3. Vedtagelse af forretningsorden Den af bestyrelsen foreslåede forretningsorden blev vedtaget.

Transkript

1 Referat af Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling 2013 I medfør af den på generalforsamlingen besluttede vedtægtsændring af 10 stk. 2, er dette referat et beslutningsreferat til foreningens forhandlingsprotokol. Dagsorden 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent Flemming Barfred, pensionist og Henrik Persson, Ålholm Skole blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til foreningens vedtægter, at det fornødne materiale ligeledes var udsendt rettidigt, og at generalforsamlingen på denne baggrund var beslutningsdygtig. 2. Valg af referenter Vinni Hertz og Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat blev valgt. 3. Vedtagelse af forretningsorden Den af bestyrelsen foreslåede forretningsorden blev vedtaget. 4. Formandens beretning, herunder beretning fra kolonierne Punktet blev indledt af den mundtlige beretning bilag 1 til dette referat. Dernæst fremlagde bestyrelsen 3 resolutionsforslag, der blev behandlet under punkterne 4.1, 4.2 og 4.3. Den skriftlige beretning kan læses på foreningens hjemmeside og i uddrag i KK nr. 8 af 18. september Løn og arbejdstid Resolution fra bestyrelsen vedrørende: Arbejdsvilkårene for lærerne forringes med Budget 14 blev enstemmigt vedtaget bilag 2 til dette referat. 4.2 Københavns Kommunes økonomi Resolution fra bestyrelsen vedrørende: De københavnske elever fortjener bedre blev enstemmigt vedtaget bilag 3 til dette referat. 4.3 Pædagogiske forhold Niels Jepsen fremlagde på vegne af Sortedamskolen resolutionsforslag: Fra 2020 skal alle lærere kun undervise i deres linjefag bilag 4 til dette referat. Tilsagn: Bestyrelsen gav tilsagn om, at den ville arbejde for, at der skabes klarhed over, hvilke kompetencer den enkelte lærer har, så man fx kan dokumentere det ved skoleskift På baggrund af bestyrelsens tilsagn trak Niels Jepsen resolutionsforslaget tilbage Resolution fra bestyrelsen vedrørende: Lærerne har krav på et sundt og sikkert arbejdsmiljø blev vedtaget bilag 5 til dette referat. Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

2 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 6. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsens forslag til kontingent jf. KK nr. 8 af 18. september 2013 blev godkendt. 7. Valg af 2 revisorer for en 2-årig periode: Keld Jørgensen, pensionist og Niels Jensen, Familiekurserne Valg af 1 revisorsuppleant for en 2-årig periode: Finn Petersen, pensionist 8. Eventuelt

3 Bilag 1 FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 4. OKTOBER 2013 I KORSGADEHALLEN Indledning I denne mundtlige beretning koncentrerer jeg mig om det væsentligste, der er sket, siden den skriftlige beretning blev afsluttet. Ledelsesforskeren Helle Hein, der i sin tid kom i vridemaskinen for sin undersøgelse af personaleforholdene på Det Kgl. Teater, har givet et tankevækkende interview til Frie Skolers blad, som jeg gerne vil citere lidt fra. Hun indleder med at fastslå, at en primadonna er en højt specialiseret, kreativ medarbejder. Der er altså ikke, som man måske kunne tro, tale om en hystade, men om et positivt ladet antropologisk begreb. Der er sindssygt mange primadonnaer blandt lærere. Lærerarbejdet er jo en profession, som i høj grad baseres på en højere sag. Folk vælger lærerjobbet, fordi de tiltrækkes af den højere sag. De vil i den grad gøre en forskel. Hvis primadonnaerne får lov til at arbejde på en måde, som giver mening for dem, så er de den billigste og mest fleksible arbejdskraft, du kan finde. På spørgsmålet om hvad der sker, hvis primadonnaerne ikke får mulighed for at arbejde meningsfuldt, svarer hun: Så bliver de virkelig en pestilens. Så regredierer de til lønmodtagere. Og jeg frygter en kollektiv behovsregression blandt lærerne. Hun fortsætter med at konstatere: Lærerne blev mødt med så megen mistillid og så megen modvilje, at det må få konsekvenser. Hun bliver derfor mødt med det naturlige spørgsmål: Hvad kan man så gøre for at undgå det? Lederne skal holde op med at være talende regnemaskiner, de skal være pædagogiske ledere, være fleksible, være i dialog og skærme lærerne for nøgletal m.v. Lærerne skal hanke op i hinanden og understrege, at ikke alt er sort. Det er vigtigt at forstå, at lærere reagerer forskelligt på den udvikling, der er i gang. Fagforeningen skal både kæmpe for lærernes arbejdsvilkår og for sagen, hvor vigtigt lærerarbejdet er, og hvor stor værdi lærernes arbejde har. Det skal fagforeningen bekræfte over for lærerne. Og den skal slås for det i offentligheden. Der er megen sandhed i dét, Helle Hein her siger som udenforstående betragter. Vi holdt for nylig kongres i Danmarks Lærerforening, og de mange gode beslutninger, der blev truffet, ligger fint i tråd med Helle Heins anbefalinger. Der arbejdes også på Vandkunsten med både

4 en intern kampagne og en senere udadvendt. Der er fuldt tryk på kedlerne og enighed om, at forårets nederlag ikke stopper os. Livstilseksperten Henrik Byager formulerede på et kursus det sådant: I skal fremstille skolen som fremtidens værksted eller fabrik. Her bliver der virkelig produceret noget. Vis alt det folkeskolen kan, få stoltheden tilbage, vis kærlighed og kompetence frem og byg en bedre bro mellem børns, forældres og dermed politikeres drømme og behov og jeres egne". Vi står i en helt ny situation. KLF opnår ikke længere bare sine mål direkte ved forhandlingsbordet. Vi opnår det indirekte ved at være en aktør, der efterspørges på grund af vores faglige kompetence. Det gælder for Frydendalsvej, og det gælder for TR'erne. Det er imidlertid ikke kun os, der skal finde vores ben. Forvaltningen og lederne har heller ikke klare svar på de mange spørgsmål, der tårner sig op med en ukonkret og uklar folkeskolereform og en utilstrækkelig Lov 409, der angiveligt skulle skaffe os et værn mod udnyttelse. Midt i en travl hverdag hænger der en tung sky af usikkerhed og bekymring. Vi gør, hvad vi kan for at arbejde os ud af problemerne. Men jeg vil gerne slå fast, at der kommer til at gå en del tid, før vi på centralt plan forhåbentligt når frem til det, vi ikke må kalde en aftale, men så er en form for enighed. Derefter skal I afklare, hvad det betyder for jer på netop jeres arbejdsplads. Sidste skoleår blev bizart, dette skoleår bliver specielt på sin egen helt besynderlige måde. Det er lige midt i dette morads, vi holder generalforsamling, der altså langtfra kan give svar på alle de mange berettigede spørgsmål, der kan stilles, men bruges til en samtale om de væsentlige opgaver og problemer, vi beskæftiger os med. Endnu en gang velkommen. 1. LØN OG ARBEJDSTID Arbejdstidsdrøftelserne i København Borgerrepræsentationen har vedtaget, at der skal drøftes værnsregler med KLF. Det er ikke let. Jeg håber og tror, at forvaltningen og skolelederne også er ved at indse, at det ikke bliver let, når lærernes og børnehaveklasseledernes undervisningstimetal og tilstedeværelse øges, hvordan der så skal blive tid alle de mange andre opgaver. Endnu har drøftelserne med forvaltningen karakter af at være rundbordssamtaler, så de egentlige forhandlinger går først i gang til november. Vi håber på en afklaring i december, men det er muligt, at et resultat først nås efter nytår. På trods af at adm. direktør Else Sommer har skrevet ud til lederne og beskrevet processen, er mange ledere ivrigt i gang med at inddrage personalet i alverdens drøftelser, som burde afvente de beslutninger, der kommer til at blive taget på kommunalt plan. Det er både brandærgerligt og ligner spild af tid.

5 Det er os meget magtpåliggende, at vores kolleger på skolerne ikke går ned med stress, og at arbejdsforholdene er i orden. Bestyrelsen vil derfor som afslutning på den mundtlige beretning fremsætte et forslag til resolution stilet til Borgerrepræsentationen om et sundt og sikkert arbejdsmiljø. 2. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Budget 2014 for BUF Politikerne på Københavns Rådhus har indgået budgetaftale for 2014 med et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Der er mange penge i budgetforliget til skoleområdet. 1,3 mia. kr., kan man få det til ved en bogføring af mere kreativ art, idet der fx først spares 130 mio. kr. ved nye arbejdstidsregler for dernæst at blive tilføre 130 mio. kr. til flere undervisningstimer, og hvor en lang række udgifter til byggeprojekter er fordelt over flere år. Det må anerkendes, at der sættes penge af til skolebyggerier og vedligeholdelse af skoler, men når der kommer flere elever hvert år, så skal der også bygges nye skoler og udvides med flere spor. Der er afsat 44 mio. kr. til akutte behov for inventar og installationer i forhold til arbejdspladser for personalet. Det er godt, at antallet af skoler med madordning bliver udvidet med 15. Der vil endvidere blive en indført et tilbud om et eftermiddagsmåltid. Der er afsat en lille smule til efteruddannelse knap 2 dage pr. lærer og så er der i indfasningen afsat midler til 8 læringskonsulenter eller implementeringsteam. Men det er meget få penge, der bruges i forhold til arbejdsvilkårene for de ansatte på skolerne. I den positive ende hører, at der oprettes 700 juniorklubpladser, og at Brug Folkeskolen bevilges 1,5 mio. kr. og Skolehaverne får 1,8 mio. kr. Med Budget 14 har parterne besluttet, at den frivillige lektiehjælp og faglig fordybelse for klasser organiseres i ydertimerne under skolen, men placeres på fritidshjem/kkfo er frem til, at lektiehjælp gøres obligatorisk. For klasse organiseres lektiehjælp og faglig fordybelse på skolerne. Bestyrelsen vil som afslutning på denne beretning fremsætte en resolution om budgettet stilet til Borgerrepræsentationen. 3. PÆDAGOGISKE FORHOLD Høringssvar fra DLF om folkeskolereformen DLF har valgt at koncentrere sig om fire hovedpunkter i den omfattende reform. Det første er, at det er lærerne som undervisningsledere, der har ansvaret for såvel egen undervisning som for den understøttende undervisning, der ikke forestås af læreren selv. DLF anbefaler, at den gældende bestemmelse om kvalifikationskrav til skolebibliotekarer fastholdes.

6 For det andet ligger der en klokkeklar anbefaling af, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden for at sikre klassens fællesskab. Klasselærerfunktionen er internationalt anerkendt som en stor styrke ved folkeskolen, og derfor afviser DLF en kontaktlærerordning og fastholder en klasselærerfunktion, der dog godt kan deles mellem to lærere. For det tredje giver reformens karakter anledning til bekymring for, at fagligheden indsnævres. DLF s anbefaling er derfor, at succeskriterierne for elevernes faglige udbytte udvides markant, og at der besluttes en følgeforskning, der tillige omfatter det oversete aspekt, om tilliden til folkeskolen fremmes eller svækkes. Afslutningsvis anbefales det, at der indføres en bestemmelse om, at alle skoler har et forum, hvor det samlede personale og ledelse kan drøfte skolens udvikling. Som afslutning på beretningen fremsætter bestyrelsen et forslag til resolution om folkeskolereformen. Et af forårets helt store diskussioner var differentieringen af lærernes forberedelsestid. I den forbindelse er det opmuntrende at høre, at skolelederne i Lyngby-Taarbæk Kommune har meddelt deres forvaltning, at de ikke vil differentiere i forberedelsestiden. Lad bare denne holdning smitte andre steder. 4. FAGLIGE FORHOLD Kommunalvalget 19. november er der valg til Borgerrepræsentationen i København. Overborgmester Frank Jensen har i den grad skudt valgkampen i gang med angreb på lærere og ledere i folkeskolen. Jeg synes, at det langt hen ad vejen ser ud som om, at han snarere har skudt sig selv i foden. Og det på et tidspunkt, hvor antallet af undervisningstimer endnu en gang øges, hvor lærerne får endnu flere opgaver, hvor der stilles nye krav om kvalitetsforøgelse, og der hersker noget nær nultolerance over for sygemeldte. Hvilken spindoktor har dog bildt Frank Jensen ind, at det giver stemmer for ikke at tale om lærerstemmer til kommunalvalget? Det helt uforståelige er, at samme Frank Jensen har været fortaler for en tillidsdagsorden her i byen, som har betydet et meget stærkere samarbejde mellem fagbevægelsen og rådhuset og sat sig synlige spor især for hjemmehjælperne og i den netop vedtagne MED-aftale i BUF. Negativt inspireret af Jensens populistiske kampagne har vi trykt de postkort, der ligger på bordene, og hvis I vil have flere med hjem, er der forsyninger på bordet oppe ved indgangen. Der bliver også sendt plakater ud på skolerne som et forvarsel på de aktiviteter, som bestyrelsen er i færd med at sætte i værk. I kan også dele kortet på facebook, så budskabet kommer ud til vores eventyrligt mange venner og bekendte. Selv om der mangler en afklaring af graden af tilstedeværelse på arbejdsstederne, foregår der livlige drøftelser af indretning af undervisernes arbejdspladser. Forløbet er en illustration af en kluntet proces, hvor BUF har bedt lederne om meget hurtigt at give nogle tilbagemeldinger om forslag til indretning og behovet for forandringer. Det har bevirket, at lederne har spurgt de enkelte ansatte om deres ønsker og behov, uden at der i mange tilfælde har været levnet tid til at diskutere processen eller tage fælles drøftelser. Det er ærgerligt og burde have været undgået.

7 KLF forventer at blive inddraget i den videre proces, når tilbagemeldingerne er i hus. 5. FORENINGEN Opfølgning på resolutionerne fra sidste år Vågne medlemmer har tidligere år holdt bestyrelsen fast på handleaspektet på vedtagne resolutioner. Lad os derfor se på dem, vi vedtog sidste år. 1) Specialskolerne havde en resolution, der meget naturligt handlede om forhold vedr. følgerne af Specialreform 2.0. Budskabet var, at der ikke skulle veksles lærerstillinger til stillinger inden for andre faggrupper, og at ledelsesretten skulle forblive på den enkelte skole. I det langstrakte forløb lykkedes det de fleste skoler at minimere vekslingen af lærerstillinger ved kompenserende besparelser. 2) Den anden resolution var en opfordring til at ansætte læreruddannede i de stillinger, der er sparet væk. Det er næppe sket, men på grund af lockouten og de tabte timer, der nu skal læses, er der ansat en del flere lærere. 3) Den sidste resolution var en opfordring til at sikre mere efteruddannelse blandt andet gennem jobrotation. Det er lykkedes os med stort besvær og med en noget tung forvaltning at få 13 kolleger på uddannelse samtidig med, at 13 arbejdsløse læreruddannede har fået dels et kursus og dels står for undervisningen i de fastansattes klasser, mens de er på uddannelse. TR-rollen og foreningens interessevaretagelse Tillidsrepræsentantens rolle ændrer sig i disse år fra at være en person, der havde styr på regler og aftaler til at være en repræsentant, der i højere grad kan agere strategisk i en foranderlig verden. Vi er heldigvis begunstiget med at have et korps af meget dygtige og veluddannede tillidsrepræsentanter, der kan varetage medlemmernes interesser ude på arbejdspladserne. Sekretariat og bestyrelse er også godt klædt på til at møde de kommende udfordringer. Foreningen vil derfor også i fremtiden være en stærk mod- og medspiller i de mange forandringer, der uden tvivl kommer. Med disse ord overgiver jeg min beretning til generalforsamlingens behandling og stillingtagen.

8 Bilag 2 Til politikerne i Borgerrepræsentationen Arbejdsvilkårene for lærerne forringes med Budget 14 1,3 mia. kr. til skolerne. Stærke Skoler. Stærk By. Dét er BR-politikernes udmeldinger efter det vedtagne kommunale budget for 2014 Det lyder besnærende, men KLF s generalforsamling kan ikke tilslutte sig jubelkoret. Virkeligheden er: at lærerne gennem såkaldte effektiviseringer finansierer 10 % af de påståede 1,3 mia. kr. til skoleområdet. Resten går alt overvejende til bygninger at lærerne i gennemsnit skal undervise 734 klokketimer årligt samt gennemføre 33 timers understøttende undervisning at hver lærer skal yde mere undervisning for kr., hvorved der også bliver for kr. mindre tid til forberedelse, efterbehandling og andre opgaver at budgettet giver alt for ringe mulighed for to-lærere, selv om det erklærede mål blandt andet er at hjælpe elever, der skal have knækket læsekoden, og elever som har brug for faglige udfordringer. Opgaver som kræver dygtige og velforberedte lærere. Mange års nedgang i antallet af to-lærertimer erstattes nemlig af i gennemsnit 8 ugentlige timer til en to-voksenordning til 12 klasser det er mindre end én ugentlig lektion pr. klasse at der kun er afsat 44 mio. kr. til lærerarbejdspladser til 72 skoler. Samtidig med at forventningen er, at lærerne skal løse flere opgaver på skolen at der til den meget nødvendige efteruddannelse af lærere og børnehaveklasseledere kun er afsat midler svarende til under 2 dage Arbejdsvilkårene for lærere og børnehaveklasseledere er forringet ikke forbedret. Når I politikere i Borgerrepræsentationen på urealistisk vis skamroser budgetforliget, medvirker I til, at der skabes forventninger, der kun kan medføre frustrationer blandt borgere, brugere og medarbejdere. KLF s generalforsamling kræver derfor, at I som politikere påtager jer et reelt ansvar for folkeskolens udvikling. (Blev enstemmigt vedtaget)

9 Bilag 3 Til politikerne i Borgerrepræsentationen De københavnske elever fortjener bedre Ambitioner på de københavnske elevers vegne og et bedre afsæt til deres videre liv ønskes Den københavnske folkeskole har brug for politikere, som reelt arbejder for det mål, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Vi har ikke brug for politikere som puster sig op til stærke mænd med trusler om fyringer af lærere og ledere. Det er udtryk for et arbejdsgiversyn, der de fleste steder blev forladt i forrige årtusinde, og som ligger meget langt fra visionerne i den københavnske tillidsdagsorden. Skal målet nås, kræver det kvalitet i den undervisning, som eleverne får. Det betyder en undervisning, der er forberedt, som efterbehandles og evalueres, og som varetages af lærere, der har linjefags- eller tilsvarende kompetence i de fag, de underviser i. Det netop vedtagne budget er uambitiøst. Eleverne får ganske vist flere lektioner, men der vil kun være meget begrænset tid til forberedelse og efterbehandling og dermed sikring af kvaliteten, og eleverne får understøttende undervisning, som der ikke er knyttet særskilt forberedelse til. Hvis skolereformens mål ikke kun er tomme floskler, og der reelt set er et ønske om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan blive, samtidig med at vi skal bryde den sociale arv, kræver de mange flere undervisningstimer i kommende skoleår ikke blot hurraord. Der er behov for flere ressourcer, så der stadig er tid til det vigtige skole-hjemsamarbejde og tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningslektionerne. Det gennemsnitlige undervisningstimetal stiger med 16,2 %, der med de tilknyttede elevpauser udgør timer pr. lærer ikke levner tilstrækkelig mulighed for dette. Det bliver derfor vanskeligt at opfylde folkeskolereformens mål, med mindre at den nyvalgte Borgerrepræsentation i langt højere grad vælger at prioritere kvaliteten i undervisningen. (Blev enstemmigt vedtaget)

10 Bilag 4 Resolutionsforslag Fra 2020 skal alle lærere kun undervise i deres linjefag. DERFOR: Hvad er definitionen på et linjefag? Og hvilke kvalifikationer/erfaring skal man have for at kunne betegnes som linfagslærer? Folkeskolelæreruddannelsen har været meget ramt af ændringer, omstruktureringer og besparelser. Derfor er der mange lærere der kan komme i klemme omkring folkeskolereformens krav om et linjefag i Nogle lærere har tre eller fire linjefag, og så er der en gruppe der har to linjefag. Lærere med to linjefag har endvidere en grunduddannelse i alle andre "skolefag", svarende til, at man kan undervise til og med 7. klasse. Denne uddannelse blev lavet om sidst i 90erne, da man ønskede at folkeskolelærere skulle have fire linjefag. Derfor ønsker vi at alle forskellige udgaver af folkeskolelæreruddannelsen bliver målt og vejet. Det er vigtigt at man ser på hvor mange undervisningstimer, der er blevet læst på seminaret under de forskellige uddannelser. Er der nogen form for overblik over hvilke kvalifikationer de forskellige læreruddannelser har givet de lærerne? Vi er bekymrede for om ordet linjefag vil blive brugt helt generelt, og dermed underkende alle de forskellige uddannelser indenfor læreruddannelsen og den mængde erfaring lærerne har tilegnet sig. Skal man nu ikke længere kunne undervise i de fag, man har undervist i, og fået erfaring i gennem mange år? Hvordan vil det komme til at påvirke den enkelte ved evt. job skifte. Vi pålægger herved bestyrelsen at arbejde på at sikre, at den store lærergruppe ikke stilles dårligere efter 2020 pga. uddannelsesåret på eksamensbeviset. VH Sortedamskolen, Østerbro (Blev trukket tilbage på baggrund af bestyrelsens tilkendegivelse)

11 Bilag 5 Til politikerne i Borgerrepræsentationen Lærerne har krav på et sundt og sikkert arbejdsmiljø Med de øgede krav til lærere og børnehaveklasseledere er der stor risiko for en arbejdsbelastning, der kan true den enkeltes sundhed 3-4 ekstra undervisningslektioner pr. uge, en højere grad af tilstedeværelse på skolen uden tilstrækkelige muligheder for forberedelse og efterbehandling af undervisningen, markant flere elever i klassen, samarbejde med de pædagoger, der som følge af Folkeskolereformen ansættes på skolen, og inklusion af elever med særlige og vidtgående funktionsnedsættelser dét er nogle af de store og svære forandringer, vi skal indstille os på. Skolelederen skal i samarbejde med medarbejdernes repræsentanter, TR og AMR, sikre, at der for den enkelte medarbejder er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, og at skolens ansatte arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø. I den forbindelse er det uacceptabelt, at der endnu en gang spares på rengøring og teknisk service med 15,4 mio. kr. Det politiske krav om øget tilstedeværelse, og om at individuel forberedelse og efterbehandling skal foregå på skolen, stiller krav til oprettelse af arbejdspladser på skolen. Det er kommunens ansvar, at lovgivningen overholdes, og at Arbejdsmiljølovens meget præcise krav om arbejdspladsens indretning og placering efterleves. De 44 mio. kr., der er afsat i Budget 2014, er ikke tilstrækkelige til at skabe arbejdspladser nok med mulighed for ro og fordybelse. Vi, KLF og BUF, har en fælles opgave i at sikre rimelige rammer for opgavevaretagelsen, herunder også for vilkårene til at kunne give god undervisning til alle elever i klassen. Men det er politikerne i København, der fastlægger det kommunale serviceniveau, og hermed er det også jer, der definerer rammevilkårene for opgavevaretagelsen. KLF vil holde forvaltningen og jer politikere fast på, at I har det overordnede ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljø og for vores muligheder for at løse arbejdsopgaverne forsvarligt og professionelt. (Blev enstemmigt vedtaget)