Patient/borger kategorier Overordnet har ambulatoriet 2 målgrupper, henholdsvis den almenpsykiatriske og den socialpsykiatriske.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er tilknyttet og hører ind under Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Hospitalet er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q som er afdeling for depression og angst, afdeling P som er afdeling for psykoser, afdeling M som er afdeling for organiske lidelser og akutmodtagelse, afdeling R som er afdeling for retspsykiatri og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC). Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder. Yderlig oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på hører under afdeling Q, som desuden består af fire sengeafsnit, klinik for personlighedsforstyrrelser, klinik for traumatiserede flygtninge, klinik for angst og tvangslidelser og klinik for selvmordsforebyggelse. Afdeling Q ledes af en administrerende overlæge samt den ledende oversygeplejerske, som har det overordnede ansvar for afdeling Q. Ansvaret for ligger hos den tilknyttede overlæge og den ledende sygeplejerske. Region Midtjylland og Århus Kommune samarbejder om den ambulante indsats til sindslidende og deres pårørende. er behandlingsansvarlig i forhold til patienter med affektive lidelser. I ambulatorium for mani og depression er der ansat 12 medarbejdere, fordelt på 1 ledende sygeplejerske, 1 ledende overlæge, 1 overlæge, 1 1.reservelæge, 1 læge i uddannelse, 4 sygeplejersker, 1 socialrådgiver, 1 psykolog og 1 sekretær. Samarbejdsrelationer De primære samarbejdspartnere i er patienten og dennes pårørende. Internt samarbejde. er organiseret tværfagligt, og behandlingen af patienten planlægges på tværfaglige konferencer. Hver patient bliver tilknyttet en behandler, som har ansvaret for at udføre den behandling, der planlægges på de fælles konferencer. I planlægningen af behandlingen gør vi brug af de faglige kompetencer, som hver faggruppe repræsenterer. På behandlingskonferencen udarbejdes en behandlingsplan for den enkelte patient. Patienterne kan henvises til i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrisk Hospital. Desuden kan praktiserende læge, hjemmesygeplejerske eller anden behandler henvise patienter. Ambulatoriet har mange opgaver af informerende, koordinerende og undervisende karakter i forhold til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 samarbejdspartnere i eget system samt eksternt i lokalsamfundet. Eksternt samarbejde. Ambulatoriet har samarbejde med social og hospitalspsykiatrien, patienternes egen læge, hjemmeplejen, privat praktiserende psykiatere samt kommunale sagsbehandlere. Disse samarbejdsrelationer er essentielle for at bevare kontinuiteten i behandlingsforløbene for den enkelte patient. Patient/borger kategorier Overordnet har ambulatoriet 2 målgrupper, henholdsvis den almenpsykiatriske og den socialpsykiatriske. Den almenpsykiatriske målgruppe. Patienter der har behov for psykiatrisk behandling, men som ikke har behov for andre sociale tilbud, end de tilbud der gives fra det almene kommunale sociale system. Den socialpsykiatriske målgruppe. Patienter der har behov for såvel psykiatrisk behandling som behov for særlig sociale tilbud. Patienter der er henvises til : Patienter med affektive lidelser som depression og affektiv bipolar lidelse. Patienter med svære personlighedsforstyrrelser. Målgruppen i ambulatoriet er patienter med svær psykisk sygdom i alderen år. Det er den psykiske tilstand og sværhedsgraden og ikke udelukkende diagnosen, der er afgørende for, om der gives et behandlingstilbud. Patienter med lettere psykiske lidelser henvises til behandling hos almenpraktiserende læge eller privatpraktiserende psykiater. Centrale kliniske problemstillinger I har vi mangesidige observations-, behandlings- og afslutningsopgaver. Som sygeplejerske / kontakt-person har man ansvaret for at følge op på de patientfænomener, der har betydning for de generelle og specifikke patientforløb og patientsituationer. Målet er at genkende, lindre og forebygge psykisk sygdom, der er en hindring for patientens personlige udvikling. Arbejdsformen er det direkte patientarbejde og koordinationsopgaver forbundet hermed. Der arbejdes på at anvende det regionale og kommunale psykiatriske tilbud mest hensigtsmæssigt og gøre brug af vores forskellige fagkompetencer i den tilknyttede medarbejdergruppe. Det centrale i pleje og behandling er at etablere, vedligeholde og afvikle relationen til patienten. Gennem fokus på behandlingsalliancen og relationen lægges der meget arbejde i at motivere og fastholdelse de svært psykisk syge personer i behandlingsforløbet. Tydelighed og åbenhed omkring behandlingen er vigtig. Patienten inddrages i de tilbud, vi giver i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 ambulatoriet og andre steder eksempelvis aktiveringstilbud og sociale aktiviteter. Behandlingen af den psykiske syge bør hele tiden være i bevægelse afhængig af patientens tilstand. I takt med at patienten får det bedre, kan fokus skifte til mere eksistentielle emner. Målet er at øge patientens egne kompetencer i form af øget sygdomsindsigt og mestring af sygdom. Psykoedukation en del af vores tilbud. Dette kan tilrettelægges som individuel behandling eller i grupper. Der lægges i vores behandling vægt på at give patienterne et gruppetilbud, da det er vores overbevisning, at denne behandlingsform fremmer behandlingsprocessen. I forbindelse med nyhenviste patienter foregår der indledningsvis et udredningsarbejde. Udredningen bliver varetaget af vores læger eller psykolog. Vores grundlæggende teoretiske tilgang til patienten er bredt teoretisk funderet og inspireret af såvel en kognitiv, psykodynamisk og realitetsorienteret tilgang. Vi tilstræber, at vores behandling er evidensbaseret. Tværfaglige og tværsektorielle forhold har et samarbejde med socialpsykiatrien i Århus Kommune. Dette samarbejde bliver udmøntet gennem kommunens psykiatrikoordinator, som er placeret sammen med kommunens bo-støtte-team i Viby J. Den kommunale enhed varetager en specialiseret bo-støtte indsats. Der er i bo-støtten ansat socialrådgivere, socialpædagoger, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og plejere. Der er i alt 46 medarbejdere. Psykiatrisk bo-støtte er et tilbud, hvor der i tæt relation til patienten arbejdes på at etablere en aktiv og meningsfyldt hverdag for denne. Bo-støtten kan i en afgrænset periode støtte og træne patienten i dagligdagsfunktioner som rengøring, indkøb, ledsagelse til aktivitetscenter mv. I akutte tilfælde, som ikke kan klares gennem en intensiveret indsats, henviser ambulatoriet til den døgnåbne modtagelse på Psykiatrisk Hospital. Der samarbejdes med Psykiatrisk Hospital og specialklinikkerne på hospitalet, privatpraktiserende læger, den kommunale hjemmepleje, kommunale bo-støtter, pårørende, misbrugscentre, alkoholambulatorier, sagsbehandlere, kriminalforsorgen samt udrykningsteam i den kommunale lokalpsykiatri. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Behandlingstilbuddet til patienterne afstemmes kontinuerligt efter patientens behov. Behandlingsforløbet skal tilrettelægges fleksibelt. For at undgå tilbagefald og for at minimere risikoen for dropouts kan indsatsen efter behov være opsøgende og vedholdende. Behandleren er ansvarlig for at koordinering og opfølgning på den samlede behandlings- og støtteindsats. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Behandlingen foregår efter individuel vurdering i ambulatoriet eller i patientens eget hjem. Behandlingen omfatter: Observation, udredning og diagnosticering. Udarbejdelse af behandlingsplan i samarbejde med tværfaglige team, patienten og patientens pårørende. Der kan samarbejdes med andre nøglepersoner som varetager behandlings- og støtteopgaver i forhold til patienten. Vurdering af den psykiske tilstand og monitorering af den medikamentelle behandling herunder vurdering af bivirkninger. Støttende samtaler og vejledning i forbindelse med behandling. Psykoedukation individuelt og i grupper. Afklaring og træning af kompetencer og sociale færdigheder. Tilbud om individuel eller gruppebaseret psykoterapi. Samarbejde med patientens almenpraktiserende læge, hjemmeplejen og pårørende. Hjælp til social afklaring gennem kontakt til den kommunale socialforvaltning. Hjælp afklaring af eventuelle problemstillinger i forhold til patientens børn, der er under 18 år herunder hjælp til formidling af kontakt til den kommunale socialforvaltning. Samarbejde og rådgivning af patientens professionelle støttepersoner f.eks. sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker og bo-støtter. Samarbejde omkring ansøgning til kommunale socialpsykiatriske tilbud. Henvisning til anden behandlings- eller støttetilbud. Når patienterne bliver henvist til ambulatoriet, visiteres de til de respektive teams af ambulatoriet s overlæge og ledende sygeplejerske. Når henvisningen kommer til teamet, vurderes det, om det er en behandlingsopgave, som skal igangsættes med dags varsel, eller om det er en behandlingsindsats, der kan planlægges som normalt forløb. Teamet varetager begge funktioner. Efter behandlerens første samtale med patienten tages behandlingen op på behandlingskonference, hvor der lægges plan for den videre behandling. I sammenarbejde med patienten dokumenteres aftaler i en behandlingsplan. Alle samtaler, individuel psykoedukation, regulering af medicinsk behandling og anden kontakt vedrørende behandlingen foregår i samarbejde mellem patienten og behandleren. Når behandlingsforløbet afsluttes, overdrages det videre behandlingsforløb til egen læge eller privat praktiserende psykiater. Sygeplejefaglige opgaver Du vil komme til at arbejde med mange forskellige domæner: din relation til patienten, din rolle i sygepleje- og patientfællesskabet, praksismetoder og det omgivende miljø. Sygeplejen tager udgangspunkt i jeg-styrkende og jeg-støttende principper. Sammen med patienterne afdækker vi, hvilke problemer hun/han har. Sigtet med behandlingen er at støtte patienten i at mestre, at leve med sine problemer eller forsøge at eliminere eller minimere problemerne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 Du får mulighed for med stadig større selvstændighed at observere samt bidrage til eller udføre sygepleje i relation til nedenstående sygeplejefaglige opgaver/fænomener: Sygepleje knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter. Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb, behandlingsplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde. Skabe kontakt til patienten. Når kontakten er skabt, kan der etableres, vedligeholdes og afvikles en relation til patienten. Relation til patienten er afgørende for, at der kan skabes betingelser for at øge patientens udviklingspotentialer og mestringsstrategier i forskellige livssituationer. Sygepleje opgaver knyttet til kommunikative aspekter. Det kan være målrettet kommunikation med henblik på at forstå patientens og pårørendes oplevelse af sammenhæng samt deres forståelse for sygdom og symptomer. Observere og udføre motiverende og vejledende samtaler i relation til patienten og pårørende. I vejledningen og undervisning skal der tages hensyn til patientens kognitive forstyrrelser. Indgå i dialog og samspil med det sociale netværk og samarbejdspartnere. Sygepleje der fremmer eksempelvis patientens evne til at skabe struktur, kognition, psykisk vækst og sociale færdigheder. Identificere dilemmaer og handle på en etisk og juridisk forsvarlig måde under hensyntagen til aktuelle lovgivning. Sygepleje problemstillinger knyttet til patientens varetagelse af de fysiologiske behov: Ernæring, vægt, motion, hygiejne, søvn, hvile m.m. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til den psykiatriske lidelse: Balance mellem støtte og udfordring, rumme og spejle patienten, containing, realitetsorientering, grænsesætning, Lære og rumme afvisninger, projektion, overføring og splitting i relationen mellem patient og sygeplejerske. Sygepleje tilknyttet patientens psykosociale og eksistentielle lidelse: Ensomhed, angst, social isolation m.m. Sygepleje knyttet til varetagelse af daglige funktioner: Indkøb, madlavning rengøring, tøjvask, betaling af regninger, egen økonomi m.m. Når problemerne er identificeret ansøges eventuelt om bo-støtte. Inden bo-støtte iværksættes kan det være nødvendigt at støtte patienten i håndtering af hverdagslivets krav og oplevelse af velvære. Sygepleje i relation til den medicinske behandling: Der motiveres for medicinen og undervises i virkning og bivirkning. Optimering af den medicinske behandling. Hvordan administreres medicinen bedst. Måling af serum værdierne. Den medicinske behandling kan aldrig stå alene. Kontakten er vigtig til patienten i kombination med den medicinske behandling. Målet er at opnå god compliance. Reflektere over personlige og faglige kvalifikationer ved samtaler: Redegøre for dine holdninger, handlinger, tanker og følelser, der får betydning for relationen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I psykiatrien generelt og i arbejder vi med kvalitetsudvikling. Der arbejdes med forberedelse af Den Danske Kvalitetsmodel, som er et nationalt program for kvalitetsvurdering, der har til formål at fremme kvaliteten af patientforløbene i Sundhedsvæsenet. Kvaliteten er baseret på fælles standarder og dertil hørende indikatorer. I afdeling S er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder, der samarbejde med kvalitetsnøglepersoner, som primært er specialuddannede sygeplejersker ansat ved afdeling Syds forskellige enheder. At arbejde med kvalitetsudvikling involverer alle medarbejdere, og her har ledelsen og nøglepersonerne væsentlige implementerings-, undervisnings- og motiveringsopgaver. Aktuelt arbejdes der blandt andet med: Implementering og monitorering af kontaktpersonordningen. Selvmordsrisikovurdering/dokumentation ved afslutning af forløb. Implementering af behandlingsplaner i ambulant regi. Implementering af e-dok Der arbejdes aktuelt med udvikling af gruppe behandlings tilbud, som et bærende behandlingstilbud. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Det kliniske arbejde i er meget selvstændigt, hvorfor det fordres at behandleren har en bred klinisk erfaring. En betydelig del af arbejdet baseres på den faglige vurdering, suppleret med observationer eksempelvis via rating-scales. Det samlede behandlingstiltag synliggøres og dokumenteres i den fælles behandlingsplan, der udarbejdes til den enkelte patient. Der arbejdes med forskellige referencer især med fokus på den psykodynamiske og kognitive tilgang. Der arbejdes med: Behandlingsplaner med udgangspunkt i patientens problemer, ressourcer og mål. Vurdering af selvmordsrisiko. Vurdering af psykisk tilstand ved hjælp af observationer, kommunikation og rating-scales. Vurdering af medicinsk compliance ved hjælp af kommunikation og blodprøvekontrol. Vurdering af somatisk tilstand ved hjælp af vægtkontrol og standardblodprøver. Der screenes blandt andet for metabolisk syndrom. Individuel og gruppebaseret psykoedukation I samarbejde med patienten klarlægges tidlige advarselssignaler og symptomer. I samarbejde med patienten findes strategier, mestringsplaner og handlemuligheder for at forbygge tilbagefald af sygdom. I det kliniske arbejde anvendes sygeplejeprocessen som en integreret del af sygeplejerskernes arbejdsmetode. Der afholdes mono- og tværfaglige møder og konferencer. Der afholdes behandlingskonference én gang ugentligt. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 Al dokumentation sker i journalen. Der er flere foraer, hvor der er fælles refleksion over behandlingen og de relationelle forhold. Det kan f.eks. være fælles faglig sparring og supervision. Den ugentlige supervision er med fokus på patientrelationen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Kliniske vejleder: Jesper Porsfelt. Tlf Mail: jesper.porsfelt@ps.rm.dk Sygeplejelærer: Lene Lerbech. Tlf / Mail: lele@viauc.dk Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Lilian Gade Abrahamsen. Tlf Mail: liliabra@rm.dk 14 dage før påbegyndelse af kliniske studier i ambulatoriet tilsendes den studerende et velkomstbrev, arbejdstider og oplysninger om psykiatriens hjemmeside: Det forventes, at den studerende har læst den generelle kliniske studieplan for inden start på de kliniske studier. Den studerende skal være i klinikken 30 timer ugentligt fordelt på 4 dage. Normal arbejdsdag starter kl. 8. Studiedage er fortrinsvis placeret om fredagen. Den studerende er i ambulatoriet tilknyttet Jesper Porsfelt som fast klinisk vejleder. Han vil en til to gange ugentligt, deltage i planlægning, evaluering, vejledning, undervisning og opgavegennemgang med de studerende. I denne forbindelse drøftes patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Den kliniske vejleder er ansvarlig for afvikling af planlægningssamtale, afslutningssamtale, seminar, følgedage med de studerende og intern klinisk prøve. Afviklingen af seminar sker i samarbejde med tilknyttet sygeplejelærer. Ad hoc vil vejleder løbende tilbyde vejledning i form af før-, under- og eftervejledning i relation til konkrete udvalgte patientforløb med henblik på at uddrage læring af praksis. Det forventes, at den studerende til møderne med klinisk vejleder har ajourført sin eportfolio og har forholdt sig til sin individuelle kliniske studieplan, således at disse danner udgangspunkt for møderne. Til den ugentlige vejledning skal den studerende skriftligt have forholdt sig til ambulatoriets ugeevalueringsskema. Det forventes, at den studerende overholder tidsfristerne for aflevering af opgaver og forbereder sig til opgavegennemgang. Den studerende er selv ansvarlig for i dagligdagen at opsøge læringssituationer og vejledning. Alt skriftligt materiale skal laves i to kopier, så vejleder får et eksemplar. Pædagogisk tilrettelæggelse og tidsmæssige ramme. Uge 1 og 2 De første uger bruges til introduktionen til i ambulatoriet. Du vil komme med på hjemmebesøg sammen med de faste behandlere eller deltage i samtaler i ambulatoriet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 Der arbejdes med at etablere, vedligeholde og afvikle en professionel kontakt og kommunikation. Du skal arbejde med at etablere, vedligeholde og afvikle en professionel kontakt og kommunikation. Der bliver udvalgt 2-3 patienter til dig, hvor du skal fungere som med-kontaktperson sammen med den faste behandler. De første par gange er du sammen med den faste behandler. Derefter skal du selv på hjemmebesøg eller have kontakten i ambulatoriet. Planlægningssamtale mandag i uge 2. Samtalen tager udgangspunkt i de gensidige forventninger. Til samtalen har du skriftliggjort dine overvejelser om egne læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger. Udkast til den individuelle klinisk studieplan afleveres mandag i uge 2. Du skal beskrive, hvilke mål du vil arbejde med i de forskellige uger, og hvordan du vil opnå disse. Ligeledes skal du beskrive dine overvejelser om teori i relation til mål og ugerne. Efter planlægningsmødet justerer du dit første udkast til den individuelle kliniske studieplan, hvorefter den sendes til godkendelse hos den tilknyttede sygeplejelærer. Uge 3 og 4 I uge 3 skal der afleveres et sygdomsforløb, der maksimum må fylde 2 sider. I uge 4 afleveres en patientfortælling, der maksimum må fylde 2 sider. Uge 5, 6, 7 og 8 I uge 5 skal der afleveres et patientforløb, der maksimum må fylde 5 sider. Seminar afvikles på et tidspunkt i denne periode, der koordineres med tilknyttet sygeplejelærer. Intern klinisk prøve ligger sidst i perioden. I uge 3 til 8 arbejdes med følgende i klinisk praksis: Opøve evnen til at målrette observationer i forhold til patienten. Opøve evnen til at redegøre mundtligt og skriftligt for observationer. Opøve evnen til at samarbejde om patienten. Opøve evnen til at kunne identificere og genkende problemstillinger knyttet til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til patientforløbene. Opøve kontaktpersonsfunktionen, hvor du får mulighed for at deltag i vurdering, planlægning, udførsel, evaluering og dokumentation af patientforløbene. Iagttage og analysere organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold, knyttet til patientforløbene. Deltage i koordinering af det tværsektorielle samarbejde. Ansvarlig for gennemførsel af forskellige aktiviteter, som giver mulighed for at træne/øve observation og kommunikation og afdække vejlednings- og undervisningsbehov. Det kan eksempelvis være gåture, indkøbsture, cafebesøg, følge med patienten til undersøgelser og besøge væresteder sammen med patienten. Til sidst i perioden forventes det, at det, at du selvstændigt kan varetage dele af plejen omkring en patient. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Læringsmiljø /Studiemiljø Det er vores ønske at skabe et godt læringsmiljø for den studerende i klinisk praksis. Vi ønsker at den studerende får mulighed for at udvikle sine færdigheder og sine kundskaber med henblik på at opnå praktisk erfaring og kompetence - forstået som integration af viden om hvorfor og hvordan. Et godt studiemiljø skal give mulighed for, at den studerende kan: arbejde videre med udvalgte problemområder, som han/hun har arbejdet teoretisk med i den forudgående teoriperiode. opnå faglig og personlig vækst. få kvalificeret sygeplejefaglig vejledning. træffe valg om hvilke uddannelsestilbud han/hun vil benytte for at nå skolens, afdelingens og sine egne mål. strukturere og tematisere erfaringer på en meningsfuld måde ved anvendelse af refleksion, så læring kan finde sted. Refleksion anses som et vigtigt element i udvikling af faglige og personlige kompetencer og som bindeleddet mellem teori og praksis. Refleksion kan være rettet mod nutid, fremtid og fortid. reflektere sammen med klinisk vejleder, daglig vejleder samt ved deltagelse i behandlingskonferencer og i andre gruppesammenhænge. Der stilles høje forventninger til den enkelte medarbejder om ansvar for arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Lignede forventninger er der til den studerende i forhold til ansvar for egen læring. Den studerende får mulighed for på selvstændig vis at være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og skabe kontakter med samarbejdspartnere internt og eksternt. Der er mange muligheder for læring internt i ambulatoriet. I ambulatoriet er der flere studerende. Der er 4 sygeplejestuderende () og 2 psykolog studerende. Der er mulighed for en gang om ugen at samarbejde og udveksle erfaringer og refleksioner med de øvrige studerende. Disse refleksionsmøder er af 1 ½ times varighed Vejlednings- og evalueringstilbud Formålet med introduktion til ambulatoriet er, at den studerende bliver tilført viden om organisationen og bliver bekendt med de holdninger og aftaler, som ambulatoriet bygger sin virksomhed på. Arbejdet med at må målene for den kliniske studieperiode starter fra første dag, men forventes først opnået ved afslutningen af de kliniske studier. Vejledningen varetages af såvel klinisk vejleder som af ad hoc vejledere. Vejledning tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning. Vejledningsfokus kan være aftalt på baggrund af identificerede læringsbehov. Vejledningsfokus kan også være bestemt ud fra et tema eller en situation den studerende har brug for at drøfte, eller noget der undrer den studerende. I hverdagen vil der være mulighed for ad hoc vejledning i relation til dine faste patienter. Vejledning med den kliniske vejleder vil fortrinsvis finde sted hver mandag. Der er afsat en time til hver Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 studerende til individuel vejledning. Læring kan finde sted på flere måder: Gennem systematisk og målrettet iagttagelse, hvor den studerende har den observerende rolle. Der kan vælges et eller flere fokus områder for observationerne. Gennem planlægning og udførsel, hvor den studerende planlægger og udfører en opgave selvstændigt eller sammen med ad hoc vejleder. Den studerende vejledes før og efter af ad hoc vejleder eller klinisk vejleder. Gennem kobling af teori og praksis, hvor den studerende anvender og argumenterer ud fra sin teoretiske viden i relation til konkrete sygeplejesituationer/ opgaver. Gennem refleksion, hvor den studerende arbejder med at reflektere over egen praksis. Gennem refleksion kan udvikles læring såvel fagligt som personligt. Refleksionen foregår ved, at man på afstand af eksempelvis en plejesituation kan tænke over egne eller andres handlinger/reaktioner. Refleksion indebærer at man vender sine tanker om handlinger, hændelser, fænomener eller egne reaktioner med det formål at få ny indsigt, ny viden og nyt perspektiv. Når en skriftlig opgave er drøftet med klinisk vejleder, formulerer den studerende skriftligt nogle få linjer om, hvad den fælles refleksion over opgaven kan bidrage til i forhold til fremtidig læreproces og planlægning. Dette inddrages i den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske periode afsluttes med en intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge en patient og skabe rammerne/aftalerne for prøven i et samarbejde med sygeplejelæreren. Den studerende kan søge vejledning ved forberedelse til eksamen hos den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Jesper Porsfelt: Har gennem 19 år arbejdet inden for psykiatrien og har en bred indsigt inden for almenpsykiatrien. Har arbejdet både som distriktssygeplejerske og leder. Afsluttede i 2004 specialuddannelsen som psykiatrisk sygeplejerske. Har siden 2006 været ansat som distriktssygeplejerske.blev uddannet som klinisk vejleder i efteråret 2009 og er aktuelt igang med en sundhedsfaglig diplom uddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturliste med anbefalet litteratur sider tilsendes sammen med velkomstbrev. Du skal derudover læse samt dokumentere sider selvvalgt litteratur i din eportfolio. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktivitet være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. eportfolio eportfolio er den studerendes studieredskab, som skal anvendes gennem hele uddannelsen. I samarbejde med den kliniske vejleder er den studerende ansvarlig for at eportfolio anvendes. En ajourført eportfolio er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage en kvalificeret vejledning i sit studieforløb. Planlægningssamtale Til planlægningssamtalen skal den studerende have læst modulbeskrivelsen for og afdelingens generelle kliniske studieplan. Planlægningssamtalen tager udgangspunkt i de gensidige forventninger. Til samtalen skal den studerende fremlægge egne læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger skriftligt. Der skal afleveres et første udkast til den individuelle kliniske studieplan. Individuel klinisk studieplan (se vejledning til udformning i eportfolio) Efter planlægningsmødet justerer den studerende sit første udkast til den individuelle kliniske studieplan, hvorefter den sendes til godkendelse hos den tilknyttede sygeplejelærer. Den individuelle kliniske studieplan justeres undervejs, så det er muligt for vejleder at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene i perioden kan nås. Det skal beskrives, hvordan der kan arbejdes med målene i forhold til de forskellige uger i studieforløbet. Endvidere skal teori tænkes ind i forhold til ugerne og målene. I planen skal det beskrives, hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der tages i anvendelse. Den studerende skal følge sin individuelle kliniske studieplan og kunne argumentere for afvigelser / ændringer. Patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminar Den studerende skal udarbejde patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminar i henhold til den skriftlige vejledning i eportfolio. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11