannede i forhold til personer uden en videregåendeuddannelse. Ud over at øge produktionen gennem deres indsats, øger de højtuddannede også de øvrige ansattes produktivitet gennem ledelse, nye forretningsmodeller, videndeling, sparring m.v. Kilde: Jan Rose Skaksen, (2010): Produktivitet og videregående uddannelse DEA 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1,7 1,9 1,7 3,1 2,5 3,2 HUM TEK SAMF Manglen kan medføre store mængder ubesatte job i fremtiden. Men udsigt til mangel på højtkvalificeret arbejdskraft kan også betyde, at virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter uden for Danmark. Lærermangel på gymnasierne den negative spiral Det vil ikke kun blive erhvervslivet, der bliver ramt af manglen på højtuddannede. Der vil også komme til at mangle gymnasielærere. Fremskrivningen fra Gymnasieskolernes Rektorforening fra foråret 2010 viser, at inden for alle de naturvidenskabelige gymnasiale fag fysik, kemi, matematik og naturgeografi er antallet af nyuddannede lærere lavere end antallet, der går på pension. Den befolkningsmæssige udvikling spiller altså også ind her. Værst ser det ud for matematiklærere, hvor gymnasierne efterspørger tre gange så mange, som der hvert år uddannes. Underskuddet af gymnasielærere i matematik, fysik og kemi vil forringe kvaliteten af den naturvidenskabelige undervisning i gymnasierne og dermed true fødekæden til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser alvorligt. For hvis 20 fremtiden kalder uddanner vi nok?

22 ikke de kommende generationer har en dygtig underviser i matematik og naturvidenskabelige fag, vil de unge ikke blive inspireret til at læse videre på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse. Det kan forstærke manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater til bl.a. erhvervslivet og undervisningssektoren. Figur 5 Den gode spiral uddannelse af flere tekniske og naturvidenskabelige kandidater Kandidater til erhvervslivet Kompetente undervisere FØDEKÆDEN Gymnasieelev Teknisk og naturvidenskabelig studieretning Universitets - studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser Sammenligninger med andre lande viser, at det er muligt at øge det tekniske og naturvidenskabelige potentiale i Danmark. I f.eks. Finland, Sverige, Canada, Irland og Holland er der en langt større andel af befolkningen, der har en teknisk videregående uddannelse, end i Danmark. fremtiden kalder uddanner vi nok? 21

23

24 Den globale udfordring Når der i Danmark vil være et underskud af tekniske og naturvidenskabelige kandidater, kan konsekvensen som nævnt blive, at virksomhederne placerer sig andre steder, hvor den nødvendige arbejdskraft er tilgængelig. Det kan eksempelvis være i lande som Sydkorea, Kina og Indien. Her bliver befolkningerne mere og mere veluddannede. Det skyldes dels en massiv satsning på uddannelse, og dels at ungdomsårgangene i de nyindustrielle områder vokser 1 i modsætning til de europæiske lande, hvor der bliver færre unge. For eksempel vil de asiatiske ungdomsårgange allerede i 2020 være fem gange større end årgangene i USA, Japan og EU 15-landene tilsammen, og de asiatiske lande satser massivt på, at flere får en videregående uddannelse. De vestlige lande har mindre vækst i antallet af universitetsstuderende, end mange asiatiske lande. F.eks. var væksten i antallet af uddannede ingeniører fra 1995 til 2006 i USA på 3,1 pct. Til sammenligning var væksten i en næsten tilsvarende periode på 18,9 pct. i Kina. Nyere foreløbige tal viser, at forskellen i vækst fortsat er meget stor mellem på den ene side USA og Europa og på den anden side Kina, Indien og Sydkorea. 1 Undtagelsen er Kina, hvor der sker en uddannelseseksplosion, men hvor ungdomsårgangene vil stagnere pga. et-barns politikken. fremtiden kalder uddanner vi nok? 23

25 tabel 5 uddannelsesvækst størst i asien Land År Bachelor Kandidat Ingeniør Indien ,5 10,0 11,1 USA ,40 2,90 3,10 Japan , ,20 Kina ,00 -- ( ) 18,9 EU ,50 1,20 Sydkorea , ,50 Tabellen viser væksten i antallet af studerende. Anm.: Sammenligning af vækstrater i akademisk output for udvalgte lande/regioner Kilde: R.Banerjee and V.P. Muley, Engineering Education in India, Draft Final report, 2007, s. 31. Suppleret med TE-skøn for EU Opsamling Fremskrivningerne i denne publikation viser, at der i de kommende år generelt vil komme til at mangle veluddannet arbejdskraft i Danmark. Det hænger sammen med en stor generation af ældre, som snart forlader arbejdsmarkedet og mindre ungdomsårgange, som skal afløse dem. Samtidig øges virksomhedernes kompetenceefterspørgsel. Fremskrivningerne viser desuden, at der især vil blive mangel på naturvidenskabelige og tekniske kandidater i Danmark. En større andel af de ældre end de yngre generationer har nemlig 24 fremtiden kalder uddanner vi nok?

26 en sådan baggrund. På samme tid vil virksomhedernes stigende efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i høj grad være rettet mod tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Manglen på disse kandidater risikerer endda at blive endnu større, da der ifølge fremskrivningerne bliver færre gymnasielærere med matematiske og naturvidenskabelige specialer til at inspirere eleverne til at vælge netop disse universitetsuddannelser. Det voksende uddannelsesgab i almindelighed og manglen på de tekniske og naturvidenskabelige kandidater i særdeleshed vil få store konsekvenser for Danmark. Det koster vækst og velstand, når virksomheder pga. manglen på veluddannet arbejdskraft må opgive at få besat stillinger eller beslutter at rykke aktiviteterne til eksempelvis Indien for at kunne få medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Det er problematisk, at det er tekniske og naturvidenskabelige kandidater, der bliver underskud af, for netop disse kandidater er særlig vigtige for at skabe vækst i virksomhederne og skaber job til andre typer af medarbejdere. Flere studerende på de videregående uddannelser Hvis den potentielle mangel på mindst højtuddannede skal undgås udelukkende ved at øge optaget på de videregående uddannelser, betyder det, at optaget skal øges til ca i de kommende år eller ca over niveauet i 2010 ved sommeroptaget. De svarer til en forøgelse af andelen af en ungdomsårgang med en universitetsuddannelse fra ca. 21 pct. i 2010 til 25 pct. i Behovet for at øge optaget på universitetsuddannelserne aktualiseres yderligere af, at der frem mod 2015 bliver flere unge i den uddannelsesmæssige alder fra år. Alene for at undgå, at der bliver flere afviste pga. de større ungdomsårgange, er der behov for at øge optaget med i de kommende år. fremtiden kalder uddanner vi nok? 25

27 tabel 6 stigende ungdomsårgange kræver flere pladser Faktisk 2009 Faktisk 2010 Universitetssøgende Fremskrivning 2015 Fremskrivning 2020 Fremskrivning 2025 Ungdomsårgang årige Andele med LVU/ videregående uddannelse Optag LVU demografi og 50 pct. opfyldelse /46 21/50 21/50 21/50 21/ Ungdomsårgangene vil blive større i de kommende år. Derfor er der behov for flere studiepladser, hvis 50 procents målsætningen skal fastholdes. Anm.: Fremskrivning af ungdomsårgang, andele med VU/LVU samt optag på LVU. Faktisk optag svarer til KOT-juli optag. (Der er et efteroptag, men også studerende, som reelt ikke starter ved semesterstart) Kilde: DST, UNI-C og Trendeduc Det tager minimum fem år at uddanne en universitetskandidat. Derfor bør universiteterne hurtigst muligt optage flere studerende. Da den absolut største mangel forventes at komme på det tekniske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område, er det også her, der er behov for størst stigning i søgning og optag. Optaget skal øges til ca på de tekniske/naturvidenskabelige uddannelser og til ca på de samfundsvidenskabelige uddannelser for at undgå mangler. Samlet er det en stigning i optaget på ca studerende over fem år i forhold til fremtiden kalder uddanner vi nok?

28 tabel 7 manglen kan afhjælpes med øget optag Faktisk 2010 Universitetsoptag Fremskrivning 2015 Fremskrivning 2020 Fremskrivning 2025 Alle LVU Optag Tek/nat Optag samf Optag hum Optag sund Der er behov for et øget optag på universitetsuddannelserne for at undgå en mangel på kandidater. Anm.: Fremskrivning af ungdomsårgang, andele med VU/LVU samt optag på LVU. Faktisk optag svarer til KOT-juli optag. (Der er et efteroptag, men også studerende, som reelt ikke starter ved semesterstart) Ved en gradvis indfasning vil merudgifterne stige op til ca. 2,6 mia. kr. efter 2020, når virkningerne af det øgede optag har fået fuld økonomisk effekt. Ca. 1/3 af disse udgifter skyldes dog stigende ungdomsårgange og vil derfor komme automatisk, hvis det nuværende uddannelsesniveau skal opretholdes. Der er derfor behov for at undersøge, om udbuddet af højtuddannede også kan øges ved andre tiltag. Færre skal droppe ud Frafaldet på universitetsuddannelserne er betydeligt. En mindre del af frafaldet skyldes, at de studerende skifter til et andet studie eller til et andet universitet men når dette frafald tages bort, er der stadig et stort potentiale til at forøge antallet af uddannede kandidater ved at reducere frafaldet. Potentialet varierer meget mellem de enkelte hovedområder. Frafaldet er lavest på det sundhedsvidenskabelige område med 25 pct. På det samfundsvidenskabelige og tekniske område er frafaldet på henholdsvis 35 og 38 pct., og på de humanistiske uddannelser er det helt oppe på 52 pct. fremtiden kalder uddanner vi nok? 27

29 En stigning i fuldførelsesprocenten på ingeniøruddannelserne på fem procentpoint vil sikre flere ingeniører i På det samlede tekniske og naturvidenskabelige område vil det sikre flere kandidater. En forøgelse af fuldførelsesprocenten på fem procentpoint er realistisk på alle hovedområder undtagen på det sundhedsvidenskabelige område. Her er gennemførselsprocenten i forvejen meget høj. På det humanistiske område er der plads til forbedringer over fem procentpoint, da kun 48 pct. fuldfører. På de humanistiske uddannelser vil en øget gennemførsel resultere i et endnu større overskud af kandidater. Her er der derfor plads til en reduktion i optaget, hvis fuldførelsesprocenten øges. En reduktion i frafaldet på fem procentpoint betyder en forøgelse af antallet af kandidater. Anm.: Beregninger fra Trendeduc af frafaldsprocenten er kumuleret for bachelor- og kandidatniveau. Tabel 8 mindre frafald betyder flere kandidater Teknik/ naturvidenskab Fuldførelsesprocent Ekstra kandidater ved 5 pct. lavere frafald pct Samfundsvidenskab 65 pct Humaniora 48 pct Sundhedsvidenskab 75 pct fremtiden kalder uddanner vi nok?

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision:

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse i 2025 Fremtidsscenarier for efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft i Danmark Pixi-udgave

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU

SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne

Læs mere

Den bæredygtige ingeniør

Den bæredygtige ingeniør August 2010 Den bæredygtige ingeniør Resume Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere