fremtiden kalder Uddanner vi nok?
|
|
- Mikkel Johansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fremtiden kalder Uddanner vi nok?
2 Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder fremtiden kalder uddanner vi nok?
3
4 Forord Det er efterhånden velkendt: Skal Danmark fremover være et land i vækst, er det afgørende, at virksomhederne kan få de medarbejdere, der er brug for. Ligeledes er det kendt stof, at det i stadig højere grad er veluddannet arbejdskraft på alle niveauer, som erhvervslivet efterspørger. Men er der overhovedet udsigt til, at virksomhederne vil få disse kompetencebehov opfyldt fremover? Og hvis ikke, hvilke konsekvenser vil det så få for Danmark? De spørgsmål søger vi svar på i denne publikation. Med en fremskrivning af udbud og efterspørgsel på universitetskandidater forsøger vi at afdække, om Danmark med de unges nuværende uddannelsesmønster er rustet til at imødegå fremtidens kompetencebehov. December 2010 Karsten Dybvad Adm. direktør, DI fremtiden kalder uddanner vi nok? 3
5
6 Resume Hovedkonklusionerne, som vil blive underbygget og uddybet i de næste kapitler, er følgende: Danmark kommer til at mangle højtuddannede i fremtiden. Det betyder, at der åbner sig et gab mellem den type medarbejdere, som virksomhederne efterspørger, og udbuddet af arbejdskraft. Dette gab vokser og vokser, og manglen på højtuddannede kan blive på mindst i Det svarer til ni pct. af alle højtuddannede i arbejdsstyrken i Vi vil især mangle højtuddannede fra de uddannelser, der giver højest samfundsøkonomisk afkast nemlig de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidatuddannelser. Der vil mangle ca kandidater med en teknisk uddannelse og ca med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som f.eks. økonom. Derimod er der en risiko for overproduktion af andre uddannelser, f.eks. kandidater fra visse humanistiske uddannelser og fra en del kunstneriske. Konsekvensen af dette underskud vil kunne mærkes, hvis ikke der sættes ind med initiativer. Konkret vil væksten i Danmark nemlig fremover blive reduceret unødigt, dels fordi virksomhederne må opgive at få besat stillinger, og dels fordi virksomhederne vil placere aktiviteter i andre lande, hvor der fremtiden kalder uddanner vi nok? 5
7 er bedre muligheder for at rekruttere velkvalificerede medarbejdere. Da der i øjeblikket sker en uddannelseseksplosion i udviklingsøkonomierne, vil virksomhederne i fremtiden i endnu højere grad kunne finde den højtuddannede arbejdskraft her. Desuden vil der blive stor mangel på kandidater med undervisningskompetence i de naturvidenskabelige fag. Manglen på kompetente undervisere får konsekvenser. Det kan nemlig betyde, at de unge på ungdomsuddannelserne ikke bliver inspireret og motiveret til at læse de tekniske og naturvidenskabelige fag, og at der derfor i fremtiden vil være endnu færre unge, der vælger at gå denne vej. Dermed kommer vi ind i en ond cirkel. Baggrunden for det store uddannelsesgab er, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen vil falde de næste 20 år. De store årgange af årige vil forlade arbejdsmarkedet og mindre årgange af unge vil træde ind på arbejdsmarkedet. Årsagen skal også findes i de studerendes uddannelsesmønster. De studerendes søgning til universitetsuddannelser har skævvredet sig de sidste 30 år. I dag læser en langt mindre andel af de studerende de tekniske uddannelser (som f.eks. ingeniør), sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser, og en langt større andel vælger at læse humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. DI MENER > > Vi skal have uddannet flere universitetskandidater. I alt skal der være uddannet mindst flere kandidater i > > Der er et særligt behov for at øge antallet af kandidater på de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder samt på nogle af de samfundsvidenskabelige uddannelser. > > Der er generelt ikke behov for at øge optaget på de kunstneriske og humanistiske uddannelser her er visse sprogfag dog en undtagelse. 6 fremtiden kalder uddanner vi nok?
8 > > Universiteterne bør oprette flere uddannelsespladser på de uddannelser, hvor der bliver mangel på kandidater i fremtiden. DI ANBEFALER > > Universiteterne bør arbejde målrettet på at reducere frafaldet på uddannelserne med mindst fem procentpoint. > > De matematiske og naturvidenskabelige fag skal opprioriteres i folkeskolen. > > Gymnasieuddannelsen skal justeres, så flere studenter er rustet til at læse videre på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. > > Der skal oprettes et nyt efter- og videreuddannelsestilbud på det tek niske område. > > Folketinget skal fremskynde efterlønsreformen til > > Vi skal tiltrække mere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark ved at gøre det mere attraktivt at arbejde i Danmark. fremtiden kalder uddanner vi nok? 7
9
10 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge Befolkningens alderssammensætning ændrer sig dramatisk i løbet af de kommende 20 år. Der bliver flere ældre over 65 år, der forlader arbejdsmarkedet, og antallet af årige, som udgør kernen i arbejdsstyrken, falder. Samtidig vil de ungdomsårgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, være mindre end de årgange, der går på pension. Derfor falder den samlede arbejdsstyrke så der bliver mangel på arbejdskraft. figur 1 udviklingen i forskellige aldersgrupper Pct , , , Fra 2010 til , ,0 65+ Befolkningsfremskrivning for aldersgrupper, der er relevante for arbejdsstyrkens udvikling og uddannelsessystemet. I figuren vises ændringerne fra 2010 til 2020 for hver aldersgruppe. Kilde: Danmarks statistik fremtiden kalder uddanner vi nok? 9
11 I de næste 10 år vil der dog være en vækst i antallet af unge årige. Men efter 2020 falder antallet af årige. Det er derfor særligt vigtigt at have fokus på at få løst den store uddannelsesudfordring de næste 10 år. Den demografiske udfordring forstærkes også af den øgede mobilitet blandt de højtuddannede. Den nyeste tendens er, at over halvdelen af de højtuddannede, som er rejst ud, ikke er vendt hjem efter en periode på ca. otte år. For de, der udvandrede i slutningen af 1990 erne, var 2/3 vendt hjem efter en kortere årrække. Den skæve uddannelsessøgning de sidste 30 år Når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet vil der særligt opstå mangel på kandidater fra de ældre etablerede uddannelser, der ikke har oplevet en stor vækst i optaget på uddannelserne igennem de seneste 30 år. Her vil der være et større antal medarbejdere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Det gælder for eksempel ingeniøruddannelserne. Modsat er der betydeligt flere yngre Andel kandidater fra humaniora og ingeniøruddannelserne der er over 40 år (inkl. diplomingeniører) (af de årige) Kilde: Trendeduc figur 2 så mange er over 40 år Pct Humaniora 62 Ingeniører 10 fremtiden kalder uddanner vi nok?
12 Det betyder, at der på fremtidens arbejdsmarked relativt bliver langt flere af de højtuddannede med en samfundsvidenfigur 3 Ingeniøruddannelser og naturvidenskab er presset Pct humanister. Dermed bliver erstatningsbehovet større for bl.a. de tekniske uddannelser end for de humanistiske, når de store årgange træder ud af arbejdsmarkedet. Humaniora Samfundsvidenskab Sundhed Natur/veterinær Teknik (civilingeniører) Prognose over en grundskoleårgangs uddannelsesniveau 25 år efter de forlod folkeskolen. Her vises, hvordan den andel der får en universitetsuddannelse vil fordele sig på hovedområder. Kilde: UNI C Statistik- og Analyse, specialkørsel, bearbejdet af TrendEduc tal er TrendEducs kvalificerede skøn udarbejdet for DI. Men ikke nok med, at der er en større andel af de ældre generationer end de yngre, som har en teknisk uddannelse. Ubalancen bliver endnu tydeligere, når man kigger på de unges uddannelsesmønster i dag. For selv om andelen der tager en universitetsuddannelse, vokser fra 5,1 pct. af årgang 1980 til ca. 20 pct. for årgang 2009, er der nogle fag, der står i stampe. Søgningen til universitetsuddannelserne har nemlig skævvredet sig de sidste 30 år, således at langt flere læser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser frem for de naturvidenskabelige og tekniske linjer. Og denne skævvridning fortsætter. På kandidatsiden er andelen med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser reduceret fra over 30 pct. til omkring 20 pct. Den årgang, der gik ud af folkeskolen i 2009 vil, med det nuværende uddannelsesmønster, derfor i langt højere grad have enten en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse end den årgang, der gik ud i fremtiden kalder uddanner vi nok? 11
13 skabelig og humanistisk uddannelse, mens der relativt bliver færre med en teknisk, sundhedsvidenskabelig og naturvidenskabelig uddannelse. Fremtidens arbejdsmarked mangel på højtuddannede Samtidig stiger kompetencebehovet. I tabel 1 går vi meget forsigtigt ud fra, at virksomhedernes og det offentliges efterspørgsel efter højtuddannede medarbejdere vil fortsætte på samme niveau som hidtil. I det forsigtige scenarium vil vi i 2030 risikere at mangle mindst universitetskandidater. Prognosen tager ikke højde for, at der på nogle områder primært det tekniske har været overefterspørgsel, der har resulteret i ubesatte stillinger, import af udenlandske kandidater og udflytning af opgaver til udlandet på grund af mangel på medarbejdere med de rigtige kompetencer. Denne forsigtige prognose vil derfor underestimere behovet på de områder, hvor der har været mangel. Fremskrivning af ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på universitetskandidater Minimumsscenarium tabel 1 både for få og for mange kandidater Samfundsfaglige Humanistiske/ kunstneriske Tekniske Natur/veterinær Sundhedsvidenskabelige I alt fremtiden kalder uddanner vi nok?
14 Et mere realistisk scenarium er, at kvalifikationskravene vil stige med mere end den historiske udvikling og at væksten vil være størst i den private sektor, hvor andelen af højtuddannede i dag er betydeligt lavere end i den offentlige sektor. Det passer med et scenarium, hvor Danmark udvikler sig til et land, der i højere grad udvikler high-end produkter dvs. produkter med et stort videnindhold, og hvor der ikke udelukkende konkurreres på pris, men mere på funktionalitet, design og brand. Ud fra denne fremskrivningsmetode, vil der mangle mere end højtuddannede i 2030, som det fremgår af tabel 2. tabel 2 sandsynligvis bliver manglen på kandidater større Samfundsfaglige Humanistiske/ kunstneriske Fremskrivning af ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter universitetskandidater Scenarium med accelererede kvalifikationskrav Tekniske Natur/veterinær Sundhedsvidenskabelige I alt Tabel 2 viser desuden, at der især vil mangle tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater. Det eneste område, hvor der samlet set kommer overudbud, er inden for det humanistiske/kunstneriske område. Manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater svarer til 15 pct. af det samlede antal uddannede kandidater i den erhvervsaktive alder. Manglen bliver derfor relativt størst på dette område. På de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige områder bliver manglen på henholdsvis ni og 10 pct. af det samlede antal uddannede kandidater. fremtiden kalder uddanner vi nok? 13
15 Den samlede mangel dækker imidlertid over store forskelle inden for hvert hovedområde. Man kan derfor forvente stor mangel på nogle uddannelsesprofiler, mens der vil være et overskud af andre. Her følger en gennemgang inden for det tekniske, naturvidenskabelige og humanistiske område. Da kandidaterne på det sundhedsvidenskabelige område primært er rettet mod det offentlige arbejdsmarked, er der valgt ikke at fokusere på dette område. I denne undersøgelse er der ikke udarbejdet delundersøgelser om fordelingen på de enkelte samfundsvidenskabelige uddannelser. Men vi ved fra en tidligere undersøgelse fra FUHU (2009), at der inden for det samfundsvidenskabelige område vil være særlig stor mangel på økonomer, revisorer og til dels jurister og mindre på de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser. Her er det igen de uddannelser, der er særligt efterspurgte i erhvervslivet, der bliver stor mangel på. Mangel på ingeniører er den største udfordring På det tekniske område findes den allerstørste udfordring. Det forventes, at Danmark kommer til at mangle næsten ingeniører i 2030 det svarer til 15 pct. af alle ingeniører i den arbejdsdygtige alder. Efterspørgslen på ingeniører er dog mere konjunkturafhængig end mange andre akademikeruddannelser f.eks. uddannelserne rettet mod den offentlige sektor. Kriser i økonomien rammer derfor ingeniører hårdere end andre faggrupper. Med undtagelse af den nuværende krise og perioden og har der været fuld beskæftigelse eller mangel på ingeniører. I perioder med mangel som f.eks og , har virksomhederne søgt at rekruttere ingeniører fra udlandet. Andre har som konsekvens af ingeniørmanglen valgt at flytte arbejdsopgaver ud af Danmark. Det betyder, at væksten blev reduceret i Danmark. 14 fremtiden kalder uddanner vi nok?
16 Naturvidenskabelige kandidater efterlyses også Inden for det naturvidenskabelige område er det særligt kandidater inden for fagene matematik, fysik, kemi og datalogi, der vil mangle. Inden for faggruppen matematik og fysik vil der således i 2030 mangle ca kandidater. Det svarer til ca. 1/3 af alle matematikere. Danmark uddanner ikke flere matematikere og fysikere end i starten af 1970 erne på trods af større efterspørgsel på disse kandidater. Så selvom der er oprettet nye naturvidenskabelige uddannelser, kan tilgangen til disse uddannelser ikke opveje den relative tilbagegang for de klassiske naturvidenskabelige fag. tabel 3 mangel på de fleste typer af naturvidenskabelige kandidater Matematik faggruppen Fysik faggruppen Kemi faggruppen Der vil mangle kandidater fra matematik og fysik, svarende til 1/3 af alle uddannede. Det betyder, at der bliver alvorlig mangel på gymnasielærere. Kilde: Trendeduc Datalogi Biologi faggruppen Geografi faggruppen for mange humanister Der vil fremover samlet set blive uddannet for mange humanistiske kandidater i forhold til efterspørgslen. I 2030 vil der være et overskud på mellem 500 og Nedenstående tabel illustrerer minimumsscenariet. Det vil særligt være inden for den store gruppe af øvrige humanistiske fag (f.eks. kommunikationsuddannelserne, filosofi mm.) samt Kulturmi- fremtiden kalder uddanner vi nok? 15
17 nisteriets uddannelser (eksempelvis arkitekter). Et overskud af humanistiske kandidater er ikke et nyt fænomen. Der har været en meget voldsom stigning i optaget på de humanistiske uddannelser i de sidste 30 år. Det har resulteret i en ledighed over gennemsnit for kandidaterne, der var særlig stor i 80 erne og 90 erne, samt at en del nyudannede humanisters første job ikke er et akademisk job. Det resulterer i, at humanister får en relativ lav gennemsnitlig livsløn i forhold til andre akademikere. De dårligere jobprognoser for humanister betyder dog ikke, at der ikke bliver mangel på visse typer af humanistiske kandidater. Fremskrivningerne viser, at der i 2030 vil mangle sproglige kandidater både til erhvervslivet og til undervisningssektoren i nogle sprogfag. Der vil blive uddannet for mange på de fleste humanistiske og kunstneriske uddannelser, dog vil der blive mangel på visse sprogkandidater. Kilde: Trendeduc tabel 4 for mange af de fleste kunstneriske og humanistiske kandidater Dansk, historie mv Universitetssprog/ Erhvervssprog Øvrige humaniora Kulturministeriets uddannelser Tilpasning betyder lavere vækst Prognosen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold på arbejdsmarkedet og således også, at arbejdsmarkedets efterspørgsel har søgt at tilpasse sig det eksisterende udbud af kandidater. Den tager udgangspunkt i en situation for de tekniske kandidater, hvor der har været en overefterspørgsel, 16 fremtiden kalder uddanner vi nok?
18 der har resulteret i ubesatte stillinger, import af udenlandske kandidater og udflytning af opgaver til udlandet på grund af mangel på medarbejdere med de rigtige kompetencer. Ligeledes tager den udgangspunkt i en situation, hvor et for stort udbud af nogle kandidater har medført, at de har fået job, som deres uddannelse oprindeligt ikke var rettet imod herunder også job, der ikke er på akademisk niveau. Tidligere undersøgelser har vist, at dette primært har været tilfældet for humanistiske kandidater. Derfor vil denne prognose i et vist omfang undervurdere ubalancerne på arbejdsmarkedet. Prognosens forudsigelser betyder ikke, at der vil være ledige job, hvis det ikke lykkes at få flere studerende ind på universiteterne. Når der er mangel på arbejdskraft, kan virksomhederne søge at besætte jobbet med andre typer af kandidater eller personer med en lavere uddannelse. Eller de kan vælge at sige nej til ordrer eller flytte opgaver til udlandet. Dermed hindres væksten i Danmark. Beskrivelse af prognosemodellen kan findes på DIʼs hjemmeside di.dk fremtiden kalder uddanner vi nok? 17
19
20 Manglen på højtuddannede koster dyrt Disse fremskrivninger viser altså, at der fremover vil mangle højtuddannet arbejdskraft. Det gælder for de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater. Men også inden for det samfundsvidenskabelige område, hvor der bliver særlig stor mangel på de kandidater, der efterspørges af erhvervslivet. Inden for det humanistiske område bliver der desuden mangel på visse sprogkandidater. Underskuddet af kandidater bliver dyrt for Danmark, og det er problematisk, at manglen bliver særlig stor på de tekniske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidater, da det netop er disse kandidater, der skaber den største vækst i erhvervslivet. Professor Jan Rose Skaksen, CBS har således vist, at universitetskandidaterne har en højere produktivitet i virksomheder end medarbejdere uden en videregående uddannelse. Og inden for gruppen af højtuddannede er det især de tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater i virksomhederne, der skaber stor vækst. En særlig stor mangel på denne type kandidater betyder derfor, at Danmark går glip af et vækstpotentiale. fremtiden kalder uddanner vi nok? 19
21 Privat service Fremstilling figur 4 uddannelse betaler sig for samfundet Grafen viser produktiviteten af universitetsuddannede i forhold til personer uden en videregåendeuddannelse. Ud over at øge produktionen gennem deres indsats, øger de højtuddannede også de øvrige ansattes produktivitet gennem ledelse, nye forretningsmodeller, videndeling, sparring m.v. Kilde: Jan Rose Skaksen, (2010): Produktivitet og videregående uddannelse DEA 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1,7 1,9 1,7 3,1 2,5 3,2 HUM TEK SAMF Manglen kan medføre store mængder ubesatte job i fremtiden. Men udsigt til mangel på højtkvalificeret arbejdskraft kan også betyde, at virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter uden for Danmark. Lærermangel på gymnasierne den negative spiral Det vil ikke kun blive erhvervslivet, der bliver ramt af manglen på højtuddannede. Der vil også komme til at mangle gymnasielærere. Fremskrivningen fra Gymnasieskolernes Rektorforening fra foråret 2010 viser, at inden for alle de naturvidenskabelige gymnasiale fag fysik, kemi, matematik og naturgeografi er antallet af nyuddannede lærere lavere end antallet, der går på pension. Den befolkningsmæssige udvikling spiller altså også ind her. Værst ser det ud for matematiklærere, hvor gymnasierne efterspørger tre gange så mange, som der hvert år uddannes. Underskuddet af gymnasielærere i matematik, fysik og kemi vil forringe kvaliteten af den naturvidenskabelige undervisning i gymnasierne og dermed true fødekæden til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser alvorligt. For hvis 20 fremtiden kalder uddanner vi nok?
22 ikke de kommende generationer har en dygtig underviser i matematik og naturvidenskabelige fag, vil de unge ikke blive inspireret til at læse videre på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse. Det kan forstærke manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater til bl.a. erhvervslivet og undervisningssektoren. Figur 5 Den gode spiral uddannelse af flere tekniske og naturvidenskabelige kandidater Kandidater til erhvervslivet Kompetente undervisere FØDEKÆDEN Gymnasieelev Teknisk og naturvidenskabelig studieretning Universitets - studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser Sammenligninger med andre lande viser, at det er muligt at øge det tekniske og naturvidenskabelige potentiale i Danmark. I f.eks. Finland, Sverige, Canada, Irland og Holland er der en langt større andel af befolkningen, der har en teknisk videregående uddannelse, end i Danmark. fremtiden kalder uddanner vi nok? 21
23
24 Den globale udfordring Når der i Danmark vil være et underskud af tekniske og naturvidenskabelige kandidater, kan konsekvensen som nævnt blive, at virksomhederne placerer sig andre steder, hvor den nødvendige arbejdskraft er tilgængelig. Det kan eksempelvis være i lande som Sydkorea, Kina og Indien. Her bliver befolkningerne mere og mere veluddannede. Det skyldes dels en massiv satsning på uddannelse, og dels at ungdomsårgangene i de nyindustrielle områder vokser 1 i modsætning til de europæiske lande, hvor der bliver færre unge. For eksempel vil de asiatiske ungdomsårgange allerede i 2020 være fem gange større end årgangene i USA, Japan og EU 15-landene tilsammen, og de asiatiske lande satser massivt på, at flere får en videregående uddannelse. De vestlige lande har mindre vækst i antallet af universitetsstuderende, end mange asiatiske lande. F.eks. var væksten i antallet af uddannede ingeniører fra 1995 til 2006 i USA på 3,1 pct. Til sammenligning var væksten i en næsten tilsvarende periode på 18,9 pct. i Kina. Nyere foreløbige tal viser, at forskellen i vækst fortsat er meget stor mellem på den ene side USA og Europa og på den anden side Kina, Indien og Sydkorea. 1 Undtagelsen er Kina, hvor der sker en uddannelseseksplosion, men hvor ungdomsårgangene vil stagnere pga. et-barns politikken. fremtiden kalder uddanner vi nok? 23
25 tabel 5 uddannelsesvækst størst i asien Land År Bachelor Kandidat Ingeniør Indien ,5 10,0 11,1 USA ,40 2,90 3,10 Japan , ,20 Kina ,00 -- ( ) 18,9 EU ,50 1,20 Sydkorea , ,50 Tabellen viser væksten i antallet af studerende. Anm.: Sammenligning af vækstrater i akademisk output for udvalgte lande/regioner Kilde: R.Banerjee and V.P. Muley, Engineering Education in India, Draft Final report, 2007, s. 31. Suppleret med TE-skøn for EU Opsamling Fremskrivningerne i denne publikation viser, at der i de kommende år generelt vil komme til at mangle veluddannet arbejdskraft i Danmark. Det hænger sammen med en stor generation af ældre, som snart forlader arbejdsmarkedet og mindre ungdomsårgange, som skal afløse dem. Samtidig øges virksomhedernes kompetenceefterspørgsel. Fremskrivningerne viser desuden, at der især vil blive mangel på naturvidenskabelige og tekniske kandidater i Danmark. En større andel af de ældre end de yngre generationer har nemlig 24 fremtiden kalder uddanner vi nok?
26 en sådan baggrund. På samme tid vil virksomhedernes stigende efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i høj grad være rettet mod tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Manglen på disse kandidater risikerer endda at blive endnu større, da der ifølge fremskrivningerne bliver færre gymnasielærere med matematiske og naturvidenskabelige specialer til at inspirere eleverne til at vælge netop disse universitetsuddannelser. Det voksende uddannelsesgab i almindelighed og manglen på de tekniske og naturvidenskabelige kandidater i særdeleshed vil få store konsekvenser for Danmark. Det koster vækst og velstand, når virksomheder pga. manglen på veluddannet arbejdskraft må opgive at få besat stillinger eller beslutter at rykke aktiviteterne til eksempelvis Indien for at kunne få medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Det er problematisk, at det er tekniske og naturvidenskabelige kandidater, der bliver underskud af, for netop disse kandidater er særlig vigtige for at skabe vækst i virksomhederne og skaber job til andre typer af medarbejdere. Flere studerende på de videregående uddannelser Hvis den potentielle mangel på mindst højtuddannede skal undgås udelukkende ved at øge optaget på de videregående uddannelser, betyder det, at optaget skal øges til ca i de kommende år eller ca over niveauet i 2010 ved sommeroptaget. De svarer til en forøgelse af andelen af en ungdomsårgang med en universitetsuddannelse fra ca. 21 pct. i 2010 til 25 pct. i Behovet for at øge optaget på universitetsuddannelserne aktualiseres yderligere af, at der frem mod 2015 bliver flere unge i den uddannelsesmæssige alder fra år. Alene for at undgå, at der bliver flere afviste pga. de større ungdomsårgange, er der behov for at øge optaget med i de kommende år. fremtiden kalder uddanner vi nok? 25
27 tabel 6 stigende ungdomsårgange kræver flere pladser Faktisk 2009 Faktisk 2010 Universitetssøgende Fremskrivning 2015 Fremskrivning 2020 Fremskrivning 2025 Ungdomsårgang årige Andele med LVU/ videregående uddannelse Optag LVU demografi og 50 pct. opfyldelse /46 21/50 21/50 21/50 21/ Ungdomsårgangene vil blive større i de kommende år. Derfor er der behov for flere studiepladser, hvis 50 procents målsætningen skal fastholdes. Anm.: Fremskrivning af ungdomsårgang, andele med VU/LVU samt optag på LVU. Faktisk optag svarer til KOT-juli optag. (Der er et efteroptag, men også studerende, som reelt ikke starter ved semesterstart) Kilde: DST, UNI-C og Trendeduc Det tager minimum fem år at uddanne en universitetskandidat. Derfor bør universiteterne hurtigst muligt optage flere studerende. Da den absolut største mangel forventes at komme på det tekniske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område, er det også her, der er behov for størst stigning i søgning og optag. Optaget skal øges til ca på de tekniske/naturvidenskabelige uddannelser og til ca på de samfundsvidenskabelige uddannelser for at undgå mangler. Samlet er det en stigning i optaget på ca studerende over fem år i forhold til fremtiden kalder uddanner vi nok?
28 tabel 7 manglen kan afhjælpes med øget optag Faktisk 2010 Universitetsoptag Fremskrivning 2015 Fremskrivning 2020 Fremskrivning 2025 Alle LVU Optag Tek/nat Optag samf Optag hum Optag sund Der er behov for et øget optag på universitetsuddannelserne for at undgå en mangel på kandidater. Anm.: Fremskrivning af ungdomsårgang, andele med VU/LVU samt optag på LVU. Faktisk optag svarer til KOT-juli optag. (Der er et efteroptag, men også studerende, som reelt ikke starter ved semesterstart) Ved en gradvis indfasning vil merudgifterne stige op til ca. 2,6 mia. kr. efter 2020, når virkningerne af det øgede optag har fået fuld økonomisk effekt. Ca. 1/3 af disse udgifter skyldes dog stigende ungdomsårgange og vil derfor komme automatisk, hvis det nuværende uddannelsesniveau skal opretholdes. Der er derfor behov for at undersøge, om udbuddet af højtuddannede også kan øges ved andre tiltag. Færre skal droppe ud Frafaldet på universitetsuddannelserne er betydeligt. En mindre del af frafaldet skyldes, at de studerende skifter til et andet studie eller til et andet universitet men når dette frafald tages bort, er der stadig et stort potentiale til at forøge antallet af uddannede kandidater ved at reducere frafaldet. Potentialet varierer meget mellem de enkelte hovedområder. Frafaldet er lavest på det sundhedsvidenskabelige område med 25 pct. På det samfundsvidenskabelige og tekniske område er frafaldet på henholdsvis 35 og 38 pct., og på de humanistiske uddannelser er det helt oppe på 52 pct. fremtiden kalder uddanner vi nok? 27
29 En stigning i fuldførelsesprocenten på ingeniøruddannelserne på fem procentpoint vil sikre flere ingeniører i På det samlede tekniske og naturvidenskabelige område vil det sikre flere kandidater. En forøgelse af fuldførelsesprocenten på fem procentpoint er realistisk på alle hovedområder undtagen på det sundhedsvidenskabelige område. Her er gennemførselsprocenten i forvejen meget høj. På det humanistiske område er der plads til forbedringer over fem procentpoint, da kun 48 pct. fuldfører. På de humanistiske uddannelser vil en øget gennemførsel resultere i et endnu større overskud af kandidater. Her er der derfor plads til en reduktion i optaget, hvis fuldførelsesprocenten øges. En reduktion i frafaldet på fem procentpoint betyder en forøgelse af antallet af kandidater. Anm.: Beregninger fra Trendeduc af frafaldsprocenten er kumuleret for bachelor- og kandidatniveau. Tabel 8 mindre frafald betyder flere kandidater Teknik/ naturvidenskab Fuldførelsesprocent Ekstra kandidater ved 5 pct. lavere frafald pct Samfundsvidenskab 65 pct Humaniora 48 pct Sundhedsvidenskab 75 pct fremtiden kalder uddanner vi nok?
FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater
BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereProblemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform
DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereFremtidens vejledning
Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision:
Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse i 2025 Fremtidsscenarier for efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft i Danmark Pixi-udgave
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs merefremtidens kompetencebehov
Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereEN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV
EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereBedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer
14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereCharlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereFremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning
Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereAkademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer
Akademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer RAR Vestjylland har ønsket at sætte fokus på akademisk arbejdskraft og herunder rekrutteringsproblemer. Det belyses
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereSekretariatsnotat om ph.d. satsningen
Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereSAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU
SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereKOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00
KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mere