fremtiden kalder Uddanner vi nok?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtiden kalder Uddanner vi nok?"

Transkript

1 fremtiden kalder Uddanner vi nok?

2 Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder fremtiden kalder uddanner vi nok?

3

4 Forord Det er efterhånden velkendt: Skal Danmark fremover være et land i vækst, er det afgørende, at virksomhederne kan få de medarbejdere, der er brug for. Ligeledes er det kendt stof, at det i stadig højere grad er veluddannet arbejdskraft på alle niveauer, som erhvervslivet efterspørger. Men er der overhovedet udsigt til, at virksomhederne vil få disse kompetencebehov opfyldt fremover? Og hvis ikke, hvilke konsekvenser vil det så få for Danmark? De spørgsmål søger vi svar på i denne publikation. Med en fremskrivning af udbud og efterspørgsel på universitetskandidater forsøger vi at afdække, om Danmark med de unges nuværende uddannelsesmønster er rustet til at imødegå fremtidens kompetencebehov. December 2010 Karsten Dybvad Adm. direktør, DI fremtiden kalder uddanner vi nok? 3

5

6 Resume Hovedkonklusionerne, som vil blive underbygget og uddybet i de næste kapitler, er følgende: Danmark kommer til at mangle højtuddannede i fremtiden. Det betyder, at der åbner sig et gab mellem den type medarbejdere, som virksomhederne efterspørger, og udbuddet af arbejdskraft. Dette gab vokser og vokser, og manglen på højtuddannede kan blive på mindst i Det svarer til ni pct. af alle højtuddannede i arbejdsstyrken i Vi vil især mangle højtuddannede fra de uddannelser, der giver højest samfundsøkonomisk afkast nemlig de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidatuddannelser. Der vil mangle ca kandidater med en teknisk uddannelse og ca med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som f.eks. økonom. Derimod er der en risiko for overproduktion af andre uddannelser, f.eks. kandidater fra visse humanistiske uddannelser og fra en del kunstneriske. Konsekvensen af dette underskud vil kunne mærkes, hvis ikke der sættes ind med initiativer. Konkret vil væksten i Danmark nemlig fremover blive reduceret unødigt, dels fordi virksomhederne må opgive at få besat stillinger, og dels fordi virksomhederne vil placere aktiviteter i andre lande, hvor der fremtiden kalder uddanner vi nok? 5

7 er bedre muligheder for at rekruttere velkvalificerede medarbejdere. Da der i øjeblikket sker en uddannelseseksplosion i udviklingsøkonomierne, vil virksomhederne i fremtiden i endnu højere grad kunne finde den højtuddannede arbejdskraft her. Desuden vil der blive stor mangel på kandidater med undervisningskompetence i de naturvidenskabelige fag. Manglen på kompetente undervisere får konsekvenser. Det kan nemlig betyde, at de unge på ungdomsuddannelserne ikke bliver inspireret og motiveret til at læse de tekniske og naturvidenskabelige fag, og at der derfor i fremtiden vil være endnu færre unge, der vælger at gå denne vej. Dermed kommer vi ind i en ond cirkel. Baggrunden for det store uddannelsesgab er, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen vil falde de næste 20 år. De store årgange af årige vil forlade arbejdsmarkedet og mindre årgange af unge vil træde ind på arbejdsmarkedet. Årsagen skal også findes i de studerendes uddannelsesmønster. De studerendes søgning til universitetsuddannelser har skævvredet sig de sidste 30 år. I dag læser en langt mindre andel af de studerende de tekniske uddannelser (som f.eks. ingeniør), sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser, og en langt større andel vælger at læse humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. DI MENER > > Vi skal have uddannet flere universitetskandidater. I alt skal der være uddannet mindst flere kandidater i > > Der er et særligt behov for at øge antallet af kandidater på de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder samt på nogle af de samfundsvidenskabelige uddannelser. > > Der er generelt ikke behov for at øge optaget på de kunstneriske og humanistiske uddannelser her er visse sprogfag dog en undtagelse. 6 fremtiden kalder uddanner vi nok?

8 > > Universiteterne bør oprette flere uddannelsespladser på de uddannelser, hvor der bliver mangel på kandidater i fremtiden. DI ANBEFALER > > Universiteterne bør arbejde målrettet på at reducere frafaldet på uddannelserne med mindst fem procentpoint. > > De matematiske og naturvidenskabelige fag skal opprioriteres i folkeskolen. > > Gymnasieuddannelsen skal justeres, så flere studenter er rustet til at læse videre på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. > > Der skal oprettes et nyt efter- og videreuddannelsestilbud på det tek niske område. > > Folketinget skal fremskynde efterlønsreformen til > > Vi skal tiltrække mere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark ved at gøre det mere attraktivt at arbejde i Danmark. fremtiden kalder uddanner vi nok? 7

9

10 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge Befolkningens alderssammensætning ændrer sig dramatisk i løbet af de kommende 20 år. Der bliver flere ældre over 65 år, der forlader arbejdsmarkedet, og antallet af årige, som udgør kernen i arbejdsstyrken, falder. Samtidig vil de ungdomsårgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, være mindre end de årgange, der går på pension. Derfor falder den samlede arbejdsstyrke så der bliver mangel på arbejdskraft. figur 1 udviklingen i forskellige aldersgrupper Pct , , , Fra 2010 til , ,0 65+ Befolkningsfremskrivning for aldersgrupper, der er relevante for arbejdsstyrkens udvikling og uddannelsessystemet. I figuren vises ændringerne fra 2010 til 2020 for hver aldersgruppe. Kilde: Danmarks statistik fremtiden kalder uddanner vi nok? 9

11 I de næste 10 år vil der dog være en vækst i antallet af unge årige. Men efter 2020 falder antallet af årige. Det er derfor særligt vigtigt at have fokus på at få løst den store uddannelsesudfordring de næste 10 år. Den demografiske udfordring forstærkes også af den øgede mobilitet blandt de højtuddannede. Den nyeste tendens er, at over halvdelen af de højtuddannede, som er rejst ud, ikke er vendt hjem efter en periode på ca. otte år. For de, der udvandrede i slutningen af 1990 erne, var 2/3 vendt hjem efter en kortere årrække. Den skæve uddannelsessøgning de sidste 30 år Når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet vil der særligt opstå mangel på kandidater fra de ældre etablerede uddannelser, der ikke har oplevet en stor vækst i optaget på uddannelserne igennem de seneste 30 år. Her vil der være et større antal medarbejdere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Det gælder for eksempel ingeniøruddannelserne. Modsat er der betydeligt flere yngre Andel kandidater fra humaniora og ingeniøruddannelserne der er over 40 år (inkl. diplomingeniører) (af de årige) Kilde: Trendeduc figur 2 så mange er over 40 år Pct Humaniora 62 Ingeniører 10 fremtiden kalder uddanner vi nok?

12 Det betyder, at der på fremtidens arbejdsmarked relativt bliver langt flere af de højtuddannede med en samfundsvidenfigur 3 Ingeniøruddannelser og naturvidenskab er presset Pct humanister. Dermed bliver erstatningsbehovet større for bl.a. de tekniske uddannelser end for de humanistiske, når de store årgange træder ud af arbejdsmarkedet. Humaniora Samfundsvidenskab Sundhed Natur/veterinær Teknik (civilingeniører) Prognose over en grundskoleårgangs uddannelsesniveau 25 år efter de forlod folkeskolen. Her vises, hvordan den andel der får en universitetsuddannelse vil fordele sig på hovedområder. Kilde: UNI C Statistik- og Analyse, specialkørsel, bearbejdet af TrendEduc tal er TrendEducs kvalificerede skøn udarbejdet for DI. Men ikke nok med, at der er en større andel af de ældre generationer end de yngre, som har en teknisk uddannelse. Ubalancen bliver endnu tydeligere, når man kigger på de unges uddannelsesmønster i dag. For selv om andelen der tager en universitetsuddannelse, vokser fra 5,1 pct. af årgang 1980 til ca. 20 pct. for årgang 2009, er der nogle fag, der står i stampe. Søgningen til universitetsuddannelserne har nemlig skævvredet sig de sidste 30 år, således at langt flere læser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser frem for de naturvidenskabelige og tekniske linjer. Og denne skævvridning fortsætter. På kandidatsiden er andelen med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser reduceret fra over 30 pct. til omkring 20 pct. Den årgang, der gik ud af folkeskolen i 2009 vil, med det nuværende uddannelsesmønster, derfor i langt højere grad have enten en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse end den årgang, der gik ud i fremtiden kalder uddanner vi nok? 11

13 skabelig og humanistisk uddannelse, mens der relativt bliver færre med en teknisk, sundhedsvidenskabelig og naturvidenskabelig uddannelse. Fremtidens arbejdsmarked mangel på højtuddannede Samtidig stiger kompetencebehovet. I tabel 1 går vi meget forsigtigt ud fra, at virksomhedernes og det offentliges efterspørgsel efter højtuddannede medarbejdere vil fortsætte på samme niveau som hidtil. I det forsigtige scenarium vil vi i 2030 risikere at mangle mindst universitetskandidater. Prognosen tager ikke højde for, at der på nogle områder primært det tekniske har været overefterspørgsel, der har resulteret i ubesatte stillinger, import af udenlandske kandidater og udflytning af opgaver til udlandet på grund af mangel på medarbejdere med de rigtige kompetencer. Denne forsigtige prognose vil derfor underestimere behovet på de områder, hvor der har været mangel. Fremskrivning af ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på universitetskandidater Minimumsscenarium tabel 1 både for få og for mange kandidater Samfundsfaglige Humanistiske/ kunstneriske Tekniske Natur/veterinær Sundhedsvidenskabelige I alt fremtiden kalder uddanner vi nok?

14 Et mere realistisk scenarium er, at kvalifikationskravene vil stige med mere end den historiske udvikling og at væksten vil være størst i den private sektor, hvor andelen af højtuddannede i dag er betydeligt lavere end i den offentlige sektor. Det passer med et scenarium, hvor Danmark udvikler sig til et land, der i højere grad udvikler high-end produkter dvs. produkter med et stort videnindhold, og hvor der ikke udelukkende konkurreres på pris, men mere på funktionalitet, design og brand. Ud fra denne fremskrivningsmetode, vil der mangle mere end højtuddannede i 2030, som det fremgår af tabel 2. tabel 2 sandsynligvis bliver manglen på kandidater større Samfundsfaglige Humanistiske/ kunstneriske Fremskrivning af ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter universitetskandidater Scenarium med accelererede kvalifikationskrav Tekniske Natur/veterinær Sundhedsvidenskabelige I alt Tabel 2 viser desuden, at der især vil mangle tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater. Det eneste område, hvor der samlet set kommer overudbud, er inden for det humanistiske/kunstneriske område. Manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater svarer til 15 pct. af det samlede antal uddannede kandidater i den erhvervsaktive alder. Manglen bliver derfor relativt størst på dette område. På de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige områder bliver manglen på henholdsvis ni og 10 pct. af det samlede antal uddannede kandidater. fremtiden kalder uddanner vi nok? 13

15 Den samlede mangel dækker imidlertid over store forskelle inden for hvert hovedområde. Man kan derfor forvente stor mangel på nogle uddannelsesprofiler, mens der vil være et overskud af andre. Her følger en gennemgang inden for det tekniske, naturvidenskabelige og humanistiske område. Da kandidaterne på det sundhedsvidenskabelige område primært er rettet mod det offentlige arbejdsmarked, er der valgt ikke at fokusere på dette område. I denne undersøgelse er der ikke udarbejdet delundersøgelser om fordelingen på de enkelte samfundsvidenskabelige uddannelser. Men vi ved fra en tidligere undersøgelse fra FUHU (2009), at der inden for det samfundsvidenskabelige område vil være særlig stor mangel på økonomer, revisorer og til dels jurister og mindre på de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser. Her er det igen de uddannelser, der er særligt efterspurgte i erhvervslivet, der bliver stor mangel på. Mangel på ingeniører er den største udfordring På det tekniske område findes den allerstørste udfordring. Det forventes, at Danmark kommer til at mangle næsten ingeniører i 2030 det svarer til 15 pct. af alle ingeniører i den arbejdsdygtige alder. Efterspørgslen på ingeniører er dog mere konjunkturafhængig end mange andre akademikeruddannelser f.eks. uddannelserne rettet mod den offentlige sektor. Kriser i økonomien rammer derfor ingeniører hårdere end andre faggrupper. Med undtagelse af den nuværende krise og perioden og har der været fuld beskæftigelse eller mangel på ingeniører. I perioder med mangel som f.eks og , har virksomhederne søgt at rekruttere ingeniører fra udlandet. Andre har som konsekvens af ingeniørmanglen valgt at flytte arbejdsopgaver ud af Danmark. Det betyder, at væksten blev reduceret i Danmark. 14 fremtiden kalder uddanner vi nok?

16 Naturvidenskabelige kandidater efterlyses også Inden for det naturvidenskabelige område er det særligt kandidater inden for fagene matematik, fysik, kemi og datalogi, der vil mangle. Inden for faggruppen matematik og fysik vil der således i 2030 mangle ca kandidater. Det svarer til ca. 1/3 af alle matematikere. Danmark uddanner ikke flere matematikere og fysikere end i starten af 1970 erne på trods af større efterspørgsel på disse kandidater. Så selvom der er oprettet nye naturvidenskabelige uddannelser, kan tilgangen til disse uddannelser ikke opveje den relative tilbagegang for de klassiske naturvidenskabelige fag. tabel 3 mangel på de fleste typer af naturvidenskabelige kandidater Matematik faggruppen Fysik faggruppen Kemi faggruppen Der vil mangle kandidater fra matematik og fysik, svarende til 1/3 af alle uddannede. Det betyder, at der bliver alvorlig mangel på gymnasielærere. Kilde: Trendeduc Datalogi Biologi faggruppen Geografi faggruppen for mange humanister Der vil fremover samlet set blive uddannet for mange humanistiske kandidater i forhold til efterspørgslen. I 2030 vil der være et overskud på mellem 500 og Nedenstående tabel illustrerer minimumsscenariet. Det vil særligt være inden for den store gruppe af øvrige humanistiske fag (f.eks. kommunikationsuddannelserne, filosofi mm.) samt Kulturmi- fremtiden kalder uddanner vi nok? 15

17 nisteriets uddannelser (eksempelvis arkitekter). Et overskud af humanistiske kandidater er ikke et nyt fænomen. Der har været en meget voldsom stigning i optaget på de humanistiske uddannelser i de sidste 30 år. Det har resulteret i en ledighed over gennemsnit for kandidaterne, der var særlig stor i 80 erne og 90 erne, samt at en del nyudannede humanisters første job ikke er et akademisk job. Det resulterer i, at humanister får en relativ lav gennemsnitlig livsløn i forhold til andre akademikere. De dårligere jobprognoser for humanister betyder dog ikke, at der ikke bliver mangel på visse typer af humanistiske kandidater. Fremskrivningerne viser, at der i 2030 vil mangle sproglige kandidater både til erhvervslivet og til undervisningssektoren i nogle sprogfag. Der vil blive uddannet for mange på de fleste humanistiske og kunstneriske uddannelser, dog vil der blive mangel på visse sprogkandidater. Kilde: Trendeduc tabel 4 for mange af de fleste kunstneriske og humanistiske kandidater Dansk, historie mv Universitetssprog/ Erhvervssprog Øvrige humaniora Kulturministeriets uddannelser Tilpasning betyder lavere vækst Prognosen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold på arbejdsmarkedet og således også, at arbejdsmarkedets efterspørgsel har søgt at tilpasse sig det eksisterende udbud af kandidater. Den tager udgangspunkt i en situation for de tekniske kandidater, hvor der har været en overefterspørgsel, 16 fremtiden kalder uddanner vi nok?

18 der har resulteret i ubesatte stillinger, import af udenlandske kandidater og udflytning af opgaver til udlandet på grund af mangel på medarbejdere med de rigtige kompetencer. Ligeledes tager den udgangspunkt i en situation, hvor et for stort udbud af nogle kandidater har medført, at de har fået job, som deres uddannelse oprindeligt ikke var rettet imod herunder også job, der ikke er på akademisk niveau. Tidligere undersøgelser har vist, at dette primært har været tilfældet for humanistiske kandidater. Derfor vil denne prognose i et vist omfang undervurdere ubalancerne på arbejdsmarkedet. Prognosens forudsigelser betyder ikke, at der vil være ledige job, hvis det ikke lykkes at få flere studerende ind på universiteterne. Når der er mangel på arbejdskraft, kan virksomhederne søge at besætte jobbet med andre typer af kandidater eller personer med en lavere uddannelse. Eller de kan vælge at sige nej til ordrer eller flytte opgaver til udlandet. Dermed hindres væksten i Danmark. Beskrivelse af prognosemodellen kan findes på DIʼs hjemmeside di.dk fremtiden kalder uddanner vi nok? 17

19

20 Manglen på højtuddannede koster dyrt Disse fremskrivninger viser altså, at der fremover vil mangle højtuddannet arbejdskraft. Det gælder for de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater. Men også inden for det samfundsvidenskabelige område, hvor der bliver særlig stor mangel på de kandidater, der efterspørges af erhvervslivet. Inden for det humanistiske område bliver der desuden mangel på visse sprogkandidater. Underskuddet af kandidater bliver dyrt for Danmark, og det er problematisk, at manglen bliver særlig stor på de tekniske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidater, da det netop er disse kandidater, der skaber den største vækst i erhvervslivet. Professor Jan Rose Skaksen, CBS har således vist, at universitetskandidaterne har en højere produktivitet i virksomheder end medarbejdere uden en videregående uddannelse. Og inden for gruppen af højtuddannede er det især de tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater i virksomhederne, der skaber stor vækst. En særlig stor mangel på denne type kandidater betyder derfor, at Danmark går glip af et vækstpotentiale. fremtiden kalder uddanner vi nok? 19

21 Privat service Fremstilling figur 4 uddannelse betaler sig for samfundet Grafen viser produktiviteten af universitetsuddannede i forhold til personer uden en videregåendeuddannelse. Ud over at øge produktionen gennem deres indsats, øger de højtuddannede også de øvrige ansattes produktivitet gennem ledelse, nye forretningsmodeller, videndeling, sparring m.v. Kilde: Jan Rose Skaksen, (2010): Produktivitet og videregående uddannelse DEA 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1,7 1,9 1,7 3,1 2,5 3,2 HUM TEK SAMF Manglen kan medføre store mængder ubesatte job i fremtiden. Men udsigt til mangel på højtkvalificeret arbejdskraft kan også betyde, at virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter uden for Danmark. Lærermangel på gymnasierne den negative spiral Det vil ikke kun blive erhvervslivet, der bliver ramt af manglen på højtuddannede. Der vil også komme til at mangle gymnasielærere. Fremskrivningen fra Gymnasieskolernes Rektorforening fra foråret 2010 viser, at inden for alle de naturvidenskabelige gymnasiale fag fysik, kemi, matematik og naturgeografi er antallet af nyuddannede lærere lavere end antallet, der går på pension. Den befolkningsmæssige udvikling spiller altså også ind her. Værst ser det ud for matematiklærere, hvor gymnasierne efterspørger tre gange så mange, som der hvert år uddannes. Underskuddet af gymnasielærere i matematik, fysik og kemi vil forringe kvaliteten af den naturvidenskabelige undervisning i gymnasierne og dermed true fødekæden til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser alvorligt. For hvis 20 fremtiden kalder uddanner vi nok?

22 ikke de kommende generationer har en dygtig underviser i matematik og naturvidenskabelige fag, vil de unge ikke blive inspireret til at læse videre på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse. Det kan forstærke manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater til bl.a. erhvervslivet og undervisningssektoren. Figur 5 Den gode spiral uddannelse af flere tekniske og naturvidenskabelige kandidater Kandidater til erhvervslivet Kompetente undervisere FØDEKÆDEN Gymnasieelev Teknisk og naturvidenskabelig studieretning Universitets - studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser Sammenligninger med andre lande viser, at det er muligt at øge det tekniske og naturvidenskabelige potentiale i Danmark. I f.eks. Finland, Sverige, Canada, Irland og Holland er der en langt større andel af befolkningen, der har en teknisk videregående uddannelse, end i Danmark. fremtiden kalder uddanner vi nok? 21

23

24 Den globale udfordring Når der i Danmark vil være et underskud af tekniske og naturvidenskabelige kandidater, kan konsekvensen som nævnt blive, at virksomhederne placerer sig andre steder, hvor den nødvendige arbejdskraft er tilgængelig. Det kan eksempelvis være i lande som Sydkorea, Kina og Indien. Her bliver befolkningerne mere og mere veluddannede. Det skyldes dels en massiv satsning på uddannelse, og dels at ungdomsårgangene i de nyindustrielle områder vokser 1 i modsætning til de europæiske lande, hvor der bliver færre unge. For eksempel vil de asiatiske ungdomsårgange allerede i 2020 være fem gange større end årgangene i USA, Japan og EU 15-landene tilsammen, og de asiatiske lande satser massivt på, at flere får en videregående uddannelse. De vestlige lande har mindre vækst i antallet af universitetsstuderende, end mange asiatiske lande. F.eks. var væksten i antallet af uddannede ingeniører fra 1995 til 2006 i USA på 3,1 pct. Til sammenligning var væksten i en næsten tilsvarende periode på 18,9 pct. i Kina. Nyere foreløbige tal viser, at forskellen i vækst fortsat er meget stor mellem på den ene side USA og Europa og på den anden side Kina, Indien og Sydkorea. 1 Undtagelsen er Kina, hvor der sker en uddannelseseksplosion, men hvor ungdomsårgangene vil stagnere pga. et-barns politikken. fremtiden kalder uddanner vi nok? 23

25 tabel 5 uddannelsesvækst størst i asien Land År Bachelor Kandidat Ingeniør Indien ,5 10,0 11,1 USA ,40 2,90 3,10 Japan , ,20 Kina ,00 -- ( ) 18,9 EU ,50 1,20 Sydkorea , ,50 Tabellen viser væksten i antallet af studerende. Anm.: Sammenligning af vækstrater i akademisk output for udvalgte lande/regioner Kilde: R.Banerjee and V.P. Muley, Engineering Education in India, Draft Final report, 2007, s. 31. Suppleret med TE-skøn for EU Opsamling Fremskrivningerne i denne publikation viser, at der i de kommende år generelt vil komme til at mangle veluddannet arbejdskraft i Danmark. Det hænger sammen med en stor generation af ældre, som snart forlader arbejdsmarkedet og mindre ungdomsårgange, som skal afløse dem. Samtidig øges virksomhedernes kompetenceefterspørgsel. Fremskrivningerne viser desuden, at der især vil blive mangel på naturvidenskabelige og tekniske kandidater i Danmark. En større andel af de ældre end de yngre generationer har nemlig 24 fremtiden kalder uddanner vi nok?

26 en sådan baggrund. På samme tid vil virksomhedernes stigende efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i høj grad være rettet mod tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Manglen på disse kandidater risikerer endda at blive endnu større, da der ifølge fremskrivningerne bliver færre gymnasielærere med matematiske og naturvidenskabelige specialer til at inspirere eleverne til at vælge netop disse universitetsuddannelser. Det voksende uddannelsesgab i almindelighed og manglen på de tekniske og naturvidenskabelige kandidater i særdeleshed vil få store konsekvenser for Danmark. Det koster vækst og velstand, når virksomheder pga. manglen på veluddannet arbejdskraft må opgive at få besat stillinger eller beslutter at rykke aktiviteterne til eksempelvis Indien for at kunne få medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Det er problematisk, at det er tekniske og naturvidenskabelige kandidater, der bliver underskud af, for netop disse kandidater er særlig vigtige for at skabe vækst i virksomhederne og skaber job til andre typer af medarbejdere. Flere studerende på de videregående uddannelser Hvis den potentielle mangel på mindst højtuddannede skal undgås udelukkende ved at øge optaget på de videregående uddannelser, betyder det, at optaget skal øges til ca i de kommende år eller ca over niveauet i 2010 ved sommeroptaget. De svarer til en forøgelse af andelen af en ungdomsårgang med en universitetsuddannelse fra ca. 21 pct. i 2010 til 25 pct. i Behovet for at øge optaget på universitetsuddannelserne aktualiseres yderligere af, at der frem mod 2015 bliver flere unge i den uddannelsesmæssige alder fra år. Alene for at undgå, at der bliver flere afviste pga. de større ungdomsårgange, er der behov for at øge optaget med i de kommende år. fremtiden kalder uddanner vi nok? 25

27 tabel 6 stigende ungdomsårgange kræver flere pladser Faktisk 2009 Faktisk 2010 Universitetssøgende Fremskrivning 2015 Fremskrivning 2020 Fremskrivning 2025 Ungdomsårgang årige Andele med LVU/ videregående uddannelse Optag LVU demografi og 50 pct. opfyldelse /46 21/50 21/50 21/50 21/ Ungdomsårgangene vil blive større i de kommende år. Derfor er der behov for flere studiepladser, hvis 50 procents målsætningen skal fastholdes. Anm.: Fremskrivning af ungdomsårgang, andele med VU/LVU samt optag på LVU. Faktisk optag svarer til KOT-juli optag. (Der er et efteroptag, men også studerende, som reelt ikke starter ved semesterstart) Kilde: DST, UNI-C og Trendeduc Det tager minimum fem år at uddanne en universitetskandidat. Derfor bør universiteterne hurtigst muligt optage flere studerende. Da den absolut største mangel forventes at komme på det tekniske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område, er det også her, der er behov for størst stigning i søgning og optag. Optaget skal øges til ca på de tekniske/naturvidenskabelige uddannelser og til ca på de samfundsvidenskabelige uddannelser for at undgå mangler. Samlet er det en stigning i optaget på ca studerende over fem år i forhold til fremtiden kalder uddanner vi nok?

28 tabel 7 manglen kan afhjælpes med øget optag Faktisk 2010 Universitetsoptag Fremskrivning 2015 Fremskrivning 2020 Fremskrivning 2025 Alle LVU Optag Tek/nat Optag samf Optag hum Optag sund Der er behov for et øget optag på universitetsuddannelserne for at undgå en mangel på kandidater. Anm.: Fremskrivning af ungdomsårgang, andele med VU/LVU samt optag på LVU. Faktisk optag svarer til KOT-juli optag. (Der er et efteroptag, men også studerende, som reelt ikke starter ved semesterstart) Ved en gradvis indfasning vil merudgifterne stige op til ca. 2,6 mia. kr. efter 2020, når virkningerne af det øgede optag har fået fuld økonomisk effekt. Ca. 1/3 af disse udgifter skyldes dog stigende ungdomsårgange og vil derfor komme automatisk, hvis det nuværende uddannelsesniveau skal opretholdes. Der er derfor behov for at undersøge, om udbuddet af højtuddannede også kan øges ved andre tiltag. Færre skal droppe ud Frafaldet på universitetsuddannelserne er betydeligt. En mindre del af frafaldet skyldes, at de studerende skifter til et andet studie eller til et andet universitet men når dette frafald tages bort, er der stadig et stort potentiale til at forøge antallet af uddannede kandidater ved at reducere frafaldet. Potentialet varierer meget mellem de enkelte hovedområder. Frafaldet er lavest på det sundhedsvidenskabelige område med 25 pct. På det samfundsvidenskabelige og tekniske område er frafaldet på henholdsvis 35 og 38 pct., og på de humanistiske uddannelser er det helt oppe på 52 pct. fremtiden kalder uddanner vi nok? 27

29 En stigning i fuldførelsesprocenten på ingeniøruddannelserne på fem procentpoint vil sikre flere ingeniører i På det samlede tekniske og naturvidenskabelige område vil det sikre flere kandidater. En forøgelse af fuldførelsesprocenten på fem procentpoint er realistisk på alle hovedområder undtagen på det sundhedsvidenskabelige område. Her er gennemførselsprocenten i forvejen meget høj. På det humanistiske område er der plads til forbedringer over fem procentpoint, da kun 48 pct. fuldfører. På de humanistiske uddannelser vil en øget gennemførsel resultere i et endnu større overskud af kandidater. Her er der derfor plads til en reduktion i optaget, hvis fuldførelsesprocenten øges. En reduktion i frafaldet på fem procentpoint betyder en forøgelse af antallet af kandidater. Anm.: Beregninger fra Trendeduc af frafaldsprocenten er kumuleret for bachelor- og kandidatniveau. Tabel 8 mindre frafald betyder flere kandidater Teknik/ naturvidenskab Fuldførelsesprocent Ekstra kandidater ved 5 pct. lavere frafald pct Samfundsvidenskab 65 pct Humaniora 48 pct Sundhedsvidenskab 75 pct fremtiden kalder uddanner vi nok?

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Lave karakterer øger risikoen for frafald

Lave karakterer øger risikoen for frafald D Indsigt Nummer 17 7. november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h r @ d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Fremtidigt behov for it-specialister

Fremtidigt behov for it-specialister AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked

De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked Materiale om de universitetetsuddannedes arbejdsmarked udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Netpublikation 2. udgave September

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere