Biodiversitetssymposium 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biodiversitetssymposium 2013"

Transkript

1 CENTER FOR MACROECOLOGY, EVOLUTION AND CLIMATE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Biodiversitetssymposium 2013 Arrangeret af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet april 2013 Samling af abstracts Hovedtaler Andrew Pullin 2 Hovedtaler John Spence 3 Tema 1: Klimaforandringer hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Katherine Richardson 4 Jesper Moeslund 5 Kevin Clausen 6 Carsten Rahbek 7 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Jon Moen 8 Maj Britt Pontoppidan 9 Jens Christian Svenning 10 Anders Tøttrup 11 Marianne Holmer 12 Rasmus Ejrnæs 13 Tema 3: Biodiversitet for folket Åke Lindstrøm 14 Jens Reddersen 15 Jacob Heilmann Clausen 16 Cathy Brown Stummann 17 Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Peter Stæhr 18 Kasper Thorup 19 Jon Fjeldså 20 Mette Gervin Damsgaard 21 Neil Burgess 22 Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Mette Termansen 23 Anders Højgård Petersen 24 Jette Bredahl Jacobsen 25

2 A collaborative approach to evidence based conservation Andrew S. Pullin, Collaboration for Environmental Evidence and Centre for Evidence Based Conservation, Bangor University, LL57 2UW, UK. Despite a rapid increase in scientific data and resource expenditure the effectiveness of interventions in conservation and environmental management remain largely untested. To stimulate the growth and impact of evidence-based conservation and environmental management the Collaboration for Environmental Evidence (CEE) was established as a not-for-profit organisation in CEE s purpose is protection of the environment and conservation of biodiversity through preparation, maintenance promotion and dissemination of systematic reviews (SRs) of the effectiveness and impacts of environment management interventions, for the public benefit. Key achievements of CEE will be described, such as establishing standards for conduct of systematic review and an open-access library of resources, creating formal links with the policy community and growing a network of centres, review groups and methods groups. Key challenges remain, including creation of incentives to engage with SR activity, embedding a culture of evidence-based practice at organisational level and provision of training in SR methodology. Biodiversitetssymposium

3 Conservation of forest biodiversity in a sustainable forest management framework: speculation, science and experiments John R. Spence, Department of Renewable Resources, University of Alberta, Edmonton, Alberta, CANADA Forests are more than collections of trees potentially useful as a stock for various wood products and habitats for charismatic wildlife or species valued as collectable food items. Forests are valued as natural capital providing significant ecosystem services that are likely to be collectively more important to human welfare than the products and traditional economic benefits that forests have provided. Many believe that biodiversity is connected to provision of those services, or at the very least, a good indicator of the health of the forest ecosystems that provides them. Sound science suggests that concerns about biodiversity can be effectively managed to guide approaches like sustainable forest management and ecosystem-based management. New approaches have been initiated mainly through induction and speculation, but science requires that new ideas be rigorously tested, preferably through experiments conducted at scales relevant to the scales that are relevant. The EMEND ( Ecosystem-based Management Emulating Natural Disturbance ) experiment, located in NW Alberta, Canada, is one of several large scale experiments being conducted around the world that integrate many aspects of forest pattern and process in the context of impacts on a wide array of taxa. Several para-scientific elements are necessary to foster effective policy development and implementation, including an adaptive management framework, development of useful conservation tools such as ecological surrogates, efforts in outreach and extension and willingness to stay the course through the ups and downs of fad and fascination. The result will be a fundamental change in the culture of forest management. Biodiversitetssymposium

4 Tema 1: Klimaforandringer hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Klimaforandringernes betydning for det marine miljø i Danmark Professor Katherine Richardson, CMEC, Københavns Universitet For at forstå de udfordringer, som klimaforandringer stiller til havets natur skal man først gøre sig klar, at naturen i havet "fungerer" på en anden måde, end den på landjorden. Derfor kan man ikke blot ekstrapolere den viden man har om terrestrisk natur (og de forvaltningsmetoder man anvender på landjorden) til havet. Ligesom i det terrestriske miljø betyder klimaforandringer selvfølgelig temperaturforandringer, som er ved at resultere i til- og fraflytning af arter fra de danske farvande. Det betyder ændringer i både økosystemsammensætning og -funktion. Imidlertid består klimaforandringer ikke kun af temperaturændringer. Vandtilførslen kommer også til at ændre sig. Adgang til vand er meget vigtig for strukturen i terrestriske økosystemer. Imidlertid er adgang til vand selvfølgelig ikke en begrænsende faktor for marine økosystemer. Alligevel påvirker ændringer i hydrologien økosystemer i havet, i det de kan ændre lystilgængelighed i vandsøjlen samt påvirke vandets saltholdighed. Især ændringer i lystilgængelighed har potentielle store konsekvenser for økosystemfunktion i de danske farvande. Biodiversitetssymposium

5 Tema 1: Klimaforandringer hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Kystnatur i klimaklemme (I): Strandengsvegetationen Ph.d. Jesper Moeslund, Aarhus Universitet Strandenge findes mange steder langs de danske kyster. De er relativt flade og derfor særligt følsomme overfor fremtidige havniveaustigninger. Strandengsvegetationen er karakteriseret ved, at de forskellige plantearter fordeler sig i zoner, der afspejler planternes foretrukne vækstbetingelser, især hvad angår salinitet og jordbundsfugtighed. Den nyeste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate (IPCC) og nyere studier viser, at havet vil stige mellem 18 og 160 cm indenfor de kommende ca. 100 år. Mange danske strandenge er opadtil begrænsede af diger, marker eller veje, og når havet stiger, er det således sandsynligt, at strandengsarealerne komprimeres, et fænomen, der kaldes coastal squeeze. Coastal squeeze indebærer ikke blot, at strandengsarealet mindskes, det er også sandsynligt, at det er de øverste og mest artsrige zoner med den flora, der nu engang hører til dem, der kommer under mest pres. I dag ved man ikke ret meget om, hvor stor denne trussel mod kystnaturen er, og hvilke konsekvenser, det kan have for vegetationen. Denne talk vil demonstrere, hvordan man, ved at kombinere moderne remote sensing baserede højdemålinger (Light Detection and Ranging) og data fra det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA), kan analysere topografi-vegetation sammenhænge i den danske kystnatur, og kvantificere potentielle fremtidige påvirkninger af havniveaustigninger på dansk strandengsvegetation. Biodiversitetssymposium

6 Tema 1: Klimaforandringer hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Kystnatur i klimaklemme (II): Fuglelivet Ph.d. studerende Kevin Clausen, Aarhus Universitet Fra fugleperspektiv er de danske kysthabitater unikke i international sammenhæng, og vores lavvandede områder, mudderflader og strandenge udgør tilsammen en habitatmosaik, som er hjemsted for tusindvis af ynglende og trækkende fugle. Udbredelsen af disse levesteder beror på fysiske egenskaber i grænsefladen mellem land og hav, og fremtidige havniveaustigninger må derfor teoretisk set forventes at medføre forskydning af disse områder ind i landet. Det moderne danske landskab, med kystsikring i form af diger og dæmninger, vil imidlertid forhindre denne naturlige dynamik, og i praksis medføre habitattab for fuglene som følge af coastal squeeze. Ved at forene de bedst tilgængelige højde- og dybdemodeller har vi udviklet et kontinuert topografisk kort over Limfjorden, der vidner om hurtigt voksende udfordringer for kystens fugle. Modellering af fremtidige ændringer i tilgængeligheden af kystnære levesteder under forskellige klimaforandringsscenarier afslører, at udbredelsen af både lavvandede områder, mudderflader og strandenge må forventes at falde drastisk i løbet af blot et enkelt århundrede. Dette kan tvinge fuglene ind på alternative fourageringsområder, f.eks. landbrugsarealer, hvilket kan resultere i ugunstige følger for både fugle og jordejere. For vadefugle uden noget egentligt alternativ til kystens levesteder må vi ligefrem frygte, at arterne forsvinder som ynglefugle fra den danske natur. Mulige afværgeforanstaltninger indbefatter en forbedret forvaltning af resterende strandenge, samt fjernelse af kystsikringselementer for fortsat at sikre kystens naturlige dynamik. Implementering af sådanne tiltag vil delvist kunne kompensere for tabet af kystnær natur og være med til også i fremtiden at sikre fuglenes føde. Biodiversitetssymposium

7 Tema 1: Klimaforandringer hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Professor Carsten Rahbek, leder af CMEC, Københavns Universitet Forvaltningen af dansk natur og biodiversitet har hidtil primært forsøgt at fastholde eksisterende naturværdier. Det har levnet kun lidt plads til naturens egen dynamik. Forandringer i det globale klima vil betyde ganske store forandringer også i den danske natur og sammensætningen af den danske biodiversitet. Nogle arter vil indvandre til Danmark sydfra, og andre arter vil udvandre fra Danmark. Naturforvaltningen i Danmark står over for et valg. Skal naturen, som nu, forvaltes ud fra en statisk opfattelse af natur og danske naturtyper, hvor det primære formål er at bibeholde den natur, vi kender og sætter pris på? Eller skal forvaltningen ændres til i højere grad at tage hensyn til de dynamiske ændringer af naturens vilkår, som klimaet forårsager? Foredraget vil opridse de større udfordringer i fremtidens forvaltning af natur og biologisk mangfoldighed, herunder hvordan klimaforandringer potentielt vil ændre den danske natur. Oplægget vil afslutte med en problematisering af nogle af de spørgsmål og valg, som man bør forholde sig til i dagens forvaltning af den danske natur og den biologiske mangfoldighed set i lyset af klimaforandringer. Biodiversitetssymposium

8 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur The evidence based novice Professor Jon Moen, Umeå Universitet Sweden has recently established a council for evidence-based enviromental management, in many respect modeled after the Centre for Evidence-Based Conservation in Bangor. In this presentation, I will briefly describe this council and the questions that it has chosen to work with. One of those questions looks at the effect reindeer have on mountain vegetation, in response to a revision of the Swedish Environmental Quality Objective relating to our mountain environment. As this work is ongoing, I cannot present results from the project. However, I will discuss and reflect on the process of obtaining and analysing the evidence base for grazing effects, from the perspective of a newcomer into the world of evidence-based conservation. I will also raise some questions that I we are currently struggling with. Biodiversitetssymposium

9 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Vejprojektering og planlægning af afværgeforanstaltninger for padder vha. simulationsmodeller Ph.d. Maj Britt Pontoppidan, Københavns Universitet En stadigt tættere infrastruktur præger vore landskaber og er blevet en kraftig trussel mod biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt allerede i de tidligste faser af vejprojekter at inddrage overvejelser omkring bevarelsesforanstaltninger. Dette kræver, at der er passende værktøjer til rådighed, hvormed det er muligt at vurderer effekten på naturen af såvel den kommende vej som mulige afværgeforanstaltninger. Jeg vil tale om et projekt iværksat af Vejdirektoratet, hvor computermodeller skal anvendes til at estimere effekten af projekterede veje på regionale bestande af Spidssnudet frø. Ved at simulere frøernes bevægelser i landskabet og bestandsdynamikken i de berørte ynglevandhuller giver modellerne output om landskabets konnektivitet og om bestandens levedygtighed. For at kunne evaluerer konsekvenserne af et kommende vejanlæg kræves analyse af mindst to landskabs-scenarier. Det første scenarie fungerer som reference og skal være et kort over landskabet, som det ser ud før det planlagte vejanlæg. Det andet scenarie er et kort over landskabet, som det forventes at se ud, når vejprojektet er udført. Ved at sammenligne resultaterne fra de to analyser er det muligt at vurdere, hvordan vejanlægget vil påvirker landskabets konnektivitet og bestandens levedygtighed. Analyserne kan samtidigt danne basis for planlægning af afværgeforanstaltninger. Analyser og evaluering af scenarie med alternative lineføringer eller forskellige afværgeforanstaltninger giver mulighed for identificerer de bedste løsninger og resultaterne kan indgå i f.eks. VVM-undersøgelser. Biodiversitetssymposium

10 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Vidensbaseret tilgang til nye arter i Danmarks flora og fauna Professor MSO Jens Christian Svenning, Aarhus Universitet Der optræder jævnligt og formodentlig med stigende hyppighed nye arter i den danske natur. Højt profilerede eksempler er dræbersneglen, mårhunden og ulven. Andre relativt nye arter med en kortere eller længere historie i Danmark er kæmpe-bjørneklo, rynket rose, kanadisk bakkestjerne, ahorn, amerikansk knivmusling, fasan, dådyr, bæver og europæisk bison. Nogle bydes velkommen, andre er forhadte, og langt de fleste bemærkes knapt nok. I dette foredrag vil jeg give et vidensbaseret bud på, hvad nye arter i almindelighed og hvad forskellige slags nye arter har af betydning for Danmarks og for Verdens biodiversitet. Jeg vil tage udgangspunkt i den naturlige immigrationsdynamik hvorved vores flora og fauna er bygget op, og dernæst se på, hvordan menneskers gøren og laden påvirker immigrationsdynamikken. Efterfølgende vil jeg se på risici og behov for immigration, herunder bl.a. bevidste introduktioner. Med udgangspunkt i denne viden giver jeg til slut et bud på, hvordan man forvaltningsmæssigt bør forholde sig til nye arter, hvis fokus er på biodiversitet, bl.a. med udgangspunkt i Naturstyrelsen s Sortliste. Biodiversitetssymposium

11 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Hvordan påvirkes biodiversiteten når vandet kommer tilbage i de danske skove? et casestudie fra Lille Vildmose Lektor Anders Tøttrup & postdoc Jacob Heilmann Clausen, CMEC, Københavns Universitet Den naturlige hydrologi forsøges genskabt i et af Danmarks største naturområder, Lille Vildmose i Nordjylland. Det får især stor betydning for genopretningen af Mellemområdet, hvor man for ganske få år siden udvandt sphagnum og før i tiden gravede tørv. Samtidig er det planen, at føre vandets veje i områdets skove Tofte Skov (ca. 250 ha) og Høstemark Skov (ca. 125 ha) tilbage til de naturlige løb, hvilket vil få stor betydning for skovens struktur og udvikling. Derfor har vi i tæt samarbejde med Aage V. Jensens Fonde sammensat et moniteringsprogram omfattende 9 organismegrupper: Fugle, flagermus, padder, sommerfugle, guldsmede, epifytiske mosser, epifytiske laver, vedsvampe og karplanter. Formålet er at opnå viden om biodiversiteten i førtilstanden, således at effekten af vandets tilbagekomst kan følges, både i overgangsfasen og på et tidspunkt i fremtiden, når en vådere tilstand er veletableret i området. Dette unikke genopretningsprojekt bliver således fulgt på nærmeste hold, og det er planen at projektets resultater skal give os ny viden om hvordan biodiversiteten i danske skove påvirkes af vandstandshævninger. Projektet skal sikre en basis for vidensbaseret skovforvaltning til gavn for skovenes naturindhold samt give naturforvaltere og beslutningstagere konkret viden om og mål for den mulige biodiversitetsgevinst mere vand i vores skove kan bidrage med. Biodiversitetssymposium

12 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Gyldensteen Strand en kystlagune vender tilbage Professor Marianne Holmer, Syddansk Universitet Gyldensteen Strand er et 616 ha stort inddæmmet og drænet fjordområde på Fyns nordkyst. Her genskabes i 2014 en ca. 200 ha lavvandet kystlagune, som således vender tilbage til havet efter 150 års anvendelse som landbrugsjord. Nærværende projekt skal undersøge naturens udvikling, når kystarealer oversvømmes både af saltvand fra havet og af tilløbende ferskvand fra land. Projektet vil bestå af en forundersøgelse af landbrugsjorden og efter fjernelsen af digerne, iværksættes et undersøgelsesprogram for at beskrive udviklingen i flora- og fauna-sammensætning, udvekslingen af næringsstoffer og kuldioxid mellem jord og vand, samt udvekslingen af næringsstoffer mellem lagunen og det omgivende hav. Udover at give vigtig information omkring naturens udvikling, vil denne viden være værdifuld i årene fremover, når den globale opvarmning får havene til at stige. Projektets resultater kan således hjælpe beslutningstagere med vurdering af om et oversvømmelsestruet område skal reddes ved digebyggeri eller om det skal oversvømmes med havvand. Marianne Holmer, Thomas B. Valdersen, Mogens Flindt, Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Biodiversitetssymposium

13 Tema 2: Fra erfarings til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Hvad kan vi lære af Nationalparkerne, Østerild, Skjern Å og EU's LIFE projekter? Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet Formålet med evidensbaseret naturforvaltning er at bruge den bedste eksisterende viden til at få mest mulig natur for pengene. I praksis vil det sige, at vi i de enkelte projekter fastlægger en målsætning, vælger de rette virkemidler og samler dokumentation for effekterne af forvaltningen. Både mål, virkemidler og monitering baseres på den bedste tilgængelige viden. Evidensbaseret naturforvaltning er en sjælden fugl i den danske andedam. Det sker kun sjældent at der opstilles konkrete vidensbaserede målsætninger for naturforvaltningsprojekter. Til gengæld sker det ofte at de anvendte virkemidler ikke er omkostningseffektive i forhold til at opnå mest mulig naturbeskyttelse for pengene. Endelig er der endnu ikke tradition for at projekterne bliver effektvurderet. Vi ved altså ikke om de sidste årtiers investering i nye vådområder, skovrejsning, naturplaner, biotopplaner og naturpleje har gavnet den danske biodiversitet. Med eksempler fra nationalparkerne, Østerild og Skjern Å vil jeg diskuterer barrierer og muligheder for at lave evidensbaseret naturforvaltning i Danmark. Hvis man forsømmer en klar målsætning, så vil det næsten med sikkerhed afspejle sig i valget af virkemidler og effekter. Evidens er jo viden og her står vi desværre på næsten bar bund når det gælder virkemidler, fordi Danmark har forsømt strategisk forskning i biodiversitet. Det er ikke for sent at sikre dokumentation af effekterne af projekterne, det er bare om at komme i gang. Forhåbentlig vil det skabe læring i en branche som har hårdt brug fra at blive mere evidensbaseret. Biodiversitetssymposium

14 Tema 3: Biodiversitet for folket Kan samarbejde mellem fodfolk og videnskab transformere gammeldags fuglekiggeri til effektiv overvågning af biodiversitet? Åke Lindström, leder af Swedish Bird Survey, Lund Universitet På uppdrag av Naturvårdsverket (The Swedish Environmental Protection Agency) övervakar vi populationsförändringar hos Sveriges fåglar. Metoderna är strikt standardiserade, men räkningarna utförs av ca. 500 mycket dedikerade amatörer. Det största och nyaste systemet ( standardrutterna ) inbegriper 700 fixa inventeringsrutter. Dessa är systematiskt och helt jämnt fördelade över landet och utgör därmed ett representativt urval av Sveriges naturmiljöer. Ungefär 500 rutter inventeras årligen. Programmets koppling till en forskningsmiljö har varit viktig för såväl design som tolkningar. Vad gäller kontakten med inventerarna har universitetskopplingen troligen både för- och nackdelar (hög status, men kanske också motstånd/rädsla för att delta). Data används idag både direkt och indirekt inom svensk naturförvaltning. Som direkt användning kan nämnas arbetet med den svenska rödlistan. Resultaten redovisas också i form av officiella nationella och regionala indikatorer som visar på utvecklingen för biodiversitet i allmänhet och fåglarna i synnerhet. Det är naturligtvis sällan som våra resultat direkt kan användas för att lösa specifika problem inom naturförvaltningen, men de exponerar potentiella problemområden, vilket i sin tur (i bästa fall) leder till mer specifika undersökningar och åtgärder. På grund av den goda vetenskapliga designen och närheten till en stark forskningsmiljö har våra data kunnat användas både till monitoring i klassisk mening som till såväl tillämpad som nyfikenhetsdriven forskning. Biodiversitetssymposium

15 Tema 3: Biodiversitet for folket Folkelige faunaregistreringer støj eller data? Analyse af atlasundersøgelse af sommerfugle versus ustruktureret naturbegejstring på Fugle og Natur Jens Reddersen, naturvejleder, DGI Karpenhøj Fra 1800-tallet og frem til 1960 erne byggede størstedelen af kendskabet til den danske flora og fauna på uhyre flittige og dedikerede amatører skole-, gymnasie- og seminarielærere, apotekere, læger, gejstlige oma. Det ses klart i de gamle forenings-tidsskrifter som Entomologiske Meddelelser og Flora og Fauna eller i de belægs-samlinger à la sommerfuglekasser. De klassiske amatørsamlere og deres produkter er stærkt på retur til gengæld vokser nye kulturer frem, dels centralt styrede og planlagte moniteringer og atlasprojekter, dels uplanlagte folkelige registeringer, typisk netbaserede (fx OBS-natur og FugleOgNatur). De sidste kan have stor mobiliserende og oplærende effekt, men med rette mistænkes for kun at levere prikker på kort, hvor man derimod ikke kan forvente repræsentativitet ift vigtige forhold som arternes hyppighed, geografisk udbredelse samt ændringer i disse forhold over tid. To traditionelle fordomme overfor uplanlagte amatør-observationer er dels trofæjagt, dvs al fokus på sjældne arter, dels modegrupper (fugle og sommerfugle), og dels observatør-færdsel, dvs at arternes udbredelseskort især viser, hvor de aktive folk bor og har sommerhus. Er nye folkelige faunaregistreringer derfor blot beskæftigelsesterapi, mere tal end data og politisk korrekt borgerinddragelse? FugleOgNatur er dog et markant succes og nybrud. Foredraget præsenterer en analyse af F&N-data for gruppen dagsommerfugle (Papilionoidea) op mod systematisk indsamlede og formodet repræsentative data fra Michael Stoltzes Atlas-undersøgelse (Reddersen 2009). Analysen viser overraskende og opmuntrende god overensstemmelse i både arternes relative hyppighed og geografisk udbredelse, gennemgår og diskuterer outliers. Til slut diskuteres fordele og ulemper ved at spænde folkeundersøgelser for den videnskabelige vogn. Reddersen J 2008: Atlasundersøgelse kontra hjemmesidebaseret artsdatabase en casestory med sommerfugle. Flora og Fauna 114: Biodiversitetssymposium

16 Tema 3: Biodiversitet for folket Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til? Jacob Heilmann Clausen, CMEC, Københavns Universitet Danmarks Svampeatlas er et 5-årigt projekt støttet af Aage V. Jensens Fonde. Projektets primære formål er at øge vores viden om svampenes forekomst i Danmark, med et særligt fokus på beskyttelseskrævende arter. Projektet omfatter paddehatte, poresvampe, køllesvampe og andre basidiesvampe med frugtlegemer i alt knap 3000 arter - men er åbent for fund af andre svampe. Siden opstarten i marts 2009 er mere end svampefund rapporteret til projektets hjemmeside. Desuden er mere end ældre fund indlagt i projekt-databasen. En brugerundersøgelse viser at projektet har tiltrukket en bred vifte af naturinteresserede, men med en markant overrepræsentation af biologer. Stort set alle svarer, at projektet har stimuleret deres svampeinteresse i markant grad. Projektet har bidraget til at øge vores basale viden om Danmarks Biodiversitet. Ikke mindst er det blevet til fund af mindst 175 arter som ikke tidligere var kendt i Danmark, svarende til an forøgelse af den kendte artspulje med ca. 6 %. Desuden er det blevet til mere end 4000 fund af rødlistede arter, hvoraf 44 % stammer fra 10 x 10 km kvadrater hvor disse ikke tidligere var kendt. En analyse af disse data viser at brugere med en specialiseret baggrund som biologer er mere innovative i deres datagenerering sammenlignet med andre brugere. Allerede inden projektet afslutning har projektets data indgået i en evaluering af den danske indsats for beskyttelse af truet biodiversitet i skov, ligesom udbetalingen af landbrugsstøtte til naturfremmende tiltag fra 2014 vil trække direkte på fund indlagt i projektet. Dette viser styrken af en åben datapolitik, og at validerede, præcist stedfæstede biodiversitetsdata har et betydeligt potentiale for at blive taget alvorligt i dansk naturforvaltning. Biodiversitetssymposium

17 Tema 3: Biodiversitet for folket From the scientific high ground to the messy swamp of public engagement Handling people when managing biodiversity Cathy Brown Stummann, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet The challenge for many working with biodiversity is akin to the dilemma identified by Schon (1983;1987) that professionals often feel caught between the high ground or the low swamp. Schon suggests professionals choice involves either using their technical/theoretical knowledge in resolving high ground problems that may be narrow in scope or taking their knowledge into the messy swamp and working with many stakeholders where scientific rigor may not be possible but the problems addressed may be more relevant. This presentation will question this distinction between the high and low ground in biodiversity research, conservation and policy development and propose an alternative way for viewing this dilemma. The presentation then draws on examples, primarily from the Danish context, to discuss several ways the public may be involved in biodiversity issues and the different rationales for these types of engagement. Lastly, the presentation explores and discusses several challenges in developing connections between the high ground and the messy swamp for biodiversity professionals engaging the public in their work. Literature Cited: Schön DA The reflective practitioner. New York: Basic Books Educating the reflective practitioner: Toward a new design for teaching and learning in the professions. San Francisco, Calif.: Jossey-Bass. Biodiversitetssymposium

18 Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Betydningen af invasive arter for biodiversiteten i det marine miljø i og omkring de danske farvande Seniorforsker Peter Stæhr, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Antallet af ikke-hjemmehørende arter i danske farvande er steget fra omkring 5 arter i perioden før 1900, til 43 arter i Tilgangen af nye arter, som har etableret sig, har indtil 1980 været stabil med ca. 1 ny art hvert 4. år. Herefter er tilgangen steget til ca. 1 ny art hvert andet år. En del af disse arter er invasive i det de medfører alvorlige forstyrrelser af den lokale flora og fauna og påvirker biogeokemiske stofkredsløb. Udover selve spredningen afhænger indvandrings successen af nye eksotiske og potentielt invasive arter af hvor vidt det modtagende miljø (salinitet, temperatur, levesteder) gør det muligt for arterne at etablere og reproducere sig. Mit foredrag vil give et overblik over den tidslige og geografiske tilførsel af marine ikke hjemmehørende arter til danske farvande, og gennemgå de vigtigste spredningsmekanismer i det marine miljø, samt hvad man pt. gør for at begrænse spredningen. Eksempler på hvordan nogle af disse arter (de invasive) påvirker de modtagende systemer vil blive givet, herunder effekter på den eksisterende flora og fauna. Biodiversitetssymposium

19 Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Beskyttelse og forvaltning af trækfugle i Europa og Afrika Lektor Kasper Thorup, CMEC, Københavns Universitet Trækfugle kender som bekendt ingen grænser. En stor del af den danske fauna er her således kun en del af året, det kan både være fugle der kommer hertil for at overvintre og fugle der yngler her, men overvintrer længere sydpå. Flere arter, som hvid stork, atlingand, hedehøg og mange insektædende småfugle overvintrer så langt væk som i Afrika syd for Sahara. Mange af disse arter går tilbage, men vores viden om hvorfor er meget begrænset, ikke mindst fordi det er svært at følge især de mindre fugle på deres træk. Meget tyder på at massiv menneskelig påvirkning af landskabet i Afrika er en del af årsagen til tilbagegangene. Det er samtidig hér, vores viden om trækfuglene er mindst. Derfor har vi de senere år arbejdet med at studere vores mindste trækfugle udenfor Europa, bl.a. med lysloggere og radiosendere. Kombineret med vores manglende viden gør trækfuglenes vandringer, at de i mange tilfælde kommer til at leve i et forvaltningsmæssigt limbo. Formålet med Bonn-konventionen eller Convention on Migratory Species er dog netop at beskytte arter, der krydser landegrænser ved hjælp af forskellige forvaltningstiltag, bl.a. vandfugle under African- Eurasian Waterbird Agreement. Under konventionen er der i øjeblikket tiltag med henblik på at beskytte rovfugle og landfugle generelt. Biodiversitetssymposium

20 Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Dansk biodiversitet set i en europæisk, biogeografisk sammenhæng Professor Jon Fjeldså, CMEC, Københavns Universitet Nordeuropas fauna og flora har udviklet sig i forhold til Pleistocentidens voldsomme klimaændringer. Planter og dyr har gentagne gange måttet flytte sig. Dermed nedbrydes tilpasninger til lokale forhold, men omfordelingen medfører omvendt at en stor genetisk diversitet opretholdes over store geografiske områder. De fleste arter er derfor vidt udbredte og i stand til hurtigt at tilpasse sig ændringer i miljøet. Problemerne med at opretholde Danmarks biodiversitet vil derfor især knytte sig til de exceptionelt produktive miljøer omkring estuariet mellem Østersøens brakvand og Nordsøen, landhævningskysterne og azonale miljøer som er levested for pletvist eller reliktmæssigt udbredte arter. Biodiversitetssymposium

21 Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Naturpanelet IPBES Muligheder for involvering af det videnskabelige miljø Mette Gervin Damsgaard & Martin Schneekloth, Naturstyrelsen Det nye globale naturpanel, IPBES, blev oprettet i april 2012 efter 7 års mellemstatslige forhandlinger. Danmark er blandt de 118 lande som pt. er medlemmer. Panelet har afholdt sit første plenarmøde og har valgt et formandskab og medlemmer til sit bureau og multidisciplinære ekspertudvalg. Panelets sekretariat har hjemme i Bonn i Tyskland. En række elementer udestår før panelet er operationelt. Det drejer sig blandt andet om arbejdsprogram, arbejdsgrupper, regional struktur og tilknytning til FN. Arbejdet med IPBES er forankret i Naturstyrelsen i Danmark og vil primært foregå gennem en blog på Naturstyrelsens hjemmeside. Naturstyrelsen vil derfor repræsentere den danske regering i forhandlinger i panelets plenum og i relaterede forhandlinger i FN, EU og Nordisk Ministerråd. Naturstyrelsen vil også være ansvarlig for den danske koordinering af input til IPBES. Der lægges op til et udstrakt samarbejde med bl.a. forskere og det videnskabelige miljø. Det videnskabelige miljø vil især kunne spille en rolle i forbindelse med ledelsen af arbejdsgrupper, udarbejdelse af udredninger og andre IPBES produkter, rådgivning til panelel igennem dets bureau og det Multidisciplinære Ekspertudvalg (MEP) og rådgiving af den danske delegation på IPBES møder. Det danske videnskabelige miljø har allerede været inddraget i forhandlingerne hidtil gennem deltagelse i den danske delegation som rådgivere og en forsker fra Syddansk Universitet er blevet valgt ind i det Multidisciplinære Ekspertudvalg. Både på EU-plan og på Nordisk niveau er der bestræbelser i gang om at opbygge forskernetværk med henblik på at styrke det europæiske og nordiske arbejde med IPBES Biodiversitetssymposium

22 Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst International protected area target how is Denmark doing? Professor Neil Burgess, CMEC, Københavns Universitet og UNEP World Monitoring Conservation Centre Biodiversitetssymposium

23 Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Kortlægning af biodiversitet, økosystemtjenester og økonomiske værdier: Illustration af den Engelske nationale analyse (UKNEA) Mette Termansen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Kortlægning af biodiversitet, økosystem tjenester og deres økonomiske værdier har I disse år fået en stigende opmærksomhed. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med et EU krav om national kortlægning af økosystem tjenester inden 2014 og værdisætning af disse inden Der er endnu ikke udarbejdet systematiske nationale analyser af en bredere vifte af økosystem tjenester i Danmark. England har for nyligt afsluttet en omfattende analyse (UK NEA). Præsentation af fremgangsmåden og resultaterne i den engelske analyse vil blive brugt som oplæg til diskussion af potentielle fremtidige danske analyser. Biodiversitetssymposium

24 Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Danmarks Biodiversitet kvantificering, bevarelse og omkostninger Anders Højgård Petersen, CMEC, Københavns Universitet Biodiversitet og økosystemtjenester er tæt forbundne størrelser. Biodiversitet kan både ses som en forudsætning for økosystemtjenester generelt og som en økosystemtjeneste i sig selv. Et ultimativt mål for biodiversiteten i Danmark er de over registrerede arter. I analytisk og forvaltningsmæssig sammenhæng kræves imidlertid information om, hvor arterne findes. Denne information er ofte stærkt begrænset. Undersøgelsen Bevarelse af biodiversitet i Danmark En analyse af indsats og omkostninger fra 2012 er et vigtigt eksempel på, hvordan biodiversiteten kan gøres op og anvendes kvantitativt. Undersøgelsen belyser, hvad der skal til for omkostningseffektivt at bevare biodiversiteten i Danmark. Hvilke tiltag bør gennemføres hvor? og hvad koster det? Analysen integrerer information om 900 arters udbredelse og valg af levested, udbredelsen af levestederne samt de samfundsøkonomiske omkostninger ved en række konkrete tiltag. Ifølge analysen kræver en samlet indsats et areal på mindst ha skov, åben natur og agerland. De samfundsøkonomiske omkostninger blev estimeret til mindst 845 million kr. pr. år. Omkostningerne omfattede især offeromkostninger ved at opgive skovbrug og landbrug på udvalgte arealer. Dette kan således betragtes som et trade-off imellem bevarelsen af biodiversiteten som økosystemtjeneste og en række såkaldt forsynende økosystemtjenester. Omvendt kunne der findes direkte synergier i forhold til andre økosystemtjenester som eksempelvis friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og en række regulerende økosystemtjenester. Beregningerne i eksemplet inddrager heller ikke de økonomiske gevinster ved at bevare biodiversiteten og en velfungerende og forskelligartet natur i bredere forstand. Disse gevinster er usikre, men potentielt meget høje. Biodiversitetssymposium

25 Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Lektor Jette Bredahl Jacobsen, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, CMEC, Københavns Universitet Med udgangspunkt i klassificeringen af økosystemtjenester fra Millennium Ecosystem Assessment i forsynende, regulerende og kulturelle tjenester diskuteres hvordan erklærede præfererencestudier kan bidrage til at værdisætte biodiversitetens rolle for økosystemtjenester i en velfærdsøkonomisk sammenhæng. Værdisætning tager her typisk udgangspunkt i en marginal ændring da værdien af den samlede biodiversitet i det omfang den er en forudsætning for menneskehedens eksistens er uendelig stor. Relevante størrelser at værdisætte er derfor ændringer i forhold til et eksisterende niveau. Her møder forskningen en række udfordringer: i) i hvilket omfang respondenter har kendskab til regulerende økosystemtjenester og indregner dette i værdien af en given mængde biodiversitet, ii) koblingen af hvilken beskrivelse af biodiversitet der giver mening set i et forvaltningsperspektiv eller værdiperspektiv (værdien af 1 kg biodiversitet) og iii) hvordan værdier ændres over tid og afhænger af både biodiversiteten selv og det omgivende samfund. Biodiversitetssymposium

26 TAK FOR ET GODT SYMPOSIUM Biodiversitetssymposium

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København

Læs mere

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias

Læs mere

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark. IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!

Læs mere

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Aichi-målene, hvad går de ud på? Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political

Læs mere

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger

Læs mere

Anders Højgård Petersen

Anders Højgård Petersen Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,

Læs mere

Naturpanelet. Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services

Naturpanelet. Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services Naturpanelet Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services Hvad er Naturpanelet (IPBES)? 2) Status for den internationale proces 3) Aktiviteter frem til næste plenarmøde 3) Forankring

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard FAGGRUPPE FOR BIODIVERSITET Hvem er vi? 40 medlemmer 6 phd-studerende 10 AC/TAP 6 rådgivere/undervisere

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Prioritering af indsatser i den danske natur

Prioritering af indsatser i den danske natur Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard.

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon 2020 Vi starter kl. 14.00. Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Evaluatorrollen i Horizon 2020 Lasse Wolthers law@ufm.dk

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

Målrettet forvaltning i små forvaltninger Målrettet forvaltning i små forvaltninger Implementering af Ramsar konventionen og Biodiversitetskonventionen i nordiske små samfund 11 12. september 2014 i Tórshavn Lars Dinesen, STRP member Ramsar Convention

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

Nordisk Tænketank for Velfærdsteknologi

Nordisk Tænketank for Velfærdsteknologi VELKON, 22. oktober 2014 Nordisk Tænketank for Project Manager Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 23-10-2014 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordens Velfærdscenter...... Arbejder

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,

Læs mere

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR Viden- og innovationsmiljøer i Aarhus SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE Fødevarer / Agro Food Park +1000 medarbejdere 75 virksomheder og videninstitutioner 100 ha. + 5 ha. forsøgsmarker +45.000 m 2 -

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Jens Hoeck, Partner, Capital Markets Services 8 November 2011 Content 1. Why a need for rethinking 2. Criteria for a rethought

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Melbourne Mercer Global Pension Index

Melbourne Mercer Global Pension Index 15 October 2009 Melbourne Global Pension Index Dr David Knox www.mercer.com.au The Genesis Victorian Government wants to highlight the significant role that Melbourne plays in the pension and funds management

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos

Læs mere

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aske Juul Lassen Kirsten Avlund Prisforelæsning 2014 ved Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference 1. Aldring som bekymringsgenstand og formbar proces

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2018 C(2018) 2526 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Folkelige faunaregistreringer støj eller data?

Folkelige faunaregistreringer støj eller data? Folkelige faunaregistreringer støj eller data? Atlas-undersøgelse af dag-sommerfugle vs. ustruktureret naturbegejstring på FugleOgNatur Reddersen J 2008 Flora & Fauna 114: 63-72. Jens Reddersen, naturvejleder.

Læs mere

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Carsten Rahbek Professor and Centerleader Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og

Læs mere

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek 9:00-9:30 9:30-9:45 9:45-10:30 10:30-11:00 Registrering, kaffe og croissant VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek KEYNOTE James Bullock: Wait for natural

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN

ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ER DER NOGET DER RYGER UNDER VVM-RADAREN? Biodiversitet Økosystemtjenester naturens betydning for mennesker

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels

Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication

Læs mere

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu

Læs mere

Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til?

Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til? Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til? Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2013 1. Kort præsentation af Danmarks Svampeatlas 2. Muligheder og udfordringer

Læs mere

INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS

INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS Miljøvurderingsdag 18, Aalborg 22. august 2018 HVEM ER JEG? Projektchef Rasmus Hejlskov Olsen Afdelingen for miljøplanlægning, Aalborg Tidligere

Læs mere